Skive - vi gør det !! - men gør vi det højt ?
- Bilag til dialog og debat om Højhuse og høje huse i Skive 2008 Hvis højhuse er svaret - hvad er så spørgsmålet?
Hvorfor bygge højt i Skive ?
Hvor højt er et højhus ?
Hvorfor ikke bygge højt i Skive ?
Skive - vi gør det !! - men gør vi det højt ? Hvis højhuse er svaret, hvad er så spørgsmålet! Dialogen er også vigtig i Skive! Strategier for højhuse bruges i stigende grad som et aktivt redskab når kommunerne skal udarbejde fremtidsplaner for deres byer. Blandt andet har København, Århus, Aalborg, Sønderborg, Kolding og Herning kommune lavet, eller er i gang med, at udforme højhusstrategier for deres byer - altså en tendens i Danmark lige nu. Selvom mange temaer går igen i de forskellige strategier, understreger erfaringen at det er den lokale dialog, der skal være i centrum for udarbejdelsen af strategierne og at hvert tema bør vurderes i forhold til de lokale forudsætninger. Derfor er dialogen vigtig - også i Skive. Disse bilag har til formål, sammen med debatoplægget om højhuse i Skive, at igangsætte en alsidig debat om højt byggeri i Skive. Det er også muligt at se materialet på kommunens hjemmeside www.skive.dk hvor det også vil være muligt at komme med indlæg til debatten. Vi håber på en produktiv dialogproces hvor alle får mulighed for at udfolde tanker og ideer inden vi påbegynder et eventuelt planarbejde. Har du lyst til at deltage i debatten, eller forslag og ideer kan du inden d. xx.xx.2009 sende dem til: Skive Kommune Afd. for by- og landsbyudvikling Skolevej 5, Breum 7870 Roslev email: by-land@skivekommune.dk
debatoplæg udarbejdet af d.a.i. arkitekter og ingeniører, i samarbejde med Skive Kommune
Skive - vi gør det !! - men gør vi det højt ?
- Baggrund og kontekst - bilag a
Lidt teori for at kridte banen op for en dialog omkring højhuse, hvor det vigtigste spørgsmål er “hvis højhuse er svaret - hvad er så spørgsmålet?” Disse bilag er baseret på en tredeling af problematikken nemlig teori, teknik og sociale aspekter. Dette kan hjælpe med at danne et overblik over nogle af de emner, der er vigtige i dialogen omkring højhuse. Vi håber hermed at have formet basen for en differentieret og velfunderet dialog mellem alle parter. Baggrund og kontekst er temaer der beskriver de forudsætninger, der burde ligger til grund for at planlægge højt byggeri, i en by som Skive.
Højhuse - a1 Symbolværdi - a2 Tradition og højhuse i DK - a3 Arkitektonisk identitet - a4 Skala og tæthed - a5 Skives profil idag - a6 Typologi - a7 Proportioner - a8 Højhuse som tendens - a9
Højhuse
a1 - Hvor begynder vi
Den amerikanske by Indenfor byens grid har der været fokus på maksimal udnyttelse af plads og i takt med at den teknologiske udvikling har muligg jort det, har man bygget højt, i 1800 var det 10 etager i NYC.
Den europæiske by Disse byer er hierakisk opbygget med et finmasket net af veje, gader og boulevarder. I takt med byernes vækst er nyere og højt byggeri ofte placeret i byens udkant. ovenfor; opbygningen af hhv. den amerikanske den europæiske by nedenfor; eksplosiv vækst af markante skyskrabere i nye dele af verden
Hvor højt er et højhus? Der findes ikke et entydigt svar på dette spørgsmål. Alt efter hvilke omgivelser man placerer bygningen i, vil den syne høj eller lav. En af de ting der gør en stor forskel, er hvor i verden man taler om - er det i Europa, Amerika eller Asien? De fleste byer i Europa har en lang historie og er vokset mere eller mindre planlagt ud fra et centralt punkt i byen, ofte en kirke eller lignende. I Amerika, og i stadig stigende grad i Asien, er byerne derimod rationelt planlagt ud fra et vinkelret gadenet (grid). Her placeres højhusene centralt eller langs akserne. Dette giver to vidt forskellige udgangspunkter for at placere højhuse i byen. Også den lokale topografi (højder i landskabet) har stor betydning når der skal tages stilling til højden af nye bygninger. I Skives tilfælde ligger centrum på en bakketop, hvilket har stor betydning for hvordan man vil opleve nye bygninger. I forbindelse med planlægning af højt byggeri i Skive bør det enkelte kvarter anskues. Hvad vil et højt byggeri gøre ved bydelens karakter og identitet? Kan stedet bære en høj bygning og vil en sådan bidrage positivt eller negativ til stedets karakter? Vil det kunne tilføre stedet nyt liv og forbedre dets identitet?
med næsen i sky ??
a1
Symbolværdi a2 - Højt er ikke nok!
Sydney
Skive
New York
Århus
København
London
Paris
Rotterdam
Skal vi skabe et byggeri med ikon status? Symbolværdi er ikke altid lig med højde. Højt i sig selv er ikke nok til at skabe et hus med karakter. Der skal bruges en lang række andre ingredienser så som stedets historie, identitet (mangel på samme), eksisterende tårne og spir samt stedets kulturmiljø. Der er flere eksempler på at bygninger bibeholder deres tiltrækningskraft gennem mange år - ikke pga. deres højde men deres særegenhed, som eks. Eiffeltårnet, der oprindeligt blev bygget som en midlertidig struktur. Ligeledes er det længe siden at Flat Iron bygningen var den højeste, men den er stadig en af de mest berømte højhuse i New York. Det hvide hotel i Rotterdam er det mest kendte hus i byen, men langt fra det højeste. Ofte er det historien eller bygningens betydning for byen, eller arkitektoniske særkende, der afgør om en bygning gør sig bemærket ud over det sædvanlige der er sjældent alene på grund af dets højde. På den baggrund er det ikke sandsynligt at et højhus, udelukkende i kraft af sin højde, kan give en by den ønskede effekt i forhold til reklame-, ikon- eller signalværdi, - der skal ligge mere i historien (ideen), Derfor kan det undre at netop disse effekter ofte bruges som argument for at bygge højt.
