Med afsæt i stedet 2021 by Christina Korsbek Olsen

Christina Korsbek Olsen

cand. arch. maa DGNB konsulent i bæredygtige byområder

- med afsæt i stedet 2021

Kompetencer Projektudvikling, proces, planlægning, design og visionsudvikling. Uddannet arkitekt og environmentaldesigner udlært som landskabsarkitekt og selvlært indenfor landskabsbaseret planlægning. Jeg er drevet af passion for at skabe positiv forandring i vores fysiske miljø gennem samarbejde, bæredygtighed og innovation, koblet med en god portion nærvær og grundighed i alt hvad jeg gør uden frygt for at tage ansvar og følge tingene helt til dørs.

Hverdagsaktivist

Februar 2021 • Tlf 2698 9711 • christina.korsbek.olsen@gmail.com

Foto Rabalderparken i Roskilde

Inspiration Besøg mig på instragram https://www.instagram.com/christina_korsbek_olsen/

Naturen Mennesker Materialer Lys og skygge Hverdagen Sanserne

Motivation

Mit mål er – at gøre en forskel for de mennesker, jeg designer og skaber for og med.

Merværdi

Kosmorama Kareen - før transformation

Transformation Jeg elsker når man ved at bruge de eksisterende ressourcer kan skabe merværdi gennem simple designgreb

Kosmorama Kareen - Esbjerg midtby

Byudvikling & Borgerinddragelse Bæredygtighed Strategi og vision Planlægning Landskab Byrum Produktdesign Sundhed

Oversigt

”Mere arkitektur i hverdagen”

Pausekassen ”Frede” til det daglige hvil. Varde Loop Bypark i Varde midtby

mit mantra

Proces og Borgerinddragelse i byudvikling Den vigtige visuelle formidling

Byudvikling og Proces

Jeg ser det som fundamentet for alt arkitektur, at afholde inddragende processer med faglig rygrad. Så vi som arkitekter får stillet de relevante spørgsmål. Jeg bruger den anerkendende tilgang til processen, for at få forankret projektet og skabt et frugtbart ejerskab. Gennem positivt nærvær og en anerkendende ånd, ser jeg tydeligt, hvordan borgerne gennem processen ”vokser” og udviser stolthed, engagement og motivation. Med arkitekten som proceskonsulent, forankres projektet med en stor faglighed, og arkitekten får en central rolle, som formidler og brobygger. Med udgangspunkt i god planlægning af processen, forankres projektet hele vejen rundt, hvilket skaber de bedste betingelser for projektudvikling, realisering og efterfølgende brug og drift!

Sådan tror folk proces er

Sådan er proces i virkeligheden

Alle har behov og drømme og gennem den samskabendeproces har vi mulighed for sammen at opfylde dem.

Jeg er idealistisk, og tror på værdi- og vidensbaseret arkitektur, hvor kreativitet og høj teknisk faglighed går hånd i hånd - at arkitekter der fungerer som brobygger og tænker merværdi på tværs, er fremtiden. Jeg har altid arbejdet ud fra, at samskabelse skaber de bedste resultater. Med mennesket i centrum, at skabe smukke, sanselige og bæredygtige projekter, der er tilpasset stedets særlige kvaliteter og øger livskvaliteten for de mennesker, der bor og færdes der. place people project

”Jeg leger, at jeg kan alting” citat Jørgen Leth

Bæredygtighed og byudvikling Jeg er uddannet som DGNB konsulent i bæredygtige byområder i 2014 men har arbejdet aktivt med emnet siden 1999.

Byudvikling og Bæredygtighed

Bæredygtighed på forskellige niveauer er en naturlig og integreret del af min designproces, hvor DGNB’en er en god tjekliste. DGNB er en anerkendt certificering af økonomisk, miljømæssig, social, teknisk og processuel bæredygtighed i eksisterende og nye bydele og landskaber. Jeg har været medforfattere på den Danske udgave af DGNB for bæredygtige byområder, som specialist i borgerprocesser. For mig handler bæredygtighed blandt andet om at bruge de eksisterende elementer aktivt i udviklingen af et projekt, og det kan være alt fra landskab til byggede elementer og menneskelige ressourcer. Bebyggelsesplaner bæres af de grønne strukturer og rummene mellem husene, for når man bruger landskabet aktivt, kommer der mere fokus på rummene mellem husene og deres potentiale i forhold til at skabe mere sundhed og balance i vores byer fremadrettet. ”Byparken” bæredygtig park i Varde

PROJECT

miljømæssig kvalitet

PLACE

sociokulturel og funktionel kvalitet

stedet teknisk kvalitet proces kvalitet økonomi kvalitet

PEOPLE

Gårdmiljø afd. 1 AB Esbjerg - foto Realdania

Regnvand som designredskab

Biodiversitet og byudvikling

NG NI

CO2 RED U K TIO N

TIL HØ

SKAB LES L FÆ

SAM EK SI

LÆRIN G

SANSNING

N KTIO DU RE ØJ ST

VALITET K D N VA

D HOL OR F RS

S EN ST

LUFT KV A L ITE T Kilde Naturstyrelsen

BIODIVERSITET

IMA KL RO IK

MA DD YR K

REGNVAND

Hvordan får vi naturen med ind i vores byer - til glæde for beboer og natur? Forskningen peger på at mere ”natur” ind i vores byer ikke blot gavner biodiversiteten men også er en vigtig faktor for beboernes livsglæde og sundhed.

Strategi og vision Jeg har arbejdet med mange forskellige typer strategiprojekter: visioner, udviklingsperspektiver, udviklingsplaner samt programskrivning. Grundlaget for strategierne bygger altid på en grundig analyse og indsigt i de lokale ressourcer, koblet med en samskabende proces, hvor vores fornemste opgave som arkitekter at få de implicerede til at vidensdele, engagere sig og tage ejerskab. I processen lægger jeg stor vægt på den visuelle kommunikation som værktøj, der styrker fortællingen for en større målgruppe. I alle strategier gælder, at barren ligger højt for innovativt indhold og visionsmål, og bakkes op af realistiske handleplaner. Med afsæt i eksisterende teori og viden indenfor området. Ofte har jeg haft mulighed for at følge strategierne fra idé til virkelighed, hvilket underbygger og styrker mit arbejde med strategier og visioner.

Byudvikling og strategi

Foto Carsten Ingemann - klima og leg Sønæs i Viborg

Målsætning: Månen skal kunne ses fra bunden af fjorden

2020 Stormflodsstrategi for Vejle Kommune, ”Stormflodsbeskyttelse der gror med byen - resiliente ambitioner for Fjordbyen”. En fælles ramme for politiker, borgere og interessegrupper, for hvordan man sammen sikrer Vejle mod stormflod, på kort, mellem og lang sigt. Koblet med udviklingen af Fjordbyen og en sikring af vandkvaliteten i Vejle fjord. Der skal arbejdes med ”nature based solutions” og udviklingsplanen der strækker sig over 50 år har indbygget eksperimenter og landskabsudvikling, da de naturbaserede løsninger, en opgave af denne størrelse vil kræve, endnu ikke eksisterer. Løsninger hvor landskabet over og under vandspejlet, er lige vigtige og skal samtænkes for at løse udfordringerne med tiltagende nedbør og stigende havvand. A

Udfordring: 100 års hændelse

Lerbæk

Grejsdalen

Nørremarken

Uhre

Jennum

Vestbyen

Vejle

Skibet Rosborg

Centrum

3 Fjordbyen

Haraldskær

Mølholm Søndermarken

Nr. Vilstrup 5

5 Vinding Løget

Rolle projektleder Rådgivere: Trejde natur, COBE, Schønherr, Rambøll, Realdania og Kystdirektoratet for Vejle Kommune

En bydel hvor byudvikling og stormflodsbeskyttelse med merværdi går hånd i hånd

Foto Fjordbyen - projekt Arkitema

VISI

2 3

Greb 4

Greb 5

Indsatsområde

Greb 6 Greb 7

VISI

BÆR

EDY

G T IG STR

Strategisk kriterie 1

Strategisk kriterie 3 STR

B IT IO

K L IM

ARE

S IL IE

ED BÆR

BYD

ATE

Strategisk kriterie 2

Indsatsområde

Greb 8

S IL IE

HANDLINGSPLAN

Greb 3

ARE

Indsatsområde

Greb 2

B IT IO

Greb 1

- K L IM

STORMFLODSSTRATEGI

ATE

BYD G T IG

Illustration af Stormflodsstrategiensopbygning

Illustration COBE - fremtidens Fjordby

2019 Naturbyen - En udviklingsplan for lokalområdet Børkop omegn, en vision udviklet sammen med borgerne i området, en plan der indeholder fem greb til hvordan området kan udnytte og udbygge sit skønne landskab og unikke placering ved skov, fjord og eng. Projektet blev udviklet sammen med Hele Landet for Vejle Kommune. Borgerne og kommunen arbejder lige nu på at rulle planen ud, gennem et antal borger drevne tiltag.

