Taskforce Unges fem anbefalinger til kulturlivet og kommunen

TASKFORCE UNGE.

Forord Der har gennem en årrække på både nationalt og lokalt plan været øget fokus på børn og unges trivsel. Det ser nemlig ud til, at nogle børn og unge trives markant dårligere end andre. Mistrivsel i barndommen og ungdommen kan have store konsekvenser for den ramte. Det gælder på både kort og lang sigt i form af blandt andet ensomhed, problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vores børn og unge er vores fremtid. Vi skylder dem de allerbedste forudsætninger for at få gode rige liv med muligheder og livsglæde. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at få vendt den negative udvikling – og her spiller kunst- og kulturlivet en vigtig rolle.

Enhver, der benytter kunst og kultur er ikke i tvivl om, at det har stor betydning for vores humør og velbefindende. Derfor er det positivt at opleve, at store fonde og organisationer de seneste par år netop har sat sig for at undersøge og dokumentere kunstens betydning for mennesket – for vores trivsel og mentale sundhed.

Denne dokumentation og anerkendelse af kunsten og kulturens sundhedsfremmende effekter skal vi i højere grad benytte, når vi ønsker at skabe bedre trivsel for vores børn og unge. Kunst og kultur kan nemlig noget helt afgørende Det kan skabe fællesskaber og øge følelsen af mening og tilhørsforhold hos den enkelte. Netop følelsen af at høre til og at høre sammen med andre er det perfekte modsvar til ensomhed.

I Odense er vi derfor gået aktivt til værks. Vi har nedsat en taskforce, som i sommeren 2021 har formuleret fem anbefalinger til, hvordan øget deltagelse i kulturlivet kan fremme trivsel og fællesskaber blandt unge.

Taskforcen, som vi har kaldt Taskforce Unge, består af en række repræsentanter fra byens største kultur- og uddannelsesinstitutioner. Taskforce Unges anbefalinger er samlet i denne rapport. De anbefalinger skal nu ud at leve og udfoldes til glæde og gavn for vores børn og unge.

Vi håber i By- og Kulturudvalget, at I vil tage rigtig godt imod anbefalingerne i kulturlivet.

Og at I vil indarbejde dem på en måde, som giver mening for netop jeres institution.

Christoffer Lilleholt Rådmand og formand, By- og Kulturudvalget

2 Taskforce unge

Indledning De unge er fremtiden. Deres udvikling, trivsel og sundhed er et kardinalpunkt for os alle.

Ikke kun for de unge selv, men også for os som forældre, lokalområde og civilsamfund.

Det er i ungdomslivet, at identitet, holdninger og verdensbilleder formes, og sporet til den videre livsbane lægges. Heldigvis mestrer de fleste unge deres tilværelse rigtig godt.

Et øget antal unge har det desværre sværere, hvilket kan føre til mistrivsel og ensomhed.

Meget tyder på, at mistrivsel i dag rammer bredere end tidligere, og at det er blevet sværere at identificere, hvem der bliver ramt. Taskforce Unge har fået til opgave at undersøge, hvordan kunst og kultur kan bidrage i denne samme sammenhæng.

Vi giver her fem anbefalinger til, hvordan øget brug af kulturlivet kan hjælpe med give vores børn og unge bedre muligheder for at mestre livet. Vi ved, at kunst og kultur virker.

Det findes der allerede mange eksempler på i Odense. Forskning har desuden gjort os klogere på, hvordan kulturen mere præcist kan gøre en forskel. Derfor er det er oplagt at bruge kulturlivet i arbejdet med børn og unge. Og at udforske nye muligheder i kunsten og kulturen.

Det har været vores hensigt, at anbefalingerne skulle være håndgribelige og nemme at gå til. Samtidig har det også været vigtigt, at de ikke blev formuleret for ”snævert”.

Der skal helst være plads til, at man kan se sig selv i dem uanset, hvordan man arbejder med kultur. Derfor præsenterer vi også nogle eksempler sammen med anbefalingerne.

De er tænkt som inspiration til, hvordan man konkret kan arbejde med anbefalingerne.