Eifeltårnet i Paris
a2
Tradition og højhuse i DK a3 - de høje bygningernes betydning i DK
Når man vil planlægge fremtiden er det vigtigt at kende fortiden. 1400 (den første i 850) kirke kirken og kongen i samfundet
Høje bygninger har ofte været udtryk for magtfordelingen i samfundet, og derigennem afspejlet samfundsstrukturen. Kirken har dannet arkitektonisk udgangspunkt for mange danske provinsbyer. Den var i lang tid den vigtigste og mest prominente bygning. Dette blev typisk understreget ved en markant placering i landskabet.
1800 silo og skorstene landbrug og industrialisering
1900 rådhuse demokrati og politik
1950-60’erne bolig blokke folket
1990 domicil, kontor tårne markedskræfterne
?
Siden kom landbruget og industrialiseringen, med nye typer af bygninger til byens relief. Skorstene, korn- og foderstof siloerne rejste sig som markante punkter, både i byen og i landskabet omkring byen. Dertil kom rådhuse og andre demokratiske institutioner, der udfyldte den centrale rolle i samfundet og dermed også skulle markeres gennem højt byggeri. Til denne type bygning hørte også den offentlige centrale plads, hvor alle vigtige begivenheder fandt sted, og skabte dermed et nyt midtpunkt i byen. Fra 1950’erne hvor stor boligmangel i byerne ramte Europa, var boligblokken et godt svar. En ny type boliger med luft og udsyn til grønne områder, tæt på byen og tæt på folks arbejdsplads. Dette skabte en funktionsopdelt by, hvor man arbejdede et sted og boede et andet. I 1990’erne tog markedskræfterne over. Yuppierne satte dagsordenen. Arbejde og social status stod centralt og dermed også vores arbejdspladser. Store domiciler og hovedkvarterer for internationale virksomheder skød op som paddehatte over hele verden, som de nye symboler på velstand og lykke. Spørgsmålet som vi bør stille i dag må være; ”hvad er vigtigt i dag?”, er det profilering af vores kommune, vores fællesskab eller vores fritid? ..... og er svaret på dette i givet fald så høje bygninger?!
2010 hvad er det næste? fritiden?
a3
Arkitektonisk identitet
a4 - arkitekturpolitik og eksisterende bygninger
rum og objekter der kendetegner Skive
3D bykort af Skive (kilde Skives arkitektur politik)
Flere boliger i byens centrum! så omgivelserne forbliver intakte! Fortætning af byens centrum kan være med til at bevare og understrege det omkringliggende landskab. På den måde spiller byen og landskabet sammen i at skabe byens profil. Ny teknologi har g jort det muligt at planlægge og betragte byen rummeligt på nye måder. Her er 3D visualiseringer et godt arbejdsredskab, da det giver mulighed for at indpasse nyt byggeri og betragte det rumligt i forhold til den eksisterende by. Dermed bliver det muligt at vurdere det i forhold til omgivelserne, inden det opføres. Med 3D modellen bliver det også muligt at sætte fokus på rummet omkring bygningerne og betragte det fra flere vinkler. På den måde bliver planlægningen meget mere nuanceret, da der ikke længere kun fokuseres på den enkelte bygning, men i ligeså stor grad på samspillet med det omkringliggende rum. Med andre ord skal det handle om at planlægge rum. Når man placere et højt hus er det vigtigt at tage stilling til hvordan bygningen forholder sig til de nære omgivelser. Her er det vigtigt at forholde sig til: Hvad sker der ved fordøren? Hvordan er grundetagen indrettet? Hvilke nye udsigtslinjer skabes? Er der andre elementer der svækkes ved byggeriets placering?
Vor frue kirke i Skive
a4
Skala og tæthed a5 -
Bygningens proportioner, sammensætning og indpasning i stedets bebyggelsesmønster skal studeres rumligt! Dvs. der skal gøres overvejelser om hvilken indflydelse et byggeri har på bybilledet fra flere vinkler, fra sidegaden, fra bykernen fra vigtige trafik årer. På den måde bliver det lettere at vurdere hvorvidt højt byggeri og dets sammensætning er en god ide eller ej.
Du bevæger dig gennem byen på vej mod det nye højhus! Bygningen opleves forskelligt alt efter om du er langt væk, tæt på eller i en sidegade. fiktiv illustration med rumlige skitser af bevægelsen gennem byen mod et højthus
Størrelsesforhold mellem de forskellige bymæssige elementer kan være af største vigtighed, når harmonien i byens relief ønskes bevaret. Højhuse kan give variation i byarkitekturen, men en anvendelse af denne mulighed bør ske i en bevidst sammensætning (komposition) i forhold til andre elementer og byens sammenstilling som helhed. Byggeri af samme størrelse vil tage sig forskelligt ud, alt efter hvilken bymæssig kontekst de placeres i. Derfor kan man ikke diskutere størrelse og højde (skala) løsrevet fra byens øvrige bygninger (relief). En bygning på 12 etager i Skives midtby vil fremstå som et markant tårn, der rager højt op over byens øvrige bygninger, mens samme bygning i New York ikke ville vække opsigt. Når højt byggeri kobles sammen med store offentlige rum, er det vigtigt at matche de to, så der opstår en god balance. I nogle byer har man stillet krav om integration af offentlige passager eller lignende funktioner i stueplanet. Fortætning af den eksisterende by kan også være med til at bevare det omkringliggende landskab og øge livet i byrummet. Højt byggeri er naturligvis ensbetydende med flere m2. Det vil derfor kunne påvirke omgivelserne markant alt efter om der opføres 6 lejligheder på en grund eller 36.