3. Fælles grøn identitet

4. vækst med omtanke

2. Aktiv natur

Fem greb til realisering af visionen

5. Formidling...

1. Mere natur

ækst med omtanke

2. Aktiv natur

2. Aktiv i naturen

1. Mere natur

3. Fælles grøn identitet

4. vækst med omtanke

2. Aktiv natur

3. Fællesskab med lokal identitet 3. Fælles grøn identitet

3. grøn identitet 4. vækst med omtanke 5. Fælles Formidling...

4. 2. vækst med omtanke natur 1.Aktiv Mere natur

2. Aktiv natur

4. Gode rammer for livet 5. Formidling...

5.1.Formidling... Mere natur

1. Mere natur

5. Let adgang Borgere indsender fremtidsscenarier

Beskrivelse af mulige udviklingsretninger

Kickoffmøde: input til fremtidsscenarier

Udkast til Byvision

Byvisionsmøde: valg af udviklingsretninger

Høring: feedback på Byvision

Borgerinddragelsesproces frem mod endelig vision

Opdatering af Byvision

Godkendelse i Vejle Byråd

Handlingsplaner og igangsættelse af projekter

Rolle projektlederRådgiver Hele Landet for Vejle Kommune

2019 Udviklingsstrategi Ådalene i Vejle - byen, vandet og kunsten, et udviklingsprojekt som har til formål at bruge kunsten sammen med stedets historie og landskab til at skabe lokaludvikling i en række af kommunens mindre byer. Med Statens Kunstfond, Vejle Kommune samt internationale kunstnere og lokale aktionsgrupper. Hvorfra vandet vandre - Vandet er det element der kan samle formidlingen i en klar fortælling, og med kunsten skabes nye perspektiver. Igennem vandet og kunsten sammenbindes fortid, nutid og fremtid, som et fundamnet for lokal udvikling.

Grejs Ådal ( river valley)

(Inspiration den Japanske ø Naoshima - hvor transformation med kunst har sat hele regionen på verdenskortet.)

Tørskind Egtved Ådal ( river valley)

Klimaparken - regnvandspark der forbinder Ådalens regnvand og Vejle Fjord. Her placeres det første nye værk - et samarbejde der involvere boligforeningerne rundt om parken - kunstneren er den engelske duo “Autogena og Portway”

Rolle projektleder Rådgiver Marie Markmann med Statens Kunstfond for Vejle Kommune

Jelling Monumenterne

Bølgen Fjordenhus Vejle Ådal ( river valley)

Højen Ådal ( river valley) Illustration Norrøn

“Fjordenhus” af Olafur Eliasson

Tørskind grusgrav af Robert Jacobsen

UDFLUGTENS

LEG

HVERDAGENS

UNDERVEJS

2017 Udviklingsplan for mere leg i Viborg. Et projektværktøj som skaber synergi på tværs af flere forvaltninger og skal være med til at sikre at legen får en fast plads i udviklingen af vores samfund fremadrettet. Kunde Viborg Kommune.

LEG

Legens arena STEDETS

Historie

Stedets værdi

Legen og mennesket

STEDETS

Ramme

STEDETS

Udvikling

Udviklingsplan

Designværktøj ”Legens hjul”

Mere leg i Viborg Kommune

I samarbejde med Viborg Kommune udviklede jeg et værktøj, Legens HJUL, som skal være med til at sikre mere leg i alle kommunens nye projekter.

Klimatilpasning og leg ved sØnæs i Viborg- foto Carsten Ingemann

INSPIRATION

LEG

Hverdagens leg udfolder sig der, hvor vi er i vores dagligdag - hjemme, på vejen, i skolen og på arbejde, ved hallen, i skoven eller på den lokale legeplads. Hverdagens leg henvender sig til alle.

LEG

Leg undervejs opstår, når vi er på vej fra et sted til et andet. Det styres af spontanitet og overraskelser.

HVERDAGENS

Legens arena

”Skab rammer der kan rumme legen” MOVE

Legens Arena

Legens arena

Legen udfolder sig på forskellig vis forskellige steder. I afsnittet ”Legens arena” inddeles legestederne i tre kategorier, og for hver kategori bringes eksempler, som skal inspirere til, at tænke legen ind mere bredt.

UNDERVEJS

UDFLUGTENS

LEG

INSPIRATION

Det kreative - ”Se hvad jeg skaber” Stimulerer den kreative sans, her er legen til fortolkning. Kun fantasien sætter grænser. Legen styrker evnen til at tænke innovativt og kreativt. Legen og mennesket

Legens HJUL er et værktøj, der har afsæt i planens tre målsætninger.

Legen og mennesket

Legens HJUL rummer de forhold vi mener har betydning for at kunne skabe gode legesteder: Dér, hvor legen udspiller sig, dét den gør ved os som mennesker og med udgangspunkt i stedets potentiale. Samlet set skal Legens HJUL stimulere til, at leg indarbejdes, i så bred en vifte af projekter som muligt, i hele kommunen.

Legen og mennesket

Det kropslige - ”Se, hvad jeg kan” I legen bruger vi kropslige fornemmelser, sanser og motorik. Vi styrker de kropslige kompetencer og vores selvværd.

Legen bidrager til at udvikle os som mennesker. Afsnittet ”Legen og mennesket” inspirerer til, hvordan man gennem leg styrker henholdsvis kreative, sociale og kropslige kompetencer.

Det sociale - ”Kom, skal vi lege” Leg sætter rammerne for mødet mellem mennesker (også på tværs af kulturer og alder), og vores sociale færdigheder trænes.

STEDETS

Stedets værdi

Stedets Værdi

Historie

Stedets værdi

Viborg Kommune har som målsætning, at alle områder med leg skal være stedsrelaterede - enten fysisk, i historien, i fortællingen, gennem identitet eller potentialer. I afsnittet gives inspiration til, hvordan man kan tage udgangspunkt i stedets værdi.

STEDETS

Ramme

STEDETS

Udvikling 10

Udflugtens leg udfolder sig de steder, vi opsøger, når vi er på tur med venner og familie. Her må legen gerne adskille sig fra hverdagens leg - stimulere til at opdage og prøve noget nyt.

Udviklingsplan - Mere Leg i Viborg Kommune

Stedets historie, rummer alt fra fortællinger til handlinger, som har fundet sted netop der. Den kan være enten menneske- eller natur relateret.

Legens arena Stedets værdi

Legen og mennesket

Den fysiske ramme som udgør et sted - naturen, byen og kulturen på netop det sted. Hvordan kan et steds udvikling med leg, være med til at skabe merværdi, nu og fremadrettet.

MOVE arkitektur 2017

Legens HJUL

Rolle visionsudvikler og facilitator samarbejde med borgere og forvaltninger i Viborg Kommune

Iris leger

2016 Udviklingsvision for Skydebane Danmark, en fremtidsvision for hvordan de eksisterene skydebaner bliver mere bæredygtige samtidigt med at sporten får et nyt image. Kunde Skydebane Danmark og DGI.

PROGRAM

FREMTIDENS SKYDEBANER

STRATEG 2020 2. udgave

STRATEGI 2020

21/09/16

DE 5 STRATEGISKE FELTER

14.28

18960 strategi

2020.indd

sammen sigter vi mod nye mål Mission De 5 strategiske felter fra 2020 visionen er brugt som ”skelet” for workshopforløbene og der er blevet spurgt ind til, hvordan man både overordnet set og ude i de enkelte skytteforeninger, tænker deres fremtidige udvikling indenfor de 5 felter. I processen er bæredygtighedsspørgsmålene hægtet ind under de forskellige strategipunkter, med en målsætning om, at det samlet vil skabe en langt mere bæredygtig skydeidræt i Danmark. MOVE har tilføjet fundraising som et vigtigt element som skal inddrages i processen.

Skydebaneforeningen Danmark skal sikre tidssvarende og tilstrækkelige faciliteter til skydeidrætten lokalt og nationalt.

Vision I 2020 har Skydebaneforeningen Danmark gennem sit virke • Gjort skydebaneforeningen bredt anerkendt som en professionel samarbejdspartner for foreninger, DGI Skydning, skydecentre og kommuner indenfor udvikling af skydefaciliteter • Sikret grundlaget for at fastholde aktive og øge tilgangen til skydeidrætten i Danmark • Sikret en generel stor udnyttelse af skydefaciliteter i Danmark • Skabt stærke samarbejder med eksterne interessenter • Sikret en økonomisk bæredygtig drift af organisationen Strategiens 5 målsætninger er bygget op om 5 strategiske felter • Samarbejde • Synlighed • Brugere • Drift • Facilitetsudvikling Strategiens fulde tekst er tilgængelig på www.skydebaneforeningen.dk

Samarbejde Synlighed Fundraising

De 5 Brugere

Facilitetsudvikling

0% Drift

De 5 strategiske felter er beskrevet i Strategi 2020 for Skydebaneforeningen Danmark.

FREMTIDENS SKYDEBANER af MOVE for Skydebaneforeningen Danmark

Samarbejde Synlighed

Fundraising

De 5 Brugere

Facilitetsudvikling

0% I samarbejde med Skydebaneforeningen Danmark udviklede vi 5 strategiske felter til udviklingen af Fremtidens Skydebaner i Danmark.

Drift

Research og indlevelse: da vi skulle arbejde med skydebaner, tog jeg selvfølgelig hele teamet med på skydebanen.

MANDØ

Rolle landskabsarkitekt samarbejde med Plet, Plan samt Vej og Park Esbjerg Kommune 2009-2012 Ti Landsbyplaner med Esbjerg Kommune og Helene Plet, målet var sammen med borgerne at skabe en fælles ramme for udviklingen af landsbyerne i konteksten af den nye sammenlagte kommune. Projektet gav mig detaljeret indsigt i landsbyernes muligheder, drivkraft og struktur.

Nytof

ej yv

Ma n dø

Kli tve

I dag er borgerne i gang med at realisere, de projekter der blev skabt grundlag for i udviklingsplanerne.

Nørrevej

LANDSKABSSTRUKTUR

afvandingskanaler og vandløb vej

ø Tofte

Æ Towt

Mand

Vestervej

grøfter

Tofteve

Nedenom

Østre

permanente vandhuller

klitlandskab/naturligt dige Str

a ndvej Midtvej

nd Ma øK

bearbejdet klit, naturligt højdedrag

ir k

ej ev

faskiner

gammelt havdige

Sdr Strandv

madiget marsk

ø nære vader

Søndervej

det nye dige gve j

klynger af beplantning 10 km stien (Mandø rundt)

n Bole

Låningsvejen (forhøjet grusvej)

teve

Vision Det er visionen at projekt ”Karlsgårde” i fremtiden skal formidle områdets muligheder, så det aktiveres på stedets præmisser. Karlsgårde skal danne rammen om et Natur- og kulturrum til læring, oplevelse og aktivitet.

Hovedgreb Rolle visionsudvikler og facilitator i samarbejde med Natur og Kultur Varde Kommune

Udgangspunktet for at opleve området, omkring Karlsgårde Sø, er “Værket”. Karlsgårdestien udgår fra “Værket”, og den løber som en rygrad gennem området og samler natur- og kulturrummene omkring Karlsgårde Sø.

Ansager stemmeværk

GRINDSTED 30 km -> 1,5 time cykeltur

Nørholm

SIG

Hostrup stemmeværk

Øselund

Karlsgårde Friluftsliv

Karlsgårdeværket og søen

Kanal sammenløb Ansager-Holme

NORDESKOV

Holme Kanal

KARLSGÅRDE SØ OSE

Varde Å VARDE 10 km -> 0,5 time cykeltur

SKONAGER

NÆSBJERG

Varde Å

VARDE

2014 Visionsoplæg for naturområdet Karlsgaard, MOVE i samarbejde med Natur og Kultur Varde. Visionsforslaget er udarbejdet på baggrund af et ønske om at facilitere og styrke den eksisterende aktivitet omkring søen, samtidig med at stedets kvaliteter og muligheder bliver synliggjort for mange flere, der så forhåbentligt vil få mange flere end i dag til at gøre brug af området.

udkigspost P. område

nye træer

lærningsclips styrke/pause spots

leveringsvej

info pavilion

STRAND eks. skov

tyndes ud - mudderbad - sandslot - beachvolley

BASEN

wc/klatrevæg ude køkken plenum

hængekøjeskov

bænk

monkey track (mulighed for aflåsning) start

eks. sti

skur/lade shelter sted med ca. 30 sovepladser og båd

tyndes ud så der er plads til Både bygning tyndes ud så der er søblik

10m

VÅDOMRÅDE

BØGESKOV M. HØJE STAMMER forbindelse - info - cafe - lokaler til fest pause “VÆRKET plateau/terrasse kano/kayak /havn fisketrappe

ny P-løsning

- pil - siv -div

“BASEN” info + ankomst

STRAND

fritids “båndet”

tynde i busk

pausespot

diget

pausespot

sivtur

pausespot

VÅD URSKO

mulighed for båd/kayak

NÅLEPLANTAG mindsten

eksisterende ankomst

HEDE

2008 Højhuseffekt studie for Skive Kommune, dialog materiale til politikerne, materialet dannede udgangspunktet for en bred og faglig funderet debat af hvilke effekter højhusbyggeri har på en by, miljøet og det enkelte menneske.

Skive - vi gør det !!

Skala og tæthed

- men gør vi det højt ? - Bilag til dialog og debat om Højhuse og høje huse i Skive 2008 Hvis højhuse er svaret - hvad er så spørgsmålet?

a5 -

Hvorfor bygge højt i Skive ?

Bygningens proportioner, sammensætning og indpasning i stedets bebyggelsesmønster skal studeres rumligt! Dvs. der skal gøres overvejelser om hvilken indflydelse et byggeri har på bybilledet fra flere vinkler, fra sidegaden, fra bykernen fra vigtige trafik årer. På den måde bliver det lettere at vurdere hvorvidt højt byggeri og dets sammensætning er en god ide eller ej.

Parkering

b 4 - problemer og løsninger

Hvor højt er et højhus ?

Du bevæger dig gennem byen på vej mod det nye højhus! Bygningen opleves forskelligt alt efter om du er langt væk, tæt på eller i en sidegade. ﬁktiv illustration med rumlige skitser af bevægelsen gennem byen mod et højthus

Størrelsesforhold mellem de forskellige bymæssige elementer kan være af største vigtighed, når harmonien i byens relief ønskes bevaret. Højhuse kan give variation i byarkitekturen, men en anvendelse af denne mulighed bør ske i en bevidst sammensætning (komposition) i forhold til andre elementer og byens sammenstilling som helhed. Byggeri af samme størrelse vil tage sig forskelligt ud, alt efter hvilken bymæssig kontekst de placeres i. Derfor kan man ikke diskutere størrelse og højde (skala) løsrevet fra byens øvrige bygninger (relief). En bygning på 12 etager i Skives midtby vil fremstå som et markant tårn, der rager højt op over byens øvrige bygninger, mens samme bygning i New York ikke ville vække opsigt.

Hvorfor ikke bygge højt i Skive ?

Når højt byggeri kobles sammen med store offentlige rum, er det vigtigt at matche de to, så der opstår en god balance. I nogle byer har man stillet krav om integration af offentlige passager eller lignende funktioner i stueplanet. Fortætning af den eksisterende by kan også være med til at bevare det omkringliggende landskab og øge livet i byrummet. Højt byggeri er naturligvis ensbetydende med ﬂere m2. Det vil derfor kunne påvirke omgivelserne markant alt efter om der opføres 6 lejligheder på en grund eller 36.

traditionel parkering

grønt parkeringshus

Højt byggeri medfører typisk et stort behov for parkeringspladser. Såfremt der er friareal til det, anlægges disse direkte på terræn, da dette ofte ses som den økonomisk mest rentable løsning. Ofte opleves parkeringspladser, kan enkelte tidspunkter af døgnet, som store tomme ﬂade arealer, hvilket kan skabe utryghed og svække et levende bymiljø. Andre steder går udnyttelsen af parkeringspladserne op i en højere enhed og formår at aﬂaste nærliggende byområder på tidspunkter, hvor de ellers ville have ligget tomme hen.

Parkeringsløsningen vil altid skulle afvejes i forhold til økonomi, krav til byliv og fysisk mulighed for at opfylde de lokale parkeringsnormer. Det er dog et faktum at behovet for parkering øges i takt med bygningens kapacitet (højde og fodaftryk)

Skala og bokomfort

Parkering - et vigtigt element i den gode planlægning

Skive midtby

c 3 - fup og fakta

Bygninger og funktioner vil altid medføre behov for parkering. Alt afhængigt af behovet, har udformningen af parkeringsarealer stor betydning for bygningens interne liv og indpasning i bybilledet.

Parkeringsmodeller: - Konventionel parkeringskælder - Moderne automatiske parkeringsanlæg - Gæsteparkering f.eks. for virksomhederne - Cykelparkering - Ind og udkørsel orienteret langs de større veje - Direkte adgang til parkering fra ankomstveje mindsker gener af gennemkørende traﬁk i området - Korttidsparkering og gæsteparkering placeres optimalt nær indgangen - p-hus har fordele såvel som ulemper - parkeringspladsen er et byrum men udformes oftest som et inaktivt byrum og opleves derfor ofte som et ligegyldigt område i bybilledet.

Store arealer ved bygningens fod har stor betydning for indretning af ude arealer. I ﬂere byer ﬁndes eksempler på integrering af nye funktioner på parkeringsarealerne, på tidspunkter hvor der ikke er så høj belastning. Det kan være alt fra torvemarked til boldbaner og ligefrem legepladser eller rekreative arealer. På denne måde bidrager parkeringspladsen aktivt til det nære miljø omkring bygningen og kan sikre en udveksling af brug og brugere, dersom det er ønskeligt.

