http://stiften.dk/node/14238316/print
30/05/11 11.46
Stemmen der kan smelte sten Af Thomas Nygaard, thny@stiften.dk Mandag den 23. maj 2011, 13:16
Trods fravær i bandet, leverede Natacha Atlas en fuldstændig forrygende koncert søndag aften på Train Blændende. Dragende. Og frem for alt livsbekræftende. Så kort og godt kan koncerten søndag aften med Natacha Atlas på Train sammenfattes. Den 47-årige belgisk/britisk/egyptiske sangerinde var i byen som led i et såkaldt pre-Spot arrangement; underforstået Spot festivalen, der finder sted 26.-28. maj. Dér optræder den danske darbouka-spiller Simona Abdallah, som i dag er en del af Atlas’ band. Takket være netop Abdallah kunne festivalen, i fællesskab med musikforeningen REAL, præsentere såvel Aarhus som København for den fabelagtige og bjertagende diva. Og selvom bandet var ramt af fravær; to af medlemmerne blev nægtet adgang på Ryan Air, angiveligt på grund af størrelsen på deres bagage, blev aftenen en fuldstændig triumf for den sympatiske superstar.
Overskud til overflod Klædt i en løstsiddende, lang sort kjole, udstrålede hun overskud til overflod. Hun jokede med bynavnet Aarhus: »Det lyder som når en skotte siger »our house«. Hun bevægede sig uhyggelig elegant på scenen og var i forbilledlig kontakt til rummet, der desværre blot var halvt fyldt. Og så sang hun - skiftevis på arabisk, fransk og engelsk - fandengalemig fuldstændig fantastisk! Bistået af pianisten Alecyona Mick, førnævnte Simona Abdallah på sin darbouka-tromme, cellisten Anthony Wollard, violinisten Samy Bishai samt den i 11. time indkaldte bassist Søren Bigum, gav Atlas et strålende blik ind i sit bagkatalog.
Inviterede til dans »Makaan« fra sidste års album »Mounqualiba« blev tilført et væsentlig mere jazzet snit; med Alecyona Mick i en fremtrædende rolle - akkurat som hun var det adskillige gange gennem koncerten. Den knugende melankoli omsluttede fortolkningen af Nick Drake’s »River Man« i en sådan grad, at man vist skal være lavet af sten for ikke at synke en ekstra gang under dén behandling. Tilført Simona Abdallahs pulserende, håndspillede tromme, var nummeret ét blandt mange højdepunkter i den knap to timer lange koncert. Side 1 af 2
http://stiften.dk/node/14238316/print
30/05/11 11.46
»Mon Amie La Rose« var trukket en anelse ned i tempo i forhold til originalen, den mageløse traditional »Black Is The Colour«, som især Nina Simone har gjort kendt, fik igen én til at snappe efter vejret. Ligesom Fayrouz’ »Sa’Alony El Nas« med sit medrivende lydbillede for alvor inviterede til dans. Både publikum og Natacha Atlas fik rørt sig. Simona Abdallah gav en solo-opvisning til publikums enorme begejstring; den herboende Cahit Ece blev inviteret for et enkelt nummer for at spille med på sin Ney-fløjte, og afslutningsvis fik vi den enestående »Hayati Inta« fra Atlas’ »Mish Maoul«-album. Med Simona Abdallahs stemme op ad Atlas’ som en vidunderlig blød landing.
Ashig Qurban Før Natacha Atlas optrådte den azerbaidjanske saz-spiller, sanger og digter Ashig Qurban. Med en mildest talt imponerende stemmepragt - og som en sand viruos på sit strengeinstrument berettede han om sorg, glæde; krig og kærlighed. Undervejs blev den 40-årige musiker akkompagneret af en herre på tromme og lejlighedsvis sang, ligesom to dansere dryssede yderligere krydderi på seancen ved i et enkelt nummer at fremføre en traditionel azerbaidjansk dans. De otte langstrakte kompositioner begejstrede og tryllebandt tydeligvis publikum, der reagerede med spontane tilråb og klapsalver. Ashig Qurban, som stammer fra den azerbaidjanske del af Iran, har efter sigende viet sit liv til musik og undervisning og lever af at spille til blandt andet brylluper. Han optræder igen i Aarhus fredag 27. maj. Nærmere bestemt klokken 19.30 i Musikhusets Lille Sal som del af Spot festivalen. Koncertanmeldelse: Natacha Atlas og Ashig Qurban, Train, søndag aften.
Side 2 af 2