Skiveegnen under 2. verdenskrig
Skive Museum 2008
Skiveegnen under 2. verdenskrig
2
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Skiveegnen under 2. verdenskrig Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Der kom en del tyske soldater til Skiveegnen i de første måneder af besættelsen, men derefter blev de trukket væk til fronterne. Som led i forsvaret mod en eventuel allieret invasion i Jylland kom der i 1944 på ny tyske soldater til egnen, men efter invasionen i Normandiet i juni 1944 blev også disse soldater sendt til fronten. Selv om det gik forholdsvis fredeligt for sig på Skiveegnen, blev hverdagen påvirket af besættelsen på utallige måder. Der blev påbudt mørklægning, der blev indrettet beskyttelsesrum, der kom luftalarmer, der blev udstedt legitimationskort m.m. Men det, som man først og fremmest mærkede til, var varemangel og rationering. Kreativiteten på egnen skabte mange nye erstatningsprodukter, og genbruget blev sat i system. Aviserne bugnede med annoncer, som tilbød alle former for erstatningsvarer, og der opstod helt nye virksomheder, som f.eks. fremstillede kaffeerstatning, sukkererstatning m.m. I 1941-1942 begyndte enkelte grupper, kommunister, unge konservative og spejdere at organisere sig for at bekæmpe den tyske besættelse, men det var først efter folkestrejkerne i august 1943 og regeringens tilbagetræden den 29. august 1943, at der for alvor kom gang i modstandsarbejdet. I efteråret 1943 udkom det første lokale illegale blad, og de første våben blev modtaget af Stoholmgruppen på Gammelstrup Hede. Selvom modstandsgrupperne flere gange blev optrævlet af tyskerne, stod der alligevel en velorganiseret modstandsbevægelse klar til at klare overgangen til fred den 4. maj 1945 om aftenen. Et af de store problemer, som trængte sig på ved krigsafslutningen, var de 2.500 tyske flygtninge på Skiveegnen, der befandt sig på skoler, hoteller m.m. over hele egnen. De blev efter krigen samlet i den store Jegstrup-lejr syd for Skive, og deres afrejse i marts 1947 markerer på en måde afslutningen på krigen, selvom varemanglen og rationeringen fortsatte indtil begyndelsen af 1950’erne.
3
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Danmark besĂŚttes
4
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Tyske fly over Skive den 9. april 1940 kl. 6 om morgenen..
5
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Tysk bombefly (Heinkel111) over Skives bymidte kl. 6 om morgenen den 9. april 1940.
6
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Tysk ”Gefreiter”, fotograferet i gården ved Skive Theater den 10. april 1940.
7
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Tyske soldater og mandskabsvogne i Ă˜stergade - formentlig fotograferet lige efter besĂŚttelsen den 9. april 1940.
8
Skiveegnen under 2. verdenskrig
9
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Tyskerne i Skive
10
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Umiddelbart efter besættelsen inddrog tyskerne Brårup Skole til hovedkvarter. Børnene fra Brårup måtte gå i skole andre steder, og i stedet blev der placeret en tysk vagtpost ved skolens indgangsport. Bemærk blomsterbedet ved telefonpælen. Her ses en ”Hoheitsadler” - mærket på de tyske militæruniformer.
11
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Tyske vagtposter patruljerer i Skives gader. Vi ved ikke, hvornür billedet er taget, men det stammer formentlig fra en periode, hvor der var erklÌret tysk undtagelsestilstand. Under �normale� forhold patruljerede tyskerne ikke i Skive.
12
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Fire tyske soldater i en bagg책rd et sted i Skive.
13
Skiveegnen under 2. verdenskrig
To tyske soldater og en tysk jeep eller ”Kübelwagen”.
14
Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig
Tysk soldat fra de kørende pansertropper - formodentlig fotograferet i Jegstruplejren.
