miki_ombr.indd 2
03/06/2016 11.46
miki_ombr.indd 3
03/06/2016 11.46
MIKI FINDER HJEM Tekst © 2016 Morten Dürr og Forlaget Alvilda, København Illustrationer © 2016 Lars Gabel og Forlaget Alvilda, København Grafisk tilrettelægning: Kat·Art 1. udgave, 1. oplag Trykt 2016 i Polen ISBN 978-87-7105-506-1 www.alvilda.dk
miki_ombr.indd 4
03/06/2016 11.46
MORTEN DÃœRR . LARS GABEL
MIKI FINDER H J EM
A LV I L D A
miki_ombr.indd 5
03/06/2016 11.46
miki_ombr.indd 6
03/06/2016 11.46
SnerĂŚven Miki leger alene pĂĽ de store klipper. Han stikker snuden ind i klippernes sprĂŚkker. Der lugter af mus.
miki_ombr.indd 7
03/06/2016 11.46
S책 ser han dem. De sm책 mus piler hen over sneen. Miki jagter dem. Han hopper fra sten til sten. Musene gemmer sig i underjordiske gange. De stikker deres sm책 snuder frem. S책 gemmer de sig igen. Musene narrer Miki. Han fanger kun sin egen hale.
miki_ombr.indd 8
03/06/2016 11.46
miki_ombr.indd 9
03/06/2016 11.46
Ravnen skriger i det fjerne. Pludselig holder Miki op med at lege. For mor siger altid: Når du hører ravnen kalde for tredje gang, er det aften. Så skal du hjem. Ravnen skriger igen. Og en gang til. Miki skynder sig. Han vil hjem til mor i hulen for foden af det røde bjerg.
miki_ombr.indd 10
03/06/2016 11.46
Men Miki glider. Han falder. Av, det gør ondt i benet. Ligesom dengang Miki fik en torn i poten.
miki_ombr.indd 11
03/06/2016 11.46
Miki rejser sig. Det dunker i hans hoved. Det hele snurrer rundt for ham. Han skal hjem til mor i hulen. Men det går slet ikke. Miki må hvile sig. Han lægger sig ned. Bare lidt. Og så falder han i søvn.
miki_ombr.indd 12
03/06/2016 11.46
Solen sniger sig vĂŚk. Ravnen er tavs. Pludselig er det nat. Miki sover. Han sover i flere timer, indtil noget vĂŚkker ham.
miki_ombr.indd 13
03/06/2016 11.46
Det bevĂŚger sig under sneen. Det pusler og rumsterer. Et hoved dukker frem. SĂĽ en krop. SĂĽ endnu et hoved!
miki_ombr.indd 14
03/06/2016 11.46
“Hvem er du?” spørger Miki. “Du ser underlig ud!” “Jeg er Tupilak! Jeg er det, som du drømte.” “Hvem? Hvad?” piber Miki. “Tupilak! Og jeg er sulten. Du skal være min aftensmad!” Tupilak kommer nærmere. Hvad skal Miki finde på? Han kan ikke gemme sig som en mus. Men måske kan han narre Tupilak?
miki_ombr.indd 15
03/06/2016 11.46
Miki får en idé. Han siger: “Du må ikke æde mig! Tag min lillebror Maki i stedet, han er meget federe end mig.” Tupilak slikker sig om munden. Han siger: “Hvor er han, ham Maki, din lille, fede bror?” “Han er hjemme i hulen,” siger Miki. “Hjælp mig hjem til det røde bjerg. Så bliver du mæt.” “Du snyder mig ikke, vel?” “Selvfølgelig ikke!” “Godt!” siger Tupilak. “Jeg hjælper dig!”
miki_ombr.indd 16
03/06/2016 11.46
Tupilak kan trylle. Han henter stjernerne ned for at varme Miki. Stjernerne dĂŚkker Miki sĂĽ lunt og dejligt, som lĂĽ han trygt i hulen under mors pels.
