Wunderbaum #10 by Morten Bender

WDBM 10

Wunderbaum 10 December 2012

a v i i r e d a k t i o n e n i begyndelsen af 2011 mæskede os i julegodter, og diskuterede dette blad, var vi overbeviste om, at temaet skulle være ”Do It Yourself”. Vi kunne komme i tanke om mange skatere, der selv havde sørget for de faciliteter, de ønskede sig. Pludselig var hele året dog løbet fra os. Vi fik ikke gjort det selv. Til gengæld lavede et andet europæisk skateboardblad et D.I.Y.-issue med en del af det indhold, vi havde tænkt på. Og således var vi tilbage i den mere vante modus – Make Someone Else Do It. Når det kommer til stykket, overlader de fleste af os arbejdet til de få. Så har vi også mere energi til at brokke os, når det ikke bliver, som vi havde forestillet os. For eksempel bruger mange skatere i København hellere oceaner af tid på at kritisere forholdene end at gøre noget ved dem. Det kan du læse William Frederiksens kommentarer til i dette nummer. For at gøre det gennemført, har vi også selv gjort en ære ud af at få andre til at gøre tingene i dette nummer. Jeg selv har fået en anden til at sælge annoncer. Vores udsendte på årets Roskilde Festival fik to andre til at skrive om oplevelsen. Og ingen af os har stået model til Pröducts-siderne i denne omgang. Så bliv endelig siddende på hænderne derude – når du altså er færdig med at læse Wunderbaum 10.

Redaktør Per And

Magnus Kreiberg - Bs. flip Foto: Henrik Edelbo

WDBM 10

Indhöld 8 10

SOTY Check üt Dennis Rasmussen Sebastian Nielsen Emil Haarhøj Villads Larsen Kasper Laugesen

22 24 28 36 40 48 52 56 62

Brevkassen Pröducts Im Fokus

Härdware Söftware

Hovedet Vs. USA My Favorite Thing

Henrik Edelbo Jesus Fernandez

Shanghai Looking Back Over Kreiberg’s Shoulders

REDZ Fynsmesteren På Øretævernes Holdeplads

Skateboarding På Skemaet

WDBM 10

Check Üp Michel Ravn Freddie Lonka Lauren Gehin

Vores KBH Intro Lukningen Af Mallorca Let It Rain Baby På Vandvognen I Emiraterne

102 106 110 116 122 126 150 152

10 Spørgsmål Til Mads Christensen Roskilde Er Som Et Godt Slam

Adventures In Creagerland Good Times And Sweatpants VHS

Ingen HD. Kun Ægte Skateboarding!

Gällerei

Wunderbaum 10 Kolofon

Redaktion: Per Andreasen Frederik Bengtsson Morten Westh Teit Andersen Emil Hvilsom Nis Andersen Thomas Damgaard-Jensen Søren Tolshave Ulf Aslak Design og produktion: Morten Bender Adamsen Korrektur: Per Andreasen Bjarke Hansen Forsidefoto: Jonas Skrøder, backside tailslide. Foto: Emil Hvilsom Tryk: Wunderbaum trykkes hos Scanprint A/S – et miljøcertificeret trykkeri i henhold til ISO 14001. Skogsfrisk!

Andedammen

Annoncesalg: Teit Andersen ads@wdbm.dk

Room In Hell

Oplag: 3.000 Udgiver: Sumostudio ApS Ansvarshavende redaktør: Thomas Elmkjær

WDBM 10

S10

WDBM 10

WDBM

SOT Y 2012 Hjalte Halberg Gav det til dato mest likede interview på WDBM.dk Blev pro for Polar Skateboards Indtog hovedrollen i klippene fra Nike SB’s tour til Shanghai Fyldte godt i The Polar Skate Co. Promo (nej, vi synes ikke, du er tyk, Hjalte!) Leverede en imponerende part i VoresKBH Plus en god håndfuld optrædener i forskellige klip, som kan ses ved at scanne koden

WDBM 10

S11

Check Üt Dennis R a smussen Tekst Thomas Damgaard-Jensen Foto Thomas Damgaard-Jensen

e g h a r længe villet skrive om min gode ven Dennis til Wunderbaum. Det har dog vist sig at være sværere end først antaget. Jeg forsøgte at interviewe ham, men et interview falder hurtigt til jorden, når interviewpersonen sjældent siger mere end 20 ord ad gangen. Men de 20 ord er til gengæld også altid de 20 sjoveste, man kommer til at høre hele dagen. Dennis producerer mere kvalitetsfooty og flere billeder, end nogen anden jeg har skatet med. Selvom vi løbende har brugt hans billeder til reklamer, facebook og i andre blade, er vi stadig endt med en kæmpe stak billeder. Han står op klokken lort om morgenen, tager på arbejde og bygger huse hele dagen. Når han så kommer hjem, er han stadig klar på at skate street til langt ud på aftenen hver eneste dag. Der er aldrig noget brok eller pis. Bare skateboarding.

S12

WDBM 10

Dennis havde indtil for nyligt en underbo, der var hoarder. Hun døde i august, men blev først fundet fire til seks uger senere. Efter så lang tid med et lig som underbo, begynder der altså virkelig at lugte af død. Det var dog først, da miderne begyndte at husere i opgangen, at folk fandt ud af, at det faktisk var et dødt menneske og ikke bare en rotte i et rør eller noget lignende. Selv da hun var fjernet, fortsatte alt med at stinke sur-sødt af død i lang tid derefter. Igen var der ikke noget brok eller pis, hans eneste kommentar, var at det da var lidt træls at være derhjemme. Dennis er en super vigtig del af den århusianske scene. Og jeg tror ikke, der er en eneste, der ikke er stoked på hans skating eller hans personlighed. Han skater hårdt, selv når hans gear er helt fucked. Han kan skate hvad som helst, uanset hvor sketchy situationen er. De mest fucked spots, regnvejr eller hvad fanden det måtte være. Lige meget hvilket spot vi kommer ud til, så kan man være helt sikker, på at Dennis ikke er den der bare sætter sig ned og chiller. Alle spots får en chance, hver gang! Bl.a. derfor har det også været så nemt at skyde så mange billeder med Dennis på så kort tid, for han leverer altid det han skal og til tiden – med en god attitude. Han leverer varen hver gang.

WDBM 10

S13

S14

WDBM 10

Check Üt Sebastian Niel sen

Tekst Frederik Bengtsson FOTO Thomas Damgaard-Jensen Ondskabsfulde detaljer om Sebastians privatliv Lasse Uttrup og Asmus Harm

er 15 år og kommer fra Silkeborg. Som de fleste andre på den alder, er han ekspert i hardflip, facebook og Instagram. Heldigvis er han bedst til hardflip, og derfor har han allerede fået samlet sig en solid stak sponsorer (DC, Cliché og Tensor). Sebastian er ikke kun blevet sponsoreret, fordi han kan lave hardflip. Som man kan se i de mange klip, der ligger med ham på nettet, har han en god og dyb trick-pose. Og til trods for sin ringe alder formår Sebastian at levere sine tricks med stil. Han ved godt, at han først rigtigt må begynde at drikke alkohol til næste år, men derfor kan han jo godt lige knække sig i Fælledparken efter et CPH Pro after party eller i sin kammerats seng eller ud over sig selv, eller når han er på skate camp i Paris. Faktisk kan Sebastian brække sig stort set alle steder. Vennerne fortæller, at Sebastian er en tøffelhelt, der har sin kæreste med i skatehallen hver aften. Lige nu er Sebastians kæreste på efterskole, så der er masser af tid til at hænge med drengene. Men gad vide om han skal have ”damen” med på næste DC tour, hvis den foregår i en af de weekender, hvor hun er hjemme fra efterskolen? I fremtiden planlægger Sebastian enten at blive pædagog eller købe sig en autocamper og køre rundt i Europa og skate. Han har dog tænkt sig at undgå Paris fuldstændig, fordi sidst han var der, blev han jagtet af en sur dværg, hvilket gav ham mareridt på hele turen. Til sidst bør det lige nævnes, at Sebastian slet ikke hedder Sebastian til fornavn. Han hedder Martin. Husk det til næste gang du ser ham. ebastian

WDBM 10

S15

Check Üt E m i l H a a rh ø j Tekst Morten Westh FOTO Jais Hansen

a n h e d d e r Emil men alle kalder ham Baxxel. Selv skolelærerne ovre på Bryggeriet kalder ham Baxxel. Faktisk er det kun hans mor og kæreste der ikke gør. Baxxel er 21 år gammel og er født og opvokset i Humlebyen på Vesterbro. Så da han startede med at skate for 8 år siden, var Enghave Plads og Copenhagen Skatepark selvfølgelig de lokale spots. Baxxel var faktisk så lokal i hallen, at han var den der havde kørt sit medlemskort allermest igennem et år. Hans loyalitet er nok også grunden til, at han er blevet taget under vingen, og nu har et lille deltidsjob derinde, både som lærer i skateskolen og omme bag kassen om fredagen. Med årene er han gået hen og blevet en særdeles talentfuld skater, der ikke er bleg for at hive et trofæ hjem i ny og næ. Han repræsenterer Sweet Skateboards, Converse, Quiksilver og Circus Circus i skrivende stund. Når Baxxel er færdig med sin gymnasiale uddannelse på Bryggeriet, er planen at skate og rejse for fuld tryk i et års tid. Han afviser ikke at skulle på skolebænken igen bagefter - højst sandsynligt med en handelsuddannelse i kikkerten.

Frontside ollie over sin teammate og gode ven Alexander Risvad.

S16

WDBM 10

Heelflip streetgap i den dyre ende af byen.

WDBM 10

S17

Hyss

[[‘mis-ch mischief ff]] mischief ‘mis-ch Action that annoys or irritates Action that annoys or irritates

WATCH THE SHOOT WATCH THE SHOOT

S18

WDBM 10

Follow us this fall at Sweetskateboards.com & fb.com/sweetskateboards Follow us this fall at Sweetskateboards.com & fb.com/sweetskateboards

Scan koden for at se video

Eller besĂ¸g www.circuscircus.dk

WDBM 10

S19

Check Üt

V iDle nl aæd s LAr s e n ldste teenager

i v e rd e n

Tekst Frederik Bengtsson Foto Morten Westh

sort kaffe, LP’er og skateboarding det er hovedingredienserne i denne unge mands liv. Det lyder som en kliché fra 70’erne, måske lige på nær skateboarding-delen, som her ville have været skiftet ud med en Puch Maxi, men under alle omstændigheder en sandhed. Villads er fra Vanløse – born and raised. Han går på skateboard gymnasiet i Malmø (som du måske har set i dokumentaren på theberrics.com). Så hver dag må han tage den lange rejse til Sverige og hjem igen. Tit og ofte stopper han ved Nørreport og smutter ned i Streetmachine for at hænge ud; i weekenderne arbejder han endda i butikken. Hans intropart for Habitat skateboards og footwear er netop kommet ud, og dér er det tydeligt at se, hvorfor han ikke kun har en plads bag disken, men også på teamet i Streetmachine. Villads kan ikke leve uden musik. Han tabte sin ipod i toilettet, og de par uger, der gik, inden han fik en ny, var han ved at gå til. Han var nærmest umulig at være sammen med. I stedet for 20 smøger om dagen nærmede han sig nok de 60. Han rystede på hænderne og kunne ikke fokusere på at skate. Selvfølgelig kunne han skate, men han kunne ikke lande sine tricks foran et kamera, hvilket irriterede undertegnede, da jeg, på daværende tidspunkt, var i gang med at filme en part med ham. Villads musiksmag understreger teorien om, at han er verdens ældste teenager, da det hovedsagelig er soul og rockmusik af ældre dato, som han lytter til. Neil Young er en af favoritterne, og derfor var det også et helt naturligt valg, da Villads skulle vælge en sang til sin Habitat intro part. Dog nyder han også en god flaske rødvin i selskab med Lee Fields. Apropos rødvin, så mener Villads at en god flaske helst skal nydes i bar mave. Så ser du ham i Kødbyen med nøgen overkrop, så ved du, hvad han har drukket hele aften. Næste år dimitterer han fra gymnasiet, og fremtidsplanerne står på noget med at rejse til USA, skateboarding og grafisk design. Igen - flere klichéer – men i skateboardverdenen findes der nærmest ikke andet, så hvorfor ikke hos Villads? Han har dog allerede bevist med sin videopart, at han både kan snakke snakken og gå gangen.

S20

igaret ter,

WDBM 10

S21

Check Üt K a s p e r aLk a ugesen a. K asper Gomez

Tekst Frederik Bengtsson FOTO Thomas Damgaard-Jensen

a s p e r e r 22 år og er born and raised i Vamdrup, men bor nu i Kolding og har pt. ingen planer om at flytte derfra. Sidste år blev han færdig som mediegrafiker, og han har netop fået arbejde. Selvfølgelig er han super lokal på Bowleren, og starter som regel sin daglige street session der. Tit kommer han aldrig videre, da det er samlingspunktet for skaterne i Kolding. Måske tror du, som mange andre, at Kasper hedder Gomez til efternavn, men det er kun et sejlivet tilnavn. Det stammer fra første gang, Kasper er i Aalborg. Han er 15 år gammel og netop ankommet til Vejgaard Skatehal. Da han præsenterer sig som Kasper, råber Theiss Lærkegård: ”Fuck Kasper Gomez” lige ind i fjæset på ham. Det viser sig, at Aalborg drengene har siddet og set Scarface aftenen før og moret sig gevaldigt over scenen, hvor Al Pacino rasende råber ”Fuck Gaspar Gomez!” Navnet har hængt ved lige siden. En af de ting, der kendetegner Kaspers skateboarding, er, at han altid går for sine tricks. Han kan ikke lade være og sparker aldrig boardet væk, selvom det ligger helt åndssvagt under ham, hvilket resulterer i de mest sindssyge slams. Når Kasper slammer, ser det nærmest ud som om, han er blevet smidt ud fra et fly og tilfældigvis rammer jorden lige midt i en trappe-session. Andre gange gør det, at han lander sine tricks hurtigt, da han ikke behøver at bruge tid på at spænde nosserne på for at gå for sine tricks. For tiden arbejder han sammen med Kolding kommune og foreningen Skate6000 på at få en cementpark bygget. Det ser positivt ud, og med lidt held står parken færdig allerede næste sommer. Kasper skater for DC, Blind Skateboards, Royal Trucks og Streetammo.

S22

WDBM 10

Switch 360 flip med tømmermænd og mange timers demo i benene.

Frontside flip over en af SEB-spottets mange vand-skatestoppere.

WDBM 10

S23

BREV KASSEN Høllywood

Supreme sølvpapirshat

Mallgrab

Kære Wunderbaums brevkasse. Hvorfor har de bygget en hollywoodrampe i fælledparken? Hvorfor staves Mønster energy drik med Ø når det udtales Monster -og hvilken energidrik er egentlig den mest real?

Hey hvor kan man købe supreme caps de er nice

Hej Wdbm Kan det passe at man ikke må holde sit skateboard i trucken? Hvorfor det og hvad forskel gør det, hvor man holder?

KH Peter Mygind Kære Peter Mygind Er du klar over, hvor mange mænd, der ikke sparer op til deres alderdom? Hvordan skal de finansiere deres otium hvis ikke gennem de stakkels sønner, de presser ud i halsbrækkende rotationstricks og “hold mig bare i hånden, mens du lærer det”-boardslides? København er det nye Hollywood og fædre på Østerbro er de nye hockeymoms. Hvis der findes en energidrik, som er real i forhold til skateboarding, må den være at finde blandt annoncørerne i det her blad. De fleste er real, når det kommer til hjertebanken, uro i kroppen og risikoen for at omkomme. Mvh Per And

S24

WDBM 10

hilsen villads Hej Villads Man kan ikke købe Supreme caps. Jeg har ved to lejligheder været i New York og opsøgt det snobbede fravær af betjening, jeg havde hørt så meget dårligt om. Men i stedet for sløset brug af meget dyre kvadratmeter kunne jeg begge gange opleve en facade af brunt papir. I døren gjorde et skilt opmærksom på, at butikken var under ombygning. Det oplevede jeg altså to gange med to års mellemrum. Så det er helt tydeligt, at Supreme er en illusion, som nogle ”hippe” fyre bruger mange ressourcer på at opretholde. Det mest uhyggelige er, hvor stor sammensværgelsen er. Three Six Mafia er med i den. Adskillige pros er med i den. Nike er med i den. Medierne er alle med i den. Ja, mange er dine venner er måske en del af forestillingen, uden du ved det. Herfra har du et valg. Du kan tage den røde pille, og så vil jeg vise dig verden, som den virkelig ser ud. Eller du kan tage den blå pille og fortsætte med at stræbe efter caps, man ikke kan købe. I al fortrolighed Per And

Niels Anderson Rudkøbing Hej Niels Man må selvfølgelig gerne holde sit skateboard på den måde, man bedst kan lide at holde det. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du benytter dit skateboard til grinds – tricks hvor dine trucks er alene om at bære din vægt – vil dine trucks ikke længere være så velegnede håndtag. Du vil få beskidte hænder og risikere at skulle starte og afslutte enhver session med at fjerne metalsplinter fra dine hænder. Jeg kan også afsløre for dig, at det sjældent er en god idé at bære boardet med grippen ind mod dit tøj – ikke mindst hvis du bare har et skateboard i hånden for at få tøserne til at se på dig. Mvh Per And

Homoseksuelle pressureflips

Kære Benjamin

Hej Wdbm

Hej Wdbm!!! jeg har 2 spørgsmål1!! Hvem fra wdbm redaktionen er bedst til pressureflip? er der nogen fra wdbm redaktionen der er bøsser?

