til bestyrelser i
andels- og ejerboligforeninger
En god råd g iver g i v er betyrelsen try g hed og overblik side 42
Ekstra tillæg: Bestyrelsens ansvarrollerog side 21
D i g it al iser in g og n ær v æ r - to sider af s a m m e sag side 64
Bestyrelsesarbejdet i en boligforening består af mange forskellige opgaver, der ofte indebærer komplekse beslutningsprocesser, og som kræver dybdegående viden. Netop her kan den rette rådgiver spille en afgørende rolle valg af rå D giv E r E
Danmarks største administrationsselskab, som udelukkende administrerer andelsboligforeninger og ejerforeninger
Udfyld tilbudsformularen allerede i dag og få et uforpligtende tilbud: www.boligexperten.dk
Vesterbrogade 12 • 1620 København V
• Administration udelukkende af foreninger
• Én fast administrator, som trækker på et bagland af egne eksperter inden for økonomi, jura og byggeteknik
• Markedets førende digitale platforme
• Korte svartider og høj tilgængelighed
• Administration af ca. 550 foreninger og ca. 24.000 lejligheder
Salgschef
ckj@boligexperten.dk
Telefon 44 22 97 16
Boligexperten er det naturlige valg, hvis foreningen ønsker et rådgivningshus med mere end 30 års erfaring, hvor alle eksperter er samlet under samme tag, og hvor dagligdagen kun handler om at servicere bestyrelser og beboere i andelsboligforeninger og ejerforeninger.
- messen kun for andels- og ejerboligforeninger samt almene boligforeninger
Lørdag d. 25. oktober 2025
Aarhus Congress Center, fra kl. 9-17
Lørdag d. 28. februar 2026
Lokomotivværkstedet , fra kl. 9-17
Tilmeld dig her:
Tilmeld dig her:
Mød eksperterne - og få ny viden til jeres forening
Hvordan sikrer I, at jeres boligforening er godt klædt på til fremtiden? Som bestyrelsesmedlem står I ofte med store beslutninger om drift, vedligeholdelse og udvikling. Det kræver både indsigt, overblik og de rette samarbejdspartnere.
På Boligforeningernes Dag samler vi alt ét sted - så I på en enkelt dag kan hente viden, møde eksperter og udveksle erfaringer med andre bestyrelser.
Besøg
bfda g .dk og bliv klar til messen!
Til Boligforeningernes Dag kan du som bestyrelsesmedlem:
• Få inspiration fra oplæg målrettet boligforeninger
• Møde mere end 80 eksperter og leverandører, der kan hjælpe med jeres næste projekt
• Udvide dit netværk og udveksle erfaringer med andre bestyrelser
• Deltage helt gratis
Arrangeres i samarbejde med:
• Det er gratis at være med
• I får ny viden, som kan spare både tid og penge i jeres forening
• I møder eksperter ansigt til ansigt og kan stille spørgsmål direkte
• I får inspiration til nye projekter og løsninger
• I bliver en del af et netværk med andre engagerede bestyrelsesmedlemmer
side 13
f oreningsejet internet - det rigtige valg for boligforeninger
side 19
e r det tid til et nyt dørtelefonanlæg?
side 32
Ekstratillæg:
d et gode og effektive bestyrelsesmøde
side 16
g røn renovering begynder i de boliger, vi allerede har
side 22
side 28
Ekstratillæg:
b estyrelsesarbejde fra a -Z
side 35
Ekstratillæg:
styrk organiseringen af bestyrelsesarbejdet
side 38
Ekstratillæg:
b estyrelsens ansvar og kompetencer
v edligeholdelsesplan er nøglen til en sundt drevet ejendom
side 42
e n god rådgiver giver tryghed og overblik
side 55
side 47
a ffaldsløsninger i boligforeninger
side 64
d igitalisering og nærvær - to sider af samme sag
side 58
v edligeholdelse af belægninger - dyrt at springe over
s ådan skaber i tryg og enkel adgang
side 62
side 69
i nstallation af ladestander uden ny forsyning
t rygge og smarte låseløsninger med den rigtige rådgiver på holdet
E
ien boligforening er bestyrelsens beslutninger afgørende for både drift, økonomi og trivsel.
Men det kræver ofte mere end engagement og gode intentioner at træffe de rigtige valg. d e rette rådgivere kan være forskellen på et vellykket projekt og en dyr fejltagelse.
De rette rådgivere giver tryghed i bestyrelsens beslutninger
I denne udgave af Magasinet Min Boligforening sætter vi fokus på, hvordan rådgivere kan hjælpe jer trygt gennem komplekse processer - fra juridiske og økonomiske spørgsmål til tekniske og praktiske udfordringer. Artiklerne giver jer indblik i, hvordan I vælger de rigtige samarbejdspartnere, og hvordan et godt samarbejde kan styrke både foreningens økonomi og beboernes hverdag.
bæredygtige valg i renoveringsprojekter i t imbermans artikel på side 16. I kan også blive klogere på rådgivning i byggeprojekter i et P l U s ’ artikel på side 42 eller læse PW s ’ artikel om regler for og gode råd til affaldshåndtering på side 55.
Ekstratillæg:
Bestyrelsesansvar og roller I ekstratillægget dykker vi ned i bestyrelsens fundamentale ansvar: h vad hæfter man for - og hvordan dækker man sig bedst ind? h vordan fordeler man rollerne i bestyrelsen, og hvordan sikrer man, at samarbejdet fungerer, selv når det bliver svært? h er finder I konkrete råd og værktøjer, der kan styrke både jeres beslutningskraft og tryghed i arbejdet. l æs med fra side 21.
“Det kræver ofte mere end engagement og gode intentioner at træffe de rigtige valg. De rette rådgivere kan være forskellen på et vellykket projekt og en dyr fejltagelse.”
r igtig god læselyst!
Carsten V. Jagerkilde
I kan I bl.a. læse om Carsten v jagerkilde, ansv. redaktør, Magasinet Min boligforening
m agasinet m in Boligforening 31. udgivelse, oktober 2025 t ema: Valg af rådgivere f orsidefoto: Caroline Vindelev Udgiver: Min Boligforening ApS, Trekronergade 100, 2500 Valby, tlf.: 70 22 82 00 a nsv. redaktør: Carsten V. Jagerkilde r edaktør: Emma R. Helms, emma@minbf.dk l ayout: Anja Ley Christensen Distribueret oplag: 6.500 a nnoncesalg: Carsten V. Jagerkilde, carsten@minbf.dk, Jeanette Knudsen, jeanette@minbf.dk, Maibritt Frovin, maibritt@minbf.dk s enior projektleder: Siw Wahl Egede, siw@minbf.dk
Projektkoordinator: Katrine Degnegaard, katrine@minbf.dk, Jacob Kystgaard, jacob@ minbf.dk, Caroline Flaga Vindelev, caroline@minbf.dk, Karoline C. Christensen, karoline@ minbf.dk Opdatering af foreningsoplysninger: info@minbf.dk iss N: 2596-5549 t ryk: KLS Pureprint Distribution: Bladkompagniet A/S a rtikelbidrag: Artikler er udarbejdet i samarbejde med eksterne bidragsydere og annoncører (benævnt Annonce).
minboligforening.dk/nyhedsbrev facebook.com/minboligforening m inboligforening.dk info@minbf.dk
Bliv klædt på til at træffe gode beslutninger i jeres boligforening
Deltag i Min Boligforenings gratis events - skabt til bestyrelser i andels- og ejerboligforeninger.
Kommende events:
CaféAften Lancering Gratis Gratis
Fra beslutning til byggeri:
Byggeproces og bestyrelsesansvar
Bliv klogere på, hvordan
I sikrer høj kvalitet og sund økonomi i jeres byggeprojekter - og få styr på bestyrelsens rolle og ansvar gennem processen.
6. november 2025, København
Lancering: Håndbogen for Min Boligforening 2026
Få Håndbogen gratis, hør oplæg om tryghed i bestyrelsesarbejdet og mød rådgivere, der gør jer klogere på, hvordan I undgår fejl og konflikter i jeres arbejde som bestyrelse.
19. november 2025, København
VidenSeminar Gratis
Guld på
øverste etage:
Tag, solceller, tagboliger & tagterrasse
Få overblik over muligheder på taget - fra solceller til nye kvadratmeter med tagboliger og tagterrasser.
4. december 2025, København
VidenSeminar Gratis
Skjulte installationer, synlige konsekvenser:
Faldstammer, kloak og fugt
Konkrete råd til planlægning, udskiftning og forebyggelse for at undgå fugt, skader og dyre reparationer.
20. januar 2026, København
• Overblik over jeres projekt
- Hvad skal gøres hvornår, og hvad koster det?
• Viden der forhindrer fejl og dyre omveje
– Få indsigt i ansvar, jura og proces
– uanset om det handler om renovering, byggeri eller drift.
• Stærkere beslutninger - fra starten
– Spar tid og penge ved at være bedre forberedt, før I går i gang.
• Direkte adgang til eksperterne
– Stil spørgsmål til rådgivere inden for teknik, økonomi, jura, energi, administration m.m.
• Inspiration fra andre bestyrelser
– Hør, hvordan andre har grebet lignende projekter an - og få idéer med hjem.
WOOD NATURAL XL
Den nye serie byder på fantastisk komfort og akustik takket være gulvets opbygning med to lag kork samt et integreret korkunderlag.
Gulvet har lange gulvplanker på 1830 mm og med op til 18 forskellige plankevariationer og fås i fem flotte farvevariationer.
Wicanders Wood Natural XL er en ny serie af korkgulve, der ikke går på kompromis med hverken funktionalitet, design eller komfort.
Gulvet er 100 procent PVC-frit og har et naturtro træudseende printet direkte på korken – efterfulgt af en slidstærk lak med prægning.
Med Wicanders Wood Natural XL får boligejere og professionelle i byggeriet et korkgulv med fantastisk akustik og fremragende gangkomfort – alle i det naturtro trælook.
Læs mere om, hvordan et korkgulv kan gøre en forskel i din boligforening på timberman.dk/wicanders-korkgulve
100 procent fri for PVC
Høj slidstyrke – klasse 33
Stødabsorberende og isolerende
Let montering med kliksystem
f oreningsejet internet er ikke bare økonomisk fornuftigt. d et er en beslutning om at tage ansvar. f or fællesskabet. f or infrastrukturen. f or hinanden.
i“Når boligforeningen ejer sit eget netværk, kan det bruges til meget mere end internet i lejligheden.”
takt med at internet er blevet en uundværlig del af hverdagen, overvejer flere boligforeninger, hvordan de bedst organiserer deres digitale infrastruktur. e n af mulighederne er at etablere forenings -
ejet internet - en fælles løsning, hvor foreningen selv ejer og driver forbindelsen til ejendommen. d et handler ikke kun om teknik og økonomi, men også om fællesskab. Internet er i dag ikke en
individuel luksus, men en fælles nødvendighed. Med en foreningsejet løsning kan boligforeningen sikre stabilt internet til alle beboere, samtidig med at fællesskabet sparer penge og bevarer kontrollen over infrastrukturen.
“Gratis fiber” er dyrt o g med “frit valg” af udbyder følger en internetregning på 300-400 kr. om måneden pr. husstand. frit valg mellem dyre abonnementer. d et er egentligt ret enkelt: Med foreningsejet internet sparer beboerne ca. 200 kr. om måneden pr. husstand. Investeringen er tjent hjem på 16-36 måneder, afhængigt af installationsprisen. d erefter er det ren besparelse - år efter år. I kan evt. søge rådgivning for finansiering af investeringen - det gør nogle boligforeningers bestyrelser.
Alt på ét sikret og overvåget netværk n år boligforeningen ejer sit eget netværk, kan det bruges til meget mere end internet i lejligheden - I kan bruge det til alle formål i ejendommen, hvor der er brug for en sikker internetforbindelse:
• Dørtelefoni
• Adgangskontrol
• Videoovervågning
• Fælles WiFi i vaskeri og fællesrum
BL anbefaler det - fordi det giver mening
B l ( d anmarks Almene Boliger) anbefaler foreningsejet internet. fordi det er økonomisk klogt, teknisk bæredygtigt og socialt ansvarligt med internet til en fair og lav pris. Valget er enkelt: s kal vi betale mere for mindre - eller tage ansvar og eje vores egen digitale infrastruktur. læs mere på fiberby.dk
Et fælles netværk giver nye muligheder i ejendommen - fra internet i lejlighederne til dørtelefoni, adgangskontrol og fælles WiFi.
Med foreningsejet internet har boligforeningen fuld kontrol over infrastrukturen og sikrer en stabil og fremtidssikret forbindelse. f oto: i s tock.
