Magasinet Min Boligforening #21 - Bæredygtighed i foreningen

Min Boligforening

BÆREDYGTIGHED I FORENINGEN

En stor del af Danmarks samlede energi- og ressourceforbrug kommer fra bygninger. Både små som store tiltag kan være et vigtigt miljømæssigt bidrag og samtidig skabe økonomisk værdi for foreningen.

Ekstratillæg:

Fællesskab og socialt liv

side 42

Hvordan kan I skabe rammer, der bidrager til det gode fællesskab og sociale liv i foreningen?

fra side 23

te M a: side 35

Københ avns K

o MM une

g i ve r t i ls k u d t i l s ol c e l l e s cr e e n in g

BOLIGEXPERTEN

Danmarks største administrationsselskab, som udelukkende administrerer andelsboligforeninger og ejerforeninger

• Administration udelukkende af foreninger

• Én fast administrator, som trækker på et bagland af egne eksperter inden for økonomi, jura og byggeteknik

• Markedets førende digitale platforme

• Korte svartider og høj tilgængelighed

• Administration af ca. 500 foreninger og ca. 23.000 lejligheder

Udfyld tilbudsformularen allerede i dag og få et uforpligtende tilbud: www.boligexperten.dk

Boligexperten er det naturlige valg, hvis foreningen ønsker et rådgivningshus med mere end 30 års erfaring, hvor alle eksperter er samlet under samme tag, og hvor dagligdagen kun handler om at servicere bestyrelser og beboere i andelsboligforeninger og ejerforeninger.

Camilla Kornerup Johansen, salgsansvarlig ckj@boligexperten.dk

Telefon 44 22 97 16

Vesterbrogade 12 • 1620 København V

EN BÆREDYGTIG BOLIGFORENING

Danskerne opfatter grøn omstilling som en forudsætning for fremtidens vækst og velfærd, og bestyrelsen bør gå i gang med at omstille boligforeningen til at tænke/agere bæredygtigt i driften og udviklingen af ejendommen.

Skal vi være boligforeningens fremtidige samarbejdspartner vedrørende driften, vedligeholdelsen og udviklingen af ejendommen, samt ved transformationen af jeres boligforening til en bæredygtig boligforening?

Kontakt os for et uforpligtende møde.

Trio Arkitekter ApS

Sankt Knuds Vej 36 st. 1903 Frederiksberg C

Telefon 33 15 15 20 mail@trioarkitekter.dk www.trioarkitekter.dk

Sæt fokus på BÆRED Y GTIGE lø SN I NGER i jeres forening

En stor del af Danmarks samlede energi- og ressourceforbrug kommer fra bygninger. Derfor er et øget fokus på bæredygtighed og effektivisering af energiforbruget i jeres boligforening med til at gøre en forskel for at reducere CO 2 -udledningen. De rette løsninger kan, udover at være et vigtigt miljømæssige bidrag, også skabe økonomisk værdi for foreningen.

Kan boligforeninger bidrage til den bæredygtige omstilling?

Bæredygtighed i boligforeningen kan virke som et stort og abstrakt projekt, men der er heldigvis mange steder, hvor man kan sætte ind. Der er de større renoverings- og vedligeholdelsesprojekter, hvor det giver mening at tænke over materialevalg og planlægningsmæssige forhold, der er med til at sikre en sund ejendom nu og i fremtiden. Bliv klogere i Trio Arkitekters artikel på side 52. Også mindre aspekter i hverdagen, såsom rengøring og valg af internet til foreningen, har betydning i det store regnskab. Læs mere i artiklerne fra Bolignet og Rengøringsagenterne og på side 13 og 58. Desuden sætter Videncenter for Energibesparelser i Bygninger fokus på energieffektiv bygningsdrift på side 42.

E KSTR a TI ll ÆG : Socialt liv og fællesskab I Magasinet Min Boligforenings ekstratillæg sætter vi fokus på emner inden for bestyrelsesarbejdet i andels- og ejerboligforeninger. Denne gang stiller

“

e t øget fo K us på f.e K s.

effe K tivisering af energiforbruget i jeres boligforening er M ed til at redu C ere C o 2 -udledningen.

vi skarpt på det sociale liv og fællesskabet i boligforeninger. Bliv blandt andet klogere på, hvordan gårdmiljøet kan være med til at facilitere det sociale liv. Læs med fra side 23.

Carsten V. Jagerkilde

Magasinet Min Boligforening 21. udg., april 2023 t ema: Bæredygtighed i foreningen

Forsidefoto: iStock Udgiver: Min Boligforening ApS, Gammel Køge Landevej 55, 4. sal, 2500 Valby, tlf. 70 22 82 00 a nsvarshavende redaktør: Carsten V. Jagerkilde r edaktør: Emma R. Hansson, emma@minbf.dk Layout: Anja Ley Christensen. Distribueret oplag: 7.500 a nnoncesalg: Carsten V. Jagerkilde, carsten@minbf.dk, Jeanette Knudsen, jeanette@minbf.dk, Morten Philipsen, morten@minbf.dk s enior projektleder: Siw Wahl Egede, siw@minbf.dk

Projektkoordinator: Malte Vejlund, malte@minbf.dk, Katrine Degnegaard, katrine@minbf.dk, Katrine Degnegaard, Jacob Kystgaard, jacob@minbf.dk Opdatering af foreningsoplysninger: info@minbf.dk, I ss N:

2596-5549. t ryk: Strandbygaard Distribution: Bladkompagniet

A/S, a rtikelbidrag: Artikler er udarbejdet i samarbejde med eksterne bidragsydere og annoncører (benævnt Advertorial).

Her kan du også finde Min Boligforening:

minboligforening.dk/nyhedsbrev facebook.com/minboligforening

www.minboligforening.dk

info@minbf.dk

Carsten v jagerkilde, ansv. redaktør, Magasinet Min boligforening

Ka N BOLI g FO r ENIN g E r BID rag E t IL

EN B ær ED ygt I g E OM st ILLIN g?

F IBE r NE t: K LIM av ENLI gt IN t E r NE t t IL BOLI g FO r ENIN g EN

E r FO r s K a L EN BOLI g

g

s

Bær ED ygt I g E Fa LD sta MME r OPN ås MED K va LI t E t O g MIL jøv ENLI g HED

s

s

s

Påv I r KE r E j ENDOM ss E rv I c E MIL jø E t?

s

vEDLI g EHOLDEL s E s PL a N B a NE r v E j FO r s UNDE F æ LLE ss K a BE r

s

Kø BENH av N s K OMMUNE g I v E r t IL s KUD t IL s OL c ELLE scr EENIN g

s

Lav E r E ENE rg IFO r B r U g MED F æ LLE svas KE r I

E NKEL O g s IKKE r L a DEL øs NIN g t IL BOLI g FO r ENIN g E r

La DE sta NDE r E - K OM I ga N g, O g N å I M å L

s IDE 47

sP ar P å ENE rg IEN I FO r ENIN g EN

IDE 42

s IDE 75

IDE 39

B ær ED ygt I g r ENO v E r IN g

IDE 52

IDE 66

IDE 72

IDE 58

IDE 63

Renovering med respekt

...for ejendommenes historie, omgivelser og arkitektur. For dem der bor, færdes og arbejder i dem. Og for vores fælles miljø og fremtid.

Vi tager professionel hånd om byens ejendomme og hjælper med at renovere og vedligeholde dem, så de kan holde de næste mange år.

Skal vi også tage

hånd om din?

32 57 82 50

Bangbeen.dk

derfor skal en boligforening have

SO lc E ll ER !

s elvom solceller er en populær grøn energiløsning med mange fordele, kan der hurtigt opstå mange relevante spørgsmål, når man overvejer at anskaffe sig et solcelleanlæg til boligforeningen.

Solceller kan enten monteres direkte på det eksisterende tag eller som en integreret løsning, hvor solcellepanelerne erstatter tagbelægningen.

s ol C eller er en opl a gt M ulighed for at redu C ere boligforeningens

energio MK ostninger. ”

solceller er en oplagt mulighed for at reducere boligforeningens energiomkostninger. for udover at foreningen sparer penge på elregninger, er der en lang række fordele ved solceller. først og fremmest mindsker de boligforeningens klimaaftryk, da solceller er en vedvarende energikilde og dermed reducerer brugen af fossile brændstoffer. Derudover vil solcellerne hjælpe boligforeningen til at generere en passiv indkomst ved at sælge den overskydende energi tilbage til det lokale strømnet.

Hvor stor er elbesparelsen?

Den nøjagtige besparelse afhænger af det specifikke klima, hvor solcellerne er installeret, samt hvilken type solcelleanlæg, der er installeret. Et solcelleanlæg er designet til at producere op til 50% af det samlede energiforbrug, hvilket kan resultere i store besparelser på elregninger for boligforeningernehelt op til halvdelen af den samlede elregning.

Vær opmærksom på, at det både kan give besparelser i ejendommens fælles elforbrug O g for den enkelte lejlighed - alt efter hvilken løsning man ønsker.

Er det besværligt?

Det er ikke besværligt at installere solcelleanlæg. Det kan være et relativt simpelt projekt at gennemføre, så længe man har den rette

Hvis I også har en solcelleløsning i ejendommen, kan I gratis tanke solenergi direkte på bilen.

viden og de rette kompetencer. Dog er det vigtigt at sikre sig, at solcellerne er installeret korrekt for, at de kan fungere optimalt. Inden installationen påbegyndes, bør man kontrollere, om der er tilladelser eller andre forholdsregler, der skal følges.

Vi anbefaler, at foreningen arbejder sammen med en rådgiver og vælger en solcelleleverandør, som er kompetent, har relevant erfaring samt et kapitalgrundlag, der er i orden.

Hvor hurtigt er vores investering tjent hjem igen?

Det afhænger af det specifikke solcelleanlæg og hvor meget energi, det kan producere. g enerelt kan et godt designet solcelleanlæg tjene sin investering hjem på 7-10 år, men det kan være kortere eller længere tid afhængigt af det specifikke anlæg. Derudover kommer det også an på, om der skal stilles stillads op og om taget kan bære solcellerne uden forstærkninger. Det vil være en god ide at igangsætte projektet samtidigt med andre opgaver, der kræver stillads.

Hvordan er processen?

Typisk beslutter bestyrelsen sig for at indhente viden og rådgivning omkring installation af et solcelleanlæg. Det gør bestyrelsen ofte sammen med en rådgiver

eller 1-2 solcelleleverandører. Derefter undersøges der, hvilke muligheder der er relevante for foreningen. Det kan være “den lille model”, hvor det alene er fællesstrømmen, der ønskes solceller til eller “den store model”, hvor det er alle elforbrugere i ejendommen, som skal kunne få glæde (og besparelse) af solcelleenergien.

Dernæst beslutter bestyrelsen sig for hvilken eller hvilke modeller, der skal præsenteres for generalforsamlingen. På generalforsamlingen skal der også tages stilling til, hvordan projektet skal finansieres.

s å snart generalforsamlingen har truffet en beslutning, sættes processen i gang. n Læs mere på www.greentec-energy.dk

Der findes overordnet set to slags solcelleløsninger:

a lm INDE l IGE SO lc E ll ER

De klassiske solpaneler, der placeres oven på det eksisterende tag. Den mest økonomiske løsning, der kan fås både med og uden batteri.

I NTEGREREDE SO lc E ll ER

s olpaneler, der udgør dele af eller hele taget. En oplagt løsning, hvis I skal bygge nyt eller renovere taget på en eksisterende ejendom.

“ ”

e t sol C elleanlæg er designet til at produ C ere op til 50% af det sa M lede energiforbrug.

Et netværkEn partner

DKTV leverer samlede løsninger til boligforeninger landet over:

• HyperConnect - intelligent netværk

• Bolignet

• Sikkerhed & Overvågning

• Adgangskontrol & Dørtelefoni

• Internet & WiFi

• Ladestandere til elbiler

Vi rådgiver, installerer og servicerer –alt hvad der kan kobles på et netværk.

Kontakt os

Få mere information eller en uforpligtende snak med vores rådgivere:

Tlf.: 69 12 12 12

dktv.dk/forening

Gør det let for jer selv

– vælg en bank, der er specialister inden for boligforeninger

I Lån & Spar sidder vi et helt team af erfarne specialister inden for boligforeningers økonomi. Det giver klare fordele – naturligvis. Vi kender alt til finansiering og drift af ejendomme. Så uanset om I har brug for rådgivning af større eller mindre projekter, så kan vi hjælpe jer på rette vej.

Ring 3378 2388

eller gå på

lsb.dk/erhverv

Fibernet : Kl I m aV EN l I GT I NTE R N ET til boligforeningen

Flere boligforeninger vil være c O 2 -neutrale i disse år, hvor isen smelter, havene stiger og kloden bliver varmere. I artiklen her ser vi på, hvordan fibernet kan hjælpe jer på vej.

f ibernet K an bidrage til at give livs K valitet til den en K elte beboer og M inds K e C o 2udledningen.

Datacentre er operationelle 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Der er derfor al mulig grund til at reducere klimabelastningen.

AndersJørgensenKjærgaard

anders Kjærgaard jørgensen d irektør bolig net

Internettet udleder CO 2

Det er ikke alle, der tænker over det, men internettet belaster klimaet. h ver gang du tjekker emails, læser nyheder eller streamer film, musik og serier, udleder du CO 2 . Isoleret set er det ikke meget, men når 5.1 milliarder andre mennesker gør det hver dag, så bliver det til en del.

faktisk svarer internettets årlige udledning til hele verdens flytrafik.

Årsagen er, at vores allesammens data ikke længere bliver gemt lokalt på vores enheder. I stedet bliver den lagret og behandlet på en af de mange servere, som står på datacentre rundt omkring i verden.

Datacentrene er i gang 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

Det kræver enorme mængder strøm - og intet tyder på, at forbruget bliver mindre i fremtiden. Tværtimod anslås det, at antallet af enheder, som er koblet på

internettet, vil stige fra ca. 27 til 75 mia. inden 2025.

Der er derfor al mulig grund til at reducere klimabelastningen, hvor det kan lade sig gøre - også selvom det kan føles som en dråbe i havet. for som bekendt kan selv en dråbe i havet skabe ringe i vandet.

Hvad er fibernet? f ibernet er en moderne internetløsning.