Skive midtby
a5
Skives profil idag
a 6 - collage eller guldalder maleri?
Udsnit af den centrale byprofil
ovenfor: illustration af byprofilen, fra Kommuneatlas Skive 1995. nedenfor: foto af Skive byprofil 2008
Højdedrag, ådale og vidder Den centrale del af Skive by ligger som et tæppe på et højdedrag. Mod syd markerer kirketårnet byprofilen og højdedragets afrunding, medens sygehuset visuelt afgrænser byen mod nord, hvor by profilen viger for det grønne bakkedrag. For foden af bakkedraget bryder industribygningerne det bakkede landskab mod nord. Byens røde tage, sygehuset samt kirketårnet fremstår som dominerende træk, men også det nye rådhus præger by profilen, der udgør en massiv masse midt i byen. Mod syd skærer ådalen gennem byen og terrænet flades ud, mens byens tæthed udtones.
Eksempler på karaktertræk
uddrag af kommuneatlas om byprofilen.......
En undersøgelse i København viste at overvældende 86 % af befolkningen bakkede op om, at holde den historiske bykerne højhus frit! Dette har betydet døden for et stort antal højhus projekter i hovedstaden Traditionen i planlægningen har været at friholde midtbyen for byggeri der vil ændre på den kendte by profil. (Den nye midtbyplan for Skive giver mulighed for at bygge op til 5 etagers højde på udvalgte steder, bla. langs åen)
Bebyggelsen i midtbyen har en gennemsnitlig højde på 3 etager, derfor bliver højere byggeri nemt dominerende. På billedet ses rådhusets 5. facade (tagfladen)
a6
Typologi
a 7 - Højhus typer og principper
solitæretårn
tårne udenfor centrum
punkt tårne
stænger
tårne i gruppe samlet
medianen byggeri som landskab
tekst ill
Sammensætning af højt byggeri. Bygninger fremstår forskelligt alt efter deres omgivelser. Et enkelt tårn (solitærtårn) vil skille sig ud fra det omkringliggende og fungere som sigtepunkt. Denne type bygning vil typisk adskille sig ved at være unik i arkitektur, en manifestation. (eks. turning torso i Malmø) Når et solitærtårn i stedet omgives af andre tårne fremstår et andet billede. Tilsammen vil de udgøre en byprofil med markante individuelle arkitektoniske elementer, der på trods af deres særegenhed kan have svært ved at skille sig ud fra mængden. Tårne i grupper udgør en tredje variant. Her fremstår tårnene ikke som enkeltelementer men som en samlet enhed, med fælles arkitektonisk formsprog funktion og udtryk. De samme tårne placeret i udkanten af byen får stor indflydelse på hvordan man oplever byen når man ankommer udefra,og på hvordan bliver man modtaget af byen! Stænger (boligblokke) skærer på tværs og vil ofte være placeret i grupper og dermed ofte fremstå som en slags mur gennem byen. Medianen er en ny slag byggeri hvor man ikke bygger en bygning men et område. Medianen har mere karakter af landskab en bygning, ikke mindst pga. dets størrelse, og benyttes ofte ved udvidelsen af større byer.
Når det handler om plads og behov , hvor står Skive så?
a7
Proportioner
a 8 - fodaftryk, højder og længder
Fodaftrykket, der hvor bygningen står på jorden, har stor betydning for bygningens karakter i relation til omgivelserne Ofte er fodaftrykket vigtigere end højden, i forbindelse med hvordan bygningen opleves på nært hold, i øjenhøjde og i relation til den menneskelige skala. Selvom bygningen er tænkt som en del af skyline (ikonbyggeri) er det vigtigt samtidigt at tage stilling til bygningens fodaftryk og hvordan den opleves på gadeplan.
Eksempler
integration
En blok som barriere eller læhegn? Et slankt tårn som obelisk eller dominerende objekt i skylinen? Kvaliteten af rummene omkring bygningerne får stor betydning. Oceaner af plads er ikke pr definition bedre end små oaser. Ofte virker store friarealer mellem høje huse store og ubeskyttede. Derfor er det vigtigt at et projekt ikke kun indeholder ideer omkring bygnings udformning men også ideer omkring omgivelserne. Placeringen i forhold til det eksisterende rum og valget af bygningstype (typologi) må gerne tage afsæt i det eksisterende rum. Til højre ses eksempler på hvorledes byggeri hhv. integreres og underordner sig omgivelserne, hvor det nyfortolker den eksisterende bebyggelse uden at bryde den og nederst hvordan arkitekturen bevidst skaber kontrast til det eksisterende (se ill.)
analogi (nyfortolkning)
kontrast
a8
Højhuse som tendens ba t De
Dr
Go d
op
pe
t
ke nd t
a 9 - hvad sker der omkring os
København
Vi
Go d
si on
ke nd t
ba t De
Horsens
Struer
Hobro
Holbæk
Go
Vi
Vi
si
si
on
on
dk en
dt
Århus
Ringkøbing
on
dt Go
Vi
si
dk en
dt dk en Go
Åbenrå
Kolding
Vejle
Viborg
Silkeborg
Følge trop eller have vores egen stil? De argumenter, der fra bygherres side fremføres for opførelsen af højt byggeri, har først og fremmest med bygningens signalværdi at gøre, men hvis alle påpeger at et højhus kan manifestere byen på verdenskortet, hvad sker der så når alle danske byer gør det samme samtidigt? Ovenfor ses eksempler på projekter der har været foreslået i andre danske byer. Tendensen peger på at signalværdien af at have store projekter på dagsordenen er af stor vigtighed, i hvert fald bliver kun et fåtal til noget. Igen bør fokus rettes mod det centrale spørgsmål: “Hvis højhuse er svaret - hvad er så spørgsmålet?” Og som svar på spørgsmålet - når dette er blevet defineret bør alternativer dikuteres, eftersom højt byggeri løser nogle specifikke problemer, er der også mulighed for at der genereres nye.
? skitseprojektet for Skive?
a9
Skive - vi gør det !! - men gør vi det højt ?
- tekniske overvejelser - bilag b
Der er en række tekniske faktorer som spiller en vigtig rolle og som altid fylder meget i debatten om højhuse. For at kunne kvalificere den forestående dialog i Skive, vil vi med de følgende bilag gerne opridse nogle af de tilbagevendende problematikker. I de følgende bilag belyses blandt andet hvilken fysisk påvirkning et højhus har på mikroklimaet omkring det, trafikafvikling mm. Der åbnes her for en række generelle diskussioner, der på et senere tidspunkt og ved en konsekvensanalyse skal forholde sig til det specifikke bygnings forslag og dets placering.
Vindpåvirkning - b1 Skyggeforhold - b2 Trafikafvikling - b3 Parkering - b4 Størrelse og ernergiforbrug - b5 Bæredygtighed - b6 Udsigten - b7 Den 5. facade - b8 Visualisering - b9
Vind påvirkning
b 1 - det lokale klima omkring bygningen
Vindpåvirkning af omgivelserne Ofte er følelsen af vind anderledes end den reelle vindstyrke. Ved store bebyggelser vil vinden derfor kunne fornemmes mere voldsom end ved små. Vinden rundt om bygningerne er vigtig fordi den påvirker muligheden for ophold langs bygningens fod og har også stor indflydelse på trafik sikkerheden, især for cyklister og fodgængere, hvis der er risiko for kastevinde (og tunneleffekt). Det er vigtigt at påpege at vinden, der opleves ved foden af et højt hus, er afhængig både af højden på bygningen og dennes udformning samt rummet omkring. Placering i terræn samt orientering i forhold til den dominerende vindretning har ligeledes betydning for hvordan vinden vil påvirke bygningen og dennes omgivelser. Et højhus påvirker det lokale mikroklima, dvs. de områder der ligger i umiddelbar nærhed af et højhus. Det er vigtigt at gøre sig tanker om hvor meget vind, der kan accepteres i forhold til de omkringliggende byrum og disses funktioner. Derfor er det en god ide at lave en konsekvensvurdering hvor man først opridser mikroklimaets følsomhed og de udsving man vil tillade i et givent område, og derefter få disse dokumenteret inden et højhus opføres på stedet. I dag findes en række metoder til testning af vindforhold (vindtunnel, 3D lydstudier, model 1til1 (ved placering af kran)). Udførelsen af en sådan test, og dokumentation kan indgå som et krav til bygherre.
Udformningen af rummet mellem bygningerne spiller en central rolle i vindens hastighed.
Kilde: Jan Gehl, Livet mellem husene
Høj bebyggelsestæthed og homogen højde bevirker at vinden passerer over bebyggelsen
Afstand mellem bygningsmassiverne bevirker at vinden kan trænge ned i byrummene.
En høj bygning bryder vinden i højere luftlag og hermed kastes den ned for foden af bygningen der har øget risiko for at blive vindomsust
b1
Det lokale klima b 2 -skyggeforhold
Skyggeforhold
Bebyggelsens udformning har stor betydning for slagskyggen. Nogle steder vil et højt slankt hus være at foretrække frem for et bredt. Det kommer an på de omgivelser der påvirkes direkte.
Det er vigtigt at opstille konkrete kriterier for hvilke skyggeforhold der er acceptable i forbindelse med opførelse af et højt byggeri. Skygger udgør ikke nødvendigvis et problem, men eventuelle skygge gener er afhængige af de omgivelser de påvirker. Slagskyggerne har dermed større betydning i et eksisterende bymiljø. Eksempelvis har det større betydning hvis skyggerne rammer legepladsen i en børnehave ved middagstid, end hvis de i stedet rammer taget på en lagerhal. Klimaet for foden af et højhus svarer til at flytte 1000 km nord på. Skyggevirkningen giver dermed et køligere miljø omkring bygningen. Dette skal vurderes i forhold til ønsket ophold i nærhed af bygningen (legepladser, torve, parker, haver m.m.). Skyggernes længde varierer ikke alene henover året men også i forhold til hvor i verden bygningen står, jo nordligere placering jo længere skygger. F.eks. kaster bygningerne i New York City langt mindre skygger end de gør i Skive. Det er yderst relevant at lave skyggestudier af et højhusprojekt. I plansammenhæng er det oplagt at stille krav til bygherren om at dokumentere skyggepåvirkningerne, dette kan gøres med en 3D animation af bebyggelsen og de nærmeste omgivelser. Men det er vigtigt forinden at have g jort sig nogle overvejelser om hvilke skyggepåvirkninger der er problematiske og hvilke der ikke har betydning, inden et studie påbegyndes.
