Issuu on Google+


INDHOLD

Forfatter:

I det virkelige liv - lidt basal biologi............................................... 4

Søren Ziebe Klinikchef og Laboratorieleder Rigshospitalets Fertilitetsklinik

I de kunstige systemer - på fertilitetsklinikken............................... 7 Sædprøven..................................................................................... 7 – Sædoprensning – TESA – Donorsæd Ægudtagning................................................................................. 10 Dyrkningssystemerne..................................................................... 11 Det befrugtede æg......................................................................... 12 Den tidlige embryoudvikling.......................................................... 13 Befrugtning ved IVF behandling..................................................... 1 4 Befrugtning ved ICSI behandling.................................................... 14 Klassifikation af embryonerne........................................................ 16 Embryooplægning.......................................................................... 17 Nedfrysning og optøning af overskydende embryoner................... 18 Sikkerhed og identifikation............................................................. 20 Ordliste.......................................................................................... 22 Pjecer .................................................................................. Bagsiden


FORORD Under jeres behandlingsforløb på fertilitetsklinikken vil I

Vi vil i denne pjece forsøge at forklare, hvad der sker i labo-

først og fremmest møde det kliniske personale, det vil sige

ratoriet. Vi vil beskrive nogle af de processer og fagord, som

læger og sygeplejersker samt sekretærerne. Der er imidlertid

mange patienter har spurgt os om, og som naturligt nok

en side af fertilitetsklinikken, som patienterne kun sjældent

vækker nysgerrighed. Erfaringen viser, at der ofte er forskel

møder.

på, hvad tingene bliver kaldt på de enkelte klinikker, ligesom

I laboratorierne arbejder biologer og bioanalytikere, som

praksis og strategier kan være forskellige.

har særlig uddannelse og specialviden om æg, sædceller, befrugtning og de tidlige delinger af det befrugtede æg

Alligevel kan denne pjece give jer et indblik i, hvad der sker

(embryonet). Meget af det, der foregår i laboratoriet, sker

inde i „rummet ved siden af“ og i de lange dage fra ægud-

mens I ikke er på klinikken.

tagning til ægoplægning.

3


I DET VIRKELIGE LIV – LIDT BASAL BIOLOGI Ved et samleje deponeres sæden i bunden af skeden. Sædcel-

Det befrugtede æg vil nu begynde at dele sig. Når et befrugtet

lerne skal derefter finde vej op gennem livmoderhalsen og ud

æg har delt sig, kaldes det et embryon. Delingerne fortsætter til

i æggelederne, hvor de møder ægget. Allerede i mødet med

embryonet indeholder de 100-200 celler, som er nødvendige,

den slim, som findes i livmoderhalsen, filtreres mange sædcel-

før det kan sætte sig fast i livmoderen. I de 4-5 dage det tager

ler fra. De sædceller, der kommer ind i selve livmoderen, vil

for disse celledelinger at finde sted, vil embryonet bevæge sig

svømme i alle retninger. Det er derfor kun relativt få sædceller,

fra den yderste del af æggelederen og ind i selve livmoderen,

der når „det rigtige sted“ hen. Hvis vi eksempelvis antager, at

hvortil det ankommer ca. 4 dage efter befrugtningen. Omkring

der efter samlejet er deponeret en sædportion indeholdende

dag 5 har embryonet delt sig til det nødvendige antal celler, og

100 millioner sædceller, vil kun ca. 1.000 af dem nå frem til den

kaldes nu en blastocyst.

yderste del af æggelederen, hvor de skal møde ægget.

Efter embryonet har nået blastocyst-stadiet, kan det sætte sig

Der skal kun én sædcelle til at befrugte ægget. Der er imidlertid

fast i livmoderen. Dermed er der opstået en graviditet. Nogle

en række faktorer, der skal være opfyldt før ægget befrugtes.

celler bliver til moderkagen, der nu begynder at producere gra-

Dette inkluderer mødet mellem en sædcelle, der kan befrugte

viditetshormonet hCG, som kan måles i en blodprøve cirka en

og et æg med den rette modenhed. Ægget vokser i en æg-

uge efter blastocysten har sat sig fast. Dette svarer til 14 dage

blære (follikel). Æg og sædcelle skal mødes ganske kort tid

efter ægløsningen. Efter yderligere 3 uger har cellerne delt sig

efter, at ægget er kommet ud af folliklen, da ægget ellers ikke

til forskellige typer af celler, og man kan ved ultralydskanning

kan befrugtes.

se det lille foster og dets hjerte der slår.

Befrugtningen af ægget sker ved, at sædcellen trænger ind gennem æggeskallen. Efter at sædcellen er trængt ind gennem æggets skal og ind i selve ægget, nedbrydes sædcellen og dens kromosomer smelter sammen med æggets kromosomer. Herefter betragtes ægget som befrugtet. Denne proces tager ca. 20 timer fra sædcellen har mødt ægget.


I DE KUNSTIGE SYSTEMER – PÅ FERTILITETSKLINIKKEN Når I starter på en fertilitetsklinik, skal I gennemgå en behand-

En „normal“ sædprøve består af ca. 2-4 ml sædvæske med

ling, der forsøger at kompensere for årsagen til jeres barn-

over 40 millioner sædceller. Af disse skal 50% være levende og

løshed. Dette betyder eksempelvis, at hvis årsagen til barn-

25% bevæge sig fremad. Desuden skal 30% have et normalt

løsheden er lukkede æggeledere, så tager man æggene ud fra

udseende.

æggestokken, befrugter dem og lægger dem direkte tilbage i livmoderen. Hvis problemet er for få sædceller, kan man opkoncentrere sæden og deponere den helt inde i kvindens livmoder (inseminationsbehandling (IUI)) eller tage en enkelt sædcelle og i laboratoriet befrugte ægget (mikroinseminering (ICSI )). Uanset, hvilken behandling I gennemgår, så forsøger man så vidt muligt at efterligne det naturlige forløb. Dog er der en række områder, hvor vi ikke præcis ved, hvordan naturen gør det.

SÆDPRØVEN Testiklerne danner hele tiden nye sædceller – ca. et hundrede tusind per minut. En sædcelle er 4-5 tusinddele af en millimeter lang. De modner færdigt, mens de bevæger sig igennem testiklens lange snørklede rørsystem. Dette betyder, at en sædprøve – foruden sædvæsken – indeholder både modne, umodne og døde sædceller. Desuden indeholder den en lang række andre stoffer og celler som kommer fra sædleder, bitestikel og blærehalskirtel.


SÆDOPRENSNING Når I møder i fertilitetsklinikken til insemination eller ægudtagning, skal de fleste mænd aflevere en frisklavet sædprøve. Normalt vil det ikke være noget problem, at den er lavet 1-2 timer, før I møder på fertilitetsklinikken, så medmindre der er noget der gør sig helt særligt gældende, kan manden sagtens lave sædprøven derhjemme. Før sædprøven kan anvendes skal den oprenses. Dette betyder, at de bevægelige sædceller skal skilles fra de døde sædceller og sædvæsken. Der er flere måder, dette kan gøres på. De to mest almindelige er „Swim-up“ teknikken og centrifugerings-teknikken. Ved „Swim-up“ teknikken placeres et næringsmedie oven på sædprøven, og derefter afventer man, at nogle af de bevægelige sædceller svømmer op i mediet. Ved centrifugerings-teknikken får man i en centrifuge skilt de bevægelige sædceller fra de døde og ubevægelige. Ligegyldigt, hvilken teknik man anvender, er der alene tale om en sortering af sædprøvens indhold. Mange mænd har fået foretaget en sædanalyse, inden de kommer på fertilitetsklinikken. Den sædoprensning, der foretages på fertilitetsklinikkerne, har alene til formål at afklare, hvorvidt sæden er egnet til den ene eller den anden type af behandling, og kan derfor være temmelig forskellig fra den almindelige sædanalyse.


Sædprøver fra den samme mand kan indeholde et meget vari-

DONORSÆD

erende antal sædceller. Generelt siger man, at en sædprøve, der

Hos nogle mænd er der så få sædceller i sædprøven, at der må

efter oprensning indeholder mere end 2 millioner bevægelige

anvendes donorsæd. Fertilitetsklinikkerne køber frossen donor-

sædceller, kan anvendes til inseminationsbehandling eller IVF.

sæd hos sædbanker. Det er med den gældende lovgivning

Hvis sædprøven efter oprensning indeholder under 2 millioner

i Danmark et krav, at donor er anonym samt testet for en

bevægelige sædceller, bør den anvendes til mikroinseminering

række sygdomme – herunder HIV og leverbetændelse.

(ICSI ).

Når der skal vælges en donor til den aktuelle behandling, er der mulighed for at vælge en person med et udseende som match-

TESA Lige som kvinder kan have lukkede æggeledere, har nogle mænd en blokering i det rørsystem, der fører sædcellerne fra testiklen og ud med ejakulatet. Nogle mænd kan helt mangle dette rørsystem. Hos disse mænd kan man ved hjælp af en tynd kanyle udtage en lille vævsprøve fra testiklen indeholdende det sædproducerende væv (TESA). I laboratoriet kan man

er den kommende far. De kriterier som må indgå i udvælgelsen, er højde, vægt, hårfarve samt øjenfarve og hudfarve. Har man fået et barn ved hjælp af donorsæd, er det normalt muligt at reservere sæd fra samme donor med henblik på senere at få flere børn. Tal med personalet på jeres fertilitetsklinik om aktuelle muligheder og regler. Læs også brochuren Barnløshed – når problemet er sædkvaliteten.

derefter ved hjælp af mikroskopet finde de få sædceller, der er nødvendige til en ICSI behandling.

Reglerne omkring brug af donorsæd – herunder reglerne for anonymitet er under revurdering. Spørg på Fertilitetsklinikken hvad der er gældende.


ÆGUDTAGNINGEN I de fleste behandlinger stimuleres kvinden med hormoner for at modne flere end det ene æg, der normalt færdigmodnes i hver cyklus. Hvert æg vokser i en follikel, som er at sammenligne med en lille vandballon. Under ægudtagningen punkteres folliklen og follikelvæsken, som er en „strå-gul“ væske, suges ud. Ofte skylles folliklen med næringsmedie for at sikre, at ægget er kommet med ud. I laboratoriet undersøges follikelvæske samt skyllevæske under mikroskop. En trænet bioanalytiker kan finde et æg i løbet af få sekunder. Under selve ægudtagningen vil I ofte kunne høre personalet i laboratoriet sige f.eks. „æg i folliklen“ eller „æg i skyllet“. Dette betyder, at der er fundet et æg, samt hvor det er fundet. Det er ikke i alle follikler, at man finder æg. For læger og sygeplejersker er det derfor vigtigt at vide, om de skal skylle folliklerne noget mere, eller om æggene allerede er kommet med ud i follikelvæsken. Endvidere skal læge og sygeplejerske være orienteret om, hvor mange æg der er.


DYRKNINGSSYSTEMERNE Et æg er kun ca. 1/10 mm stort. Det kan derfor ikke ses med

på er i petriskåle med små dråber af dyrkningsmedie placeret

det blotte øje. Man anvender derfor et mikroskop for at finde

under olie.

det. Når æg bliver udtaget fra æggestokken er de i en fase,

Dyrkningsmedierne består i princippet af en „næringssuppe“

hvor de er meget følsomme for variationer i temperatur og

tilsat et „buffersystem“, som skal sikre, at medierne holder den

surhedsgrad (pH). Der anvendes derfor specielt konstruerede

rigtige surhedsgrad (pH) – samt lidt penicillin.

borde (sterilbænke) med indbygget mikroskop, varme i bord-

Efter at ægget er fundet og overført til dyrkningsmediet, pla-

pladen og adgang til speciel luft.

ceres dyrkningsskålen i en inkubator. En inkubator er en slags

Når ægget er fundet lægges det i en dyrkningsskål, som er for-

varmeskab, der fungerer som „rugekasse“ for æg og embry-

beredt i forvejen. Selv om det mange steder kaldes „reagens-

oner, mens de opholder sig udenfor kvinden. Ud over at kon-

glasbehandling“, bruger vi faktisk ikke reagensglas. De fleste

trollere temperaturen meget præcist, sikrer inkubatoren også,

klinikker anvender små skåle af plastik, hvor hver skål har 4

at æg og embryoner er omgivet af en specialblandet luft, der

dyrkningsbrønde. En anden måde at dyrke æg og embryoner

regulerer pH.


DET BEFRUGTEDE ÆG Om morgenen dagen efter ægudtagningen vil man i laboratoriet kontrollere hvert enkelt æg for befrugtning. På dette tidspunkt skal et normalt befrugtet æg indeholde to såkaldte forkerner, som hver indeholder kromosomerne fra såvel ægget som sædcellen, før de smelter sammen. Det er derfor muligt at se, om ægget er befrugtet. I gennemsnit befrugtes ca. 65% af æggene efter en IVF behandling og ca. 45% af æggene efter en ICSI behandling. Selv om man ved hjælp af

Ægudtagningsdag Når ægget kommer ud fra folliklen er det stadig omgivet af celler. Disse løsnes imidlertid i forbindelse med befrugtningen. Som led i modningen og før den endelige befrugtning skal ægget af med halvdelen af dets kromosomer. Disse udstødes i to faser i såkaldte „pollegemer“.

mikroinseminering har hjulpet sædcellen ind i ægget, er det ikke sikkert, at ægget bliver befrugtet. Efter at have tjekket for befrugtning skifter man dyrkningsmediet hos alle æggene, og de placeres igen i inkubatoren.

Dag 1 Et normalt befrugtet æg indeholder to såkaldte forkerner hver indeholdende kromosomerne fra henholdsvis æg og sædcelle før de smelter sammen.


DEN TIDLIGE EMBRYOUDVIKLING I det følgende døgn vil det befrugtede æg begynde at dele sig. Det vil typisk bestå af 2-4 celler på dag 2 og 6-8 celler på dag 3. Den tidlige embryoudvikling forløber meget forskelligt for hvert enkelt embryon, afhængigt af dets kvalitet. Når man skal bedømme kvaliteten af det enkelte embryon, foregår det ved at kigge på det i et mikroskop ved 400 ganges forstørrelse. I bedømmelsen indgår der en række faktorer, bl.a. hvor mange celler embryonet har delt sig til. Selv om et æg er blevet befrugtet, er det langt fra sikkert, at det udvikler sig normalt. Der kan f.eks. være tale om, at der er flere kerner i de enkelte celler, eller at cel-

Dag 2 Det befrugtede æg vil begynde at dele sig til flere celler. Når et befrugtet æg har delt sig kaldes det et embryon. Det vil typisk bestå af 2-4 celler i løbet af 48 timer og 6-8 celler indenfor 68 timer. Delingerne fortsætter. Når embryonet består af 100-200 celler, kan det sætte sig fast i livmoderen. Denne process tager 4-5 dage.

lerne er fragmenterede, hvilket betyder, at de har „opløst“ sig til mange små „cellestumper“ i stedet for en sammenhængende celle. Man kan desværre aldrig med sikkerhed sige, om et embryon vil udvikle sig til en graviditet, når det er lagt tilbage i livmoderen. Men vi har efterhånden ganske stor viden og erfaring i udvælgelsen af de embryoner, der har en tilstrækkelig kvalitet til, at de kan lægges tilbage i livmoderen eller fryses ned til senere brug.

Dag 3 Den tidlige embryoudvikling forløber meget forskelligt for hvert enkelt embryon afhængigt af dets kvalitet.


BEFRUGTNING VED IVF BEHANDLING Ved almindelig IVF behandling befrugtes æggene ved, at der

Inde i ægget er der en række mekanismer, der sikrer, at ægget

tilsættes ca. 150.000 oprensede sædceller til hver dyrk-

kun bliver befrugtet af en enkelt sædcelle.

ningsskål. Sædcellerne vil så svømme rundt i dyrkningsskålen,

Så snart den første sædcelle er trængt ind i ægget, bliver skal-

til en af dem møder ægget og befrugter det. Selve befrugt-

len omkring ægget helt hård og umulig at gennembryde for de

ningen skal sker indenfor nogle få timer efter, at sædcellerne

resterende sædceller.

er tilsat.

BEFRUGTNING VED ICSI BEHANDLING En del patienter henvises til behandling på en fertilitetsklinik,

Dette betyder, at man i princippet kun behøver sædceller svar-

fordi manden ikke producerer tilstrækkeligt med sædceller.

ende til det antal æg, der er udtaget fra kvinden.

Hos disse par kan man lave en såkaldt „mikroinsemination“,

Sædcellerne tilsættes æggene, enten ved IVF eller ICSI, i

også kaldet ICSI. Ved en ICSI behandling kan man ved hjælp af

timerne lige efter ægudtagningen. Derefter placeres æggene

meget tynde glaspipetter fange en enkelt sædcelle og føre den

igen i inkubatoren natten over.

direkte ind i ægget.