Pik mod grip! Mvh Per And

Jeg er en dreng på snart 12, som har en kæmpe problem. Min far vil så gerne have, at jeg kører på løbehjul……… Hvad gør jeg?

hilsen en chilleren man CASPER DAHL

Hej wdbm

Hilsen anonym Østerbro, København

Hej Casper Hvor “chilleren” er det lige at skrive hele sit navn med stort? Hvilsom burde kunne buste nogle pressureflips ud. Men FB er den eneste fra redaktionen, som skatede, da man lavede pressureflips for alvor, og han insisterer også på, at han er den bedste af os. Mht. dit bøssespørgsmål, så kan vi røbe, at pigerne på redaktionen ikke er bøsser. Knuz Per And & FB

Friendly fire Kære Brevkasse Jeg har fandeme læst det her wdbm i noget tid nu synes jeg og synes det er skide underholdene (ja - også når man sidder og skider) at læse fra cover til cover. Jeg har savnet at have et nyt wdbm blad mellem hænderne, men ved at når det nye kommer ud bliver der kigget mere i det end på porno i vores bofællesskab af tre skatere i det mørke sønderjyske. Dog kun til alle siderne er klistret ind i en blanding af griptape, lim, stickers og sikkert også sæd fra en der har skudt skævt eller faktisk bare haft et lille psykisk problem i forhold til hvad han tænder på. Men okay, hvem fanden (inkl. alle der læser dette hvis det ryger i bladet) tænder ikke på skateboarding? jeg tænder sgu rimelig meget på at lande et nyt trick eller bare lande et trick efter en milliard forsøg og indre blødninger. Det er sgu bedre end sex. Men nu ikke misforstå mig, sex er stadig rigtig rigtig rigtig godt!!! Nå, men meningen i det her er at I ved wdbm bare skal fortsætte jeres fede arbejde og smide klip efter klip op på siden, og så måske nogle flere blade? det ville altså være rimelig bred ymer med knæhøjkarse på toppen! Og til alle skatere, bare bliv ved med at sparke det bræt frem ad asfalten, det er for fedt at se den danske skateboard kultur blive større og større. Fred.

Jeg går ofte ture for mig selv om aften, ser på nattehimlen, stjernerne og drømmer om galaksen. Hvorfor er vi egentlig her? Altså ikke bare på jorden, men i det hele taget. Flere af mine venner har taget LSD, og de siger at det virkelig hjælper på forståelsen af det hele. Jeg har altid været bange for stoffer, og min ven siger, at man nemt kan blive sindssyg af LSD. Så det sprang jeg over. Nu har jeg fulgt hele projektet til dørs, og er nu begyndt at tage et nyt stof, som min ven har anbefalet mig. Det lugter lidt af brændt kat, smager af svovl, og giver mig kløe over hele kroppen. Men til gengæld føler jeg, at jeg flyver ud i universet og ser hele galaksen udefra. Jeg føler pludselig, at jeg ved hvad meningen med livet er. Og så kommer mit spørgsmål: Er det farligt? Og er det det værd? Kærlig hilsen Krokodillen, som gerne vil være anonym Hey Krokodillen Jeg har en ide om, at det er farligt, men det er også kun baseret på mine oplevelser til dagligt på Istedgade. Jeg er ikke læge, men jeg vil råde dig til at besøge én inden længe. Om det er det hele værd? Ja, det tror jeg egentlig, det er. Jeg er ikke selv typen, der tager stoffer, men jeg ser andre mennesker forsvinde ind i et andet univers (måske forsvinde ud i et andet univers?), og det er måske slet ikke så dårligt? Om ikke andet kan du jo altid se tv eller gå en tur, når du engang er færdig med at prøve dit nye stof. God fornøjelse, -FB

Hej Wdbm Hver gang mig og mine venner tager på Jarmers plads for at skate på vores løbehjul……… snart. Mvh. Anders Nissen

Venlig Hilsen Benjamin Kock

Hej og nej. Vi beskæftiger os ikke med løbehjul. Hverken på den ene eller den anden måde. -FB

hallo wunderbaums Jeg er begyndt og skyde noget video med et nyt kamera, men nu får jeg sku lidt røg fra mine venner for det. de siger det ik er ægte skateboarding og lyden er wack. mit kamera er top of the line hd med en ekstern mikrofon og alt det jeg filmer ser ud og lyder meget mere som virkeligheden nu engang gør end da jeg filmede med mit gamle sonykamera fra begyndelsen af 00’erne. skal jeg gå tilbage til mit gamle kamera for at holde den ægte eller skal jeg forsøge at overbevise mine venner om at det er okay med noget film som fylder hele fladskærmen og stereolyd som ikke lyder som om det er optaget gennem en dåse flåede tomater? skarpe skud fra Frank Filmerguy Hey Frank For det første: Dit kamera er ikke ægte skateboarding. Et kamera er et kamera og et skateboard er et skateboard. Man kan bruge de to ting sammen og lave fantastiske videoer. For det andet: Du skal altid holde den ægte, men igen har det intet med hverken dit kamera eller skateboard at gøre. Du skal ikke overbevise dine venner om noget. Dine venner skal nok komme til dig, hvis de vil have filmet noget. Og så til hele denne VX vs. HD debat. Jeg elsker, at man endelig kan filme skateboarding og få det til at se så naturligt ud. Jeg vil helst se tingene, som jeg så dem, da de blev filmet. Jeg ser ikke tingene i slow-mo eller i 4:3. Det flimrer som regel ikke for mine øjne, og jeg ser ikke tingene i røde eller gule farver eller i store, firkantede pixels. Jeg går for det naturtro look. Men det er jo bare min mening. Gør hvad du vil, så længe du dokumenterer noget fresh skateboarding. Tak for din indsats. Mvh -FB WDBM 10

S25

0 Sidewalk hjul 52mm

1 Chocolate hjul 54mm

2 Cliche hjul 53mm 3 Darkstar Speed Plus hjul 54mm 4 Selfish hjul 50mm 5 Girl hjul 51mm 6 Jägers hjul 52mm

7 Jägers hjul 52mm 8 alien workshop grant taylor 8” Der foregår en masse ting på dette Alien Workshop board, som vi har svært ved at tolke. Men det er et Grant Taylor board, og du kan helt sikkert køre stærkt på det.

9 alien workshop x keith haring jake johnson 8,5” Alien Workshop har teamet op med Keith Haring Studio og lavet en serie af 10 boards. Dette er Jake Johnsons model. 10 alis nicky guerrero cyclops 8,5” Det er 25 år siden, at Carl Madsen tegnede denne grafik til et af Nicky Guerreros pro boards for G&S. I dag er den blevet genoprykt af Alis. 11 alis sticker riot 8,25” Alis ’Sticker Riot’. Du slipper for selv at sætte stickers på! 12 almost chris haslam 8” Endnu en kyklop grafik. Chris Haslam board fra Almost. Det er Resin8, hvilket betyder at der er otte lag ahorntræ i boardet, for ekstra holdbarhed. 13 anti hero frank gerwer 8,38” Der er en klassisk Todd Francis streg på dette Anti Hero board, hvor en stakkels hund bliver forulempet af en due. 14 blind creager 8” Captain Creagers Cannonballs! Ronnie Creager pro model fra Blind. Også med Resin8 konstruktion. 15 chocolate gino iannucci 8,25” Den nye Chocolate ’Lids’ serie viser en masse frække motorcykelhjelme. Her ser vi Gino Iannuccis. 16 cliche pete eldridge 8,1” WDBM redaktionens favoritskater er blevet pro for Cliché. Dette er en af hans første modeller. 17 dgk x skate mental 8,06” DGK er gået sammen med Skate Mental til en dødsensfarlig kombo. Sizzurp!

S26

WDBM 10

Härdware

18 enjoi jose rojo 8” Craig & Karl har tegnet dette Jose Rojo board Enjoi. ’Bless This Mess’. 19 girl alex olson 8,375” Alex Olson board fra Girls nye ’Real Big’ serie. 20 habitat danny garcia 8,125” Nyt Danny Garcia Habitat board i harmoniske efterårsfarver. 21 jägers cheers 7,75” ’Strike’ modellen her er fra den nyeste landing af Jägers boards. Et simpelt logo board med Jägers’ klassiske kryds i baggrunden. 22 jägers king 8” Den billige King øl har fået skiftet kongen på etiketten ud med rapkongen Biggie på dette Jägers board. 23 jägers tribute 8,25” Jägers teamet vandt ’The Quest of Honor’ i år og har lavet dette board som en hyldest til de lokale på Jägers. 24 lockdown brian wenning 7,75” Brian Wennings liv i New Jersey har været en sand gyser. Nyt board fra hans eget mærke Lockdown Skateboards.

25 real x haroshi 8,25” Haroshi er en japansk kunstner der laver kunst ud af brugte skateboards. I denne collabo med Real, har han lavet en brandhane.

Pröducts Im F ok us

26 selfish sellout 8” Vi gætter på at Jereme Rogers langer ud efter Flip med dette ’Sellout’ board som er en del af Selfishs første ’Rip Off’ serie. 27 selfish terell robinson 8” Selfish ’Jersey’ board med Compton udskuddet Terell Robinsons navn under. 28 skate mental c3po 8” Dette ’D3PO’ board er oprigtigt en idé af Søren Enevoldsen, som han mailede ind til Skate Mental. Den blev taget varmt imod. Well done master! 29 zero jamie tancowny 8,25” Jamie Tancownys nyeste Zero grafik med et blodsprængt øje på. Han har tydeligvis altid haft issues med sine øjne. 30 royal wes kremer truck Royal truck med velkendt marijuanablad på hangeren. Ja, det er Wes Kremers model. 31 Tricky wrench Tricky Wrench skate værktøj. Den kan både åbne bajere og samle skateboards. Og så fylder den næsten ingenting.

WDBM 10

S27

0 2bop 2BOP laver gamer relateret tøj. Og med dette Biggie citat, kunne de både være gamernørder og hip-hop på samme tid. Snedigt! 1 achtungmaskin T-shirt fra det nye mærke Achtung Maskin. Lad dig ikke narre af navnet. Achtung Maskin er dansk. 2 alis thermal jacket Hold varmen med en Alis termo jakke og et kæmpe blålyn i mundvigen.

3 anti hero gerwer Den forulempende due slår til igen. Denne gang på en t-shirt fra Anti Hero. 4 brick harbor 5panel cap Brick Harbor 5-panel cap med vandcamouflage på skyggen. 5 brick harbor crewneck Brick Harbor trøje til the Aalborg city rats! 6 chocolate tee Klassisk Chocolate t-shirt foran. Men på ryggen er der butterflyknive. Det må I i en skateshop for at se. Chop chop! 7 dc centric s ’Centric S’ er Josh Kalis’ seneste pro sko fra DC.

8 dgk ghetto Ghetto all day every day! DGK t-shirt til Ishøjs byrotter. 9 fourstar HASH tee Den her Fourstar t-shirt hedder ’Hash’ så vi var selvfølgelig meget spændte, da vi pakkede den ud. Der var dog intet hash-agtigt på den, og den lugtede ikke engang af ryger. Godt det samme! 10 fourstar tee Fourstar t-shirt med et flot sømandstatoveringslogo foran og bagpå. 11 girl pretty sweet Den her Girl t-shirt er ligeså ’Pretty Sweet’ som videoen. 12 habitat austyn Austyn Gillette’s pro sko fra Habitat. Her i jordfarver, som Habitat bedst kan lide det.

13 huf high times Så var der endelig noget med rygeren på. Huf x High Times collabo t-shirt.

S28

WDBM 10

Söftware

14 huf mateo Huf ’Mateo’ sko. 15 huf tee Huf logo t-shirt. 16 jægers hoodie Jägers hättetröje med skateboardhanen på. 17 lockdown Lockdown t-shirt med en hækkesaks på. Chop chop!

18 mike taylor s Michael Taylors nyeste pro sko fra DC. 19 jægers Tee Jägers tee med skateboardhanen på. 20 streetammo hue Streetammo fold up hue til de kolde vintermåneder. 21 streetammo zip hood Streetammo hættetrøje med en lækker lille læderpatch på brystet.

22 zero tancowny Jamie Tancownys blodsprængte øje kan også fås på t-shirt. 23 HUF Cap Snapback fra HUF.

24 STreetammo Cap SA Snapback. 25 Alis Cap 5-Panel snapback.

Pröducts Im F ok us

WDBM 10

S29

S30

WDBM 10

Rasmus Sand a.k.a. Hovedet har været et smut over dammen til USA. Turen var fucking sjov, men ændrede samtidig hans syn på skateboarding. Han fandt ud af, at vejen til pro-status ikke kun går gennem trickposen, men også gennem facebookopdateringer, Instagram og Twitter.

USA

Hovedet vs.

Tekst Nis Andersen Foto Frederik Bengtsson

t t

Vinteren er lang herhjemme, og vil man mere end at blive en hal-abe, skal der noget streetskating i benene. Rasmus Sand tog derfor et smut til staterne for at prøve lykken, få sol, skate og skate noget mere. I USA boede han i Thrasher’s berygtede skatepark, Double Rock. ”Det var alt for vildt. Så fucking sjovt. Der var masser af pros, som kom og skatede hele tiden,” Det var dog ikke altid uden nerver, at Hovedet sprang på boardet, når eksempelvis Peter Ramondetta eller Frank Gerwer dukkede op. ”Til at starte med var jeg nervøs. Så var jeg ekstra stoked. Men efter ti minutter skater man bare en session, som var det med ens venner derhjemme. De er jo bare skatere som én selv,” fortæller han. Har man set Rasmus’ klip fra Thrasher’s hjemmeside, er man da heller ikke i tvivl om, at han kan stå på skateboard og endda rigtig godt. Men Hovedet var ikke kun taget den lange tur for at skate i en hal. Keith Hufnagel hjalp Rasmus med at komme ud og skate en masse street, som Rasmus selv fortæller. ”Det var noget af det fedeste, når jeg var med ude og street-skate med Cody McEntire og Josh Matthews (som også skater for HUF, red.) fra Think. Det var super fedt at køre med dem rundt og skate hver dag. Man mødte en masse søde mennesker på den måde og skatede nogle fede spots,” Udover alle street-missionerne med Think-teamet var der også tid til at prøve kræfter med andet terræn. For som de

WDBM 10

S31

S32

WDBM 10

Switch crooked grind - på Beethovens storetå.

fleste, der har fulgt med på WDBM.dk, nok har lagt mærke til, kan Rasmus nu også destruere en bowl. ”Jeg skatede rigtig meget bowl derovre. Jeg har fået et andet syn på, hvad der er sjovt at skate. Nu skater jeg mere streety ting, bowl og downhill.” siger han og griner. På de mange street-missioner mødte Rasmus en masse skatere, der, som ham selv, også var derovre for at prøve lykken. Det var dog ikke lutter glade dage, som mødte ham. ”Jeg mødte en masse skatere derovre, som stressede over at skulle være pros. De snakkede altid om opdateringer på deres Facebook, Instagram eller Twitter. Kids skal følge med i, hvad de laver. De sagde jeg skulle få mig en iPhone og begynde at opdatere. Det skal man åbenbart for at blive pro i dag. Det gælder om at komme i medierne, så folk kender ens navn,” siger Rasmus. Sådan ruller Hr. Sand dog ikke, da han hverken arbejder med iPhone eller sociale medier. ”Sådan ser jeg ikke på det. Man skal bare skate og have det sjovt. De følte sig tvunget til det af deres sponsorer, fordi de skater for Mountain Dew eller noget. Jeg gider ikke føle mig tvunget af min sponsor. WDBM 10

S33

Bs. lip to bs. nos blunt slide to fakie

S34

WDBM 10

Ollie Foto: Emil Hvilsom

WDBM 10

S35

Velkomsten fra Keith Hufnagel og Brad Staba: You better rip motherfucker or else it's DC + Plan B.

S36

WDBM 10

De skal ikke bestemme, hvad jeg laver og gør. De kan selvfølgelig spørge mig, men hvis jeg ikke har lyst, gør jeg det ikke,” slår han fast. Rasmus har da heller ikke oplevet den type pres fra sine egne sponsorer. ”HUF forventer bare, at jeg går i hans tøj. Han er mere afslappet. Faktisk forventer han ikke særlig meget af nogen på teamet, andet end at vi skater en masse street og hygger os med det. Det er super rart, at der ikke er pres på,” siger Rasmus. Har man set Hovedet skate, er man da heller ikke i tvivl om, at denne filosofi passer til ham. Nu har jeg været på diverse ture rundt om i det danske land med Rasmus, og imens vi andre lige skal vågne med morgenkaffen og en croissant i hånden, kan man være sikker på, at han allerede har sat de første tricks, og en linje eller to er kommet i kassen. Dette til trods for at han natten før ikke har været genert med de våde varer og efter andres standard burde ligge med tømmermænd i sengen. For Hovedet var turen til USA en drøm, samt en chance for at se mulighederne an derovre. Men som med alt andet findes der også en bagside af medaljen. Drømmen om at blive pro skateboarder har vi nok alle haft, men det er de færreste, der véd, hvad der skal til for at nå dertil. Oplevelsen har dog ikke slået benene væk under Rasmus. Når vinteren banker på døren herhjemme, og vi andre smutter i den lokale skatehal, pakker Rasmus sydfrugterne og smutter til USA igen. Men denne gang bliver det anderledes og med et mål for øje. ”Jeg håber på at komme lidt mere igennem. Jeg vil rigtig gerne med på nogle af de amerikanske tours rundt i landet sammen med dem derovre fra. Men nu, når jeg tager derover igen, så er det mine venner, som jeg besøger og bor ved. Det er mega fedt. Så er det noget helt andet end bare at tage derover alene,” siger Rasmus. Turen har også åbnet hans øjne for, hvad der er sjovt at skate. Den har givet ham en masse nye venner og ikke mindst skabt muligheden for at komme tættere på drømmen om at kunne rejse og skate på samme tid. ”Jeg forventer ikke at blive pro, men vil bare rigtig gerne rejse rundt i verden og opleve en masse ting og samtidig kunne skate og gøre det, jeg holder allermest af,” siger Rasmus i telefonen direkte fra Kastrup Lufthavn, hvor han i skrivende stund er på vej mod varmere himmelstrøg. Denne gang går turen til Mallorca for at filme til VoresKBH.

PETER RAMONDETTA

DEALER INFO: CALIFORNIA SPORTS +45 33 63 03 30

WDBM 10

S37

HENRIK M y F a v o r i t e EDELBO Thing J

Science Fiction, og min kærlighed er ligeligt fordelt over bøger og film. Genren er for mig et vidnesbyrd om menneskedyrets uudtømmelige og kreative forestillingsevne. Fra rumoperaer som Solaris og 2001: A Space Odyssey til postapokalyptiske dystopier som Soylent Green og Greybeard er Science Fiction en metaforisk litteratur, som repræsenterer verden uden at forsøge at reproducere den. Heri ligger genrens største styrke, idet man gennem en antaget afstand til den verden, vi lever i, får et andet og mere afkoblet perspektiv på vores egen virkelighed. En virkelighed, som ofte kan virke fastlåst og givet, uden den mangfoldighed af muligheder, som faktisk ligger for fødderne af os. Vi bilder os ind, at vi har valget mellem en rød eller en blå verden, og vi kan ofte have en tendens til at have skyklapper på for andre muligheder. Science Fiction kan, som et psykedelisk stof, åbenbare et væld af tænkelige scenarier, samt det faktum, at det er summen af 7 milliarder menneskers fantasi og kreativitet, som i sidste ende skaber vores fremtid. Dystopiske værker som Earthworks er en indtrængende advarsel om konsekvenserne af vores ensporede og firkantede samfundsstruktur, hvor mere optimistiske fremtidsforestillinger som Childhood’s End er et håb om, at mennesket åbner øjnene og udnytter sit fulde potentiale. Science Fiction er både en advarsel og en opmuntring. Og farverige historier om rumskibe, eventyrlige væsener, alternative virkeligheder og fremmede planeter gør, at den for mig er den mest interessante genre.

