Masterplan “Lysningen” nyt byområde ved Vognsbølparken 20-08-2015
Esbjergs grønne hjerte
Indhold
E - Energi ...................................................................................
s. 4
Introduktion
S - Stedet ....................................................................... s. 6 • området i forhold til byen • historisk perspektiv • landskab • infrastruktur • arkitektonisk identitet, skala og tæthed • typologi og effekt • brugerne i dag P - Projekt ................... s. 18 • • • • • • • • • •
Koncept Den grønne ramme Ankomst og parklommer “Parkstien” LAR Højhusstrategi Skitsemodel Bygningsmæssige retningslinjer Typologier Skyggeskemaer Samlet skitseplan
M- Miljø og teknik ................... s. 40 Ø- Økonomi................... s. 42 S - Social ................... s. 44 P - Proces ................... s. 46 Masterplanen for “Lysningen” er udarbejdet i et samarbejde mellem Esbjerg Kommune, Teknik & Miljø og MOVE arkitektur I/S. Udviklingsarbejdet er bl.a. baseret på bidrag fra: Vej og park Esbjerg kommune Rybners Ungdomsbo og Esbjerg Conference Hotel
project
miljømæssig kvalitet
place
sociokulturel og funktionel kvalitet
stedet
teknisk kvalitet proces kvalitet
økonomi kvalitet
people
masterplan “Lysningen”
3
E
nergi
• GRØN ENERGI • MENNESKELIG ENERGI • SOL ENERGI • BUSINESS ENERGI • VIDENS ENERGI • SOCIAL ENERGI
Introduktion Esbjerg Kommune har taget initiativ til denne masterplan. Planen danner grundlag for at skabe et særligt byområde på Esbjergs gamle højskolearealer, der ligger attraktivt i forlængelse af Esbjergs campusområde og ved Vognsbølparken.
Masterplanen er udviklet med fokus på at skabe et byområde med social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Den angiver rammer for en kvalitativ og innovativ fremtidssikring af de særlige landskabelige og bygningsmæssige kvaliteter som området besidder i dag.
Masterplanen er en videreudvikling af de ideer og planer, der hidtil har været for området og den indeholder både en samlet langsigtet vision for hele området, samt konkrete muligheder for at udvikle enkelte dele af området. Den præciserer områdets landskabelige kvaliteter og giver på samme tid plads til udbygninger med fx boliger, der bidrager positivt til sammenspil mellem de nuværende aktiviteter i området og til parken, samt skaber yderligere aktivitet og liv i området.
plan område
Esbjerg Centrum
Området disponeres som en række lysninger, der indeholder hver sin bebyggelsesgruppe mellem høje træer. De enkelte lysninger sammenbindes af en offentlig park-sti, der skaber et midtpunkt for ophold, leg, uformelle møder og aktiv fritid. Strukturen giver mulighed for at området bevarer sin unikke karakter med bebyggelse i tæt relation til Vognsbølparken. Desuden giver den mulighed for at området udbygges etapevis, når de rette muligheder opstår.
den “Grønne Ring”
vision! Skabe et sted hvor man bor midt i en park tæt på by og vand. Et sted som har energi som et gennemløbende tema, på det miljømæssige, det økonomiske og det sociale plan.
masterplan “Lysningen”
5
S
tedet
• området i forhold til byen • historisk perspektiv • landskab • infrastruktur • arkitektonisk identitet, skala og tæthed • typologi og effekt • brugerne i dag • det gode forbillede • samlede kvaliteter
6
masterplan “lysningen”
området i forhold til byen
Super cykelsti Den Grønne Ring Campus Villaboligområde Campusstien Restaurant Parken
Heremitagen EUC Vest
Fremtidig aktivitetssti
ECH
Vognsbølparken Esbjerg Strand 10 min. på cykel
7 min. på cykel til midtbyen 15 min. til Dokken Idrætsparken
Spangsbjergskolen 3 min. på cykel
Alment boligområde Stedet ligger som et af de bynære områder, der har direkte kontakt til Esbjergs grønne ring, og med gode cykel- og gåforbindelser er der ikke mere end 10 minutter til stranden, 5 minutter til idræt og rekreativitet og 7 minutter til shopping i gågaden. Området har ligeledes mulighed for en sikker skolevej til Spangsbjergskolen. Med andre ord et ideelt sted at etablere boliger indenfor byringen!
Tovværket 5 min. på cykel
Svømmestadion DK og Bio City Esbjerg
masterplan “Lysningen”
7
historisk perspektiv Esbjerg Højskole – ”altid i bevægelse”
Esbjerg Højskole har gennem sit 100-årige virke søgt at opfylde tidernes uddannelsesbehov gennem skiftende rammer, skiftende pædagogiske metoder og skiftende samarbejdspartnere. I 1947 vandt arkitekt Otto Frankild konkurrencen om Danmarks første nybyggeri som rammen om en moderne Højskole i Stormgade i direkte tilknytning til Vognsbølparken og med dyrkede marker omkring – disse bidrog til husholdningen. Arkitekten udtalte om byggeriets største potentiale: ”Arealets mest markante træk er den sydvendte skråning, hvorpå bygningerne blev anlagt på toppen af”. Det var landskabet der satte dagsordenen.
De begejstrede brugere.
Køs Kunstsamling.
Højskolen anno 1950.
I april 1955 blev ”arbejderuniversitet” i Esbjerg indviet og satte dermed Esbjerg på landkortet. I 2007 sluttede en epoke for Esbjerg Højskole og bygningerne danner i dag rammen om Esbjerg Conference Center. I dag ligger området vest for ”Højskoleområdet” stort set uudnyttet hen med et stort potentiale i forhold til genudvikle området som en visionær del af Esbjerg. ”Altid i bevægelse” er ånden for området som Esbjerg Kommune vil bringe med ind i fremtiden, så højskoleområdet på ny er en del af udviklingen af fremtidens Esbjerg –igen med landskabet som det markante og samlende element.
Det var landskabet der satte dagsordenen!
© Geodatastyrelsen, © COWI
Højskolen anno 1974. 8
masterplan “lysningen”
Husene i parken.
Luftfoto af stedet 2014
landskabet
Området ligger som en del af Vognsbølparkens rum mellem Spangsbjerg Kirkevej, Stormgade og Gl. Vardevej. Hvilket bør være med til at deffinere stedets DNA.
Esbjergs Grønne Ring Super cykelsti
Spangsbjerg Kirkevej
Campus Villaboligområde
Campus stien Kollektivhuset Park Kollegiet
De hvide mænd “Mennesket ved havet”
Masterplanområdet
Fremtidige aktivitetssti Vognsbølparken
Esbjerg Strand Gl. Vardevej
Bolig blokke
Gjesing
43
54
Esbj Es sbjer bjerg erg St Stra S rand ran nd n
49
Stormgade
Campus Ca E Esbjerg
44
TovværksT vvær vv ærk k og IIdrætsparkområdet æts
55
67
Fokus området Masterplan området Hovedsti forløb
65 66
Je erne rne rn e BoligB og gU Udd Uddannelsesområde dd dd nne nels lses esom om mr
56
Stra St S rand ndby byy
60
40
59
47
Motorvej
64
48
Måde
Østhavn
39
Sammenhængende stiforbindelse i Den Grønne Ring
Grådyb Kollegiet
Områder med skovkarakter
Esbjerg Strand Den Grønne Ring Uddannelsescenter Udvikling af Dokhavn Idræts- og fritidsaktiviteter Fornyelse af ervsområde Esbjerg Bymidte Udvikling af Østhavn Jernbane Station Ny stiforbindelse
Supercykelsti Større veje i området
38
Dokh Do okhav khavn avvn Signaturforklaring
Alment boligområde
Måde Kyst
22
Den “Grønne Ring” illu. Esbjerg Kommune
Områder med grønkarakter De røde felter markerer, hvor der er byggeri med en markant højde i området
masterplan “Lysningen”
9
landskabet
Spangsbjerg Kirkevej Vådområde
Området er præget af sammenhængende træstrukturer med enkelte store fritstående træer, hvoraf nogle er yderst bevaringsværdige. Områdets centrale del er placeret på et højdepunkt hvorfra det falder ind mod Vognsbølparken. Flere steder har underplantningen og træernes laveste grene lukket for ind- og Esbjergs ud Grønne Ring syn til området, og modarbejder områdets parkkarakater.
Campus
Allé som bryder parkkarakteren Visuel blokade tæt beplantning under træerne
Visuel blokade tæt beplantning under træerne
Villaboligområde Sammenhængende træstruktur som danner rum
Kunstgræs bane
Eksisterende store træer som bør bevares
markant terræn fald Vognsbølparken
Visuel blokade tæt beplantning under træerne
Gl. Vardevej Stormgade Gruppe af yderst bevaringsværdige træer.
Græs fodboldtbaner
Masterplan området Beplantning der skaber visuelblokade Store træer som bør bevares Større veje i området Områder med skovkarakter Vådområde
10
masterplan “lysningen”
Kollonihave område
Alment boligområde
landskabs rummene
Vadehavet Spangsbjerg Kirkevej Kollegier
Stormgade er en af hovedankomsterne til Esbjerg med direkte forbindelse til Varde som nærmeste større by og motorvejen mod Kolding.
EASV + Semco Rybners EUC Vest Ældreboliger Kollegier
Parkkollegiet
Villaboligområde 7/11
Villa Gl. Vardevej
ECH
Fodboldbane Lysninger i Vognsbølparken med forskellige rekreative aktiviteter.
ECH orienterer sig ud imod Stormgade
Spangsbjerg Kirkevej hvor parkkarakteren træder frem med plæner og store træer, noget der bør understøttes i det nye byområde.
Stormgade
Idrætsparken Motionspunkter i skoven
Alment boligområde Centrum
Vejen området orineterer sig mod Masterplan området Store åbne rum i området Større veje i området Bebyggelsen har adresse mod..
Flexbaner
Kollonihaveområde
Vognbølparken har en klassisk parkopbygning med snoede stier mellem et antal lysninger, som så har forskellig karakter og funktioner. Tanken omkring de store rum dannes som lysninger med “grønne” vægge er en af de elementer der tages med i masterplanen. Dette styrker området som helhed og giver kant og karakter til det nye byområde. masterplan “Lysningen”
11
infrastruktur Området er placeret ved en af hovedankomstvejene til Esbjerg, med nærhed til både centrum og motorvej, hvilket gør området interessant som bosætningsområde. Dette understøttes af nærhed til den fremtidige supercykelsti og aktivitetssti som er to af byens fremtidige trafikårer for de bløde trafikanter.
Høj trafikbelastning Middel trafikbelastning Lav trafikbelastning
Stormgade
Parkeringsområder Cykelstier Cykel- og gangsti kombineret Fortov Aktivitetsstien Parkstier
cykel- og gangtunnel Super cykelsti
12
masterplan “lysningen”
arkitektonisk identitet, skala og tæthed
Bygninger, identitet og bæredygtighed.
10 etager 8 etager 6 etager 3 etager
Området er præget af bebyggelser i forskellige højder og skalaer, med et fælles træk i form af røde teglstens facader og sadeltage. Kun det nye Park kollegiet falder udenfor med et andet materiale valg.
4 etager 2 etager sadeltage og hvide detaljer der markerer overgangene mellem ude og inde.
varierede bygningshøjder i et landskab med park karakter hovedsageligt rødstens huse.
1 etage
smukke bygninger i et parklandskab.
detaljer i beton og cortenstål med et moderne enkelt udtryk.
boligområde Spangsbjerg med røde tegl, hvide detaljer og sadeltage. masterplan “Lysningen”
13
det gode forbillede For at forstå mange af de tanker som lagde bag den oprindelige plan for Højskole området, kan man kigge mod Universitetsparken i Århus. Universitetsparken blev anlagt i 1933 af havearkitekt C.Th. Sørensen, i 1949 blev der syd for universitetets hovedbygning anlagt et friluftauditorium, og er dermed samtidig med Højskolen i Esbjerg.
Kollegie i parken.
Landskabs gårdrum med grupper af træer.
Græs tribune og grønne vægge skaber rammen om socialt samværd.
Reference: Universitetsparken i Århus
14
masterplan “lysningen”
Høj bygning med karakter, som styrker området samlede udtryk.
Flot relief og varierede højder.
typologi og effekt
1 2 Smukke store solitære træer.
Bygningsdele der lukker sig mod landskabet.
3 1
Introvert byggeri der vender ryggen mod ankomsten og “Engen”. Gårdrummet orienterer sig mod parken.
4 2 Identitet: Positivt image hos de fleste.
Store slagskygger ind i området når de høje bygninger placeres i skovkanten.
3 4
Restaurant - blandede funktioner, skaber liv i området.
“Byens” flotteste udsigt. Foto fra Park kollegiet.
Højhusbyggeriet orienterer sig mod parken men vender ryggen mod “Engen” og ankomsten
Introvert byggeri der vender ryggen mod omgivelserne og orienterer sig mod et stort åbent gårdrum En bebyggelse der er placeret smukt ilandskabet, og orienterer sig med udsigt over landskabet.
Den eksisterende bebyggelse i området lever langt fra alt sammen op til de oprindelige tanker omkring, en åben bebyggelse i samspil med naturen. Store dele af bebyggelsen er introvert og vender ryggen mod naturen. Det er især bygningsdel 3 fra 1970’erne som afviger fra udgangspunktet, her har selve arkitekturen også forladt det oprindelige enkle udtryk og taget et mere postmoderne udtryk. Dette gør denne del af højskoleområdet langt mindre bevaringsværdig end område 4. En del af bygningerne er i dag i brug som hotelværelser for ECH. Område 1 EUC Vest og område 2 Park kollegiet er i fuld brug og bør integreres som en naturlig del af fremtidens byområde. masterplan “Lysningen”
15
brugerne i dag
Kollegie boliger Uddannelse Restaurant
Rybners
boliger
Kollegie boliger
står tom
Villa boligområde
7/11
Ungdomsbo ECH
Boldbane
Netto Ungdomsbo Rybners
Ældre beboere Lokale (beboere fra Esbjerg by og forstædder) Beboere i nærområdet Unge beboere Studerende
Boldbane Skole
Kursister
Alment boligområde
Turister Foreninger/klubber Forbipasserende
16
masterplan “lysningen”
Kolonihaver
Stedet har en stor variation i brugere, der kommer i eller omkring området, hvilket er et godt udgangspunkt for at placere et byområde. Området har også et positivt image hos både lokale og besøgende, da Vognsbølparken gennem mange år har værtet diverse events, senest DGI’s landsstævne i 2013 der var en stor succes.
samlede kvaliteter Konklusionen må være at vi her står med et af Esbjergs allerbedste områder når det kommer til potentielle byudviklings steder. Området rummer en mængde eksisterende kvaliteter der alle kan bidrage til et byområde af høj kvalitet, og gribes opgaven rigtig an er social-, miljø- og økonomisk bæredygtighed næsten en selvfølge på dette fantastiske sted. Vi vurdere at beliggenhed koblet med bynærhed og smuk arkitektur med et bæredygtigt image, ville kunne tiltrække ressourcestærke familier, ældre og unge borgere, samt service erhverv, da vi her sidder med Esbjerg bys måske bedste byggegrunde. RINGE
GODE
Beliggenhed i forhold til bycentrum
X
Beliggenhed i forhold til strand
X
Beliggenhed i forhold til skov Beliggenhed i forhold til natur
X
Beliggenhed i forhold til handle muligheder
X
Beliggenhed i forhold til uddannelse Beliggenhed i forhold til at gå ud
MEGET GODE
X
X
X
Beliggenhed i forhold til den Grønne Ring
X
Beliggenhed i forhold til super cykelsti
X
Beliggenhed i forhold til fremtidig aktivitessti
X
Beliggenhed i forhold til skole og fritids institutioner
X
Beliggenhed i forhold til sikker skole vej
X
Beliggenhed i forhold til fritids tilbud
X
Beliggenhed i forhold til motorvej
X
Beliggenhed i forhold til lufthavn
X
Beliggenhed i forhold til vind
X
Beliggenhed i forhold til udsigt
X
Beliggenhed i forhold til sol
X
Beliggenhed i forhold til støj (Stormgade) man oplever ikke støjen i området
X
Beliggenhed i forhold til forureing
X
masterplan “Lysningen”
17
P rojekt
• Koncept • Den grønne ramme • Ankomst og parklommer • “Parkstien” • Højhusstrategi • Skitsemodel • Bygningsmæssige retningslinjer • Typologier • Skyggeskemaer • Samlet skitseplan 18
masterplan “lysningen”
koncept
UNIVERSITETSPARKEN I ÅRHUS
HØJSKOLEN I ESBJERG ENERGI
VOGNSBØLPARKENS DNA
BÆREDYGTIGHED
“LYSNINGEN” nyt byområde ved Vognsbølparken
Social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed er de grundlæggende elementer i tankerne bag planen for udviklingen af et nyt byområde på Esbjergs gamle højskolearealer i forlængelse af Esbjerg Campusområde og Vognsbølparken. masterplan “Lysningen”
19
den grønne ramme
Sikre visuel kontakt Restaurant Parken
EUC Vest
principsnit beplantning rundt om “lysningerne” “Lysning 1”
“Lysning 2”
“Lysning 3”
Med udgangspunkt i den eksisterende træ struktur, og ideen om at området lige som Vognsbølparken består af en række lysninger som derefter indtages af forskellige funktioner. Denne grønne ramme er vigtig for stedets identitet og grønne park aktie fremtoning. Denne grønne ramme bør være det første man anlægger så træerne har tid til at vokse sig store. Som vist i princip snittet er det vigtigt at man sikre udsyn under træerne så området ikke fremstår massivt og lukket. Den eksisterende beplantning bør derfor også trimmes og unødig underbeplantning fjernes.
Flotte enkeltstående træer man bør tage højde for
(der bør inden projektudvikling laves en indmåling og dybere undersøgelse)
Eksisterende træstruktur Ny træstruktur
Vognsbøl parken “Skrænten”
Parkkilerne styrker den sociale bæredygtighed ved at skabe smukke grønne rammer der giver rig mulighed for rekreative tiltag, ved at bevare og udbygge den eksisterende træstruktur og bevare mangfoldigheden i sorter styrkes den miljømæssige bæredygtighed og endeligt er parkkilerne med til at styrke stedets identitet og skabe merværdi og underbygger dermed den økonomiske bæredygtighed.
20
masterplan “lysningen”
Sikre visuel kontakt
fase muligheder Ved at starte med at etablere den grønne ramme, gives det mulighed for udvikling af de 3 lysninger individuelt med minimum af gene for resten af området og uden at området i mange år frem vil fremstå som en byggeplads, hvilket kan sænke eller spænde ben for hele udviklingen af sådan et område.
Byggegrund til mulig udvidelse af EUC Vest • mulighed for 1700 m² nybyggeri Eksisterende bebyggelse
Lysning 1 • mulighed for 8.000-10.000 m² nybyggeri
Park kollegiet
Lysning 2 Eksisterende villa vælteser ikke i brug. Området har flere flotte træer der bør bevares. • mulighed for 6.000-7.000 m² nybyggeri Lysning 3 Eksiterende bebyggelse vælteskan ske etapevis. Bebyggelsen er delvist i brug i dag af ECH. Byggeteknisk varieret tilstand • mulighed for 10.000 - 12.000 m² nybyggeri
Ikon bygning • mulighed for 4.000 - 5.000 m² nybyggeri
STEP 1 plant træer! • • • • •
byg videre på den eksisterende træstruktur skabe rum der kan udvikles selvstændigt give stedet en egen identitet koble byområdet op på parken fjerne busskas under de eksisterende træer så der skabes transparens og visuelkontakt ind til området fra Stormgade og Kirkegade
Muligheder for ny byg i området: • • • •
Rybners 1.700 m² Boliger og let erhverv 29.000 m² Ikon byggeri - erhverv 5.000 m² Renovering - 4.000 m²
Mulighed for nybyg. Eksisterende bygninger i dårlig stand, men har en fin arkitektur Den bagerste nedrives for at give plads til en Park Lomme • mulighed for 1.700 m² nybyg Skrænten Eksisterende bebyggelse bevares og renoveres på sigt
masterplan “Lysningen”
21
ankomst og parklommer
Aktivitetsstien
Parklommerne er mindre parkeringsarealer med et grønt udtryk, integreret i områdets park karakter. I hele planen er der sikret en kort gå afstand fra parklommen til den enkelte bolig, dette skal sikre en høj komfort samtidigt med et byområde med minimeret biltrafik mellem husene.
Parkering
Parklomme ca 77 pp
Parkering
Parkvej bruger eks. vejbane Parklomme ca 56 pp
Parklomme ca 36 pp
eksisterende sti
Eks. Aktivitetssti.
Parklomme ca 44 pp
Parklomme
(udbygning af eksisterende parkering)
ca 74 pp
Forplads med grøn karakter.
Parkering Veje Eksisterende sti i Vognsbølparken
Parklomme ca 47 pp
Parkvej bruger eks. vejbane
ankomstplads til ECH samt det nye hotel/virksomheds/undervisningsbyggeri er med til at skabe ansigtet ud mod Stormgade. Pladsen kan indeholde parkering.
Eksisterende aktivitetssti fra Esbjerg Campus
Parklommerne styrker den sociale bæredygtighed, gennem det daglige møde ved bilen, minimeringen af arealer udlagt til trafik sikre den økonomiske bæredygtighed, og endeligt styrkes den miljømæssige bæredygtighed gennem udførelsen af lommerne som permeable flader der indgår aktivt i det lokale LAR system.
22
masterplan “lysningen”
Parkering med grøn karakter.
ankomst “Parkprofil”
Ankomsten er noget særligt
Eks. stier i vognsbølparken med grøfter.
Parkvej NYC flot ankomst.
Hele året rundt med plads til cykler.
• De eksisterende veje genbruges, og der anlægges 0 meter ny vej for at skabe adgang til området og parkering. • flot ankomst med identitet • mulighed for LAR løsning til regnvandet • minimere antallet af biler der kører rundt i området • parklommer hvor man parkerer • parklommerne har en park karakter • hvor der er eksisterende træer bør disse integreres i lommen • centrale punkter for affaldsopsamling i parklommerne
Ankomstvejene er integreret i parkkilerne og fungere dermed som visitkort for hele området, man ankommer i en park, og dermed kan vi etablere et stærk visuelt postkort, der underbygget områdets kvaliteter.
Aktivitetsstien Ankomstvejen
Principsnit Parkvej
masterplan “Lysningen”
23
regnvandshåndtering Tiltag for håndtering af regnvand • • • •
Regnvandet håndtere gennem et såkaldt LAR system hvor man lokalt afleder og nedsiver den regn der falder i området og dermed ikke har behov for en regnvandskloak. Den valgt løsning for Lysningen tager afsæt i stedets topografi og ideen om at aktivere regnvandet så det tilføre området noget værdi både som et rekreativt element men også et identitets styrkende element. Man skal være opmærksom på at opkobling af områdets vandsystem med Vognsbølparkens, vil kræve nærmere undersøgelse, da Vognsbølparken har egne udfordringer med netop regnvandet.
grønne tage som forsinker regnvandet parkeringslommer med nedsivning grøfter langs ankomstvejene en centralsti med synlig regnvand opsamling, hvor vandet aktiveres som en kvalitet
Nedsivning i parklommerne permeable belægningstyper og mulighed for regnvandsbed. Grøfter langs ankomstveje. Vandopsamling i Parkstien.
Mulighed for vandopsamling på parkpladsen.
Overløb mod vådområde i Vognsbølparken.
Mulighed for regnvandsbassin på forpladsen som karakterskabende element. Grøfter langs ankomstveje.
Ved at bruge regnvandet til at forme den centrale Parksti styrkes den sociale bæredygtighed i kraft af et levende foranderligt ankomstrum, ved at koble områdets system op på Vognsbølparken sikres en større miljømæssig sammenhæng i området, til gavn for flora og fauna, og ved at transformere usynlige underjordiske investeringer til synlige karakterskabende investeringer sikre man den økonomiske bæredygtighed.
24
masterplan “lysningen”
Overløb mod vådområde i Vognsbølparken.
det centrale leverum “Parkstien” Parkstien
Skema, der illustrerer at alle fordøre skal vende ud mod parkstien eller forpladsen. Sharedspace med fokus på fodgængere og cyklister.
Forpladsen
Alle boliger skal have deres hovedindgange ud mod Parkstien, da det: • styrker den sociale kontakt • styrker trygheden • styrker den fælles følelse • giver mulighed for sociale forhaver • bliver en del af parkens løbe motionsruter • håndtere regnvandet synligt og smukt • giver mulighed for at begrænse infrastrukturen • giver mulighed for at optimalisere investeringen i det offentlige rum
Planter og regnvand (Tovværket).
Vandopsamling og små broer (spange).
Den åbne forhave med plads til vand.
Principsnit Parkstien masterplan “Lysningen”
25
Illustration af fremtidens forplads i området 26
masterplan “lysningen”
Stedets rumlige identitet Oplevelserne langs Parkstien gennem området Turen gennem det nye byområde skal være en god oplevelse, både som beboer og besøgende er det vigtigt at man har en oplevelse af at bevæge sig gennem en park. Derfor bliver det vigtigt for området at parkkilerne udformes omhyggeligt og har det rigtige format og indhold.
1
1 Det grønne gaderum, indeholder Parkstien som har et basisprofil på ca. 4 meter. Der skal etableres en zone til forhaver på min. 3 meter til begge sidder af stien. Det er ikke tilladt at placere hegn eller hække som afgrænsning for forhaverne, da disse er med til at danne den grønne ramme om hverdagslivet, som er områdets livsnerve. Det foreslås, at man i solsidden etablerer “Front proches” (bænk/ophold) til at styrke det sociale, og trygheden i området.