I over 60 år har Mejlshede Gruppen hjulpet københavnere med låse, adgangsløsninger og god rådgivning – og vi kører ikke, før alt spiller, og du føler dig tryg.
Vi tilbyder alt fra låsesystemer og dørautomatik til alarmer og videoovervågning, og hjælper både foreninger, erhverv og private.
Ring på 35 39 39 39 – eller læs mere på mejlshede.dk
begynder
de boliger, vi allerede
r enovering af eksisterende bygninger kan give store bæredygtige gevinster for boligforeninger. m en gevinsterne kommer kun, hvis man tænker sig om, vælger klogt og tager højde for både krav og beboere.
josephine andersen, Kommunikationskonsulent, Publico artikel produceret for timberman d enmark a/s
t gøre en boligforening bæredygtig handler sjældent om at bygge nyt. t værtimod ligger de grønne gevinster ofte i den eksisterende boligmasse - og i de valg bestyrelsen træffer om materialer, montage og drift.
d et mener Magnus s ommer. h an er udviklingschef i gulvvirksomheden t imberman, der ofte bliver taget med på råd, når ældre bygninger skal renoveres til et tidssvarende niveau.
“I mange år har det været en vurdering af, hvor meget man kan spare i varmeudgifterne for at blive “grønnere”. I dag tænker de fleste boligforeninger længere end det. s ærligt de foreninger, der står overfor omfattende renoveringer, har et større perspektiv - for her er der potentielt meget at komme efter ved at kigge på materialernes samlede aftryk,” siger Magnus s ommer.
CO 2 -regnskabet må ikke komme før beboerne I juli 2025 trådte det nye bygnings-
reglement i kraft, og ud over at skærpe klimakravene for nybyggeri stiller reglementet også højere krav til omfattende renoveringer og ombygninger. d et er nu et krav at kunne dokumentere hele bygningens livscyklus samt den samlede miljøpåvirkning pr. kvadratmeter. o g det stiller krav til bygherrer såvel som leverandører.
“ d et er blevet mere komplekst, men samtidig er der også kommet en klar retning for byggebranchen, som vi har et fælles ansvar for at imødekomme,” siger Magnus s ommer og fortsætter:
“I denne proces er det vigtigt, at vi er åbne overfor nye materialer, og det vil være oplagt at kigge mod biobaserede og regenerative materialer med et lavt C o 2 -aftryk for at holde regnskabet nede, men vi må bare ikke glemme alt andet. f unktionalitet, lydegenskaber, slidstyrke og ikke mindst brugerne må ikke nedprioriteres for et flot C o 2 -regnskab. Vi vil gerne bidrage til at levere bæredygtige løsninger, men ikke på bekostning af glade kunder.”
Gode rådgivere kan hjælpe processen på vej h vis du som bolig- eller andelsforening ikke er vant til at agere bygherre i større byggeprojekter, kan hele processen godt virke
omfattende. d erfor anbefaler Magnus s ommer, at du allierer dig med gode rådgivere, der kan hjælpe med at holde overblikket og sikre, at alle dokumentationskrav og øvrig lovgivning bliver overholdt i processen.
“ d et nye bygningsreglement stiller større krav end førhen, og som bygherre skal du være mere tydelig i dine prioriteter, og hvad der er vigtigt for dig. Pris har altid været et vigtigt parameter, men der er kommet andre faktorer til, som også kan veje tungt i processen,” siger Magnus s ommer.
I praksis betyder det at beskrive egenskaber og dokumentation frem for produktnavne. d efinér, hvad der er vigtigt for jeres byggeri, og find derefter rådgivere, der kan hjælpe jer i mål - og stol på dem.
“ s elvom vi som underleverandører har hver vores agenda, er vi alle sammen interesserede i at komme godt i mål - og med det nye bygningsreglement er vi også gensidige afhængige for at lykkes,” afslutter Magnus s ommer. læs mere på timberman.dk
“At gøre en boligforening bæredygtig handler sjældent om at bygge nyt.”
“Pris har altid været et vigtigt parameter, men der er kommet andre faktorer til, som også kan veje tungt i processen.”
“Det er nu et krav at kunne dokumentere hele bygningens livscyklus.”
Bæredygtighed i boligforeninger findes ofte i de eksisterende bygninger og i de valg, der træffes ved renovering.
By & Bolig
flytter d. 1. okt.
til Rialto-bygningen
i hjertet af Frederiksberg
Hverdagen bliver lettere med digitale løsninger. Hos SJELDANI
Hverdagen bliver lettere med digitale løsninger.
Boligadministration kan du altid finde alle dokumenter online.
Bestyrelsen kan følge med i regnskaber og holde styr på alle bilag.
Hos By & Bolig kan du altid finde alle dokumenter online.
Det gør administrationen lettere – både for dig som kunde og for din administrator hos SJELDANI Boligadministration.
Bestyrelsen kan følge med i regnskaber og holde styr på alle bilag.
Det gør administrationen lettere – både for dig som kunde og for din administrator hos By & Bolig.
Det giver tid og overskud i hverdagen.
Det giver tid og overskud i hverdagen.
Ring til os og hør, hvordan vi kan gøre din hverdag enklere.
Ring i dag på 3324 2111
Læs mere om os på sjeldani.dk
Ring til os og hør, hvordan vi kan gøre din hverdag enklere.
Ring i dag på 3324 2111
Læs mere om os på byogbolig.com
e t nyt dørtelefonanlæg skal tilgodese både nutidens behov og fremtidens krav, så foreningen får en løsning, der er praktisk, økonomisk og tilpasset alle generationer i ejendommen.
jakob Melander senior account Manager scantron a/s
år I som boligforening står over for udskiftning af jeres dørtelefonanlæg, er der en række overvejelser,
som kan hjælpe jer til at vælge den rigtige løsning. d et er vigtigt, at dørtelefonanlægget lever op til nutidens krav hos beboerne, men også kan fungere i fremtiden, så I slipper for unødige udgifter i foreningen. Mange kender til de traditionelle dørtelefonanlæg med en dørstation ved indgangen og svarapparater i lejlighederne, men i dag tilbydes der også netværksbaserede dør-
telefonanlæg, hvor opkald modtages via app på smartphones. h vad er bedst, og hvordan vælger I en løsning, der ikke kun fungerer nu, men også i fremtiden? h er er, hvad I som boligforening bør overveje:
Hvad foretrækker vores beboere? Beboersammensætningen i boligforeningen ændrer sig over tid, og
“Med den rette rådgivning kan i sikre jer, at løsningen både er velovervejet og fremtidssikret.”
“Det er vigtigt, at dørtelefonanlægget lever op til nutidens krav hos beboerne.”
Med en moderne dørtelefonløsning kan beboerne både åbne døren fra svarapparatet i lejligheden og via en app på telefonen.
et af de centrale spørgsmål er, hvordan et nyt dørtelefonanlæg kan imødekomme beboernes behov. d en yngre generation er født med en smartphone i hånden, og forventer, at alle former for telefoni kan klares på den - det gælder også opkald fra dørstationen. d en ældre generation foretrækker ofte den traditionelle løsning, hvor et fysisk svarapparat er monteret i lejligheden. e t dørtelefonanlæg, der kan kombinere både app og fysiske svarapparater i lejligheden, er derfor en fordel. Ved at kombinere to svarmuligheder kan man sikre sig, at alle beboere får en løsning, der passer til deres hverdag. n ogle vil kun bruge appen, andre
svarer kun via svarapparatet, og mange kombinerer begge dele, alt efter situationen. d et bidrager til en alsidig ejendom, hvor der er plads til både unge og gamle.
Skal vi skifte dørtelefonanlæg igen om 10 år? s om boligforening bør I også forholde jer til, hvordan ejendommen fremtidssikres. h vis I vælger et traditionelt dørtelefonanlæg med fysiske svarapparater, får I en stabil løsning, der kræver minimal vedligeholdelse. Men ingen ved, hvor hurtigt teknologien udvikler sig, og hvilke behov man har om 10 år. h vis I vælger en app-løsning eller kombinationen af flere svar -
muligheder, får I et dørtelefonanlæg, der kan tilpasse sig fremtiden. Med en app bliver dørtelefonanlægget fleksibelt, og I får mulighed for at udvide jeres løsning med digitale funktioner, som f.eks. en digital beboermappe, et beskedsystem, døråbning og meget mere. h vis man vælger en app-løsning, bør man også sikre sig, at appen bliver vedligeholdt og opdateret, så den virker i fremtiden. n ye smartphones eller opdateringer kan have stor betydning for appens funktionalitet, og det er vigtigt, at producenten holder appen kørende.
Kan vores gamle dørtelefonanlæg bruges?
d er er mange forhold at tage hensyn til ved valg af et nyt dørtelefonanlæg, og der findes utallige løsninger, der alle har sine fordele og ulemper. e t forhold, der er værd at undersøge nærmere, er jeres eksisterende anlæg. I visse tilfælde kan anlægget opgraderes med en app-løsning, så I med få midler får et moderne dørtelefonanlæg.
Med mange forskellige løsninger på markedet er det en fordel at rådgive sig ved en, der kender til de mange muligheder. Med den rette rådgivning kan I sikre jer, at løsningen både er velovervejet, fremtidssikret og til gavn for både nuværende og kommende beboere. læs mere på scantron.dk
At være godt klædt på ift. roller, arbejdsområder og centrale begreber giver tryghed i bestyrelsesarbejdet
- både når det gælder praktiske opgaver og svære beslutninger.
i DE tt E E kstratillæg
ka N i B l.a. læs E O m:
• e n gennemgang af bestyrelsesarbejdet fra a -Z
• d et gode og effektive bestyrelsesmøde
• d et juridiske ansvar
• g uide til organisering af bestyrelsesarbejde
h vordan holder man det gode bestyrelsesmøde, organiserer arbejdet og holder styr på roller, arbejdsområder og ansvar? v i dykker ned i bestyrelsesarbejdets maskinrum - fra de praktiske opgaver til det juridiske ansvar.
d er er mange ting at holde styr på, når det kommer til bestyrelsesarbejdet i en boligforening. h er får du en gennemgang af en række centrale begreber og arbejdsområder, som er vigtige at kende, når man sidder i bestyrelsen i en boligforening.
“Træffer et bestyrelsesmedlem beslutninger uden at have det nødvendige grundlag eller handler groft uagtsomt, kan vedkommende blive personligt erstatningsansvarlig.”
Kendskab til roller, arbejdsområder og centrale begreber kan bidrage til større tryghed i bestyrelsesarbejdet.
Caroline flaga vindelev Kommunikationsmedarbejder Min boligforening
aD mi N istrat O r
d e fleste boligforeninger har en professionel administrator tilknyttet. Vedkommendes rolle er at varetage den daglige drift og administration af foreningen på vegne af bestyrelsen (f.eks. opkrævning af boligafgift eller fællesudgifter, regnskabsføring,
håndtering af overdragelser, kontakt med offentlige myndigheder mm.) og at rådgive om juridiske og økonomiske spørgsmål.
Administratoren fungerer som en praktisk og faglig støtte for bestyrelsen og arbejder på baggrund af beslutninger truffet af bestyrelsen.
Bestyrelsen er den gruppe af beboere, som er valgt af generalforsamlingen til at varetage den daglige ledelse af boligforeningen og til at føre foreningens beslutninger ud i livet.
• Bestyrelsesformand: h ar til rolle at lede bestyrelsen, møder/ generalforsamlinger og fungerer som bindeled mellem en eventuel administrator og beboerne.
• Næstformand: h ar til formål at dække ind for bestyrelsesformanden - dvs. at vedkommende træder til i formandens rolle, hvis vedkommende er fraværende.
• Kasserer: s tår typisk for budget og regnskab - især i foreninger uden professionel administration.
• Sekretær: s tår ofte for mødeindkaldelser og referater til møder og generalforsamlinger.
Alle foreninger skal have en bygningsforsikring, der dækker skader som brand, storm og vand.
• Bestyrelsesmedlem: d eltager aktivt i beslutninger og kan få ansvar for f.eks. vedligeholdelse, kommunikation eller andre områder eller udvalg.
B E st Y r E ls E sa N svar s om bestyrelsesmedlem har man et reelt juridisk ansvar og er forpligtet til at handle loyalt, forsvarligt og inden for rammerne af foreningens vedtægter. d et betyder, at man skal træffe beslutninger på et oplyst grundlag, og søge rådgivning, hvis man er i tvivl, f.eks. ved større byggeprojekter, økonomiske dispositioner eller juridiske spørgsmål. Erstatningsansvar: træffer et bestyrelsesmedlem beslutninger uden at have det nødvendige grundlag eller handler groft uagtsomt, kan vedkommende blive personligt erstatningsansvarlig. d erfor er det vigtigt, at bestyrelsen dokumenterer sine beslutninger og følger gældende regler.