S38

WDBM 10

eg elsker

Sci-Fi

Anbefalinger Bøger

The Coming Race (Edward Buler-Lytton) Brave New World (Aldous Huxley) The Forever War (Joe Haldeman) 1984 (George Orwell) Non-Stop (Brian Aldiss)

Film Rollerball (Norman Jewison) Soylent Green (Richard Fleischer) Solaris (Andrei Tarkovsky) 2001:A Space Odyssey (Stanley Kubrick) Dark City (Alex Proyas) Brazil (Terry Gilliam)

WDBM 10

S39

S40

WDBM 10

JESUS M y F a v o r i FERNANDEZ te Thing Foto Jesus Fernandez Portræt Foto Roger Ferrero

F e r n a n d e z is a professional skateboarder from Spain. He’s originally from Madrid but now lives in Barcelona with his wife and son. For the past couple of years he has been traveling back and forth between the States and Spain filming for the current Girl/Chocolate video Pretty Sweet. Jesus is sponsored by Chocolate skateboards, Royal Trucks, and Lakai Footwear. esus

1 The Coffee Cup: This is my favorite cup for the morning coffee. But, it was really a gift from me to my wife. The photo is of my son Billy when he was one year old. We went to Formentera (a small island south of Ibiza) for vacation and we had an amazing time there. 2 The knives: These knives are two of my favorite things but I don’t even know why. I just like them a lot. One is from Spain and the other one is made in the USA. 3 The book: This book is another one of my favorites things. It’s about a singer from Spain. Camaron is a flamenco singer. I really enjoy Camaron singing sometimes. Flamenco is a really beautiful thing if you are able to understand it. Anyway, the book is about Camaron, his friends, and family. There’s also photos of his concerts and stuff like that.

WDBM 10

S41

Tekst Nis Andersen FOTO Nils Svensson

S42

WDBM 10

Shanghai

上海

i h a v d e længe talt om, hvor vi skulle hen på tour, og siden vi ikke havde været på én eneste tour hele året, var vi opsatte på at tage lidt længere væk end den sædvanlige Jyllands- eller Barcelonatour. Det var dog stadig en overraskelse, da Danijel Stankovic, aka Jugga, mailede ud, at turen gik til Kina, nærmere bestemt Shanghai. Vi fik derfor travlt med vacciner og visa. Den 12 timer lange flyvetur stod på masser af film, mad og lidt sprut til at sove på.

t t

Ta x a - M i k e Vi ankom til Pudong International Airport i Shanghai omkring kl. 6.30 og besluttede os for at tage en taxi til hotellet. Da vi var syv gutter, fordelte vi os ud i to taxaer. Selvom det var tidligt på morgenen, var der tæt trafik på motorvejen. Vi kunne hurtig

WDBM 10

S43

mærke, at vores taxamand ikke var helt sikker på ruten til hotellet, hvorfor han desperat forsøgte at følge de andres taxa foran os. At følge med den forreste taxa krævede dog visse uregelmæssige manøvrer på den tæt trafikerede motorvej. Han var ikke bleg for at overhale mellem to biler eller indenom i nødsporet. Med andre ord fyrede taxa-Mike rundt i alle vejbaner uden at blinke, alt imens dødens angst havde spredt sig mellem os. Selvom han overtrådte samtlige færdselsregler, der i Danmark ville havde kostet en permanent frakendelse af kørekortet, kunne han ikke følge med den forreste taxa. Dette resulterede i en misset afkørsel, hvorefter chaufføren hårdt hev i håndbremsen, smed bilen i bakgear og bakkede i det inderste spor mod trafikken. Jeg kiggede på Anton, der smilte panisk, imens jeg febrilsk klamrede mig til håndtaget i loftet. Efter en times nervøs svedetur ankom vi til hotellet og steg rystede ud. Endelig var vi fremme og kunne slappe af.

S44

t t

M arm o r o g M assa g e Shanghai er den største by i verden målt på indbyggere - cirka 23 millioner. Lægger man det sammen med, at byen er på størrelse med Sjælland, er det kun naturligt, at byen myldrer med mennesker, biler og motorcykler overalt. Larmen er konstant og bliver til en uafbrudt ringen for ørerne. Dette holdt os dog ikke fra at springe på vores boards og cruise byens gader. Shanghai er nemlig belagt med marmor og åbne pladser. Kombineres de to elementer bliver resultatet selvsagt et utal af skatespots. For at finde frem til de rigtige jagtmarker, havde vi allieret os med den lokale filmer, Charles Lanceplaine. Charles kender Shanghai som sin egen baglomme, og ville typisk smide os ombord på en taxa og på kinesisk angive destinationen. Uden den fjerneste

WDBM 10

上海 “Dernæst faldt blikket på genstanden for damernes opmærksomhed. Det, som mødte vores øjne, var både komisk og trist på én og samme tid.”

WDBM 10

S45

S46

WDBM 10

上海 anelse om, hvor vi skulle hen, eller hvad vi kunne forvente os, ville turen typisk, grundet byens enorme størrelse og de mange biler, tage omkring en times tid. Et skate-spot i Shanghai er ikke helt som herhjemme. Typisk er det en marmorbelagt havnefront eller et boligområde på størrelse med København. Her kunne vi så bruge resten af dagen og natten. I Shanghai er et skate-spot ikke bare en lille afgrænset plads, men derimod ville spots typisk ligge side om side mellem de høje bygninger. Vi brugte derfor meget tid på at cruise rundt i de forskellige bydele. Lige meget, hvor vi kørte hen, ville der med garanti være et nyt og endnu mere imponerende skate-spot. Efter fire-fem dage begyndte mætheden at melde sig. Vi kunne ikke længere stilles tilfredse med en perfekt marmorcurb. Det var derfor ikke ubelejligt, da vi på femtedagen stod op til silende regnvejr og tog en tur til fake-marked og dernæst et luksus spahus. Sidstnævnte bød på massage, sauna, spabad og ikke mindst, all you can eat. Dagen var reddet og vores ben ligeså. Som Hjalte plejer at sige ”Husk kun at skate de spots du synes er fede, ellers bliver du alt for hurtigt ødelagt i benene”. Det er bare sjovt, at Hjalte ikke selv lever efter sine vise ord. Han skatede konstant, hvilket også kunne ses på det video, vi fik filmet. Det var derfor heller ingen overraskelse, at turen kom til at hedde ”Hjaltefar goes to China”. Hvis man ser klippet fra touren, vil man opdage, at en del af skatingen foregik om natten. Grundet de cirka 23 millioner indbyggere var mange af de spots, vi havde udset os om dagen, stopfyldte med mennesker i dagtimerne eller under opsyn af en sikkerhedsvagt, der ikke brød sig om skateboards. Mange af dagene stod derfor på nightsession rundt om i Shanghai centrum.

t t

P imp d a d d y - m o rfar Når den ikke stod på natlig uro i gaderne, søgte vi ind i én af de utallige natklubber, der prægede tagetagerne i de omkringliggende højhuse. Her forsøgte vi at forbrænde nogle kalorier til rytmerne af lady Gaga i elektronisk forklædning, alt imens en flok black-tip hajer svømmede forbi i det 12 meter lange Dom Pérignonakvarium. Selvom den lokale skater Stephán havde fået os på gæstelisten og instrueret os i at tage skjorter på, følte vi os ikke specielt VIP. Tværtimod følte vi os ved siden af det normale klientel. Rundt om i natklubbens aflukkede båse var der fyldt med sparsomt påklædte,

WDBM 10

S47

S48

WDBM 10

上海

unge kinesiske piger med alt for meget sminke smurt ud i ansigtet. Vi undrede os over, hvad de flokkedes om, og dansede tættere på én af båsene. Det første, der tiltrak vores opmærksomhed, udover damerne, var de mange, unormalt store flasker champagne. Dernæst faldt blikket på genstanden for damernes opmærksomhed. Det, som mødte vores øjne, var både komisk og trist på én og samme tid. Midt mellem pigerne sad en overvægtig, grå, gammel mand, som for længst havde rundet pensionsalderen. ”Dance baby! Dance for papa!”. Det var som at se sin morfar i en pimpet udgave. Vi besluttede derfor hurtigt at trække tilbage til dansegulvet, hvor pimpdaddymorfar og hans venner måtte komme til kort, eftersom de sandsynligvis skulle medbringe rollator og hjemmehjælper for at stå op.

G o th - sti l e n På trods af at verdens største skatepark ligger i Shanghai, er skateboardscenen relativ lille. Det var småt med lokale skatere, hvilket også kunne ses på de mange kilometer uberørt granit og marmor. Det var tydeligt, at den kinesiske/shanghainesiske skatescene ikke var blevet ramt af ”jeg bygger beton og laver lidt graffiti”moden endnu. Nej, størstedelen af de lokale skatere kørte deres helt egen rockede, goth-agtige, emo-stil,

hvilket eksempelvis indebar bootcut bukser, stramme T-shirts og fedtet, kort hår i forskellige farver. Dog var størstedelen af byens skaterne fra andre lande og enten på ferie, skatetour eller midlertidigt bosat. Der gik også kun et par dage af vores ophold, før vi hørte rygter om, at den franske veteran Luy pa Sin ville gæste millionbyen, da han skulle filme et klip for Helás Caps. Den gamle pariserrotte skatede som en gal, men kunne ikke helt følge med Hjalte og måtte kapitulere med et flækket øjenbryn. Han kunne derfor ikke skate. Men ryge og drikke kan man jo altid, og det gjorde han så, når vi sluttede dagens session på det lokale skate-spot, Love Park, på hjørnet af Peoples Square i downtown Shanghai. Skal du en dag til Shanghai og har du tilfældigvis dit skateboard med i kufferten, kan det kun anbefales at lægge vejen forbi ”Love Park” og tage en session med de lokale. Og får du serveret tørret vandmand eller råddent/ langtidslageret tofu skal du ikke blive genert, men tage det som en oplevelse. For maden kan være lige så god, som den kan være anderledes. Har man lyst til at opleve, måske, verdens bedste skateby og en anderledes kultur, så er Shanghai et must see. Som Etta Cameron ville sige, Fire store stjerner herfra.

B WDBM 10

S49

S50

WDBM 10

Looking Back

Over Kreiberg’s shoulders Tekst Morten Westh FOTO Danijel Stankovic

o m d u kan læse i interviewet med William Frederiksen, synes han, at meget af charmen ved CPH PRO er, at man har chancen for at hænge ud med sine helt store idoler. Man må sige, at Magnus Kreiberg greb chancen i år. Der var nærmest ikke en pro skater, der ikke sad på hans skuldre til sidste aftens afterparty. Faktisk findes der så mange billeder, at vi ikke kunne have dem alle med i bladet.

Her kan du se de allerbedste.

WDBM 10

S51

TheBossShop.dk S52

WDBM 10

Nicolai Minde - ss heel

WDBM 10

S53

e d

Hvad er dit fulde navn? Mads Ekdal Van Rerup Von Dahldorph

Hvorfor bliver du kaldt Redz? Det startede med Nillo, Gade og Dino kaldte mig Rødovre, så sneg den sig over til Red-over og så blev det bare til Redz.

Hvor mødte du dem henne? Det startede med, at jeg mødte Nillo i Holmehaven, så tog vi op på Jägers, hvor jeg så begyndte at skate ofte og der mødte jeg så Dino, Gade, Joshua, dig [Teit Red.] og Morten.

Hvor bor du henne? Møjlnerparken, Nørrebro.

Mjølnerparken er klassificeret som en reel ghetto. Hvordan kommer det til udtryk og hvordan påvirker det dig til daglig?

Rødovre begyndte at ryge for meget hash og blev brianer og købte knallerter osv. Jeg blev bare ved med at skate. Scenen er helt klart meget federe her i København, end den er i Rødovre. Det siger sig selv.

Hvordan fandt du på at stå på skateboard? Multihallen åbnede. Så fik jeg et gammelt board, af en mine venner; trucken var knækket men det var jeg ligeglad med. Jeg gik faktisk også til Jiu-Jitsu, men det droppede fordi, jeg hellere ville skate.

Hvad er dine 3 yndlings spots? Jeg skater jo ikke det samme spot hele tiden og der er jo mange spots. Men jeg kan godt lide Kildeskovsrailet og taget på Tagensbo Skole. Derudover ved jeg det sgu ikke lige. Bare street.

Hvad laver du når du ikke skater?

I forhold til der hvor jeg kommer fra, så er det paradis på jorden. Befolkningen er meget blandet, men jeg blender godt ind.

Knepper kællinger. Ej. Jeg chiller bare. Er lidt ind og ud af arbejde som tømrer. Jeg ryger ikke hash mere. Jeg chiller bare.

Hvordan er skate scenen, der hvor du bor nu, sammenlignet med hvor du voksede op i Rødovre?

Hvad er historen om din albue - og giver den bedre balance i feeble?

I Mjølnerparken er der ingen skatere. Men lige rundt om hjørnet, er der mange. Det er jo København er der mange, det er jo skatescenen. I Rødovre var det bare Multihallen. Dem jeg skatede med i

S54

WDBM 10

Tekst & FOTO Teit Andersen

I følge Aske Stræde er det en speciel sygdom jeg har hvor jeg har en tredie testikkel i min højre arm. Egentlig skyldes det at da jeg var yngre smadrede jeg mit håndled, så jeg kunne ikke tage fra med hånden. Så begyndte jeg automatisk at

t t

WDBM 10

S55

lande på min albue, og så har jeg aldrig puttet is på den, så hævelsen lagde sig aldrig helt før jeg faldt på den igen og igen. Så nu er den bare hævet hele tiden. Og jeg kunne lave feeble før jeg fik den hævede albue, så jeg synes ikke at den hjælper.

Hvordan kan du være en skater, der er uddannet tømrer uden at ligne en af dem, der byggede fælledparken? Fordi jeg ikke gider at ændre min tøjstil, bare fordi det er in at bygge beton.

Er der nogle skateparks som har gjort særligt indtryk på dig pga virkeligt godt eller virkelig dårligt tømrerarbejde? Jeg er sgu ligeglad med tømrerarbejdet i sig selv. Nu har jeg jo hjulpet med at bygge en masse ting på Jägers. Men det ændrer ikke noget. Jeg er lidt ligeglad med, hvor godt tømrerarbejdet er, så længe jeg kan skate det, er det cool.

Hvad var det bedste ved at vinde Best Trick på railet på Roskilde Festival 2012 - at vinde eller at få mange ølbilletter? Det var helt klart at vinde. De der ølbilletter røg med det samme. Det var fucking svedigt. Jeg var pisse stiv, så jeg havde ikke lige set den komme. Så helt klart det at vinde. Hvor tit er det lige man vinder Best Trick.

Du er på mange punkter en af de mest undergrund skatere i Kbh. Hvordan er det dig muligt at holde den så ægte? Fordi jeg bare elsker at skate. For mig handler det ikke om at få anerkendelse. Det handler bare om at være ude med drengene, og have det sjovt. Det er jo det der holder en kørende, når man har det nederen. Og det er det der får en helt op at køre, når det går godt. Det er bare for the love of the game.

Hvis du kunne være en anden skater i en time, hvem skulle det så være, og hvorfor?

S56

WDBM 10

Baxel. Fordi Sweet er svedigt. [Griner]. Ej, jeg ved det sgu ikke. Måske Nillo fordi han er sådan en arisk dreng. Jeg ved ikke, jeg har ikke rigtig en yndlingsskater, men sådan en som Brandon Westgate, han klarer det jo meget godt. LIge at have det pop i en time det kunne være dope. Men skud ud til Baxel.

Hvad er din yndlings Jägers board grafik? Det er det blå board med crewet. Fordi crewet er på. Et Jägers board med drengene på, det er det svedigste. Helt klart.

Hvor ser du dig selv om 5 år? Her på den her sofa(Jägers HQ sofaen. Red). Forhåbentlig er jeg blevet bygningskonstruktør og så bare blive ved med at komme ud at skate og have det for sygt.

Hvem og hvad giver dig inspiration til at tage ud og skate hver dag?

Stiv eller skæv? Stiv, men før var det skæv. Ej, begge dele.

Rocafella eller Lasse?

Super Slæden, Jägers Crew og i det hele taget folk der er klar på at skate. Så er jeg klar. Jeg er altid klar på at skate. Hvis folk er klar, så er jeg klar.

Lasse.

Du er kendt for ikke at give op, når du prøver på et nyt eller svært trick. Hvad motiverer dig, til at blive ved, hvor andre ofte ville give op?

Street eller bowl?

Det er fordi jeg gerne vil lave tricket. Jeg bliver stædig, og fordi jeg så har kæmpet for tricket, så er det ligesom at tjene penge til føden, man bliver nødt til at gøre det. Sådan har jeg det. Det er wack at give op. Der er intet mere nederen end at bruge lang tid på et trick, og så ende med at give op. Det er fordi jeg gerne vil have den der følelse af glæde over at have landet et nyt trick eller have landet sit trick.

Rodney Mullen.

Hvad er din livret? Fisse. (Griner). Jeg ved det ikke helt. Chilli Con Carne eller Teits kødsauce.

Hvad er den bedste session for dig? Når vi er ude på nye spots. Ude at finde noget nyt. At skate i en skatepark kan godt være sjovt, men street er den bedste session for mig. Det holder mig kørende. Når alle drengene med er med. Teit, Thomas Gade, Nillo, Hubert og hvem vi ellers kan få plads til i Slæden, så er det god session.

Feeble eller croox?

To p 5

ere

Top 5 Danske skatere Hjalte Skrøder Balder Gade Nillo Top 5 Spisesteder Halifax Kebabish - Butter Chicken Bowlinghallen i Rødovrecentret Divans Pølsevognen i Kødbyen Top 5 Byer København Barcelona New York (der vil jeg gerne hen) Malaga Los Angeles (Fuck Rødovre)

Fee... Shit. Shit. Crooked. Ej feeble.

Street.

Tony Hawk eller Danny Way? Skate eller fisse? Fi. Ej. Skate! Der var jeg sgu lige ved at falde i.

Westgate eller Grant Taylor?

Top 5 Damer Amalie Scarlet Johansson Megan Fox Adriana Lima Dronning Margrethe

Westgate

Niyah Huston eller Paul Rodriquez? P.Rod

Top 5 Pros Brandon Westgate Grant Taylor Kyle Walker Bobby Puleo Dennis Businitz Top 5 Tricks Feeble grind Crooked grind Nollie heel switch heel crooked-til-bs smith Top 5 Video parts Ved det ikke, ser næsten ingen videoer.