15
Skiveegnen under 2. verdenskrig
En bataljon tyske soldater marcherer ind ad Resenvej (I dag: Furvej). Til venstre skimtes gürden �Frisenborg�.
16
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Kort over de tyske soldaters placering i Skive.
17
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Tyskerne søgte af al magt at forhindre en allieret landgang i Vesteuropa. Derfor opførte man de store fæstningsanlæg langs Vestkysten og derfor beordrede man i efteråret 1944 fiskerkutterne fra Esbjerg væk fra Vesterhavet. Nogle af kutterne endte i Skive havn, hvor de frøs inde!
18
Skiveegnen under 2. verdenskrig
19
Skiveegnen under 2. verdenskrig
De danske nazister
20
Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig
Danmarks nationalsocialistiske Arbejderparti - nazistpartiets - partikontor i Frederiksgade 13, fotograferet 1942. I butiksvinduet opfordres man øverst til at melde sig til Waffen SS eller SS Division Viking for at kæmpe sammen med tyskerne mod Bolsjevismen. Nederst hænger partiavisen ”Fædrelandet”.
21
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Der var ikke ret mange nazister i Skive. Ved Folketingsvalget i marts 1943 fik DNSAP – som det fremgår af ovenstående skema - ikke engang 150 stemmer på hele Skiveegnen!
22
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Umiddelbart efter besÌttelsen begyndte tyskerne at søge efter dansk arbejdskraft – dels via de danske fagforeninger, dels via egne annoncer i aviserne.
23
Skiveegnen under 2. verdenskrig
24
Skiveegnen under 2. verdenskrig
25
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Krigen forandrer hverdagen
26
Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig
Skibonitter læser en ”Bekendtgørelse” fra politiet, opklæbet på Skive Sparekasses mur.
27
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Fra den 9. april om aftenen blev der indført mørklægning over hele Danmark.
28
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Fremstilling og salg af mørklÌgningsgardiner blev en stor aktivitet for danske virksomheder og butikker.
29
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Havnearbejdere i fuld gang med at losse ”Tekla” i Skive Nordhavn i sommeren 1943. I baggrunden ses Dansk Andels Grovvareforretnings og Andr. Andersens pakhuse. Dannebrogsflagene på siden af ”Tekla” er malet på for at gøre det let for krigsskibe at se, hvilket land skibet kommer fra.
30
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Selv i den mørke jul 1943/44 fik byens juletræ på Torvet lov til at stråle i al sin pragt - når der da ikke var udsigt til luftangreb! En del af vinduerne i Sparekassens bygning er allerede mørklagte, men der er stadig lys i butiksvinduerne og gadelygterne.
31
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Fotografering af bygninger var forbudt. Kun med tilladelse fra politiet og den tyske værnemagt måtte der fotograferes udendørs. Fotografiet her, der viser ”Sæbehuset”s butiksvindue i Thinggade 7, skulle derfor indsendes sammen med en ansøgning til politimesteren i Skive. Han sendte fotografiet og ansøgningen videre til tyskerne, der forsynede fotografiet med stempel og underskrift, og først nu måtte billedet bruges!
32
Skiveegnen under 2. verdenskrig
I alle større ejendomme i Skive blev der indrettet ”tilflugtsrum” for beboerne. Tilflugts- eller beskyttelsesrummet blev brugt under flyveralarmer, hvor der var fare for luftangreb. Her ses Voldgade 11 i Skive. Tilflugtsrummet var i kælderen til højre, som var sikret med en stor trækasse med sandsække.
33
Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig
Spejdernes Hjælpekorps (bestående af KFUM-spejdere og spejdere fra Det danske Spejderkorps) deltog i en række af Det civile Luftværns civilbeskyttelsesmandskabs (CB’ere) aktiviteter. Her ses 5 spejdere, der var med på CB-sanitetstjenestens sennepsgashold - klar til at rykke ud fra Nordre Skole i 1941. Blandt spejderne står Ib Hansen (forrest til venstre) og Hans Olaf Hansen (bagest til højre).