Til forskel fra traditionelle bredbåndsløsninger og mobilt bredbånd (5 g ) bliver signalet sendt via lyslederkabler. De bruger mindre strøm end alternativerne, selvom de overfører data hurtigere og mere stabilt.

Ifølge en dansk undersøgelse fra 2022 er fibernet det mest klimavenlige valg, når det kommer til energiforbrug.

faktisk viste resultaterne, at fibernet bruger 13x mindre energi end 5 g og 27x mindre end 4 g ved hastigheder på 1000 Mbit. f ibernet var også det mest energieffektive valg ved lavere hastigheder fra 100 Mbit.

Det gør fibernettet til en vigtig brik i klimakrisen.

h eldigvis er fibernettet efterhånden gravet ned i jorden over det meste af Danmark. Det betyder nemlig, at de fleste husstande, virksomheder og boligforeninger kan blive koblet på til gavn for dem selv og klimaet.

Fremtidens internet f lere boligforeninger er begyndt at implementere fibernet som et skridt på vejen mod bæredygtigt internet.

En af årsagerne til det er fibernettets levetid. h ardwaren er generelt meget robust og selve infrastrukturen kræver minimalt vedligehold. Den kombination gør fibernettet til en meget bæredygtig og omkostningseffektiv løsning på den lange bane.

En anden årsag er, at fibernettet er strømbesparende. Både lyslederkabler og det meste hardware til fibernet bruger små mængder strøm. Eksempelvis bruger en moderne router eller switch langt mindre strøm, end ældre modeller, selvom de er mere effektive.

Det er godt for miljøet og brugeroplevelsen.

h os BOLI g ∙ n ET gør vi os umage for at reducere vores strømforbrug og dermed CO 2udledning. Det gør vi bl.a. ved at vælge netværksudstyr med lavt strømforbrug, minimere antallet af fysiske servere i vores netværk og bruge software, som automatisk justerer strømforbruget. Derudover er næsten al kommunikationen med vores kunder papirløs.

En tredje årsag, er, at fibernettet kan levere op til 1000 Mbit. Det er lynhurtigt og rigeligt til at dække langt de fleste behov. Både i dag og i fremtiden, hvor

Fibernet bruger 13 gange mindre energi end 5G og 27 gange mindre end 4G ved hastighed på 1000Mbit.

h ver gang du tje KK er e- M ails, læser nyheder eller strea M er fil M , M usi K og serier, udleder du C o 2

streamingopløsningen bliver bedre, spillene mere krævende og flere dimser og dutter sniger sig ind i hjemmene.

Det er der flere fordele ved: Med en hurtig fiberforbindelse

S ENDER D u

ma NGE E -ma I l S ?

Det udleder mindre end

1 gram CO 2 at sende en tekst-mail. Til gengæld stiger tallet til ca. 50 gram, når du vedhæfter en fildes større fil, des mere CO 2 . Det betyder, at du kan reducere din CO 2 -udledning blot ved at begrænse antallet af vedhæftede filer. Eller ved at dele links i stedet for filer, når det er muligt.

kan beboerne installere såkaldt s mart h ome-teknologi. Det er enheder, som bliver koblet til internettet og sørger for at indstille lys, varme og strøm automatisk. Det vil spare CO 2 over tid i boligforeningen og kunne mærkes i husholdningen.

En hurtig fiberforbindelse vil også få nogle til at lade bilen stå og vælge at arbejde hjemmefra i stedet. Videokonferencer, virtuelle møder og andre online begivenheder bliver mere attraktive, når forsinkelser, nedetid og andre bekymringer ikke fylder i bevidstheden.

Det er blot to eksempler på, hvordan fibernet kan bidrage til at give livskvalitet til den enkelte beboer og mindske CO 2 -udledningen

Kombiner fibernet med CO 2 -kompensation s om nævnt er fibernet den mest

energieffektive måde, I kan få hurtigt internet i boligforeningen på. Det gælder både i forhold til mobilt bredbånd (4 g og 5 g ) og de traditionelle bredbåndsforbindelser.

Ikke desto mindre udleder fibernet stadig CO 2

h vis I vil være helt CO 2 neutrale, kan I gøre som os i BOLI g n ET.

Vi samarbejder med IngenCO2.dk om at kompensere for den sidste CO 2 -udledning. De hører under Ministeriet for forskning, Innovation og Uddannelser, og arbejder for at mindske udledningen på ITområdet.

På grund af vores samarbejde, kan vi tilbyde CO 2 -neutralt fibernet til alle vores kunder i hele Danmark. Det er vi stolte af. n Læs mere på www.bolignet.dk

@d er er al M ulig grund til at redu C ere K li M abelastningen, hvor det K an lade sig gøre.

Kan boligforeninger bidrage til

D E N B Æ R E D Y G TIG E O m S T I ll I NG ?

Klimaforandringer er et stort og komplekst problemfelt, og vi bliver hele tiden klogere på, hvordan vi kan komme problemerne til livs ved at sætte mere fokus på bæredygtighed. Men det kan være næsten umuligt at vide, hvad der er det rigtige at gøre, hvis man ønsker at bidrage til den bæredygtige omstilling.

i d an M ar K står bygninger for næsten 40% af det sa M lede energiforbrug.

Hvis man tænker bæredygtige initiativer ind i hverdagen, kan det gøre en stor forskel.

R.EmmaHansson

Hvad er bæredygtighed egentlig for en størrelse?

Kan en boligforening være bæredygtig? h vordan kommer man i gang?

Vi har talt med Jesper pagh, der er tidligere a djunkt i mobilitet, bæredygtighed og planlægning i praksis ved Institut for Mennesker og teknologi på Roskilde Universitet, for at få svar på nogle af de spørgsmål, man måske sidder med som bestyrelse i en boligforening, der ønsker at vide mere om bæredygtighed.

Hvad er bæredygtighed?

Bæredygtighed er et begreb, der rummer mange aspekter. Man kan tale om social bæredygtighed, der lægger vægt på menneskers liv og adfærd. I forhold til byggeri handler det i høj grad om, hvordan vores

omgivelser påvirker adfærd og velvære. Økonomisk bæredygtighed handler om at se økonomi på lang sigt og i et helhedsperspektiv. typisk taler man om økonomisk bæredygtighed i forbindelse med renoveringer, vedligeholdelse og drift. Sidst er der den miljø- og klimamæssige bæredygtighed, som nok er det aspekt, de fleste af os tænker på, når bæredygtighedsbegrebet kommer på banen. h er er der fokus på at sikre jordens ressourcer nu og ikke mindst i fremtiden.

Men hvis vi for alvor skal tale om bæredygtighed, kan vi kun tale om det på globalt niveau. “ d et handler om, at vi alle skal leve på en måde, der sikrer, at vi ikke bruger flere ressourcer, end jorden kan producere, og at vi ikke producerer mere affald, end jorden kan håndtere”, fortæller Jesper pagh. “Bæredygtighed giver kun mening, hvis man ser på det i en større sammenhæng. d et skaber et paradoks, fordi det er sjældent, at vi kan arbejde sammen globalt. d erfor må vi arbejde med tingene i en mindre skala”.

Bæredygtig omstilling i boligforeninger

For boligforeninger, der ønsker at bidrage til den bæredygtige omstilling, er der primært to steder, man kan sætte ind. d et drejer sig om affaldshåndtering og energiforbrug. Men der er ingen tvivl om, at man som boligforening også har visse begrænsninger, fortæller Jesper pagh. “ d er er mange ting, man ikke har indflydelse på. Man er en del af en større infrastruktur, og det betyder, at man ikke bare kan beslutte, at nu vil man være CO 2 neutral. Man skal jo have energien et sted fra. d et samme gælder affaldshåndtering, hvor man i høj grad er afhængig af kommunale forhold. Man kan gøre de ting, man har mulighed for så godt som muligt - men der er en grænse”.

Selvom det kan virke som en vanskelig og uoverskuelig opgave at tænke bæredygtighed ind i en boligforenings drift og vedligeholdelse, kan det stadig gøre en stor forskel. I d anmark står bygninger nemlig for næsten 40% af det samlede energiforbrug. Men den eksisterende bygningsmasse rummer heldigvis stort potentiale for energirenoveringer.

Økonomisk regnskab

og livscyklusvurdering

Ønsker man en energirenovering af ejendommen, er det vigtigt ikke kun at se på det økonomiske regnskab - en såkaldt return on investment analyse. d et er selvfølgelig væsentligt for en boligforening at vide, hvornår investeringen har tjent sig selv hjem for overhovedet at kunne vurdere, om det er et projekt, som man har råd til - alt sammen en del af den økonomiske bæredygtighed.

Men hvad så med den klimaog miljømæssige bæredygtighed?

“Man bør lave det samme regn -

Energiforbrug i boligforeninger er ét af de steder, man bør sætte ind, hvis man vil bidrage til den grønne omstilling.

skab med materialer og energiforbrug - det man kalder en livscyklusvurdering (LC a )”, fortæller Jesper pagh. “ på den måde får man et indblik i, hvilket CO 2 aftryk man sætter, og hvornår man så har sparet den samme mængde igen”. Man bør derfor stille sig selv spørgsmål som: h vor meget CO 2 er der i de materialer, som vi allerede har, hvor meget CO 2 bruges der til at producere nye materialer, og hvor meget CO 2 sparer vi?

d et er et kompliceret regnestykke, og det er derfor altid en god idé at involvere en rådgiver. “Find en rådgiver, som forstår jeres behov, og som kan stille de rette spørgsmål hele vejen rundt. Som boligforening har man brug for en, der er specialiseret både inden for energirenoveringer, men også inden for forbrug og beboeradfærd”, fortæller Jesper pagh.

Hvordan bliver vi klogere?

Klimaforandringerne er ikke en problematik, der bliver løst fra den ene dag til den anden, og vi bliver hele tiden klogere. d erfor er det vigtigt, at vi deler erfaringer, inspirerer hinanden og lærer af vores fejl.

“ d et er vigtigt at få klargjort, hvad man har mulighed for, og hvad man vil prioritere i sin bolig-forening”, fortæller Jesper pagh og fortsætter: “Bæredygtighed handler ikke kun om energi og affald, men også om det økonomiske og sociale aspekt.”

At sikre ordentlige muligheder for affaldshåndtering er et godt bidrag til den bæredygtige omstilling.

“

s o M boligforening har M an brug for en, der er spe C ialiseret både inden for energirenoveringer, M en også inden for forbrug og beboeradfærd.

Digitale løsninger giver nærvær

Hverdagen bliver lettere med digitale løsninger. Hos SJELDANI

Boligadministration kan du altid finde alle dokumenter online.

Bestyrelsen kan følge med i regnskaber og holde styr på alle bilag.

Det gør administrationen lettere – både for dig som kunde og for din administrator hos SJELDANI Boligadministration.

Det giver tid og overskud i hverdagen.

Ring til os og hør, hvordan vi kan gøre din hverdag enklere.

Ring i dag på 3324 2111

Læs mere om os på sjeldani.dk

kan samtidig være en hyggelig ramme for at pleje sammenholdet og det sociale fællesskab i foreningen.

• Udelivets betydning for fællesskabet

• Når plantekasser og fællesskabet blomstrer

• g årdlauget - et tvungent, men værdifuldt fællesskab og meget mere!

Fællesskab og socialt liv

I denne udgave af Magasinet Min Boligforening har ekstratillægget til formål at inspirere jer til, hvordan man kan skabe rammer, der bidrager til fællesskabet og det sociale liv i boligforeningen.

Fællesarbejde

Udelivets betydning for fællesskabet

For at fællesskabet kan blomstre i en boligforening, skal det kunne gro et sted, og noget tyder på, at det sted er i foreningens gård. Bliv klogere på gårdmiljøets betydning for nabofællesskabet her.

Katrine Sofia Degnegaard

videncentret Bolius og

Realdania har undersøgt boligens betydning for danskernes hverdag og livskvalitet. Men udover selve boligens betydning for livskvaliteten dykker undersøgelsen også ned i, hvordan vi oplever relationen til vores naboer. h er viser undersøgelsen en sammenhæng mellem gode gårdmiljøer og gode naborelationer for folk bosiddende i etageejendomme.

Et bedre nabofællesskab Mere end halvdelen af beboere uden et fællesareal rapporterer, at de ingen aktiviteter har med naboerne. Det samme gør sig gældende for 47% af beboere med et lidt kedeligt gårdmiljø. Men for beboere med et godt gårdmiljø er det kun 29,5%, der ingen aktivitet har med naboerne. Vi kommer altså hinanden meget mere ved, hvis vi har et godt gårdmiljø i foreningen, og så er der ifølge undersøgelsen dobbelt så stor sandsynlighed for, at du kan låne en skruetrækker af naboen eller få katten passet. Derudover er der hele fire gange så stor sandsynlighed for, at du og dine naboer holder en gårdfest.

Vores relation til naboerne har en stor betydning for vores oplevede livskvalitet. Undersøgelsen viser nemlig, at danskere med gode nabofællesskaber har højere livskvalitet end danskere med dårlige naborelationer. Derudover føler danskere, der har tætte naborelationer, sig samtidig mere trygge ved at gå alene efter mørkets frembrud.

Et godt naboskab er altså ikke blot med til at få det praktiske i dagligdagen til at glide lettere, men det har også en positiv effekt på vores tryghed og

oplevede livskvalitet. Med alle de fordele er et godt naboskab værd at investere i, og her er de udendørs fælles-arealer et godt sted at starte.

Større boligtilfredshed

Ikke nok med at et godt gårdmiljø styrker nabofællesskabet, så øger det også den enkelte beboers boligtilfredshed. Det kommer måske ikke som en overraskelse, at boligens udendørs arealer har en betydning for, hvor tilfreds man er med sin boligsituation. Beboere med et godt gårdmiljø har nemlig en større boligtilfredshed end beboere med intet eller et kedeligt gårdmiljø.

Man kender til de mange fordele, som frisk luft og natur har for vores mentale såvel som fysiske sundhed, så måske er det her, vi kan finde en del af forklaringen på den større boligtilfredshed. h vis et godt og grønt gårdmiljø åbner op for muligheden for at kunne opholde sig udendørs helt uden at forlade matriklen, vil ens hjem ikke alene føles større, det vil måske endda forbedre helbredet.