WDBM 10

S57

Da vi skulle til at lave WDBM #10 – jubilæumsbladet – gik jeg i tænkeboksen over, hvem jeg ville interviewe og skrive om denne gang. Det var næsten i sidste øjeblik, det gik op for mig, at min egen chef og gode ven William Frederiksen kunne være et interessant emne i bladet. William har været involveret i størstedelen af de skateboardtiltag, der er sket i København de seneste 10 år. Heriblandt CPH Skatepark, Fælledparken, Nansensgade, X-Hall, Prags Boulevard, Lod67, CPH PRO og mere endnu. Vi mødtes over ’cubano toast’ på The Laundromat, hvor vi, i et par timer, talte om, hvad han render og laver.

Tekst & FOTO Morten Westh

S58

WDBM 10

Fynsmesteren

på øretæ ver n es h olde pl a ds

H v e m e r W i l l iam F r e d e ri k s e n ? Født i England i 1973. Som 9-årig flyttet til Svendborg, hvor han opvoksede og begyndte at skate. William vandt engang Fynmesterskabet, og var blandt andet sponsoreret af ’Tril og Rul’ i Odense. Han var flittig til at rejse landet rundt og skate alle konkurrencerne indtil arbejde, tøser og druk en dag blev prioriteret højere end skateboardet. Men da han som voksen kom ind på Danmarks Designskole og i den anledning flyttede til København, samlede han skateboardet op igen. Interessen for at tegne skateboardarealer i skoletiden begyndte også at vokse gevaldigt. William tegnede alle arealerne til Scandinavia Openkonkurrencerne sammen med Mark Fowlie, Simon Weyhe og Mischa Gundmann. Han begyndte også at være lidt med i foreningen Royal Copenhagen Skate, som på det tidspunkt havde kæmpet i mange år for at få en skateboardhal i København. ”Jeg havde gået på designskolen i fem år, men tog aldrig en rigtig afgang derfra. Jeg tog en bachelor. Jeg regnede med, at jeg skulle være selvstændig møbeldesigner, men så ringede Thomas Kring til mig en dag,” husker William. C o p e n ha g e n S k at e par k Thomas Kring var formand i Royal Copenhagen Skate. De havde omsider skaffet en hal til det, der skulle blive den første indendørs skatepark i København i meget lang tid. De skulle bruge en mand til at tegne og bygge streetarealet og spurgte samtidigt William, om han kendte en, der kunne være den daglige leder af skateparken. ”Jeg tænkte over det et par dage og kunne ikke rigtig komme på nogen, som ville egne sig til jobbet. Da jeg så hørte, at kommunen havde fundet en eller anden hiphop pædagogmakker fra Amager, som mente, at han var ’street’ nok til jobbet, tænkte jeg ”Fuck! vi er nødt til at have kontrol over det, så der ikke går helt ungdomsskole i den”. Så jeg søgte jobbet selv,” fortæller han. Og jobbet fik han, men det var en hård start for den nye skatepark. Den havde underskud på over en halv million kroner det første år. Der kom langt færre brugere, end de havde lovet kommunen, og der var for mange ansatte. ”Vi var nødt til at skære drastisk ned. Det var først i 2009, at vi begyndte at lave et overskud,” siger William.

t t

F æ l l e d par k e n Williams oprindelige karriereplan var at blive i skateparken i maksimalt tre år. Få det op at stå, holde et par arrangementer, finde sponsorer og så rykke videre. WDBM 10

S59

”Jeg skulle ikke være anlægsleder. Det, syntes jeg, lød rimelig kedeligt. Opstartsfasen lød spændende, men lige så snart det kørte på skinner, ville jeg finde noget andet at lave,” husker han. Den plan blev igen sat på standby, for Williams nye kommunale job viste sig at have potentiale og meget mere i sig end bare at lede en skatepark. Det hele startede med Fælledparken, som dengang var en ujævn asfaltplads med forfaldne ramper. Efter at have bevidnet adskillige håbløse projekter i Fælledparken årene igennem følte William, at der måtte ske noget. ”Nu brænder jeg virkelig for at sørge for, at kommunen ikke bruger penge på noget lort. Dengang de købte de der Rhino Ramps til Fælledparken… Og asfaltminiramper og ubrugelige snakeruns. Spild af penge!” siger han. Så William gik i gang med borgerinddragelse og brugerundersøgelser. Han lavede et projektforslag til kommunen, hvor han forklarede behovene, vedlagde undersøgelserne og sidst men ikke mindst et kæmpe billede af en betonpark. ”Jeg havde fundet et billede på internettet af den største, vildeste, mest gnarly betonpark overhovedet, som jeg printede ud og skrev ’Fælledparken anno 2014’ over, som den sidste side i mit oplæg,” siger han stolt. Han afleverede sit projektforslag, og først et år efter kom der en reaktion på det. Klaus Bondam var vild med idéen og ville gerne skyde nogle millioner efter det. De kunne nu gå i gang med at tegne og udarbejde en ny skatepark. ”Vi gik i gang med at planlægge, hvem der skulle ind over projektet. Rune Glifberg havde tegnet en bowl, og jeg pegede på Søren Enevoldsen til at tegne streetarealet. Men de fem millioner vi havde, var kun lige nok til bowlen,” siger William. Han ville have det bedste af det bedste. Derfor ville han søge flere penge til at finansiere skandinaviens bedste betonpark. Britta Krogh, der stod for udviklingsplanen af hele

”Nu brænder jeg virkelig for at sørge for, at kommunen ikke bruger penge på noget lort.”

S60

WDBM 10

Fælledparken, dedikerede en masse tid til at søge 180 millioner kroner til projektet. En dag meldte A.P. Møllerfonden sig på banen og tilbød at betale regningen, og lige pludselig så det meget lysere ud for skateparkens fremtid. 24 millioner kroner lysere. ”Ja, på vores andet brugermøde kunne vi så bygge hele lortet for 24 millioner. Men den første time sad folk kun og råbte op om, hvad de ikke ville have i skateparken i stedet for, hvad de gerne ville have,” siger William opgivende.

Kriti k o g b e e f Fælledparkens enorme betonpark blev bygget, og alle ser ud til at være glade for den. Men brokkeriet fyldte meget. I forhold til både Fælledparken og Copenhagen Skatepark har mange været efter William på diverse onlinefora. ”Folk siger aldrig noget konkret på internettet. Det er ikke berettiget kritik eller konstruktivt. Så det er svært at gøre noget ved det og handle på det. Hvis I ikke kan lide det, jamen hvad skal vi så lave om?” spørger William. ”Det kan tælles på én hånd, hvor mange mails jeg har fået om, hvad der skal bygges i hallen,” tilføjer han. Hvad der ikke kan tælles på én hånd er antallet af gange, William er blevet svinet personligt på internettets få danske skateboardfora. Hovedsagligt Skateboard.dk. Han har måttet lægge ører til en del udtalelser. Blandt andet at han slikker røv på Mærsk fonden, skubber sine egne interesser ind over skateparken, scorer kassen på CPH PRO og endda lukkede X-Hall ned for at få råd til en ny bowl i Copenhagen Skatepark. ”Jeg havde virkelig nedtur over det i starten. Da jeg tegnede det første areal til skateparken og byggede det, var der 100, der sagde ’Årh, det bliver for vildt!’. Og så var der én, der skrev ’Hvad fanden er det for en bong, der har tegnet det?’. Jeg synes, det var hårdt at blive kritiseret på den måde. Men det var i 2003, og folk er blevet ved lige siden. Jeg er blevet mere immun over for det. Én gang om året bliver jeg så provokeret af, hvad der står i ’Galdeblæren’ (Skateboard.dk’s forum, -red.), at jeg bliver nødt til at skrive en masse bandeord, og svine nogen til. Ikke fordi jeg bliver ked af det. Men fordi jeg virkelig er forundret over alle de mærkelige historier, der opstår,” siger han. ”Jeg kan ikke forstå, hvorfor folk ikke henvender sig noget mere. De første mange år i skateparken fik jeg hundredevis af mails fra rollere. Sjovt nok har jeg de seneste to år fået en milliard mails fra løbehjulere. Men mails fra skatere kan seriøst tælles på én hånd. Så skal jeg ind på nettet og læse ’Hvorfor fanden bruger i penge på en vert i Fælledparken, når lyset ikke

Farmand blaster en ollie over keglen, mens sønnike ser på.

engang virker?’. Jamen, hvorfor skriver du ikke bare, at lyset ikke virker i Fælledparken, så vi kan få det fixet?” siger William og tilføjer, at det kunne være sjovt at møde nogen face-to-face og skændes rigtigt i stedet for alle de rygtedannelser. ”Men det er sgu nærmest kun på Skateboard.dk, at jeg bliver svinet nu til dags. Er det egentlig ikke kun folk over 40 år, der læser den side?” siger han og griner. Han synes, det er pudsigt, at det er Wunderbaum og ikke Skateboard.dk, der tilbyder ham et interview.

hiphop pædagogmakker fra Amager, som mente, at han var ’street’ nok til jobbet, tænkte jeg ”Fuck!” … “

t t

”Da jeg hørte, at kommunen havde fundet en eller anden

Løbehjul Det københavnske løbehjulsdrama har ikke kun udspillet sig på internettet. William har også måttet kæmpe for at holde dem væk fra de steder, skaterne har arbejdet hårdt for at få. ”Min holdning var klar fra starten, da vi åbnede Copenhagen Skatepark i 2003. ”Fuck alt andet! Det her er til skateboard!”. Det er ikke fordi, jeg har noget imod løbehjul, BMX, rulleskøjter, fjernstyrede biler, kængurustylter og alt det der. Men de skal bare ikke være her,” siger William bestemt. ”Da jeg blev ansat i CPH Skatepark, var min første beslutning, at de ikke måtte komme her. Selv skaterne syntes, det var hardcore. Men hvis vi på noget tidspunkt ville have en chance for at blive taget seriøst, var det dér. Folk skal ikke tænke ’Nååh skateboarding er det der med graffiti, hip-hop og hash’. Vi er skatere, og sådan er det - ikke andet,” siger han. Det er en holdning, som de fleste københavnske skatere deler med ham. Og hvis man savnede involvering fra skaternes side, må man sige, at den kom frem i 2011, da det skulle slås fast, hvem Fælledparkens skatepark egentlig var lavet til. 300 skatere dukkede op til et brugermøde, hvor de havde medbragt interesse, kærlighed og knivskarpe argumenter. William var imponeret. ”Men jeg lover dig, jeg har brugt lang tid på det løbehjulsdrama i Fælledparken. Det er svært at forklare folk udefra, som ser det hele som det samme. Folk har rimelig nemt ved at forstå, at man ikke bare lige kan spille lidt hackysack inde på en fodboldbane, imens der er en kamp i gang. Men skateboarding er åbenbart et eller andet, som skal rumme det hele. Det synes jeg virkelig, alle skatere i hele verden skal prøve at modarbejde så meget som muligt, og bare holde det ren skateboarding,” fastslår William. ”De der klager fra løbehjulsforældre går altid på, at de ikke forstår, der ikke er plads til alle. Rend mig i røven! Forestil dig i Nørre Snedes fodboldholds træningstid at folk med håndbolde kom og skød løs over det hele. Der ville da komme slåskampe og alt muligt. WDBM 10

S61

”I og med at vi kan bygge om hvert år, så tillader vi os at være kreative.”

S62

WDBM 10

William påstår at han kun kan lave ollie, og snart er for gammel. Vi fik dog alligevel lokket ham op på bænken. Smith grind.

På dén måde synes jeg, vi som skatere har været utroligt overbærende med folk, der render rundt inde på vores arealer,” siger William. Han er svær at stoppe, når talen falder på det emne.

Ka n ma n g ø r e a l l e ti l fr e d s e ? ”Nej.” siger William og tænker lidt. ”Fælledparken er fedt, men er selvfølgelig ikke dét fedeste sted i verden. Der er altid noget, man kan udbedre, men den spænder fandeme bredt. Der er noget for enhver smag, og det synes jeg er det vigtigste, hvis man har så mange kvadratmeter at lege med. Det er straks sværere i Copenhagen Skatepark. Vi har ikke kvadratmeter nok til at lave noget for alle. Så 50 % bliver glade, og resten kunne bedre lide arealet før. Eller noget andet,” svarer han. ”Men i og med at vi kan bygge om hvert år, så tillader vi os at være kreative. Der er så mange steder, man kan tage hen nu til dags, hvis man vil skate noget standard. Når vi har chancen, kan vi lige så godt prøve at skubbe til nogen grænser.” H ø j e e n tr e pris e r William har også tit måttet lægge øre til brok over entrepriserne i Copenhagen Skatepark. Mange har foreslået, at man ikke bygger om så tit, så prisen kan sættes ned. Men sådan hænger det ifølge William ikke sammen. ”Entrépengene dækker vel 25 % af, hvad det koster at drive hallen. Og ombygning koster ikke særlig meget. Hvis vi holdt op med at bygge om, ville entréen stadig være den samme. Entréen dækker husleje, løn, rengøring og alt sådan noget drama. CPH PRO betaler halvdelen af ombygningen, og der bruges ingen kommunale midler på CPH PRO. Det er udelukkende sponsorpenge,” siger William. CPH PRO William nævner selv CPH PRO, som er gået hen og blevet en kæmpestor festuge med verdens største proskatere som gæster. Det startede tilbage i 2005, hvor William slog pjalterne sammen med Camilla Jane Lea og Simon Weyhe for at planlægge. De ville genskabe stemningen fra de originale europæiske konkurrencer som Mystic Cup, som de selv voksede op med. ”Hærg, druk, tøser, gnarlyhed ud over det hele med verdens bedste skatere. KUN verdens bedste! Det var dét vi ville lave,” siger William. Thomas Kring skaffede kontakt til Tampa-crewet, som gerne ville være med. Camilla tog til Los Angeles og var i praktik en måned hos Skateboarder Mag, hvor hun lukkede en hovedsponsoraftale med DVS. CPH PRO var nu næsten født. De tog alle tre til Californien for at finde flere

sponsorer til at finansiere gildet og samtidig få de store firmaer til at sende deres teamriders. Men.. ”Ingen vidste, hvem vi var. Næsten ingen gad sende teamriders. Jeremy Fox fra FLIP sad og lyttede tålmodigt til vores oplæg i 20 minutters tid og sluttede af med at sige ’Ja, det gider vi ikke. Men snak med Lance om den bowl i Fælledparken. Det lyder vildt,’” husker William. Det var svært, men de gik for den alligevel. Det var en succes, og CPH PRO er kun blevet større og større med årene. ”Det er blevet meget populært, ja. Men vi holder det stadig i Copenhagen Skatepark, selvom der kun kan være 800 tilskuere. Det er hyggeligt! De folk, der kommer, er dem, som bør være der. Ingen grund til at udvide til noget kæmpestort. Alle københavnske skatere har haft mulighed for at drikke whiskey med Dustin Dollin, hænge ud med Koston, ryge weed med Lewis Marnell. Opleve dem og hænge ud med dem. Det gør man til CPH PRO - vi har ikke noget VIP-område,” Siger William. Han synes, deres mål er ved at være nået med CPH PRO. ”Mange tror, at vi tjener kassen på det, og det kan jeg egentlig godt forstå, for der er overdrevet mange penge involveret i det. Og hvis vi ville, kunne vi også tjene en skilling på det. Men det er noget vi gør, fordi vi gider. Og når vi ikke gider mere, så stopper vi. Vi giver rigtig meget tilbage til skateboarding med CPH PRO. Ungerne får den største oplevelse, og vi får sat København på verdenskortet. Det er belønning nok i sig selv,” siger William.

”Jeg har fået et meget stort indblik i kommunalpolitik i København, og det er sgu ikke noget, der tiltaler mig særlig meget. Hvis jeg absolut skulle være noget i politik, så ville jeg være lobbyist. Der har man en mission og får brikkerne til at falde på plads, får opbakning og whatever, og pludselig har man skabt det, man gerne vil skabe. Alt det, der sker i skateboarding i København, er jo et resultat af lobbyisme i virkeligheden. Det er jo at vide, hvem man skal tale med, skrive til de rigtige mennesker og så videre. I er faktisk ikke de første, der spørger. Flere har spurgt mig, men jeg tror sgu ikke, det er den rigtige måde,” siger William efter lidt tænketid.

F r e mti d e n Filmer, fotograf, butiksindehaver. Man kan blive til meget i vores kultur, fordi man ikke lige er god nok til at blive sponsoreret. Men er parkdirektør én af dem? ”Hah! Jeg laver det, jeg laver, fordi jeg elsker skateboarding. Og her så jeg bare en mulighed for at gøre rigtig mange ting, der ville være sundt for skateboarding, frem for at der ikke skete noget. Det så jeg mit snit til, og jeg arbejder stadig med det, fordi der hele tiden kommer nye muligheder. Jeg tror, jeg kunne have brugt mine evner til masser af andre ting. Jeg ville nok kunne skabe lige så mange resultater i andre sportshaller, men jeg ville ikke gide, fordi det ikke er skateboarding. Hvis der lige pludselig ikke er flere projekter at hive i, hvis jeg en dag kun er skateparkleder, så finder jeg et andet job,” svarer William. I arbejdet for den københavnske skatescene har William krydset klinger med mangen en offentligt ansat og byrådspolitiker. Det har ikke givet ham lyst til selv at forfølge en karriere i politik. WDBM 10

S63

S64

WDBM 10

Skate board ing

p å s k em a et

Tekst Morten Westh Foto AFUK

for godt til at være sandt, at man kan have skateboarding på sit skoleskema, men ikke desto mindre kan det lade sig gøre.

på AFUK, det lader sig gøre. ”Akademiet For Utæmmet Kreativitet” kalder de sig. Det er en produktionsskole, og hvis du ikke ved, hvad det går ud på, kan jeg i korte træk forklare, at det er et ét-årigt skoleophold for unge under 25 år, der endnu ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse og ej heller er afklaret med deres fremtidige uddannelses- eller jobsituation. AFUK-værkstederne er usædvanlige. Her kan du ikke gå på et klassisk træværksted eller bygge og anlæg. Men hvis du derimod kan lide at slå en dobbelt saltomortale, vil du blive modtaget med kyshånd på g det er

Trowel team. WDBM 10

S65

t t

Ja, det lyder jo næsten

Martin p책 vej ned i en bs disaster.

S66

WDBM 10

S67

t t

“The Graveyard”.