2
Den social bæredygtighed styrkes gennem Parkstien hvor både beboer og besøgende kan mødes og bliver en del af stedets energi, ved at sikre stærke parkkiler styrkes den miljømæssige bæredygtighed gennem sammenhængende beplantningsstrukturer med et varieret udtryk, og det økonomiske styr-kes gennem en identitetsskabende struktur som vil styrke stedets image og dermed popularitet.
Grønne gaderum (leverum)
Park med skovkarakter eksisterende parkrand.
2
3
Lille Plads
Parkkile og ankomstvej.
4
Ankomstvejen er en eksisterende vej der forsynes med grøfter og 2 parkstrøg af min. 10 meter på hver side af vejen til at plante træer. Træerne skal plantes med en skovkarakter (i grupper og som enkelt træer) der skal bruges min. 5 sorter, så vi sikres en høj variation med vekslende årstids billeder. Sorterne skal referere til sorterne i Vognsbølparken. Træerne skal stå på en grøn bund, så parken trækkes helt med ud til Spangsbjerg Kirkevej. Man ankommer i en park.
Parkkile mulighed for skovlegeplads.
1 6
Grønne gaderum (leverum)
5
Parkkile og ankomstvej.
7 4
Parkkilen mellem lysning 2 og 3 skal være min. 15 meter bred og indeholde min. 5 sorter træer (træ sorterne bør tage afsæt i Vognsbølparkens beplantning). Træerne står på en grøn bund og der er kun tilladt begrænset buskbeplantning maks. 20 % af kilen, dette er for at sikre visuel kontakt og dermed en høj tryghedsfaktor. Der er god mulighed for at benytte netop denne parkkile til en skovlegeplads til gavn for området og dets besøgende.
Forplads der byder velkommen og har et bæredygtigt udtryk. Den eksisterende mur bevares.
åbent parkrum med spredte træer og bøgehække. Bøgeskulptur, skal bevares.
Spredt bebyggelse i landskabet på skrænten skal bevares. Park med skovkarakter eksisterende parkrand.
masterplan “Lysningen”
27
højhusstrategi Ryg af høje huse langs Spangsbjerg Kirkevej Spangsbjergparken Eksisterende højhuse
Hvorfor ved kanten • skygge effekt • vind effekt • udsigt!) • signalværdi for området • tæt på parkering • udnytte vore attraktive bynære områder med en høj bebyggelsesgrad, der styrker det sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed
Billedskabende referencer: En facade met et spændende relief
Spangsbjerg Kirkevej
Parkkollegiet Eksisterende højhus
Linje der angiver at de høje bygninger bør placeres ud mod vejen.
Højhuse der står flot og danner gode rum.
Skala og materialer og aktivering af stueetagen for at styrke det sociale.
Grønne facader styrker stedets identitet og skaber et positivt image. De vertikale beplantningsplaner som identitets skabende element.
Et levende facadeudtryk.
Planens høje bygninger Parklommer
28
masterplan “lysningen”
Storm g
ade
sbjerg
ej Kirkev
“Esbjergs parktårne” Spang
Højhuse som en naturlig del af stedet De nye høje bygninger bliver landmarks der er med til at deffinere området og give det karakter uden at de som bygninger generer eller forringer livet mellem husene. Her lægges vægt på materialeholdning, parkering, skygge, vind og en levende stueetage.
Højhuse med integreret parkeringsløsning, skal tage hensyn til den menneskelige skala i stueetagen. Ved enten at etablere vertikale landskabs facader eller på anden måde levendegøre facaderne.
Med højhuse bliver bygningernes 5 facade vigtige da denne vil præge udsigten fra højhusene, og ved at aktivere tagene med både beplantning og funktioner, beriges området på flere planer.
Storm g
ade
sbjerg
Spang
ej Kirkev
Ikontårnet som står og markerer hjørnet af Stormgade og Spangsbjerg Kirkevej. Her bliver det vigtigt at tårnet fremstår slankt og, at det er den brede side, der vender ud mod Spangsbjerg Kirkevej og er en del af “ryggen” med højere bygninger. Vi vurderer at 16 etager er maksimal højde hvis tårnet skal harmonere med omgivelserne.
Det er vigtigt at bygningsdelen op mod den gl. højskole harmonerer i skala med denne. Så rammerne om forpladsen ikke trækker for lange skygger, og dermed forringer ophold komforten.
+6
+ 12 +6
+6
+8 +8
+ 16
+6
View fra Spangsbjerg Kirkevej
masterplan “Lysningen”
29
byområdets tage, sol og regn..
De grønne tage
Tegltagene De grønnetage Tagene er en vigtig del af området oprindelige DNA, sadeltage uden udhæng hvor gavlene går i kip, dette enkle udtryk bør tages med i udviklingen af de nye bygninger, gerne kombineret med flade aktive tage som kan give området et mere moderne udtryk og styrke den sociale og miljømæssige bæredygtighed.
• • • • • • •
opsamler og tilbageholder regnvandet mulighed for grønne taghaver udsigt fra højhusene den 5 facade signalværdi for området køler bygninger mindre end 5 etager ophold på taget Det er ikke tilladt at etablere installationer på tager der skæmmer helhedsindtrykket
Sadeltagene Områdets eks. arkitektur med røde tegltage.
Grønnetage koblet med et moderne udtryk.
• • • • •
giver området karkater bygger på stedets arkitektur historie udsigt fra højhusene den 5 facade styrke taget som en vigtig design faktor sikre at den 5 facade ikke bliver holde plads for tekniske kasser • tage med 20 graders hældning • gavl der løber helt op i kip Solenergi
30
masterplan “lysningen”
Skabe adgang til tagene fra boligerne.
Aktivering af de fladetage bidrager til et levende miljø mellem husene.
Moderne leg med sadeltaget.
Skabe mulighed for tagterrasser
Gavlene løber i kip og har et minimalt udhæng, som reference til det eksisterende byggeri.
Reference til et stykke smuk arkitektur historie.
• solceller skal være en integreret del af facaderne • solceller må ikke sættes på tegltagene • solfanger integret i facaderne • solceller som en del af altanerne
Smuk facade eksempel fra Entasis.
bygningsmæssige retningslinjer Materialer
Retningslinjer for facaderne
• • • • • •
• • • • • •
Mursten hvide detaljer der markerer ude/inde sadeltage med teglsten grønnetage cortenstål træ
Detaljer i hvid, markerer overgangen inde/ude.
levende stueetage gavle der løber helt op i kip vertikale beplantningsplaner altaner og terrasser integrerede solceller i facaden bygnignerne med flade tage i lyse nuancer for at understrege det moderne (gerne lyse tegl)
Retnings linjer for nybyggeri
Den røde mursten var en af stedets grundelementer og har præget ikke bare højskoleområdet men også byområderne omkring højskolen, den taktilitet og tidsløshed som materialet har bør tages med i de nye bygninger, gerne blandet med mere moderen materialer som arkitektonisk bruges til at styrke overgangene mellem ude og inde.