Skive - vi gør det !! - men gør vi det højt ?

- tekniske overvejelser - bilag b

Der er en række tekniske faktorer som spiller en vigtig rolle og som altid fylder meget i debatten om højhuse. For at kunne kvalificere den forestående dialog i Skive, vil vi med de følgende bilag gerne opridse nogle af de tilbagevendende problematikker. I de følgende bilag belyses blandt andet hvilken fysisk påvirkning et højhus har på mikroklimaet omkring det, trafikafvikling mm. Der åbnes her for en række generelle diskussioner, der på et senere tidspunkt og ved en konsekvensanalyse skal forholde sig til det specifikke bygnings forslag og dets placering.

Parkeringskældre kan opleves som utrygge mens parkering i bygningen over terræn kan medføre at bygningens facade opleves livløs og afvisende, dette behøves dog ikke være tilfældet(se ill.). Der ﬁndes desuden eksempler på en mindsket social udveksling, i bebyggelser hvor beboerne kan tage elevatoren direkte fra parkeringskælderen og op i den enkelte lejlighed.

Størrelse og energiforbrug

De ovennævnte løsninger bør vurderes og redegøres for i forhold til det konkrete projekt, og det vil her være en fordel at gøre sig tanker om hvem der skal bruge bygningen, samt hvilke ønsker der er til at der skal være en vekselvirkning mellem byen og den enkelte bygning.

b 5 - til og fra bygningen samt omgivelser

Vindpåvirkning - b1 Skyggeforhold - b2 Traﬁkafvikling - b3 Måske er højhuse svaret for dem der vil have mere!

Parkering - b4 Trivsel og højhusbyggeri, er højt lig-med mindre sociale aktiviteter?

Størrelse og ernergiforbrug - b5 Bæredygtighed - b6

Børn i højhuse kommer mindre ned at lege end børn i mindre høje bygninger en myte eller sandhed? Undersøgelsen er fra 1969, men holder det stik i dag, hvor børn leger mere inde end ude, og når de er ude går de hen i parken ( j.fr. Undersøgelse fra Aalborg universitet)

Udsigten - b7 Den 5. facade - b8 kulde (Ice hotel i Jukkasjarvi)

Visualisering - b9 Højden af byggeriet har indﬂydelse på det totale energiforbrug. Tal fra højhusbyggeriet i forskellige europæiske byer tyder på, at højhuse er energimæssigt ufavorable. Eksempler viser at energiforbruget er ca. ﬁre gange større per kvadratmeter i højhuse end i byggeri på 4-5 etager.

Bæredygtighed

b 6 - højhusets muligheder og begrænsninger

dobbelt facade

Eksempel

Undersøgelserne peger på at højhuse ikke er velegnede for familier, fordi børn i højhuse bruger ude arealerne mindre. Dette kan skyldes ﬂere ting: Spørgsmålet er om man ved at udforme højhusene og friarealerne rundt om på en anderledes måde end i dag kan skabe behovsdækkende boliger for moderne familier?

beplantede facader(vertikale haver)

Bygninger mellem 900-2300 m² har det laveste energiforbrug i relation til varme og el. Begrundelsen skal dels ﬁndes i; - ved 5 etager er vindpåvirkningerne af facaderne stadig normale - varmetabet via taget er minimalt, fordi man har et optimeret antal boliger under et tag - ventilation, afkøling og opvarmning kan optimeres uden de store te kniske installationer Der er en række aspekter der er særligt væsentlige i forhold til at mindske det ellers stigende el forbrug der ﬁndes i højhuse; - øge tilføjelsen af dagslys, så behovet for kunstigt lys minimeret. - tilpasse bygningens ydre udformning, for at minimere vindens påvir kning af bygningen og det medfølgende varmetab. udforme bygning og bygningens rum således at behovet for aircondi indpasning i landskabet tion, til enten opvarmning eller nedkølig af bygningen minimeres. - Sikre en god og rigtigt dimensioneret ventilation, der kan køle og

alternative materialer

solceller på facaden

bygning og omgivelser

dobbelt brug af facaden

optimal brug af lys og luft

bygninger og vindenergi

tag haver

vedligeholdelse

bygge processen

Højt byggeri er en måde at optimere forbruget af plads i vores byer. Et argument for højt byggeri kan derfor være at der frigives mere plads til rekreative arealer samtidigt med at befolkningstætheden øges, således at rummene kommer ﬂere borgere til gode. Vedligeholdelse af høje bygninger vanskeliggøres af ringe tilgængelighed. Derfor er det ekstra vigtigt at materialevalget ved byggeriets opførelse tager højde for dette. Det skal se godt ud i lang tid uden vedligehold! Vær derfor kritisk omkring materiale valget! Levende facader og grønne tage både pryder og gavner vores by miljø. Ligeledes kan et alternativt materialevalg og konstruktion være med til at øge bæredygtigheden i byens nye huse, ved et minimeret ressource forbrug.

Mange mennesker på lidt plads kan skabe problemer

Den 5 facade

b 8 - hvad ser man

9-.... etage 7-8 etage 5-6 etage

900-2300 m²

3-4 etage 1-2 etage

Sammen med mine kollegaer hos ByLandskab og Skive Kommune skabte jeg et dialogsæt bestående af 22 emnekort, som var med til at sikre bredden i den politiske debat omkring højhuse i Skive.

Optimering af byens resourcer

Bæredygtighed hvor højhuse har fordel: -Integration af alternative energiformer, så som solceller er ofte mere rentabelt i større bygninger, end i små! -Tilpasning af moderne byggeteknik som opsamling af varme ved brugen af dobbelt facade systemer (kræver store overﬂader). -Dobbelt- eller multifunktionel brug af byens bygninger (f.eks. deres vægge). Ingen døde beton facader! -Hastigheden af byggeprocessen, minimalisering af transport og brug af præfabrikeret elementer, der sikrer en kortere montage tid og dermed mindre energi til tørring efter endt byggefase.

Traditionelt er der en stor grad af anonymitet mellem beboerne i et skyldes et antal faktorer; - indgangsforholdene - mentalt hører man ikke til gaden, så hvorfor engagere sig i det, og dette leder til en mangel på positiv social kontrol (man komme ikke hinanden ved) Konklusion Der er gode grunde til at bygge - fra gade til fordør, opholder man sig ofte i en elevator, ikke et sted der at befordre den sociale omgang. I USA er nogle ﬁrmaer begyndt huse der er større end det gængse at etablere rulletrapper i stedet for elevatorer for at højne den parcelhus eller byhus. sociale interaktion i kontor bygningen. højhus, dette ophobning af varme (skat’s kontor i Aalborg)

Taget - den 5. facade Taget udgør en bygnings 5. facade og er ofte en overset del af bygningen i projekterings- og præsentationsfasen, hvor et byggeri skal godkendes, men har væsentlig betydning for bygningens endelige udseende og helhedsindtryk.

Eksempler

Udformningen af et markant byggeris tagflade (taglandskab) har stor betydning for hvor markant byggeriet optræder. En installationskasse på taget, elevatortårne mv. kan forandre billedet totalt og skabe problemer når det strider mod naboers, borgeres og kommunens forventninger til byggeriet. Høje bygninger stiller krav til tekniske installationer, der ofte placeres på taget og tagfladen, da disse ofte er vandrette og udgør et stort areal, hvorfor det ofte har stor betydning for bybilledet. Dertil kommer at jo flere høje bygninger der opføres, jo større udsyn bliver der til byens 5. facade - og derfor er dette et centralt tema, der naturligt bør indgå i byggesagsbehandlingen. Der bør derfor stilles krav til at bygherre præsenterer løsninger og alternativer til udformningen af alt det teknik der normalt ender på taget - at byggeriet er højt gør ikke dets 5. facade mindre synlig!

Bebyggelsen i Skive midtby har en gennemsnitlig højde på 3 etager, derfor bliver højere byggeri nemt dominerende. På billedet ses rådhusets 5. facade (tagﬂaden)

b8 b6

Gennem årene har jeg løbende lavet formidlings foldere, til forskellige målgrupper. Men altid med afsæt i viden, teori og praktisk erfaring inden for mit felt. For mig er der en enorm glæde ved at kunne dele og udvikle viden på denne måde. Hvor grafik, billeder, tekst og ideer smelter sammen til en fortælling. Ofte er folderne udviklet i samarbejde med andre eksperter og grafiske designere.

Det menneskelige:

Det byggede:

5 centrale emner når der bygges tæt.

5 ting der gør det bedre at bo tæt.

privathed

De private udendørsrum er vigtige, og ved hjælp af arkitekturen og indretning af ude rummene kan man opnå en balance mellem de private og de offentlige rum. De private rum giver mulighed for selv at vælge hvornår man vil ses.

ankomst

Forskellige typologier skaber varierede løsninger for ankomst, gallerie, gade, trappe og elevator tårne m.v. for at optimere animationen og den sociale synergi bør disse ankomster

2 rumlighed

Hvor muligt stor variation i lejlighedslayout og med udnyttelse af konteksten, i forhold til lysindfald og udsigt.