KLASSIFIKATION AF EMBRYONERNE De enkelte fertilitetsklinikker klassificerer embryonerne efter forskellige scoringssystemer. Nogle steder kan I møde udtryk som „et grad A embryon“ eller „4 celle 2 B1“ eller lignende. Fælles for disse systemer er, at de forsøger at beskrive „kvaliteten“ af det enkelte embryon, og denne score indgår i de overvejelser, der går forud for beslutningen om hvilke og hvor mange embryoner, der skal oplægges. Hvad der vurderes som det bedste embryon er afhængig af flere faktorer – herunder hvor længe det er dyrket i laboratoriet og hvilken type behandling, der er tale om. Desuden ændrer vi vores scoringssystem i takt med, at vi opnår ny viden via forskning. Helt overordnet kan man sige, at det optimale er, at embryonet indeholder 4-5 celler på dag 2 og 7-8 celler på dag 3 (se side 12 og 13). Desuden skal der ikke være for mange fragmenter, og de enkelte celler i embryonet skal helst være nogenlunde lige store. Opfylder et embryon ikke alt dette, betyder det dog ikke, at det ikke kan sætte sig fast i livmoderen og udvikle sig. Selv „grimme“ embryoner kan give sunde og raske børn, men sandsynligheden for at det lykkes, afhænger af embryonets kvalitet. På nuværende tidspunkt kan vi kun bedømme kvaliteten ud fra udseendet af embryonet.


EMBRYOOPLÆGNING I den daglige jargon siger vi ofte „ægoplægning“, selv om det

Selve oplægningen forgår ved, at de (det) udvalgte embryon(er)

ikke er æggene, man lægger op i livmoderen, men derimod

opsuges i et 1 mm tyndt plastikrør (kateter) ved hjælp af en på-

de befrugtede og delte embryoner. Der er forskellig praksis på

monteret sprøjte. Da det er vigtigt, at embryonerne kun er ude

fertilitetsklinikkerne for hvornår i den tidlige embryoudvikling,

af inkubatorerne så kort som muligt, vil man som patient ofte

man oplægger embryonerne. I Danmark er det typisk dag 2

opleve, at der er en kort ventetid fra lægen har gjort sig klar,

eller 3 efter ægudtagningen, men nogle venter til dag 4 eller 5.

til laboratoriepersonalet kommer ind med kateteret. Hvis der

Årsagen til denne forskellighed på klinikkerne skyldes en afvej-

skal oplægges 2 embryoner, suges de begge op i kateteret på

ning af forskellige fordele og ulemper. Der er ikke noget en-

samme tid og oplægges samtidigt i livmoderen.

tydigt rigtigt eller forkert, men hver klinik har valgt en strategi,

Efter at lægen har indført kateteret i livmoderen og depo-

og kan derfor ikke „bare“ stille om, som det bedst passer hvert

neret embryonet eller embryonerne, tager laboratoriepersonalet

enkelt par.

kateteret med tilbage til laboratoriet for under mikroskop

Forud for ægoplægningen vurderes den samlede situation for

at sikre sig, at kateteret er tomt. Ganske sjældne gange må

hvert enkelt par. I denne vurdering indgår årsag til barnløs-

oplægningen gentages, hvilket ikke har betydning for gra-

heden, tidligere behandlingsforløb, embryoantal og -kvalitet i

viditetschancen.

den aktuelle cyklus osv. På baggrund heraf besluttes det – i samråd med parret og bestemt af lovgivningen – hvor mange embryoner der skal lægges tilbage, og om eventuelle overskydende embryoner har en kvalitet der gør, at man kan forvente, at de kan overleve nedfrysning. Personalet på laboratoriet udvælger på baggrund af den beslutning, der er taget, hvilke(t) embryon(er) der skal lægges tilbage i livmoderen, samt hvilke(t) der skal nedfryses. Eventuelle overskydende embryoner af utilstrækkelig kvalitet kasseres. I nogle tilfælde vil I kunne blive spurgt, om I er villige til at donere æg eller embryoner til forskningsprojekter.