Alle hoveddøre skal være orienteret ud mod Parkstien eller forpladsen. Dette er en vigtig faktor for at sikre et levende gaderum.
Alle bebyggelser skal have en min. højde på 3 meter så dagslyset trænger maksimalt ind i boligen. Hvilket har relation til energiforbruget, og leve komforten.
Kombination af lyseflader og træ. Maksimalt 50% af bebyggelsen omkring et gårdrum må have samme bygnings højde. Dette skal skal sikre, et varieret billede.
Materialer, grøn interaktion via terrasser, bygningerne griber ud i rummet.
Smukke eksisterende “Park villaer”.
Moderne arkitektur med fladetage ref. C.F. Møller.
Alle bebyggelser skal have en maks. dybde på 12 meter så dagslyset trænger maksimalt ind i boligen. Hvilket har relation til energiforbruget, og leve komforten. De fritstående blokke i lysning 2 kan have en højere dybde, da de orienteres mod alle 4 verdens hjørner.
De grønne tage skal rumme mulighed for aktivering med enten terrasser eller anden ophold.
Moderne udtryk i tegl CUBO arkitekter Universitetet i Århus.
Tænke aften billedet ind i arkitekturen.
Huse man kan føle på!
masterplan “Lysningen”
31
Fortætning med parkpræg
Fortætning med fokus på at skabe et boligområde med liv mellem husene. Området der grænser op til EUC vest og Park kollegiet kan med fordel udvikles til et mikset bolig område med både ejerlejligheder og almennyttige boliger af varieret størrelse. Lysningen rummer mulighed for etablering af 8.000 til 10.000 m², den viste illustration rummer 8.800 m² (nybyggeri) og 113 parkeringspladser fordelt på to parklommer. De grønne tage tjener som taghaver for beboerne på de øverste etager og skaber sammen med den levende parksti og de grønne gårdrum rige og varierede uderum.
1
2
3
Moderne udtryk med de flade tage og en lys farve skala, ref. Aarstiderne
1
Det grønne gaderum, indeholder Parkstien som har et basis profil på ca. 4 meter, der skal etableres en zone til forhaver på min. 3 meter til begge sidder af stien. Det er ikke tilladt at placere hegn eller hække som afgrænsning for forhaverne, da disse er med til at danne den grønne ramme om hverdagslivet, som er områdets livsnerve. Det foreslås at man i solsidden etablerer “Front proches” (bænk/ophold) til at styrke det sociale og trygheden i området.
2 etagers murstensbebyggelse reference C.F. Møller
2
Det gode varierede bomiljø i parken illu. Arkitema
32
masterplan “lysningen”
Bebyggelsen varierer i højde fra 2 til 4 etager med en min. frihøjde på 3 meter. De maksimalt 4 etager er fastlagt for at sikre et godt gaderum med tilstrækkeligt lys og en god menneskelig skala.
3
Bebyggelsen etbaleres som åbne gårde, hvor parklandskabet løber ind og styrker områdets parkudstrålling. Træerne skal matche de sorter brugt i parkkilen. Gården skal have en hovedsalig grøn bund min. 60 %
“Lysning 1”
Illustration af fremtidens grønne gade (områdets leverum) set fra parklommen “Lysning 1” masterplan “Lysningen”
33
Luksusboliger i parken Du bor midt i det grønne uden have, men i en park. Med indgang fra en fælles plads. Du har en fantastisk udsigt og gode altaner, samt taghaver der skaber liv og giver mulighed for at nyde naturen fra egen bopæl. Den lille plads er et social åndehul hvor man møder hinanden og de besøgende som færdes på parkstien eller kommer fra campus.
Smukke eksisterende “Park villaer”.
1 2
Området er tænkt som ejerlejligheder kombineret med service erhverv, da lysningen er placeret i forlængelse af den fremtidige aktivitetssti som kobler Campus op på parken og Esbjerg idrætspark, vil der kunne skabes kunde basis for en lille cafe og lignende små erhverv. Lysning 2 kan rumme 6.000 til 7.000 m² nybyggeri den viste illustration har 6.200 m² (nybyggeri) fordelt på fire bygninger, og 100 parkeringspladser fordelt på to parklommer.
3
Materialer, grøn interaktion via terrasser, bygningerne griber ud i rummet.
1
Moderne udtryk i træ og glas. Ref. architekturagentur Woodcube
34
masterplan “lysningen”
3 Bebyggelsen er fritstående bygninger, placeret så der sikres udsigt til parkkanterne, der omgiver lysningen. Dette er med til at styrke fornemmelsen af at bo midt i parken, med lys, luft og en grøn udsigt. Allerede på 4 etage har man helt frit udsyn over parken og ud til havet.
2 De 4 bygninger er placeret, så der dannes en lille plads, hvor de alle 4 har deres hovedentré. Bebyggelsen må maks have 5 etager ind mod pladsen, så man sikrer en god menneskelig skala.
Pladsen er en del af Parkstien og skaber mulighed for noget serviceerhverv, fx en lille café. Pladsen skal have en grøn karakter eventuelt med et vandelement i forlængelse af Parkstiens regnvandsbed. Pladsen skal have en materialisering som enten matcher Parkstiens eller forpladsens.
“Lysning 2”
Pladsen er en del af Parkstien som kobler området op på Vognsbølparken, og i nærhed af aktivitetsstien som forbinder området med Esbjerg Campus, denne placering er med til at skabe fundamentet for etableringen af en cafe og andre små serviceerhverv, der på sigt vil levendegøre området.
Illustration af fremtidens lille plads med plads til natur og liv
masterplan “Lysningen”
35
Grønt byområde i parken Med fokus på den menneskelige skala stedets historie og levende materialer, er Lysning 3 et område med boliger, hotel og konference center. Med nærhed til skole, skov og leg kunne netop denne del af planen være velegnet til familier, gerne blandet med seniorboliger. Parkstien løber som et godt trygt “gaderum” hvor der kun forekommer sporadisk trafik gennem området. Parkstien betjener alle boligernes fordøre og inspirerer til ophold, det tilfældige daglige møde og leg. Gårdrum hvor parken løber ind og danner rammen om en fælles “have”. Med høje huse ud mod Spangsbjerg Kirkevej bliver bygningernes femte facade vigtig da denne vil præge udsigten fra de høje huse.
3
Det fine gade forløb med lækre sanselige materialer. Ref. Vandkunsten
1
Det grønne gaderum, indeholder Parkstien som har et basis profil på ca. 4 meter, der skal etableres en zone til forhaver på min. 3 meter til begge sidder af stien. Det er ikke tilladt at placere hegn eller hække som afgrænsning for forhaverne, da disse er med til at danne den grønne ramme om hverdagslivet som er områdets livsnerve. Det foreslås at man i solsidden etablere “Front proches” (bænk/ophold) til at styrke det sociale, og trygheden i området.
2
Bebyggelsen varierer i højde fra 2 til 4 etager med en min. frihøjde på 3 meter. De maksimalt 4 etager er fastlagt for at sikre et godt gaderum med tilstrækkeligt lys og en god menneskelig skala. De maks 4 etager matcher også den gamle højskoles maks højde på bygninger.
Bebyggelsen varierer i højde fra 2 til 4 etager med en min. frihøjde på 3 meter. De maksimalt 4 etager er fastlagt for at sikre et godt gaderum med tilstrækkeligt lys og en god menneskelig skala.
Lysning 3 kan rumme 10.000 til 12.000 m² nybyggeri og et hotel på 4.000 til 5.000 m² den viste illustration har 11.500 m² (nybyggeri) og et hotel på 4.500 m², samt 121 parkeringspladser fordelt på to parklommer, forpladsens parkeringspladser er ikke talt med. Og det må forventes at et nyt hotel/erhvervs byggeri etablere parkering i bygningen. De gamle højskole bygninger på skrænten bevares og renoveres til enten hotel eller bolig funktioner.
De private lommer til leg og ophold.
Åbne forhaver og vand giver identitet og liv til gaden.
36
masterplan “lysningen”
Illustration af fremtidens lysning 3 model A de lave bygninger ind mod Højskolens centrale landskabsrum bevares
Illustration af fremtidens lysning 3 model B, der bygges 2 nye bygninger ind mod Højskolens centralerum (vist med 3 etager)
“Lysning 3” og skrænten
Illustration af fremtidens grønne gade Parkstien “Lysning 3”
masterplan “Lysningen”
37
M
skyggemodel
21 marts/21 september
21 juni
21 december
Idéfasen Projekt
Esbjerg Kommune MP. Højskoleområde Emne
kl. 09
kl. 12
kl.16
Model B Skyggeanalyse kl. 18
Format Sag Tegn Kontrol Dato Skala
M 38
masterplan “lysningen”
skitseplan for området Planen er et oplæg til hvordan området omkring den gamle højskole kan transformeres til et levende byområde med boliger og service erhverv, med afsæt i landskabet og en bæredygtig tankegang.
Spangsbjerg Kirkevej
“Lysning 1” Kollegie, almene boliger og ejerboliger
EUC Vest restaurant Parken
2
villaer
Parklomme
3
Parkgård
3
2
3 Parkgård
4
Park kollegiet
“Lysning 2” Boliger, ejerlejligheder, små service erhverv
6 3
Parkgård
4
Parklomme
“Lysning 3” Blandede boligtyper (godt familie område)
5
Parklomme
5 8
4 5 Parklomme
6
5
5 2-3-6... tallene angiver hvor mange etager der som udgangspunkt kan etableres på de forskellige byggefelter.
Park punkthuse omkring en parkplads.
2 3
3
6 2 3
3
Parkgård
2 2
2
3
12-16 2
4
Parkgård
Forplads
1
Parklomme
Højhus Hotel - erhverv uddannelse ++ synlighed
Parklomme
1
4 4 2
4 Træ struktur med parkkarakter
4 Stormgade
Veje Vandstruktur Flade grønne tage
Parkvillaer Renovere og lave lejligheder eller ECH værelser.
Tegltage
masterplan “Lysningen”
39
M
iljø + teknik
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 40
01 Livscyklus vurdering 02 Vand og jordbeskyttelse, bebyggelses og belægnings overflade i forhold til grundvand 03 Bymæssig mikroklima - vind, skygge, beplantning, fodaftryk 04 Artsmangfoldighed, forbindelser i landskabet, natura 2000 m.m. 05 Ydre miljøpåvirkninger, vejret 06 Arealressource - jordbalance, bymæssig fortætning 07 Primære energibehov andel af vedvarende energi 08 Energieffektiv arealdisponering - orientering i forhold til vind, sol 09 Materialeforbrug og jordbalance 10 Lokal fødevarerproduktion 11 Vandbalance 28 Energiforsyning 29 Affald - sortering, håndtering, system (man skaber en koncentration = ++ affald) 30 Regnvandshåndtering - LAR, grønne tage, stedets muligheder 31 Information- og telekommunikation 32 Drift of vedligehold 33 Trafik og mobilitet, p.pladser, bus, cykel, gang muligheder, forbindelse til vejnet 34 Motoriseret transpost 35 Offentlig transport 36 Cyklisme 37 Fodgænger Udsigts muligheder, indsigts udfordringer, den 5 facade Visuelle aftryk, skyline, mm
masterplan “lysningen”
Mini DGNB screening Med afsæt i DGNB for byområder har vi lavet en mini screening, hvor vi har vurderet områdets muligheder for at score point, hvis man ville udføre en reel screening af masterplanen. DGNB er en verdens anerkendt bæredygtigheds certificering, som i stadig større grad bruges i Dansk byggeri, for at sikre gode bæredygtige projekter. Ud fra denne mini screening må vi konkludere at området egner sig rigtig godt til udviklingen af en bæredygtigplan og chancerne for en guld eller sølv certificering er absolut til stede, hvis man skulle vælge at lade området certificere.
RINGE
Biodiversitet
GODE
MEGET GODE
01 ENV
x
Der udvindes ikke grundvand og jorden er ikke forurenet
02 ENV
Parkstien der kun tillader begrænset trafik med bil...