Et udendørs opholdsrum for mange beboere i etageejendomme er en gård ikke meget andet end et udvidet skraldeskur med cykelparkering - hvis man

Katrine sofia d egnegaard skribent Min boligforening

er heldig, står der til nøds et forfaldent bord-/bænkeset på en græsplæne. I en sådan gård er der ikke meget, der inviterer til ophold, og det er nødvendigt, hvis gårdmiljøet skal fungere som et samlingspunkt for fællesskabet. En måde at skabe et samlingspunkt for fællesskabet er ved at etablere en gårdhave. De seneste år har flere og flere forvandlet de grå, asfalterede baggårde

til grønne gårdhaver, der giver plads både til cykelparkering, fællesskab og biodiversitet.

Et eksempel på et sådant initiativ er Københavns Kommune, der har valgt at benytte byfornyelsesmidler netop til at omdanne baggårde til gårdmiljøer, der giver beboerne adgang til grønne omgivelser og et rum, hvor fællesskabet kan få lov til at vokse. I gårdhaven mødes

I kan blive klogere på Kbh.’s Kommunes initiativ på www.kk.dk/ gaardhaver

beboerne på tværs af alder og kultur og er derfor en god ramme for at nye naboskaber kan opstå. g årdhaven vil udover at være et mødested for beboerne imellem også være et fælles projekt, der skaber nærhed mellem naboerne. Ved at hjælpes ad om vedligeholdelse af gårdhaven, får beboerne et ejerskab for den fælles have, der vil styrke fællesskabet i foreningen.

v ores rel a tion til naboerne har en stor betydning for vores oplevede livs K valitet.

Når plantekasser og fællesskabet blomstrer

g rønne fællesskaber kan være med til at skabe sammenhængskraft og øget biodiversitet i din boligforening.

I denne artikel får du vores tips til at komme godt i gang.

v il du læse mere, kan du også downloade vores bog om grønne fællesskaber i byen helt gratis - se hvordan sidst i artiklen.

h vis i har planer o M a t

s K abe en større fællesh ave eller genne M renovere jeres gård, anbefaler vi, at i deler proje K tet op i etaper.

Mads Boserup Lauritsen

Mads boserup lauritsen bybonde & arkitekt tagtomat

Byhaver med plads til spirende fællesskaber frem for asfaltjungler f lere og flere får øjnene op for de mange muligheder, der ligger i at omdanne den kedelige baggård, tagterrasse, altan eller fortov til frodige byhaver. Byhaverne gør vores by grønnere og hyggeligere til gavn for både

byens bestøvere og mennesker. De nære naturoplevelser giver byens børn (og voksne) en bedre forståelse for naturens processer og fødevarernes vej fra jord til bord. Og så giver haverne os noget at være fælles om - på tværs af generationer og boligforeninger: n år du har stået skulder ved skulder med din nabo og gravet i et bed med beskidte fingre og et smil på læben, er det svært ikke at få en bedre relation.

Hvor skal haven ligge? før I køber en masse grej og planter, er det vigtigt, at I gør

jer nogle betragtninger om det sted, I gerne vil omdanne en have. h vordan er underlaget? Er det en græsplæne eller et stykke med fliser/asfalt? s kal planterne fylde det hele, eller må der også være plads til bænke eller boldspil? s kal haven afgrænse et lille hyggeligt rum, eller skal den være åben og centreret?

n år vi etablerer bede, bruger vi oftest plantekasser med selvvanding (kapillærvanding) - især hvis underlaget er af fliser eller lignende. Det er både bedre for planterne, som får en mere naturlig adgang til vand, og det er nemmere at passe, da det ikke kræver vanding så ofte.

h vis I vil omdanne jeres græsplæne til en køkkenhave, kan I etablere højbede, for eksempel i metal eller lærketræ med jordkontakt, så planternes rødder kan trække vand og næring fra det omgivende areal. h usk at grave græstørven væk, der hvor bedet skal etableres eller dæk græsset af med pap, som holder lyset ude og får græsset til at formulde.

b yhaverne gør byen grønnere og hyggeligere til gavn for både byens bestøvere og M ennes K er.

Flere miniudvalg gør, at gårdlauget ikke drukner i opgaver.

Hvilke planter?

Vil I have de mest frodige planter, så sørg for at vælge planter, der trives godt under forholdene i netop jeres byhave. s tart med at gøre følgende betragtninger og overvejelser: h vor meget sol/ skygge er der? Blæser det kraftigt, eller er det et solrigt hjørne med læ? Vil I have spiselige planter, hjemmehørende planter til gavn for insekterne eller planter, som har et spændende udtryk året rundt?

På vores hjemmeside kan du finde flere gode råd, men her er et par eksempler på spiselige planter, som trives godt under forskellige forhold:

Fuld sol: de fleste kulturafgrøder (tomater, bønner, gulerod mv.), rosmarin, timian, solbær, ribs,jordbær.

Halvskygge: Mynte, persille, rabarber, stikkelsbær, hassel, sødskærm, skovjordbær.

Skygge: ramsløg, vinterportulak, blåbær, tranebær, tyttebær, surbær, sødskærm, mynte.

Vindomsuste steder: h avtorn, brombær, hyld, hassel, røllike, strandkål, strandkarse, morgenfrue, hunderose.

I kan også overveje, om I vil holde dyr i jeres baggård. I må for eksempel gerne holde høns eller kaniner, så længe I husker at rotte-sikre og ikke har en hane.

Miniudvalg i jeres gårdlaug g årdlauget har ansvaret for kontakt til leverandører, for overblikket over opgaver og for at arrangere arbejdsdage for alle beboere. g årdlauget og bestyrelsen er oftest drevet af frivillige, så vi anbefaler, at I laver miniudvalg såsom et plantekasselaug, et hønselaug eller et altanlaug osv., så gårdlauget ikke drukner i arbejdsopgaver.

Oftest er det jer selv, der betaler for anlægget/materialerne til

fælleshaverne, og I får klart mest for pengene, hvis I selv etablerer haven til en fælles arbejdsdag.

Del jeres projekt op i etaper h vis I har planer om at skabe en større fælleshave eller gennemrenovere jeres gård, anbefaler vi, at I deler projektet op i etaper. I første omgang handler det om at få fællesskabet etableret. Det er bedre, at I starter småt og overskueligt i stedet for at knække halsen på for store drømme. s tart for eksempel med enkelte plantekasser med krydderurter og blomster. n år I har rutinen, kan I gå i gang med at anlægge en større køkkenhave med grønt-sager, bænke og udekøkken. h usk at TagTomat startede med blot 5 plantekasser på skraldeskuret tilbage i 2011.

Årshjul - husk også det sociale

Et årshjul, hvor I noterer både de praktiske gøremål i haven samt årets sociale aktiviteter (sommerfest, faste havedage, fælles gør-det-selv-workshops mv.), er et godt organisatorisk redskab for overblikket i fælleshaven.

I kan også være fælles om at dyrke jeres altaner. Afhold workshops, hvor I laver forspi -

ringspotter eller insekthoteller, og hent inspiration til gode planter hos hinanden. I kan også have en fælles frøbank, hvor I deles om frø, I enten køber eller høster selv.

Samarbejde med gårdmanden

I mange boligforeninger er der allerede ansat en eller flere gårdmænd til at varetage de grønne områder. Det er derfor en god idé at tænke gårdmanden ind, når I starter nye projekter. Vil det medføre merarbejde for gårdmanden, eller kan I passe det hele selv? Kan I måske endda inddrage pasning af andre fællesområder i jeres havedage, og dermed frigive tid hos gårdmanden til andre opgaver?

Kast jer ud i det! s elvom forarbejdet er vigtigt, handler det også nogle gange bare om at kaste sig ud i det og få prøvet nogle ting af. Vær ikke bange for at gøre tingene forkert: Vi lærer hele livet og kun ved at tage hænderne op ad lommen. Taghaven i baggården på n ørrebro startede i 2011 ud fra devisen: “Det er (nogle gange) bedre at bede om tilgivelse frem for tilladelse,” og det gik jo meget godt. Læs mere på www.tagtomat.dk

K O m GODT I G a NG - Sca N QR ens bæredygtige fødevaresystemer”. Her får du flere gode gør-det-selv guides samt spændende artikler om, hvordan vi kan skabe et fødevaresystem med omtanke for natur, miljø og klima.

På www.tagtomat.dk/bogen finder du vores første bog ”TagTomat - Vejen til grønne fællesskaber i byen” som e-bog til gratis download. Her kan du finde meget mere inspiration til opstart af grønne fællesskaber og byhaver - bl.a. en masse gør-det-selv guides og et socialt årshjul I kan bruge i jeres gårdlaug. I vores webshop kan du også finde vores anden bogudgivelse ”Grow Like Tomorrow – Vejen til fremtid-

Gårdlauget

- et tvungent, men værdifuldt fællesskab

g årdlaug er en selvstændig forening af ejere (ejer-, andelsboligforeninger og udlejningsejendomme), der deler fælles gård og samarbejder om at vedligeholde fællesarealer og faciliteter.

Kasper

Fløe

Svenningsen

Kasper fløe svenningsen administrerende direktør blomfelt administration

De første gårdlaug ser dagens lys s ærligt g rønne g årde-initiativet under Københavns Kommune har været med til at øge antallet af gårdlaug i forbindelse med nedrivningen og saneringen af de

mange københavnske baggårde op gennem 90’erne og 00’erne. I slutningen af 1800-tallet havde dele af København udviklet sig til en brandfælde af dårligt vedligeholdte bygninger

o gså i dag - eller M ås K e særligt i dag, hvor vi har lagt Covid-19 bag os

- er enso M hed et af de e M ner, der tales M est o M

og decideret slum med både 2. og 3. baggård, hvor bygningerne lå så tæt, at man kunne skræve gennem køkkenvinduet og ind ad naboens køkkenvindue. Det førte til, at man i København op gennem 1900-tallet gennemførte en række saneringer som f.eks. Dronningegården-saneringen i 1954, hvor store dele af området mellem Borgergade, Adelgade og s ølvgade blev saneret og omdannet til det, vi i dag kender som Dronningegården. Da saneringerne var gennemført op gennem 1900-tallet, opstod en række større, usammenhængende gårdområder, som oftest var opdelt af plankeværk. Etableringen af g rønne g årde

førte i perioden fra 1992 til 2003 til ikke færre end 44 fælles gårdanlæg og etableringen er fortsat op gennem 00’erne. Ved etableringen af gårdanlæggene var det et kommunalt krav, at der blev stiftet et gårdlaug, som hver ejendom/forening så uigenkaldeligt overdrog råderetten over gården til.

Gårdlauget Fiskedammen

g årdlauget f iskedammen i karréen mellem h olsteinsgade, f iskedamsgade, Præstøgade og s trandboulevarden er et eksempel på en sådan et fælles gårdlaug. g årdlauget f iskedammen har en bestyrelse bestående af medlemmer fra de deltagende

foreninger, og på hver generalforsamling møder en gårdlaugsrepræsentant op fra hver forening og afgiver sin forenings stemme til de punkter, der er til behandling. foreningen træffer alle beslutninger vedrørende gården og placeringen af de fælles faciliteter. Det fælles gårdanlæg stiller store krav til gensidigt hensyn, da f.eks. solens bane over himlen har stor betydning for, hvor beboerne samler sig for at nyde solens stråler, men det giver samtidig mulighed for at placere cykelstativer, skralderum mv. i de dele af gården, hvor solen alligevel ikke kommer, så der i stedet kan grilles,

Fællesgården ved E/F Tjørnegården i Sydhavnen.

leges, spilles og slappes af på de arealer, hvor solen er.

I 2004 udtalte den daværende Teknik- og Miljøborgmester s øren Pind sig således: “Der har i mange år været talt om den fremmedgjorthed og anonymisering, der skabes i en storby, hvor man knap nok kender sin nabo. Et af Københavns store problemer har været, at fællesskaberne på mange måder er brudt op, siden den store udflytning i 70’erne og 80’erne. Derfor er det også positivt, at undersøgelsen viser, at de nye gårdanlæg i høj grad styrker identiteten og skaber sammenhold, hvor beboerne i fællesskab løser nogle opgaver sammen. På den måde bliver nogle af de nye gårdanlæg små oaser i storbyen.” Udtalelsen kom i forbindelse med en tilfredshedsundersøgelse foretaget af g rønne g årde, som viste, at 69,5% af de adspurgte mente, at etableringen af fælles gårdanlæg havde “nogen eller stor værdi for at fastholde folk”.

Gårdlaug mod ensomhed

Også i dag - eller måske særligt i dag, hvor vi har lagt Covid-19 bag os - er ensomhed et af de emner, der tales mest om. h er

Sanering af Dronningegården i 1954 centralt i København.

under Københavns Ko MM une har været M ed til at øge antallet af gårdlaug.

er rammerne for det sociale liv i gården med til at forbedre fællesskabet f.eks. når man kan nyde solens stråler med sine naboer og venner ved siden af grillen med et køligt glas på de lune sommeraftener.

Et godt råd er altid, at beboerne i en boligforening nøje overvejer fordele og ulemper

Fællesskab og samarbejde: Gårdlaug kan skabe et stærkt fællesskab mellem beboere, da de arbejder sammen om at forbedre og vedligeholde fællesområder. Det kan også skabe en følelse af ansvar og ejerskab over fællesarealerne.

Bedre vedligeholdelse: Gårdlaug kan sikre en bedre vedligeholdelse af fællesarealer og faciliteter, da beboerne kan organisere og udføre opgaverne selv eller i samarbejde med eksterne leverandører. Dette kan også spare penge på boligforeningens budget.

ø get værdi af ejendommen: En godt vedligeholdt ejendom og fællesarealer kan øge ejendommens værdi.

ved at have et gårdlaug, før de beslutter sig for at oprette eller deltage i en sådan ordning. Det kan være en god idé at opstille klare retningslinjer og regler for samarbejdet for at minimere risikoen for konflikter og sikre en positiv og givtig oplevelse for alle. h er kan din ejendomsadministrator altid hjælpe.

Konflikter og uenigheder: Et gårdlaug kan føre til konflikter og uenigheder mellem beboerne, især hvis der er forskellige holdninger til, hvordan fællesområderne skal vedligeholdes og bruges.

Ekstra arbejde: At deltage i et gårdlaug kræver ekstra arbejde og tid fra beboerne, som kan være en byrde for nogle.

Fokus på fællesskabet frem for individuelle ønsker: Et gårdlaug kan føre til, at individuelle ønsker og behov må vige for fællesskabets ønsker og behov, da der skal tages hensyn til alle beboere.

