Kurser Forår 2024 - Mediernes Efteruddannelse

Page 29

7

tips til aktindsigt Kom i gang med aktindsigt med råd fra to af landets mest erfarne eksperter på området. AF OLUF JØRGENSEN OG NILS MULVAD ILLUSTRATION SIGNE WASSARD

A

ktindsigt er ikke kun for graverjournalister. Redskabet kan sagtens bruges af journalister, der arbejder fra dagtil-dag som en nem måde at lave gode historier på. Du kan søge aktindsigt både lokalt i din kommune og nationalt i styrelser, ministerier, landsretter mv. Som kommunikatør i en organisation kan du også bruge aktindsigt til for eksempel at følge miljøsager, klagesager og lignende. Ved at forberede og formulere din anmodning grundigt fra starten, kan du forbedre dine chancer for at få den nødvendige indsigt. Lovgivningen skal bruges klogt for at få oplysninger frem, som en myndighed gerne vil skjule. Det gælder ikke mindst ved aktindsigt i ministerier.

4. Vær målrettet i din anmodning Din anmodning om aktindsigt

1. Forsøg først uden aktindsigt

6. Anvend miljøoplysningsloven hvor relevant

Før du formelt anmoder om aktindsigt, bør du undersøge, hvor langt du kan komme med offentligt tilgængelige kilder og informationer. Det kan spare tid og gøre din aktindsigt mere målrettet.

2. Overvej nødvendige oplysninger Tænk over, hvilke oplysninger du har brug for til at dokumentere din sag eller dit tema. Den forudgående afklaring vil hjælpe dig med at formulere en præcis anmodning.

3. Forstå myndighedens registrering For at styrke din anmodning, er det vigtigt at forstå, hvor og hvordan relevante oplysninger er registreret hos myndigheden. Du har ret til vejledning hos myndigheden og kan måske få hjælp fra en fortrolig kilde.

skal klart angive et tema, en sag, eller oplysninger. Det vil gøre det nemmere for myndigheden at identificere og fremlægge de efterspurgte dokumenter. Hvis du anmoder om temaindsigt, omfatter dette alle myndighedens sager om det angivne tema for den specificerede periode. Husk at angive både tema og periode i din anmodning.

5. Kræv liste over journaliserede dokumenter Du har ret til at få myndighedens liste over journaliserede dokumenter i en sag. Den kan give dig et overblik over relevante dokumenter og hjælpe dig med at målrette dine yderligere anmodninger.

Hvis dit tema eller sag omfatter oplysninger om miljøet eller forhold, der kan påvirke miljøet, skal du gøre opmærksom på, at miljøoplysningsloven skal anvendes. Denne lov giver bedre muligheder for aktindsigt end offentlighedsloven, specielt i udledninger, og ‘miljø’ skal fortolkes bredt.

7. Aktindsigt skal behandles hurtigt Myndigheden skal træffe afgørelse snarest og som hovedregel inden syv arbejdsdage. Understreg i anmodningen, når du har brug for hurtig aktindsigt. Du kan klage særskilt over langsommelig behandling, hvis en myndighed ikke har færdigbehandlet din anmodning inden 14 arbejdsdage.

KURSER I AKTINDSIGT MM.

Tag på kursus i aktindsigt med Nils Mulvad og Oluf Jørgensen! Se side 5.

MEDIERNESEFTERUDANNELSE.DK FORÅR 2024 | 29


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.