Evaluering, forår 2010

Page 1

MUSIKCAFÉEN [REAL] - evaluering 3. Evaluering af perioden 1. januar – 30. juni 2010 – den tredje fjerde-del af projektet Musikcaféen [REAL]. Status på afviklingssiden er 10 afholdte [REAL]koncerter på Musikcaféen, 1 [REAL] koncert med 3 medvirkende orkestre på Train, 1 koncert på Global, Kbh., koncertsamarbejde med en tyrkisk koncertarrangør vedr. 2 koncerter i Århus samt 4 koncerter på SPOT festivalen 2010. Formelle krav til perioden 1. august – 31. december 2009 (formuleret i idé - og projektoplæg): 1) Tilrettelægning og formidling af forårsprogram 2010 2) Præproduktion, formidling og afvikling af koncerter – fortsat udbygning af netværk, åbenhed overfor miljøer og kunstnere mv. 3) Målrettet erfaringsdeling i forhold til andre danske spillesteder samt miljøer med interesse for projektet, herunder møder med/invitation til koncerterne til f.eks. indvandrerkonsulenter, ledere af kulturinstitutioner, kulturpolitikere mv. fra andre kommuner/byer. DELMÅL: [REAL] har nu opnået fodfæste blandt forskellige indvandrermiljøer samt blandt det danske publikum og blandt danske opinionsdannere. Der er i alt gennemført 11 koncerter og publikumsinteressen er konstant/stigende. [REAL] har udviklet sig indholdsmæssigt og er ikke blot en koncert men også et kulturelt møde. Der er stigende interesse og henvendelser fra min. endnu 1 kommune/kulturinstitution.

Ad 1) Musikcaféen [REAL] fortsætter i 2010 samarbejdet med dansk/aserbadjansk forening – DAV - om præsentation af iransk/aserbadjanske musik, da foreningen har en konkret invitation af en ny kunstner på bedding. Der er problemer vedr. den valgte kunstners udrejse af Iran, hvorfor DAV beder Musikcaféen om en skriftlig tilkendegivelse vedr. koncertpræsentation og samarbejde. Frem til få uger før koncerten i februar er det uklart, hvorvidt den planlagte koncert kan gennemføres. Alt ender dog med at falde på plads rettidigt. I mellemtiden booker vi marts koncerten med den arabiske sangerinde Fatma Zidan, som vi bliver opmærksomme på i forbindelse med at hun underviser på en arabisk sangworkshop. Fatma Zidan har orkestret Oriental Mood med sig, og præproduktionen præges af at orkestret har bred erfaring med danske spillesteder, scene/kanalplaner, lyd og billeder mv. i modsætning til flertallet af [REAL]´s kunstnere. I perioden arbejder vi samtidigt målrettet på en præsentation af 4 [REAL] navne på SPOT festivalen 2010. Sigtet med præsentationen/samarbejdet er flerstrenget: vi ønsker dels at give de medvirkende kunstnere et bredere erfaringsgrundlag dels at bruge SPOT som udstillingsvindue for hhv. kunstnerne og [REAL] som projekt, og derved øge danske agenturers, pladeselskabers og ikke mindst danske spillesteders kendskab til kunstnere og koncept. Endelig håber vi at SPOT og [REAL] samarbejdet stimulerer kendskabet til SPOT-festivalen i de flerkulturelle miljøer. I marts/april bruger vi en del tid på at lave en aftale med nogle assyriske musikere, som vi er blevet anbefalet. Da vi får beskrevet en levende forenings kultur blandt de assyriske unge, er håbet at lave en koncert fredag aften i april med masser af feststemning, - Musikeren aflyser imidlertid i flere omgange de indledende møder, og presset af deadlines dropper vi foreløbigt samarbejdet.