B UD g E t O g r E g N ska B
Bestyrelsen har ansvaret for, at foreningens økonomi er i ordenmen mange steder varetages det daglige arbejde med at udar -
“Som bestyrelsesmedlem har man et reelt juridisk ansvar og er forpligtet til at handle loyalt.”
bejde budget, føre regnskab og betale regninger af administrator. for at kunne planlægge og prioritere økonomien er det vigtigt at have et overblik over både faste udgifter og kommende projekter. e n opdateret vedligeholdelsesplan er et centralt redskab, fordi den giver indsigt i, hvilke arbejder der skal udføres - og hvornår. o gså forsikringsforhold og eventuelle energioptimeringer kan påvirke foreningens økonomi og bør indgå i det samlede billede.
fO rr E t N i N gs O r DEN
e n forretningsorden er et internt regelsæt for bestyrelsens arbejde, der f.eks. fastlægger, hvordan møder indkaldes, hvordan dagsordenen udformes, hvordan beslutninger træffes, og hvordan opgaver fordeles internt i bestyrelsen. d et kan være et vigtigt værktøj til at skabe struktur og klare rammer for samarbejdet i bestyrelsen.
Bestyrelsen kan selv udarbejde og vedtage en forretningsorden, og den kan justeres løbende, hvis behovene ændrer sig.
fO rsikri N g E r
forsikringer er en vigtig del af det fundament, der sikrer boligforeningens drift. d et er bestyrelsens ansvar at sørge for, at foreningen er tilstrækkeligt dækket.
Alle foreninger skal have en bygningsforsikring, der dækker skader som brand, storm og vand. Mange vælger også en bestyrelsesansvarsforsikring, som beskytter bestyrelsen ved fejl eller forsømmelser.
d erudover kan der være behov for andre forsikringer afhængig af foreningstype og -størrelse.
gENE ralf O rsamli N g g eneralforsamlingen er foreningens øverste myndighed og afholdes typisk én gang årligt. h er vælges bestyrelsen, regnskabet godkendes, større beslutninger
træffes, og beboerne kan stille spørgsmål og komme med forslag.
d et er bestyrelsens ansvar at indkalde rettidigt og i overensstemmelse med vedtægterne, forberede dagsordenen og præsentere de sager, der skal behandles.
Ekstraordinær generalforsamling: o pstår der behov for at træffe vigtige beslutninger uden for den årlige, ordinære generalforsamling, kan bestyrelsen (eller i nogle tilfælde en gruppe af beboere) indkalde til ekstraordinær generalforsamling.
Fuldmagt: I tilfælde af, at en ejer eller andelshaver ikke kan deltage til generalforsamlingen, kan de i nogle tilfælde give en anden person fuldmagt til at stemme på deres vegne.
H U s O r DEN
h usordenen fastsætter rammerne for det daglige fællesskab f.eks. i forhold til støj, fællesarealer og husdyr. Bestyrelsen kan være med til at udarbejde og håndhæve husordenen, men ændringer kræver som regel godkendelse på generalforsamlingen.
rE f E rat E r
r eferatet er et vigtigt redskab i bestyrelsesarbejdet, der dokumenterer, hvad der er besluttet på bestyrelsesmøder eller generalforsamlinger. r eferater fra generalforsamlingen skal som udgangspunkt være tilgængelige for alle beboere.
r eferater skaber overblik, sikrer en fælles forståelse og kan bruges som dokumentation, hvis der opstår tvivl eller uenighed.
s amar BE j DE m ED rå D giv E r E
e n boligforeningsbestyrelse varetager mange opgaver, men det betyder ikke, at man skal kunne alt selv. I mange situationer kan det være en fordel at inddrage ekstern rådgivning. d e fleste foreninger har faste samarbejdspartnere som administrator, bank, forsikringsselskab og ejendomsservice, der kender foreningen og kan bidrage med relevant sparring. Ved større projekter - som f.eks. byggeprojekter - kan der være brug for teknisk rådgivning.
U D valg
Bestyrelsen har mulighed for at nedsætte udvalg - f.eks. et byggeudvalg, festudvalg eller lignendehvor beboere med særlig interesse eller viden inden for et område kan inddrages. d et kan styrke fællesskabet og beboerdemokratiet, ligesom det kan aflaste bestyrelsen i det daglige arbejde ved at fordele opgaverne på flere hænder. d et er dog fortsat bestyrelsen, der har det endelige ansvar for de beslutninger, der træffes i de forskellige udvalg.
valg af BE st Y r E ls E d et er generalforsamlingen, der vælger bestyrelsen. r eglerne for, hvordan valget skal foregå, hvor mange medlemmer der skal vælges, og hvor længe de sidder, fremgår af foreningens vedtægter. I praksis vælges bestyrelsesmedlemmer typisk for ét eller to år ad gangen.
e fter valget skal roller som formand, næstformand, kasserer mm. fordeles - en proces, der kaldes konstituering. d et sker enten
“i mange situationer kan det være en fordel at inddrage ekstern rådgivning.”
direkte på generalforsamlingen eller på et særskilt bestyrelsesmøde kort tid efter.
g eneralforsamlingen kan også vælge suppleanter, som træder til, hvis et medlem udtræder.
vED lig EHO l DE ls E s P la N
e n vedligeholdelsesplan er et vigtigt redskab for bestyrelsen. d en giver overblik over bygningens tekniske tilstand og over, hvilke vedligeholdelsesopgaver der skal udføres - både på kort og lang sigt. Vedligeholdelsesplanen udarbejdes typisk af en byggeteknisk rådgiver og bør løbende opdateres, især hvis der sker ændringer i ejendommens stand, eller større arbejder gennemføres. e n opdateret plan er også et vigtigt værktøj i budgetlægningen og i dialogen med både administrator, beboere og rådgivere.
vED tægt E r
Vedtægterne er foreningens vigtigste dokument, der danner rammen for alt bestyrelsesarbejde. h eri står bl.a., hvordan bestyrelsen vælges og konstitueres, hvordan generalforsamlinger skal indkaldes og afholdes, hvilke rettigheder og pligter beboerne har i forhold til foreningen og hinanden mm.
Vedtægterne regulerer også emner som fremleje, ændringer i boligen, overdragelse af lejlighed, og ofte hvordan økonomiske forhold som boligafgift, vedligeholdelsespligt og fællesudgifter skal håndteres.
d et er med andre ord i vedtægterne, at bestyrelsen skal finde hjemmel til beslutninger og projekter i bestyrelsesarbejdet.
vil du vide endnu mere om fordelingstal og andre vigtige begreber inden for bestyrelsesarbejdet i en boligforening? læs den fulde artikel på minboligforening.dk
“Særligt i mindre foreninger er det af stor betydning, når alle bidrager og løfter deres del af ansvaret i foreningen.”
“Ved at planlægge faste møder, eksempelvis den første onsdag i måneden, sikrer i en god rytme og en struktureret ramme for bestyrelsesarbejdet.”
i en boligforening er der masser af opgaver tilknyttet bestyrelsesarbejdet, og det kan være svært at holde styr på, hvem der har ansvar for hvad. v i guider jer til, hvordan i kan organisere bestyrelsesarbejdet, så både bestyrelsesmedlemmer og beboere deler ansvaret i foreningen.
“Når i fordeler ansvar tydeligt, holder faste møder og kommunikerer åbent -både internt og med beboerne - bliver bestyrelsesarbejdet ikke kun lettere at overskue, men også nemmere at dele med andre. “
Caroline flaga vindelev
Kommunikationsmedarbejder Min boligforening
estyrelsesarbejdet er en central del af en velfungerende boligforening. Men det er også frivilligt arbejde, som ofte varetages af få engagerede beboere, og det kan gøre opgaverne både krævende og uoverskuelige. h er kan en klar organisering af arbejdet og et stærkt fællesskab gøre en stor forskel.
n år I fordeler ansvar tydeligt, holder faste møder og kommunikerer åbent - både internt og med beboerne - bliver bestyrelsesarbejdet ikke kun lettere at overskue, men også nemmere at dele med andre. d et styrker samarbejdet, skaber fremdrift og gør det mere attraktivt at engagere sig i foreningen.
I følgende guide får I en række konkrete råd til, hvordan I kan organisere arbejdet i bestyrelsen, engagere beboerne og løfte opgaverne i fællesskab.
1s ka B klar E r O ll E r
O g a N svars O mrå DE r for mange kan det virke som en overvældende eller uoverskuelig opgave at være frivilligt bestyrelsesmedlem. d erfor er det væsentligt at etablere tydeligt definerede roller og arbejds -
opgaver fra starten. d et skaber overblik og gør det klart, hvad ens ansvarsområder er, og hvilke opgaver der tilhører andre. d et er samtidig med til at gøre det tydeligt for beboerne, hvem de skal henvende sig til ved spørgsmål eller problemer.
Klare roller og ansvarsområder sikrer:
• tydelighed omkring, hvem der har ansvar for hvilke opgaver
• Mindre usikkerhed og færre overlap internt i bestyrelsen
• s tørre motivation, fordi medlemmerne kan bidrage dér, hvor de har ekspertise og interesse
s æt H i N a NDEN s kO m PE t EN c E r i s P il i BE st Y r E ls E sar BE j DE t s elvom bestyrelsesarbejdet er frivilligt, kommer hvert medlem med unikke kompetencer fra både arbejdsliv og hverdag. n år roller og ansvarsområder fremstår tydelige og klare, bliver det nemmere at fordele opgaverne efter evner og interesser, hvilket gør arbejdet både mere effektivt og mere motiverende. f or eksempel kan en tidligere bankrådgiver være godt rustet til at håndtere det økonomiske overblik, mens en stærk kommunikatør vil være god til at varetage beboerkommunikationen.
2H O l D r E g E lmæssig E mø DE r
Ved at planlægge faste møder, eksempelvis den første onsdag i måneden, sikrer I en god rytme og en struktureret ramme for bestyrelsesarbejdet. d et skaber samtidig en følelse af et fælles mål, når hver enkelt bestyrelsesmedlem prioriterer sin tid og deltagelse - og netop dét gør det lettere at samarbejde.
Regelmæssige møder sikrer:
• Bestyrelsen løbende holdes opdateret
• Medlemmerne kan diskutere aktuelle emner og koordinere igangværende eller kommende opgaver
• s amarbejdet og sammenholdet i bestyrelsen styrkes, fordi alle kan mødes ansigt til ansigt og viser deres engagement
3 kO mm UN ikér P å EN klar, r E tti D ig O g
i N v O lv E r ENDE må DE e ffektiv kommunikation er grundlaget for en handlekraftig og velorganiseret bestyrelse. d et er essentielt for samarbejdet internt i bestyrelsen, men også når det drejer sig om beboerne, hvor åben og klar kommunikation er lige så vigtig. d et sørger nemlig for, at beboerne føler sig involveret og hørt, hvilket fremmer deres lyst til at engagere sig aktivt i foreningen.
Effektiv kommunikation hjælper med at:
• h olde beboerne informerede om, hvad der foregår, og hvordan det står til i foreningen
• s tyrke dialogen mellem bestyrelse og beboere
• fremme lysten til at engagere sig i bestyrelsesarbejdet - både blandt bestyrelsesmedlemmer og beboere
5 g ODE rå D til E ff E ktiv kO mm UN ikati ON På skrift:
¨ s kriv kort og konkret: u ndgå lange formuleringer og indforstået sprog. v ær venlig og tydelig - både i tonen og i budskabet.
¨ t ydelighed om kommunikationskanaler:
v ær tydelige om og konsekvente med, hvor i deler information med beboerne (f.eks. email, facebook, sms, opslagstavler mm.) og sørg for, at alle i foreningen ved, hvor de finder hvilken information.
¨ Hellere en gang for meget end en gang for lidt: d et er bedre at kommunikere lidt for ofte end for sjældent. m anglende information skaber nemt frustration, mens tydelig og løbende kommunikation skaber tillid og en følelse af at blive hørt.
¨ Husk at følge op: h usk at vende tilbage til beboerne med en opfølgning på projekter mm. - også selvom der ikke er sket noget nyt. d et skaber gennemsigtighed.
¨ r espektér hinandens tid i bestyrelsen: u ndgå at drukne hinanden i lange mails eller irrelevante beskeder, og sørg for at svare hinanden inden for rimelig tid. d et frigiver tid og energi til, at i kan fokusere på det, der virkelig betyder noget - nemlig at løse opgaver og drive projekter fremad.