Anbefalinger: • Stil krav til bygherren om at redegøre for skyggepåvirkningerne (som et krav til byggeansøgningen) • Undersøg Hvilke bebyggelser og funktioner påvirkes og på hvilket tidspunkt af dagen. • Tag stilling Hvor langt væk vil man tillade skyggevirkning og hvor bredt?
b2
Trafik
b 3 -til og fra bygningen samt omgivelser Der er en række aspekter der gør sig gældende og som bør vurderes i forhold til den enkelte situation og byggeriets udformning. For biltrafik kan gælde; - høje bygninger kan bruges som trafikale pejlemærker - sikre overkørsler til og fra området, med godt overblik eller regulering - vurdering af trafikstøj og rystelser - luftforurening - vurdering af trafiktype. Har trafikken regional eller lokal karakter – dette har stor betydning for opkobling på byens øvrige vejnet samt placering, trafikkens rytme (spidsbelastning) retning, flow og flaskehalse. - Fra industri til tæt bolig- og erhvervsbebyggelse stiger trafikken kraftig i de omkring liggende veje – kan de omkringliggende veje bære den øgede belastning? - Biltrafikken kan med fordel begrænses til et fåtal overordnede veje For fodgængertrafik kan gælde; - Nedsat hastighed i området (40km på større vej, 30km på mindre) - Bløde trafikanter får højere prioritet - Gunstig placering i forhold til kollektivtrafik - Aldersgruppen er vigtig iht. brug af transportmulighederne – ældre og unge bruger mere kollektivtrafik mens erhvervsaktive i større omfang tager bilen - Rummets udformning – zoneindeling med adskillelse af trafikanter eller valg af næsten stillezoner efter ”Shared Space”-princippet med max hastighed på 15 km i timen. - Sti-forbindelse i området og til naboområderne
Trafikale forhold Bygninger og funktioner vil altid medføre trafik til og fra stedet. I forhold til trafik er selve placeringen af det høje byggeri central. Højere byggeri medfører større tæthed, hvilket nødvendigvis genererer yderligere trafik til og fra bygningen. Derfor bør højt byggeri placeres hensigtsmæssigt i forhold til den trafik det genererer. Generelt vil erhverv skabe mere trafik end boliger og der vil være tidspunkter med spidsbelastninger til og fra området. Dette kan være til gene for den eksisterende øvrige trafik. Hvis et højt hus skaber meget pendlertrafik, vil den optimale placering være i nærhed til det overordnede vejnet. Benyttes byggeriet derimod primært af børn, unge og ældre vil det være hensigtsmæssigt at placere det i nærhed til byens kollektive trafiknetværk. Øget trafik skaber også øget behov for belysning, god orientering og sikre trafikløsninger. Det er vigtigt at udforme trafiksikre hensigtsmæssige løsninger, der kobler områdets trafik op på byens hovedvejnet. Overgange og sikring af de bløde trafikanter i området er ligeledes vigtig, da der nemt kan opstå farlige situationer når en øget mængde trafik skal til og fra bygningen. Derudover er der risiko for at øget trafik kan medføre gener som støj, rystelser, forurening, trafikpropper, utryghed, mv. Hvis disse problematikker ikke tænkes ind i projektet tidligt, kan de vise sig umulige at løse optimalt senere.
b3
Parkering
b 4 - problemer og løsninger
traditionel parkering Højt byggeri medfører typisk et stort behov for parkeringspladser. Såfremt der er friareal til det, anlægges disse direkte på terræn, da dette ofte ses som den økonomisk mest rentable løsning. Ofte opleves parkeringspladser, kan enkelte tidspunkter af døgnet, som store tomme flade arealer, hvilket kan skabe utryghed og svække et levende bymiljø. Andre steder går udnyttelsen af parkeringspladserne op i en højere enhed og formår at aflaste nærliggende byområder på tidspunkter, hvor de ellers ville have ligget tomme hen.
grønt parkeringshus Parkeringsløsningen vil altid skulle afvejes i forhold til økonomi, krav til byliv og fysisk mulighed for at opfylde de lokale parkeringsnormer. Det er dog et faktum at behovet for parkering øges i takt med bygningens kapacitet (højde og fodaftryk)
Parkering - et vigtigt element i den gode planlægning Bygninger og funktioner vil altid medføre behov for parkering. Alt afhængigt af behovet, har udformningen af parkeringsarealer stor betydning for bygningens interne liv og indpasning i bybilledet. Store arealer ved bygningens fod har stor betydning for indretning af ude arealer. I flere byer findes eksempler på integrering af nye funktioner på parkeringsarealerne, på tidspunkter hvor der ikke er så høj belastning. Det kan være alt fra torvemarked til boldbaner og ligefrem legepladser eller rekreative arealer. På denne måde bidrager parkeringspladsen aktivt til det nære miljø omkring bygningen og kan sikre en udveksling af brug og brugere, dersom det er ønskeligt. Parkeringskældre kan opleves som utrygge mens parkering i bygningen over terræn kan medføre at bygningens facade opleves livløs og afvisende, dette behøves dog ikke være tilfældet(se ill.). Der findes desuden eksempler på en mindsket social udveksling, i bebyggelser hvor beboerne kan tage elevatoren direkte fra parkeringskælderen og op i den enkelte lejlighed. De ovennævnte løsninger bør vurderes og redegøres for i forhold til det konkrete projekt, og det vil her være en fordel at gøre sig tanker om hvem der skal bruge bygningen, samt hvilke ønsker der er til at der skal være en vekselvirkning mellem byen og den enkelte bygning.