34
Skiveegnen under 2. verdenskrig
HjĂŚlpekorpsets tre lastbiler holder foran Nordre Skole. Den hvide lastbil blev brugt til sanitetsambulance for sennepsgasholdet.
35
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Tre medlemmer af sennepsgasholdet i �fuld krigsmaling� med gasmaske pü sanitetsambulancen.
36
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Være forberedt på evakuering – hvis det værste skulle ske.
37
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Varemangel, rationering og erstatningsvarer
38
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Der blev meget hurtigt mangel på benzin og olie. For at holde den livsvigtige trafik i gang blev bilerne - her bybussen i Skive - udstyret med gasgeneratorer. Gasgeneratoren blev fyret med f.eks. bøgebrænde. Brænderøgen blev omdannet til gasser, der drev bilens motor.
39
Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig
Der blev opfundet og produceret mange forskellige slags gasgeneratorer . På A/S Gyro - Skive Jernstøberi og Maskinfabrik på Østerbro fremstilledes ”Wodskou gasgeneratorer” på licens. Her holder en rutebil med påmonteret Wodskou gasgenerator med ekstra gasbeholder uden for Fa. Jens Fogh (Ford) i Brogården. Mekaniker Peter Iversen fyrer.
40
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Der var mange ulemper ved gasgeneratorerne. En nem løsning var at fjerne motoren og anbringe et kuskesæde i stedet. Så kunne hestene, der ikke manglede føde, klare resten! Sådan løste man benzinmanglen på det lille private gårdmejeri ”Grønvang” i Rem. Bemærk også mørklægningspapiret i vinduet på Skive Sygehus’ administrationsbygning i Kompagnigade, som mælkebilen holder ved.
41
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Endelig kunne man jo også finde det gamle hestekøretøj frem igen. Det gjorde bl.a. assurandør Marinus Faarkrog, der her holder ved Lyby Strand i 1942.
42
Skiveegnen under 2. verdenskrig
43
Skiveegnen under 2. verdenskrig
44
Skiveegnen under 2. verdenskrig
45
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Der graves tørv i Bernhard Søndergaards mose i Gl. Rønbjerg i sommeren 1943. Tørvemassen graves op med skovl og køres på dyndvogn (tipvogn) til selve tørvefabrikken.
46
Skiveegnen under 2. verdenskrig
På Bernhard Søndergaards tørvefabrik i Gl. Rønbjerg blandes tørvemassen med vand og æltes til æltetørv. Tørvearbejderen i forgrunden rager tørvemassen fra dyndvognen ned i tørvemøllen, hvor den blandes med vand. Bagved til venstre holder en lastvogn, der er ombygget til dyndvogn, og til højre ses pumpeværket, der pumper vand fra Trevæld Å til at blande i tørvemassen.
47
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Æltetørvene lægges til tørre på tørvepladsen ved Bernhard Søndergaards tørvefabrik i Gl. Rønbjerg. For at tørre ordentligt skal tørvene ”rejses”, d.v.s. vendes, så de kan tørre på begge sider. Når de er tørre, bliver de ”skruet”, d.v.s. sat i stakke á 250 stk. Dette arbejde varetages ofte af kvinder, her Dagny Ibsen.
48
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Arbejdet i tørvemoserne kunne give arbejde til hele arbejdsmandsfamilien. Rejsning og skruning af tørv var et arbejde for kvinder og børn. Navnet på den lille tørvearbejderske til venstre er ikke kendt, men kvinden til højre hedder Signe Jørgensen. De to er ikke i familie. Fru Jørgensen har taget barnevognen med, så hun kan passe den lille samtidig. Billedet stammer fra Bernhard Søndergaards Tørvefabrik i Gl. Rønbjerg.