4
Orga N is E r j E r i
ar BE j D sgr UPPE r O g UD valg
Arbejdsgrupper og udvalg er en praktisk måde at organisere bestyrelsens opgaver på, særligt når det gælder større projekter. Ved at opdele opgaverne i mindre grupper bliver det lettere at organisere og fordele arbejdet. d et kunne eksempelvis være et altanudvalg, der undersøger mulighederne for at få altaner på ejendommen og senere deler deres fund med bestyrelsen, inden det tages med til en generalforsamling. Arbejdsgrupper og udvalg giver også mulighed for at invitere beboerne til at deltage. s ærligt i mindre foreninger er det af stor betydning, når alle bidrager og løfter deres del af ansvaret i foreningen.
Organisering i
arbejdsgrupper sikrer:
• fremdrift i projekter uden at overbelaste bestyrelsen
• Klare rammer for specifikke arbejdsområder
• Beboere udenfor bestyrelsen kan bidrage og føle sig involveret
Eks E m P l E r På UD valg O g ar BE j D sgr UPPE r
• Udvalg til diverse kommende projekter i foreningen , f.eks. et altanudvalg, solcelleudvalg mv.
• Bæredygtighedsudvalg , der undersøger muligheder og grønne tiltag i foreningen og bidrager til at sikre, at kommende projekter samt foreningens drift er baseret på bæredygtige valg.
• s ocialudvalg , der sørger for, at arbejdsdage og andre sociale aktiviteter i foreningen arrangeres.
• v elkomstgruppe for nye beboere , der er med til at sikre, at alle bliver taget godt imod og lærer foreningen at kende.
• Have- og gårdgruppe , der f.eks. sørger for at havemøbler tages ind/ud eller står for nye blomster og planter eller andre tiltag, der gør gården til et godt, fælles opholdssted.
• sikkerhedsudvalg, der er ansvarlig for eventuel overvågning, belysning, samt adgangen til foreningen, herunder porte, døre mv.
5O P søg P r O f E ssi ONE l rå D giv N i N g, N år DE t E r N ø D v END igt
Professionel rådgivning er ofte uundværlig, især når det kommer til komplekse juridiske og finansielle spørgsmål i bestyrelsesarbejdet. s elv med dedikerede beboere i bestyrelsen er ekspertviden afgørende for at kunne træffe velovervejede og ansvarlige beslutninger. s elvom bestyrelsen har etableret regelmæssige møder, tydelig ansvarsfordeling og arbejdsgrupper, erkender den velorganiserede bestyrelse også, hvornår der skal inddrages specialiseret viden fra professionelle rådgivere.
Rådgivning hos en professionel rådgiver hjælper jer med at:
• s ikre at I overholder lovgivning og vedtægter
• få overblik over tekniske eller økonomiske konsekvenser
• Undgå fejl, der kan blive dyre eller skabe konflikter.
e t velforberedt og godt struktureret bestyrelsesmøde kan gøre hele forskellen – både for samarbejdet i bestyrelsen og for foreningens drift.
Katrine d egnegaard Kommunikationsmedarbejder Min boligforening
estyrelsesmøder er et vigtigt omdrejningspunkt i enhver boligforening. h er bliver store og små beslutninger truffet og driften af ejendommen holdt på sporet. Men selv de bedste intentioner kan drukne, hvis dagsordenen er uklar, diskussionerne løber af sporet, eller opgaverne bliver glemt bagefter.
h er er nogle enkle principper til at få mere ud af jeres møderog gøre dem både mere effektive og mere givende for alle rundt om bordet.
En klar dagsorden giver mødet retning d et hele starter med dagsordenen. d en skaber både struktur og forventningsafstemning, og gør det lettere for alle at møde forberedte op. d agsordenen bør sendes ud i god tid og gøre det tydeligt, hvad formålet med
hvert punkt er: s kal I træffe en beslutning, orientere hinanden eller vende en idé?
d et kan være en god idé at bruge en fast skabelon, hvor bestyrelsesmedlemmer eller ansvarlige for forskellige områder (f.eks. økonomi, beboerhenvendelser, vedligehold, kontakt til administrator mv.) kan bidrage med relevante punkter. På den måde bliver dagsordenen et fælles ansvar, og ikke bare formandens to-do-liste.
Tip! Aftal f.eks., at alle input skal være ført til dagsordenen senest tre dage før mødet. d et giver både overblik og hjælper referenten, fordi punkterne allerede er formuleret på forhånd.
Hold styr på tiden e t godt møde kræver en klar struktur, hvor der både er sat start- og sluttidspunkt. d et lyder måske som en detalje, men det kan gøre en stor forskel. n år alle ved, hvornår mødet begynder og slutter, er det nemmere at prioritere tiden - og sikre, at man når det vigtigste, uden at mødet trækker ud til langt ud på aftenen.
“Udpeg gerne en mødeleder og en referent på forhånd, og sørg for, at hvert punkt på dagsordenen har en ansvarlig tilknyttet.”
De bedste intentioner kan drukne, hvis dagsordenen er uklar, diskussionerne løber af sporet, eller opgaverne bliver glemt bagefter.
Ved at afsætte tid til hvert punkt på dagsordenen, undgår man, at enkelte emner tager overhånd eller udvikler sig til en løs snak. d et skaber fremdrift, fokus og respekt for alles tid og energi.
Rollefordeling skaber overblik h vem tager kontakten til maleren? h vem skriver referat?
“Et godt referat er et brugbart arbejdsredskab. Det skal være tydeligt, hvem der skal gøre hvad og hvornår.”
o g hvem følger op på det punkt, I talte om sidste gang? e t godt bestyrelsesmøde begynder før mødet - og fortsætter bagefter. tydelig rollefordeling sikrer, at intet falder mellem to stole, og at alle ved, hvad de skal. Udpeg gerne en mødeleder og en referent på forhånd, og sørg for, at hvert punkt på dagsordenen har en ansvarlig tilknyttet.
“Aftal f.eks., at alle input skal være ført til dagsordenen senest tre dage før mødet. Det giver både overblik og hjælper referenten, fordi punkterne allerede er formuleret på forhånd.”
Referatet skal være til at arbejde videre med e t godt referat er ikke en minutiøs gengivelse, men et brugbart arbejdsredskab. d et skal være tydeligt, hvem der skal gøre hvad, og hvornår det skal være gjort. Brug dagsordenens punkter som overskrifter - og skriv kort, hvad der blev drøftet, besluttet og hvem, der følger op. n år dagsordenen allerede har været detaljeret, er referatet ofte en naturlig forlængelse, hvor man blot tilføjer drøftelser og konklusioner.
I bunden af artiklen finder I en enkel skabelon, der nemt kan tilpasses jeres behov.
Skab en god mødekultur h vordan mødet starter, og hvordan I taler sammen, har stor betydning for både samarbejdet og effektiviteten. e n god stemning gør det nemmere for alle at byde ind og tage ansvar.
s tart f.eks. med et par minutters uformel snak over kaffe eller sodavand, inden dagsordenen går i gang. d et giver
en blød indledning, hvor man lige får set hinanden i øjnene og stemt sig ind på mødet. h usk også at give plads til forskellige stemmer - også dem, der ikke taler højest. n år alle føler sig velkomne og trygge, er det lettere at træffe gode beslutninger sammen. Tip! n ogle bestyrelser vælger at starte mødet med at spise et hurtigt aftensmåltid sammenf.eks. pizza fra det lokale pizzeria. d et behøver ikke være noget særligt, men det kan være en god måde at styrke fællesskabet og relationerne.
Download vores ‘ s kabelon til bestyrelsesreferat’ her:
Husk at alle gerne skal høres - også dem, der ikke taler højest. Et trygt rum gør det lettere at træffe gode beslutninger sammen.
Bestyrelsen kan frit styre den daglige drift, men store økonomiske beslutninger kræver fælles godkendelse.
b estyrelsens a n s v a r og K o MP ete n C e r
u den kendskab til vedtægter, tegningsret og ansvarsregler risikerer bestyrelsen at overskride sit mandat og pådrage sig personligt ansvardet kræver både struktur og respekt for fællesskabet at navigere rigtigt.
af n ikolaj k arlsson d ire K tør, deas f oreninger og Private investorer
t roels b ronée t inggård s enior d ire C tor, deas j ura og Kvalitet
bestyrelsen i en ejer- eller andelsboligforening spiller en afgørende rolle i det daglige arbejde med at vedligeholde ejendommen, sikre god økonomisk drift og skabe et trygt og velfungerende boligfællesskab.
Men med ansvaret følger også tydelige juridiske rammer - og grænser. e n bestyrelse har ikke ubegrænset beslutningskompetence. d en skal agere inden for både lovgivningen, vedtægter og en forretningsorden - hvis en sådan findes. o g måske vigtigst
af alt: Inden for det mandat, bestyrelsen har fået af generalforsamlingen.
Både ejerlejlighedsloven og andelsboligloven fastlægger, at bestyrelsen har ansvaret for den daglige ledelse af foreningen og skal varetage fællesskabets interesser forsvarligt. Men hvad det konkret betyder, afhænger i høj grad af de vedtægter, som den enkelte forening har vedtaget.
I ejerforeninger er der siden 2021 indført en såkaldt normalvedtægt, som gælder, hvis en forening ikke selv har vedtaget egne vedtægter. d en beskriver blandt andet bestyrelsens ansvar, tegningsret, beslutningsgange og samspillet med generalforsamlingen. I andelsboligforeninger findes tilsvarende en vejledende normalvedtægt fra s ocial- og Bolig-
“i sidste ende er bestyrelsens vigtigste opgave ikke at træffe flest mulige beslutninger - men de rigtige, på det rette grundlag og med respekt for fællesskabet.”
ministeriet, som mange foreninger har taget udgangspunkt i og ofte suppleret af AB f ’s modelvedtægter.
Den smalle linje mellem drift og beslutninger
I praksis betyder det, at bestyrelsen frit kan træffe beslutninger om foreningens almindelige drift. d et gælder f.eks. aftaler om rengøring, snerydning og mindre reparationer, kontakt med administrator eller håndværkere samt opfølgning på beboeres restancer eller brud på husorden. d et er her, bestyrelsen fungerer som foreningens nødvendige arbejdsmaskine, der holder hverdagen kørende.
Men i det øjeblik, beslutningerne rækker ud over det ordinære og får større økonomiske, juridiske eller principielle konsekvenser, stopper bestyrelsens mandat. Ved beslutninger om større renoveringsprojekter, f.eks. tagudskiftning, etablering af altaner eller facaderenovering, kræver dette generalforsamlingens godkendelse. d et samme gælder optagelse af fælleslån, ændringer i boligafgift eller vedtægter, samt indgreb i fællesarealer eller ændringer i beboernes brugsrettigheder. d et er heller ikke bestyrelsens opgave at beslutte, om foreningen skal ændre struktur, fusionere med andre eller sælge foreningens ejendom. d en slags beslutninger skal træffes demokratisk og ofte med kvalificeret flertal på generalforsamlingen.
Forretningsorden som sikkerhedsnet for at sikre tydelige rammer for bestyrelsens arbejde vælger mange foreninger at supplere vedtægterne med en forretningsorden. d et er ikke et juridisk
“En bestyrelse har ikke ubegrænset beslutningskompetence - den skal altid agere inden for lovgivningen, vedtægterne og generalforsamlingens mandat.”
n i K olaj Karlsson, d ire K tør for f oreninger og Private i nvestorer i deas
krav, men et stærkt organisatorisk værktøj. forretningsordenen fungerer som en slags intern brugsanvisning, hvor man aftaler mødehyppighed, habilitetsregler, arbejdsdeling mellem bestyrelsesmedlemmerne og retningslinjer for dokumentation og underskrifter. e n god forretningsorden styrker kontinuiteten, især når der sker udskiftning i bestyrelsen, og sikrer, at alle ved, hvordan beslutninger træffes, og hvem der har ansvar for hvad.
Manglende kendskab til vedtægterne er en af de hyppigste årsager til, at bestyrelser havner i problemer. d et ses f.eks., når en bestyrelse vedtager store projekter uden at have indkaldt generalforsamlingen, eller når den indgår økonomisk bindende aftaler, som går ud over dens tegningsret. e t
andet tilbagevendende problem er manglende dokumentation: Uden referater og tydelige beslutningsprotokoller kan det være vanskeligt at genskabe, hvad der egentlig blev besluttet og på hvilket grundlag.
Personligt ansvar og behovet for forsikring
I mere alvorlige tilfælde kan bestyrelsesmedlemmer ifalde et personligt erstatningsansvar, hvis de handler groft uagtsomt eller uden hjemmel i vedtægter og generalforsamlingsbeslutninger. d et er heldigvis sjældent, det kommer dertil, men det viser, hvorfor det er afgørende at kende grænserne for sit mandat.
d et personlige ansvar for bestyrelsens medlemmer betyder også, at det oftest er den rigtige
løsning, at bestyrelsen tegner en ansvarsforsikring.
