På vandvognen i Emiraterne Tekst Emil Hvilsom Foto Vores KBH
Mr. Arunagirinathan glemte at vende sin hvide t-shirt på vrangen, da han spiste spaghetti bolognese. Så han måtte tage en grå skjorte ud over, da han skulle posere i denne backside smith grind.
WDBM 10
t t
V
tur væk fra den kolde, ubarmhjertige og ustadige danske vinter går ned til det stabile og varme klima i de Forenede Arabiske Emirater, hvor regn er endnu sjældnere end en vindstille dag ved vesterhavet. Da vi skal mødes i lufthavnen den tidlige januarmorgen, kommer Arder, Kim og Michel direkte og helt ristede fra en tur i byen. De har ildrøde øjne og spritånde, som snildt kan af-ise ruderne på Kims Mazda (som de tilmed lige har parkeret ude ved Femøren). Derfor er der tvivl om, om de overhovedet kan få lov til at blive lukket ind i Emiraterne. Selvom godt 60 % af crewet stadigvæk er godt ristede efter rejsen på små 12 timer, bliver vi på mirakuløs vis lukket ind i Emiraterne. De er ellers ikke blege for at sende folk hjem med det første fly, hvis de ser mistænkelige ud eller har det forkerte stempel i passet. Vi kommer gennem sikkerhedstjekket, og da turister er lette at genkende, får vi hurtigt hvervet os en pirattaxa, som kører os de 40 kilometer til vores hotel for cirka 150 danske kroner. Det er rimelig svært at finde vores hotel, Royal Hotel Abu Dhabi. Eller det er ikke svært at finde Royal Hotel Abu Dhabi, for det hedder alle hotellerne. ”Good evening, Mr. Gehin, Mr. Arunagirinathan, Mr. Batiste, Mr. Hvilsom and Mr. Ravn”, lyder det fra receptionisten, da vi endelig finder vores hotel. Fornemt! Til vores store overraskelse er en asiat, der byder os velkommen. Det viser sig, at alle folk, man kan møde på gaden, i butikker, restauranter osv., er arbejdere fra Asien og især fra Indien. Alle de lokale har sikkert haft et lille stykke jord med olie under kamelen. Så har de solgt det for kisten, og nu kører de rundt i deres store firehjulstrækkere på deres nye motorveje og laver krans. Vi regner med, at vi skal ned til noget fuldstændig anderledes end ”den vestlige verden”, men der er McDonald’s, Burger King, Starbucks og så videre over det hele - fuldstændigt ”amerikaniseret”. Her er priserne de samme som derhjemme. Det tager os derfor lige et par dage at finde de ”gode steder”, hvor de lokale arbejdere spiser. Her kan man få en hiphop-roulade for 5 pisk og en brun muskel for 1 pisk. Vel at mærke danske pisk! ores første
S97