Krop+fysik-2024-01

HAR DU (LØBE)STIL?

TEMA

GODT I GANG MED VANDRE-MOTION

6

Få tips fra Althea og Mie

GRAVID PÅ JOB

+

Morten Ankerdal

Blod, sved og tårer for sporten Morten Ankerdal lever for at performe.

Uanset om det er på skærmen som sportsvært eller i fritiden når han kaster sig ud i forskellige sportsgrene.

Ryg

ØVELSER FOR RYGGEN NÅR DET GØR ONDT I RYGGEN AT DYRKE SPORT

+

Undgå faldulykker Tips til din søvn Øvelser for skæve tæer Lækre opskrifter

NR.01 2024 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

PHARMOVITAL

Skånsom behandling af jernmangel Jerntilskud med videnskabeligt dokumenterede fordele Jern bidrager til at mindske træthed • Optages 2-4 gange bedre end traditionelle jerntilskud • Færre gener med lavere dosis

+ LEDER

HAR DU (LØBE)STIL?

TEMA Ryg

6

GODT I GANG MED VANDRE-MOTION Få tips fra Althea og Mie

ØVELSER FOR RYGGEN

GRAVID PÅ JOB

Lun luft og lysegrøn…

NÅR DET GØR ONDT I RYGGEN AT DYRKE SPORT

+

Morten Ankerdal

Blod, sved og tårer for sporten Morten Ankerdal lever for at performe.

Uanset om det er på skærmen som sportsvært eller i fritiden når han kaster sig ud i forskellige sportsgrene.

+

Undgå faldulykker Tips til din søvn Øvelser for skæve tæer Lækre opskrifter

NR.01 2024 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Det er blevet forår, og alt trækker i os for at komme udendørs. De ­spirende buske dufter, luften er mildere, og lyset er tilbage.

Den energi skal vi udnytte. Foråret er et rigtig godt tidspunkt til at starte op med aktiviteter som fx løb, golf, kajak, fodbold og masser af andre udendørs oplevelser.

Noget af det jeg selv inspireres af, er gode personlige historier. Som når Morten Ankerdal fortæller om sit livs altoverskyggende pas­sion – sport – der har kostet blod, sved og tårer, men som har været det hele værd. Eller når håndboldveninderne Althea Reinhardt og Mie Højlund med stor entusiasme fortæller hvordan deres (anden) store passion, vandring, er med til at cementere et enestående venskab, og hjælper dem til at sætte livet i perspektiv og finde balancen mellem at præstere og at turde at fejle og bare være til. Jeg står næsten allerede i outdoorbutikken, klar til naturoplevelser, når jeg læser deres historie. Og lige nu er jo et perfekt tidspunkt at starte op med kortere ture, som kan gøre os begyndere klar til store vandreoplevelser i sommerferien og efteråret. Bliver du lige så inspireret som jeg, er det bare med at ­komme i gang.

Og når du nu er derude på veje og stier, så læg eventuelt mærke til hvordan du selv og alle andre bevæger sig – og læs artiklen på side 30.

Vi har nemlig alle vores helt egen måde at komme frem på, og det ­fænomen kan være rigtig sjovt at udforske.

Foråret byder også på en tiltrængt lejlighed til at gøre noget godt for fødderne. For når vi snart finder sandalerne frem og lukker vores stakkels fødder ud af de stive vintersko og støvler, opdager vi hvor klemte og umyndiggjorte de har været – og måske også hvor skæve og sko­ formede de er blevet. Det er en god motivation for at gøre noget ved ­sagen – og hjælpen finder du på side 36.

God læselyst og inspiration.

Forsidefoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix Udgiver: Mediegruppen, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle, tlf. 7089 0022 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 Art Director: Camilla Riber, Mediegruppen Oplag: 12.700 eksemplarer. ISSN 1397-4963 Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

Tryk: Aller

ANNONCESALG: Frontmedia Kristina Langberg, tlf. 4822 4450 / 2597 4450 Lone Gurlev, tlf. 2179 7440.

Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop+fysik’s politik.

Magasinet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 4 gange årligt.

Magasinet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade.

Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, ­Bækkenbunden, Hovedpine og ­nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader.

MARIANNE NØRUP REDAKTØR

Foråret er et rigtig godt tidspunkt til at starte op med aktiviteter som fx løb, golf, kajak, fodbold og masser af andre udendørs oplevelser.

N VA

EM ÆRK

E

T

S

Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

Tryksag 5041-0806

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.

012024

3

+ INDHOLD

TEMA Ryg

12

NÅR DET GØR ONDT I RYGGEN Vi stiller skarpt på rygsmerter i idræt, og hvad du kan gøre for at modvirke dem.

01 08

25

TRÆN RYGGEN Bevægelse og generel fysisk aktivitet er vigtigt for at holde ryggen velfungerende og så smertefri som muligt, men vil du gå mere effektivt og målrettet til værks, bør du lave specifik træning.

26

ØVELSER

ØVELSER FOR RYGGEN Øvelserne er gavnlige for dig der får smerter når du dyrker sport og motion, eller som gerne vil forebygge.

FOKUS

Foto: TV2

MEGET MERE: 6 +træn dig frisk 14 Vandring giver ro i sjælen 17 4 vaner der kan gøre os lykkelige 18 Fokus: Gravid og på job 22 Luk foråret ind 24 +job 30 Har du (løbe)stil?

32 5 typiske løbetekniske fejl 34 +sport 36 Knyster og skæve tæer 38 5 tips: Når du ikke kan falde i søvn 40 Undgå faldulykkerr 43 +gear 44 Diætisten: Fedmemedicin på recept?

– eller naturlige fødevarer?

Morten Ankerdal Jeg lever og ånder for sporten

46 Opskrifter: Grønne cravings 48 Brevkasse 50 +sund livsstil

Hvor langt vil man gå for sin passion?

For Morten Ankerdal er svaret: Meget langt. Så meget at kroppen samler på skader fra fodbold, håndbold, tennis og badminton, privatlivet har været ofret, og det mentale helbred konstant bliver presset til det yderste for at dække vigtige sportsbegivenheder.

ØVELSER

37

ØVELSER FOR SKÆVE TÆER Sådan forebygger og afhjælper du knyster og skæve tæer

Graviditet

14

18

30

40

46

Vandring giver ro i sjælen

Gravid og på job

Har du (løbe)stil?

Undgå faldulykker

Grønne cravings

4

012024

+ XXXXXXX

A-VITAMIN CREMER BEAUTE PACIFIQUE – din hud vil elske dig!

DANSK HUDPLEJE

BEAUTE-PACIFIQUE.COM 012024

5

+ NYHEDER

træn dig frisk TRÆNING HJÆLPER MENNESKER MED MULTISYGDOM Mennesker med multisygdom følger sjældent anbefalingerne for fysisk aktivitet, på trods af at træning er sikkert og gavner både deres fysiske, psykiske og sociale helbred. Det fremgår af en statusartikel i Ugeskrift for Læger.

Videnskaben viser at træning for mennesker med multisygdom • forbedrer livskvaliteten • forbedrer den fysiske form • reducerer depression • reducerer angst • er sikkert Begrebet multisygdom bruges når samme person har mindst to af følgende sygdomme: knæ- eller hofteartrose, KOL, hjertesvigt, iskæmisk hjertesygdom, forhøjet blodtryk, type 2 diabetes og depression.

Kilde: Ugeskr Læger 2023;185

TIP:

Det kan være ekstra svært at finde overskud til at komme i gang med motion når man har en eller flere sygdomme. Du eller din pårørende kan få hjælp til at træne trygt og effektivt i et af landets mange fysioterapeutiske træningscentre.

Træning kan gøre operation overflødig Akillessenen Patienter med sprængt akillessene opnår lige så godt resultat ved træning som ved operation. Det viser et norsk studie med 554 patienter, der enten fik konservativ behandling (ikke-operation) eller en af to forskellige typer operation.

Forskerne fandt ingen forskel på symptomer, funktionsniveau, livskvalitet eller muskelstyrke mellem de tre grupper et år efter ulykken. Risikoen for en ny overrivning af senen var 5,6 % højere efter konservativ behandling; til gengæld var antallet af nerveskader højere blandt de opererede. *

Knæet To ud af tre patienter der var kandidater til at få et ’nyt knæ’, fravalgte operationen efter simpel hjemmetræning med blot én øvelse, viser et dansk studie med 140 patienter. Deltagerne trænede hjemme i 12 uger med én simpel elastikøvelse. Du kan se øvelsen på https://www.youtube.com/ watch?v=bAXzuWBTjrw. **

Overarmen En armslynge kan give lige så gode resultater som en dyr operation, viser et nyt, omfattende nordisk studie. Der sås endda færre komplikationer hos de ikke-opererede. Studiet involverede 160 patienter med forskudte brud på den øvre del af overarmsknoglen, som er et meget almindeligt brud blandt ældre. En ikke-operativ behandling omfatter brug af en slynge til aflastning af armen samt genoptræning. *** Kilder: Danske Fysioterapeuter, *N Engl J Med, april 2022 , ** Osteoarthritis and Cartilage, April 2022, ***PLOS Medicine, nov. 2023

6

012024

ANNONCE

Dortes syn blev reddet af en hurtig reaktion

+ XXXXXXX

Nethindeløsning kan føre til blindhed, hvis det ikke behandles i tide.

Dorte Giandrup gik til den lokale optiker hos Louis Nielsen, da hun mærkede små tegn på, at noget var galt. Det reddede hendes syn - Jeg troede virkelig ikke, at det, jeg oplevede med synet, var tegn på noget alvorligt, men for en sikkerheds skyld fik jeg det tjekket. Det er jeg ovenud lykkelig for i dag.

Dorte Giandrup på 69 år tænker tilbage på den dag i sommeren 2023, hvor hun traf et valg, som formentligt reddede synet på hendes ene øje.

- Jeg havde nogle små pletter for øjet, ligesom små fluer og nogle lysglimt. Det var ikke meget, men nok til, at jeg lagde mærke til dem, fortæller Dorte Giandrup.

Derfor søgte hun hjælp hos den lokale Louis Nielsen, da hun kom forbi butikken i gågaden i Viborg.

- Jeg gik ind for at få det tjekket, for de har før været søde til at hjælpe mig, fortæller hun.

Afslørende billede Det var en travl sommerdag, husker chefoptiker Marck Solholt, som er medejer af Louis Nielsen i Viborg. Han tog imod Dorte. Trods en pakket kalender satte han tid af til at undersøge hendes syn.

- Med de symptomer, hun beskrev, vidste jeg, at hun skulle undersøges nærmere med det sundhedstjek, som hører til en synstest.

Her tager vi blandt andet et billede af øjets nethinde, siger han.

LOUIS NIELSEN Chefoptiker hos Louis Nielsen i Viborg Marck Solholt undersøgte Dorte Giandrups syn med butikkens professionelle udstyr. På billederne af nethinden i det ene øje kunne han se en sort skygge. Den viste sig at være tegn på nethindeløsning.

Billedet af Dortes nethinde afslørede, at den ikke så ud, som den burde: - På billedet af Dortes ene øje kunne vi helt tydeligt se, at noget var galt med nethinden. Derfor ringede jeg til en øjenlæge fra vores unikke øjenlægenetværk, som med det samme også kiggede på billederne, fortæller Marck Solholt.

Opereret næste dag Øjenlægen var ikke i tvivl – billederne afslø-

VÆRD AT VIDE • Louis Nielsens optikere anbefaler, at du får undersøgt synet ved en synstest med sundhedstjek hvert andet år, da synet udvikler sig hele livet.

• Ved pludselige og vedvarende gener i øjnene bør du opsøge optiker eller øjenlæge.

• Optikere hos Louis Nielsen undersøger dit syn med professionelt udstyr og konsulterer Louis Nielsens unikke netværk med 12 danske øjenlæger, hvis de mistænker, at noget er galt. Herefter bliver du om nødvendigt henvist til øjenlæge, og i akutte tilfælde sker det hurtigst muligt.

rede en nethindeløsning i Dortes øje. En tilstand, som ubehandlet i værste fald kan betyde, at synet mistes helt på øjet.

- Øjenlægen fra øjenlægenetværket sørgede for, at jeg fik en tid på Øjenafdelingen på Gødstrup Sygehus og blev opereret dagen efter. Han fortalte, hvad han så på billederne, og hvorfor jeg skulle hurtigt på hospitalet. Det var trygt i en ellers utryg situation, fortæller Dorte Giandrup.

Nethindeløsningen havde ikke påvirket Dortes centrale syn, og en operation fik den stoppet i tide. I dag har hun 100 procent syn på øjet. Det resultat er chefoptiker Marck Solholt meget lettet over.

- Vi ser af og til kunder, som ikke når at få behandling i tide. Det, at Dorte reagerede, at vi fik hende undersøgt hurtigt, og at hun kom hurtigt videre i sundhedsvæsenet, reddede hendes syn, siger Marck Solholt.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

012024

7

+ INTERVIEW tekst Kristine Buske, journalist foto Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

MORTEN ANKERDAL

Blod, sved og tårer for sporten Hvor langt vil man gå for sin passion? For Morten Ankerdal er svaret: Meget langt. Han lever og ånder for sporten. Så meget at kroppen samler på skader fra fodbold, håndbold, tennis og badminton, privatlivet har været ofret, og det mentale helbred konstant bliver presset til det yderste for at dække vigtige sportsbegivenheder.

8

012024

+ INTERVIEW

E

Jeg arbejder i en performancekultur, hvor du hele tiden kan gøre det bedre end du gjorde sidste gang.

t liv drevet af sport. Det har altid været sportsjournalist Morten Ankerdals største drøm. Men hans forestilling om hvordan det liv skulle udfolde sig, har ændret sig. Som barn gik han til fem sportsgrene på én gang. Han var god til badminton og fodbold. Tennis og håndbold var han heller ikke helt dum til. Og bordtennis var også meget sjovt. Det der med at fokusere på én ting faldt ikke helt naturligt. Men hvis han skulle blive professionel sportsmand, vidste han at det krævede dedikation til én sport. I hjemklubben Brøndby blev han tvunget til at vælge, og det blev badminton.

Morten Ankerdal nåede dog aldrig helt i mål og måtte søge andre veje. På sidelinjen stod Mortens far. Han havde også valgt sport som karrierevalg - men på den anden side af banen. Han var nemlig sportsjournalist. Alligevel var det ikke noget som inspirerede Morten. Som alle andre unge skulle han ikke være som sin far, og han søgte i stedet ind på jurastudiet, indtil han også måtte kaste håndklædet i ringen her. For han trivedes aldrig i det.

– Jeg er opdraget til at gøre ting færdig, så det var et stort nederlag for mig og et knæk på selvtilliden, fortæller han.

Nysgerrigheden flyder i årerne Morten prøvede igen nye udfordringer og rejste til Val Thorens som skiguide. En uge efter stod han som leder og havde ansvar for 2.000 gæster. ”Dit liv, Morten, skal handle om mennesker,” tænkte han. Han søgte ind på journalisthøjskolen, men blev ikke optaget, og guideeventyret måtte fortsætte. I foråret 1998 opstod en ny mulighed. En chance, der omsider satte kursen for fremtiden. TV2 TekstTV manglede en journalist på sporten til en tre måneders ansættelse. Tre måneder som ændrede alt. Pludselig var Morten en del af en

012024

9

+ INTERVIEW

MORTEN ANKERDAL • 50 år og født i Brøndby

Foto: TV2

Når jeg dækker mesterskaber, er arbejdspresset så stort at jeg ikke får sovet ret meget, og så forsøger jeg at presse en times træning ind hver dag, så jeg kan holde mig kørende.

• Autodidakt journalist og studievært med primær fokus på sport.

• Har siden starten af sin karriere i 1998 været ansat ved TV2, bortset fra en enkelt afstikker som vært på DR1’s Aftenshowet i 2011.

• Vært på en lang række store sports­ begivenheder, årskavalkader og Knæk Cancer shows.

• Dækker i sommeren 2024 EM i fodbold og OL i Paris.

r­ edaktion bestående af andre nysgerrige hoveder med samme passion for sport som han selv.

– I mit barndomshjem kom der fem aviser ind ad døren hver dag, og der var jævnligt tyske journalister der ringede til min far. Det var et helt særligt miljø at vokse op i, og da jeg sad blandt de andre journalister, gik det op for mig, hvor meget den nysgerrighed på verden lå dybt i mig, siger Morten.

Grib chancen og tag konsekvensen

Jeg er en klassisk sportsnørd, som har slidt min krop op i 50 år. Jeg har været nådesløs, men det har været det hele værd, fordi jeg har elsket det.

10

012024

Halvandet år senere blev Morten ansat som journalist på TV2 Sporten. Han knoklede så meget at arbejdet fortsatte om natten i hans drømme.

– Jeg opgav alt omkring mig. Jeg ville bare det her hundrede procent.

Morten boede i København, men TV2 lå i Odense, så han mistede sin daværende kæreste, og badminton rykkede også ned i anden række. I 2001 tog han et helt særligt fravalg, da hans søster blev gift.

Samme dag som brylluppet var der semifinale i en badmintonturnering, som han med kort varsel havde fået mulighed for

at kommentere. Kampen skulle slutte 15:50 i Farum, og vielsen startede 16:00 i Gladsaxe. I forvejen et optimistisk sats.

Kampen endte med at gå en time over tid, og Morten måtte troppe op senere til festen, uden at have set sin søster sige ja til sin mand.

– Jeg var toastmaster, så det var ikke en fed følelse. Det gav dårlig stemning i familien fordi jeg i situationen ikke fortrød mit valg. Fordi jeg ikke havde journalistuddannelsen, mente jeg at jeg skulle gribe de chancer der kom. I dag er jeg ked af det valg, fortæller han.

Mortens børn, Emilie på 19 år og Mikkel på 17 år, har også mærket at have en far med en travl karriere.

– Jeg har været nødt til at tilsidesætte mange fødselsdage. Der er mange oplevelser jeg ikke har fået, som andre forældre får. At være sportsjournalist er hårdt for privatlivet, vi arbejder når andre har fri, siger han.

Men det hårde arbejde har betalt sig.

2008 blev Mortens gennembrud. Her vandt det danske herrelandshold for første gang EM i håndbold.

+ INTERVIEW

– Jeg kan ikke tage ansvar for den sejr, men alligevel bliver jeg kædet sammen med det, og det har siden defineret mig som studievært, siger han.

Nådesløs sportsnørd Selvom karrieren har betydet at Morten Ankerdals egne sportspræstationer måtte nedprioriteres, er de ikke lagt helt på hylden. Langt fra.

– Jeg er en klassisk sportsnørd, som har slidt min krop op i 50 år. Jeg har været nådesløs, men det har været det værd, fordi jeg har elsket det. Jeg er en af de der midaldrende mænd som spiller padel­ tennis, selvom min krop i virkeligheden ikke kan holde til det. Håndboldlandsholdets fysioterapeut ryster på hovedet ad mig over det, griner han.

Golf, styrketræning og cykling er også en del af hverdagen. Cyklingen begyndte han på i 2013 efter anbefaling fra en fysioterapeut, fordi antallet af skader havde hobet sig op.

– Cykling er den eneste sportsgren hvor jeg kan presse mig selv uden at få mén af det. Hvis jeg kørte mig selv helt ud på samme måde på et løbebånd, ville jeg have ondt en hel uge efter, fortæller Morten.

Cykling er den eneste sportsgren hvor jeg kan presse mig selv uden at få mén af det.

– Når jeg er hjemme, er det nemt at få passet min træning, men på farten er det svært. Når jeg dækker mesterskaber, er arbejdspresset så stort at jeg ikke får sovet ret meget, og så forsøger jeg at presse en times træning ind hver dag, så jeg kan holde mig kørende, siger han.

Morten tænker også en del over hvad han putter i munden. Det høje aktivitetsniveau har betydet at han altid har kunnet spise hvad han ville, uden det kunne ses på kroppen. Men i dag har han fået konstateret colitis ulcerose – en betændelsestilstand i tyktarmen, som betyder at for stort indtag af sukker, mælke­produkter, hvidt brød, alkohol og rødt kød fører til ubehag, mavesmerter og træthed.

– Jeg har svært ved at slippe rødvin og rødt kød, for det kan jeg rigtig godt lide.

Men jeg spiser for eksempel fermenteret havre, som er med til at genoprette tarmfloraen, og min kone er god til at putte mange grøntsager i maden, siger han.

Det er bare sådan jeg er Det er tydeligt at både Mortens karriere og privatliv bærer præg af en mand som kan lide at performe. Da han bliver spurgt til det, lyder der en lille anerkendende klukken.

– