+ TEMA
KNÆETS OPBYGNING LED-FAKTA Det raske led Et led er en forbindelse mellem to knogler. Knoglernes ender er beklædt med brusk, som udgør leddets glideflader. Rundt om leddet er en ledkapsel, som stabiliserer leddet og forsyner det med ledvæske. Ledvæsken fungerer som smøremiddel og næring. For at kunne bevæge leddet har vi muskulatur rundt om det, og ledbånd som stabiliserer. Bruskoverfladerne er glatte for at give minimal modstand ved bevægelse, og brusken er elastisk og solid for at give støddæmpning og fordele belastningen når leddet belastes. Kan ikke gøre ondt Så vidt man ved, har brusken ingen smerterecep torer og kan derfor ikke gøre ondt (evt. smerter stammer sandsynligvis fra bl.a. slimhinde, ledkapsel, sener og muskler). Ledbrusken indeholder heller ikke nogen blodkar, i stedet kommer næringen til brusken fra den omgivende ledvæske. Brusken kan sammenlignes med en svamp; ved belastning presses væske og affaldsstoffer ud af brusken, og når trykket sænkes, suges ny næring ind i brusken. Det er det der sker når vi bevæger os og belaster vores led, fx ved gang, og det at belaste leddene er således en forudsætning for at brusken har det godt. I et rask led sker en konstant nedbrydning og genopbygning af bruskceller, og der er balance mellem det som bygges op, og det som nedbrydes. Artrose – hvad sker der? Artrose er tidligere udelukkende blevet beskrevet som slitage. Dette er misvisende, blandt andet fordi brusken har behov for belastning for at vedligeholdes og nydannes. Ved artrose opstår en ubalance mellem opbygning og nedbrydning af brusken i leddet, hvor de nedbrydende faktorer er størst. Brusken bliver flosset, tynd og skrøbelig, og kan få sprækker; senere kan den forsvinde helt, så de to knogleender glider direkte på hinanden. Der kan opstå hævelse og øget varme over det påvirkede led. Selv knogler og bløddele (fx muskler) rundt om leddet påvirkes og kan stramme og gøre ondt. Knæ, hofter og fingre er de led der oftest rammes af artrose. Kilder: glaid.dk, ”Basisbehandling af artrose”, Thorstensson og Roos, 2011
36
022019
4
1 3
3
3
3
1 3 3
2
5
5
2
Knæets anatomi fra siden
Knæets anatomi forfra
1. Knæskal, 2. Skinneben, 3. Brusk, 4. Lårbensknogle, 5. Lægben
Patientuddannelse og træning er det centrale omdrejningspunkt i den fysioterapeutiske behandling af artrose. Fysisk aktivitet et nøglepunkt Det store fokus på motion og bevæ gelse skyldes blandt andet at mange patienter med knæ- og hofteartrose ikke overholder de anbefalede ret ningslinjer for fysisk aktivitet, men også at fysisk aktivitet som nævnt kan forebygge og behandle andre kroniske sygdomme. Internationalt anbefales minimum 150 minutters fysisk aktivitet om ugen ved moderat intensitet eller 75 minutter ved høj intensitet for at opnå de generelle sundhedsmæssige effekter, men no get tyder på at mindre – 45 min. per uge – kan være tilstrækkeligt til at fastholde eller forbedre funktionsni veauet blandt voksne med ledsymp tomer fra hofte, knæ eller fod. Lidt fysisk aktivitet er bedre end ingen
ting, og alle bør støttes og motiveres til at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen, også selvom de ikke er i stand til at leve op til de officielle ret ningslinjer.
Træning Specifik træning er den vigtigste be handling fysioterapeuten kan tilbyde en patient med knæ- eller hofteartrose. Solid forskning viser at træning er en effektiv behandling af ledsmerte, og at træning forbedrer patientens funktion. Træning i vand kan specielt i be gyndelsen være et godt og effektivt valg, hvis du har for ondt til at træne på land, men generelt kan man ikke sige at én type træning er mere ef fektiv end en anden, formentlig fordi