“ ” s ærligt g rønne g årde-initiativet

Gør en forskel for klimaet!

Hos Greenpipe hjælper vi boligforeninger og driftsselskaber i hele landet med renovering af faldstammer. Vi er det nye grønne alternativ til nye faldstammer.

Genbrug af rørsystemer sparer CO2

Bæredygtighed er en hjertesag hos Greenpipe! Derfor er vi stolte af, at vi sparer hver lejlighed 60% CO2, når vi reliner faldstammer i stedet for at udskifte dem. Det svarer til 100 kg CO2 per lejlighed.

Langtidsholdbar løsning på kort tid Hele reliningprocessen tager typisk kun 2-4 dage per lejlighed, og resultatet er langtidsholdbart. Undervejs har vores team af erfarne reliningspecialister altid fokus på kvalitet, professionel projektstyring og beboerservice.

Jeres tilfredshed er vores mål, og vi sørger for, at jeres hverdag fungerer, mens vi renoverer jeres rør.

RING tIL OS på

tLF.: 40 56 19 76

Hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe jeres forening med en bæredygtig faldstammeløsning

Pas på

PLANETEN

For hendes skyld

Fibernet er en stabil og klimavenlig form for internet, som nemt dækker behovet hos singlen, parret, gameren og den helt store familie. Det er også en fremtidssikret løsning med +25 års levetid.

Vi har leveret fibernet til boligforeninger i mere end 20 år – og vi er med jer hele vejen:

Først informerer vi bestyrelse, beboere mv. om processen.

Så installerer vi netværket og hjælper alle med at tilslutte sig.

Derefter står vi for den daglige drift og løbende vedligehold.

Kort ventetid

Beboerne får hurtig hjælp via chat, tlf. og e-mail.

FÅ

Op til 1000 Mbit

Hver beboer vælger selv om 300 eller 1000 Mbit er det rette valg.

Gratis app

Se faktura, driftsstatus, ret betalingsoplysninger mm.

1.

2.

3.

KLIMAVENLIGT FIBERNET I DAG

Kan jeres ejendom være med til at

O p FY l DE FN ’ S V ERDENS mål?

Ifølge Ejendom Danmark og r ambølls rapport fra 2022 interesserer de fleste beboere sig for indeklima og energi. Det er en interesse, som en administrator kan hjælpe foreninger med at blive klogere på.

n år proje K tet er ved t aget, K an jeres ejendo M sad M inistr ator lette arbejdet for foreningens bestyrelse.

Henriette Hansen

h enriette h ansen a dministrator sjeldani b oligadministration

Det er vigtigt at tage fat, hvor man kan, og alle kan bidrage! Læs med, og bliv klogere på, hvad din forening konkret kan gøre - men først et kort helikopterperspektiv over, hvordan din boligforening og Verdensmålene fra fn hænger sammen.

Virksomheder og ejendomme har budgetter og regnskaber til at måle bundlinjen. Men der er dukket nye måder op til at vurdere, hvad en sund virksomhed indebærer. for eksempel bruges E sg til at måle og vurdere bæredygtighed. E står for Environment (klima og bæredygtighed), s står for s ocial (socialt ansvar), og g står for governance, der betyder god og etisk virksomhedsledelse.

Bæredygtighed i bygninger kan, ud over de mest åbenlyse emner som affaldshåndtering og energieffektivitet, også have fokus på CO 2 emissioner, biodiversitet og selvfølgelig på at undgå at forurene vores miljø yderligere.

Bæredygtigt byggeri kan i dag måles efter konkrete standarder som f.eks. s A s B ( s ustainability

Accounting s tandard Board), der kan give et nybyggeri en platineller guldvurdering, for netop at være bæredygtigt.

E sg har paralleller til fn s verdensmål fra 2015, som ifølge fn skal være implementeret i senest i 2030.

Projektets faser

Bæredygtighedsprojekter kan deles op i fire faser, som en ejendomsadministrator kan være med til at hjælpe jer igennem. Ønsker og behov afdækkes i den første fase: idéfasen. h er kan vi hjælpe med inspiration og med at sikre, at de økonomiske rammer er

En ejendomsadministrator kan hjælpe jer igennem byggeprojektets faser og til at holdde fokus på den grønne udvikling.

realistiske. Vi kan også hjælpe med at undersøge, hvilke finansieringsmuligheder der er til stede.

Projektet skal vedtages juridisk korrekt. Det kan være en fordel, hvis jeres administrator har stor erfaring med generalforsamlinger, hvor projekter vedtages. Jeres administrator er med til at sikre en tydelig forklaring af projektet samt juridisk korrekt vedtagelse.

n år projektet er vedtaget, kan jeres ejendomsadministrator lette arbejdet for foreningens bestyrelse ved at være byggesagsadministrator og håndtere bl.a. betalingerne for

det udførte arbejde. I den afsluttende fase kan der være mange spørgsmål, og økonomien skal gøres op. f inansieringen skal på plads enten ved indbetalinger eller ved optagelse af et fælleslån. s om administrator er vi også med i denne sidste fase, og vi sætter en ære i at være med i frontlinjen af den grønne udvikling.

Hvad kan I gøre for at tage del i den grønne udvikling?

• s kift til nye vinduer. De kan være både støjdæmpende og isolerende og kan fås med indbyggede ventiler, så fugt og ineffektiv opvarmning af

lejligheden undgås. for at undgå at der bliver for varmt om sommeren, fås vinduer også med indbygget solfilm.

• g ør gården mere grøn! Plant for at fremme biodiversiteten, sæt insekthoteller op og beplant jeres husmure.

• Byg en hyggekrog i gården af brugte byggematerialer, f.eks. fra en genbrugsstation.

• Brug åndbar maling, f.eks. linoliebaseret maling til træværket.

• Bliv selvforsynende med strøm, og del jeres overskudsstrøm ved at montere solceller eller små vertikale husstandsvindmøller på taget. n Læs mere på www.sjeldani.dk

b æredygtighed i bygninger

K an h ave fo K us på C o 2

e M issioner, biodiversitet og på a t undgå at forurene vores M iljø yderligere.

N R . 7: Bæredygtig energi - mere vedvarende energi.

N R . 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund - grønne rum i byerne.

N R . 12: a nsvarligt forbrug og produktion - mindre affald.

N R . 13: Klimaindsats - begræns stigningen i den globale gennemsnitstemperatur.

N R . 15: Livet på land - bevar og genopret økosystemer.

N R . 17: Partnerskaber - samarbejd på tværs.

FN’ S VERDENS mål DER RE la TERER SIG TI l E j ENDO mm E :

Undgå at lave indendørstemperaturer skaber skimmelsvamp

BRUNATA SMART BUILDING

SKRUER DINE BEBOERE FOR LANGT NED FOR VARMEN?

Lave indendørstemperaturer kan skabe skimmelsvamp. Når skaden først er sket kan omkostninger til udbedring blive dyre for både beboere og boligforening. Med indeklimaovervågning kan du forhindre problemer i at eskalere.

Undgå skjulte problemer og uforudsete udgifter med Brunata Smart Building-services

Indeklimaovervågning

Undgå problemer med indeklimaet

Find din Smart Building-løsning her: brunata.dk/sb

“

b esparelsen på bygge M aterialer sa M t nedrivning og opsætning er op M od 10 0 K g C o 2 pr. lejlighed, der renoveres.

Bæredygtig e F a l D S T am m E R

opnås med kundekontakt, kvalitet og miljøvenlighed

r elining af faldstammer er en nem, hurtig og grøn måde at udbedre slidte faldstammer på. For at hele projektet er bæredygtigt, handler det ligeså vel om kvaliteten af produktet og ydelsen som god kundekontakt. Nøglen er kommunikation.

at de med tiden skal udbedres. h eldigvis behøver denne proces ikke at være besværlig og langvarig. Der findes nemlig en både nem og grøn løsning.

større byggeprojekt med for eksempel huller i gulvet. Besparelsen på byggematerialer samt nedrivning og opsætning er op mod 100 kg CO 2 pr. lejlighed, der renoveres.

En faldstamme har - ligesom os mennesker - en forventet levetid. Det er uundgåeligt,

Relining indebærer, at faldstammen renoveres, så man undgår at udskifte. Det er en bæredygtig løsning, hvor man slipper for et

Beboeren i fokus

Bæredygtighed er mere end blot at udføre et grønt stykke arbejde.

Det er også sammenhængen mellem ydelse, kvalitet og kundetilfredshed. for at sikre bæredygtigheden er det altså vigtigt, at projektet ulejliger beboeren mindst muligt - også selvom klokken er 7:30 om morgenen. Den gode oplevelse bør starte, lige fra projektet sættes i gang, til det er slut. h er er nøglen kommunikation og tilstrækkelig med information til beboeren. Alle kan lave fejl, men det handler om at være eksplicitte omkring det, så problemet kan løses med det samme. Beboeren skal vide, præcis hvad der sker, når det sker.

Kvalitetssikring af arbejdet i det skjulte

Kvalitet er en kunstart - specielt i en branche som faldstammerenovering. Arbejdet med relining af faldstammer foregår i det skjulte, hvor hverken arbejdsgiver eller kunde kan se det færdige resultat. for at man som boligforening kan være tryg ved, at det færdige arbejde er udført, som det skal, er det derfor vigtigt, at arbejdet kvalitetssikres. h er gør teknologien, det muligt, at få et kig ind i de ellers svært tilgængelige faldstammer. Med et kamera, der sænkes ned i faldstammen, kan man foretage en TV-inspektion, hvor resultatet bliver filmet. På den måde kan man sikre, at kvaliteten er i orden. Denne transparens i arbejdet skaber en stor tryghed for boligforeningen, der

med dokumentation for arbejdet kan vide sig sikker på, at de relinede rør nu kan holde i mere end 50 år.

Tager vedligeholdelsesplanen højde for faldstammerne? faldstammer er en del af boligforeningen, som skiller sig ud. s pringer et vandrør, kan man se det - og der er konsekvenser med det samme. Med faldstammer er det en helt anden sag. s iver en faldstamme på grund af gennemtæring, kan det - uden at man bemærker det mindste - fugte en hel etageadskillelse, som i værste fald kan medføre svamp og andre fugtskader.

faldstammer holder i lang tid, som hovedregel 50-70 år. Derfor kan det være let at komme til at fortrænge dem i planlægnings

processen. s tår faldstammerne nævnt i vedligeholdelsesplanen, bliver man mindet om, at man skal holde øje med dem, og man undgår, at projektet kommer som en uforudset udgift. n Læs mere på www.greenpipe.dk

S TE p 1: Forsøg først at rense ved at hælde 1-2 liter næsten kogende vand i afløbsrøret.

S TE p 2: Er afløbsrøret stadig stoppet til, kan du forsøge med en svupper.

S TE p 3: Virker ingen af de to nævnte løsninger, skal du have hjælp af et professionelt spulefirma.

H V a D SK al D u G ø RE , HVIS DIT a F lø BSR ø R ER TI l STO pp ET ?

f or at si K re bæredygtigheden er det vigtigt, at proje K tet ulejliger beboeren

M indst M uligt.

b oligforeninger K an opnå

K li M abesparelser ved a t si K re, a t foreningens anlæg og

syste M er til enhver tid drives og

vedligeholdes opti M alt.

Spa R på ENERGIEN I FORENINGEN

– og vær M ed til at sæn K e K li M abelastningen i d an M ar K

s om forening kan I tage skridt til at reducere c O 2 -belastningen af jeres ejendom - og dermed forbedre bæredygtigheden. Det mest nærliggende er at gå jeres energiforbrug efter i sømmene.

Mange bygninger døjer M ed inde K li M aproble M er, hvil K et i KK e er bæredygtigt i længden.

Pia Rasmussen

30% af Danmarks CO 2 -udledning sker i byggeriet - og

2/3 af den udledning kommer fra den energi, vi bruger inde i bygningerne. Derfor er der meget at hente ved, at boligforeninger i Danmark sparer på energien og gennemfører tiltag, der sikrer mere bæredygtige løsninger i boligejendommen.

h vis I er i tvivl om, hvor jeres energiforbrug ligger sammenlignet med andre etageejendomme, kan I starte i Videncentrets nøgletalskatalog. h er er der indsamlet forbrug for ca. 200 etageejen -

domme og udregnet nøgletal for forbrug af varme, vand og el i boligforeninger.

Energirenovering giver klimagevinst s elvom der også er et CO 2 -udslip forbundet med produktion af nye byggematerialer, herunder isoleringsmaterialer, er der alligevel for langt de fleste energiforbedringer en CO 2 -fordel ved at energioptimere frem for at lade være.

Desuden er det lovpligtigt at energiforbedre ejendommen i forbindelse med renovering; udskifter man f.eks. ejendommens tag, skal der efterisoleres op til det niveau, der er rentabelt over en horisont på 30 år.

Andre gode energiforbedringer er at skifte vinduer, men først når de alligevel trænger til udskiftning. h ar I opvarmning med gas eller

olie, siger det sig selv, at det er fordelagtigt at skifte til fjernvarme, hvis det kommer til jeres område. Alternativt kan I overveje et helt eller delvist skift til varmepumpe.

Også CO 2 -fordele i den gode drift

Boligforeninger kan opnå klimabesparelser ved at sikre, at foreningens anlæg og systemer til enhver tid drives og vedligeholdes optimalt. Ved at lave de rette justeringer kan I nemlig sænke jeres energiforbrug og dermed også klimabelastningen. s amtidig er der de samme ekstra fordele som ved energirenoverning, nemlig at I sænker driftsudgifterne og kan øge komforten for beboerne.

Derfor er det vigtigt, at ejendomme og særligt dens tekniske anlæg drives og vedligeholdes ordentligt.

En god metode til at holde styr på energiforbruget er det, man kalder energistyring. Det dækker over en systematisk kontrol af energiforbrugets størrelse og en sammenligning af det målte forbrug med det budgetterede forbrug. Er der væsentlige afvigelser, skal I få lavet en analyse for at finde årsagerne - og om nødvendigt foretage ændringer. Det kan f.eks. være indregulering af de tekniske anlæg, forebyggelse af stærkt energiforbrugende adfærd fra beboerne eller ændringer på de tekniske anlæg.