miki_ombr.indd 17
03/06/2016 11.46
Næste morgen vågner Miki og ser sig omkring. Hvor er Tupilak? Var han bare en drøm? Miki rejser sig, nu vil han hjem til mor. Det gør ondt i benet. Det bløder fra såret. Der, hvor Miki vandrer, bliver sneen rød.
miki_ombr.indd 18
03/06/2016 11.46
Det opdager en sulten ørn. Ørnen har skarpe øjne og spidse kløer. Den følger Mikis røde fodspor. Og nu ser den Miki. “Tupilak!” råber Miki, “hjælp mig!” Ørnen suser gennem luften. Den strækker kløerne frem mod Miki. “Tupilak! Du må også æde min søster Mika. Bare hjælp mig!”
miki_ombr.indd 19
03/06/2016 11.46
Og Tupilak hjælper. Tupilak tryller ørnen om til en tåge, som forsvinder i brisen.
miki_ombr.indd 20
03/06/2016 11.46
Miki løber videre. Han tør ikke kigge bag sig. For han ved, at sneen er fyldt med røde fodspor. Mikis egne fodspor. Dem opdager en sulten ulv. Ulven har spidse tænder og en skarp næse. Den følger Mikis fodspor. Og nu kan den lugte Miki, som løber gennem sneen.
miki_ombr.indd 21
03/06/2016 11.46
Ulvens hyl skærer i Mikis ører. “Tupilak! Du må også æde min storebror Muki. Hjælp mig!” Og Tupilak hjælper. Tupilak tryller ulven om til et solstrejf, som danser hen over klipperne og forsvinder.
miki_ombr.indd 22
03/06/2016 11.46
Miki løber videre. Da han kan se det røde bjerg forude, kigger han bag sig. Miki er reddet. Tror han.
miki_ombr.indd 23
03/06/2016 11.46
Pludselig falder han pladask om i sneen. Hvad er det? Hans ene bagben sidder fast i en snare. En fĂŚlde, som jĂŚgeren har sat.
miki_ombr.indd 24
03/06/2016 11.46
“Tupilak!” råber Miki. Jægeren har en kniv i bæltet. “Tupilak! Hvor er du?” Jægeren har en riffel i hånden. Og nu ser han Miki.
miki_ombr.indd 25
03/06/2016 11.46
“Tupilak! Du må også æde min sidste bror Miku. Hjælp mig!” Og Tupilak hjælper. Tupilak tryller jægeren om til en flok småfugle, som flyver væk.
miki_ombr.indd 26
03/06/2016 11.46
Endelig er Miki hjemme ved hulen for foden af det røde bjerg. Tupilak savler. Hans mave rumler. Han siger: “Nu skal jeg have min belønning, fordi jeg hjalp dig.” “Du får ingenting,” siger Miki. “Jeg må æde din fede lillebror Maki, din søster Mika, din storebror Muki og din sidste bror Miku.”
miki_ombr.indd 27
03/06/2016 11.46
“Du får ingenting,” siger Miki. “Jeg æder dem med hud og hår!” “Du får ingenting!” “Så æder jeg bare dig!” siger Tupilak. “Det kan du ikke,” svarer Miki. “For du findes jo slet ikke.” Da skriger Tupilak: “Du har narret mig!” Og så forsvinder Tupilak. Samme vej, som han kom. Ned under sneen. Først ét hoved. Så hans krop. Så ét hoved mere. Tupilak er væk.
miki_ombr.indd 28
03/06/2016 11.46
Inde i rævehulen er der lunt og dejligt. Miki putter sig ind til sin mor og sine søskende Mika, Maki, Muki og Miku. “Var det svært at finde hjem?” spørger moren. “Næh, jeg fik hjælp af Tupilak.” “Tupilak? Hvem er det?” “Tupilak er bare … en, jeg drømte.”
miki_ombr.indd 29
03/06/2016 11.46
miki_ombr.indd 30
03/06/2016 11.46
miki_ombr.indd 31
03/06/2016 11.46
miki_ombr.indd 32
03/06/2016 11.46