Artistlinjen. Er du mere performertypen, der vil spille skuespil eller tale til forsamlinger, så står Kulturpiloterne klar med en plads til dig. De tilbyder en god håndfuld linjer på AFUK, men det mest relevante for Wunderbaum-læseren er nok linjen, de kalder Skateværkstedet. Hinnerk Petersen startede linjen i 2011 uden hverken at have en pædagog- eller læreruddannelse på CV’et. Derimod brænder han for skateboarding, er udadvendt og vil lære fra sig. Og det er netop essensen af AFUK, hvor miljøet næsten kan kategoriseres som hippieagtigt. På Skateværkstedet har du flere forskellige fag, der alle på et eller andet punkt kan drages sammen med skateboarding. I mediefaget kan du få lov at træne dine færdigheder med et kamera. Dette kan gøres i Copenhagen Skatepark eller ude på et streetspot, hvor eleverne tit laver skatevideoer eller tager skatebilleder. Mest mærkbart er nok byggedelen, hvor eleverne har dyrket den meget populære D.I.Y.-ånd, der florerer rundt om på kloden. Hverken lærerne eller eleverne havde nogensinde prøvet at blande beton, men det skulle ikke holde dem fra at kaste sig ud i det. Deres spot The Graveyard fik sit dystre navn på grund af placeringen klods op ad Vestre Kirkegård og ikke mindst på grund af en hjælpende hånd fra den lokale stenhugger, der donerede massevis af olieplader og kasserede gravsten til projektet. ”Det har været en kæmpe læreproces at bygge graveyarden. Det har i den grad rystet folk sammen. Alle vil jo gerne have, at deres skatespot bliver så godt som muligt, så de har virkelig gået op i det her,” siger Hinnerk, som glæder sig over succesen med deres første D.I.Y. spot. Elevernes sociale sider bliver også udfordret, når de for eksempel skal prøve at lære en hel skoleklasse at skate inde i Copenhagen Skatepark, som AFUK samarbejder meget med. De har også fået lov at få en stor portion ansvar, da eleverne alene skulle prøve at arrangere et stort event med skateboardkonkurrencer, DJ’s, bar og flere hundrede besøgende.

Jonas sweeper den nystĂ¸bte quarter.

S68

WDBM 10

Deres store ’twinkie’ speedbump er fyldt ud af mursten fra den gamle AFUK skole.

Den kontroversielle polejam, fyldt ud med en kasseret gravsten fra stenhuggeren.

“Hverken lærerne eller eleverne havde nogensinde prøvet at blande beton, men det skulle ikke holde dem fra at kaste

”Det er dét, hele forløbet handler om. At være i stand til selv at løse opgaver. Få sat ting i sving som man ikke troede, at man kunne. Skateboarding er et perfekt redskab til den personlige udvikling. Der er så mange muligheder indenfor skateboarding, og det giver ikke kun erfaring - det skaber også venner,” siger Hinnerk. Så hvis du er ung og uafklaret omkring din fremtid, er ét års kreativt skoleforløb måske sagen. Du kan følge med i Skateværkstedets aktiviteter på Facebook. Bare søg efter AFUK.

sig ud i det.”

B WDBM 10

S69

Miche l R avn C H E C K Ü P

Tekst Kim Stær FOTO Thomas Damgaard-Jensen

Michel første gang, da han som lille knægt begyndte at hænge ud i Manual. På et skateboard var Michel imponerende. Ifølge hans venner Keshet og Mads ”Bighead”, var der ikke noget nyt i det. Michel var ifølge dem altid dygtig til det, han gik op i. Mads fortalte en historie om dengang, Michel gik til udspring og i løbet af to måneder var på landsholdet i sin aldersklasse. Uden at vide ret meget om den sport, vil jeg alligevel sige, at det er imponerende. Michel skatede ikke ligesom de fleste andre ”kids” på det tidspunkt. Michel havde dengang, ligesom nu, mest fokus på teknisk skateboarding. Hvor de fleste af hans jævnaldrende var inspireret af Zero, Emerica og skatede store rails og trapper. Michel har været med i både Cityfellaz’ og Manuals videoer og videoprojektet Curious. Og så har der været lange perioder, hvor han ikke har været ret synlig udenfor Århus. Det er der flere årsager til. Da vi filmede til Os2 & Manual,

S70

WDBM 10

eg mødte

vrikkede Michel alvorligt om på bs. 50-50 på et stort rail i Silkeborg. Han lavede den først, men ville gerne have tricket filmet fra en anden vinkel og fik en skade, som gjorde, at han faktisk ikke kunne skate i et år. Det år flyttede han til Kroatien for at bo hos sin far og tage sit liv op til overvejelse. Skulle han fortsat fokusere på skateboarding, eller skulle han finde noget andet at interessere sig for? Han valgte at forsøge at komme tilbage til skateboarding, men samtidigt gav et år med ufaglært arbejde i Kroatien ham en motivation for at gennemføre en uddannelse. Det førte Michel til kokkeskolen i Århus. De seneste fire år har han huseret på Restaurant Mellemrum, som laver noget solidt føde. Ja, faktisk er det en af de gode restauranter i byen. Det har været hårdt. Han har arbejdet mellem 40 og 50 timer om ugen. Der er dog blevet presset seriøst mange sessions oveni timerne i restauranten. På restauranten har jeg

t t

Fs. crooked grind

WDBM 10

S71

set en ny side af Michel. Dernede er det ham, der bestemmer, og han har ingen problemer med at sætte de nye lærlinge på plads i køkkenet. ”Når jeg tager på arbejdet, tager jeg en anden ”kasket” på end den, jeg har på i fritiden. Det vigtigste er, at kunderne får en god oplevelse og god mad,” siger han selv. I år er Michel blevet kok. Og fremtiden ser lys ud. Michel har for tiden ingen sponsorer, men filmer aktivt i diverse sammenhænge. Man kan blandt andet se frem til en part med hans bundsolide tekniske skateboarding i den kommende video, VHS, fra Brick Harbor, Streetammo og Jägers.

Nollie noseslide shoveit

S72

WDBM 10

S73

Der er sket en hel del i Freddies liv siden vi checkede ham üt for 3 år siden. Alle sponsorerne er blevet skiftet ud, bopælen er blevet rykket til Århus, studielivet på universitetet er i fuld gang og Freddie har endda også været down under for at se, hvordan en tre måneders skateboardtur skal skæres. Tekst Frederik Bengtsson Foto Thomas Damgaard-Jensen

Fs. flip

S74

WDBM 10

F re ddie Lonk a C H E C K Ü P

t t

Nollie heel

n s e n fredag aften satte jeg mig ned og fik en længere chat med tidlige Cane skateboards rider. Først og fremmest ville jeg gerne vide, hvad der var sket med Cane skateboards, og hvorfor Freddie nu går på universitetet i stedet for at jagte en skateboardkarriere i udlandet. Begge dele viste sig at bunde i økonomiske årsager. Cane kunne ikke løbe rundt og lukkede efter en årrække ned. Heldigvis var Freddie i mellemtiden kommet på DC shoes og Royal trucks, og blev videre hooket op med Skate Mental, da han ikke længere havde en boardsponsor. Ifølge Freddie selv er det en kæmpe investering af satse på skateboarding. Selv hvis det går godt, kan han ikke være sikker på at tjene mere, end han får i SU på universitetet. Så han vil hellere bo i Århus, studere, chille med sine venner og skate så meget som muligt. For som han selv siger: ”Hvis jeg viser mig at være et geni til det jeg nu er startet på, får jeg rigtig meget tid til at skate. Er det svært for mig, vil det være sværere at få tid til begge dele, og det er så dér jeg måske skal overveje, om det er muligt at gøre begge dele ordentligt samtidigt”. Freddie læser datalogi på Århus universitet, og er også flyttet til smilets by, hvor han nu bor sammen med Per Mullis. “Han skater, jeg skater, vi snakker skateboarding. Det er ret meget en skatecrib, så det er fresh. Vi er nede med mange af de samme ting, så det er fedt”, siger Freddie.

WDBM 10

S75

Sidste vinter var Freddie i Australien og New Zealand 3 måneder sammen med Twins og Hechmanns. Det var en perfekt måde at undslippe den danske vinter og samtidig filme en hel part. Det var også en måde at finde ud af, om man kan holde ud at være krampet sammen med tre makkere i en bil eller på samme værelse i flere måneder. Sure sokker, gamle underbukser, nøgenhed, tømmermænd, sved og stinkende skatesko er nogle af de prøver, man skal igennem. Og det er kun få af de mange udfordringer, man bliver udsat for i skateboarduniverset, hvis man vil på tour eller prøve at gøre sig som sponsoreret. Da dette er et check öp måtte jeg selvfølgelig også vide, om Freddie stadig spiser et hav af leverpostejsmadder og 5 bananer til frokost hver dag, og om han skal have langt hår igen (som diskuteret i hans wdbm check üt). Han svarede nej til begge dele, men ændrede det hurtigt til, at han stadig spiser det samme til frokost hver dag, og at håret først kommer først ud igen, når han kan få fuldskæg (hvilket ifølge Freddie nok aldrig sker). Men nu må vi se, det kan jo være, han ligner en finsk hulemand om tre år, når vi checker öp på ham igen.

Bs. tailslide

S76

WDBM 10

Kickflip crooked grind

WDBM 10

S77

SIGNATURE MODEL

F/S FEEBLE | BLABAC PHOTO

California Sports +45 33 63 03 30

S78

WDBM 10

SEE MIKEY TAYLOR’S REDISCOVER VIDEO AT DCSHOES.COM/SKATEBOARDING

WDBM 10

S79

S80

WDBM 10

Laure nt Ge hin C H E C K Ü P Tekst Nis Andersen Foto Emil Hvilsom

Året var 2002, da en lille rødhårede knægt blæste os alle sammen omkuld med sin unikke stil og sit massive pop. Helt præcist var det Wrong videoen, ”Make it or break it”, der var startskuddet for Laurent Gehins skateboardkarriere. I årene efter var Laurent stamgæst i Wunderbaum, CodeRed, samt diverse internationale skateboardmagasiner. Det er dog et stykke tid siden, WDBM sidst har set noget til herren i rødt, så vi opsøgte ham på matriklen i

Filmer-tjansen Siden sidste sommer har Laurent været en del af VoresKBH projektet. Samarbejdet startede langsomt, eftersom VoresKBH ikke rigtig havde taget sin form eller retning. ”Jeg savnede lidt et skate-projekt på det tidspunkt, så jeg sagde ja uden rigtig at vide hvad, jeg kunne tilbyde,” husker Laurent. Nu hjælper han med mange ”behind the scenes”-opgaver som blog, konkurrencer, grafik, møder, idéer og så videre. Herudover har samarbejdet gjort Laurent til en dygtig filmer, da han også har været med til at filme mange af videoens parts: ”Jeg har været ret heldig at finde ud af, at jeg nyder at filme, så det er lidt som at lære at skate igen,” siger han.

t t

hjertet af Nørrebro.

o m f o r v e n t e t er der løbet meget vand under broen siden sidst. Laurent har i mellemtiden afsluttet sin bachelor på Roskilde Universitet og er netop nu, sammen med Steven Taylor, startet på grafisk linje på Københavns Tekniske Skole. Laurent er en kreativ person, som elsker at tegne og male. Så når han ikke er i skole, eller ude at skate med os andre, tilbringer han det meste af tiden i et atelier på Nørrebro. Der er dog 24 timer i døgnet, så Laurent har også lige tid til at lege team manager for det danske Adidas Skateboarding team samt hjælpe Emil Hvilsom med VoresKBH projektet.

Fs. flip

WDBM 10

S81

B a k sp e j l e t Umiddelbart er det mange drenges drøm at blive professionel skateboarder, hvilket det også var for Laurent i starten. Men efterhånden som han blev mere og mere involveret i en professionel skateboardkarriere, gik det op for ham, at det ikke var den rigtige vej. ”Jeg følte, der var meget pres i at være en af de privilegerede, der fik lov at komme ind i ’industriens varme’. Det var en konstant proces at skulle bevise, man fortjente den plads. Det havde en dårlig effekt på min skating,” siger Laurent. Selvom en skateboardkarriere ikke føltes som den rigtige vej for Laurent, vil han ikke fraråde andre skatere at prøve lykken og bryde ud af Danmark. Laurent vil da heller ikke være de oplevelser eller nye venskaber foruden. Som så mange andre fandt han ud af, at glæden skulle findes et andet sted. ”Jeg står stadig ligeså meget på skateboard, som jeg altid har gjort. Måske gør jeg det endda mere nu, fordi jeg føler, det er mit igen,” siger Laurent. F ami l i e n o g A n d e rs Udover sit skateboard finder Laurent glæden i familien, vennerne, at lære noget nyt, tegne, male, læse bøger og ikke mindst at hænge ud med sin nye roomie, Anders. Anders blev forvist af en veninde, der var blevet træt af ham, så nu er han genhuset hos Laurent. Han kan dog godt lugte og rode lidt i sit hjørne, men til gengæld larmer han ikke og fylder ikke så meget. Anders er Laurents nye marsvin og bedste ven. Laurent er ikke meget for at spå om, hvad hans fremtid byder på. ”Det finder jeg nok aldrig helt ud af. Jeg sucks til life planlægning. Men jeg prøver at holde mig involveret i ting, der interessere mig og holde mig aktiv og hårdtarbejdende inden for det. Så finder jeg forhåbentlig min plads i livet,” siger han.

S82

B WDBM 10

Bs. 50-50

Kickflip

WDBM 10

S83

S84

WDBM 10

IntRo Tekst Nis Andersen, Emil Hvilsom & Laurent Gehin Foto Vores KBH

at lave en ny københavner-video har været på trapperne i flere år, men blev først for alvor taget op i slutningen af sommeren 2011. København har fået en del eksponering gennem afholdelsen af CPH-PRO de seneste par år med besøg af diverse pro-skatere, og i den forbindelse opstod interessen for at vise den lokale skatescene. Københavns skatescene har forandret sig meget over de seneste år, hvor flere og flere skatere fra hele landet er flyttet til København. I dag er det svært at bevæge sig rundt i byen uden at støde på en skateboarder, og skatescenen består nu af folk fra nær og fjern. Alle er de med til at gøre skatescenen i København mere alsidig. Det er derfor ikke svært at få samlet et crew til en hyggelig session, hvilket tit og ofte fortsætter med et par streetbajere og musik fra Doktorens (Martin Lee) ghettoblaster til langt ud på natten. Ser man på de seneste mange år, har der været masser af fede skatevideoer i Danmark: Flümers-videoerne, Curious-projekterne fra Michael ”Røde” Pedersen og Claus Juul og Street Machine-promoerne for bare at nævne nogle få. Det er dog lang tid siden, at der har været en rigtig københavner-video. Den sidste var vist i starten af 00’erne. Det var med dette i tankerne, at vi i sommeren 2011 bestemte os for at kaste os ud i VoresKBH-projektet. Det har ikke været lige nemt at få footage i kassen. Som alle ved, er vejret ikke altid lige godt i Danmark. De få dage, det er sommer, er det helt eventyragtigt at være i København, men 15,1 °C, 257 mm og 621 timer var, hvad henholdsvis gennemsnitstemperaturen, nedbøren og solskinstimerne var hen over sommeren i 2012. Det har været den koldeste sommer i 12 år, det har været den næstvådeste sommer i 12 år, og det har været en af de mest solskinsfattige somre i 10 år - ikke de mest optimale forhold til at være skater eller lave en skatevideo. Vi ville for alt i verden undgå den overeksponerede sigøjnerby Barcelona, og sponsorpengene skulle ikke bruges på en halvvåd weekendtour i stationcar til Bowleren, Egå Gymnasium og Aalborglona. Vi startede derfor med at stikke af fra den danske vinter og tage en tur til Abu Dhabi. Med økonomisk støtte fra Street Machine fik vi muligheden for at komme på yderligere to tours til henholdsvis London og Mallorca. Temaet i videoen er København. Men de andre byer giver en god kontrast til København, så man kan se, hvor forskellige byerne er fra vores egen. déen til

B WDBM 10

S85

En spytklat fra lufthaven flyver Rasmus Petersen i en ollie.

Palma er langt den største by på øen med 400.000 faste

S86

indbyggere. WDBM 10

Lukningen af Mallorca TEKST Aravin Nathan Foto Vores KBH

i v a r e t c r e w på ni mand, der skulle lukke øen før VoresKBH-premieren, og jeg kan lige så godt sige det, som det er - island closed! Vi havde to store grande biler til rådighed, når vi skulle væk fra El Rancho og rundt til de mange spots, der lå spredt ud på øen. Ja, du læste rigtigt, vi boede på en farm, hvor der var heste, æsler, otte skatere og en hund (Kim Kadett). Den første dag valgte Hovedet at kaste sig ud over nogle trapper og ned ad nogle hubbas for derefter at drikke en kasse øl eller to. Så var standarden sat. Vi brugte meget tid på at køre rundt, hvilket resulterede i, at man nærmest fik faste pladser i bilerne. Emils tropper bestod af Rasmus Petersen, de artige tvillinger og den fordrukne tvilling (Rasmus Sand). Kadettens crew var ham selv, DJ Enevoldsen, der stod for musikken, og jeg, der stod for at købe spøg og skæmtprodukter, så vi kunne fucke de andre op. Og så var der Mr. Laurent, der agerede fluen på væggen og tegnede vores oplevelser på papir. Alt i alt var Mallorca ”el grande mucho”, som Simon ville have sagt det. Der var mange spots, og vejret var med os det meste af tiden. Og når det ikke var, kunne vi heldigvis få gratis ”vifi” (wifi) enkelte steder.

Fem minutters kørsel fra ranchen ligger dette efterhånden godt smadrede bump i byen Inca. Emil Hvilsom, Frontside Shove-it.. WDBM 10

S87

Der er kendte spots i stort set alle små byer på øen. Her er det i Inca, Rasmus Petersen smith grinder.

S88

WDBM 10

“Den første dag valgte Hovedet at kaste sig ud over nogle trapper og ned ad nogle hubbas for derefter at drikke en kasse øl eller to.” I partybyen Megaluf skal man tidligt ud for at undgå de grisefarvede, engelske hooligans, der ynder at tage på drukferie på denne del af øen. Emil Hvilsom, Backside tailslide.

WDBM 10

S89

Rasmus Sand. Skating park on street i Palma.

S90

WDBM 10

S91

Fem timer i afgang blev det lokale street gap lukket. Tobias Lynge, 360 flip.