Vi vil gerne understrege, at det ikke er meningen, at man som kulturorganisation eller aktør nødvendigvis skal arbejde med alle anbefalinger. Om man lader sig inspirere af en, to eller flere anbefalinger er ikke vigtigt. Hensigten er, at man med afsæt i anbefalingerne kan styrke sit arbejde med børn og unge på en meningsfuld måde. Og det er naturligvis forskelligt, hvad der meningsfuldt for den enkelte organisation eller aktør.

Kulturen og kunsten har utrolig mange muligheder for at skabe positive livsbaner og fællesskaber for børn og unge. Vi håber, at anbefalingerne kan være et prisme til nye måder at arbejde med børn og unges engagement i kulturlivet. Og at de samtidig understøtter det vigtige arbejde, der allerede gøres alle vegne i Odense.

På vegne af taskforcen – god læselyst Stine Høholt Formand, Taskforce Unge 3 Taskforce unge

Taskforce Unge Stine Høholt

Ninna Rottbøl

Direktør, Kunstmuseum Brandts, Formand

Rådgiver, Center for Mental Sundhed

Kasper Schultz

Morten Østlund

Afdelingsleder, HF & VUC FYN Odense

Spillestedsleder, POSTEN/DEXTER

Anja Følleslev

Jane Hansen

Daglig leder, Studenterhus Odense

Uddannelseschef, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Simon Møberg Torp

Henrik Harnow

Dekan, Syddansk Universitet

Museumsdirektør, Odense Bys Museer

Jenny Havn Leder, Center for Mental Sundhed

4 Taskforce unge

Viden og data om unges trivsel og koblingen til kunst og kultur.

5 Taskforce unge

Taskforce Unges arbejde er foregået på fire møder i perioden 10. juni til 5. juli 2021.

Udgangspunktet for taskforcens arbejde med de fem anbefalinger er dels den viden og erfaring, som de ni medlemmer har med fra deres respektive fagområder. Derudover er taskforcen blevet præsenteret for et udsnit af den nyeste viden indenfor unges trivsel med kobling til kulturområdet forud for formuleringen af anbefalingerne.

Anders Linde Seekjær, nu tidligere sundhedsstrategisk leder fra Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, har præsenteret de vigtigste resultater fra henholdsvis Sundhedsprofilundersøgelsen og Ungeprofilundersøgelsen – begge fra 2020-2021. Resultaterne peger på nogle tendenser i forhold til udviklingen i børn og unges trivsel lokalt.

Med Sundhedsprofilundersøgelsen undersøger Odense Kommune årligt de odenseanske skoleelevers sundhed og trivsel. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres på 0., 2., 5. og 7.-10. klassetrin. Hvert år deltager ca. 9.000 odenseanske skoleelever. ▶

Om ensomhed: Andelen af elever, der svarer, at de føler sig ensomme, har over de seneste tre år været nogenlunde stabil for både elever i 5. klasse og i udskolingen.

Dog viser undersøgelsen, at flere elever i 2020/21 angiver at føle sig ensomme både ”af og til” og ”tit eller meget tit”.

▶

Nogen at tale med: For både eleverne i 5. klasse og i udskolingen bidrager særligt drengene til stigningen i andelen, der angiver, at de ingen venner har at tale med.

Derimod er det særligt pigerne, der står for stigningen i andelen, der angiver, at de ingen voksne har at tale med.

▶

Hvordan har du det for tiden?: Generelt er trivslen faldet en anelse for både elever i 5. klasse og i udskolingen. For eleverne i 5. klasse ses det særligt i forhold til trivsel med vennerne, mens det største fald for eleverne i udskolingen relaterer sig til trivsel i skolen.

▶

En del af klassefællesskabet: Andelen af elever, der angiver, at de ”altid” eller ”for det meste” er en del af klassefællesskabet, er faldet over de sidste to år.

Det gælder både for eleverne i 5. klasse og i udskolingen. 86,7% af eleverne i 5. klasse føler sig altid eller for det meste som en del af klassefællesskabet. For udskolingen gælder det for 87,1%.