2 typer

3 kontakt

Skab direkte kontakt fra den enkelte bolig til det grønne, det være sig naturen, parken, haven, pladsen så beboerne føler sig mere knyttet til omgivelseren. De private ude rum kan styrke fornemmelse af tilhør enormt.

For at opnå en vital bydel, bør man satse på en høj grad af diversitet i boligtyper og funktioner. Eks. det danske 8-tal af BIG, hvor en blok indeholder adskillige boligtyper samt andre funktioner.

3 cirkulation

Visuel kontakt mellem boligeren og bevægelses zonerne, så man så vidt muligt undgår at disse bliver konflikt zoner. De offentlige rum er placeret centralt og har god belysning om aftenen, for at sikre at så mange som muligt benytter dem. Vi er flere til at passe på hinanden.

Placering af gang og cykelstier har stor indflydelse på den sociale interaktion i et område, og jo tættere på bygningerne jo bedre, et ekstremt eksempel er BIG’s 8 tal hvor stien bliver en del af bygnignen.

4 ude rum

Det er vigtigt at skabe stor diversitet af ude rum så man tilgode ser både det private, semi private og offentlige rum der opfylder forskellige behov, og kan sikre at området knyttes op på omgivelseren og ikke lukker om sig selv.

4 tryghed

5 fællesskab

En stor variation i ude rum kan være med til at sikre fællesskab på tværs. Man mødes med naboen, de nærmeste venner hele bebyggelsen. Variationen i rum typer giver den enkelte frihed til at vælge, og styrker dermed livet mellem husene.

5 fælles rum

uddrag fra bogen “Why Density?”

Det er vigtigt at der skabes fælles områder hvor de forskellige beboer typer kan mødes, formelt eller uformelt, de såkaldte “hot spots” der med en central placering i bebyggelsen kan styrke livet.

Viden og formidling

Der vil ske en løbende udvikling baseret på behov, hvor antallet af ressourcer og ideer vil vokse.

Ressource og ide spiral:

Planlægning Jeg læser mig ind i stedet - altid med en bæredygtig indgangsvinkel. Med speciale i transformation af eksisterende miljøer, har jeg erfaring med projekter i alt fra Unesco områder til gamle forurenede erhvervsgrunde, blandt andet Fyrværkerigrunden i Seest. Mine bebyggelsesplaner bæres af de grønne strukturer og rummene mellem husene. Ved at bruge landskabet aktivt, kommer der mere fokus på rummene mellem husene og deres potentiale i forhold til at skabe mere balance i vores byer fremadrettet. Udgangspunktet er altid grundig analyse og indsigt samt en forankring hos de deltagende parter, gennem en anerkendende samskabende proces, der skaber medansvar og ejerskab til planen. En stedsbaseret tilgang og holistisk tankegang, er fundamentet for visionær og fremtidssikret planlægning.

Byudvikling og Planlægning

Tovværkspladsen Esbjerg

2018 Udvikling af fremtidens bæredygtige bosted i Lejre - sammen med Lejre Kommune og arkitekterne fra Dissing + Weitling, arbejder jeg på at udvikle en lokalplan som kan være med til at sikre en bæredytig udvikling af et nyt boligområde i Lejre.

Bæredygtig indgangsvinkel ”sådan gror du et BoSted”

Masterplan Degnejorden Lejre

Hjemmet

Værestedet

Mødestedet

Samlingsstedet

INKLUSIONSFORLØB

Når stierne og infoværkstedet er etableret inviteres institutioner indenfor til fælles plantedag for på den måde at skabe ejerskab til stedet samtidig med at det er en del af en læringsproces. Infoværkstedet danner rammen om information om det bæredygtige Bosted og diverse arrangementer, på den måde skabes der liv og aktivitet så stedet er attraktivt fra starten .

Når fase 1 og 2 er solgt holder der workshop, hvor der evalueres på det midlertidige og fastlægger program og handlingsplan for mødestedet.

Der inviteres til stor workshop for borgere, institutioner og foreninger, hvor der udvikles på de midlertidige tiltag, der ønskes etableret i området.

Når alt er solgt inviteres alle beboere og naboerne til workshop for erfaringsudveksling omkring eksisterende mødested og for sammen at udvikle det nye mødested. Der udvikles på fælleshusene/haverne , som fremtidensværksteder/butikker, så der sikres en mangfoldighed i udbud og indhold , så ressourcerne udnyttes optimalt og på den mest bæredygtige måde . På 2 . workshop inviteres nabobebyggelser med og der udvikles i fællesskab på de to mødesteder, der ligger som kobling mellem boligområderne .

Når klynger af boliger i fase 1 er solgt af holdes der workshop omring væresteder og hjemmet for at de kommende beboer dermed får indflydelse på valg af materialer og udformning af de private opholdsarealer samt værestederne(de semi privatefælle srum) og fælleshusene.

Rolle bebyggelsesog landskabsplan samarbejde med Dissing & Weitling for Lejre Kommune

Proces

3 Procesbaseret udvikling af området 1. Natur og ressourcer 2. Samskabendeproces 3. Etablering i faser

Procesbaseret udvikling af området Først anlægges beplantningen, så den eksisterende natur underbygges og styrkes, så etableres der midlertidige tiltag som styrker stedets identitet og skaber ejerskab, og så etableres de nye boliger og endelige mødesteder.

Formidling af de større sammenhænge Diagram fra Degnejorden i Lejre

Foto Ålandskabet i Lejre

”Livsnerven” fremtidens byggemodnings koncept i Lejre

2 3

1 modning

1. Etablering af landskab 2. Proces der styrker stedets identitet og det mangfoldige 3. Etablering af en central bæredygtig infrastruktur 4. Proces omkring udvikling af hjemmene

Bebyggelsesplan i Sorø Et nyt bæredygtigt boligområde udarbejdet i samarbejde med Dissing + Weitling architect og en investor. Projektet tager afsæt i at skabe et boligområde som stimulere det sociale og aktivt bruger naturen til at takle regnvandshåndtering, og øge livskvaliteten i området. Området kobler naturen på byen og skaber merværdi, for beboer såvel som naboerne.

Naturen - sundhed og livskvalitet Forskning viser, at ophold og aktivitet i naturen styrker menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet. En undersøgelse viser, at borgere der bor under en kilometer fra grønne områder kommer oftere ud i naturen og har bedre sundhed, trivsel og livskvalitet end borgere, der bor længere fra grønne områder. (Stigsdotter 2011)

Hvem bruger boligområdet hvornår og hvordan?

Rolle bebyggelses og landskabsplan samt tilsyn samarbejde Dissing & Weitling Wissenberg samt Kolding Kommune

Bebyggelsesplan - Fremtidens bæredygtige alemnnyttige boligområde i Seest

2014 Fremtidens bæredygtige almene bolig område i Seest Kolding, et udviklingsprojekt for ministeriet for by, bolig og landdistrikter. Planen der nu næsten er færdig bygget kommer til at danne forbillede for hvordan vi bor mere bæredygtig i fremtiden, og sætte nye normer for hvilken indflydelse vores umiddelbare omgivelser har for vores sundhed. MOVE i samarbejde med Dissing + Weitling architects og Wissenberg.

Bebyggelsesplan - Fremtidens bæredygtige alemnnyttige boligområde i Seest

Bæredygtighed som designredskab

Social interaktion

Diversitet

Identitet

Mange forskellige faciliteter opmuntrer til leg og bevægelse - som en del af en sund hverdag.

Fokus på biodiversitet, dyre og insekt venligt vedligehold, skabe muligheder for grøntsags dyrkning.

Stærk visuel arkitektonisk stil der giver området sin egen karakteristik.

Fælleskab

Energiforbrug

Regnvand

Skabe rammer der rummer mulighed for stor social diversitet . Hvor beboerne over tid selv præger området udtryk.

Ved at bo tæt og udnytte solens lys optimalt i boligerne sænkes energiforbruget.

Nedsivning hvor vandet falder og smukkke synlige fremtidssikrede løsninger hvor der opsamles og nedsives regnvand.

Aktivitetssti

Grønne tage

Sti rundt på området opmunterer til at bevæge sig udendørs, og styrker de sociale relationer samt øger trygheden.

Grønne tage forsinker regnvandet og bidrager til et mangfoldigt mikroklima.

Social inklution i processen

Udsigter

Min. m2 af belægning

Udsigt fra klyngen udover landskabet.

Brugen af åbne eller ingen belægninger så vandet nedsives naturligt. Dette styrker også områdets grønne karakter.

Vi foreslår at inddrage beboeren i udformningen af klynge gårdhaverne, at involverer naboer, børn og foreninger i udvikligen af Seest løberen og at involvere både beboer, naboer, erhvervs livet fra lokalområdet, når resten af planen skal færdiggøres. Dette vil skabe ejerskab og kan stryke ressource tilknytningen til området. Alle får et nyt mentalt postkort af stedet!

Foto af det realiserede boligområde i Seest 2020

Masterplanen og senere strukturplanen er bygget op omkring seks fokusområder: 1. 2. 3. 4. 5. 6.

Bæredygtighed, energicyklus Stedet Rum uden mellemrum Program, livscyklus Det aktive landskab Bo kvalitet

Der blev lagt vægt på at skabe og styrke synergien mellem de seks fokusområder. 2011 - For HT Højgaard i samarbejde med boligforeningen AB og Esbjerg Kommune.

Model af masterplan for gl. erhvervsgrund i Gjesing

Fra Højskoleområde til bydel Et central emne i masterplanen var mobilitet, hvordan kunne vi organisere bilerne så området kunne fremstå som en skov og blive en naturligdel af byens rekreative netværk? Bilerne blev organiseret i parkeringslommer tæt på den eksisterende infrastruktur og regnvandshåndtering og stierne blev det samlende element gennem planen. ”Lysning” 2 er nu under opførelse. I samarbejde med Esbjerg Kommune

Rolle planlægger og facilitator samarbejde Esbjerg Konference Center samt Esbjerg Kommune

Vision Skabe et bæredygtigt fyrtårn i Esbjerg. Et sted hvor den økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed bidrager til et levende, smukt byområde der er vokset ud af stedets DNA. Et sted hvor man bor midt i en park, tæt på by og vand. Et sted som har energi som et gennemløbende tema.

Park med skovkarakter eksisterende parkrand.

Lille Plads

Parkkile mulighed for skovlegeplads.

Parkkile og ankomstvej. Grønne gaderum (leverum)

Parkkile og ankomstvej.

Hverdagslivet - sætter rammerne Den sociale bæredygtighed styrkes gennem Parkstien, hvor både beboere og besøgende kan mødes og bliver en del af stedets energi. Ved at etablere LAR styrkes den miljømæssige bæredygtighed. Det økonomiske styrkes gennem en identitetsskabende struktur som vil styrke stedets image og dermed popularitet.

Park med skovkarakter eksisterende parkrand.

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 40

MASTERPLAN “LYSNINGEN”

MEGET GODE Der udvindes ikke grundvand og jorden er ikke forurenet

Parkstien der kun tillader begrænset trafik med bil...

Gennemgående landskabsbånd på min. 15 meter x

Stabilt klima område

05 ENV

Mulighed for stor tæthed i nærhed af byens centrum

Tæthed på bybusser og ny supercykelsti

06 ENV

Den optimale solretning påvirkes af vinddæmpende tiltag, vestenvind

07 ENV

ikke vurderet

08 ENV

Parkstien + grønnetage og mulighed for kobling på eksisterende vådområde

09 ENV 10 ENV

ikke vurderet

11 ENV

ikke vurderet

28 TEC

Der bør være gode muligheder i dialog med SE

29 TEC

mikro klima og vejret

30 TEC

ikke vurderet

Der er i planen lagt op til flere bæredygtige løsninger

31 TEC

ikke vurderet x

Der er fokus på min. m² belægning i kombination med natur

33 TEC

energi - fang solen

16 Sociale funktioner mangfoldighed, skabe rum til mangfoldige behov, ude/inde 17 Social og erhvervsøkonomisk infrastruktur 18 Tryghed, lav et trygheds tjek af planen 19 Byliv, så mange folk ude mellem husene som muligt 20 Støjdæmpning 21 Udbud af friarealer, kvantitativ vurdering 22 Tilgængelighed 23 Fleksibilitet, i forhold til funktions tilpasning, sikre at hele planen realiseres 24 Bymæssig integration, man forholder sig til stedets eksisterende muligheder 25 Bymæssig formgivning, skala og bo komfort, æstetik, mennesket i centrum 26 Brug af eksisterende strukturer

ikke vurderet

Planen har gode trafik forbindelser

35 TEC

Området har gode bus forbindelser og nærhed til tog

36 TEC

Området er en del af Esbjegs primære cykelnetværk

37 TEC

Området er forbundet i et større rekreativt netværk

Tilpasnings muligheder i forhold til DGNB for byområder med udgangspunkt i stedet og masterplanen som den foreligger her.

MASTERPLAN “LYSNINGEN”

Eksempel på mini DGNB screening Et værktøj der kan anvendes i en kvalitetssikrings-processen af byudviklingsprojekter. Det tager afsæt i DGNB for bæredygtigebyområder - som sikrer at man kommer hele vejen rundt, med afsæt i en international anerkendt metode.

de levende byrum

RINGE

GODE

16 SOC

ocialocial

• • • • • • • • • • •

04 ENV

34 TEC

12 Levetidsomkostninger LCC 13 Finansielle virkninger i kommunen, direkte og følgevirkninger (overordnet) 14 Lokaløkonomisk stabilitet (eks. er der skabt mangfoldighed gennem fleksibilitet?) 15 Arealudnyttelse, balance udnytte værdien af det grønne uden at sætte det under pres

MASTERPLAN “LYSNINGEN”

GODE x

02 ENV 03 ENV

32 TEC

konomi

• • • •

RINGE 01 ENV

diversitet

iljø + teknik iljø + teknik

01 Livscyklus vurdering 02 Vand og jordbeskyttelse, bebyggelses og belægnings overflade i forhold til grundvand 03 Bymæssig mikroklima - vind, skygge, beplantning, fodaftryk 04 Artsmangfoldighed, forbindelser i landskabet, natura 2000 m.m. 05 Ydre miljøpåvirkninger, vejret 06 Arealressource - jordbalance, bymæssig fortætning 07 Primære energibehov andel af vedvarende energi 08 Energieffektiv arealdisponering - orientering i forhold til vind, sol 09 Materialeforbrug og jordbalance 10 Lokal fødevarerproduktion 11 Vandbalance 28 Energiforsyning 29 Affald - sortering, håndtering, system (man skaber en koncentration = ++ affald) 30 Regnvandshåndtering - LAR, grønne tage, stedets muligheder 31 Information- og telekommunikation 32 Drift of vedligehold 33 Trafik og mobilitet, p.pladser, bus, cykel, gang muligheder, forbindelse til vejnet 34 Motoriseret transpost 35 Offentlig transport 36 Cyklisme 37 Fodgænger Udsigts muligheder, indsigts udfordringer, den 5 facade Visuelle aftryk, skyline, mm

Mini DGNB screening

MEGET GODE

Der er fra start et godt miks af funktioner

17 SOC

ikke vurderet

18 SOC

19 SOC

20 SOC

x x

22 SOC

23 SOC

Parken ved døren Som udgangspunkt gode, Parkstien Erhverv, uddannelse og bolig blandet

24 SOC

25 SOC

26 SOC

Parkstien og nærhed til Vognsbølparken Parklommer, træer og de højhuse ud mod støjen

21 SOC

den gode plads i solen

Parkstien har et naturligt fokus på nærhed og tryghed

En plan som tager udgangspunkt i stedets muligheder Der er taget udgangspunkt i den menneskelige skala Der genbruges bygninger, veje og beplantning

27 SOC

ikke vurderet

Tilpasnings muligheder i forhold til DGNB for byområder med udgangspunkt i stedet og masterplanen som den foreligger her.

• 27 Kunst

MASTERPLAN “LYSNINGEN”

plads til begejstring

38 Inddragelse 39 Inddragelse i udviklingen af det bymæssige hovedgred 40 Integreret planlægning, jo flere, jo bredere, jo oftere jo bedre 41 Kommunal eltagelse 42 Projektledelse (T-people) 43 Byggeplads og anlægsproces 44 Markedsføring, mental mapping, SWOT

MASTERPLAN “LYSNINGEN”

naboerne RINGE

GODE

38 PRO

MEGET GODE

Alle umiddelbare interessenter er involveret på nuværende tidspunkt

40 PRO

Der er umiddelbart opbakning til en integret proces

41 PRO

39 PRO

roces

• • • • • • •

MASTERPLAN “LYSNINGEN”

Vi er i gang, men kredsen af involverede bør bredes ud

Det er kommunens grund for største parten

42 PRO

ikke vurderet

43 PRO 44 PRO

ikke vurderet x

Man bygger videre på det positive image stedet allerede har

kommunens interne kompetance mennesker Tilpasnings muligheder i forhold til DGNB for byområder med udgangspunkt i stedet og masterplanen som den foreligger her.

