50 Energizers 2

50 LEGE OG ENERGIZERS LEGE OG ENERGIZERS TIL UNDERVISERE OG FACILITATORER DER ØNSKER AT SKABE ENERGI, ENGAGEMENT OG GLÆDE VAGN STRANDGAARD OG LOTTE MØLLER SØRENSEN

2

50 LEGE OG ENERGIZERS 2 er en del af MILIFE® konceptet, som er udviklet af Vagn Strandgaard og Lotte Møller Sørensen på initiativ af Randers Ungdomsskole og Finn Sørensen. ©MILIFE 2014 Forfattere og redaktører: Tegninger: Produkt support:

Grafisk design: Fotograf: Tryk:

Vagn Strandgaard og Lotte Møller Sørensen Bo Secher Peter Levinsen, Rikke Rosenfeldt, Andreas M. Strandgaard Detlev Riller, sensidentity AB Hanne Nielsen PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S

ISBN:

978-87-91619-56-4

1. udgave, 1. oplag Materialet må på ingen måde mangfoldiggøres og/eller anvendes erhvervsmæssigt uden skriftlig tilladelse fra forlaget og forfatterne.

MILIFE ApS Gothersgade 99 1123 København K. www.mi-life.dk

MILIFE ® er dedikeret til Finn Strandgaard, som igennem hele sit liv arbejdede for at skabe en skole, der er praeget af tillid og anerkendelse. En skole hvor undervisere og foraeldre tager afsaet i bo/rns og unges energi, styrker, potentiale, og som understo/ tter og opmuntre dem til at tro på deres egne evner, o/ nsker og dro/ mme.

2

MILIFE

FORORD Formålet med bøgerne i MILIFE konceptet 50 Lege og Energizers 1 og 2 er at understøtte undervisere, der har med børn og unge at gøre, til at bevæge sig fra traditionel undervisning til en mere faciliterende rolle og aktiv involveringspædagogik.

LEGE LÆRER DU KUN VED AT LEGE DEM. Om anvendelsen af lege i undervisning Lege har en grundlæggende betydning for et menneskes udvikling og indlæring, og er et ideelt værktøj i undervisning. Flettet ind i andre undervisnings- og træningsteknikker tilføjer de en afveksling og en fleksibilitet til ens måde at gribe noget an på og kræver deltagelse af alle de unge. De er med til at igangsætte og vedligeholde entusiasmen hos de unge, lægge op til samtaler og stimulere udviklingen positivt. Indlæring og undervisning skal være sjov, lærerig og spændende.

Fordelene ved at anvende øvelser, aktiviteter og lege, er at de: — bryder isen — involverer alle — skaber aktivitet og bevægelse — giver ny ENERGI — opbygger tillid og tryghed — mindsker blokeringer og barrierer — giver fælles oplevelser — er SJOVE og stimulerer LATTER — viser mønstre hos de unge — tilfredsstiller behovet for strukturerede oplevelser — øger sikkerheden i gruppen — er personlighedsudviklende.

Forslag i forbindelse med din egen forberedelse, når du anvender lege: * Tænk på undervisningsforløb som en udviklingsproces, hvor man bevæger sig fra et trin til et andet og ikke som et forløb af usammenhængende begivenheder. * Beslut dig til præcis hvor lang tid du har, og sig på forhånd, hvornår eller hvordan øvelsen slutter. * Lad være med at pakke for mange øvelser og lege ind i forløbet. * Respekter de unges ret til at melde fra og sidde udenfor og lytte med. * Undgå at behandle og analysere en leg umiddelbart efter, at den er udført.

Hermed forankrer du den positive stemning. * Foreslå de unge at tage behageligt tøj på, så påklædningen ikke virker hindrende. * Start altid med de lege, der virker mindst truende. * Find lokaler med god plads.

MILIFE

3

INDHOLD

Side

Side

5 FORORD 5 LEG OG INDLÆRING 6 TIPS TIL DIN FORBEREDELSE, NÅR DU VIL INDDRAGE LEG 6 HVAD ER EN LEG? 7 LEGE LÆRER DU KUN VED AT LEGE DEM 7 HVOR HAR VI DEM FRA? 8 HVAD BETYDER SYMBOLERNE 10 1. GORDISK KNUDE 11 2. TAG MIN HÅND 12 3. HEMMELIGE VENNER 14 4. TRIP-TRAP-TRÆSKO 15 5. HAJER 16 6. LÆG EN BRIK ELLER TO 17 7. BIND EN KNUDE 18 8. LEGO-LEG 20 9. HVEM SKAL TIL BREDGADE 22 10. KUNSTNERISKE PRÆSENTATIONER 24 11. HVEM ER JEG? 25 12. GENSIDIGE PRÆSENTATIONER 26 13. GRUPPER DANNER GRUPPER 27 14. HVEM ER DU, OG HVEM ER JEG 28 15. BRIKKERNE SAMLES 29 16. HVOR ER JEG? 30 17. VI BYGGER BRO 31 18. FIND EN PARTNER DER 32 19. KROKODILLEFLODEN 34 20. PEGELEG 35 21. NYNNE-LEG 36 22. DER ER PLADS PÅ MIN HØJRE SIDE