S92

WDBM 10

Let it rain baby Tekst Nis Andersen Foto Vores KBH

forår med alt for meget regn og alt for lidt sol var det en glædens dag, da Emil Hvilsom og Laurent Gehin spurgte, om jeg ikke ville en uges tid til London og filme til VoresKBH. Med på turen var Hjalte Halberg, Anton Juul, Jens Funder, Tobias Lynge, Kim Kadett, Hvilsom, Laurent og jeg selv. Til at huse de mange psykopater havde vi lejet et tre-etagers-hus lidt uden for centrum i East End. London er en smule større end København; helt præcist bor der godt 7,5 millioner mennesker, hvilket betyder, at byen vrimler med folk. Derudover er der videoovervågning over alt i byen, hvilket ikke gør det nemt for sådan nogle som os, der gerne vil smøre stearin ud over diverse bænke og rails. Det var derfor ikke nemt at stå på skateboard i London. Som oftest ankom vi til et spot, hvorefter den tilhørende security-guard kom stormende og råbte ”You sons of bitches can’t skate here!”. Ud over vagterne ville vejrguderne os det heller ikke godt. Det regnede hver eneste dag. Faktisk kunne vi, efterhånden som dagene gik, indstille uret efter regnbygerne: Kl. 12.00 begyndte det, og det stoppede som regel kl. 17.00. Dette betød, at vi tilbragte en stor del af vores dyrebare tid på caféer, restauranter, museer og lignende. Vi forsøgte at stå på skateboard mellem bygerne og blev meget frustrerede, når vores sessions pludseligt og ofte blev afbrudt. Dette resulterede i, at vi som regel måtte tage natten i brug. Til at finde frem i Londons gader allierede vi os med den nu lokale Dino aka Sexy Love, som er flyttet til England for at jagte en sangkarriere. Selv om vi havde alle odds mod os, er turen til London stadig én af de bedste skateture, jeg nogensinde har været på. Det skyldes ikke mindst det pragtfulde selskab, butter chicken, øl og selvfølgelig byens fede spots. Så hvis du en dag tager til London med boardet under armen, så bered dig på at skate byen tyndt, og husk, at pubben lukker tidligt. Tidligt ud og tidligt hjem. fter et

Efter en lang dag med masser af regn nåede det lige præcis at blive tørt, inden det blev for mørkt. Tobias

Lynge, heelflip.

WDBM 10

S93

Det var et mindre mirakel, at vi fik lov til at skate dette spot. Der var overvågningskameraer over alt, det lå i en gård i hjertet af london, og det var i de normale ”office hours”. Anton Juul, frontside feeble grind fem minutter

S94

i regn. WDBM 10

Fem minutters gang væk fra højhuse og polerede fortove ligger der et kæmpe forladt boligområde på størrelse med en mindre landsby. Hjalte Halberg, feeble grind.

“Hvorefter den tilhørende securityguard kom stormende og råbte “You sons of bitches can’t skate here!” … ” WDBM 10

S95

Rough bank, smooth backside tailslide, Hjalte Halberg, fem minutter efter regn.

S96

WDBM 10

På vandvognen i Emiraterne Tekst Emil Hvilsom Foto Vores KBH

Mr. Arunagirinathan glemte at vende sin hvide t-shirt på vrangen, da han spiste spaghetti bolognese. Så han måtte tage en grå skjorte ud over, da han skulle posere i denne backside smith grind.

WDBM 10

t t

tur væk fra den kolde, ubarmhjertige og ustadige danske vinter går ned til det stabile og varme klima i de Forenede Arabiske Emirater, hvor regn er endnu sjældnere end en vindstille dag ved vesterhavet. Da vi skal mødes i lufthavnen den tidlige januarmorgen, kommer Arder, Kim og Michel direkte og helt ristede fra en tur i byen. De har ildrøde øjne og spritånde, som snildt kan af-ise ruderne på Kims Mazda (som de tilmed lige har parkeret ude ved Femøren). Derfor er der tvivl om, om de overhovedet kan få lov til at blive lukket ind i Emiraterne. Selvom godt 60 % af crewet stadigvæk er godt ristede efter rejsen på små 12 timer, bliver vi på mirakuløs vis lukket ind i Emiraterne. De er ellers ikke blege for at sende folk hjem med det første fly, hvis de ser mistænkelige ud eller har det forkerte stempel i passet. Vi kommer gennem sikkerhedstjekket, og da turister er lette at genkende, får vi hurtigt hvervet os en pirattaxa, som kører os de 40 kilometer til vores hotel for cirka 150 danske kroner. Det er rimelig svært at finde vores hotel, Royal Hotel Abu Dhabi. Eller det er ikke svært at finde Royal Hotel Abu Dhabi, for det hedder alle hotellerne. ”Good evening, Mr. Gehin, Mr. Arunagirinathan, Mr. Batiste, Mr. Hvilsom and Mr. Ravn”, lyder det fra receptionisten, da vi endelig finder vores hotel. Fornemt! Til vores store overraskelse er en asiat, der byder os velkommen. Det viser sig, at alle folk, man kan møde på gaden, i butikker, restauranter osv., er arbejdere fra Asien og især fra Indien. Alle de lokale har sikkert haft et lille stykke jord med olie under kamelen. Så har de solgt det for kisten, og nu kører de rundt i deres store firehjulstrækkere på deres nye motorveje og laver krans. Vi regner med, at vi skal ned til noget fuldstændig anderledes end ”den vestlige verden”, men der er McDonald’s, Burger King, Starbucks og så videre over det hele - fuldstændigt ”amerikaniseret”. Her er priserne de samme som derhjemme. Det tager os derfor lige et par dage at finde de ”gode steder”, hvor de lokale arbejdere spiser. Her kan man få en hiphop-roulade for 5 pisk og en brun muskel for 1 pisk. Vel at mærke danske pisk! ores første

S97

S98

WDBM 10

Mr. Batiste var ”engang på skitur i Tour de France”. Nu er han på skate tour, nollie 180 switch crooks. WDBM 10

S99

“I will break your neck!” råber en mand fra lejligheden ovenfor, mens Mr. Gehin tager en tur på væggen.

S100

WDBM 10

S101

"Prøv at høre, Michel ... Man kan ikke høre noget", og det kunne man næsten heller ikke i denne backside nosegrind. Mr. Ravn på det pureste marmor.

S102

WDBM 10

“Abu Dhabi er næsten uberørt for skatere – det er som at komme i paradis.”

Abu Dhabi er næsten uberørt for skatere – det er som at komme i paradis. Alt er stort set lavet i marmor, og der er så rent, at man næsten ikke tør smide sit skrald andre steder end i skraldespanden. Hele turen er én stor spotjagt. Vi cruiser rundt fra spot til spot på vores boards alle dagene, og skater alt på vores vej. Der er mange plazaer, rails, curbs i kilometervis, banks, trapper, gaps, ledges, og masser af lys til night sessions. Nogle spots har man set før, men generelt er 90 % af det uberørt eller i hvert fald uset. Enhver skaters drøm, enhver park-abes mareridt. Smidt væk bliver vi aldrig – på nær om natten – der kan folk godt blive ret sure, hvis de sover. På den regning bliver der råbt fy-ord efter Mr. Gehin. Mr. Arunagirinathan får et æg kastet i nakken. Og så får vi smidt en stor konkylie efter os en nat. Rimeligt noia! Vi finder hurtig ud af, at det ikke er normalt at komme rundt med god gammeldags gang, når man skal fra A til B. Alle folk kører rundt i deres absurd store dyre biler, og kun de fattige arbejdere går rundt. Alle taxaer dytter derfor efter os i håb om, at vi skal bruge en taxa. Eftersom halvdelen af bilerne i Abu Dhabi er taxaer, bliver der dyttet ret meget. Alkohol er generelt forbudt i Emiraterne. Der er dog enkelte undtagelser: Du har ”fået tilladelse” til at købe det i en af de to kiosker, der må sælge det i Abu Dhabi. Eller også kan du tage på en af de to barer, der har fået lov til at servere det. Og du må under ingen omstændigheder drikke det eller virke beruset på gaden. Ellers er der med sikkerhed en rusketur i vente. Men på bar skal vi da, da vi først havde fået at vide, hvor den ligger. Her tilbyder Kim, gavmild som han er, at han køber den første omgang. Han køber fire vodka-energidrik og én fadøl. Han kigger derefter på regningen: 670 danske kroner. Så blev der ikke drukket mere på den tur!

WDBM 10

S103

S104

WDBM 10

sp ørgsm å l t il M a ds C hr i ste n se n Mads Christensen er for nyligt flyttet fra fødebyen Herning til København. Wunderbaum har tjekket op på Mads og hans nye liv. Tekst Frederik Bengtsson FOTO Pierre Stachurska

København?

Her er mange flere sprøde spots, og så popper der beton op over alt her i København. Det ser vi ikke noget af i Herning. Bowls og lignende er der heller ikke noget af i det midtjyske, så derfor holder vi på streeten!

2. Hvilke spots er dine yndlingsspots i København? Nu har jeg slet ikke været rundt og prøve de fleste spots endnu, men jeg kan godt lide flat railet i Sydhavnen, porcelænsfabrikken og Christianshavn/Islandsbrygge/ Kalvebod-området.

3. Hvem skatede du med i Herning, og hvem skater du med i København?

Fs. feeble

Jeg fyrede den altid af med Martin C, Dan Ray, Simon Grilly, Casper Høholt, Anders Boels, Kasper Veng, Kern Handler, DGP aka Dennis Gram, Jones, Daater, Frederik Blicher og Andreas Kirkeby. Men efter jeg er kommet til københavn, får jeg bare skatet endnu mere med Pierre Stachurska, Chris Larsson, Bertram, Benjamin Rubæk, Casper Jørgensen, Martin Andersen, Ronni og alle dem, der er klar på session. Forhåbentlig kommer jeg også på session med en masse andre dope skatehomies i fremtiden.

4. Da du var mindre, skatede du altid i alle konkurrencer. Nu er du ikke altid med mere. Hvad er grunden til det? Jeg synes, det er fedt at være til konkurrencer. Der er altid en god stemming, og folk fyrer op! Med årene synes jeg, at der bliver færre og færre konkurrencer. Men jeg forsøger at komme afsted til de fleste.

5. Folk taler generelt altid nedsættende om

Amager. Hvorfor har du så valgt at slå dig ned der?

Nu kommer jeg jo fra Jylland, så jeg ved ikke, hvad folk hater på Amager for, men det må de om. Jeg var ude at se på lejligheder forskellige steder i København, og lejlighedsmæssigt valgte jeg det svedigste. Så de otte minutter det tager at komme til Islands Brygge med metroen, kan jeg godt overleve.

6. Der er mange, der mener, at du skal sendes

til USA og gøre karriere i skateboarding. Hvorfor er du stadig i Danmark?

Ja, der er. Og det kunne da også være fedt. Men en stor del af det at komme ud og skate ligger også i det slæng man tager ud med. Personligt har jeg endnu ikke fundet sprødere skatere at tage på session med i udlandet end her i Danmark.

t t

1. Hvad er de store forskelle på Herning og

WDBM 10

S105

S106

WDBM 10

Bs. smith s p ø r g sm å l t i l M a ds C h r i ste n se n

Fs. 5-0

7. Hvem inspirerer dig til at skate – både i det daglige og i det hele taget?

Alle dem, jeg tager på session med, og de fleste skateklip eller videoer kan inspirere mig til at skate. Så længe det er street.

8. I provinsen er det meget normalt, at man

kører i bil rundt fra spot til spot. Hvordan har du det med at cykle rundt i København?

Jeg har først lige fået min cykel herovre nu, og vinteren er på vej, så jeg trafikkerer med mit månedskort. Jeg havde bil i Jylland, så vi kunne komme rundt til en masse spots, men den har min lillebror overtaget. Nu er han spot-driver i 7400.

9. Du går både i skole og på arbejde. Hvordan

får du det til at hænge sammen? Ja, det er et temmeligt stramt program. Jeg er startet på min kandidatuddannelse på CBS og arbejder på Final Supplies på deltid som den nye Allan (regnskabsmand). Så det er pisse fedt! Jeg sørger selvfølgelig for at passe mit skateboard bedre og grundigere end skolen, men det skal nok gå, når jeg bare sørger for at planlægge det hele. Ellers kan jeg sætte uddannelsen på standby, hvis der skal skates endnu mere.

10. Hvilke planer har du for fremtiden?

Jeg skal lige nyde, at jeg ”endelig” er kommet til københavn. Men ellers skal jeg bare ud at skate og have det sjovt og nyde the streets of Copenhagen! WDBM 10

S107

Roskilde

E r so m et go dt S l am

Tekst Ulf Aslak Foto Ulf Aslak, Teit Andersen og Søren Tolshave Thomsen

Det er med bævrende underlæbe og rystende fingerspidser, at jeg må meddele alle vores læsere om noget stort, der er sket i dansk skateboarding. En æra er forbi, og en ny tager sin begyndelse. TSS Søren er blevet voksen. Han har derfor, i god skik som altid, videregivet ansvaret for året Roskilde-artikel til mig. 24 timer før deadline. Tak, Søren. Du er en guttermand!

S108

WDBM 10

Jeg elskede The Cure i en nær-overdosis af kærlighed og papvin, inden jeg drog videre til Modeselektor, fordi det var dansetid. Jeg high-fivede en ædru Thomas Fleurquin (grundlægger af Distortion, -red) og gav ham festivalråd, som han ikke kunne bruge til en skid, inden jeg albuede mig vej ind i midten af den voldeligste technocraze, jeg nogensinde har været en del af. Jeg faldt stående i søvn til First Aid Kit og gik amok til The Roots to timer senere. Jeg mødte helt tilfældigt min gode far i et øltelt, hvor han sad og hamrede med sin ven Claus. Fadøl, kærlighedsråd og skulderklap. Jeg stortudede med en krammende flok til Bon Iver og skyllede tårerne ned med en dansefest hos Paul Kalkbrenner. Jeg startede en rekordsættende limbodans på Orange i selskab med et blindt ægtepar fra Mali, som ikke kunne se, hvor meget det regnede. Til sidst smed jeg bukserne og tog hjem. Hjem til mor og far for at reparere min nedbrudte krop. En festival føles som et helt liv levet på ni dage. Fra voldelig fødsel til udmattet død. Selvom jeg på mit syvende år godt kan føle mig lidt kliché, som jeg luffer rundt der på dyrskuepladsen i bare tæer og smiler til alle, er jeg stadig utrolig frastødt at tanken om ikke at skulle vende tilbage. For mig er Roskilde Festival ligesom det gode slam, der minder én om, at man ikke skal være bange for at falde. Det kærlige los i røven, der minder mig om, at det ikke gør ondt at kramme, fjolle og tale med fremmede uden grund, og at jeg ikke er for fin til at spise tun og mayonnaise med fingrene.

t t

imidlertid stadig et barn. Et barn der godt kan lide at lege med de andre børn på dyrskuepladsen ni dage om året, og hvis entusiasme kun daler lidt, hvis vejret opfører sig dårligt. For alle er smukke og søde på dyrskuepladsen. Mine venner og jeg havde, stik imod al fornuft, lavet camp lige bag biografen i øst. Stedet hvor der som bekendt kun bor Fila-drenge, der spiller høj techno fra sen-90’erne, og kristenefterskoler, som er helt nede med Christian Brøns og afholdenhed. Jeg brugte, vanen tro, de første par dage på at slå min personlige rekord i at stå på hænder, ryge planter på opfindsomme måder, skate på græs, bygge ting af tape og råbe ad røve. Jeg mødte en mand, der var dobbelt så høj som en velklædt pantsamler. Jeg holdt et foredrag foran 100 mennesker iført megafon og bar pik. Jeg så nogen, der stod og bollede midt i det hele. Jeg kickflippede en fyr, der lå og sov, og olliede to gymnasiepiger, der syntes skatere var lækre. Jeg dansede, røg, drak, åd, stjal og fik stjålet. Og faldt stille og roligt ind i den sindstilstand, man kun kender følelsen af, når man først er der. Tilfredshed. Overbærenhed. Ekstase. Og så kom torsdag flyvende ind fra fremtiden, før jeg overhovedet havde åbnet programmet. Før torsdag lægger man som bekendt hjernen i opløsningsmiddel og lader hjertet (læs: pikken) tage styringen. Derefter er sagen en anden. Pludselig skal man være steder på tidspunkter, hvis altså man kan høre sin hjerne, der prøver at minde én om, at man skal have noget for pengene. Jeg glemte alt om pengene. eg er

Hvem morer sig bedst? Redz, Fredd, Daaters frisør eller Skrøders tatovør?

WDBM 10

S109

Indspist landskamp og Krings tykke ben TEKST Teit Andersen

e t v a r fedt med landskampen. Super fedt, at alle havde teamtøj på. Det var alt i alt rigtig sejt. Fedt, at tyskerne var rejst helt til Danmark for at være med. Og netop derfor synes jeg, at det var pinligt, så dårligt det var arrangeret, og hvor ”hehe, vi er vildt useriøse i DK”-agtigt det foregik. Der var elendig crowd-control til konkurrencen. Der sad alt for mange mennesker på dele af arealet, hvor der skulle skates, og alt for mange mennesker krydsede banen. Der blev lavet højeste ollie og spillet S.K.A.T.E. på en stribe, der var under 2 meter bred. Jeg synes, det var direkte pinligt, at der var lagt mange kræfter i forberedelsen, men ingen kræfter i afholdelsen. Det kræver tid, kræfter og penge at lave landsholdstøj og få alle deltagerne fra Danmark og Tyskland til Roskilde. Så kan det også undre mig personligt, at Oscar (Grønbæk, -red.) ikke var inviteret med på det danske landshold. Måske undrer det ikke andre, men da højeste ollie er en af disciplinerne, og det et par gange er bevist, at han ollier højest, virker det hele meget indspist. Det undrede mig også, at Kring havde bukser på under sine shorts. Måske har han tykke ben. Hvem ved?

S110

WDBM 10

ÅRETS JULEALBUM ER NU I BUTIKKERNE

TRACKLIST: UNWRAP ME - AGGRESSIVE CHRISTMAS - SNOWSTORM IN MY BRAIN STUFFED TURKEY (FT. BULLET PROOF) - CANDY CANES (FT. TRAINING FACILITY) IʼM YOUR KIND OF MAN - I SEE A STAR (BETWEEN YOUR LEGS) MY ONLY WISH - YEAH VIRGIN MARY, GIVE THAT BIRTH! - DONʼT CALL ME WHITE NO SOFT PRESENTS FOR YOU SHITLOAD RECORDS WDBM 10

S111

S112

WDBM 10

Adventures

Creagerland Tekst Per Andreasen Foto Johnny Martinez

Blind is doing really good. I hope my board sales are good. I don’t just slap on a graphic and hope it sells. It’s about shapes and concaves that work. Blind also has technology that makes boards stronger and stiffer. Kevin Romar and Morgan Smith are the new pro’s on the team and with a Blind video coming out soon your going to see some amazing skateboarding from the guys.