Bestyrelsesarbejdet kræver altså ikke bare engagement, men også overblik, struktur og respekt for fællesskabets spilleregler. Ved at arbejde systematisk med vedtægterne, formulere en enkel men klar forretningsorden og holde fast i god kommunikation med medlemmerne, skaber man de bedste forudsætninger for at løfte opgaven og for at sikre tillid og opbakning til det frivillige arbejde, som foreningens drift hviler på.
I sidste ende er bestyrelsens vigtigste opgave ikke at træffe flest mulige beslutninger - men at træffe de rigtige, på det rette grundlag og med respekt for de beboere, der har betroet den ansvaret.
e n vedligeholdelsesplan bør stå øverst på enhver bestyrelses agenda. e n opdateret vedligeholdelsesplan skaber værdi for boligforeningen og beboerne.
Morten Quirinus d irektør, Pro Mana bygningsrådgivning
Hvad er en DV-plan?
s elvom drift- og vedligeholdelsesplaner (en dV-plan) bliver mere og mere udbredte, er der stadig en del bestyrelser i boligforeninger, som har svært ved at gennemskue forholdene omkring bestilling, udførelse og igangsætning af en dV-plan.
e n drift- og vedligeholdelsesplan er et notat, som redegør for ejendommens tilstand på et givent tidspunkt, identificerer eventuelle skader, mislighold, vedligeholdelsesefterslæb eller alment slid og angiver en udbedringsplan for forholdene ud fra en prioriteret rækkefølge fordelt på samtlige bygningsdele i ejendommen.
“Kvaliteten af en vedligeholdelsesplan er afgørende for en professionel og ansvarlig drift af foreningens ejendom. d et er derfor væsentligt ikke at nedprioritere dette som bestyrelse,” udtaler projektleder s orin n ita fra P ro MA n A Bygningsrådgivning. e n bygningsgennemgang i forbindelse med udarbejdelse af dVplanen inkluderer bygningsdele og steder i bygningen, som ikke er direkte synlige eller almindeligt tilgængelige for beboere til daglig, men som kan medføre store udgifter i tilfælde af skader,
En veludarbejdet DVplan er et vigtigt redskab i bestyrelsesarbejdet og afgørende for en ansvarlig drift af boligforeningens ejendom.
f.eks. utætheder ved tag, revner i skorstene, tærede installationer, mv.
Få overblik og hjælp til prioritering af projekter d e forskellige poster, som planen redegør for, bliver opstillet i et
tilhørende budget med prioriteringer fordelt på 5 eller 10 år. I princippet kan vedligeholdelsesplanen også udvides til 15-20 år, hvilket i så fald vil afspejle den løbende vedligeholdelse på visse bygningsdele. Budgettet er som regel et udtryk for, hvor akutte de forskellige
forhold på bygningen er, samt en indikation af omkostningerne ved udbedring. Mindre udbedringer kan varetages umiddelbart, større byggesager kræver oftest byggesagkyndig rådgivning og bistand. dV-planen bør udarbejdes af en uvildig byggesagkyndig og som minimum opdateres hvert 5. år. h vert år til generalforsamlingen kan bestyrelsen fremlægge bygningens status og planlagte opgaver til godkendelse.
Hvornår og hvorfor?
Bygningsvedligeholdelse er den dyreste post i regnskabet og bør budgetteres korrekt.
Ved rettidig planlægning undgås det, at beboerne pludselig skal betale meget store beløb, enten kontant eller i form af huslejestigning, til byggeprojekter. d et er en misforstået opfattelse, at det kun er ældre ejendomme, som behøver en dV-plan. n yere eller helt nye ejendomme bliver afleveret med tilhørende vejledninger for drift og vedligehold af alle sammenbyggede konstruktio -
E N D v - P la N B ør s O m mi N im U m i NDEHO l DE :
• Grundlag og forudsætninger for planen.
• Vurderingskriterier/ principper.
• En sammenfatning af ejendommens tilstand.
• e n detaljeret gennemgang og vurdering af hver bygningsdel med angivelse af:
• Tilstand og evt. levetid.
“Det er af stor betydning, hvordan vedligeholdelsesarbejderne bliver planlagt, da dette kan give foreningen økonomiske besparelser.
• Identifikation af evt. skade (billeder, beskrivelse, placering, omfang mv.).
• Konklusion og anbefalinger.
• Tilhørende budgetoverslag med prioriteringer.
En DV-plan giver overblik over standen på bygningen - også steder som ikke er direkte synlige til daglig.
ner og installationer fra vinduer, gulve, altaner til vand, varme, ventilation eller alarmsystemer mv. n ye vinduer skal gennemgås, vendebeslag og bremseskinner efterspændes, justeres og olieres, termostater skal motioneres, tagrender og brønde skal renses, komponenter i vandsystemet skal afkalkes mv. Alle opgaver i en bestemt frekvens angivet af producenter eller leverandører. d et er yderst sjældent, at alle disse vejledninger bliver samlet i en koordineret plan, så ejendommen sikrer sig det nødvendige vedligehold og fastholder leverandørens garanti på de forskellige bygningsdele, installationer, systemer osv.
Et værktøj til planlægning giver besparelser e n dV-plan tager også højde for, ud over ejendommens almene stand, at eksisterende anvisninger, forskrifter, mv. stadig er gældende på ejendommen. s åledes bliver dV-planen besty-relsens værktøj til styring af ejendom -
mens likviditet/økonomi/andelskrone, da planlagt vedligehold altid er billigere end akut vedligehold. Jo ældre bygningerne bliver, des større opmærksomhed skal tilegnes dV-planen, da klimaforhold og udviklingen i byggemateriale, teknologi og dansk byggelovgivning bliver mere og mere krævende.
Indhentning af tilbud dV-planen er ikke endnu omfattet af lovkrav for eksisterende ejerog andelsboligforeninger. n ystiftede andelsboligforeninger skal udarbejde en 15 årig dV-plan. d et betyder i praksis, at indhentning af tilbud på dV-plan ikke sker på ens vilkår, som f.eks. hos energimærkninger, hvor indhold, struktur, udseende mv. er veldefineret.
Indhentede tilbud fra tekniske rådgivere kan således variere en del, da de ikke afspejler samme produkt, kvalitet, mv.
d et er en god idé at kombinere dV-planen med ejendommens energimærkningsrapport, så evt. tilskudsberettigede energirenoveringer kan inddrages i dV-planen. h vis du sidder som bestyrelsesmedlem eller formand i en forening, bør du derfor sikre dig, hvad det er for et produkt, du opnår. d et kan f.eks. ske ved at få fremsendt et eksempel på en tilsvarende ydelse på en tilfældig ejendom fra det rådgivende firma, som man retter henvendelse til.
“Planlagt vedligehold er altid billigere end akut vedligehold.”
Bestyrelsens ansvar
d et er vigtigt at dV-planen ikke bliver udarbejdet i et alt for teknisk sprog, så brugerne uden videre kan relatere sig til materialet og få en korrekt forståelse af beskrivelser og vurderinger. dV-planen bliver som regel udarbejdet af en byggesagkyndig som alene fokuserer på ejendommens stand uden øvrige hensyn. d et er altid en fordel at aftale et efterfølgende møde, hvor dVplanen bliver fremlagt, og boligforeningen har mulighed for at stille spørgsmål eller bidrage med yderligere viden om øvrige hensyn (økonomi, planlagte byggesager, mv.), som kunne have indflydelse på den endelige prioritering af opgaverne angivet i dV-planen. s åledes vil dV-planen kunne anvendes som et egentligt værktøj og være ledetråden for vedligeholdelsesarbejder i en ejendom med mange interessenter og skiftende bestyrelser.
d et er dog altid bestyrelsens opgave og ansvar at igangsætte og følge op på ejendommens dVplan, så bygningerne fastholder deres værdi, ejendommen ser præsentabel ud, og økonomien ikke løber løbsk. læs mere på promana.dk
– vælg en bank, der er specialister inden for boligforeninger
I Lån & Spar sidder vi et helt team af erfarne specialister inden for boligforeningers økonomi. Det giver klare fordele – naturligvis. Vi kender alt til finansiering og drift af ejendomme. Så uanset om I har brug for rådgivning af større eller mindre projekter, så kan vi hjælpe jer på rette vej.
Ring 3378 2388 eller gå på lsb.dk/erhverv
En byggerådgiver hjælper bestyrelsen med at få overblik over både muligheder og faldgruber, før projektet går i gang.
“En byggerådgivers arbejdsopgaver er at give kompetent og uvildig rådgivning til foreningens bestyrelse.”
s tår din forening over for et forestående renoveringsprojekt? o fte kan det virke uoverskueligt for en bestyrelse at komme i gang, for hvor er det bedst at starte? s kal vinduerne f.eks. skiftes, før taget renoveres?
eKasper Haslebo
Kasper h aslebo, Partner, bygningskonstruktør MaK, etPlus
n byggerådgiver fungerer som jeres samarbejdspartner, så der prioriteres korrekt, samtidig med at der vælges og udføres de rigtige løsninger og er styr på økonomien. Bliv i denne artikel klogere på, hvordan I vælger den rette rådgiver til jeres næste projekt, og hvilke fordele det har for jer.
Fra idé til færdigt projekt - byggerådgiverens rolle Mange bestyrelser har nok overvejet, om det overhovedet er nødvendigt med en byggerådgiver på et renoveringsprojekt. d et er et spørgsmål flere foreninger har oppe at vende, for er rådgiveren blot et fordyrende led, og kan vi ikke sagtens selv klare opgaven?
“Vi skal jo bare have skiftet vinduer - det kan entreprenøren vel godt finde ud af,” lyder det ofte.
Men en byggerådgivers arbejdsopgaver er at give kompetent og uvildig rådgivning til foreningens bestyrelse, så de i fællesskab med beboerne kan træffe de rigtige beslutninger.
før et projekt, f.eks. et vinduesprojekt, skal igangsættes, kan der opstå flere komplekse spørgsmål: s kal vinduerne udskiftes eller istandsættes? h vilken type, farve og karmbredde skal man vælge? s kal der tages hensyn til facade, sålbænke og eksisterende arkitektoniske detaljer? d en byggetekniske rådgiver kommer med en masse erfaring fra tidligere projekter, men vigtigst af alt, rådgivningen er uvildig i hele processen. h vor entreprenøren kan have interesse i en bestemt løsning ift. økonomi, har byggerådgiveren ingen økonomisk fordel i valget,
“Et byggeprojekt kan hurtigt blive en stor, kompleks og tidskrævende størrelse for en bestyrelse.”
da en rådgiver er hyret ind til en fastprisaftale. for rådgiveren handler det udelukkende om at finde den løsning, der passer bedst til ejendommens tilstand, foreningens ønsker samt økonomi, og som er i overensstemmelse med de gældende lovkrav.
Valget mellem reparation og udskiftning kan være svært - rådgiveren hjælper med at finde den løsning, der passer bedst til ejendommen.
h erefter udarbejder rådgiveren, i samarbejde med bestyrelsen, et præcist projektgrundlag. d ette indeholder et realistisk budget, hvor der bl.a. tages højde for uforudsete forhold, og projektet præsenteres for beboerne på et møde eller til en generalforsamling. før projektets opstart udarbejdes et entydigt projektmateriale, der indeholder arbejdsbeskrivelser, tekniske tegninger og udbudsmateriale, så der kan indhentes sammenlignelige tilbud fra flere entreprenører.
“Byggerådgiveren fungerer som det vigtige bindeled mellem boligforeningens økonomi, sikkerhed og værdi.”
I udførelsesfasen fungerer rådgiveren som foreningens byggeleder og sikrer, at arbejdet udføres korrekt, til den aftalte tid og indenfor budgettet, bl.a. ved løbende tilsyn og ugentlige byggemøder med bestyrelsen og entreprenøren.
I forbindelse med afslutningen af projektet, gennemgår byggerådgiveren det færdige arbejde, for at sikre at der ikke er fejl og mangler ved byggeriet. Byggerådgiveren er også med til at sikre, at den udførende entreprenør ikke får fuld betaling, før arbejdet er afleveret mangelfrit.
men også koordinering, dokumentation og kvalitetssikring gennem hele forløbet. d et er i sidste ende bestyrelsens ansvar at sikre, at projektet gennemføres korrektet ansvar, der kan betyde ekstra udgifter for foreningen, hvis noget går galt. e t ansvar der kan overdrages til byggerådgiveren. Byggerådgiveren fungerer som det vigtige bindeled mellem boligforeningens økonomi, sikkerhed og værdi. På den måde bidrager rådgiveren til, at ønsker, behov og forventninger går op i en højere enhed, så projektet både bliver en god og vellykket oplevelse - et plus for alle parter. e n byggerådgiver bør derfor mere ses som en samarbejdspartner end et ekstra og fordyrende led.