Parkeringsmodeller: - Konventionel parkeringskælder - Moderne automatiske parkeringsanlæg - Gæsteparkering f.eks. for virksomhederne - Cykelparkering - Ind og udkørsel orienteret langs de større veje - Direkte adgang til parkering fra ankomstveje mindsker gener af gennemkørende trafik i området - Korttidsparkering og gæsteparkering placeres optimalt nær indgangen - p-hus har fordele såvel som ulemper - parkeringspladsen er et byrum men udformes oftest som et inaktivt byrum og opleves derfor ofte som et ligegyldigt område i bybilledet.
b4
Størrelse og energiforbrug b 5 - til og fra bygningen samt omgivelser
kulde (Ice hotel i Jukkasjarvi)
Højden af byggeriet har indflydelse på det totale energiforbrug. Tal fra højhusbyggeriet i forskellige europæiske byer tyder på, at højhuse er energimæssigt ufavorable. Eksempler viser at energiforbruget er ca. fire gange større per kvadratmeter i højhuse end i byggeri på 4-5 etager. Bygninger mellem 900-2300 m² har det laveste energiforbrug i relation til varme og el. Begrundelsen skal dels findes i; - ved 5 etager er vindpåvirkningerne af facaderne stadig normale - varmetabet via taget er minimalt, fordi man har et optimeret antal boliger under et tag - ventilation, afkøling og opvarmning kan optimeres uden de store te kniske installationer Der er en række aspekter der er særligt væsentlige i forhold til at mindske det ellers stigende el forbrug der findes i højhuse; - øge tilføjelsen af dagslys, så behovet for kunstigt lys minimeret. - tilpasse bygningens ydre udformning, for at minimere vindens påvir kning af bygningen og det medfølgende varmetab. - udforme bygning og bygningens rum således at behovet for aircondi tion, til enten opvarmning eller nedkølig af bygningen minimeres. - Sikre en god og rigtigt dimensioneret ventilation, der kan køle og
ophobning af varme (skat’s kontor i Aalborg)
Konklusion Der er gode grunde til at bygge huse der er større end det gængse parcelhus eller byhus.
9-.... etage 7-8 etage 5-6 etage
900-2300 m²
3-4 etage 1-2 etage
b5
Bæredygtighed
b 6 - højhusets muligheder og begrænsninger
dobbelt facade
beplantede facader(vertikale haver)
indpasning i landskabet
alternative materialer
solceller på facaden
bygning og omgivelser
dobbelt brug af facaden
optimal brug af lys og luft
bygninger og vindenergi
tag haver
vedligeholdelse
bygge processen
Optimering af byens resourcer Højt byggeri er en måde at optimere forbruget af plads i vores byer. Et argument for højt byggeri kan derfor være at der frigives mere plads til rekreative arealer samtidigt med at befolkningstætheden øges, således at rummene kommer flere borgere til gode. Vedligeholdelse af høje bygninger vanskeliggøres af ringe tilgængelighed. Derfor er det ekstra vigtigt at materialevalget ved byggeriets opførelse tager højde for dette. Det skal se godt ud i lang tid uden vedligehold! Vær derfor kritisk omkring materiale valget! Levende facader og grønne tage både pryder og gavner vores by miljø. Ligeledes kan et alternativt materialevalg og konstruktion være med til at øge bæredygtigheden i byens nye huse, ved et minimeret ressource forbrug. Bæredygtighed hvor højhuse har fordel: -Integration af alternative energiformer, så som solceller er ofte mere rentabelt i større bygninger, end i små! -Tilpasning af moderne byggeteknik som opsamling af varme ved brugen af dobbelt facade systemer (kræver store overflader). -Dobbelt- eller multifunktionel brug af byens bygninger (f.eks. deres vægge). Ingen døde beton facader! -Hastigheden af byggeprocessen, minimalisering af transport og brug af præfabrikeret elementer, der sikrer en kortere montage tid og dermed mindre energi til tørring efter endt byggefase.
b6
Udsigten
b 7 - tæt på og langt fra
højhus som pejlemærke
højhus som del af en lokal kontekst
Udsigt - til eller fra? I debat om højt byggeri er det naturligt at komme ind på hvem og hvilke borgere i byen der skal tilgodeses. For mens et højhus måske nok kan skabe attraktive boliger med god udsigt over byen og det omkringliggende landskab, er der stadig naboerne til byggeriet at tage hensyn til - hvilken betydning vil byggeriet have for deres udsigt?
Eksempler
“I de senere år har en modernisering af planloven fokuseret på at fremme strategisk planlægning, at styrke inddragelse af offentligheden i planlægningen, at forbedre muligheden for at omdanne tidligere erhvervsområder til blandet byformål, at fremme bæredygtig lokalisering, at bevare attraktive og levende bykerner og at beskytte de åbne kystområder.” [planloven i praksis, Miljøministeriet 2007] Det er og bliver en politisk beslutning til hvem, hvor, hvordan og hvorfor der skal gives tilladelse til højt byggeri. Det kan meget vel være at et højt byggeri kan opfylde de vedtagne visioner i kommuneplanstrategien eller udviklingsplanen for den pågældende by, ved eksempelvis at tiltrække en ønsket beboer sammensætning eller erhverv. Ikke desto mindre er det de folkevalgtes pligt at forholde sig sagligt til problematikken og med et helhedsorienteret perspektiv tage de beslutninger, der er i almenvellets interesser.
Borgmester med udsigt
b7
Den 5 facade b 8 - hvad ser man
Taget - den 5. facade Taget udgør en bygnings 5. facade og er ofte en overset del af bygningen i projekterings- og præsentationsfasen, hvor et byggeri skal godkendes, men har væsentlig betydning for bygningens endelige udseende og helhedsindtryk.