49
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Ingvard Søndergaard læsser tørv i Rønnes Mose ved Sevel. Tørvene blev leveret til Skive Sygehus, Skive Andelsslagteri og Koopmanns Slagteri i Skive.
50
Skiveegnen under 2. verdenskrig
51
Skiveegnen under 2. verdenskrig
52
Skiveegnen under 2. verdenskrig
53
Skiveegnen under 2. verdenskrig
54
Skiveegnen under 2. verdenskrig
55
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Under krigen blev der gravet brunkul i stor stil i Søby ved Herning. I januar 1946 blev der fundet brunkul i Sdr. Resen, hvor der i de kommende år opstod et mindre ”Klondyke” med primitive skure og hytter til de ca. 100 arbejdere, der arbejdede i brunkulslejerne. Der var god brug for brunkullene, for brændselsrationeringen blev først ophævet i 1953 som den sidste rationering. Nu var krigen slut!
56
Skiveegnen under 2. verdenskrig
”Tøjomsyningscentralen”s systue i Odd Fellow-logen, Sallinggade 4. Tøjomsyningscentralen blev oprettet i begyndelsen af 1944. Den kunne bruges af ubemidlede med børn med børn under 15 år eller syge eller invalide enlige, der ikke var i stand til at sy. Kunderne skulle selv medbringe tråd, om muligt, og Tøjomsyningscentralen efterlyste i øvrigt tøj stumper o.l. til lapning – ”praktisk talt alt kan bruges.” Tøjomsyningscentralen blev først nedlagt i 1951. Da havde 3.000 kunder fået syet 50.000 stykker ”nyt” tøj af gammelt.
57
Skiveegnen under 2. verdenskrig
58
Skiveegnen under 2. verdenskrig
59
Skiveegnen under 2. verdenskrig
60
Skiveegnen under 2. verdenskrig
61
Skiveegnen under 2. verdenskrig
62
Skiveegnen under 2. verdenskrig
63
Skiveegnen under 2. verdenskrig
64
Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig
Der blev hurtigt mangel på ægte kaffe. Det gav grundlag for en omfattende produktion af erstatningskaffe. I Skive udviklede hvert af byens fire kaffefirmaer deres egen kaffeerstatning. Billedet viser en pakke ”Salling Korn Kaffe” - et af produkterne fra grosserer N.B. Skovs kaffefirma ”Javarista”.
65
Skiveegnen under 2. verdenskrig
66
Skiveegnen under 2. verdenskrig
67
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Skives største producent af erstatningskaffe var grosserer H.M. Nielsens ”Mokkakompagniet”. Her ses fabrikkens personale - 22 kvinder og 11 mænd - i gården uden for kafferisteriet i Frederiksgade 7. Fabrikanten selv ses bagerst til højre.
68
Skiveegnen under 2. verdenskrig
69
Skiveegnen under 2. verdenskrig
70
Skiveegnen under 2. verdenskrig
71
Skiveegnen under 2. verdenskrig
72
Skiveegnen under 2. verdenskrig
73
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Også sukker var der mangel på. Det gav plads til en fabrikation af erstatningssødemidler, for der skulle jo bruges sødt i madlavningen og i kaffen! Her kigger vi ind i på fabrikken “RYTO” i Thomsensgade 17, der bl.a. fremstillede sødemidler. I forgrunden pakkes der små poser, mens fabrikant RYe TOrben i baggrunden er i færd med at fylde på krukker.
74
Skiveegnen under 2. verdenskrig
75
Skiveegnen under 2. verdenskrig
76
Skiveegnen under 2. verdenskrig
77
Skiveegnen under 2. verdenskrig
78
Skiveegnen under 2. verdenskrig
79
Skiveegnen under 2. verdenskrig
ModstandsbevĂŚgelsen
80
Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig
En anonym skibonit vinker til et amerikansk ”Liberation” (B 24) fly, der er på bombemission i dagslys.
