EndURo
Enduro på kanten ...
Quick-step til ære for fotografen.
på en rampe! Ingen af de tilstedeværende havde dog mod på, at gøre ham kunsten efter! Vi kørte også i nogle vandløb, hvor det italienske enduro landshold træner, og fik altså adskillige gange på nært hold, set og oplevet, hvilke udfordringer eliten i vores sport står overfor. Omgivelserne er lige så rå og ubarmhjertige, som de er ideelle træningsforhold for endurokørere. Vi kunne anlægge et misundeligt synspunkt, eller bare gøre som vi valgte, nemlig at glæde os over at vi her befandt os midt i det himmerige, som har hjulpet så mange internationale talenter på vej.
... og så var der maden Får at have optimale betingelser, havde vi fået nogen lokale til at komme og lave aftensmad ” Italiano”. Ud over den komfortable del af, at kunne læne sig tilbage og nyde livet inden maden, var der her også en mulighed for at få maden ”som vor mor laver den”, altså bare i Italien. Der var altså ikke tale om en fesen italiensk look a’like pizza her, men derimod den traditionelle store
kør denne vej ...!
italienske aftensmenu. Brødet med den gode kerne er et must, samt den lokale olivenolie. Efter de små hyggelige antipasti, som blev lavet i et utal af forunderlige versioner, var det til pastaretten, og var der noget til overs, var der ingen der kunne stå for ”Mamma mirakoli’s” brune øjne, der spurgte om vi ikke kunne tømme skålen. Så kom hovedretten! Det er så traditionelt en kødret, som efterhånden gør at den værste sult er væk. Desserten kræver så lige 8 armbøjninger, og blødes det hele op af 3-4 glas af den lokale rødvin, ja så er det godnat Ole, over & out! Når man så bor i 800 meters højde, med udsigt ud over dalen, og står op fra det pittoreske stenhus næste morgen, og ser hvordan floden bugter sig forneden, er det lige før man spørger sig selv, hvad man har gjort for at fortjene alt dette på en gang.
Summa summarum Hvilken fantastisk tur, hvilket fantastisk sted! For husfredens skyld, skal det nævnes, at vi alle savnede vores koner og kærester.
13