You have had some bad luck with shoe sponsors. Could you give us some highlights?

“Yep! It’s 12 feet wide with 50 feet of flat bottom.”

I’ve been very fortunate to ride for the best shoe brands in skateboarding. Etnies was my very first shoe sponsor back around 1994. Next was éS Shoes. I was asked to be on a team with the most elite skaters of that time. The team was Eric Koston, Chad Muska, Tom Penny, Sal Barbier, Paul Sharpe, Rick Mccrank, and Bob Burnquist. Riding for éS was definitely a highlight and a big part of my career. After a few years of riding for éS I made the bad business and life decision to start a shoe company (Nadia Footwear, -red.) with some guys I really didn’t know. Things fell apart and Etnies asked me to come back and join the team with Arto Saari, Ryan Sheckler, Rune Glifberg, Kyle Leeper, Connor Lynn, and Eric Fletcher. I’ve had some good luck with shoe sponsors. Not bad.

It ended due to money problems, factory problems and a corrupt business partner. We didn’t have a direction, everything was done on a seconds notic. There were too many cooks in the kitchen so to say. It was one of the hardest learning and life experiences I’ve had so far. I got to spend a lot of time skating in China back in those days. I lived at the factory and would head out to skate the roller rinks or any other fun things I could find. I was pretty far out in the cuts but there was still fun stuff.

You got some Lakai shoes through Marc Johnson. Are you getting on the team? I asked Marc for some shoes and he hooked it up, so I can get shoes when I need some, but I’m not on the team. I don’t expect that I will have a shoe sponsor but I’ll continue to skate and hopefully find a home in the future. Big thanks for Lakai for sending me shoes that work great for skateboarding!

Which shoes are you skating in these days? I’ve been skating the Manchester selects mostly. It’s a vulcanized shoe. I prefer a cup sole for more support but the board feel is great with that shoe. Especially with Etcetera Lo-Pro or Hi-Pro insoles. The Etcetera insoles are the holy grail for skate shoes.

What was the story with Nadia Footwear?

What does an Etcetera insole offer, that the standard insoles do not?

The team was Henry Sanchez - a childhood skate hero of mine, Ali Boulala, Corey Sheppard and Gailea Momolu. It lasted roughly two years ending in 2002.

Most standard insoles I’ve seen out there are just a piece of EVA foam and that’s about it. Sometimes there’s a piece of soft rubber or something else glued on to the

WDBM 10

t t

So how are your board sales these days?

S113

bottom. We basically set a goal: Forget about what’s out there, the cost involved or the risk for that matter. Just design an all new insole from the ground up. The best one we can, and don’t stop until we feel that we can’t make it any better. With Etcetera, we really took the time to cover every angle of impact areas related to skateboarding with our insoles. Only the best materials, all placed in the correct areas. We started with a Poly Urethane footbed base, molded our Impact Support Gel into the forefoot and heel, then developed our Primo Pad which is a hard but flexible plastic to cover the arch area in case of landing Primo. When skaters see them for the first time, they know these are the real deal. The response has been overwhelming. So many pros hit me up for insoles, and I’ve heard of pros even buying them from skate shops.

What excactly is Etcetera, and what are your plans for it? Etcetera is all about making new & great products for skateboarding. It’s about creativity and innovation. Our products tend to have a ”why didn’t I think of that?” vibe to them. We currently have six products. We have two insoles that have the best materials we have found for skateboarding with a Primo pad that helps save your arch when messing up on a trick. Marc Johnson has a signature Tech insole. We have a fully skateable Ankle Stabilizer made to help with the most common foot and ankle problems due to skateboarding. A Wall Ride skateboard mount to give your skateboard a place to hang out when you’re not using it. Chase Gabor from The Berrics has a signature film pad made for photographers and filmers while doing their work. Etcetera is a new breed of brand in skateboarding. We aren’t just making accessories. We are making necessities and a lot of big name guys are using our products.

What makes you excited about it?

Are you the whole company? There’s only two of us. My friend Marty Shadoan and myself. Skateboarding has been our passion for our entire lives. Marty’s been designing skate shoes and other skateboard products since the mid 90’s, and while I’ve been on my board more, I’ve always been into designing product as well. We’re both stoked that we finally get to focus on the same thing and collaborate. It’s been a long time coming, that’s for sure.

Can you tell us a bit about Creagerland? I got the name Creagerland from an old email address that Steve Rocco used. I liked it and decided to copy it. My gamer tag on Xbox is Creagerland and so is my AIM chat thing. Now that I’m building a wood skatepark in my backyard it felt like Creagerland would be a good name. It’s fun and my own personal Disneyland sort of but ghetto and cheap.

Your personal Disneyland based on one really long miniramp? Yep! It’s 12 feet (3,65 meter, -red.) wide with 50 feet (15,25 meter, -red.) of flat bottom. The idea behind it is to have a nice flat ground area to skate and set up ramps in the middle. I have a couple of boxes and random things to skate. It’s fun and easy to walk outside my door and practice tricks. I have plans to add another 20 feet (6 meter, -red.) to the width and create some fun things to skate. I’ve always wanted a ramp in my yard or something to skate.

Which trick was the last you learned? I learn tricks all the time. I just need to try more stuff that I don’t usually try. I think I’m getting better at backside nose blunt slides. I’ve been practicing them on a little bench.

t t

I’m excited when someone tells me how a product is helping them. The ability to make something that skateboar-

ders need to have fun and take care of themselves gets me excited to come up with new innovations and ideas. It’s so much fun but also really tough. Everything we do comes from the heart.

S114

WDBM 10

Det kan måske være svært at forestille sig, at Ronnie Creager har svært ved smith grinds, når han laver varial heelflip ud af dem. WDBM 10

S115

Backside noseblunten er efter hans eget udsagn et af Ronnie Creagers svage punkter. Takket være hans nye træningsfaciliteter er den dog ved at blive fast inventar i hans trickpose.

“I don’t have it in the house. I walk past it in the store all the time and always consider getting it but don’t. I will next time for sure!”

Is there a trick that you just can’t do? There are a lot of tricks I can’t do or just to technical for me. I could name a crazy technical trick but sometimes it’s as simple a trick as a nice long front crook like Zered Bassett that’s really hard for me to do. I have a hard time holding back smith grinds as well. Hardflips are tough for me too. If I can’t visualize the trick in my head properly the chances of me being able to do it are slim. I’ll do some tricks switch because I can’t do them regular or vice versa.

Would you switch one of the tricks you can do for one of those harder tricks? Of course! I’d like to trade my switch hard flips for a great 360 flip. I want to be able to float a 3 flip like Paul

S116

WDBM 10

Rodriquez … Regular or switch. I’d also like to be able to pop my tricks higher. Some tricks just don’t want to work right and at my age my feet and body movements don’t work like I want them to.

Where do you keep your Nutella? I don’t have it in the house. I walk past it in the store all the time and always consider getting it but don’t. I will next time for sure! I would put it in the fridge after I opened it for the first time. It would be on the right side shelf in the fridge about half way down.

WDBM 10

S117

Switch frontside pop shove-it i Ashbury Park, New Jersey.

S118

WDBM 10

Da orkanen Sandy i slutningen af oktober blandt andet hærgede den nordamerikanske østkyst, gik det hårdt ud over New Jersey. En af amatørerne på Lockdown Skateboards vendte hjem til et hus, som ikke længere var på sin plads. Brian Wenning slap lidt mere heldigt. Hans hus står, hvor det plejer. Til gengæld er det så slemt tilredt, at han for tiden bor hos medindehaveren af Lockdown Skateboards, Rich White. Alligevel lod det sig gøre for den falmede superstjerne at svare på en række spørgsmål fra redaktionen og vores læsere.

GOOD

Times AND S w e a tp a n t s

Tekst Per Andreasen Skate Fotos Chris Spiegel Portræt fra New York Rich White

I’ve been through every single step of the whole skateboard process. I have achieved every single goal that I had ever dreamed of as a kid. I started out turning AM for Alien Workshop, then started Habitat and turned Pro. Luckily I filmed and lived in the glory days of LOVE Park in Philadelphia. I also got to grow up at and around the Brooklyn Banks as a kid. I filmed a DC video and traveled the world with the guys I looked up to as a little kid coming up in the industry. Also I rode for Plan B and had a shoe for DC shoes.

Do you feel like what you can do now is sufficient? It really comes down to me having a good time skating and doing some switch big-

spin flips in sweatpants. I dont care what anyone thinks anymore. I’m Happy.

What do you think of the ams now a days? Who are you stoked on and why? Lately I haven’t been reading any skateboard magazines because I’ve been focusing on Lockdown so much. If i had to say someone right now it would be the newest AM on my team. Spencer Brown from Baltimore, Maryland. He’s absolutely ridiculous. He’s a cool dude on and off the board and that’s nearly impossible to find these days.

Do you still skate with Ian Reid? Hell yeah! I actually skated with him the other day in NYC at the new LES Park. It’s always the same with us. Even if I don’t

see him for six months, we will always be friends and laugh, skate, and party when we are together.

What is Lockdown Skateboards to you? It is everything to me. My name is on the line here. I have total control on virtually everything that goes on. Answering to nobody is the best part and helping other kids out that deserve recognition is a good feeling to.

How many of your riders have been to prison? None of them. Lockdown doesn’t mean prison. It can mean whatever you want it to mean. It’s just something different.

t t

What is it like to be where you are at in your career right now?

WDBM 10

S119

“I keep my stash of Nutella down in Mexico.”

Ian Reid og Brian Wenning ses stadig af og til. Her er de sammen i New York i september 2012.

Is the addition of Ronson Lambert more a professional or personal choice? Have you kept in touch since your time on the same board company? It was definitely a personal choice with Ronson. I feel like he is one of the most underrated skaters out there. And yes i talk to him all the time.

There was a lot of footy of you skating in the Lynx model a long time after DC discontinued it. Did you have a personal stash, was it old footy or did DC make more of them just for you?

What music do you listen to yourself?

The Lynx thing was funny. I had so many pairs that they lasted two years after DC stopped making them. I remember thinking I could never skate another shoe again. Now that I understand the business, I was told a few times not to wear them anymore because I was promoting a shoe that they do not make anymore and that doesn’t exist. I understand now what they were saying. It is actually cool because by wearing a shoe that they don’t make, no one can pin point when the footage was shot. Those were some great times!

I like alot of older hip hop like Nas, Az, but I also listen to Bob Dylan, Johnny Cash, Waylon Jennings, ya know only the good shit.

Why was Selfish not the right place for you to be? And why did you not start Lockdown earlier?

The songs in your video parts have mostly been instrumental. Is there a reason for that or is it purely coincidental? I feel that like 99% of the lyrics in songs can take away from the skating. But that’s just my opinion.

It just didn’t work. Selfish wasn’t my company and I didn’t promote it like I could have. I’m about Lockdown! I just

S120

WDBM 10

didn’t have everything put into place earlier. It’s about timing.

Funny you ask that because I actually did one the other day just messing around.

You’ve mentioned, that you and Ronson will have to approve of all of your own graphics. Will the sizes and shapes of your pro boards also reflect what the two of you prefer to ride yourselves?

Do you have a new video part in the works? What can we expect from it?

This is very true man. I even made a bunch of boards for Ronson with the certain concaves he requested. As for the sizes we have the best wood, made by Chapman Skateboards in New York and our sizes are: 7.75, 8.0, 8.125, 8.25.

Who makes your graphics? Good question! I’ve been asked this question alot! So I’ll put it to ya this way: I have a secret dude in the middle of nowhere doing them, and I can’t give his location or name. But he is as good as it gets. The dude is great!

When will we see the return of your varial heel?

I filmed a montage recently with my new dude Spencer Brown at Long Branch Skatepark in New Jersey. Spencer has a dope LOVE park line in there also. Youtube “Hero Style” Brian Wenning and Spencer Brown and check it out!

What have you been putting on your feet after you left DC? Ive been skatin some Vans, Nike Blazers, Nike Air Force Ones, and of course Timberland boots!

Where do you keep your Nutella? I keep my stash of Nutella down in Mexico.

Switch backside tailslide i Ashbury Park, New Jersey. WDBM 10

S121

S122

WDBM 10

S123

Intet HD. Kun ægte skateboarding! Tekst Michael Pedersen Foto Johnny Martinez, Teit Andersen og Thomas Damgaard-Jensen

n r ø v f u l d nye spots. VHS larm. Og en masse streety shit. VHS bliver en video som dem, vi så på gamle VHS-bånd – 411 Video Magazine og Transworld videoerne. Overspillet og kopieret igen og igen. Ikke noget HD. Kun ægte skateboarding. Da vi startede med at filme til VHS, var det kun Jacob Sørensen og Tobias Fucke, der var på teamet. VHS er den første Streetammo/Brick Harbor video, og den startede som lidt af et drømmeprojekt for Jacob og jeg. Jeg savnede at lave videoer, som jeg havde gjort det med Claus Juul på Curious og One Hit Wonder. Men det var også et drømmeprojekt, fordi det ville kræve flere teamriders, før det kunne lade sig gøre at producere en hel video. Teit Andersen introducerede mig for Thomas Gade, Niels Kristian “Nillo” Lykkeberg og Julius Olander, og de kom på. Kort tid efter kom Casper Hechmann også på. Den nyeste mand på teamet er Michel Ravn. Streetammo & Brick Harbor deler skateteam. Teamet skater for Streetammos tøjlinje og Brick Harbor-shoppen, og de er alle sammen for dope. VHS er mest filmet i Danmark. Gade, Nillo og Fucke var dog på tour i Malaga med deres homie Redz, og Casper Hechmann har footy fra et længere ophold i Australien. Videoen udkommer på DVD og limited edition VHS i januar 2013. Inden da vil der være premiere i København og Aalborg. Mange har spurgt, hvorfor videoen hedder VHS. Det spørgsmål har jeg stillet videre til teamet sammen med et spørgsmål om, hvordan det er at filme til den.

t t

V H S S124

WDBM 10

"Vores Hash Styrer"

Ollie

WDBM 10

S125

Nillo

Michel Ravn

Hvad står VHS for? Vi Holder Stilen, Vi Hader Samfundet.

Hvad står VHS for? Vil Helst Slikke

Har du prøvet at få noget i kassen, som ikke lykkedes? Der er nogle ting, vi har forsøgt at filme. Det går ikke altid, som man vil have det, og nogle gange var det ”ikke-skatere”, der var problemet. Ofte endte det med, at de ringede til osten, som faktisk var mere afslappet og forstående. Men selvfølgelig smed de os væk.

Hvordan har det været at filme, mens du var kokkeelev? Ja, jeg havde dårlige arbejdstider, men jeg har heldigvis kun arbejdet fire dage om ugen.

Casper Hechmann Hvad står VHS for? Vores Hash Styrer!

Thomas Gade Hvad står VHS for? Vi Holder Sammen. Vi Har Sex. Vi Hader Sne. Vi Hæver Standarden. Vi Hiver Stikket. Vi Har Speed. Very Hot Skating.

Hvad betyder det for din produktivitet at bo sammen med FB? Det er som regel svært at være på session sammen, idet FB har en datter, der skal passes ind imellem. Arbejdstiderne kan også nogen gange komme i vejen. Men ellers er det sejt at være flyttet til København. Der er lige pludseligt mange spots og muligheder.

Du skater mange nyere spots i din part. Er København blevet det nye Barcelona? Jeg synes faktisk, København er federe end Barcelona. Hvis klimaet var lige så godt her, ville jeg aldrig rejse væk! Stemningen omkring skating er bare mere chill i København. Der er slet ikke beef med osten her på samme måde. Og det virker som om, der kommer et spot, hver gang der bliver bygget en ny bygning. Det er for dope!

Julius Olander

Jacob Sørensen

Hvad står VHS for? Voksen, Hæmmet og Sur.

Hvad står VHS for? Vi Har Steeez. Hvordan har det været at skulle filme en videopart samtidigt med at være familiefar? Det har været nyt. Der er mindre tid til at skate, men så til gengæld er man mere fokuseret på at skate, når man er ude.

Hvad var det første, du fik filmet til VHS? En tailslide shove-it på H.C. Ørstedsvej. Har det været svært at finde en sang at skate til ? -Nej, ikke rigtigt, jeg har egentligt hele tiden villet skate til Radiohead.

B Nollie 360 flip

S126

WDBM 10

We Ac tivist TOB IA S LY NG E SHOT AT J ARMERS PL A D S, C O P E NH A G E N BY J O NAS AD O LFS S O N

WELCOM E TO TH E SUP ERLATI VE CONSP I RACY! w esc .c om

WDBM 10

S127

g채

LL e r e

Roberts Osis - Bs. noseblunt slide Foto: Emil Hvilsom

S128

WDBM 10

S129

S130

WDBM 10

Aravin Nathan - Fs. crooks Foto: Thomas Damgaard-Jensen

WDBM 10

S131

Rasmus Petersen - Ollie Foto: Emil Hvilsom

S132

WDBM 10

Rasmus Sand - Ollie ned i banken. Foto: Emil Hvilsom

WDBM 10

S133

Mark Dalsgaard - Ss. flip Foto: Danni Olsen

S134

WDBM 10

S135

ssyH

]f hc-simâ&#x20AC;&#x2DC;[ feihcsim setatir ri ro syonna taht noitcA

Alexander Risvad - Ss. heel

Foto: sJais draHansen obetaksteews/moc.bf & moc.sdraobetaksteewS ta llaf siht su wolloF

S136

TOOHS EHT HCTAW

WDBM 10

Dannie Carlsen - Kickflip Foto: Jais Hansen WDBM 10

S137

S138

WDBM 10

Vincent Alvarez - Ss. bs. 5-0 Foto: Ben Colen

WDBM 10

S139

S140

WDBM 10

Simon Iwersen - Nose mnl nollie flip out Foto: Thomas Damgaard-Jensen

Nis Andersen - Fs. noseslide Foto: Henrik Edelbo

WDBM 10

S141

Rune Glifberg - Crooked grind to fakie Foto: Morten Westh

S142

WDBM 10

Tom Penny - Bs. flip Foto: Morten Westh

WDBM 10

S143

Jonas Orloff - 50-50 Foto: Henrik Edelbo

S144

WDBM 10

Rene Villumsen - Full cab Foto: Thomas Damgaard

WDBM 10

S145

Stevie Perez - Lipslide Foto: Ben Colen

S146

WDBM 10

S147

S148

WDBM 10

Jonas Daater - Fs. feeble Foto: Thomas DamgaardJensen

Nicolai Minde - Fs. blunt Foto: Thomas Nielsen WDBM 10

S149

Thomas Nielsen - Nose pick Foto: Scott Walters

S150

WDBM 10

Dedicated to skateboarding Est. 1989

Photos: Henrik Edelbo

Streetmachine · Kronprinsensgade 3 · 1114 Copenhagen K · +45 3333 9511 · facebook.com/streetmachinecph · streetmachine.com

WDBM 10

S151

Andedam m en Andedammen er ikke

Helligdommen

Den Røde Plads

Jes Vagnby-prisen 2012

frosset til. Den er blevet

ting er så godt dækket

I oktober 2011 forvandlede Jägers’ hjemmedreng Hans Toft, som også er borgmester i Gentofte Kommune, syv millioner skattekroner til skaterkroner. Holmehaven forbedres for mere end halvanden million. Helligdommen får en skatehal og nyt design af det klassiske downhill-areal.

på vores fremragende

Skatecity Haderslev

hjemmeside WDBM.