Eksempler
Udformningen af et markant byggeris tagflade (taglandskab) har stor betydning for hvor markant byggeriet optræder. En installationskasse på taget, elevatortårne mv. kan forandre billedet totalt og skabe problemer når det strider mod naboers, borgeres og kommunens forventninger til byggeriet. Høje bygninger stiller krav til tekniske installationer, der ofte placeres på taget og tagfladen, da disse ofte er vandrette og udgør et stort areal, hvorfor det ofte har stor betydning for bybilledet. Dertil kommer at jo flere høje bygninger der opføres, jo større udsyn bliver der til byens 5. facade - og derfor er dette et centralt tema, der naturligt bør indgå i byggesagsbehandlingen. Der bør derfor stilles krav til at bygherre præsenterer løsninger og alternativer til udformningen af alt det teknik der normalt ender på taget - at byggeriet er højt gør ikke dets 5. facade mindre synlig!
Bebyggelsen i Skive midtby har en gennemsnitlig højde på 3 etager, derfor bliver højere byggeri nemt dominerende. På billedet ses rådhusets 5. facade (tagfladen)
b8
Visualisering b 9 -krav til bygherren
Viborgkronen af R-U-MAD studio 2007
Visualisering - og virkelighed!
I flere danske kommuner har man allerede krav til hvordan billedmaterialet skal fremstilles, så at der kan føres en debat baseret på sammenligneligt materiale, blandt andet i Esbjerg og Århus kommune.
Dr
Dette rejser naturligvis spørgsmålet; Kan og skal der stilles krav til bygherren om at fremstille billedmateriale, der tydeligt viser hvordan den endelige bygning vil tage sig ud? Hvilke krav der skal stilles og på hvilken baggrund bør fastsættes som standard krav, der stilles til alle nye projekter, af en vis størrelse.
op pe t
Bygherren ønsker altid at præsentere sit byggeri bedst muligt og derfor udvælges specielle detaljer og perspektiver når et projekt skal præsenteres. Dette er ikke et problem men det er vigtigt at tilskuerne gør sig det klart; at en præsentationsillustration er valgt for at fremhæve visse aspekter og skjule andre.
Tivoli Four Seasons Hote af Foster + Partners illustration
virkelighed paul andreu-opera i Beijing
b9
Skive - vi gør det !! - men gør vi det højt ?
- sociale aspekter - bilag c
Aspekter der ikke kan måles men som har stor betydning for oplevelsen og brugen af vores byer Disse bløde værdier har forbavsende stor indflydelse på hvordan man vurdere højhuse og højt byggeri, ofte er det netop disse emner der er afgørende når man vælger bygnings type. Et centralt spørgsmål er her; “Opfylder højhuse et behov eller skaber højhuse nye behov?”
Byliv - c1 Boligsociale forhold - c2 Skala og bokomfort - c3 Funktioner og brugere - c4
Byliv
c 1 - hvad sker der på gaden
plint
skyggerum
landskab
vand opsamling
legeplads XL
trappe
rumlige elementer
store rum (mellemrum)
parkering(srum)
ude møbler
gårdhave
den uformelle snak i døren
“Livet mellem husene” Kan højhuse skabe mere liv i midtbyen? eller har dette lille eller ingen indflydelse på et øget aktivitets niveau i midtbyen? Undersøgelser viser at folk der bor højere oppe end 5 sal, ikke bruger byrummet omkring deres bygning ret tit. De tager elevatoren til bilen for derefter at køre til målet. Det handler om udsigt ikke indsigt! Hvordan indretter man grundplanen, så der opstår rum som kan indtages. Ofte er skyggevirkninger og vindforhold med til at vanskeliggøre indtagelsen af de omkringliggende rum, eks. legepladser hvor sandet flyver omkring, eller en dejlig græsplet ved åen som henligger i skygge det meste af dagen. Der findes løsninger på problemet men det er vigtigt at man stiller krav til funktionerne (sociale og offentlige aktiviteter) samt formgivning af bygningerne og ude arealerne. Når man taler om livet mellem husene handler det også om tæthed. Sammenligner man forskellige typer af høje huse med lavere bebyggelsesformer, som karrebebyggelser, viser det sig at bykarreen ofte har en højere tæthed. Dette skyldes ofte de store friarealer mellem høje boligblokke. De store fri arealer rundt om blokkene bliver ikke brugt da de virker upersonlige og forblæste uden de store oplevelser. Hvor det gode gårdrum i en karrebebyggelse ofte summer af liv. Alle vil jo gerne være der hvor der sker noget, hvor man kan opleve noget. Det kunne tyde på at kravene til arealerne omkring bygningerne er af væsentlig betydning for aktivitets niveau i de direkte omgivelser.
Anbefalinger: • Står valget f.eks. imellem at gå igennem en øde eller befolket gade, vælges i de fleste situationer gaden med mennesker. (citat Jan Gehl) • Undersøg Muligheden for at etablere kulturelle eller offentlige programmer i stueetagen. • Tag stilling Hvilke offentlige rum bør skabes sammen med en højbygning på det aktuelle sted. Da kravene til arealerne omkring bygningerne er af væsentlig betydning for aktivitetsniveauet i de direkte omgivelser. • Nyt slogan? Højt og tæt!
c1
Boligsociale forhold c 2 - hvordan bor man når man bor højt
“Her bor jeg - ved den røde dør”
Højhuse kan tilbyde gode attraktive lejligheder med god udsigt og en central beliggenhed.
Eksempel
At bo mange i en bygning har også den fordel at der kan skabes fælles faciliteter som ellers ikke er finansielt mulige. Eksempelvis har man i flere af højhusene i Rotterdam egen sauna, pool og bold rum, så der kan rekreeres uden at forlade ens egen bopæl. Muligheder som man ikke får i mindre bebyggelser. Højhuse giver mulighed for en sammensætning af beboere med stor variation, og ved at være opmærksom på en passende variation i lejlighedernes størrelse, og forholdet mellem ejer- og lejerlejligheder, kan risikoen for ghettoisering minimeres (med ghetto menes her; mange med samme sociale baggrund på et sted). Behovet for en genkendelig adresse. Der er ikke noget der siger velkommen som ens egen fordør. Det er i døren man tager den uformelle snak med naboen, det er der børnene mødes til lidt pause mad, sociale begivenheder som er vigtige for en bys sociale netværk. Går det tabt i et højhus? En Hollandsk undersøgelse viser at det kun er 2 % af befolkningen der gerne vil bo i højhus hvis de havde frit valg mellem alle typer boliger. Dette kunne tyde på at udbuddet af højhusboliger ikke matcher efterspørgslen, er dette også tilfældet i Skive?
Bevidst mangel på social kontakt, når elevatoren er ens opgang
c2
Skala og bokomfort c 3 - fup og fakta
Måske er højhuse svaret for dem der vil have mere!
Trivsel og højhusbyggeri, er højt lig-med mindre sociale aktiviteter?
Eksempel
Undersøgelserne peger på at højhuse ikke er velegnede for familier, fordi børn i højhuse bruger ude arealerne mindre. Dette kan skyldes flere ting: Spørgsmålet er om man ved at udforme højhusene og friarealerne rundt om på en anderledes måde end i dag kan skabe behovsdækkende boliger for moderne familier? Børn i højhuse kommer mindre ned at lege end børn i mindre høje bygninger en myte eller sandhed? Undersøgelsen er fra 1969, men holder det stik i dag, hvor børn leger mere inde end ude, og når de er ude går de hen i parken ( j.fr. Undersøgelse fra Aalborg universitet) Traditionelt er der en stor grad af anonymitet mellem beboerne i et højhus, dette skyldes et antal faktorer; - indgangsforholdene - mentalt hører man ikke til gaden, så hvorfor engagere sig i det, og dette leder til en mangel på positiv social kontrol (man komme ikke hinanden ved) - fra gade til fordør, opholder man sig ofte i en elevator, ikke et sted der at befordre den sociale omgang. I USA er nogle firmaer begyndt at etablere rulletrapper i stedet for elevatorer for at højne den sociale interaktion i kontor bygningen.
Mange mennesker på lidt plads kan skabe problemer
c3
Funktioner og brugere c 4 - for hvem bygger vi i byen
Højhuse med karakter har ofte en høj m² pris! Højhuse har specifikke kunde grupper; - singler, tæt på alle byens tilbud - par uden børn, med tilknytning til byens tilbud - ældre (55 plus) alt ved døren og ingen vedligeholdelse - unge, ofte små billige boliger i centrum - virksomheder (h.u.b.’s (samling af små virksomheder) og store) - den moderne familie, med to fuldtidsjobs børn og et stort behov for at bo centralt i byen Når man skal skabe en strategi for fremtiden må et af spørgsmålene være. Skabes bygninger ud fra nye behov, eller laver vi bygninger der skaber nye behov? Passer højhuse til byens sociale sammensætning. Fremmer højhusene en bestemt social sammensætning? Mangler vi boliger eller mangler byen et specifikt segment?
Hvorfor i Skive - tiltrække flere pengestærke til centrum af byen. - Skabe et godt miks af mennesker både socialt, økonomisk og leve- aldersmæssigt for at fremtids- sikre byens udvikling. - Danne base for mere handel og kultur i Skive. - Hverve borgere fra nabo kom- munerne, som kan være med til at sikre en fortsat udvikling i Skive samt et højt service niveau.
Højhuse har mulighed for at indeholde mere end en funktion. Dette kan være med til at skabe ny dynamik og forbindelser som kan være befordrende for en by som Skives udvikling, Ja selv nødvendig til tider!
c4
Reference liste “Højhuse i København”, Københavnskommune 2006 http://www.plan09.dk/Inspiration/kommuneplan2009/tema_hoejhuse.htm Planloven i praksis, 2007, Miljøministeriet Byplanlægningens historie, 2006, Finn Kjærsdam Højhuse i København, debatoplæg 2007, København Kommune Arkitekturpolitik Skive, 2005, Skive Kommune Højhuse og byarkitektur, 1991, Miljøministeriet Højhuspolitik for Århus Kommune, 2006, Århus Kommune Høyhus i Oslo, rapporter 2002-2005, Oslo Bystyre, http://www.plan-og-bygningsetaten.oslo.kommune.no/planer_ og_utredning/utredninger/article15323-8034.html Kommuneatlas Skive, 1995, Miljø og energiministeriet Strategi for højt byggeri i Kolding, 2007, Kolding Kommune Højhushåndbog, 2005, Realdania Højhuse i Provinsen, tema debataften 2008, arkitektforeningen Om Højhuse, www.wikipedia.dk Når man bygger højt, DR2 udsendelse 10.09.2002, www.dr.dk Byggeriet på Krøyers plads - Christianshavn på verdenskortet, semester rapport 2005, www.rucsdigitaleprojektbibliotek.dk Kommuneplantillæg 41 - Skive midtby, 2008, Skive Kommune Højhuspolitik for Sønderborg Kommune –Forslag, 2007, Sønderborg Kommune All new Danish highrises-SkyscraperCity, hjemmeside