• 45 Monitoring og fastholdelse af bæredygtige kvaliteter

politikere og investorer

MASTERPLAN “LYSNINGEN”

Zoom ud - binde sammen ”På tværs af skalaerne, fra de store sammenhænge til den vigtige detalje. Udover den nøgterne analyse af stier, landskab og særkende, er processen sammen med beboerne en vigtig brik i forhold til at kunne tænke et område ind i fremtiden”.

de Det go o tb sted a Smedeby

Det er her vi går i skole

i samarbejde med Aabenraa Kommune

Det er h er vi dyrker s port

Kruså

Bov

de Det go o tb a d e t s

Det er h vi han er dler Padborg Stationsby

Frøslev Padborg

”Det gode sted at bo”

10 5

Det gode bo sted at

Et godt sted at bo - de 5 byer

Det er her vi går i skole

Smedeby

Det er her vi dyrker sport

Kruså

Bov

Det gode bo sted at

Det er her vi hand ler

Naturområde Slugten

Padborg Stationsby Frøslev-Padborg

Hver by har sin styrke som de andre byer nyder godt af og sammen er de et stærkt byfællesskab. De 5 byer lever i samhørighed med hver deres små særheder og kendetegn, som styrkes gennem udviklingsperspektiverne der tager afsæt i byernes kvaliteter og ressourcer. De 5 byer ligger som perler på en snor ud mod landskabet, og har en stor tilknytning over grænsen til deres tyske naboer som der deles natur, kultur og storby med. Flensborg ligger 10 minutters kørsel fra Byklyngen og bruges flittigt til både fritids- og arbejdsrelaterede formål.

Kort beskrivelse af hver by i tekst og billeder • Alle byer har forbindelse med Gendarmstien Frøslev-Padborg • Tennisanlæg • Befolkningen • ”Æ´Syngbal” • Frøslev sangkor • Frøslev Kro (kultur) • Frøslevlejren • Efterskole • Frøslev Plantage/vandrestier • Transportcenter/Industri

Kruså

Smedeby

Bov

Kruså

Padborg handels- og stationsby • Butiksområde • Beboelse • Station • Aktivitetshuset • Valdemarshus Bov • Ny skole • Lyreskovstien • Bov Kro • Kirken • Bydam • Historisk område • Den krumme vej med gammel historisk Hærvej • Lyren • Lyreskoven • Slaget ved Bov 9.april 1848 • Historie/Frøslev/Gl.Bov • Beboelse • Svømmehal • Plejehjem

Smedeby • Beboelse, tæt på skolen • Gendarmsti • Møllesøen • Slugten - naturområde

Skole

Frøslevlejren

Grænsehallerne

Møllesøen

Kruså • Grænsehallerne, • Tæt på Flensborg Fjord • Gruben • Gendarmsti • Grænseovergang • Indgangsporten fra Tyskland • Fritids- og kulturcentrum • Fjordskolen • Grænsecenter og Rema • Møllesøen Butiksområde

Padborg handels- og stationsby

Landsbykarakter Tennisanlæg

Udviklingsperspektiv Bov, Smedeby og Kruså for Aabenraa Kommune af MOVE arkitektur

Frøslev-Padborg

Frøslev

Udviklingsperspektiv Byklynge; Bov, Smedby, Kruså, Padborg og Frøslev

Landskabsprojekter

Byudvikling og Landskab

Jeg arbejder med landskabsprojekter i alle skalaer, altid med afsæt i stedets kvaliteter, menneskene og den gode fortælling. Stemning og sanselighed er vigtige ingredienser i designet med fokus på at skabe harmoniske rum, med smukke materialer og et rigt planteliv. Rum som lever hele året. Fordybelse er et af kodeordene og afhængig af projektet, arbejder jeg med at understøtte sociale relationer og fremtidssikre i forhold til de rekreative aktiviteter i projektet. Samskabelse, bæredygtighed og drift er nøgleord i projektløsningerne.

2005 Udviklings- og masterplan for Philips HTC, Eindhoven NL, området blev kåret til årets erhvervsområde i 2009. Et research område udviklet på bæredygtige principper, men en ide om at vores arbejdsmiljø har stor indflydelse på sundhed, kreativitet og hvordan organisering af forskellige funktioner kan være med til at skabe nye synergier, og samarbejdsrelationer. Efter 2 år var antallet af designpatenter udviklet i området steget markant. Planen er udarbejdet med Juurlink en Geluk og Philips.

Philips High-Tech campus Eindhoven NL

Golden Green award 2009

Dutch Design award 2009

Rolle Projektleder og landskabsarkitekt samarbejde JHK, BG Groep, Inbo for Juurlink en Geluk

Mig og Peter med den første ”Poef”

Sted Vi sætter alt i relation til os selv. Omgivelserne påvirker os med deres størrelsesforhold, lys, skygge, farve ect. Vor tilstand er ganske afhængig af, om vi opholder os i byen eller på landet, om vi er i store rum eller små. Ved at opøve vor evne til at opfatte disse forskelligheder og deres indvirkning på os, ved at være i kontakt med omgivelserne, finder vi ind til arkitekturens væsen. (Jørn Utzon)

Nomineret Arkitektur prisen Eindhoven

Parkeringsanlæg Noord Philips High Tech campus Eindhoven

Parkering som bæredygtig løftestang. En central del af planen var at løse parkeringsbehovet, ved at koble denne udfordring på udfordringen omkring overskudsjord og regnvands håndtering, skabte vi to typer af parkeringshuse som udover det funktionelle også bidrager aktivt til stedets identitet og arkitektoniske værdi som flagskib for bæredygtigudvikling af erhvervsområder i Holland. For Juurlink en Geluk i samarbejde med INBO og JHK.

Synergi udvikling og arkitektonisk merværdi

Nomineret Arkitektur prisen Eindhoven Parkeringsanlæg Zuid Philips High Tech campus Eindhoven

leuning, roestvrij staal profielen + fijn gaas brugdeel, vezelversterkte kunststof (ingeklemd in de basis)

basis, gewapend beton

grondtalud

bestaand fietspad (recreatieve route) roloplegging

Cykelbro - specialdesign til Natura-2000 område i Eindhoven NL

Bypark “Grønningen” i Fredericia fra skitse til udført projekt.

”Grønningen” regnvandsløsning der skaber merværdi

Landskabspavilloner opholdssted i Ebberød

Pausespot

At dagdrømme i det højegræs, midt i storbyen Gårdrum i Afd. 1 AB Esbjerg

2013 “Det gode boligliv” Udvikling af mere bæredygtige gårdmiljøer for afd. 1 AB i Esbjerg, projektet har givet nyt liv og social sammenhængskraft i afdelingen og er publiceret af Realdania, som et eksempel på hvordan man med en struktureret proces omkring samarbejde, en god portion gode ideer og forholdsvis få midler kan skabe noget unikt. Gårdmiljø afd. 1 AB Esbjerg - upcycling af tørrestativerne

Unikt bymiljø Byfonden 2014

eksisterende stativer

nye elementer

Publiceret af Realdania 2014

micro haver

hæng ud sted

svinge

tørresnor

Publiceret WLA 2015

bio diversitet

bænk

spille

hængekøje

sofa bænk

plantevæg

Før - transformation

Mere leg mindre drift transformation af gårdrum i Esbjerg

Fortællingen er et vigtigt og bærende element, når jeg udvikler og designer uanset skala.

Leg og læring På baggrund af en samskabende proces, hvor såvel elever, undervisere som pedeller inkluderes sikres en dybere indsigt i både sted og faglighed. Gennem indlevelse og nærvær rettes fokus mod målet, der bliver skabt ejerskab og fagligt velfunderede løsninger til glæde for børn og voksne.)

Børnenesunivers i Grindsted

Midlertidig skolegård Realskolen Esbjerg

Byrum By- og områdefornyelse Transformation og design af byrum gennem integrering af historiefortælling. Byrum hvor der er plads til at livet kan folde sig ud, byrum som er smukke og kreative i harmoni med deres omgivelser - en del af en større fortælling. Jeg arbejder bevidst med at skabe sammenhæng både fysisk, visuelt og mentalt. Via materialer og inventar samt belysning og beplantning, understøttes de eksisterende kvaliteter og ressourcer, projekterne får transformeret fortiden med ind i fremtiden med respekt og fornyelse. Brugen af byrummene - skaber oplevelser hele døgnet, hvor tryghed og belysning spiller en væsentlig rolle. Stemninger, sanselighed og detaljerigdom er vigtige ingredienser i designet. Designløsninger som rummer flere lag og derved skaber merværdi for såvel bygherrer som brugere.

Spor 2 Byrum og By- og områdefornyelse

Toosbuys torv i Bredebro - foto af Niels Nygaard

Toosbuys torv i Bredebro - foto Niels Nygaard - bygnings arkitekter OverByen

Rolle landskabsarkitekt samarbejde Over Byen og Fuldendt samt Tønder Kommune for ECCO

Toosbuys torv i Bredebro - foto Niels Nygaard

Kosmorama Kareen i Esbjerg Projektet er skabt i samarbejde med kommunen, byfornyelseskonsulenten, byens borgere, erhverv og institutioner. Projektet tager udgangspunkt i stedets kvaliteter og bygger videre på disse med fokus på de bæredygtige aspekter som økonomi, teknik, miljø og det sociale. Rådgivning MOVE i samarbejde med COWI. Gården er blevet et lokalt åndehul, med læ, ro og en dejlig grøn atmosfære.