6 Taskforce unge Foto: Mathias Rude, Kunstmuseum Brandts

Foto: Malene Nelting, Generator

Udover Sundhedsprofilundersøgelsen for børn og unge gennemfører Odense Kommune også en Ungeprofilundersøgelse blandt unge i alderen 15-30 år, der går på en ungdomsuddannelse i Odense.

I gennemsnit deltager knap 5000 unge årligt. ▶

Hvordan har de unge det? › 8 8% siger, de har det godt eller rigtig godt for tiden i skolen › 9 4% har en ven at tale med, hvis noget går dem på › 9 1% har en voksen at tale med, hvis noget går dem på

▶

WHO’s trivselsindex: Indexet går fra 0 til 100.

Gennemsnittet i befolkningen ligger på 68. › I 20/21-undersøgelsen er andelen af unge, der ligger i den lave ende (0-35) steget fra 7,7% til 10%. Resultatet tyder på, at respondenterne trives dårligt, og der kan være reel risiko for, at respondenterne lider af depression eller langvarig stress. › A ndelen af unge, der ligger i midten (36-50), er steget fra 16% i 19/20 til 18% i 20/21. Resultatet tyder på, at respondenternes trivsel er under gennemsnittet. › A ndelen af unge, der ligger indenfor gennemsnittet (51-100), er faldet fra 76% i 19/20 til 72% i 20/21.

▶

7 Taskforce unge

Selvskade: 10,1% (9,4 % i 19/20) af de unge har selvskadet sig inden for det seneste år.

Anne Mette W. Nielsen, lektor ved Center for Ungdomsforskning CeFU, Aalborg Universitet er medforfatter til bogen ”Når kunst gør en forskel” (2017, Aalborg Universitetsforlag). I bogen undersøger hun sammen med forskningsleder og lektor Niels Ulrik Sørensen (CeFU), hvordan arbejdet med kunst og kultur kan være med til at åbne nye muligheder for unge på kanten af samfundet.

Anne Mette W. Nielsen har i et oplæg for Taskforce Unge peget på nogle tendenser i forhold til unges mistrivsel: ▶

Flere unge mistrives – der er sket en negativ udvikling i trivslen hos et stigende antal unge

▶

Mistrivsel og pres rammer de i forvejen udsatte hårdest – man taler om en polarisering mellem de unge, der trives rigtig godt og dem, der trives rigtig dårligt

▶

En stor gruppe unge trives

Den dårlige trivsel blandt de i forvejen udsatte kan ikke forklares på baggrund af corona, som dog ser ud til at have forstærket de negative tendenser. Ifølge CeFUs forskning er årsagen til mistrivslen en kombination af forskellige strukturelle og kulturelle forandringer, der spiller utilsigtet sammen: ▶

Uddannelsesinstitutioner har i for høj grad fokus på fremdrift

▶

Arbejdsmarkedet forandrer sig til det mere uforudsigelige og konkurrencen øges

▶

Sociale medier i ‘døgndrift’ kalder på opmærksomhed

▶

Unge (og vi (CeFU)) forstår i højere grad udfordringer i ungdomslivet i psykiatriske og diagnostiske termer

8 Taskforce unge

På baggrund af undersøgelsen i ”Når kunst gør en forskel” har Anne Mette W. Nielsen fremsat følgende anbefalinger til policyudviklere – og de har desuden inspireret Taskforce Unges anbefalinger: 1.

Skab bæredygtige økonomiske og lovgivningsmæssige løsninger for alternative arenaer for sociale indsatser. Unge på kanten har ofte haft mange nederlag i det formelle uddannelsessystem og andre institutionaliserede sammenhænge og har brug for alternative løsninger, der kan bidrage til at understøtte deres personlige repertoire og bane vejen for, at de kan finde deres egne (nye) veje ind i uddannelse og beskæftigelse.

2.

Styrk uddannelsers og andre institutioners koblinger til de alternative sociale arenaer, så overgangene ind i og ud af dem understøttes bedst muligt. De alternative sociale arenaer kan bidrage til, at de unge på kanten ændrer perspektiver og kan få nye erfaringer med de mere formelle institutionaliserede sammenhænge.