Sidste koncert for forårsperioden falder på plads med bookingen af Simona Abdallah, som vi har hørt om i forbindelsen med projektet Missing Voices. Som i de tidligere halvår må vi igen konstatere, at der er et kunstnerpotentiale, men at det kræver tid, netværk og samarbejde at finde kunstnerne, som ofte ikke er at finde via de kanaler man normalt benytter sig af, når man booker musik. Formidlingsmæssigt opgraderer vi [REAL]s hjemmeside i foråret, således at siden indeholder alle hidtidige fotos, omtaler, evalueringer m.v., ligesom vi gør klar til at få ”lyd” på siden, idet alle kunstnere er indspillet i forbindelse med deres koncerter. Der mangler dog mix af flertallet af indspilninger, hvilket foreløbigt har forsinket processen. Vi forventer at få dette bragt på plads i løbet af september 2010.

Ad 2) Der er afviklet følgende koncerter i foråret 2010: •

25/2: Ashig Qurban, Aserbaidjansk koncert Publikumsantal: 80, heraf ca. 60% med anden etnisk baggrund • 25/3: Fatma Zidan m. Oriental Mood, arabisk/orientalsk koncert Publikumsantal: 75, heraf ca. 30% med anden etnisk baggrund • 30/4: Oud, Bas og Percussion feat. Simona Abdallah, Arabisk koncert Publikumsantal: 60, heraf ca. 50% med anden etnisk baggrund 21/5: SPOT-festival: Li Diné, Simona Abdallah, Grup2000, Houssam Zamzam Publikumsantal: 300, heraf ca. 10% med anden etnisk baggrund Vedrørende præproduktion, afvikling og formidling af koncerterne fortsættes den linje, som hidtil har været kørt – dvs. der er fokus på at sikre grundig orientering om Musikcafeens rammer, muligheder, tekniske forhold mv. Formidlingsmæssigt opgraderes hjemmesiden som nævnt, ligesom der fortsat arbejdes på udvidelse af netværk. Eksempler herpå er flg.: •

Der etableres et samarbejde med den tyrkiske ungdomsforening O.N.E. om fremtidige koncerter, samt frivillig-indsats på Spot festival, hvor flere Musikcafeen [REAL]navne skal præsenteres.

Vi indgår aftale med en freelance journalist, som skal skrive artikler til fagbladet Musikeren.

Musikmagasinet Geiger besøger flere koncerter og interviewer bl.a efterfølgende Ashig Qurban.

Musikcafeen[REAL] kontaktes af Århus bymuseum og Global Artwork, der søger kunstnere og netværk i forbindelse med en udstilling om migration.

Der afholdes møde med en udviklingskonsulent fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, Silkeborg Kommune vedr. generel sparring omkring publikumsudvikling.

Der afholdes møde med spilledstedet Global omkring samarbejde og udveksling af


kunstnere, tourné-samarbejde mv. Ideerne kan af økonomiske hensyn umiddelbart ikke realiseres, men der er åbnet for dialog mellem Musikcafeen[REAL] og Global ligesom det aftales at et Musikcafeen[REAL] – act forsøgsvis skal give koncert på Global. Koncerten gennemføres d. 22. maj. •

Møder med Baris Citirkkaya omkring ”Det Türkise Telt”- festuge projekt med fokus på tyrkisk musik, kunst og kultur.

Møde med lokal tyrkisk caféejer i Viby – sparring omkring musikprofil.

Vi bliver kontaktet af Womex sekretariatet, der har interesse i REAL og REAL på Spot. ”Womex from around” udsender nyhedsbrev med kort beskrivelse af REAL. Desuden udloddes billetter til REAL på SPOT. Ud fra 273 deltagere, trækkes to vindere af billetter til SPOT festival 2010.

Indvandrer tv ønsker at optage koncerten på SPOT festival – og får naturligvis lov.

Århus Festuge kontakter os i maj måned mhp. evtentuelt samarbejde vedr. Globus1arrangement i Festugen.