37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65

4

MILIFE

23. HVEM ER LEDER? 24. HVAD LAVER JEG? 25. ET DRÆBERBLINK 26. NAVNELEG 27. MIT NAVN OG LIDT MERE 28. FIND NOGEN DER HAR… 29. SIMON SIGER 30. HVAD SER DU – HVAD SER DU IKKE? 31. DE FEM ØER 32. HVEM FÅR GAVEN? 33. ROBOTTER OG CONTROLLER 34. JUNGLENS KONGE 35. KAN DU LIDE DIN NABO? 36. FANG DRAGENS HALE 37. REJS DIG OP, NÅR DET ER DIT NUMMER 38. EN GRUPPE I BALANCE 39. FOLK TIL FOLK 40. KLAPPE HÆNDER 41. REGNVEJR 42. MICHELANGELO 43. ORKESTER OG DIRIGENT 44. JA OG NEJ LEGEN 45. ”E” LEGEN 46. SAGIDI SAGIDI SAPOPO 47. KRAVLE OG BEFRI 48. DRØMMEGAVER 49. MIN MENING 50. ET SKILT PÅ RYGGEN DINE EGNE NOTATER OG IDEER

INTRODUKTION Lege og energizers Vi tror på, at mennesker i undervisningssituationer er mest motiverede og lærer bedst, når de er aktive, har det sjovt, har energi, føler sig trygge og har tillid til hinanden.

Vi ønsker at opmuntre til at bevæge traditionel undervisning hen mod at anvende en mere aktiv indvolveringspædagogik. Vi fokuserer på lege, som professionelle undervisere og facilitatorer anvender som en del af en process i forskellige indlæringssituationer. Her kan legen være en øvelse, en måde at illustrere noget på, en aktivitet eller en begivenhed, der bruges til at præsentere eller understøtte underviserens budskab. Ofte vil alene selve legens natur være tilstrækkelig til at understrege og forstærke et tema i undervisningen. Så når vi bruger ordet leg, dækker det bredt over øvelser og aktiviteter med et langt bredere betydningskontinuum end ordet leg traditionelt dækker.

Indhold, proces og superproces Den professionelle underviser er ansvarlig for at styre både indholdet, processen og indlæringsmiljøet i enhver indlæringssituation.

• Indholdet er den konkrete faglige del.

• Processen omfatter de metoder, underviseren anvender til at overføre sit budskab. Det er rammen og dermed indlæringsmiljøet. Det er de fysiske og psykologiske omgivelser for undervisningssitutationen.

• Superprocessen er lig med underviserens evne til at sætte sig ind i den enkelte unges behov.

Det forudsætter kendskab til indlæringsstrategier og ændring af mennesker mentale og følelsesmæssige tilstande. Det er, hvordan underviseren anvender lege og aktiviteter bevidst til at skabe og ændre bestemte stemninger hos den enkelte som i hele gruppen.

At kunne instruere lege på et superprocesniveau medfører, at legen ikke bare bliver en leg, der skydes ind et tilfældigt sted i undervisningen, men at den bliver et bevidst valg med en bevidst idé og med et bevidst outcome. Dette er meget vigtigt at forstå, fordi man som underviser ellers vil opleve, at nogle “står af” på legen, føler sig frustrerede eller usikre. Kun den underviser, som forstår at lægge de rigtige rammer for legen, vil opleve, at en leg bliver en integreret del af indlæringen.

MILIFE

5

Hvad er en leg?

Lege indeholder nogle karakteristiske træk: P Der er et indlæringsformål.

P Der er defineret en tidsramme.

P Der er et element af konkurrence (også selv om der ikke nødvendigvis indgår pointgivning).

P Der er høj interaktion mellem de unge.

P Legen har en bestemt afslutningspointe, og der er i de fleste tilfælde et specifikt outcome (vindere, tabere, udbytte).

P De er som regel billige, kræver ingen eller få materialer.

P Lege inddrager alle. For at være effektive skal lege involvere alle de unge fysisk gennem bevægelse og psykologisk ved at aktivere det visuelle og det auditive sansesystem.

P Lege fanger de unges opmærksomhed og får dem til at grine, tænke og reagere.

P Lege er ufarlige, når det lægges ind i den rigtige ramme og anvendes på en positiv og professionel måde.

P De er overførbare. De bedste lege kan i lighed med de bedste historier overføres til andre situationer og understrege adskillige vigtige pointer.

P Lege er sjove og energigivende og kan ændre folks “state”, dvs. deres mentale tilstand.

P Brugt rigtigt, øger legen de unges forventninger til resten af undervisningen.

Hvorfor bruger vi lege?

Der er mange fordele ved at anvende lege i undervisning og træning. For den unge indebærer legen: Sikkerhed og fuld deltagelse De lidt generte og tilbageholdende unge får gennem legen en mulighed for at udfolde sig på en aktiv måde. Det kan skabe den nødvendige tillid, så alle får lyst til at deltage i diskussioner og dialoger, der iøvrigt er på kurset. Lege kræve fuld og lige medvirken, hvorved alle hurtigt bliver involveret i indlæringen og samværet med de øvrige unge.

Simulation Snarere end at snakke om forskellige måder at gøre ting på, så giver legene de unge mulighed for at øve færdigheder samt afprøve forskellige muligheder uden at risikere de fulde konsekvenser, som det ellers ville have i den "virkelige" verden. De unge får således gennem legen mulighed for at tage chancer i relativ sikre omgivelser. I de trygge omgivelser er risikoen for at tabe ansigt minimeret, ligesom man kan tage risici, som man ikke ville drømme om at tage i sin hverdag. Man får altså mulighed for at få afprøvet nogle af sine grænser gennem legen.

Forankringer og indlæring Legen kan fungere som katalysator for indlæring. Ved at være bevidst om forankringer kan en underviser skabe de mentale og hukommelsesmæssige forbindelser, der sikrer, at de unge husker bedre og i længere tid.

Pointer, der indlæres gennem lege, huskes som regel bedre end en teoretisk indlæring. Hver leg er unik og vil derfor skabe en forankring, som kan hjælpe de unge til at huske, hvad de har lært.

Der er en risiko for, at de unge bedre kan huske legen end formålet med den.

6

MILIFE

Det er derfor vigtigt at sætte tid af til opfølgning efter legene og aktiviteterne, hvor man taler om, hvad den enkelte fik ud af legen, hvad man lærte, fik bekræftet eller satte sig selv af nye udfordringer.

Underviseren kan her komme med sine egne iagttagelser og eventuelt give tilbagemeldinger til den enkelte unge. Alle indlæringspunkter trækkes frem.

Det er imidlertid ikke altid hensigtsmæssigt at gennemgå indlæringspunkterne efter hver eneste leg.

Det kan tage energien ud af de unge. Nogle gange vil en tilbagemelding på et senere tidspunkt være mere passende. Og husk, at nogle lege skal “bare” leges og ikke andet.

De sjove elementer i legene sikrer, at de unge er motiverede til at deltage helhjertet, ligesom de konkurrerencemæssige aspekter uden tvivl også har en motiverende effekt. For at få alle til at deltage fuldt i legene, er det vigtigt og nødvendigt, at underviseren danner den helt rigtige ramme om aktiviteten fra starten. Nogle mennesker bryder sig nemlig ikke om at deltage i lege og specielt ikke, hvis de er for “pjattede”. Det er dog vor erfaring, at lige så snart legen er i gang, og de indledende trin er taget, er alle med og har hurtigt glemt, at de ikke er "børn" og dermed ude over den officielle legealder. For at bruge terminologien fra transaktionsanalysen vil de unge, som har et højt kritisk forælder-jeg, og de, der har et højt tilpasset barn være dem, som umiddelbart finder det vanskeligst at drøne rundt i klasselokalet.

Men man lærer altid af at være sammen med andre mennesker. De steder hvor vi har anvendt lege, er den egentlige indlæring ofte kommet fra de øvrige unge. Det er en vigtig pointe at have i baghovedet, fordi man også gennem legen promoverer netværkstanken, gensidigheden mellem de unge og tendensen til ikke at anskue underviseren som den, der har alle svarerne. Desuden er underviserens egen fleksibilitet og lyst til at eksperimentere afgørende for legen som et middel til at formidle indlæring hos de unge.