81
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Opfordring fra politimesteren i juni om at indtage en ”korrekt” holdning overfor tyskerne og ”civile personer i selskab med disse”.
82
Skiveegnen under 2. verdenskrig
En jernbanesabotage i Dommerby. Fotografierne er taget efter befrielsen for at vise, hvordan en jernbanesabotage foregik. Sabotørerne Thorkild Andersen, Ejner Søgaard og Svend Hansen forbereder sabotagen. Sprængkablerne gøres klar. På bordet ligger en klump plastisk sprængstof og modstandsfolkenes våben: pistoler, håndgranat og maskinpistol.
83
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Ude på skinnerne. To sabotører klemmer det plastiske sprængstof på plads og forbinder sprængkablerne, mens den tredie holder øje med, at der ikke dukker en tysk vagt op.
84
Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig
Sprængningsmekanismen gøres fast på en skinne. Når toget kører over mekanismen, antændes sprængladningerne.
85
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Resultatet: Et brud p책 skinnerne forhindrer togtrafikken et stykke tid.
86
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Medlemmer af det illegale blad ”Baunen”s redaktion i fuld gang med at fremstille et nyt nummer af bladet. Fra venstre sidder Niels Chr. Svendsen, der skriver stencils på skrivemaskinen, derefter Poul Verner Jensen og Poul Emil Jensen og til højre Jørgen Østergaard Pedersen og Christian Sønderby Jacobsen ved spritduplikatoren. På bordet ligger anonyme kuverter, klar til at blive sendt med posten til ”Baunen”s ”abonnenter”.
87
Skiveegnen under 2. verdenskrig
”Baunen” blev trykt i dette afsidesliggende hus på Sdr. Dås i det nordlige Skive.
88
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Jørgen Østergaard Pedersen og Christian Sønderby Jacobsen duplikerer ”Baunen”. Christian Sønderby var i lære på Skive Folkeblad, hvor han kunne skaffe papir til ”Baunen”. Papiret var altid et problem, men heldigvis kunne også nogle af Skives papirhandlere hjælpe - og så gjorde det ikke noget, at papiret kunne være rødt eller blåt!
89
Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig
Der udkom to illegale balde i Skive, det kommunistiske ”Ny Tid” (1943-1945) og ”Baunen” (1944-1945).
90
Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig
Anton Jensen var toldassistent i Skive, da han i 1943 gik ind i modstandskampen. Under dæknavnet ”Toldstrup” blev han som nedkastningschef i Nordjylland en af modstandsbevægelsens ledere i Jylland. Han var en af de mest eftersøgte modstandsmænd, men det lykkedes ham at forblive på fri fod indtil befrielsen. Fotografiet her er taget ved Modstandsbevægelsens parade på Skive Stadion den 8. maj 1945.
91
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Skiveegnens heder og plantager var et velegnet sted til at nedkaste våben til den danske modstandsbevægelse. På kortet ses nogle af modstandsbevægelsens modtagepladser på Skiveegnen.
92
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Det øde beliggende Spøttrup var et glimrende sted at skjule de modtagne våben. Gartner W. Nissen stillede borgen til rådighed for modstandsbevægelsen, der skjulte i alt 96 containere med våben og ammunition til ca. 1000 personer to steder på borgen. I forbindelse med en stor razzia mod modstandsbevægelsen i Skive den 9. januar 1945 blev våbenlageret afsløret, og de mange våben blev den 11. januar afhentet af tyskerne. ”Fangsten” på Spøttrup blev den største, tyskerne fik under besættelsen!
93
Skiveegnen under 2. verdenskrig
De engelske faldskærme, der blev benyttet til at sikre en ordentlig landing af de nedkastede våbencontainere, var lavet af godt stof, der kunne bruges til mange ting. Efter befrielsen fik Krabbesholm Højskole lavet denne fane af en faldskærm, der havde været skjult i en skorsten på højskolen.