Ad 3) Arbejdet med erfaringsdelingen i forhold til andre danske spillesteder og kulturinstitutioner er desværre af tidsmæssige årsager blevet mindre målrettet end vi oprindeligt havde forestillet os. I foråret har vi således prioriteret tilrettelægning af [REAL] på SPOT festivalen - om end dette ikke var indskrevet i vores metode/målsætning. Vi har dog vurderet, at SPOT udgør en formidlingsplatform i forhold til spillesteder, publikum, medier og branche, som er fremadrettet for projekt og kunstnere. Koncerterne på SPOT høster stor ros fra såvel deltagere i SPOT festivalen samt de optrædende kunstnere. Også i den forbindelse vælger vi at målrette vores arbejde mht. publikumsudvikling og inviterer 20 ambassadører med flerkulturel baggrund til at overvære [REAL] koncerterne og andre koncerter på SPOT. Andre miljøer med interesse for projektet – herunder diverse foreninger – bliver i foråret fortsat informeret via de månedlige koncertomtaler, der mailes ud med links til den løbende opdaterede hjemmeside.

Kommentarer til valgte metoder: -

Centralt for metodevalg i foråret 2010 er det fortsatte fokus på 1) programlægning 2) ambassadører/baggrundsgruppe 3) en ”udvidet”/målrettet formidling. Vi fortsætter således den direkte dialog med baggrundsgruppen og andre musikinteresserede med flerkulturel baggrund om musikprofil og publikumssamarbejde, ligesom vi fortsat involverer musikerne i at være ambassadører i de flerkulturelle miljøer for deres egne koncerter. Kredsen omkring Musikcafeen [REAL]´s netværk har nu en størrelse, som gør at man skal overveje prioriteringen af ressourcer i forhold til at pleje ”gamle” eller nye, potentielle kontakter. Vi vurderer at løsningen på sigt ligger i, at ”gamle” kontakter plejer hinanden samt nye kontakter og dermed i højere grad involveres i det voksende netværk.


-

[REAL]´s hjemmeside er opdateret, så den indeholder den samlede information om projektet, kunstnerne og de høstede erfaringer. Dette er prioriteret i forhold til at have et redskab, som især kan bruges i forhold til andre koncertarrangører, kulturinstitutioner og personer med interesse for området men også som dokumentation. Musik fra koncerterne er planlagt til at være mixet og klar til præsentation på siden umiddelbart efter sommerferien, mhp. at kunne sikre en bedre formidling af kunstnerne i forhold til interesserede koncertarrangører. Flere af de navne, der har været præsenteret har ikke haft ”lyd” tilgængelig, hvilket vi vurderer som afgørende for at kunstnerne på sigt kan præsenteres af interesserede koncertarrangører i det ganske land.

-

SPOT samarbejdet har skabt mulighed for at kunstnerne når bredere ud ligesom det har budt på nye udfordringer og erfaringer for kunstnerne. Vi mener at det er helt relevant, at bruge en festival som SPOT, som løftestang ligesom orkestrene forhåbentligt på den lange bane, kan bidrage publikumsudviklende for SPOT.

-

3 artikler i Musikeren i foråret/sommeren 2010 – initieret af Musikcafeen [REAL] - har på hver deres måde vinklet kunstnere, som har optrådt i forbindelse med projektet. Vi har bevidst ønsket at fokus skulle være på musikerne, deres virkelighed, drømme, baggrund mv. snarere end Musikcafeen [REAL] .

Efterår 2010 – udfordringer: 1) Kunstner-rekruttering og publikumsudvikling – se evaluering af 1. og 2. periode. 2) Der skal arbejdes målrettet på at bidrage til præsentation af [REAL] orkestre udenfor Musikcafeens ramme – ligesom vi vil arbejde på en aftale med SPOT festivalen om samarbejde i 2011. 3) Det målrettede formidlingsarbejde i forhold til spillesteder og koncertarrangører, som var planlagt i foråret 2010, skal gennemføres ligesom alle danske kommuner skal orienteres om Musikcafeen [REAL]. 4) Der skal ansøges om midler til en forlængelse af Musikcafeen [REAL]. De erfaringer, som hidtil er gjort underbygger behovet for fokus på området. Set i forhold til musikere såvel som publikum ligger der et stort uudnyttet potentiale. Der er dog ingen tvivl om at et tiltag som Musikcafeen [REAL] skal prioriteres over en længere årrække, for forhåbentligt med tiden, at gøre sig selv unødvendigt.

Conny Jørgensen, Musikcafeen [REAL] Århus, den 2. august 2010


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.