LED-belysning og styring

giver de helt store gevinster h vis I ikke allerede har installeret LED-belysning og tidsstyring af belysning på alle fællesarealer (opgange, vaskerier m.v.), er det bare om at komme i gang. h er er der meget store økonomiske og CO 2 -mæssige besparelser at hente, og investeringen tjener sig selv hjem på ganske kort tid.

pia rasmussen leder af videncenter for energibesparelser i bygninger

I Videncentrets nøgletalskatalog kan man sammenligne eget forbrug med 200 andre ejendomme.

Gå en tur i varmekælderen

Det er en god ide at indstille ejendommens varmeanlæg og system til varmt brugsvand efter behovet. På den måde kan I begrænse unødvendigt varmeforbrug til et absolut minimum. I skal bl.a. en tur i varmekælderen for at tjekke, at brugsvandstemperaturen ikke er højere end 55°C, og at varmekurven er indstillet så lavt som muligt. Det er også en god ide at afbryde cirkulationspumper til cirkulation af centralvarme, når fyringssæsonen er slut, og varmetilførslen til bygningens centralvarmeanlæg alligevel er afbrudt.

Kører ventilationsanlægget, som vinden blæser?

Det grundlæggende krav i bygningsreglementet til ventilation i boliger er, at der i beboelsesrum såvel som i boligen totalt skal der være en udelufttilførsel på mindst 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal. h ar ejendommen et ventilationsanlæg, skal det indstilles, så driften er nøje tilpasset behovet for at spare energi og dermed sænke CO 2 -belastningen. Der skal være et konstant grundluftskifte i etageboliger, og så skal luftmængderne kunne øges automatisk, når folk går i bad eller laver mad. Dette skal naturligvis ikke vare længere end højst nødvendigt. Derfor er det vigtigt, at luftmængder og -temperaturer samt driftstider hele tiden svarer til de reelle behov for hvert enkelt anlæg.

Det gode indeklima er en del bæredygtigheden Mange bygninger døjer med indeklimaproblemer, hvilket ikke er bæredygtigt i længden.

Indeklimaet har stor indflydelse på menneskers trivsel og sundhed. Derfor er det vigtigt, at I tager hånd om problemer med støj, træk, kulde, høje temperaturer og luftkvalitet, herunder tilstrækkelig ventilation.

Sæt fokus på adfærd

I foreningen kan I også opnå klimagevinster ved at sætte fokus på klimarigtig adfærd blandt beboerne. Det kan handle om at opfordre til at spare på varmen generelt og at huske at skrue ned for varmen, når man går fra vinter og ind i sommerhalvåret. s amtidig er det en god ide at minde om, at beboerne bør lufte ud hver dag, hvis der ikke er ventilationsanlæg - men ikke for meget. Tre gange om dagen i ca. fem minutter er passende og gerne i forbindelse med badning. for at holde energiforbruget nede bør vinduer og døre være lukkede resten af døgnet i vinterhalvåret.

Husk energien i vedligeholdet

At arbejde med 10-årige vedligeholdelsesplaner for ejendom -

men er generelt hensigtsmæssigt for sikre, at ejendommen drives og vedligeholdes hensigtsmæssigt. Ved at tage ønsker om at reducere energiforbruget med ind i disse vedligeholdesplaner kan energirenovering og -forbedringer planlægges og gennemføres hensigtsmæssigt, man får et bedre og opdateret overblik over behovet, og man kan sikre, at ejendommen bevarer sin stand og værdi. n Læs mere på www.byggeriogenergi.dk

På ByggeriOgEnergi.dk kan I finde energiløsninger, hvis I skal i gang med at renovere, læse om lovkravene samt downloade vejledninger til energi- og klimaeffektiv daglig drift i bygninger.

“

h vis i i KK e allerede har installeret led -belysning og tidsstyring af belysning på alle fællesarealer, er det bare o M at K o MM e i gang.

F IND GR a TIS VE jl EDNING på B YGGERI O G E NERGI . DK

l adestandere gør det M ere attra K tivt for beboerne at ans K affe sig elbiler.

l a DEST a NDERE

- Ko M i gang, og nå i M ål

For mange boligforeninger kan det være svært at se vejen til målet om at få etableret ladestandere. Her er derfor nogle konkrete råd til bestyrelserne i landets foreninger.

Chris Jønsson

Hvorfor er det vigtigt at få etableret ladestandere i boligforeningen? s alget af elbiler stiger år for år. Energistyrelsen forventer, at der vil være 1 mio. elbiler eller plug-in hybridbiler på de danske veje i 2030. Det er ca. en tredjedel af den samlede mængde biler i Danmark. fra i dag og frem til 2030 vil der derfor komme flere og flere elbiler på parkeringsplads-

erne ude i boligforeningerne. Og dermed stiger behovet for at lade dem naturligvis også. h vis en forening ikke på nuværende tidspunkt har behov for ladestandere, så får den det altså inden længe.

Behovet for ladestandere for at undgå frustrationer er det godt at være på forkant med behovet: Det er nemlig meget nemmere at skulle udvide en eksisterende ladestanderinstallation end at skulle etablere den i første omgang. h vis man har gjort den første installation klar til at blive udvidet, er det både hurtigere og billigere at få flere ladestandere anden gang. s amtidig med at der

er penge at spare, bliver boligforeningen også bedre i stand til at reagere hurtigt, når behovet stiger. Ladestandere gør det desuden mere attraktivt for beboerne at anskaffe sig elbiler, og boligforeningen bliver et mere attraktivt sted at bo, hvilket afspejles i ejendomsværdien og glade beboere. h vordan kommer man så videre i retning af et konkret forslag i foreningen, når man anerkender, at behovet for ladestandere kun vil stige?

Hvad bestyrelsen skal sætte sig ind i n år der skal præsenteres et gennemarbejdet forslag til generalfor -

e t forslag vil også

have større C han C e for at blive ste M t igenne M , hvis det ledsages af en plan for, hvordan M an undgår par K eringsproble M er.

Chris jønsson uvildig rådgiver ladeløsning

samlingen, skal bestyrelsen helst forinden have sat sig ind i:

• h vor mange ladeudtag der er behov for.

• h vor strømmen skal trækkes fra.

• h vad etableringen vil koste, og hvordan den skal finansieres.

• h vilke ladeoperatører der er relevante.

Besvarelsen af de tre sidste punkter vil være situationsbestemte og bliver derfor ikke gennemgået her. Men det første punkt om antallet af ladeudtag kan besvares ret enkelt: En elbilist, som kører 15.000-20.000 km om året, skal lade ca. hver 3.-6. dag. Og da man lader på forskellige tidspunkter,

kan op til tre biler i gennemsnit deles om et ladeudtag på en fælles parkeringsplads. for at finde frem til hvor mange ladeudtag en forening har behov for, skal man derfor kende til antallet af elkøretøjer i foreningen og dividere antallet med tre.

Man skal dog være opmærksom på, at det aktuelle behov i boligforeningen godt kan ligge betydeligt over gennemsnittet, hvis nogle elbilejere har meget store kørselsbehov, eller hvis langt over 60% af de biler, der skal lade, er plug-in hybridbiler.

Det er en fordel, hvis bestyrelsen allerede fra begyndelsen undersøger, om foreningens

behov er gennemsnitligt eller ej, så antallet af ladeudtag tager højde for eventuelle afvigelser fra gennemsnittet.

En ting er, hvad man skal vide for at kunne præsentere et godt forslag, noget andet er, hvordan man øger chancen for at få stemt det igennem.

Sådan får man stemt forslaget igennem til generalforsamlingen Et flertal ved generalforsamlingen kræver, at man kan overbevise dem, der ikke skal bruge ladestanderne om at stemme for forslaget. h vis de beboere oplever, at forslaget også tager hensyn til dem, vil de være langt mere tilbøjelige til at

stemme for det. for at vinde deres stemme bør forslaget derfor afbøde de problematikker, det ellers kunne føre med sig. h er er nogle måder, hvorpå forslaget kan tage hensyn til beboerne uden elbil:

h vis der f.eks. er nogle parkeringspladser, der er de mest populære, så kan det være en god ide at undgå at placere ladestanderne ved dem. Ellers kan bilisterne uden elbil komme til at føle, at deres foretrukne parkeringspladser bliver taget fra dem, hvilket er både unødvendigt og gør dem mindre tilbøjelige til at stemme for forslaget.

Derudover kan man overveje, om forslaget skal inkludere en

måde at gøre investeringen omkostningsneutral for ikke-elbilister. De beboere vil i så fald få en installation foræret, der øger værdien af deres ejendom. Det er svært at sige nej til.

Et forslag vil også have større chance for at blive stemt igennem, hvis det ledsages af en plan for, hvordan man undgår parkeringsproblemer: h vis man kan se, at der kommer til at være rift om ladestanderne i foreningen, kan man indføre tidsbegrænsninger for at sikre, at folk ikke holder i vejen, når de er færdige med at lade deres elbil eller plug-in hybridbil.

h vis man derimod regner med, at pladserne ved ladestanderne

i foreningen tit kommer til at stå tomme, kan man risikere at have det modsatte problem: Bilisterne uden elbil mangler et sted at parkere, og de eneste ledige pladser er ved ladestanderne. I så fald giver det rigtig god mening at lave regler for, hvornår det er i orden at parkere på de dedikerede elbilpladser, selvom man kører benzin- eller dieselbil.

Ved at indføre mere eller mindre officielle regler for parkering ved ladestanderne kan man altså undgå at skabe parkeringsproblemer. Det kommer også de beboere til gode, der har biler, som ikke skal lades op med el, og de vil derfor være mere tilbøjelige til

“ ” L ad ES ta N d ERE

at stemme for forslaget, hvis det fra begyndelsen præsenteres ved siden af en plan for parkering.

Der er altså størst chance for at få stemt ladestandere igennem til generalforsamlingen, hvis man forinden har forberedt løsninger på de problemer, beboerne kunne have med forslaget.

Hvad bestyrelserne bør gøre for boligforeninger, der endnu ikke har gjort det, er det fordelagtigt at sætte gang i den første proces hen mod et forslag om ladestandere i foreningen. h erefter er det nemmere at udvide løbende, og boligforeningen bliver et mere attraktivt sted at bo.

n oget af det første, bestyrelserne bør undersøge, er, hvor mange ladeudtag deres forening får brug for. En god huskeregel er, at et udtag per op til tre el-køretøjer er et fornuftigt udgangspunkt til et gennemsnitligt behov. Man bør dog tænke over, at behovet i foreningen kan afvige væsentligt fra gennemsnittet.

for at kunne få stemt forslaget igennem til generalforsamlingen er det afgørende, at der tages hensyn til de beboere, der ikke kommer til at få brug for ladestanderanlægget. h vis man kan forebygge de problematikker, anlægget kunne give dem, og måske endda gøre det omkostnings-neu -

tralt netop for de beboere, vil de være langt mere tilbøjelige til at stemme for etableringen af anlægget til generalforsamlingen. n

B ESTYRE l SEN SK al SÆTTE SIG IND I :

• Hvor mange ladeudtag der er behov for.

• Hvor strømmen skal trækkes fra.

• Hvad etableringen vil koste, og hvordan den skal finansieres.

• Hvilke ladeoperatører der er relevante.

Ét ladeudtag kan i gennemsnit dække behovet for tre elbiler.

BÆR E DY GT I G R EN O VERI N G

Bæredygtighed. Hvad er det egentlig? Det, at vi passer på hinanden og kloden, står nok klart for de fleste af os. Men har du helt ned i detaljerne styr på, hvad der egentlig forstås ved at være bæredygtig?

Ole Brockdorff

For at en renovering af en bygning betragtes som bæredygtig, skal bæredygtigheden strække sig fra start til slut i en byggeproces. Fra råvareudvinding over brugsfasen til nedrivning, bortskaffelse og recirkulering. Bæredygtig renovering handler om at mindske energiforbruget - men det skal ske uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur.

o le b rockdorff arkitekt Maa og partner trio arkitekter

b æredygtig renovering handler o M at tæn K e langsigtet i forhold til renovering, drift og vedligehold.

“ ”

Hvad?

Bæredygtig renovering handler om at tænke langsigtet i forhold til renovering, drift og vedligehold af bygningen.

Bæredygtig renovering defineres som en indsats i tre dimensioner:

S OCI a L B ær EDy GTIGHED handler om menneskers sundhed og trivsel, og omfatter bl.a.:

• Et godt indeklima uden skadelige stoffer. s kadelige stoffer påvirker vores sundhed. Derfor bør man undgå at bruge materialer, der afgiver sundhedsskadelige stoffer.

• Gode lysforhold. Dagslys påvirker humør, indlæringsevne og produktivitet. Derfor er det

en god idé at udnytte dagslyset optimalt.

• Gode opholdsarealer. Tætte relationer og fællesskaber er afgørende for, om vi har det godt. Derfor kan man med fordel udnytte fællesarealer såsom kælder, gården og tagrummet bedst muligt.

M IL j ØM æ SSIG B ær EDy GTIGHED handler om natur, miljø, klima og ressourcer og omfatter bl.a.:

• Optimal udnyttelse af ressourcer. Ved at minimere bygningsaffald og optimere genanvendelse af materialer udnyttes ressourcerne bedre.

• Produktion med lave miljøomkostninger. Det er vigtigt, at materialerne bliver produceret med lave miljøomkostninger og så vidt muligt uden brug af problematiske stoffer.

• Energirigtig drift. Renoveringen bør gennemføres med tanke på energiforbruget, da det giver en energirigtig drift i fremtiden.

Ø KO n OMISK B ær EDy GTIGHED handler om de økonomiske aspekter og omfatter bl.a.:

• Driftsøkonomi og værdistabilitet. En bygning med et lavt energibehov, som er udført i holdbare materialer, der er lette og billige at vedligeholde, giver en mere stabil driftsøkonomi, som ruster ejendommen mod energiprisstigninger. Et bedre energimærke vil desuden gøre boligen mere attraktiv.

• Bygningsudvikling. Ved en løbende udvikling/modernisering af bygningen ift. samfundets forventninger til boligen (altan, indeklima mm.) vil boligen stå stærkere på boligmarkedet.

f oreningens sa M lede energiforbrug blev redu C eret M ed 93%.

Hvordan?

Der er meget at holde styr på, når der skal renoveres bæredygtigt. for eksempel kan man gå meget op i at genbruge materialer, men glemmer måske indeklimaet. for at renovere bæredygtigt er det vigtigt at komme hele vejen rundt. Der er fem områder, der er vigtige at forholde sig til, når man ønsker at bygge bæredygtigt.

1

Pr ODUK t ION

Produktionen af materialer er afgørende for byggeriets miljøpåvirkning.

h er skal fokus være på skånsom råstofudvinding og minimal brug af svært tilgængelige råstoffer som metaller, sand eller kritiske mineraler. Brug fornybare materialer, der produceres så lokalt som muligt med mindst mulig forurening, energi og ressourceforbrug.

• s kånsom råstofudvinding

• fornybare materialer

• Mindst muligt forurening, energi- og ressourceforbrug

3

gENB r U g

Mulighed for genbrug af materialer og minimering af affald er afgørende for en bæredygtig renovering. Både når man skal skaffe materialerne, men også når man skal afskaffe materialer efterfølgende eller ved nedrivning. h vis man tænker sig om på forhånd, kan materialerne lettere blive genbrugt af andre. Undgå derfor så vidt muligt at “forurene” de enkelte materialer med eksempelvis kemiske fugemasser eller lignende.

• Minimering af affald

• Bedst mulig genanvendelse

• Upcycling

• s ortering af affald 4

I NDEKLIM a g odt indeklima fører til, at renoveringen ikke kun er skånsomt ved naturen, men også ved de mennesker, der lever i det. Undgå derfor skadelig kemi. Byg diffusionsåbent. s ørg for nødvendig ventilation og tilpas luftfugtighed.

• Passende luftfugtighed

• Diffusionsåbne materialer

• Undgå træk og støj

Et bæredygtigt design bruger cirkulære løsninger, så man bruger så få ressourcer som muligt og undgår spild.

• Brug termisk masse til at holde på varmen.

• Udnyt regnvand.

• Tilpas efter de klimatiske forhold; udnyt solen, skærm for vinden mm.

Der vil dog altid være kompromiser. Produkter man ikke kan få, uden at de er produceret langt væk. Lovgivning, der kun kan overholdes på bestemte måder eller alt muligt andet. Renoveringen vil derfor altid blive en afvejning af forskellige argumenter.

Det er vigtigt at indtænke miljøhensyn, allerede når man planlægger en renoveringsopgave.

Traditionelt har det ofte været hensyn til økonomi og valg af velafprøvede og gennemtestede løsninger, der har vægtet tungest, når man har planlagt et renoveringsprojekt.

L E v E t ID

• Kort transport 2

Lang levetid på en renovering er rigtig godt. Renoveringens holdbarhed garanteres blandt andet med godt udført håndværk. Derudover er mulighed for udskiftning af enkelte bygningsdele, eksempelvis bundkarm i vinduer, også med til at forlænge levetiden på de enkelte bygningsdele. En konstruktiv beskyttelse af det renoverede er også vigtig for at sikre lang levetid på materialer og konstruktion.

• g odt håndværk

• h øj kvalitet i materialevalg

• Vedligeholdelse

• Mulighed for udskiftning

• Konstruktiv beskyttelse

• Undgå uønsket kemi 5

D E s I g NP r O c E s Renoveringens design er den sidste afgørende faktor.

for at sikre, at renoveringen bliver så bæredygtig som muligt, skal man allerede i projekteringen optimere ud fra hensyn til miljø og natur. s amtidig skal man tage højde for hensyn til funktion, holdbarhed og æstetik.

Overvejelser ved bæredygtig renovering

Ved renovering af eksisterende byggeri er det også godt at lave en samlet planlægning. I en sådan projekteringsfase skal man bl.a. have fokus på:

Bygningens stand. Er bygningen i tilstrækkelig god stand til, at renovering er den rigtige løsning?

Lav en totaløkonomisk vurdering, vurdér renovering i forhold til nedrivning og vurdér ressourceforbrug og affaldshåndtering gennem hele processen.

Fundamenter og dræn. Er disse grundlæggende forhold i orden, og er bygningen fri for fugt?

Enkeltdele. h vilke bygningsdele og materialer kan med fordel bevares eller genanvendes? ( g ulve, stuk, døre, installationer, tagsten osv.)

Genbrug . Kan der anvendes genbrugsmaterialer, der matcher den arkitektoniske stil?

Helheden . Er der særlige forhold som kan prioriteres? h vordan afvejes hensyn til energibesparelser, miljø, indeklima, æstetik, funktionalitet og økonomi?

Bygningens funktion . Kan man ændre i bygningens funktion, f.eks. ved at fjerne vægge, øge lysindfaldet eller forbedre lydisoleringen? Kan man placere isoleringen på ydersiden af den eksisterende væg eller over spærene og derved skabe ekstra ståhøjde og rummelighed? Eller kan man forbedre sammenhæng med udearealer?

Kemi. h vordan kan fugemasser og andre stoffer, der afgasser uønskede kemiske stoffer undgås? Der er også visse byggematerialer, der har været anvendt i bestemte perioder, der indeholder giftige stoffer, som man derfor skal være særligt opmærksom på ved nedrivning. Det gælder f.eks. asbest, PCB i fugemasser, ftalater i byggematerialer, bly i maling mm.

Vedvarende energikilder. Kan man integrere vedvarende energikilder som solceller, solfanger, eller varmepumpe/jordvarme?

a ndre anlæg. Kan der med fordel etableres regnvandsopsamling? Komposttoiletter? LAR (Lokal Afledning fra Regnvand)?

Der er ikke én opskrift på bæredygtig renovering. Men der er en række principper, man kan bruge.

Det handler også om det, man ikke gør. for eksempel kan man vælge ikke at installere komplicerede systemer for ventilation, som kræver meget energi, vedligeholdelse og reparationer.

Det er en vigtig pointe, at bæredygtig renovering, som sætter hensyn til sundhed, miljø og klima højt også bidrager til samfundsøkonomien på en positiv måde. Ved at sikre sunde bygninger og undgå at påvirke miljø og klima negativt, sparer samfundet penge på budgettet for sundhed og miljø. Anvendelsen af bæredygtige byggematerialer er på alle måder samfundsøkonomisk mere rentabel, idet ‘konventionelle’ byggematerialer giver samfundet og kommende generationer en stor ekstraregning i form af belastning af miljø, klima, håndværkernes sundhed, affaldshåndtering, tidsubestemt deponi osv.

Hvorfor?

Der er flere muligheder for økonomisk tilskud til boligforeninger for gennemførelse af bæredygtige projekter. f.eks. er der i øjeblikket tilskud gennem “Byfornyelsespuljen”, “ s tøjrenoveringspuljen”, forsyningsselskaber mm.

Bæredygtige renoveringer skal bl.a. fokusere på at skabe de bedste forudsætninger for at reducere bebyggelsens energiudgifter, og derved frembringe en løbende økonomisk besparelse for den enkelte beboer.

En ny tagbolig vil ikke bare forbedre energitilstanden i byg -

ningen. Det økonomiske overskud fra de nye tagboliger kan anvendes til en renovering af den underliggende bygning med fokus på mindsket energiforbrug og forbedret kvalitet og indeklima, hvilket giver mange fordele for resten af lejlighederne i ejendommen og på sigt en reduceret boligafgift.

Der er udført projekter, hvor beboere inden renoveringen tændte for varmen i september måned pga. træk og kuldegener, hvor de efter renoveringen først skruer op på termostaten i december.

Der kunne måles en helt konkret værdi for beboere, idet foreningens samlede energiforbrug blev

Rådgivning om bæredygtighed i byggeriet handler om at skabe mest mulig værdi for bygherrer, brugere og samfund.

reduceret med 93%. h eraf var over 75% af energiforbruget til opvarmning i boligerne reduceret.

Ved at efterisolere bygningskroppen, udskifte vinduer og etablere effektive varmegenvindingsanlæg sikres både frisk luft i boligerne og op til 85% af varmen i bebyggelsen genanvendes.

Rådgivning om bæredygtighed i byggeriet handler om at skabe mest mulig værdi for bygherrer, brugere og samfund. s amtidigt skal man forvalte ressourcerne investeret i byggeriet således, at de miljømæssige, sociale og økonomiske omkostninger reduceres mest muligt i et livscyklusperspektiv.

Læs mere på www.trioarkitekter.dk

“

d er er flere M uligheder for ø K ono M is K tils K ud til boligforeninger for genne M førelse af bæredygtige proje K ter.

Svanemærkede rengøringsmidler indeholder stoffer, der påviker miljøet mindst muligt, og der stilles strenge krav til de kemikalier, der indgår i produktet.

a l M indelige rengørings M idler K an gøre s K ade ved at sive ned i grundvandet, og i nogle tilfælde K an de være allergifre MK aldende.

p åV I RKER E j ENDO m SSERVI c E m I ljø ET ?

– jeres guide til bæredygtig ejendo M sservi C e og rengøring

s vanemærkede rengøringsydelser er populære hos boligejere i Danmark, men hvad betyder s vanemærket egentlig for noget som trappevask? Og kan man få ejendomsservice, der er bæredygtig?

KimHansenMoesgaard

Driften af en ejendom kan belaste klimaet og miljøet på mange måder. Det gælder ikke mindst de mange forskelligartede opgaver, som indgår i bygningens ejendomsservice og vedligehold.

n år man som boligforening skal vælge en leverandør af enten rengøring eller ejendomsservice, er der en række overvejelser, man bør gøre sig. Disse overvejelser handler i høj grad om foreningens unikke behov, men også om det aftryk, man sætter på miljøet. for flere og flere foreninger står bæredygtighed nemlig højt på dagsordenen, og det har aldrig

været tydeligere, at de produkter og serviceydelser, vi vælger, kan påvirke miljøet. Derfor har valget af ejendomsservice også afgørende betydning for, hvor bæredygtig jeres ejendom er.

Skadelig kemi for både dyr og planter Konventionelle rengøringstjenester er ofte ikke særlig bæredygtige. Eksempelvis kan uhensigtsmæssig brug af kemikalier i rengøring have konsekvenser for både vandmiljøet og for beboernes sundhed.

n år man gør rent, gør man det gerne med rengøringsmidler, der virker ved hjælp af vaskeaktive stoffer (tensider). n ogle af disse stoffer, som f.eks. klor, kan, når de bliver skyllet ud med spildevandet, risikere at løbe ud i vandmiljøet, hvor dyr og planter kan tage skade af det.

Vælger man at udskifte sin konventionelle græsslåmaskine ud med en batteridrevet robotplæneklipper, kan man spare mange liter benzin.

Konventionelle rengøringsmidler kan desuden gøre skade ved at sive ned i grundvandet, og i nogle tilfælde kan de endda være allergifremkaldende.

Svanemærket rengøring h vis du vil være sikker på, at din leverandør er bæredygtig i alle aspekter af deres drift, kan du vælge en, der er svanemærket.

n år man vælger en svanemærket rengøringsleverandør, ved man, at de udmærker sig på områder som energiforbrug, brug af kemikalier, medarbejderforhold, og at de har et kvalitetssystem, der sikrer, at rengøringskvaliteten er høj.

h os os har vi svanemærket rengørings- og vinduespoleringstjenester. Det betyder, at vi kun benytter os af godkendte rengøringsprodukter og nøje afmålte doseringer af sæbe, så vi bruger så lidt som muligt, mens vi beholder den effektive rengøring. Det er godt for miljøet, for rengøringspersonalets sundhed og for miljøet i de rengjorte lokaler. Doseringen af vand, samt en begrænset brug af plast, er også vigtig for at begrænse spild.

Transport og energiforbrug

En stor del af en rengøringsvirksomheds klimabelastning kommer fra transport. Derfor er det vigtigt at omstille så meget af sin transport som muligt til bæredygtige former. h vis I vælger en svanemærket rengøringsleverandør, så ved I, at dette er et område, der bliver fokuseret på.

h os os har vi gjort dette ved løbende at skifte vores gamle biler ud med elbiler, men vi er særligt glade for vores “nye” transportmiddel: Ladcyklen!

Der er mange fordele forbundet med cykeltransport for virksomheder i København og byzoner i almindelighed. for os betyder det, at vi kan nedbringe vores belastning af klimaet og lokalmiljøet drastisk

Kim Moesgaard h ansen adm. d irektør rengøringsagenterne aps

og samtidig komme hurtigt og nemt rundt til rengøringsjobs. Brugen af ladcykler i stedet for biler giver også en besparelse i årlige transportudgifter, der kan komme både virksomhed og kunder til gode.

Ikke alle kan blive svanemærket s vanemærket er noget man gør sig fortjent til. Der stilles høje krav til en virksomheds drift, og man skal tænke bæredygtighed ind på alle niveauer. Derfor er det heller ikke alle leverandører, der kan få deres rengøringsservice svanemærket. Den høje standard er dog nødvendig for at opretholde et niveau af bæredygtighed, vi kan stå inde for.

Grøn ejendomsservice

s vanemærket rengøring er kommet for at blive, men det er endnu ikke muligt at få fuld svanemærket ejendomsservice. Dette skyldes, at kravene endnu ikke er fastlagt. Men hvad kan man så gøre, for at ens ejendomsservice er så bæredygtig som mulig?

først og fremmest er der en klimamæssig gevinst i omstillingen fra benzindrevne værktøjer til elektriske. Det har betydet, at vi så vidt muligt bruger batteridrevne værktøjer og redskaber til at passe de grønne arealer. Desuden kører vi i elektriske arbejdskøretøjer i stedet for almindelige benzin-drevne ladbiler.

r obotter

for at sikre at jeres grønne arealer bliver vedligeholdt på en bæredygtig måde, kan I gøre en stor forskel ved at skifte den konventionelle græsslåmaskine ud med en robotplæneklipper.

Robotplæneklippere har mange klimamæssige fordele i forhold til almindelige benzindrevne græsslåmaskiner. I modsætning til en konventionel græsslåmaskine skal robottens elmotor ikke have service, og de bruger ikke olie og oliefilter. Dertil kommer, at en konventionel græsslåmaskine typisk bruger mellem 5 og 6 liter benzin på en enkelt dags græsslåning, og dette spares altså med den batteridrevne robot. Med en solfanger koblet til ladestationen kan robotten desuden køre på 100% vedvarende energi.

En anden af robottens fordele er, at den ikke skal transporteres rundt, men i stedet bliver på ejendommen, hvor den hører hjemme. Dette leder til en besparelse i driften, men også på miljøkontoen. Det betyder også, at I som boligejere kan få slået græs hver dag og på nøjagtig de tidspunkter, I foretrækker.

for tiden oplever vi, at vejret bliver varmere, og derfor er græsslåningssæsonen længere. En normal sæson indeholder typisk 26 græsslåninger, men det kan altså blive nødvendigt med flere, når græsset bliver ved med at

vokse. Det kan betyde en større belastning af miljøet samt stigende udgifter til græsslåning for boligforeninger end tidligere. Med en robot vil man typisk ikke betale en merpris for den længere sæson. I stedet betaler man den samme månedlige ydelse for græsslåmaskinen året rundt.

Der er mange områder af driften i en rengørings- eller ejendomsservicevirksomhed, der kan efterlade et aftryk på klimaet og påvirke miljøet. h eldigvis er der også gode og opfindsomme løsninger, der baner vejen for en grønnere fremtid i branchen. Det kræver blot, at vi holder ved, og insisterer på at vælge bæredygtigt. n Læs mere på www.ren-agenterne.dk

“

h vis du vil være si KK er på, at din leverandør er bæredygtig i alle aspe K ter af deres drift, K an du vælge en, der er svane M ær K et.

Tilmeld dig m in Boligforenings nyhedsbrev

og kom i godt selskab med over 5.000 andre bestyrelsesmedlemmer!

Få viden og inspiration, der kan gøre arbejdet nemmere for bestyrelsesmedlemmer i andels- og ejerboligforeninger. Vi udsender også invitationer til grat I s events, hvor bestyrelserne kan deltage og få inspiration samt møde og netværke med rådgivere og leverandører, der kan hjælpe med kommende projekter i foreningen.

Få viden, inspiration og invitationer til GR a TIS events direkte i indbakken

Tilmeld dig her:

V ED l IGEHO l DE l SES pla N

baner vej for sunde fællesskaber og solidariske beslutninger

Hvad har noget så knastørt som “rettidig omhu” at gøre med solidaritet og fællesskab i boligforeningen? Det har faktisk en hel del at sige, når man deler ejendom og ansvar med sine naboer.

“

e n forening M ed fo K us på den so C iale bæredygtighed og plads til fors K ellighed er en sund og a ttra K tiv forening.

Rettidig omhu skaber mulighed for at tænke solidarisk i foreningen Det hjælper en vedligeholdelsesplan med.

Engang oplevede jeg at komme ud til en ejendom, hvor bestyrelsesformanden i boligforeningen var i færd med at få stemt en tagterrasse igennem. s jovt nok boede vedkommende selv på øverste etage, og man kunne ikke undgå at tænke på, om dem fra stueetagen nogensinde ville få glæde af en tagterrasse. Måske ville de alle sammen have mere gavn af et nyt gårdrum eller af altaner?”

s ådan siger Jeppe Blohm n ielsen, administrerende direktør i Bang & Beenfeldt - rådgivende ingeniører, når talen falder på fællesskabet i boligforeningen. Med eksemplet fortæller han, hvordan mange af de valg, man skal træffe i foreningen, i høj grad har indflydelse på det sociale liv i boligforeningen:

“Man har en oplagt mulighed for at tænke på fællesskabet og et godt naboskab, når man skal tage beslutninger for den fælles ejendom,” siger Jeppe, og fortsætter:

“De gode og kloge valg bliver taget på et godt beslutningsgrundlag, hvor man tager højde for, at alle får gavn af de forbedringer, man beslutter sig for at gennemføre. Det får man med en vedligeholdelsesplan, for her får bestyrelsen overblik over foreningens fællesøkonomi og udgifter i fremtiden. Den rettidighed og omtanke giver sunde og bæredygtige foreninger, hvor beboerne har mulighed for at bo i mange år.”

Socialt bæredygtige beslutninger

Den erfarne rådgiver ved, at der indimellem er foreninger, som ikke har ret mange midler at re -

novere for eller foreninger, hvor der er stor forskel på boligernes størrelse og på, hvor dyrt de respektive beboere sidder i det. “Mange kan mærke inflationen på privatøkonomien for tiden. Det er vigtigt, at man som forening træffer socialt bæredygtige beslutninger, der sikrer, at din nabo ikke ender med at skulle flytte fra hus og hjem, fordi man i bestyrelsen har disponeret på en måde, der pludselig gør det meget dyrt at bo i ejendommen,” siger Jeppe.

En sund og attraktiv forening

Det gør man ved at prioritere udgifterne i forskellige tempi og planlægge langsigtet. Og netop her kommer vedligeholdelsesplanen ind i billedet, for den hjælper med at skabe overblik og mulighed for rettidig omhu, så en lille skade på ejendommen ikke vokser sig stor og dyr. Typisk giver en vedligeholdelsesplan også mulighed for at arbejde med forskellige scenarier for fremtidig vedligeholdelse. s cenarier, som kan tilpasses beboernes økonomiske formåen, og dermed sikre, at bygningen renoveres i et tempo, som alle kan være med i.

“Det siger næsten sig selv, at en forening med fokus på den sociale bæredygtighed og plads til forskellighed, er en sund

og attraktiv forening, som er dejlig at bo i,” slår Jeppe fast.

Vedligehold og renovering med blik for helheden s om forening gør man klogt i at trække på den viden og erfaring en byggeteknisk rådgiver har.

“Vi kan som rådgivere se ejendommen udefra og rådgive ud fra en mere holistisk tilgang, der gavner så mange som muligt i ejendommen. Det kan f.eks. være, det giver mening også at isolere i etagedæk mod kælder og loft, når foreningen alligevel har besluttet at gennemføre en gavlisolering,” forklarer Jeppe.

Rettidig omhu og en vedligeholdelsesplan understøtter de gode, langtidsholdbare løsnininger, der bidrager til den økonomiske bæredygtighed i foreningen. n Læs mere på www.bangbeen.dk

V ED l IGEHO l DE l SESpla NEN GIVER OVERB l IK

En vedligeholdelsesplan skaber overblik over de næste 5 eller 10 års renoverings- og vedligeholdsarbejder i ejendommen. Hos Bang & Beenfeldt udarbejdes de digitalt på platformen ejendom.com, så bestyrelsen altid har et opdateret og intuitivt overblik over økonomi og kommende renoveringsprojekter.

d et er vigtigt, at M an so M forening træffer so C ialt bæredygtige beslutninger.

Maja Grønby

Maja grønby Kommunikationsog marketingleder bang & beenfeldt

at få

gratis guide

Først-til-mølle!

Københavns Ko MM une giver

TI l SK u D TI l SO lc E ll ES c REENING

Københavns Kommune åbner ny solcellepulje d. 1. maj 2023. Puljen giver tilskud til bl.a. andels- og ejerboligforeninger til køb af en privat rådgiver, der screener jeres ejendoms solcellepotentiale.

“

Københ avns

Ko MM une har flere puljer, der giver tils K ud til bæredygtig renovering og drift i andels- og ejerboligforeninger.

Mariann Anderson

Fra d. 1. maj kan andels- og ejerboligforeninger m.fl. søge om tilskud til at få en privat rådgiver til at vurdere, om foreningens ejendom er egnet til solceller.

Det er ikke let på egen hånd at vurdere, om ens ejendom er egnet til solceller, og mange spørgsmål

skal afklares; er der plads nok på tag eller facade, er der sol nok på taget eller er der træer eller skorstene, der skygger? h vilke hensyn skal tages til bygningens arkitektur og en eventuel lokalplan? h vordan kommer økonomien til at se ud?

Dette kan en privat rådgiver hjælpe jer med at finde ud af, så I har et beslutningsgrundlag til jeres bestyrelsesmøde eller generalforsamling.

Puljen indeholder 1. mio. kr. i 2023 og 1. mio. kr. i 2024 og

er et led i at gennemføre Københavns Kommunes s olcellehandlingsplan inden 2025.

I kan selv søge, eller jeres ejendomsadministrator kan søge med fuldmagt fra jer.

• Støttebeløb: 50% af rådgiverudgiften, dog maksimalt 15.000 kr.

• a nsøgningsfrist: Er endnu ikke fastlagt, men det bliver efter først-til-mølle princippet og formentlig senest 1/10 2023. se mere om solcellepuljen på www.byfornyelsespuljer.kk.dk fra slutningen af april.

Mariann anderson projektleder, Københavns Kommune, teknik- og Miljøforvaltningen Klimaenheden

Solceller på byens bygninger skal bidrage til at nå målet i Københavns Kommunes Klimaplan frem mod 2025. Der er udarbejdet en særskilt solcellehandlingsplan med målet om, at 3% af byens elforbrug i 2025 er dækket af solstrøm fra byens bygninger. Hertil kommer de solceller, der forventes at blive sat op på de kommunale bygninger.

• Er der plads til solceller på taget? Der skal helst være et sammenhængende egnet areal uden f.eks. skorstene og andet, der kan skygge for solcellerne. s yd-, øst- og vestvendte tage er egnede til solceller, men ikke nordvendte eller skyggefulde tage, da solcellerne her ikke producerer nok strøm.

• Skal jeres tag snart skiftes eller renoveres? s å er det typisk en rigtig god idé at få undersøgt, om det kan betale sig at opsætte solceller samtidigt, da I kan spare penge på stillads, og solceller muligvis kan indgå som tagmateriale.

• Er taget fladt , og kan solcellerne umiddelbart nemt monteres ovenpå?

• Har jeres ejendom et relativt højt elforbrug om dagen? Der er bedst økonomi i sol-

celler, hvis strømmen kan benyttes samtidigt med at den produceres. Det kan være til ventilationsanlæg eller fællesvaskeri. Overvej også om solcellerne skal forsyne elforbrug i lejlighederne, hvis I er en boligforening.

• Er der arkitektoniske forhold, der skal tages hensyn til? Og som kan medføre særlige krav eller begrænsninger ift. at opnå en byggetilladelse:

- Er jeres bygning fredet, eller har den høj bevaringsværdi?

- Er jeres bygning omfattet af en bevarende lokalplan, eller er den omfattet af en servitut, der siger noget om ejendommens tag eller arkitektoniske udtryk?

- Er jeres bygning en del af et kulturmiljø, eller er den udpeget i kommuneplanen?

C h ECKLIS t E :

mål FOR K l I mapla N

Hvis I står overfor en tagudskiftning, er det værd at overveje, om solceller skal indgå som tagmateriale.

Fælles Kollektiv Afregning – ’Bag-Måler-System’

Traditionel ’Fælles kollektiv afregning’

Til venstre ses den mest normale afregningsmodel for el og varme i etageboligejendomme i Danmark. Energien til varmecentralen leveres gennem en hovedmåler i varmekælderen og afregnes internt mellem beboerne i boligforeningen ved hjælp af bimåler i lejlighederne Elektriciteten leveres direkte fra forsyningsselskabet gennem en hovedmåler for hver lejlighed og til fællesforbrug i ejendommen. Solcellestrøm kan kun bruges på fællesarealer

Til højre kan ses fælles kollektiv afregning for elektricitet, også kaldet et ’bag-måler-system’ Ligesom med traditionenel varmeafregning, så leveres forsyningen elektricitet til en hovedmåler for hele ejendommen, som så selv står for fordeling og afregning internt i ejendommen. Derved kan beboerne få direkte glæde af deres egen billigere produceret solstrøm.

Skal solceller dække jeres fælles elforbrug eller også noget af elforbruget i lejlighederne?

for at opnå den bedste økonomi for solceller på etageejendomme, så kan det betale sig at benytte strømmen selv i stedet for at sælge den til elnettet. Det er derfor vigtigt, at ejendommen har et forbrug af strøm, samtidig med at solen skinner om dagen og om sommeren. s kal strømmen kun benyttes i fællesforbruget, så kan strømmen benyttes i fællesvaskeriet og til belysning på trapper og gangarealer, hvorimod belysning af udearealer

Før måler markeret med rød Bag-måler markeret med blå

Hovedmåler, også kaldet for forsyningsmåler, benyttes til at afregne energi mellem forsyningsselskabet og kunder.

Bimåler, også kaldet intern afregningsmåler, benyttes til at afregne energi internt mellem beboerne i ejendommen.

jo først benyttes, når solen er gået ned og derfor ikke kan benyttes direkte til at opnå bedre økonomi, uden der investeres i batterier mv.

I nogle tilfælde kan beboerne også selv få glæde af den billige solstrøm. Derfor kan det betale sig at benytte en rådgiver med viden om det såkaldte “bag-måler-

“

s ol C eller på byens bygninger s K al bidrage til at nå M ålet

system” (se figuren) og lovgivningen på dette område.

g ældende lovgivninger giver i dag begrænsninger for at dele strøm internt i ejendomme over matrikler, hvilket medfører at ejerboligforeninger ikke kan opsætte bag-måler-systemer, hvorimod andelsboligforeninger og udlejning på samme matrikel godt kan dele strøm internt i foreningen i et bag-måler-system. Alle har desuden ret til frit elvalg ifølge elforsyningsloven, og beboerne skal derfor vælge, at de ønsker at modtage den fælles strøm fra taget og derudover benytte en fælles el-leverandør til den resterende strøm.

Beboerne skal derfor fraskrive sig retten til selv at vælge elleverandør, men at dette gøres i fællesskab i ejendommen, når der benyttes et bag-måler-system. Læs mere om mulighederne for solceller i Københavns Kommune her: www.kk.dk/borger/bolig-ogbyggeri/byggetilladelse/byggetilladelse-trin-for-trin/solceller

Københavns Kommunes andre byfornyelsespuljer

Københavns Kommune har flere puljer, der giver tilskud til bæredygtig renovering og drift i andels- og ejerboligforeninger samt private udlejningsejendomme. Puljernes formål er bl.a. at gøre det nemmere for københavnerne at bidrage til den grønne omstilling og til at nå målene i Københavns

Kommunes Klimaplan. n

E NERGIT j EK til ejendomme med et dårligt energimærke

Puljen Energitjek giver tilskud til et nyt eller opdateret energimærke til private etageboligejendomme med et højt energiforbrug. Et energimærke viser, hvor energieffektiv din ejendom er og peger samtidig på, hvilke forbedringer der kan betale sig at gennemføre for at spare på energien. I forbindelse med energitjekket laves der også en

gennemgang af ejendommens fjernvarmecentral og et eventuelt centralt ventilationsanlæg. Ved gennemgangen vurderes det hvilke forhold, som er mulige at forbedre for at sikre en god drift og eventuelle forslag til energioptimeringer.

S T ø TTEST ø RRE l SE : Op til 20.000 kr.

aNS ø GNINGSFRIST : 1. juli 2023.

E NERGIO p TI m ERING - mindre renoveringsarbejder

Puljen støtter mindre, energibesparende renoveringsarbejder af bygning eller varmecentral, som står i ejendommens energimærke. For eksempel:

• Udskiftning af elementer i varmecentralen såsom varmtvandsbeholder eller pumper.

• Isolering mellem etager (fra kælder eller til loft)

• Mindre renoveringer af tag eller vinduer.

• Installation af vedvarende energikilde (f.eks. solceller)

• Information og kompetenceudvikling til driftsansvarlige. Puljen støtter kun ejendomme beliggende i en områdefornyelse eller i et af de områder, Københavns Kommune har udpeget som et udsat byområde.

S T ø TTEST ø RRE l SE : 1/3 af de projektudgifter, som vedrører energiforbedrende tiltag, dog max. 1 mio. kr.

aNS ø GNINGSFRIST : 1. juni 2023

mERE a FF al DSSORTERING i boligforeninger

Puljen støtter et forløb for boligforeninger, der gerne vil optimere deres affaldshåndtering. Forløbet består af to dele: Et tilskud til sorteringsløsninger i hver af de enkelte lejligheder.

En gennemgang og juste -

ring af boligforeningens fælles affaldsrum, så der bliver bedre plads til affaldssortering og mindre plads til restaffald.

S T ø TTEST ø RRE l SE : Op til 400 kroner pr. husstand til sorteringsudstyr i lejlighederne.

aNS ø GNINGSFRIST : Løbende.

i kan se flere puljer, der giver støtte til andels- og ejerboligforeninger, på byfornylsespuljer.kk.dk bl.a.:

• Bygningsrenoveringspuljen

• t oiletpuljen

• s tøjpuljen

• Bylivsgadepuljen

• Biodiversitetspuljen

*Ejendomme skal være beliggende i Københavns Kommune.

“

d et er i KK e let på egen hånd at vurdere, o M ens ejendo M er egnet til sol C eller. 1 2

B y FORN y ELSES p ULJER

l aVERE ENE R GIFOR BR u G M ed fælles va s K eri

Innovative og miljørigtige vaskeriløsninger er ikke altid de billigste løsninger på den korte bane, men på den lange bane er der besparelser at hente ved at sikre jeres boligforening et lavt energi og vandforbrug.

jan smedegaard Country Manager electrolux professional

Ikke to foreninger er ens. h eldigvis findes der innovative løsninger til vaskemaskiner, tørretumbler og betalingssystemer, som kan skræddersys til den enkelte forening, så I kan få glæde af de mange fordele ved fællesvaskeri!

Fordele for beboere

Med de professionelle maskiner er det muligt for beboerne at klare en hel uges vask på en til to timer. Maskinerne vasker på under en time og tørrer på under 45 minutter. Derudover er der oftest også flere maskiner i samme vaskeri, så man kan have flere vaske i gang på samme tid. n år man derimod vasker derhjemme kræver det flere vaske at komme igennem vasketøjskurven, da en husholdningsmaskine er 3-4 timer om en vask. Udover en hurtigere vask får man også en langt bedre vask med de professionelle maskiner, da man grundet en større tromle får en bedre bearbejdning af tøjet, samtidig med at man får en mere miljørigtig vask, fordi energiog vandforbruget er optimeret.

Fordele for boligforeningen

Med en professionel maskine kan man honorere 25 beboeres behov, hvilket vil sige, at man kan spare

25 sæt maskiner ved at sætte et enkelt sæt op. Derudover holder en professionel maskine i 10 år, hvor en husholdningsmaskine skal skiftes hver 4.-5. år, hvilket er en del af årsagen til en langt bedre energi- og miljøberegning hos de professionelle maskiner. En anden grund til at vælge et fællesvaskeri i boligforeningerne er, at der kan opstå fugtproblemer

og skimmelsvamp, hvis man har vaskemaskiner og tørretumblere oppe i lejlighederne, da en del af fugten fra en husholdningsmaskine vil slippe ud i lejligheden.

Driftsikkerhed med en serviceaftale

Det er uundgåeligt, at vaskemaskiner og tørretumblere udsættes for slid, når de bliver brugt mange

Med inn o vative og

M iljørigtige løsninger

K an der være M ange penge a t s p are.

timer om dagen. Ved at tegne en serviceaftale i 10 år får man driftsikkerhed og garanti på maskinen i 10 år, så man slipper for uforudsete udgifter i forbindelse med reparationer. Med en serviceaftale efterses og kalibreres maskinen en gang om året og samtidig med et miljøtjek sikres det, at maskinen ikke bruger mere vand og strøm, end den skal.

En skræddersyet løsning til jeres boligforening forskellige boligforeninger har forskellige vaskebehov, så derfor tilpasses maskinparken i vaskeriet efter beboersammensætningen og de ønsker og behov, foreningen har. h vis boligforeningen eksempelvis består af mange små lejligheder, er behovet for vask ikke så stort, og mindre maskiner vil måske være løsningen, men hvis det er en forening med en stor andel af børnefamilier, vil der være et behov for større maskiner i vaskeriet.

Beboerne kan booke vasketider og vaske deres tøj nemt og billigt. De starter maskinen i tre enkle step med programvælgeren Compass Pro.

Varmemester, inspektør og bestyrelse får et vaskeri, der kører af sig selv - med et minimum af vedligeholdelse og besvær.

Din boligforening får maskiner, som er hurtige og bruger et minimum af vand og strøm. Derfor sparer I mange penge på driftsbudgettet.

Spar både penge og CO 2 med en varmepumpetumbler Med innovative og miljørigtige løsninger kan der være mange penge at spare, og med en varmepumpetumbler er der en besparelse på mere end 60% af energiforbruget. En varmepumpetumbler er en tørretumbler med et lukket kredsløb, der genbruger varmen inde i tumbleren. På den måde genanvendes varmen til næste tørring frem for at blæse den varme luft og lugt fra vaskeriet ud gennem væggen, der kan være til gene for beboere, der har altaner eller åbne vinduer. En besparelse på 60% i energiforbrug betyder ofte i regnskabet en besparelse på noget der ligner 20.000 kr. pr. tumbler årligt. Det vil sige, at en merinvestering i en varmepumpetumbler oftest er tjent hjem igen på 2 år, og da tumbleren holder i 10 år, er der mange penge at spare. n Læs mere på www.electrolux professional.com/dk/faellesvaskeri/

”

jERES FORDE l E VED ET FÆ ll ESV a SKERI FR a El E c TRO lux pROFESSION al:

Døren der passer på alt og alle.

Daloc Sikkerhedsdør stopper ikke bare uønsket støj. Den beskytter også imod brand, røg, indbrudstyve og kraftige lugte. Døren har et unikt design, der sikrer holdbarhed og sikkerhed i mange, mange år. En investering for livet, og for naboskabet.

Læs mere om, hvordan du beskytter hjemmet på daloc.dk

E NKE l OG SIKKER la DE lø SNING til boligforeninger

I flere og flere boligforeninger opstår behovet for ladestandere. En ladeløsning skal give økonomisk tryghed og et minimum af administration, siger Martin Nymark c hristiansen fra Home c harge/DK tv .

For boligforeningen kan det være en fordel at vælge en enkel og komplet alt-i-én ladeløsning.

“ ”

M ar K edet for ladeløsninger til elbilen K an vir K e so M en jungle

Markedet for ladeløsninger til elbilen kan virke som en jungle. Kørselsmønster, flat rate-abonnementer og aftaler med eller uden service. Elbilejere må gøre sig mange overvejelser, inden de vælger en ladeløsning.

Derfor kan det være en fordel at vælge en enkel og komplet alt-i-én ladeløsning.

“Vi leverer ladeboks, installation, administration og service, og vores løsning er designet til at give foreningerne økonomisk tryghed en høj driftsikkerhed og et minimum af administration. Det

skal være enkelt og let at forstå. foreningen ejer ladeboksen, og der er ingen skjulte gebyrer og ingen bindinger. Man betaler kun for det man bruger,” siger Martin n ymark Christiansen, produktspecialist i h omeCharge/DKTV.

Skalérbar løsning med minimum af administration “Løsningen styres via en app, der giver brugerne et hurtigt overblik over ledige ladestandere. Brugernes afregning foregår direkte ved opladningen, og alt forbrug, udvikling og refusion af elafgifter mm, kan nemt følges af foreningens administrator,” fortæller Martin n ymark Christiansen.

Den effektive opladning og et minimum af administration gør, at løsningen er ideel for boligforeninger.

“Ingen forening er ens, så derfor skal den enkelte løsning skræddersys til foreningens behov. DKTV står for installation, drift, service og administration. Der er derfor intet papirarbejde eller ekstra administrationsarbejde i løsningen. Desuden er løsningen skalérbar i forhold til både hardware, software og kabler, så den enkelte forening nemt kan udvide ladeløsningen i takt med et stigende antal el-biler,” siger Martin n ymark Christian -

sen og tilføjer, at foreningen selv bestemmer, hvem der skal have mulighed for at bruge ladeboksen.

Foreningen bestemmer selv strømprisen foreningens beboere kan oplade både hjemme og ude på +150.000 ladestandere i Danmark og hele Europa via en app. App’en er ifølge Martin n ymark Christiansen en optimal løsning for foreninger, som gerne vil tilbyde opladning af elbiler på egne ladestandere, men som ikke vil være afhængig af ladebrikker, ladekort eller lange abonnementsaftaler.

“ foreningen bestemmer selv, hvad prisen for at oplade skal være. Prisen vil kunne følge den

aktuelle spotpris, så foreningen hele tiden sikres mod evt. underskud. foruden at fastsætte strømprisen, er det også foreningen, som tildeler adgangen til foreningens beboere, således at man sikrer, at der kun er kendte brugere på ladeløsningen. foreningen kan også vælge at åbne op for gæsteladninger, hvor foreningen kan have én pris til foreningens egne brugere og én pris til gæster,” siger Martin n ymark Christiansen og fortsætter:

“Prisen på strømmen kan sættes op til at følge strømbørsen n ordPools udvikling, så laderne hele tiden kan følge dags- og timepriserne, så der undgås økonomiske overraskelser. På den måde kan foreningen undgå underskud

foreningen

i ladeløsningen, da den selv fastsætter priserne. Dermed har foreningen også mulighed for at finansiere og tjene på løsningen helt uden at risikere at skulle dække differencen mellem det, som tilbagebetales af ladeoperatøren og deres reelle strømpris.” Martin n ymark Christiansen tilføjer derudover, at appen også sørger for elrefusionen.

Udnyt overskudsstrøm Ud over individuel prisfastsættelse og flere features, der letter administrationen, giver løsningen også mulighed for at udnytte den strøm, der allerede er i foreningen. Med Easee Equalizer får ladeboksene mest mulig muligt

overskud af den strøm, som er i bygningen - det kunne eksempelvis være i forbindelse med et vaskeri, hvor der er indkøbt en del strøm, som kun bruges i perioder. I de mellemliggende perioder føres strømmen ud til laderne. På den måde udnyttes overskudsstrømmen. Equalizeren kan nemlig aflæse det totale strømforbrug i ejendommen, så strømmen udnyttes bedst muligt ved at balancere strømmen mellem de forskellige strømkredsløb. Derudover har app’en en kø-funktion til bedre udnyttelse af ladestanderne, lyder det afsluttende fra Martin n ymark Christiansen. n Læs mere på www.dktv.dk/oplad og www.homecharge.dk

Så D a N KO mm ER I IG a NG :

pROCESSEN FOR E ta BLERING a F L ad ES ta N d ERE

O P start: h vis det er beboerne, der ønsker ladestandere i en boligforening, kan de komme med en indstilling til beboermødet, hvor forslaget bliver taget op.

1

tiger lokationen, opmåler og beregner, og derudfra gives tilbud.

den pågældende kommune. Installation igangsættes.

2

U NDE rsøg EL s E : En spørgeundersøgelse blandt beboerne kan være med til at belyse det reelle behov.

3

tIL s KUD : h vis der skal søges om tilskud, skal en ansøgning sendes til Bolig- og Planstyrelsen, hvor antal beboere, lokation og ’ladestander-behov’ skal fremgå.

4

O PM å LIN g O g BE r E g NIN g: Projektet kommer i udbud, og 3-5 forskellige udbydere besig -

5

B E s LU t NIN g: Der indkaldes til beboermøde eller generalforsamling, hvor de forskellige tilbud præsenteres for beboerne, og via en afstemning bliver den endelige udbyder valgt.

6

tIL s KUD : Anden del af ansøgningen om tilskud sendes til Bolig- og Planstyrelsen inkl. selve budgettet. h er bliver selve byggeprojektet godkendt, og man afventer tilsagn fra Bolig- og Planstyrelsen.

7 Eta BLE r IN g: Den valgte udbyder projekterer opgaven og henter gravetilladelse fra

8

O NBO ar DIN g: Efter installationen skal beboerne bydes velkommen og have adgang til en app, som skal benyttes ved opladning af sin el- eller hybridbil.

app ’ en har en K ø - fun K tion til bedre udnyttelse af lades tanderne

Min Boligforening

Tilmeld jer vores nyhedsbrev på www.minboligforening.dk og bliv opdateret på events og udgivelser

Ekstratillæg:

D EN GODE BESTYRE l SE INK l. u DV al G

Bestyrelsesarbejdet har mange facetter, og som frivillig hverken kan eller skal man være ekspert på alt. I ekstratillægget kan I læse mere om, hvordan man skaber rammer for en god bestyrelse - bl.a. ved at gøre brug af udvalg, så opgaver i foreningen fordeles.

Tema:

Næste magasin udkommer d. 14. juni

l æs M ed i næste M ag a sin:

uDE l IV, G å RD OG

SIKKERHEDSTI l Ta G

boligen og rammerne derom har indflydelse p å beboeres oplevede livskvalitet . udelivet , h v ad end det drejer sig om gårdmiljøet eller al t aner , kan skabe stor v ærdi . sætter man tilmed fokus på sikkerheden i ejendommen , kan man bidrage til at skabe trygge rammer for ejendommen og dens beboere .