Et facadeprojekt rummer mange valg - fra farver og materialer til detaljer og udtryk. f oto: i s tock.
Byggerådgiveren som din samarbejdspartner h os et P l U s har vi før oplevet, at bestyrelser bliver overraskede over, hvor meget ansvar og arbejde, der følger med, når man skal i gang med et byggeprojekt. d et gælder ikke kun tekniske valg,
Den rette samarbejdspartner gør forskellen e t byggeprojekt kan hurtigt blive en stor, kompleks og tidskrævende størrelse for en bestyrelse. Med et P l U s som byggerådgiver på jeres næste renoveringsprojekt får I ikke blot de nødvendige faglige kompetencer og viden, men en tæt samarbejdspartner, der holder styr på alt lige fra processer, økonomi og altid med kvaliteten i højsædet. Med den rette samarbejdspartner bliver et komplekst byggeprojekt vendt fra et nødvendigt onde til et spænd-ende projekt for foreningen med god mulighed for at udvikle og sikre tilstanden/vedligeholdelsesstanden, og derved værdien af ejendommen. fokus for os er altid foreningens interesser fra start til slut, så bestyrelsen opnår tryghed undervejs, og beboerne føler sig inddraget i hele processen. I sidste ende mener vi, at det giver det bedste resultat på sigt, så ejendommen står stærkere mange år frem - et plus for både bestyrelsen og foreningen. n læs mere på etplus.dk
Gennem hele byggeprocessen fungerer rådgiveren som bindeled mellem entreprenør og bestyrelse - og sikrer, at projektet holder kursen.
t j E klist E v ED valg af BY gg E rå D giv E r
• Erfaring med lignende projekter - vælg din rådgiver med omhu.
• Professionel ansvarsforsikring - sørg for at din kommende rådgiver har en ansvarsforsikring.
• e vne til at formidle tekniske løsninger i øjenhøjde - den kommende rådgiver skal kunne kommunikere klart med både bestyrelsen og beboerne.
• m enneskelig kemi - det er ofte lange arbejdsprocesser over mange måneder, så det er vigtigt, I har en fælles forståelse for projektet.
• r eferencer fra andre boligforeninger - få referencer fra andre foreninger og tag en snak med dem.
• f orståelse for beboerdemokrati og foreningens rolledet er vigtigt at rådgiveren er forstående overfor projektets mange involverede parter.
Vi leverer, servicerer og vasker alle affaldsbeholdere
OVERHOLD
ARBEJDSTILSYNETS KRAV OM ÅRLIGT EFTERSYN
Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 428 er det et krav, at alle krantømte affaldssystemer gennemgår et eftersyn mindst hver 12. måned.
SKAB ET INDBYDENDE AFFALDSSORTERINGSMILJØ
Vi hjælper med at designe funktionelle og indbydende affaldsløsninger, der styrker fællesskabet. Fra skræddersyede løsninger til service og vedligeholdelse – vi tilpasser os jeres behov.
PWS Danmark A/S – Bæredygtighed i fællesskab.
“Belægningsarbejder kræver specialviden, og det giver god mening at alliere sig med en bygherrerådgiver.”
a lle typer af belægninger skal vedligeholdes, uanset om det er brolægning udført i granit- eller betonmaterialer, eller om det er en belægning udført i asfalt, sågar grusbelægninger såsom grusstier skal vedligeholdes.
louise via borchersen indehaver og projektleder luccon a/s
Det er dyrt at springe over Vedligehold jeres belægninger, som I vedligeholder jeres bygninger og andre anlæg. d et kan blive en dyr fornøjelse at udsætte vedligehold - uanset om der er tale om beton, granit, grus eller asfalt. h vis belægninger ikke holdes ved lige, nedbrydes de over tid. o g så kan det ende med en omfattende og bekostelig totalrenovering. Vil I som forening sikre pæne og holdbare udearealer i mange år frem, er løbende vedligehold afgørende.
Rødder, ujævnheder og dårlig afvanding slider på belægningen - rettidig vedligehold forlænger levetiden.
Velholdte belægninger løfter indtrykket af hele ejendommen, øger tilgængeligheden og mindsker risikoen for faldulykker - til gavn for både beboere og ejendomsværdi.
Vedligeholdelsesplan
- Et økonomisk værktøj d et kan skabe værdi for jeres forening at få udarbejdet en vedligeholdelsesplan over jeres belægninger.
Planen indeholder en gennemgang, med tilstandsregistrering af eksisterende forhold herunder registrerede skader og en estimeret restlevetid.
e n vedligeholdelsesplan kan også indeholde en kapitalisering over det økonomiske behov for istandsættelse og/eller udbedring af skader, som jeres belægninger måtte have. d et kan være det behov, der er lige nu, men det kan også være jeres fremtidige behov. Planen opbygges efter jeres specifikke ønsker og over det antal år, I ønsker at skabe økonomisk overblik over. d en kan inddeles i belægningstyper og/ eller områder, og det vil altid være muligt at identificere områder via billeder i planen, hvis dette ønskes. Vedligeholdelsesplanen er et økonomisk værktøj, men ikke et statisk dokument. l igesom med klimaskærme på bygninger, som tag, vinduer og facade forgår belægninger også.
Alle belægninger skal vedligeholdes Uanset om belægningerne er nyetablerede eller af ældre dato, skal der altid foretages en løbende vedligeholdelse, ellers vil belægningen nedbrydes samtidig med, at dens udseende hurtigt forringes. e n investering i foreningens belægninger vil give jeres område et værdimæssigt løft.
Alle typer belægninger kræver vedligeholdelse - uanset om det er grus, asfalt, granit eller beton.
Både børn og voksne vil glædes over at tilbringe tid i smukke omgivelser i foreningens fællesrum. Vedligeholdelse indebærer blandt andet vedligeholdelse af fuger, lapning af huller, udbedring af rodskader og sætninger samt udbedring af ujævne overflader. tætte fuger i brobelagte arealer er med til at binde belægningssten sammen og forhindre, at vand trænger ned og udvasker det bærende gruslag og dermed skaber lunker og nedsat bæreevne.
“Vedligehold jeres belægninger, som i vedligeholder jeres bygninger og andre anlæg.”
n år der fjernes uønsket bevoksning, er det vigtigt at genopfylde fugerne med egnet materiale - det forlænger belægningens levetid og forebygger nye skader. træer i nærheden af belægninger er med til at nedbryde belægningen, da rødderne altid finder vej de mest uhensigtsmæssige steder. d erfor anbefales det at sikre, at træernes rødder ikke kan brede sig ind under jeres belægninger. h vis I opdager fordybninger, såkaldte lunker, bør de
udbedres så hurtigt som muligt. d e kan skyldes rødder, tung trafik eller utætte kloakrør og giver ofte anledning til, at der samler sig vand. for at undgå dette, bør der etableres korrekt fald i belægningen, så regnvandet ledes hen, hvor I ønsker det - f.eks. til en nedløbsrist eller et regnbed.
Bygherrerådgivning og projektledelse
s om forening kan det være en jungle at navigere i udbud og
entreprenørydelser. Belægningsarbejder kræver specialviden, og det giver god mening at alliere sig med en bygherrerådgiver med erfaring indenfor netop det område, I skal istandsætte. r ådgiveren kan hjælpe jer trygt gennem hele processen fra start til slut.
I samarbejde med jer udvælger bygherrerådgiveren materialer og løsninger, der passer til behovene i jeres forening - f.eks. tilgængelighed, opholdszoner, legearealer, cykelparkering eller bilpladser.
En detaljeret vedligeholdelsesplan giver jer overblik over fremtidige behov og prioritering.
“Det
kan skabe værdi for jeres forening at få udarbejdet en vedligeholdelsesplan over jeres belægninger.”
n år omfang og ønsker er fastlagt, udarbejder rådgiveren udbudsmateriale, som sendes til mindst tre entreprenører. h erefter varetager rådgiveren udbudsprocessen, herunder besvarelse af spørgsmål og gennemgang af tilbud, så I får det bedst mulige grundlag at vælge ud fra. d en endelige kontrakt sikrer jer en juridisk bindende aftale. e n bygherrerådgiver vil kunne gennemføre projektledelse samt fagtilsyn - og kan stå for hele forløbet fra udbud til aflevering, typisk med afsæt i AB 18.
Fagtilsyn med arbejdets udførelse h vis I vælger en bygherrerådgiver til at stå for fagtilsyn, er det vigtigt at sikre, at vedkommende har erfaring med netop den type arbejde, der skal udføres. fagtilsyn handler om at føre tilsyn og gennemgå det arbejde, som entreprenøren har udført. g ennemgangen består i at kontrollere, om entreprenørens arbejde lever op til gældende forskrifter, kvalitetskrav og det aftalte omfang i udbuds-materialet. læs mere på luccon.dk
Udarbejdelse af en vedligeholdelsesplan med økonomisk kapitalisering vil klæde foreningen på i forhold til håndtering af fremtidige vedligeholdelsesomkostninger. Planen kan benyttes til beslutning ved generalforsamlingen eller til eventuel optagelse af lån i forbindelse med finansiering af istandsættelsesarbejder. Planen tilpasses jeres behov og økonomi.
Du lægger ikke altid mærke til dem. Men vores døre er der altid, midt i livets afgørende øjeblikke. Som når du tager skridtet ind i din allerførste lejlighed. Det er til den slags betydningsfulde begivenheder, at vi skaber vores døre.
Tag for eksempel vores klimadøre. De opfylder de strengeste krav til klimadøre, nemlig 3D. Derudover stopper de alt fra mados og støj til indbrudstyve og brande – og de beskytter i generationer.
Hver eneste af vores døre har et klart formål, og sådan har det været, siden vi startede i 1942. Vi elsker at udvikle døre, der skaber tryghed og velvære. Døre, der gør livet lettere for alle, der bor, designer og bygger. Døre, der redder liv.
Læs mere om vores klimadøre på daloc.dk
Har du brug for en skabelon til bestyrelsesreferatet?
En guide til nabokonflikter? Eller vil du stille et spørgsmål til eksperterne - og læse, hvad de har svaret andre?
Gå på opdagelse i guides, download gratis skabeloner eller dyk ned i ekspertens svar på bestyrelsesmedlemmers brevkassespørgsmål.
Værktøjskassen er et nyt område på vores hjemmeside, hvor vi har samlet en række konkrete værktøjer til bestyrelsesarbejdet.
Her finder du guides, skabeloner og brevkassen - alt sammen udviklet specifikt til bestyrelsesmedlemmer i boligforeninger.
Få svar fra eksperterne
- eller læs, hvad andre har spurgt om
• Hvad gør man, når ingen vil tage formandsposten?
• Kan bestyrelsen forbyde opladning af batterier i cykelkælderen?
• Skal referater deles med beboerne?
• Hvad gør vi, når en ejer udlejer via Airbnb trods forbud?
Få overblik, spar tid - og gør bestyrelsesarbejdet lidt nemmere
Trin-for-trin vejledninger, du kan bruge med det samme
• Sådan forbedrer
I jeres indeklima
• Sådan indkalder I korrekt til generalforsamling
• Sådan undgår og håndterer I konflikter
i boligforeningen
Til referater, indkaldelser, ansøgninger og meget mere
• Tjekliste til altanprojekter
• Skabelon til gårdorden
• Skabelon til referat af bestyrelsesmøde
Scan QR-koden og gå på opdagelse i værktøjskassen
www.Luccon.dk
Luccon A/S - din be L ægningS rådgiver
Vi er specialister i vedligeholdelse og nyanlæg med rådgivning indenfor alle former for belægninger, uanset om det er granit, beton, grus eller asfalt.
Hvorfor er vedligeholdelse så vigtigt?
Belægninger, der ignoreres, forværres og kan ende med en dyr totalrenovering. Vedligeholdelse forlænger levetiden og øger værdien.
Vores ekspertise:
• Udbud • Fagtilsyn
• Bygherrerådgivning
• Projekt- og byggeledelse
• Arbejdsmiljøkoordinering
Luccon A/S tilbydder skræddersyede drift- og vedligeholdelsesplaner, der hjælper jer med forebyggelse af skader. Vi sørger for udbud, fagtilsyn, koordinering mellem forskellige aktører, tidsstyring, kvalitetssikring og meget mere, så I ikke skal bekymre jer om noget. Øg salgsværdien af din ejendom ved at sikre smukke og velholdte belægninger.
“Boligforeninger står ofte med udfordringer som manglende sortering, uhensigtsmæssig placering af beholdere og utilstrækkelig vedligeholdelse.”
Myndighederne stiller skærpede krav til dokumentation, sikkerhed og eftersyn, når det drejer sig om krantømte eller nedgravede systemer.
a ffaldshåndtering er en vigtig del af driften i enhver boligforening. e t velfungerende affaldsområde kan gøre hverdagen lettere for både beboere og ejendomsservice, mens dårligt indrettede løsninger ofte fører til frustration, misforståelser og unødige omkostninger.
Karsten Thier Larsen
Karsten thier larsen Cso & service Manager PWs d anmark a/s
Når rådgivning skaber en bedre hverdag
Boligforeninger står ofte med udfordringer som manglende sortering, uhensigtsmæssig placering af beholdere, utilstrækkelig vedlige -
holdelse og uklare ansvarsforhold. s amtidig stiller myndighederne krav til sikkerhed og eftersyn, særligt ved krantømte og nedgravede systemer, som skal dokumenteres og overholdes.
“Rådgivning kan være med til at skabe en løsning, der fungerer i praksis.”
Lang levetid kræver mere end gode produkter e n gennemtænkt affaldsløsning handler ikke kun om valg af beholdere og systemer, men også om hvordan de indgår i den daglige drift. r egelmæssig vask og service er med til at sikre et rent og hygiejnisk miljø, men har også en væsentlig effekt på levetiden. Ved at vedligeholde og reparere frem for at udskifte, kan boligforeningen både spare ressourcer og bidrage til en mere bæredygtig drift.
Ov E r HO l D a r BE j D stils YNE ts krav O m årligt E ft E rs YN
Vi forstår vigtigheden af at sikre høj brugersikkerhed i alle helt og delvist nedgravede og krantømte affaldssystemer. Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 428 er det et krav, at alle krantømte affaldssystemer gennemgår et eftersyn mindst hver 12. måned.
h os rådgivere som PW s d anmark er der fokus på hele livscyklussen - fra behovsafdækning og valg af løsning til levering, drift, vedligehold og reparation. Målet er at sikre, at affaldsløsningen fungerer optimalt i hverdagen og holder i mange år.
Rådgivning som en del af løsningen Ved at inddrage rådgivning tidligt i processen får boligforeningen adgang til faglig sparring, der kan sikre, at løsningen er både prak -
tisk og fremtidssikret. e n rådgiver med erfaring i affaldsløsninger kan hjælpe med at analysere behov, vurdere tekniske muligheder og sikre overholdelse af gældende krav.
En kompetent rådgiver kan bl.a. bidrage med:
• Behovsafdækning og planlægning af affaldsområder
• Forslag til løsninger, der understøtter korrekt sortering
• Rådgivning om drift, vedligehold, vask og reparation
• Hjælp til at overholde lovgivning og sikkerhedskrav
• Fokus på lang levetid og bæredygtig drift
Uanset om der er tale om nyanlæg eller optimering af eksisterende affaldsområder, kan rådgivning være med til at skabe en løsning, der fungerer i praksis, og som skaber værdi for både bestyrelse, beboere og ejendomsservice.
læs mere på pwsas.dk
Rådgivning i den tidlige fase øger chancen for, at boligforeningen ender med en løsning, der fungerer i hverdagen.
a rkitekt & i n G eniører
• Altanprojekter/Tagterrasser
• VVS projekter, varme, brugsvand og faldstammer
• Kloak/dræn
• Tagudskiftning
• Facaderenovering
• Vinduesudskiftning
• Badeværelsesrenovering
• Udnyttelse af loftrum til tagboliger
• Skybrudssikring
• Energioptimering/energimærke
• Anlægsarbejde/gårdsanering
• Brandskader/brandsikring
• Skimmel og miljøsager
“Det digitale låsesystem giver ikke kun ekstra sikkerhed i boligforeningen, men også en fleksibel hverdag for beboeren og mindre administration.”
D igitalt lås E s Y st E m m ED B ra ND g OD k END t E lås E c Y li ND r E
Med låsesystemet PULSE er boligforeningen uafhængig af en låsesmed til omkodning af nøgler og lås. Det kan administrator selv gøre via softwaren på få sekunder.
• Problemfri installation med 1:1 udskiftning af gamle cylindre
• Cylindrene er godkendt til branddøre
• UDEN batteri og kabler
m ed et digitalt låsesystem kan i give beboerne i boligforeningen større tryghed og gøre den daglige nøgleadministration meget nemmere.
steen larsen
salgschef, d igital adgangskontrol assa abloy o pening solutions d enmark
boligforeninger bor der mange mennesker under samme tag, hvilket giver meget trafik ind og ud af ejendommene. d et kan være svært for jeres administrator at holde styr på alle nøgler til både opgangs-, lejligheds- og
kælderdøre. d erfor kan der være et stort antal nøgler i omløb, og nøglerne kan også ende i de forkerte hænder. d esuden er der ofte mange omkostninger forbundet med tabte nøgler til lejligheder og fællesområder, når låse og nøgler skal skiftes af en låsesmed.
Ved at gøre adgangen til boligforeningen digital kan I både spare omkostninger, mindske jeres administrators besvær og gøre hverdagen nemmere for beboerne.
1U D skift DE t m E ka N isk E
lås E s Y st E m m ED E t
D igitalt lås E s Y st E m
Nemt og simpelt for beboerne, da én nøgle/brik kan åbne alt n u behøver jeres beboere ikke bære rundt på et tungt nøglebundt. Med et digitalt låsesystem kan beboerne bruge samme digitale nøgle/brik til både opgangsdøre, lejlighedsdøre, opbevaringsrum, postkasser og døre til fællesarealer. n øglen/ brikken bliver programmeret med de adgangsrettigheder, beboerne skal bruge.
Få overblik over udleverede nøgler
Med et digitalt låsesystem har I eller jeres administrator altid overblikket over antallet af nøgler/ brikker, der er i omløb i boligforeningen.
Den digitale nøgle har høj sikkerhed mod kopiering I et digitalt låsesystem er der høj sikkerhed via krypteret kommunikation mellem nøgler og låse. n år nøglen indsættes i låsen, genereres energien til den krypterede kommunikation. h vis nøglen har rettigheder til døren, kan låsen åbnes.
Når boligforeningen bliver digital, øges sikkerheden, administrationen bliver lettere, driftsomkostningerne falder, og systemet kan altid udvides efter nye behov.
Spar omkostninger, da låse eller øvrige nøgler ikke skal udskiftes, hvis en beboer mister en nøgle e t digitalt låsesystem reducerer omkostningerne til tabte nøgler og besværet herved. s kulle en beboer miste sin nøgle/brik, kan den nemt deaktiveres i systemet. I behøver hverken at udskifte låsen på døren eller øvrige nøgler med adgang.
Slut med ubudne gæster med adgangskontrol d et digitale låsesystem kan også fungere som adgangskontrol. Ved hjælp af et cloudbaseret system kan tabte nøgler/brikker nemt deaktiveres, og adgangstilladelser kan gives eller tilbagekaldes
hvor som helst og når som helst. I får et fleksibelt og fuldt brugertilpasset system til jeres beboere i boligforeningen. o g I er sikre på, at uvelkomne personer ikke får adgang til ejendommen.
Giv tidsbestemt adgang
Bestyrelsen eller administrator kan give begrænset adgang med nøgle/brik i et bestemt tidsrum til eksempelvis håndværkere, så der er styr på, hvem der færdes i ejendommen og hvornår.
2vælg EN D ørt E l E f ON , DE r ka N tilsl U tt E s
DE t D igital E lås E s Y st E m e n dørtelefon kan have mange smarte fordele, især hvis den kan kobles sammen med ejendommens
digitale låsesystem og software. d ermed bliver dørtelefon og det elektroniske låsesystem et egentligt adgangskontrolsystem, og alt kan styres meget enkelt fra samme software.
Se hvem der ringer på
Med et indbygget kamera i dørtelefonen, kan beboeren se, hvem der ringer på opgangsdøren.
Øget sikkerhed og tryghed med en dørtelefon e n vigtig fordel ved en dørtelefon er, at gæster ikke kan komme ind, før beboeren har godkendt dem.
Skift navne på dørtelefonen online d et er ikke længere nødvendigt at skulle forbi boligforeningens dørtelefoner for manuelt at udskifte navneskilte, når en ny beboer flytter ind. I stedet for indtaster man blot beboerens navn i systemet og opdaterer med få klik på computeren.
3Br U g m OB il EN til at å BNE OP ga N gs D ør EN Jeres beboere får besked via app’en på mobilen eller via et svarapparat i lejligheden, når der bliver ringet på dørtelefonen ved opgangsdøren. Bor der flere i lejligheden, f.eks. flere roommates, kan alle navne registreres i dørtelefonen. s å når en besøgende ringer på dørtelefonen, går opkaldet direkte til den beboer i lejligheden, som den besøgende ønsker at besøge.
Åbn døren på afstand - giver øget frihed og fleksibel hverdag for jeres beboere d ørtelefonen kan have tovejskommunikation, dvs. ringe op via video til beboerens mobil, hvorfra det er muligt at besvare og
”Du slipper for besværet og omkostningerne, hvis en beboer mister en nøgle. Du behøver nemlig ikke at udskifte låsen på døren eller købe nye nøgler. På 10 sek. kan du hurtigt programmere en ny nøgle/brik. Nemt, sikkert og enkelt.”
åbne opgangsdøren på afstand. d et betyder, at beboeren kan lukke gæster eller postbuddet ind i ejendommen - uanset om de befinder sig i vaskekælderen eller står nede i n etto.
4
g ør a D mi N istrati ONEN
NE m O g EN k E l m ED
E t cl OUDB as E r E t s Y st E m få en komplet sikkerhedsløsning. d et cloudbaserede system giver jer mulighed for at kombinere det digitale låsesystem, dørtelefoner og off- og onlinelæsere i samme adgangskontrolsystem. o g samtidig er det enkelt at udbygge og opgradere, hvis boligforeningens behov ændrer sig.
Enkel administration med et cloudbaseret adgangskontrolsystem Mange af bestyrelsens eller administrators fysiske og tidskrævende arbejdsprocesser bliver
nemmere at administrere via et cloudbaseret system. d et skal nemlig være enkelt at administrere et adgangskontrolsystem uden, at man behøver være I t-ekspert. Bestyrelsen eller administrator kan styre hele det digitale låsesystem online - på computer, tablet eller via mobilen - sikkert og enkelt.
Ekstra styr på sikkerheden med digital nøglehåndtering Man kan nemt og enkelt styre beboernes adgangsrettigheder og deaktivere mistede nøgler online. d et er med til at skabe en øget tryghed for beboerne. n år administrator eller bestyrelsen har ændret adgangsrettigheder, sendes opdateringerne videre til dørtelefonerne. Med denne funktion bliver adgangsrettigheder til adgangskontrolsystemet altid holdt opdaterede.
Med videoopkald til mobilen kan beboerne både se den besøgende og lukke op, selv når de ikke er hjemme.
Mindre nøgleadministration d a hver beboer har sin egen programmerbare nøgle, er det nemt at give adgang eller tilbagekalde beboernes adgang til de forskellige døre. n år en beboer ikke længere skal have adgang til ejendommen, skal nøglen blot omprogrammeres til en ny beboer - helt uden ekstra omkostninger.
Uafhængig af låsesmed ift. omkodning af nøgler og lås Jeres boligforening bliver uafhængig af en låsesmed til omkodning af nye nøgler og lås. d et kan bestyrelsen eller jeres administrator selv gøre på få sekunder. n år du gør din boligforening digital, maksimerer du sikkerheden, minimerer administrationen og nedbringer driftsomkostningerne. s kulle nye behov opstå i fremtiden, så kan det eksisterende system til hver en tid udvides. læs mere på assaabloy.com
E l E ga N t DE sig NE t
D ørt E l E f ON m ED HD-vi DEO
DoorBird dørtelefon gør det nemt at styre adgangen til boligforeningen. Med DoorBird kan beboeren se, hvem der ringer på døren, og låse døren op - uanset hvor de befinder sig.
• Lyd og billede direkte i en app eller svarapparat
• Cloud-tjeneste uden ekstra omkostninger
• Åben API; kan integreres med andre systemer
Der kan være mange fordele ved at udnytte den eksisterende installation i ejendommen til etablering af ladestandere.
“i mange tilfælde er det faktisk muligt at få installeret en ladestander uden at grave kabler eller opgradere forsyningen.”
d et er ikke altid nødvendigt at etablere ny el-forsyning, når der skal opsættes ladestandere i en boligforening. m ed den rette tekniske vurdering kan den eksisterende installation i mange tilfælde bruges – en løsning, der både kan være enkel, sikker og økonomisk fordelagtig.
René Boll
flere og flere vælger elbilen til - og det stiller nye krav til mulighederne for at lade op derhjemme. I den forbindelse er der ofte ét spørgsmål, som går igen, når der skal etableres ladestandere i boligforeninger:
Kan den eksisterende elinstallation anvendes, eller er der behov for at investere i en helt ny el-forsyning? I mange tilfælde er det faktisk muligt at få installeret en ladestander uden at grave kabler eller opgradere forsyningen.
