tema / Af/ Freja Fredsted Dumont Foto/ Scanpix/Iris
Selen
tema Hormon balance
- muligt våben mod stofskiftesygdomme Det estimeres, at over en halv million danskere lider af en eller anden form for stofskiftesygdom. Derfor er et dansk forskningsprojekt nu ved at kortlægge, om spormineralet selen kan have en afgørende effekt i behandling af stofskiftesygdomme.
Der er sket en stigning i folk med stofskiftesygdomme i Danmark, men kun cirka halvdelen, er klar over, at de lider af sygdommen. Cirka 20 procent af de, der får behandling, har negative bivirkninger grundet den nuværende medicin. Men her kommer selen ind i billedet, for spormineralet har muligvis flere betydningsfulde roller i forhold til stofskiftet. Med den igangværende nye forskning vil man undersøge, om organisk selen kan være et afgørende tilskud i behandlingen mod stofskiftesygdomme, og om det skal indgå som et fast supplement til behandling mod sygdommene. Samtidigt skal vi ”raske” også spørge os selv: Får vi overhovedet nok selen til forebyggelse af stofskiftesygdomme? Selen modvirker frie radikaler Når man taler om selen i forbindelse med stofskifte, taler man automatisk også om skjoldbruskirtelen. Det er det sted i kroppen, vores stofskiftehormoner dannes og der, hvor der findes den højeste koncentration af selen. Derfor har selen en betydelig indvirkning på netop denne kirtel. Skjoldbruskirtlen sidder på forsiden af halsen og producerer hormoner, der stimulerer cellernes iltoptagelse, hvilket medfører en direkte
28
påvirkning af cellernes energiomsætning, også kaldet stofskiftet. Groft sagt kan man kalde skjoldbruskirtlen for kroppens gaspedal. Skjoldbruskkirtlen producerer to forskellige stofskiftehormoner. T4 er det passive hormon, som indeholder 4 jodatomer, og T3 er det aktive hormon, som indeholder 3 jodatomer. Når stofskiftet skal aktiveres ude i kroppens væv og celler, sørger særlige selenholdige enzymer (deiodinase) for at fjerne et jodatom fra T4, så det omdannes til det aktive T3 – alt efter kroppens behov. Men hvorfor er selen så godt i forhold til skjoldbruskirtlen og stofskiftsygedomme? Skjoldbruskkirtlen gennemstrømmes af omkring fem liter blod i timen, og det betyder, at den udsættes for en del frie radikaler. Infektioner, tobaksrøg, alkohol, medicin og kviksølv er andre kilder til frie radikaler, der i for store mængder kan forårsage celleskader og inflammationer. I denne forbindelse fungerer selenholdige proteiner kaldet GPX´er som kraftige antioxidanter, der beskytter skjoldbruskkirtlen mod frie radikaler og inflammationer. Hvis vi vel at mærke er velforsynet med selen. Derfor vil man i to store danske forsøg nu undersøge, om selen kan være et afgørende tilskud i behandlingen af stofskiftesygdommen.
“I denne forbindelse fungerer selenholdige proteiner kaldet GPX´er som kraftige antioxidanter, der beskytter skjoldbruskkirtlen mod frie radikaler”
Stort dansk forsøg med selen Forsøgene foregår på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital i København, Odense Universitets Hospital og Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Forsøgene har samme design, hvor deltagerne dagligt får 200 mikrogram organisk selen eller placebo (identisk snydemedicin) sammen med deres øvrige medicin i 12 måneder. Der er tale om to forsøg, som strækker sig fra 2014 til 2018. Her vil forskerne undersøge, hvorvidt selen har en positiv effekt på stofskiftet samt de inflammationer, som alle autoimmune lidelser er karakteriseret af. Det ene forsøg, CATALYST, omhandler Hashimotos, der medfører for lavt stofskifte, hvor det andet forsøg, GRASS, omhandler Graves, der medfører for højt stofskifte. Begge stofskiftesygdomme er autoimmune lidelser, hvor immunforsvaret angriber skjoldbruskkirtlen forskellige steder. Ved start og undervejs i forsøget bliver der taget blodprøver og målt for stofskiftehormonerne T3 og T4 samt antistoffer. Patienternes livskvalitet bliver målt ved hjælp af særlige spørgeskemaer. Tilskud med 200 mikrogram selen har tidligere vist en positiv effekt på de inflammationer, der optræder ved Hashimotos sygdom, der giver for lavt stofskifte, samt Graves sygdom,