

HEAVY OTTO, er en dreng, som er tre år gammel. Han elsker heavy musik, og han spiller musik hele dagen lang.
Han spiller og spiller og spiller.

Udenfor byen, hvor Heavy Otto bor, bor en sovende drage, i en hule, under jorden.
Alle i byen kender til den sovende drage, så hele byen lister og hvisker.
Otto må spille meget, meget stille, for hvis han spiller højt, så vågner dragen.

EN DAG SPILLER
HEAVY OTTO FOR HØJT …



Dragen suser mod byen, og mod Ottos hus, i en rasende fart.
Dens vinger

slår så hårdt, at himlen smælder, imens den spyer
ild fra munden.
Heldigvis så elsker dragen heavy metal musik, ligeså meget som Otto.

Otto spiller, og dragen laver popcorn, og rocker med.
Dragen og Otto hygger sig så godt, at de først kommer i seng, længe efter det er blevet mørkt.