94
Skiveegnen under 2. verdenskrig
I 1955 lavede modstandsgruppen ”Natravnene” denne ”mindetavle” over de 7 fra Skiveegnen, der faldt i modstandskampen. Til venstre: Øverst: Lærer Knud Nørlem Andersen, leder af modstandsbevægelsen i Skive ved sin arrestation under en stor Gestapo-razzia den 9. januar 1945. Død den 5. juni 1945. I midten: Skovfoged Johannes Alsbjerg, medlem af nedkastningsgruppen i Stoholm, ”Stoholmgruppen”. Død den 14. januar 1944 i forbindelse med tyskernes optrævling af gruppen. Nederst: Arbejdsmand Frits Nielsen. Arresteret i juni 1944 i forbindelse med optrævlingen af en række kommunistiske modstandsgrupper i Midtjylland. Død i tysk koncentrationslejr den 22.12. 1944. I midten: Lagerforvalter Tage Nielsen, skudt af et tysk fly under en nedkastning i Ørum den 24. april 1945. Til højre: Øverst: Kunstmaler Erik Nyemann, der var opvokset i Skive. Medlem af modstandsgruppen ”Holger Danske” i København. Skudt af danske tyskerhåndlangere sammen med 10 andre modstandsfolk den 9.8. 1944. I midten: Arbejdsmand Henry Hede Jensen var kommunisternes leder i Skive. Arresteret ved samme lejlighed som Frits Nielsen, død i tysk koncentrationslejr den 31. december 1944. Nederst: Bagersvend Helge Voss Petersen blev arresteret ved den store Gestapo-razzia den 9. januar 1945. Død den 12. september 1945.
95
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Befrielsen
96
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Den 14. april 1945 kl. 6.15 om morgenen sprang en bombe ud for Topps Konditori i Østergade. Bomben var vistnok anbragt af en tysk underofficer, der var utilfreds med betjeningen i konditoriets brødudsalg! Knap 14 dage senere gik det ud over Skives andet konditori, Friis Farsøe i Frederiksgade, der blev bombesprængt Store Bededag (27. april).
97
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Skibonitterne stimler sammen om morgenen den 14. april 1945 for at se på skaderne efter den tyske bombe. Der var ingen kommet til skade, men rengøringskonen på Topps Konditori, der vaskede gulv i konditoriet, fik et stort chok. Det samme gjorde gårdmanden i ”Olesens gård”, der netop var i færd med at rense en lyskasse ved købmand Peter Hansens kontor overfor konditoriet. Lufttrykket kastede ham gennem vinduet ind på købmandens skrivebord.
98
Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig
I sidste halvdel af april måned 1945 blev mange danskere, der sad i tyske fængsler eller koncentrationslejre, takket den svenske grev Bernadotte, hentet hjem til Danmark, hvorfra de blev sendt videre til Sverige. De blev hentet i busser, der blev malet hvide og forsynet med Dannebrogsflag på taget og på siderne. Fra Skive blev der afsendt 11 busser. Her holder en af dem på rutebilstationen i Torvegade efter hjemkomsten
99
Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig
Danmark er frit igen!
100
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Den 5. maj 1945 om morgenen. Modstandsbevægelsen havde samlet biler og motorcykler på Krabbesholm Sanatorium (Resenlund). Her holder næsten alle de personbiler, som modstandsfolkene havde til rådighed. Bilerne er udstyret med hjemmelavede, røde nummerplader.
101
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Straks, da befrielsesbudskabet lød i den engelske radio den 4. maj om aftenen, samledes mange skibonitter på Torvet. Desværre glemte de at tage deres fotografiapparat med, så det er endnu ikke lykkedes at finde billeder fra den store aften. Den 5. maj om morgenen samledes man igen på Torvet, selvom det regnede, for at høre taler fra modstandsfolkene.
102
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Desillusionerede tyske underofficerer gĂĽr tur i Slotsgade den 5. maj om morgenen. Danskerne vifter med Dannebrogsflag - og vĂŚrdiger ikke tyskerne et blik.
103
Skiveegnen S kiveegnen uunder nder 2. verdenskrig
Et kig hen ad Adelgade fra Torvet den 5. maj om eftermiddagen. Hele Skives bykerne p책 var p책 dette tidspunkt fuld af mennesker, der festede!
104
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Den 5. maj om aftenen. Frihedskæmpere foran Rådhuset lytter til afsyngelsen af ”Der er et yndigt land”. Modstandsbevægelsen havde dekreteret udgangsforbud fra 21.00, men folk gik først hjem efter at have sunget nationalsangen og ”Altid frejdig, når du går”.
105
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Efter aftale med den tyske kommandant samles de tyske soldater pü Nordre Skole i Jyllandsgade. Her forlader nogle af soldaterne deres hidtidige tilholdssted, Hotel �Royal� i Torvegade - mens skibonitterne ser til fra modsatte fortov.
106
Skiveegnen under 2. verdenskrig
En deling tyske soldater med deres madrasser over ryggen p책 vej ad Jyllandsgade til Nordre Skole.
107
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Det var ModstandsbevĂŚgelsens opgave at bevogte soldaterne pĂĽ Nordre Skole. Her patruljerer Niels Chr. Svendsen, Poul Erik Nielsen og en uidentificeret foran skolen, mens nogle tyske soldater kigger pĂĽ i baggrunden.
108
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Det gik hårdt ud over de danske kvinder, der under besættelsen havde søgt tysk selskab. Den 4. og 5. maj blev adskillige af dem klippet af folk, der var rasende over deres adfærd under krigen. Modstandsbevægelsen søgte at beskytte dem ved at internere dem, men kom ofte for sent til at forhindre klipningen. Fotografiet viser det afklippede hår af to kvinder, der boede på Hotel ”Jylland” i Adelgade
109
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Arresterede ”tyskerhåndlangere” føres med hænderne i vejret af hjelmklædte modstandsfolk ind i Modstandsbevægelsens hovedkvarter på Rådhuset - mens skibonitterne ser på.
110
Skiveegnen under 2. verdenskrig
En bil med arrestanter, der skulle interneres for tyskvenlig adfærd, på gennem Adelgade til Søndre Skole (Aakjærskolen). Bilen kunne næsten ikke komme frem for folk, der gloede ind ad vinduerne og spyttede på dem for at vise deres foragt for ”tyskerhåndlangerne”.
111
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Modstandsbevægelsens arrestanter ankommer i bus til Skive søndre Skole (Aakjærskolen), som tyskerne efter aftale havde rømmet.
112
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Den 6. maj leverede ModstandsbevĂŚgelsen Skives Folkeregister tilbage. Folkeregistret blev fjernet natten mellem 1. og 2. juledag 1944 for at forhindre, at det faldt i tyskernes hĂŚnder. Her afleveres Folkeregistret pĂĽ kommunekontoret i Slotsgade 1 af landpolitibetjent Tejsner, Roslev, og modstandsfolkene Jens Bligaard, Oddense, og Ib Brask Nielsen, Skive.
113
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Den 19. september 1944 fjernede tyskerne politiet. De fleste betjente gik under jorden, mange gik med i Modstandsbevægelsen, men en del politifolk blev taget af tyskerne og sendt i koncentrationslejr. I dagene efter befrielsen fungerede Modstandsbevægelsen som ”politi”. Først den 13. maj blev politiet genindsat. I Skive blev det markeret med en parade udenfor Politistationen på Rådhuset. Ved paraden talte politimester K. Poulsen til politiet og en gruppe modstandsfolk, der fungerede som hjælpepoliti med bl.a. bevogtningsopgaver ved flygtningelejrene o.l.
114
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Den 23. maj om eftermiddagen ankom fem panservogne fra ”1st Royal Dragons” til Skive. 6-7.000 mennesker modtog englænderne på Østertorv.