Læs mere her Læs om Odense Kommunes arbejde med henholdsvis Sundhedsprofilundersøgelsen og Ungeprofilundersøgelsen på: www.odense.dk/borger/familie-boern-og-unge/sundhedsplejen/skoleborn/sundhedsprofil-for-boern-og-unge-i-odense Få adgang til ”Når kunst gør en forskel”: http://aauforlag.dk/Shop/e-boeger/naar-kunst-goer-en-forskel.aspx Få mere viden om Center for Ungdomsforskning og deres publikationer: https://www.cefu.dk/

Øvrige links til relevante publikationer Aalborg Universitet: Ny udsathed i ungdomslivet: 11 forskere om den stigende mistrivsel blandt unge https://vbn.aau.dk/en/publications/ny-udsathed-i-ungdomslivet-11-forskere-om-den-stigende-mistrivsel Aalborg Universitet: Når det er svært at være ung i DK: unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv https://vbn.aau.dk/en/publications/n%C3%A5r-det-er-sv%C3%A6rt-at-v%C3%A6re-ung-i-dk-unges-beretninger-om-mistrivsel Rockwool Fonden: Danskernes mentale sundhed https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2020/11/RFF_Danskernes-mentale-sundhed-2020.pdf Statens Institut for Folkesundhed: Mental sundhed blandt børn og unge i Region Syddanmark https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2021/mental_sundhed_blandt_boern_og_unge_i_region_syddanmark Nordea Fonden: ABC For Mental Sundhed www.abcmentalsundhed.dk Bikubenfonden: Billedkunstens Betydning https://issuu.com/bikubenfonden/docs/kunstens_betydning_indsigtsrapport?fr=sM2M5YjIxNDUzMjc WHO: What is the evidence on the role of the arts in improving health and well-being? https://www.euro.who.int/en/health-topics/health-determinants/behavioural-and-cultural-insights-for-health/ publications/2019/what-is-the-evidence-on-the-role-of-the-arts-in-improving-health-and-well-being-a-scoping-review-2019

9 Taskforce unge

Taskforce Unges anbefalinger.

10 Taskforce unge

Forud for formuleringen af de fem anbefalinger blev taskforcen enige om følgende principper for arbejdet: Kunst og kultur har en værdi i sig selv

Hvilke børn og unge?

Kunst og kultur har en værdi i sig selv. Og kunst og kultur bør skabes på egne præmisser. At kunst- og kulturoplevelser har en række gavnlige effekter på dem, der oplever dem, er kun positivt. Men det er ikke effekterne, der er formålet med kunst og kultur. Kunst og kultur er målet i sig selv

For at kunne arbejde målrettet med anbefalingerne har taskforcen besluttet sig for at indsnævre gruppen af børn og unge til aldersgruppen 13-25 år.

Taskforcen har desuden besluttet, at der er tale om alle unge i den nævnte aldersgruppe. Det vil sige: 1) de unge, der opsøger kunst og kultur af sig selv, 2) de unge, der møder kunst og kultur gennem skole, uddannelse og med deres familie, og 3) de unge, der ikke opsøger eller møder kunst og kultur.

Endelig har taskforcen besluttet, at ungegruppens relation til kunst og kultur i denne sammenhæng både kan være som publikum, deltager, frivillig og udøvende.

Kunst og kultur kan spille en positiv rolle for børn og unges trivsel Det er veldokumenteret, at kunst- og kulturoplevelser har sundhedsfremmende effekter. Det påvirker og stimulerer vores følelser, intellekt, kreativitet og dannelse at opleve kunst. Når vi oplever eller skaber sammen, så øger det følelsen af mening og tilhørsforhold. Det giver derfor god mening at samtænke deltagelse i kulturlivet med øget trivsel for børn og unge.

Et bredere perspektiv end corona Meget tyder på, at corona har forstærket den dårlige trivsel blandt nogle børn og unge – særligt under de perioder hvor elever og studerende har været hjemsendt. Men den dårlige trivsel kan ikke tilskrives corona. Den negative udvikling i børn og unges trivsel har været et problem længe før coronaepidemiens indtog. Derfor er taskforcen enige om, at arbejdet med anbefalingerne skal forstås i et bredere perspektiv end corona.

11 Taskforce unge

Anbefalinger til inspiration Anbefalingerne er først og fremmest tænkt som inspiration til kulturinstitutionerne og til Odense Kommune i forhold til, hvordan man kan arbejde med børn og unges trivsel. Taskforcen opfordrer dog til, at institutionerne og kommunen forpligter sig til at arbejde mere aktivt med koblingen mellem deltagelse i kulturlivet og børn og unges trivsel.

Benyt outreach-strategier

Understøt fællesskaber med rum og rammer

Styrk samarbejdet på tværs af kultur- og uddannelsesorganisationer og tilbud for unge

Afsæt midler til kultur som forebyggelse og sundhedsfremme

Tilvejebring viden om unges kulturforbrug og –behov 12 Taskforce unge

Benyt outreach-strategier Forhold dig til, hvordan du gør dig attraktiv, relevant og tilgængelig over for ungemålgruppen. Vær for eksempel til stede på de platforme – analoge som digitale, som ungemålgruppen anvender. Opsøg, og understøt onlinefællesskaber. Vær aktiv og synlig i de unges nærmiljø og i relation til de tilbud, som de allerede benytter. Sørg for, at din organisation i udtryk, priser og indhold er relevant og attraktiv set fra et ungeperspektiv. Taskforcen anbefaler desuden, at din organisation overvejer, om I vil lave en særlig indsats over for de unge, der ikke selv opsøger kunst og kultur.

Eksempel: CORONAAKTIVISTERNE Coronaaktivisterne var et outreachtiltag, der udsprang af et ønske om at formidle Kunstmuseum Brandts’ udstillinger i en periode med mange restriktioner indendørs. Helt konkret var det en plakat- og bannerworkshop, der mellem to nedlukningsperioder tog udgangspunkt i museets Dea Trier Mørch udstilling “Ind i verden” og ånden fra kunstnerkollektivet Røde Mor. Formålet var at give deltagerne mulighed for at sætte ord på de erkendelser, som er opstået under krisen. Ladcyklen var det fysiske udgangspunkt som, udover transportmiddel fra museet ud i byen, gav synlighed og indeholdt alle de materialer, der skulle bruges. De fleste af de producerede bannere kom op at hænge i museets glasparti, der vender ud mod Amfipladsen.

13 Taskforce unge

Understøt fællesskaber med rum og rammer Giv de unge mulighed for at blive nogen i noget ved at skabe rum og rammer, der understøtter kulturens fællesskaber.

Det kan for eksempel være dét, at unge kan opleve kunst og kultur sammen, at de kan blive en del af et fællesskab for frivillige eller et fællesskab, hvor unge kan udfolde sig kreativt sammen med andre unge eller sammen med kulturinstitutioner.

Taskforcen anbefaler, at din organisation overvejer, hvordan I kan udvikle eller forbedre rammer for at kulturens fællesskaber kan opstå og trives.

Eksempel: MANUSKRIPTUDVIKLING PÅ MEDIEVIDENSKAB Et samarbejde mellem Medievidenskab på SDU, Stjerneskibet og Erhvervskontakten. For godt to år siden blev der lavet et projekt kaldet ”Skrivehi”. Forfatterstuderende fra Skrivekunst og Manuskriptudvikling på SDU fik tilbudt et fælles kontor øverst i Stjerneskibet på havnen. Herudover fik de også tilbud om konsulenthjælp til at afklare, om de ville starte en virksomhed op. Projektet gav de studerende ro til deres arbejde og gjorde, at de fik øje på hinanden. I en efterfølgende evaluering gav de studerende en meget positiv tilbagemelding om deres oplevelse med Skrivehi.

Der blev lavet en mindre undersøgelse til kommunen for at afklare behovet for Skrivehi, som viste sig at eksistere.

Projektet involverede også Mikkel Andersen (uddannet fra Skrivekunst, arbejder ved Kulturmaskinen og har i dag startet projekt Skrivemaskinen, der minder om Skrivehi).