Naturen ind i byen

Kosmorama i Esbjerg

Rybners Esbjerg

Hovedgade i Sunds

Gårdmiljø afd. 1 AB Esbjerg

Påskønnelses pris 2018 Herning Kommune

Foto Bypark i Sunds - del af et større områdefornyelsesprojekt

Tovværkspladsen i Esbjerg - et byrum hvor landskab og by mødes.

2015 Varde Loops byudvikling med fokus på at skabe merværdi gennem fokus på alt det byen har af ressourcer, hele forløbet fra ideskitse til endeligt anlæg var et tæt samarbejde mellem Varde Kommune , mig og det lokale erhvervsråd med afsæt i en bred borgerproces. MOVE i samarbejde med Fuldendt,Varde Kommune og det lokale udviklingsråd.

Ophold og tidevandssikring i et

Varde Loop Nordhavn i Varde midtby

Varde Loop - Bypark og Nordhavn Varde midtby

Rolle landskabsarkitekt og facilitator Samarbejde beboerne og erhvervsforeningen samt Varde Kommune

Varde Loop Nordhavn i Varde midtby

Varde Loop - Sydhavn Varde midtby

Varde Loop Sydhavn i Varde midtby - Foto JV

Produktdesign Jeg kærer om detaljen i alle mine projekter. Og har en stor kærlig til materialer og farver. I designet lægges vægt på formsprog, sanselighed og at produktet skal bidrage til en oplevelse, tale til alle sanser og være en del af en fortælling. Jeg har samarbejdet med et antal af de dygtigste danske producenter, HITSA, EGEtæpper, Elverdal, Kvadrat m.fl. I samarbejde med firmaerne har jeg designer inventar til adskillige projekter, flere af disse designs er sat i produktion. Mine ideer til nye designløsninger opstår i forbindelse med behovet for at styrke en fortælling eller som led i en innovativ løsning på et aktuelt behov. Det er aldrig et mål i sig selv at finde på noget nyt. Det nye skal bidrage med merværdi og give mening i forhold til eksisterende løsninger og udfordringer.

Byudvikling og Design

Fokus på detaljer

Pullert-serie til Varde Loop stiforløb

Design

“Det gode skib Mary” opholdsplads til børn i Varde Bypark eb del af Varde Loop projektet

Når man udvikler et projekt eller vision sker der nogle gange det, at der vokser et behov frem til et design. I Kosmorama Kareen i Esbjerg var der fx. et behov for plads til affald og henstilling af cykler og her blev LOUI født. LOUI er et multi møbel som har en skala og et design der passer godt ind i større byrum og landskaber. LOUI kan anvendes som pavillon, skur og legeredskab. Udvikling af møblerne opstår altid i et tæt samarbejde med nogle af de dygtigste danske producenter.

Multifunktioneltmøbel “LOUI” - produktdesign for HITSA

Pausekassen “Frede” - produktdesign for HITSA

Socialemøbel “Micro-Haven” - produktdesign for HITSA

Billeder nye fra Grønningen på de her sider

Design for fællesskabet Mikrohaven er udviklet i forbindelse med byfornyelsesprojekt for AB i Esbjerg. Mikrohaverne er plantekummer som bidrager til fællesskabet. Beboerne adoptere en microhave og står så selv for at holde og plante, de små haver har skabt nye venskaber, og fælleskaber på tværs af området.

Billeder fra designprocessen Dialog Test 1 til 1 Udvikling Grundighed

Plantekummer “ESKE” - foto HITSA - SOSU skolen Esbjerg

Pullerter specialdesign til Tovværkspladsen i Esbjerg

Indre Landskaber ”Når det offentlige rum flytter indenfor”

Byudvikling og Indre Landskaber

Med udgangspunkt i arkitektur og mennesker med et brændende ønske om at skabe gode rammer for livet, underbygge en fortælling med stoflighed og materialer, skabe harmoniske, sanselige og gode rum, som underbygger bygningernes arkitektur og oplevelsen af et sted. Jeg har store interesse for materialer, farvekombinationer og belysning hvilket skinner igennem i mine indretningsprojekter. Jeg arbejder helst på baggrund af en samskabende proces, så projektet tager udgangspunkt i den gode fortælling med forankring i stedet, hverdagen og menneskene.

Transformation af Esbjerg hovedbibliotek Inspireret af Wu Mings digt om at gå, husets arkitektur og medarbejdernes nye arbejdsstruktur, en stor samling af Storm P. malerier og det vestjyske landskab - blev designet for den nye indretning til. Med som mål at skabe et offentligt rum der inviterede til ophold og refleksion.

Fortællertrappe Esbjerg Hovedbibliotek

”Indretning handler om mennesker, at skabe gode rammer for livet - fortællingen som underbygges med stoflighed og materialer, der skaber harmoniske, sanselige og gode rum, som underbygger arkitekturen og oplevelsen af et sted”.

EGE tæppers gæstebolig - foto af Martin Sølyst

Inspiration I skovens dybe, stille ro Tekst: Fritz Andersen, 1864 Melodi: Folkemelodi I skovens dybe, stille ro, hvor sangerhære bo, hvor sjælen lytted mangen gang til fuglens glade sang, der er idyllisk stille fred i skovens ensomhed, og hjertets længsler tie her, hvor fred og hvile er. Hør landsbyklokken lyder ned, bebuder aftenfred, småfuglen, før den går til blund, end kvidrer lidt en stund. I mosen kvækker højt en frø, stærkt damper mark og sø, nu klokken tier, - aftnens fred sig stille sænker ned

EGE tæppers gæstebolig - foto af Martin Sølyst

Skovbunden, ro, nuancer, fange lyset, formidling af en historie, fornemmelse, en følelse, lykke

Tæppet her er designet for EGEtæpper til en forvalterbolig på fyn. Det er blevet til med inspiration i det Japanske begreb “shinrin-yoku” - et begreb, der betyder noget i retning af “at indtage skovens atmosfære” eller “skovbadning”. I Japan udviklede man i løbet af 1980’erne skovbadning som en terapiform og siden da, har man rent forskningsmæssigt i Japan og enkelte andre steder, forsket i metoden og samlet robust evidens for de sundhedsmæssigt gavnlige effekter af skovbadning.

Skovbadning

Naturen omkring os er en evig kilde til inspiration, og når folk spørger hvordan kan du blive ved med at finde på noget nyt, plejer jeg at svare “så længe der er steder og mennesker som har brug for rum, løber jeg ikke tør for inspiration.” Designet til Esbjerg Hovedbibliotekets tæpper er inspireret af vadehavet, så naturen og fortællingen om den trækkes med ind i det indre offentligerum. Identiteten og nærværet styrkes.

Natur & sundhed i byudvikling

Byudvikling og Sundhed

Med udgangspunkt i naturen og mennesker med et brændende ønske om at skabe gode rammer for livet, underbygge en fortælling med stoflighed og materialer, skabe harmoniske, sanselige og gode rum, som underbygger oplevelsen af et sted. Med en tro på at vi gennem udformningen af vores daglige rammer, kan påvirke menneskers sociale, fysiske og mentale sundhed. På baggrund af en samskabende proces, så projektet tager udgangspunkt i den gode fortælling med forankring i stedet, hverdagen og menneskene.

“Jeg sanser duftene og luften omkring - mærker vandet mod min fod - hører brusen for mit øre - alt ånder fred - til jeg åbner øjnene, og husker at jeg sidder på Fifth Avenue foran Seagram buildingen i NYC.” Naturen omkring os er en kilde til inspiration, og stimulere vores sanser positivt. Ifølge teorien om spontan og direkte opmærksomhed af Rachel og Stephen Kaplan.

”Du behøver ikke tage langt væk for at få en energi givende oplevelse. Bare det at have udsigt til naturen, kan have en markant effekt.” Center for positiv psykologi

“ Healing design - is part of the future. We have to create cities and landscapes that brings healing. For decades we scared the planet and have pushed ourselves towards exhaustion, we need to change that. To bring both humans and nature back in balance.” Manifest 2020

“Nature is proven to have a positive effect on our health.”

Citat Professor in landscape architecture Ulrika K. Stigsdotter

Adgang til natur indenfor en kilometer fra ens hjem, er dokumenteret at have positiv effekt på ens helbred og generelle sundhed.

”Bevar naturen i byen det er den bedste recept mod stress” Citat Tine Meyer Thomsen psykolog og lektor KU

Pausekassen ”Frede” det daglige hvil. Varde Loop Bypark i Varde midtby

Jeg vil være en del af jeres team! At arbejde som en del af et team er afgørende for at jeg trives.

Med en medfødt trang til at forandre verden gennem arkitektur, kaster jeg mig gang på gang ud i komplicerede krævende projekter, og lykkes med dem.

Februar 2021 • Tlf 2698 9711 • christina.korsbek.olsen@gmail.com