03 ENV
x
Gennemgående landskabsbånd på min. 15 meter
x
Stabilt klima område
05 ENV
x
Mulighed for stor tæthed i nærhed af byens centrum
x
Den optimale solretning påvirkes af vinddæmpende tiltag, vestenvind
07 ENV
ikke vurderet
08 ENV
Parkstien + grønnetage og mulighed for kobling på eksisterende vådområde
x
09 ENV
Energi - fang solen
04 ENV
06 ENV
Mikro klima og vejret
x
x
Tæthed på bybusser og ny supercykelsti
10 ENV
ikke vurderet
11 ENV
ikke vurderet
28 TEC
Der bør være gode muligheder i dialog med SE
x
29 TEC
ikke vurderet
30 TEC
Der er i planen lagt op til flere bæredygtige løsninger
x
31 TEC
ikke vurderet
32 TEC
Der er fokus på min. m² belægning i kombination med natur
x
33 TEC
ikke vurderet
34 TEC
Planen har gode trafik forbindelser
x
35 TEC
x
Området har gode bus forbindelser og nærhed til tog
36 TEC
x
Området er en del af Esbjegs primære cykelnetværk
37 TEC
x
Området er forbundet i et større rekreativt netværk
Tilpasningsmuligheder i forhold til DGNB for byområder med udgangspunkt i stedet og masterplanen som den foreligger her.
masterplan “Lysningen”
41
Ø
konomi
• • • •
42
12 Levetidsomkostninger LCC 13 Finansielle virkninger i kommunen, direkte og følgevirkninger (overordnet) 14 Lokaløkonomisk stabilitet (eks. er der skabt mangfoldighed gennem fleksibilitet?) 15 Arealudnyttelse, balance udnytte værdien af det grønne uden at sætte det under pres
masterplan “lysningen”
Esbjergs grønne fyrtårn i byen Med afsæt i alt det stedet rummer, menneskelige behov for gode trygge rammer og en innovativ arkitektur der kigger fremad, rummer “Lysningen” alle de elementer der skal til for at skabe et bæredygtigt fyrtårn, i Esbjerg. Et sted hvor den økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed bidrager til et levende smukt nyt byområde der er vokset ud af stedets DNA. Og med nærhed til strand, park, natur, erhverv, uddannelse og midtby, åbner områdets udvikling op for byens bedste adresser til både boliger og erhverv.
Fleksibilitet i planen.
Styrket identitet som kan tiltrække ressourcestærke borgere.
RINGE
GODE
MEGET GODE
12 ECO
ikke vurderet
13 ECO
Området opfylder et behov for et by og naturnært boligområde i Esbjerg
x
14 ECO 15 ECO
x
x
Mulighed for både erhverv, bolig samt uddannelse Vi udnytter og udvider parken, men man skalbevare fokus på at stille krav
Tilpasningsmuligheder i forhold til DGNB for byområder med udgangspunkt i stedet og masterplanen som den foreligger her.
Skabe et område der fungere som fyrtårn, for fremtidig udvikling af byen.
masterplan “Lysningen”
43
S
ocial
• • • • • • • • • • •
16 Sociale funktioner mangfoldighed, skabe rum til mangfoldige behov, ude/inde 17 Social og erhvervsøkonomisk infrastruktur 18 Tryghed, lav et trygheds tjek af planen 19 Byliv, så mange folk ude mellem husene som muligt 20 Støjdæmpning 21 Udbud af friarealer, kvantitativ vurdering 22 Tilgængelighed 23 Fleksibilitet, i forhold til funktions tilpasning, sikre at hele planen realiseres 24 Bymæssig integration, man forholder sig til stedets eksisterende muligheder 25 Bymæssig formgivning, skala og bo komfort, æstetik, mennesket i centrum 26 Brug af eksisterende strukturer
• 27 Kunst
44
masterplan “lysningen”
Masterplanens fokus på livet mellem husene, styrker ikke bare oplevelsen af området som et godt sted at færdes og bo, det styrker også de daglige sociale relationer, som er limen i et godt byområde. Og ved at bevare og tage afsæt i de kvaliteter, bygninger og smukke træer området allerede har i dag, skaber man muligheden for et sted der lever fra dag et.
de levende byrum
RINGE 16 SOC
GODE
x
Der er fra start et godt miks af funktioner
17 SOC
ikke vurderet
18 SOC
x
Parkstien har et naturligt fokus på nærhed og tryghed
19 SOC
X
Parkstien og nærhed til Vognsbølparken
20 SOC
x
21 SOC
den gode plads i solen
MEGET GODE
x
Parklommer, træer og de højhuse ud mod støjen Parken ved døren
22 SOC
x
Som udgangspunkt gode, Parkstien
23 SOC
x
Erhverv, uddannelse og bolig blandet
24 SOC
x
En plan som tager udgangspunkt i stedets muligheder
25 SOC
x
Der er taget udgangspunkt i den menneskelige skala
26 SOC
x
27 SOC
Der genbruges bygninger, veje og beplantning ikke vurderet
Tilpasningsmuligheder i forhold til DGNB for byområder med udgangspunkt i stedet og masterplanen som den foreligger her.
plads til begejstring
masterplan “Lysningen”
45
P roces
• • • • • • •
38 Inddragelse 39 Inddragelse i udviklingen af det bymæssige hovedgred 40 Integreret planlægning, jo flere, jo bredere, jo oftere jo bedre 41 Kommunal eltagelse 42 Projektledelse (T-people) 43 Byggeplads og anlægsproces 44 Markedsføring, mental mapping, SWOT
• 45 Monitoring og fastholdelse af bæredygtige kvaliteter
46
masterplan “lysningen”
En god inkluderende proces er vigtig for at så komplekst et projekt som et bæredygtigt byområde skal lykkedes. Det er derfor vigtigt at man allerede fra udviklingen af masterplanen har de forskellige interessenter med, så der skabes et fælles fundament og en forståelse af hvad stedets muligheder rummer. En samskabende proces sikre at alle ressourcer aktiveres, og er med til at sikre områdets udvikling mod et bæredygtigt og fremtidssikret sted i byen, med et dybt forankret ejerskab hos såvel beboere, kommunen som ejerne.
Inddrage naboeren til området i processen helt fra start. RINGE
GODE
38 PRO 39 PRO
MEGET GODE
x
x
Alle umiddelbare interessenter er involveret på nuværende tidspunkt Vi er i gang, men kredsen af involverede bør udvides
40 PRO
x
Der er umiddelbart opbakning til en integret proces
41 PRO
x
Det er kommunens grund for største parten
42 PRO
ikke vurderet
43 PRO
ikke vurderet
44 PRO
Man bygger videre på det positive image stedet allerede har
x
Inddrage de relevante afdelinger i kommunen, helt fra projektets start. Tilpasningsmuligheder i forhold til DGNB for byområder med udgangspunkt i stedet og masterplanen som den foreligger her.
Politikere og investorer som vigtige medspillere i udviklings fasen.
masterplan “Lysningen”
47
48
masterplan “lysningen�
Kolofon Bygherre Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Plan afdelingen Torvegade 74 6700 Esbjerg Projektleder Simon Bryderup Gaardsdal sigaa@esbjergkommune.dk Landskab & planlægning MOVE arkitektur Nørregade 65 6700 Esbjerg Projektleder Christina Olsen christina@movearkitektur.dk DGNB konsulenter MOVE arkitektur Christina Olsen DGNB konsulent for Bæredygtige byområder Proceskonsulenter MOVE arkitektur Helene Plet, diplom i forandringsledelse
masterplan “Lysningen”
49