Rammer for aktiviteter og lege Lege og aktiviteter skal bruges som et nyttigt supplement til at understrege og øge indlæringen. På denne måde antager legen sin rette placering i undervisningen. De unge skal altid kunne sige fra, og man skal altid kunne stille spørgsmålet: “Hvad lærer jeg af det?”. Den unge skal kunne se mening og føle, at det er OK at deltage i legen.

Der er mange faldgruber, når man bruger lege som et redskab i sin undervisning. Usikre, uerfarne eller uforberedte undervisere vil måske falde for fristelsen til at bruge en leg til at udfylde tiden eller til at prøve at imponere de unge eller for at skabe en afspændt atmosfære, hvor folk slapper af og griner.

Desværre kan det nemt komme til at give det modsatte resultat. Derfor kræver det menneskelig indsigt og en professionel instruktion at kunne anvende lege på en forsvarlig og samtidig spændende måde.

Tilbage er kun at ønske rigtig god fornøjelse!

MILIFE

7

1. GORDISK KNUDE Formål

At skabe en tryg situation med kropskontakt.

At demonstrere, hvordan et samarbejde kan forløbe, selv om man ikke må tale med hinanden undervejs.

At skabe energi, aktivitet og bevægelse.

Deltagerantal

Mindst 12, ellers ubegrænset, da de unge blot kan inddeles i flere grupper.

Tidsramme

Ca. 10 -15 minutter.

Materialer Ingen.

Underviserinstruktion

De unge stiller sig i en rundkreds med armene frem foran sig. De skal nu krydse armene og samtidig gå ind mod midten og tage fat i hænderne på to personer overfor.

Når alle har fat i to andres hænder, skal de nu løse op for knuderne, så alle ender med at stå i en rundkreds med hinanden i hånden. Under øvelsen må man ikke tale med hinanden, og man må ikke slippe hinandens hænder undervejs.

Legen er færdig, når der ikke er mere kludder.

Refleksion og læring

De unge ender ofte med at have dannet flere små rundkredse. Sker dette, kan du lade de unge sende et håndtryk rundt. Hvis ikke alle modtager signalet, er det bedst at lade gruppen starte forfra for at sikre, at de får fat i 2 forskellige personers hænder.

Aktiviteten kan du relatere til problemløsning og samarbejde, hvor det ofte også er svært at overskue problemerne, når man selv står midt i dem.

Variationer og tips

De unge skal holde øjnene lukkede, mens de finder de to forskellige hænder. De kan holde øjnene lukkede under hele øvelsen. Da det er svært, kan du give dem tørklæder til at binde for øjnene.

10

MILIFE

2. TAG MIN HÅND Formål

At skabe tillid.

At blive opmærksomme på egne mønstre i forbindelse med denne form for kropskontakt.

At skærpe sanserne over for detaljer hos andre mennesker.

Deltagerantal

Mindst 12 og højst 20 deltagere.

Tidsramme

Ca. 10-15 minutter.

Materialer

Evt. tørklæder til at binde for øjnene.

Underviserinstruktion

Alle de unge smøger ærmerne op og fjerner kendetegn på hænder og arme så som ringe, ure og armbånd. Alle får bind for øjnene eller lukker dem. De unge skal nu bevæge sig rundt mellem hinanden. Ingen må sige noget.

På et givent signal skal alle finde en anden person, hvis hænder de skal lære at kende ved at røre ved dem. De får ca. 1 minut til det. Derefter skal de igen bevæge sig frit rundt i rummet, indtil de på et givent signal begynder at lede efter de hænder, som de lige har lært at kende. Hvis nogle står og famler ud i luften, kan du føre to personers hænder sammen.

Legen slutter, når alle har fundet de oprindelige hænder igen. Derefter må de tage tørklæderne af igen.

Refleksion og læring

Under øvelsens anden fase sker det ofte, at de unge tager fat i en andens hænder, selv om de godt er klar over, at det ikke er den rigtige person, fordi de oplever, at de bliver usikre, hvis de ikke finder den “rigtige” hånd hurtigt nok.

Lad parrene snakke om, hvad de især lagde mærke til ved modpartens hænder, og hvad de gjorde for at finde de samme hænder igen. Gik de efter temperatur, struktur, størrelse eller fugtighed? Hvilke følelser og tanker fik de undervejs?

Variationer og tips

Det kan være en god ide at understøtte aktiviteten med musik. Valget af musik afhænger meget af den stemning, du ønsker at fremme.

Du kan hjælpe de par, der ikke kan finde hinanden ved forsigtigt at lede dem i hinandens retning.

MILIFE

11

ISBN: 978-87-91619-56-4

68

MILIFE