14 Taskforce unge

Styrk samarbejdet på tværs af kultur- og uddannelsesorganisationer og tilbud for unge Opsøg, og indgå tværgående samarbejder mellem kultur- og uddannelsesorganisationer og tilbud for unge for at lave noget virkningsfuldt sammen - også med henblik på at lære af og bruge hinandens metoder og tilgange. Mange unge kan drage nytte af alternative og kreative deltagelses- og udfoldelsesmuligheder i forskellige arenaer. Især steder hvor der som udgangspunkt er klart formaliserede og institutionaliserede deltagelsesformer. Tværgående samarbejde kan skabe disse muligheder. Samtidig kan det give kulturlivet et større ”reach” og øge synligheden blandt unge. Hvis din organisation allerede indgår i sådanne samarbejder, kan I arbejde for at styrke dem. Sørg desuden for at videndele jeres erfaringer med andre organisationer.

Taskforcen anbefaler desuden, at I gør jeres samarbejde forpligtende, hvis I har mulighed for og kapacitet til det.

Eksempel: DEN MAGISKE MUSIKMASKINE Samarbejde mellem Center for Grundskoleforskning, Odense Musikskole, Kulturskolen Esbjerg, seks folkeskoler i Odense Kommune og Esbjerg Kommune, UCL, UC SYD og SDMK. Kulturministeriets pulje ”Grib engagementet” har bevilget penge til projektet ’Den magiske musikmaskine’.

Projektet har fokus på strategisk udvikling af elevsammensætning og undervisningstilbud. Formålet er at etablere et rejsehold af fagprofessionelle, som sammen med skolernes egne lærere og elever skal arbejde med elektronisk musik, komposition og sangskrivning med udgangspunkt i elevernes naturlige musikalitet for at vække deres nysgerrighed og interesse.

15 Taskforce unge

Afsæt midler til kultur som forebyggelse og sundhedsfremme Det er veldokumenteret, at kunst og kultur har forebyggende og sundhedsfremmende effekt. Taskforcen anbefaler Odense Kommune at undersøge, hvordan kernevelfærdsopgaver på tværs af Odense Kommunes forvaltninger kan suppleres ved hjælp af målrettede kulturindsatser. Det anbefales dertil, at kommunen afsætter midler til, at kunst og kultur kan anvendes til formålet.

Eksempel: FOREBYGGELSE GENNEM KUNST Partnerskab mellem Kunstmuseum Brandts og Odense Kommune/SSP Odense. Projektet er opstået på baggrund af et forløb med en gruppe drenge, som blev tilknyttet SSP Odense efter en sigtelse for blandt andet graffiti. De unge havde klare holdninger til og stor interesse for graffiti, og derfor tog SSP Odenses kontakt til Kunstmuseums Brandts med henblik på et muligt samarbejde. En relationsmedarbejder fra SSP og to ansatte fra Kunstmuseum Brandts etablerede herefter et forløb for de unge. Forløbets formål var at styrke de unges kendskab til kunst og derigennem give dem en mulighed for at udtrykke og give sig til kende på nye måder. I forløbet blev de unge udfordret på, om graffiti kunne stå alene som eneste legitime udtryksform. De unge har fortalt, at det har været spændende og anderledes at eksperimentere med andre udtryksformer end graffiti. Der har siden projektets opstart ikke været recidiv hos gruppen i forhold til graffiti.

16 Taskforce unge

Tilvejebring viden om unges kulturforbrug og –behov Viden om unges forbrug, behov og ønsker i forhold til kultur – både i sig selv og i sammenhæng med andre faktorer i ungdomslivet – er en vigtig brik i kvalificeringen af organisationers ungearbejde. Det er taskforcens vurdering, at der er brug for mere viden og et større datagrundlag om unges relation til kultur, sådan som andre emner for eksempel er belyst med grundskole- og ungeprofilundersøgelserne. Bedre viden og datagrundlag skal hjælpe organisationer med at nå ud til og engagere unge på den rigtige måde. Taskforcen anbefaler derfor, at der fra kommunal side iværksættes initiativer, der skal afdække unges kulturforbrug, -behov og ønsker, med henblik på at understøtte organisationernes arbejde.

17 Taskforce unge