NEDFRYSNING OG OPTØNING AF OVERSKYDENDE EMBRYONER I mere end halvdelen af behandlingerne er der embryoner i

Når de nedfrosne embryoner skal bruges, foregår optøningen

overskud som kan nedfryses. Dette er en lang og arbejdskræv-

principielt i den modsatte rækkefølge. Selve optøningen tager

ende proces, hvor embryonerne skal gennem en række væsker,

kun ganske kort tid, men embryonerne skal efterfølgende gen-

der skal forhindre en ukontrolleret isdannelse under nedfrys-

nem en række væsker, før de er klar til oplægning i kvinden.

ningen, da dette vil skade embryonerne. Inden nedfrysning

Når man tør embryonerne op, foretages der en kvalificeret

placeres embryonerne i små frysestrå, hvor patientens navn og

vurdering i laboratoriet af, hvor mange embryoner, der skal

cpr-nummer er påført.

optøs. Vi ved ikke på forhånd, hvor mange embryoner der

Selv om der er tale om embryoner af god kvalitet, vil en del af

overlever, og hvordan kvaliteten er. Ofte vil nogle af cellerne i

dem ikke overleve nedfrysning og optøning. Derfor placeres

embryonet ikke kunne tåle nedfrysningen. Generelt gælder, at

der ofte mere end et embryon i hvert strå. Det præcise antal

minimum 50% af cellerne i embryonet skal overleve nedfrys-

afhænger af den enkelte kliniks strategi, embryonernes kvalitet

ning og optøning, før embryonet kan oplægges i kvinden.

og patienternes samlede behandlingsforløb. Efter embryonerne

Nogle gange optøs der derfor flere embryoner, end der kan

er placeret i frysestråene starter selve nedfrysningen. Først

oplægges. Klinikken vil ofte dyrke de optøede embryoner et

nedkøles stråene meget forsigtigt til lidt under frysepunktet.

døgn, før de oplægges.

Derefter skal personalet i laboratoriet initiere selve isdannelsen, og til slut i processen skal embryonerne nedkøles til -196° C, hvor de i princippet kan holde sig uendeligt.


19


SIKKERHED OG IDENTIFIKATION Et af de spørgsmål vi oftest møder i laboratoriet er naturligvis

mærket med navn og cpr-nummer. Vi ved også præcis, i hvilken

„Hvordan kan jeg være sikker på, at det er mine æg I lægger

inkubator hvert pars embryoner står, hvor mange dyrknings-

op?“ og „Er I nu sikre på, at I har brugt min mands sæd?“.

skåle hver patient har, og hvor mange embryoner der er i

Alle klinikker har en række sikkerhedsprocedurer, der skal

hver eneste skål. Dette og mange andre sikkerhedsprocedurer

forhindre forveksling af æg, sædceller og embryoner. Dette er

er alt sammen med til at hindre forvekslinger og til at sikre, at

årsagen til, at vi spørger jer om navn og cpr-nummer før ægud-

de rigtige embryoner oplægges i den rigtige kvinde – også når

tagning eller insemination samt inden embryoner oplægges.

de efter nedfrysning skal bruges flere år efter, vi har set

Desuden er alle sædprøver og dyrkningsskåle i laboratoriet

hinanden sidst.


21


ORDLISTE Blastocyst

Det cellestadie hvor embryonet sætter sig fast i livmoderen

Ejakulat

Sædprøven

Embryon

Befrugtet æg, der er begyndt at dele sig

Follikel

Ægblære

Fragmenter

Mange små cellestumper fra en eller flere celler i embryonet

FSH Follikel

Stimulerende hormon

ICSI

Intracytoplasmatisk sædcelle injektion (mikroinsemination), dvs. at ægget befrugtes ved at indføre en enkelt sædcelle direkte i ægget

IUI

Intrauterin insemination, dvs. insemination med sædceller i livmoderen

IUI-D

Intrauterin insemination med sæd fra anonym sæddonor

IUI-H

Intrauterin insemination med homolog sæd, dvs. insemination i livmoderen med mandens sæd

IVF

In vitro fertilisering, dvs. befrugtning uden for kroppen


NOTER


LÆS OGSÅ MSD´s PJECER: Når barnløsheden bliver et problem Barnløshed – behandling med assisteret befrugtning Barnløshed – når problemet er sædkvaliteten Barnløshed – når problemet er æggelederne Barnløshed – når problemet er manglende ægløsning

Sponsoreret af

Lautrupbjerg 4 . 2750 . Ballerup . +45 44 82 40 00

*9901*

Marts 2012

WOMN-1028769-0000

Tegninger: Lotte Clevin


Behandling for barnløshed - laboratoriet?