115
Skiveegnen under 2. verdenskrig
De engelske soldater, der blev ledet af sergeant W. Grover (nr. 2 fra højre) blev budt velkommen med taler af borgmester Woldhardt Madsen (til højre) og byleder Carl Winther (Willy Jensen, nr. 2 fra venstre). Som tolk fungerede skoleinspektør Hjalmar Kjems (til venstre). Om fotografiet skrev Skive Venstreblad: ”Man bemærker den værdige holdning, den engelske commander indtager. Hele personen er ikke ulig drengetidens indianer-helteideal.”
116
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Glade modstandsfolk für en køretur pü en af de engelske panservogne.
117
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Englænderne forlod Skive igen den 24. maj. Heldige skibonitter fik en køretur med en af panservognene ud ad Jernbanegade (Viborgvej) til Skive H. På den bageste vogn sidder øverst købmand Peter Hansen og hans søn Hans Olaf.
118
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Norge blev ramt langt hårdere af den tyske besættelse end Danmark. For at hjælpe nordmændene blev der allerede i de første krigsår oprettet en ”Norgeshjælp”, der samlede penge og ting ind til de norske lidelsesfæller. Fotografiet viser tre mand i fuld gang med at sende pakker af sted til Norge.
119
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Efter befrielsen af Norge den 8. maj 1945 var der stadigvæk stort behov for hjælp i Norge. Her ses Eigil Kjølhede (med grønt frihedskæmperarmbind) og havnefoged Toft med sække og pakker på vej til Norge.
120
Skiveegnen under 2. verdenskrig
121
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Tyske flygtninge i Skive
122
Skiveegnen under 2. verdenskrig
I de sidste m책neder af krigen kom der ca. 250.000 tyske flygtninge til Danmark. Ca. 2.500 af dem blev anbragt i lejre p책 Skiveegnen. Kortet viser, hvor der fandtes flygtningelejre ved befrielsen i maj 1945.
123
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Den 2. marts 1945 ankom flere lastbiler med tÌt sammenstuvede tyske flygtninge til Krabbesholm Højskole, hvor de blev anbragt i sidebygningerne. Den 8. juni blev flygtningene flyttet til Brürup skole, hvor de boede indtil begyndelsen af 1946, hvor de blev anbragt i Jegstruplejren syd for Skive.
124
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Efter befrielsen blev de 2.500 tyske flygtninge p책 Skiveegnen efterh책nden samlet i den tidligere tyske radarstation i Jegstrup. Kortet viser, hvordan den store lejr, der bestod af 54 bygninger og barakker, var indrettet.
125
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Efter befrielsen overtog modstandsbevĂŚgelsen bevogtningen af flygtningelejrene. Her ses to modstandsfolk pĂĽ trappen til en af boligbarakkerne i Jegstruplejren i maj 1945.
126
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Modstandsfolk på besøg i Jegstruplejren i maj 1945. Fra venstre står reservepolitibetjent Erhardt Jensen, Svend Jensen, Henning Brandt og Wilhelm Stjernholm Larsen. På vognladet sidder Niels Christian Svendsen.
127
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Sommerdag i Jegstruplejren.
128
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Et kig udover nogle af Jegstruplejrens barakker i vinteren 1945/46
129
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Madkø i Jegstruplejren vinteren 1945/46.
130
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Jegstruplejren i vinteren 1945/46.
131
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Personalet på sygehuset i Jegstruplejren. Som nr. 2 fra venstre står lejrens tyske læge, dr. Schmidt.
132
Skiveegnen under 2. verdenskrig
Konfirmation i Jegstruplejren i foråret 1946. Efter senere – i slutningen af marts 1947 – forlod de sidste flygtninge i Jegstrup. I første omgang kom de til andre lejre i Jylland, for derefter at vende tilbage til Tyskland.
133