På havnen i Haderslev er der bortsprængt nogle bygninger, men indtil videre er det også det mest konkrete, der er sket, siden 2004, hvor Skatecity Haderslev begyndte som et ægte MSEDI-projekt: en underskriftsindsamling, der skulle få kommunen til at finde en hal til skaterne. Rune Glifberg og Ebbe Lykke har designet skateparken, og ifølge den ihærdige initiativtager Morten Hansen skal der for alvor være skub i tingene, når dette blad kommer fra trykken. Det følger vi naturligvis op på. Følg hjemmesiden wdbm.dk.

Den sidste selvbygger har ikke givet op endnu. Men måske sker det alligevel snart. På Den Røde Plads, som tidligere blot var den grå plads foran Nørrebrohallen i København, forøgede Teit Andersen, TSS Søren og Andreas Risby skateabiliteten ved at køre to styk to meter lange sten ind på pladsen. Initiativet var godkendt af en kulturmedarbejder fra Københavns Kommune. Det tog dog kun to måneders tid, før omfattende klager fra beboerne i området fik kommunen til at ændre holdning og fjerne stenene igen.

Allerede tilbage i de tidlige 00’ere viste visionære mennesker i Roskilde vejen frem ved at overlade ansvaret for millionprojektet Roskilde Skatepark til en arkitekt, som aldrig tidligere havde været i en skatepark. Det gav nogle spændende udfordringer for brugerne. Enorme trapper blev bygget uden tilløb. Skraldespande stod i vejen for curbs. Og hældningerne var ekstreme. Her lød startskuddet til en konkurrence i at udforme den mindst brugervenlige skatepark. Det er derfor på høje tid, at vi sætter pris på indsatsen, der hvert år forvandler millioner af kroner til ubrugelige anlæg.

asfalteret. Sponsornyt, rygter og andre flygtige

dk, at vi i denne omgang udelukkende koncentrerer os om dansk skateboardings infrastruktur. Tekst Per Andreasen FOTO Teit Andersen

Sct Annagade Aarhus Skatescene har fået to millioner kroner af kommunen til at bygge et nyt Annagade, når det nuværende pulveriseres i 2014. Foreningen forhandler i skrivende stund med Læssøesgades Skole – der ligger blot en kilometer fra Sct Annagade Skole. Derudover har foreningen fået Pivotech og Skateland til at opføre en flytbar bowl på Godsbanetorvet i foråret 2013.

S152

WDBM 10

Nørrebroparken Det var oprindeligt planen, at Nørrebro Skatepark skulle bygges i beton. Dengang var der afsat seks millioner kroner til projektet. Så kom et halvtag og seks arealforstyrrende søjler til, mens budgettet skrumpede til 1,25 millioner. I 2011 skaffede Teit Andersen finanser fra en fond til slibning af den sørgelige asfalt. Københavns Kommune havde gjort det klart, at der ikke var penge til det pjat. Da han fortalte dem, at han havde skaffet pengene, havde kommunen pludselig alligevel afsat mange hundrede tusinde kroner til at give arealet et løft. De gik i stedet til en ny betonminirampe og et makeover af skateparkens store hip.

I år går Jes Vagnby-prisen til: Hjortespring Idrætscenters aktivitetsområde Intet er så imponerende, som når en tegnestue får kyndig vejledning hele vejen gennem et projekt, men alligevel holder fast i planen om at bygge noget fuldstændig ubrugeligt. Det er tilfældet her. Spændende kombinationer af forskellige typer underlag. Gelændre, der begynder for lave og bliver for høje. Kinks overalt. En downhill ledge, der ender i en ubrugelig bank to curb. Flot arbejde!

De var med i opløbet: Ballerup Multipark Forestil dig en blanding af Fælledparkens gamle underlag og nye obstacles. Forestil dig så, at den er designet af en Tinky Winky på mescalin. Et mesterligt spild af penge! Helsingør Skatepark Kvadratiske fliser lagt løst i grus vinkelret på den naturlige skateretning. Hubbaer og gelændre designet af nogen, som aldrig har besøgt en skatepark med nogle gode af slagsen. Betonklodser med helt skarpe og uskatelige kanter. Skulpturelt er parken flot og bowl arealet virker. Sidstnævnte tæller naturligvis ned i opløbet til Jes Vagnby-prisen.

Selv halflingen på billedet har svært ved at se det

DET GYLD N E

ØLTELT

eventyrlige i det lave dobbeltkinkede gelænder.

WDBM 10

S153

Christmas is here - Sexy Love

I Bet On Sky – Dinosaur Jr.

Resident Evil 6

Dinosaur Jr. må siges af være det ultimative skateband, der har overlevet (stort set) samtlige generationer af skatere og stadig er aktuelle den dag i dag. Deres lyd hører sammen med lyden af urethan mod asfalt. Deres nye plade/cd/itunes download er ingen undtagelse. Frontmand Josef Mascis vrider sin guitar på sædvanlig vis, og når han gør det, så virker det! At bandet genopstod med de originale bandmedlemmer, for en del år siden, gjorde ikke indtryk på mig. Faktisk har jeg aldrig brudt mig om Lou Barlow og det irriterer mig, at han nu er tilbage for at sætte sit præg på Dinosaur. De sange, som han skriver, er for mig nærmest utålelige at høre på. Det var ikke det, jeg kom for at høre. Til gengæld minder numre som ”See It On Your Side” og ”What Was That” mig om ”Hand it over” (det sidste Dinosaur Jr. Album inden navnet blev lagt på hylden i næsten 10 år), hvilket slet ikke er dårligt, men nok samtidig også et bevis på, at både Barlow og Murph efter gendannelsen af bandet har accepteret, at det er Mascis, der styrer showet. Og det gør han. Jeg synes, det er et godt solidt Dinosaur album, og det ville være dumt at håbe på et nyt ”You’re Living All Over Me” eller ”Bug” album, både fordi Mascis selv har udtalt at ”Bug” er hans least favorite album, men også fordi der er gået små 25 år, og hvem kan holde energien og ungdommens vrede så længe? Stemningen er ændret. Det hele virker lidt lysere og gladere, og jeg kan faktisk godt lide det. Jeg er selvfølgelig også selv blevet 25 år ældre, og måske 25% mere glad..? Jeg giver ”I Bet On Sky” 3.5 ud af 5 stjerner. Hvis Barlow ville holde sin mund og lade Mascis styre 100%, så kunne de tre ældre herrer få en ekstra stjerne fra min side.

Den legendariske zombiefølgeton er tilbage, men det er Resident Evil ikke! Efter spil nummer 5 kunne jeg nærmest kun blive positivt overrasket over efterfølgeren. Men i dette tilfælde ligger overraskelsen mest i at gense gamle karakterer og ikke i gameplay’et. Der er denne gang tre forskellige handlinger, men de er desværre alle tre baseret på action og ikke på den gamle løse-gåde-undvige-zombier-finde-ammo-dræbe-zombierløse-flere-gåder-facon. Der er kun to ting, som RE6 har tilfælles med de gamle spil - zombies og genkendelige karakternavne – og jeg savner de gamle spil! Jeg savner dem nok til at bruge uendelig mange timer på at spille RE6 i håb om, at der før eller siden kommer en lille gåde, eller bare en detalje, som jeg skal huske på for at komme videre i spille. Jeg savner, at der bliver stillet krav til mig, som ikke kun omhandler at trykke på aftrækkeren eller hoppe på hovedet af en zombie (i de fleste tilfælde er det alligevel ikke zombies, man hopper på, men vanvittige skabninger, der er inficeret med c-virus). Desuden føles det latterligt at afslutte hver level med en boss-karakter, som man skal nedkæmpe, før man kan komme videre i spillet. Og når multiplayer-funktionen samtidig er super enerverende, så bliver jeg bare træt, åh så træt. Jeg er egentlig ret vild med multiplayer ideen, men når tv-skærmen bliver delt op, så man får hver sin mini-skærm, og ens 42” tv pludselig bliver forvandlet til to små 12” 16:9 format skærme, så bliver jeg bare endnu mere træt. Så alt i alt, hvis du er fan Resident Evil universet, kan jeg anbefale også at prøve RE6 og smage en smule på zombie-virus-apokalypse-stemningen, ellers brug hellere dine penge et andet sted, hvor enten action, adventure eller rollespil er i fokus. Her bliver det hele blandet sammen og ingen af delene virker troværdige. Jeg giver RE6 to T-Vira i karakter, og det er udelukkende pga. stemningen og grafikken i Resident Evil universet.

Tekst Frederik Bengtsson Illustration Kristian Eskild Jensen

S154

WDBM 10

Den tidligere pastor Alex Da Silva Whitespear, nu kendt som Sexy Love, præsterer denne gang et stjernespækket julealbum - det skal hertil nævnes at det er Sexy Love’s femte album på kun to år – og det går ikke stille af. Alle sangene er egne produktioner, dog får Sexy Love hjælp af sine to hvide venner Bullet Proof og Training Facility. Allerede i 2010 var Training Facility gæsterapper på Sexy Love’s album As We Speak” med nummeret ”Empty, Out, Reload”, hvilket fik anmelderne fra bl.a The Source og TRUE op ad stolene og ud på gaden. I 2011 udgav Sexy Love & Training Facility albummet ”Butter Chicken”, og nu er de forenet igen på julesangen ”Candy Canes”, som handler om en trekant med Sexy Love’s eks-kæreste julemorgen. De to meget maskuline rappere får sunget deres følelser for hinanden helt ud i denne ballade, som ender med at blive en af de mest romantiske i rappens historie. Bullet Proof er mest kendt for at være en ”Fuck the World” style rapper, som slog hårdt igennem med sit album ”American Dream” (2010). Men på nummeret ”Stuffed Turkey”, hvor han og Sexy Love rapper om, hvordan det er at have analsex med en kvinde, der ikke har været på toilettet først, viser han sin bløde side, og det er svært ikke at fælle en tåre til dette track. Sexy Love fortsætter i samme toneleje med romantiske sange som ”Unwrap Me”, ”My Only Wish” og ”Yeah Virgin Mary, Give That Birth”. På sidstnævnte nummer er det tydeligt, at Sexy Love er tidligere pastor. Han kender sin bibel ud og ind, og han ved hvordan man skruer en prædiken sammen. Det er dog ikke kun juleklokker, der ringer hele vejen igennem dette album. Sexy Love kan også mande sig op og respondere på noget af alt den beef, der var været om ham og hans samarbejde med hvide rappere. De to sidste tracks ”Don’t Call Me White” og ”No Soft Presents For You” handler om forvekslinger omkring Sexy Love’s efternavn, størrelsen på hans penis, og ikke mindst Sexy Love’s brud med Universal og den nye kontrakt med Shit Load Records. ”No Soft Presents For You” er dedikeret til presidenten for Universal, og han skal nok regne med at få bly i stedet for boxershorts i julegave. Jeg giver dette album topkarakter. 5 juletræer.

Demons – Lamberto Bava Jeg elsker gyser/slasher/postapokalyptiske film fra midten af firserne, og Demons er ingen undtagelse. Effekterne virker til tider lidt latterlige, og det er helt tydeligt at CGI ikke har gjort sit indryk i filmbranchen/universet endnu. Jeg kan godt lide det rå og det kreative, som kommer frem, når producenterne selv skal ud og modellere monstre og effekter. Der er nu ikke noget som grøn slim og svinetarme. Den legendariske italienske horrorinstruktør Dario Argento har produceret og co-skrevet denne film. Det gør den absolut ikke dårligere. Handlingen starter i en renoveret biograf i Berlin, hvor de viser en italiensk gyser, som pludselig tager en drejning, så handlingen rykker ud i salen. Herfra taget det hele fart og inden vi ser os om er der punkere, der sniffer coke, dæmoner, pimps and hoes, og en helt på motorcykel med et samuraisværd. Det hele ender i et zombieapokalyptisk univers af en art, hvor man kun kan ende med at smile og glæde sig til en fortsættelse af filmen. Jeg er vild med lortet og giver den fire store eksploderende bylder!

Pretty Sweet Der er gået næsten ti år siden ”Yeah Right” og forventningerne er helt i top. Kan man undgå at blive skuffet? Nej! Men, med det sagt så er det stadig en af de fedeste videoer siden ”Fully Flared”. Det er eftersigende den sidste af ”de store” videoer. Internettet er der, hvor videoerne kommer ud i fremtiden, så nyd at der her er et firma, der rent faktisk laver en DVD (Blu-Ray), hvor der både følger en bog og en times bonus materiale med. Jeg vil helst ikke komme med for mange spoilers, men Vincent har første part og Guy har sidste. Det vidste du allerede. Introen er i bedste Girl/ Choc stil filmet ved hjælp af den nyeste trend indenfor digital video – minihelikopter. Outroen er også helt legend; både på den ene og den anden måde. Hvis du glæder dig til Devine, Pappalardo eller Howard, så kan du godt forberede dig på at blive skuffet. De er slet ikke med. De fleste af de gamle nærmest ikke med, men Girl har jo forinden proklameret, at denne video handler om den nye genera-

tion - the Trunk Boys – og de gør det fantastisk. Jeg glæder mig til at se, hvad de drenge kommer til at udvikle sig til de næste par år. Det kan godt gå hen og blive helt sindssygt. Dette er jo ikke en ny ”Mouse” eller ”Paco” video, men jeg vil alligevel give den 4.5 stjerner, da den absolut fortjener det for sin gennemførthed.

Borderlands 2 Hvis du kan lide et spil hvor der er uendelig mange skydevåben, kæmpe maps, månedsvis af spilletimer og en grafik, der mest af alt minder om en Gorillaz musikvideo, så er du kommet til det rette sted. Borderlands 2 virker! Det er absolut sjovest at spille med dine kammerater online, men kan også spilles alene. Alt ser ud til at fungere i Borderland’s nærmest uendelige univers. De er ikke traditionelt rollespil og bestemt heller ikke shoot ’em up – selvom det til tider desværre kommer til at ryge langt over i den kategori, når man skal bruge flere timer på at skyde sig igennem en robotfæstning for at kunne komme videre i handlingen. Det er også nærmest den eneste negative ting, jeg har at sige (måske kunne det godt være lidt nemmere at styre køretøjerne, men nu har jeg aldrig været specielt god til bilspil, så deri ligger nok en del af problemet). Spillets sværhedsgrad stiger fint i takt med at man bliver bedre til at navigere rundt i våbnene og universet, og den evige ”end-of-level-boss” synes ikke så synlig her. Kontrolleren virker nærmest som i Black Ops II, så bliver du træt bare at rende rundt og lege krig, så kig over til Borderlands 2 og få noget handling med. Borderlands ryger næsten helt til tops med en karakter på 4.5

ToTal Recall - Arnold Schwarzenegger Tota l Recall er Arnies selvbiografi, og som titlen antyder, så får vi alt at vide – mere eller mindre. Der er selvfølgelig ting, som han hopper let og elefant hen over, så som en række kendte kritikere fra hans guvernørperiode, og hans affære med husholdersken, som endte med et hemmeligholdt barn. Men Arnold behøver heller ikke være selvkritisk eller reflekterende, han er the fucking terminator! Bogen består også af to fyldige

gallerier med billeder fra både privatlivet og de utallige actionfilm, som min generation er vokset op med. Man kan sige, hvad man vil om muskelbundtet, men bogen er velskrevet, og selvom der er 672 sider, så drøner man igennem den i samme hastighed, som Col. John Matrix drøner igennem et army-varelager i en bulldozer. Jeg er fan af 80’er film, og Arnie spiller hovedrollen i 10 af de bedste actionfilm fra den dekade. Ergo, jeg er Arnie fan, og derfor er mine holdninger forudindtaget. Men under alle omstændigheder, så har han et drive, som er motiverende, og kun kan smitte af, om du er fan eller ej. Selvom det er underholdende læsning, så må man samtidig tage det for, hvad det er, en samtalebog. Jeg giver den 3 håndvægte.

Call of Duty: Black Ops II Efterfølgeren til det anmelder roste Black Ops er nu på gaden. Jeg har haft chancen til at spille de forskellige funktioner igennem lige inden deadline på wdbm10 – og det er fedt. Campaign delen svinger mellem en handling i 1980’erne og en nær-fremtids handling (år 2025). I begge historier jagter man narkokarteller og terrorister i alverdens mørke afkroge. Grafikken er helt i top og jeg har ikke oplevet nogen glitches eller grafikfejl endnu. Det eneste jeg stadig kan grine lidt af er øjnene. Det ser stadig ud som om alle er lidt bælgøjede eller skeler en smule. Men whatever – de skal jo bare skydes ned alle sammen. Den vigtigste del af spillet er for de fleste nok multiplayer delen, og de har valgt at fortsætte stilen fra MW3. Der er både levels for spilleren og for våbnene. Der ud over har de gjort det muligt at spille med to primary weapons og mere end tre perks. Der er også en onlinefunktion, der muliggør at spille med folk på ens eget niveau, så man ikke bliver ownet i samme sekund, man logger ind. Det var lige det jeg manglede! Siden spillet foregår i 2025 er der kun nye våben med – og droner! Det er fedt. Zombie delen er også forbedret… meget. Jeg var ret træt af det gamle zombie spil, hvor jeg følte, at jeg aldrig kom videre i banerne. I den nye version er der en bus, der kører rundt mellem banerne, og der er desuden en del flere våben fra starten. Det virker! Hvis du er Call of Duty fan, så har du sikkert allerede købt dette spil, og er du ikke, så er det nu, du skal komme ind i kampen. Alt er gennemtænkt her – og så ser det godt ud. Fem helt clean headshots til Black Ops II. WDBM 10

S155

Bertram Kirchert | Frontside 180 | Foto: P책ske

S156

WDBM 10

S157

S158

WDBM 10

S159

DONOVAN PISCOPO

B OA RD F E E L

S160

WDBM 10