Men det kræver, at den eksisterende installation bliver vurderet grundigt. e r der kapacitet nok, og kan det gøres sikkert og lovligt, kan løsningen være både enkel og økonomisk fordelagtig.
En teknisk vurdering er afgørende før en ladestander kan tilsluttes en eksisterende installation, skal en autoriseret el-installatør vurdere, om der er tilstrækkelig kapacitet. d et handler om, hvor meget strøm der i forvejen trækkes i installationen - og hvor meget der er tilbage at gøre godt med.
h er gennemgås typisk:
• h ovedsikringer og gruppetavle
• Belastningen på eksisterende grupper
• o m der er behov for opgradering eller fordeling af belastningen
• Krav til fejlstrømsafbrydere og jordforbindelse
h vis installationen kan bære det ekstra træk, og hvis sikkerheden er i orden, kan en ladestander kobles til uden at ændre ved hovedforsyningen. d ermed kan installationen foretages med et langt mindre indgreb - både teknisk og økonomisk.
Fordelene ved at bruge eksisterende installation n år forholdene tillader det, giver det flere oplagte fordele at udnytte den eksisterende installation:
ø konomi: d en største besparelse ligger i, at man undgår udgifterne til at få etableret en ny forsyning. s amtidig kan man vælge løsninger uden abonnement, hvor man kun betaler for selve el-forbruget.
t idsforbrug: Installationstiden kan ofte forkortes, fordi arbejdet tager udgangspunkt i de eksisterende forhold.
f leksibilitet: Mange moderne ladestander-løsninger kan udvides eller justeres efter behov. d et betyder, at installationen nemt kan tilpasses, hvis behovet for opladning vokser - f.eks. i en boligforening med flere elbiler på vej.
s ikkerhed: n år installationen udføres korrekt og i overensstemmelse med gældende regler, er der ingen kompromis med sikkerheden. t værtimod kan det være en fordel at tage udgangspunkt i kendte installationer og bygningens eksisterende el-setup. Mulighederne er relevante både for private boligejere, boligforeninger og virksomheder, hvor beho -
vet for opladning kan variere fra enkeltstående stand-ere til større løsninger for en hel vognpark.
Et spørgsmål om planlægning - og de rigtige løsninger d et kan være en kompleks beslutning at få etableret en ladeløsning - især i bygninger og installationer, der ikke er designet til den type belastning. Men i mange tilfælde er det muligt at finde en løsning uden at skulle investere i ny forsyning. d et handler om at tænke fremad, tage stilling til det aktuelle og fremtidige behov og få faglig sparring til at vælge den rigtige løsning. læs mere på rebosupport.dk
“Den største besparelse ligger i, at man undgår udgifterne til at få etableret en ny forsyning.”
Fremtidsstrategien handler hos By & Bolig om at kombinere digitaliseringen med den personlige kontakt, for teknologien kan ikke stå alene.
O g N ær v ær
– to sider af sa MM e sag
h vordan kan en bestyrelse få både effektiv administration og tæt og personlig rådgivning fra administrator?
s varet ligger ofte i balancen mellem digitale løsninger og det personlige møde.
“Når teknologien bruges klogt, bliver den ikke en barriere, men en løftestang for et tættere samarbejde.”
“Digitalisering og nærvær er ikke modsætninger – men to sider af samme sag.”
Carsten volden adm. d irektør by & bolig ejendomsadministration (tidligere sjeldani boligadministration)
ange bestyrelser oplever, at administrationen fylder meget i hverdagen: Økonomi, dokumenthåndtering, generalforsamlinger og kontakt til beboere. h er kan digitale løsninger være en hjælp.
Digitalisering som værktøj - ikke erstatning n ye værktøjer, som f.eks. kunstig intelligens og automatiserede processer, kan frigive tid ved at håndtere de rutineprægede opgaver hurtigere og mere sikkert. I mange år har vi arbejdet med at udvikle digitale løsninger, og nu er fokus rettet mod at skabe endnu mere intelligente værktøjer, herunder brugen af kunstig intelligens (AI). n år teknologien bruges klogt, bliver den ikke en barriere, men en løftestang for et tættere samarbejde. fremtidsstrategien handler hos By & Bolig om at kombinere digitaliseringen med den personlige kontakt, for teknologien kan ikke stå alene. d et er i samspillet med boligforeningerne, vi kan skabe mest værdi. g ennem en tæt dialog, for eksempel på generalforsamlinger, finder vi retning og fokus for arbejdet. for at skabe de bedste løsninger kræver det
stadig, at administrator og bestyrelse har en tæt dialog om behov, ønsker og prioriteringer.
Bestyrelsens rolle i samspillet s elvom digitale værktøjer kan automatisere meget, er det stadig bestyrelsens ansvar at tage beslutningerne. h er kan administrator være en vigtig sparringspartner, men det kræver, at bestyrelsen sammen med sin administrator tydeligt får afklaret:
• Hvilke opgaver vil vi gerne have administrator til at løfte digitalt?
• Hvornår har vi primært brug for personlig kontakt og rådgivning?
• Hvordan kan vi bruge teknologien til at styrke dialogen med beboerne?
s om administrator er det vigtigt for os at møde boligforeningerne, hvor de er - uanset foreningens størrelse, bestyrelsens erfaring eller tilgangen til foreningsarbejdet. for vores medarbejdere såvel som i samarbejdet med boligforeningerne skal alle have mulighed for at bruge deres individuelle styrker. n år vi udnytter vores forskellige kompetencer og idéer, kan vi nemlig skabe stærkere løsninger, end hvis vi alle var ens.
Nye lokaler byder boligforeningerne indenfor e fter tre årtier i Københavns sydhavn er By & Bolig nu flyttet ind på falkoner Allé - i toppen af den ikoniske r ialto-bygning på frederiks -
berg. o g flytningen betyder også, at vi fremover kan invitere boligforeningerne ind til møder, generalforsamlinger og andre arrangementer, der skaber nærhed og gør det lettere for boligforeningerne.
Demokrati og tryghed i fokus e n boligforening bygger på foreningsdemokrati, og det er afgørende, at digitalisering ikke svækker, men tværtimod understøtter dette fundament. Vores rolle er at
Selvom digitale værktøjer kan automatisere meget, er det stadig bestyrelsens ansvar at tage beslutningerne.
sikre, at beslutninger træffes på et oplyst grundlag og i overensstemmelse med lovgivningen og foreningens egne vedtægter. n år forslag behandles korrekt, regler overholdes, og alle har adgang til den samme information, styrkes beboernes tillid til bestyrelsen og processerne.
Mere tid til kerneopgaverne d igitalisering og nærvær er ikke modsætninger - men to sider af
Mange bestyrelser oplever, at administrationen fylder meget i hverdagen: Økonomi, dokumenthåndtering, generalforsamlinger og kontakt til beboere. Her kan digitale løsninger være en hjælp.
samme sag. d igitalisering skal frigive tid til nærvær, og nærvær skal skabe relationer og løsninger, som digitale værktøjer aldrig kan stå alene om. s om administrator er vi her for at gøre boligforeningernes hverdag lettere, og med den rette balance kan bestyrelsen få frigivet tid til kerneopgaverne: At skabe en sund økonomi, sikre drift og udvikling, og samtidig være til stede for beboerne. læs mere på byogbolig.com
Spar penge med foreningsejet internet
Et netværk ejet af jeres boligforening tjener sig typisk ind efter 16-36 måneder og er betydeligt billigere for boligforeningen og beboerne. Netværket kan også bruges til vaskeriløsninger, dørtelefoni, videoovervågning, m.m.
“Elektroniske låsesystemer kan give både større tryghed, nemmere administration og en fremtidssikret løsning - men det kræver, at systemet bliver tilpasset jeres konkrete behov og implementeret korrekt.”
Rådgivning er afgørende for at få den løsning, der passer netop jeres forening.
m istede nøgler, slidte låse og akutte reparationer - lyder det bekendt?
s å er det måske tid til at tænke i nye løsninger.
nGert
Mejlshede
salgschef
Mejlshede låse a/s
år en boligforening skal opdatere eller udskifte sit låsesystem, er valgmulighederne mange. s kal det være klassiske nøgler eller en moderne elektronisk løsning?
o g vigtigst af alt: h vem skal hjælpe jer godt i mål?
e lektroniske låsesystemer kan give både større tryghed, nemmere administration og en fremtidssikret løsning - men det kræver, at systemet bliver tilpasset jeres konkrete behov og implementeret korrekt. n etop derfor kan det betale sig at få kvalificeret rådgivning tidligt i processen.
En løsning, der passer til jer - ikke omvendt
Moderne adgangsløsninger som f.eks. i lo Q gør det muligt at administrere ejendommens adgangspunkter fleksibelt og sikkert. f ysiske nøgler, der bliver væk, er ikke længere et problem, og adgangsrettigheder kan styres digitalt - nemt og hurtigt.
d et afgørende er, at løsningen matcher jeres forenings behov.
h er spiller rådgivningen en væsentlig rolle: h vor mange brugere skal systemet håndtere? s kal det være muligt at styre adgang til fællesarealer individuelt? o g ønsker I selv at stå for driften - eller foretrækker I ekstern teknisk assistance?
Driftssikkerhed kræver overblik og erfaring
Valget af rådgiver har også betydning for, hvordan systemet fungerer på sigt. d et handler ikke kun om installation - men også om vedligeholdelse, opdateringer og daglig support.
f lere leverandører med speciale i boligforeninger tilbyder i dag løsninger, hvor rådgivning, tilpasning og drift går hånd i hånd. Med over 60 års erfaring med etageejendomme ved vi hos Mejlshede g ruppen, hvor vigtig tryghed i hverdagen er - og hvordan den rette adgangskontrol kan frigøre tid og ressourcer til det, der virkelig tæller: Beboernes trivsel.
Økonomi og sikkerhed går hånd i hånd e t elektronisk låsesystem koster typisk mere at etablere end et traditionelt system - men betaler sig som regel på sigt. s ærligt batterifri løsninger kræver mini -
“Et elektronisk låsesystem koster typisk mere at etablere end et traditionelt system - men betaler sig som regel på sigt.”
mal vedligeholdelse og reducerer risikoen for fejl og udskiftning.
s amtidig kan den øgede sikkerhed og fleksibilitet gøre en stor forskel i både drift og beboernes oplevelse af tryghed i ejendommen.
Tre gode råd, når I vælger rådgiver til adgangskontrol
l av en behovsafklaring - få overblik over jeres nuværende udfordringer og ønsker.
s øg erfaring med boligfor -
Det er vigtigt at vælge en løsning, der kan udbygges og tilpasses over tid.
eninger - det sikrer løsninger, der virker i praksis.
tænk langsigtet - vælg en løsning, der kan udbygges og tilpasses over tid.
e t elektronisk låsesystem kan være meget mere end en teknisk opgradering - det kan blive en investering i effektiv drift, højere sikkerhed og nemmere administration for både bestyrelse og beboere. læs mere på mejlshede.dk
fO r DE l E v ED E l E ktr ON isk lås E s Y st E m s O m f. E ks. i l OQ:
• Hurtig spærring af bortkomne nøgler
• Fleksibel adgangsstyring for beboere, gæster og håndværkere
• Ingen dyre omlægninger af hele låsesystemet
• Fremtidssikret og let at administrere
32. udgivelse
til bestyrelser i
andels- og ejerboligforeninger
i m E ss E magasi NE t ka N DU B l.a. læs E :
• Udvalgte programpunkter
• Interview med messens oplægsholdere
• Artikler fra messens mange udstillere
Næste magasin udkommer
d. 5 . feb.
Boligforeningernes Dag samler boligforeninger om fællesskab og nye idéer.
l æs M ed i næste M a g a sin:
i næste udgave af m agasinet m in b oligforening sætter vi fokus på b oligforeningernes d ag 2026 i l okomotivværkstedet. g ennem interviews og artikler får i overblik over dagen og bliver klædt på til en oplevelse fyldt med viden, netværk og inspiration. k om bl.a. tæt på messens konferencier, få overblik over udstillerne og bliv klogere på messens oplægsholdere.
l æs mere om b oligforeningernes d ag 2026 og tilmeld jer på B f D a g . D k Tema:
Det cloudbaserede system giver jer mulighed for at kombinere det digitale låsesystem og dørtelefon i samme system.
PULSE - et digitalt låsesystem med brandgodkendte cylindre
PULSE er en omkostningseffektiv løsning med hurtig installation og nem vedligeholdelse.
DoorBird - Elegant designet dørtelefon med HD-video
Med DoorBird kan beboeren se, hvem der ringer på døren og låse op fra et hvilket som helst sted.
Experience a safer and more open world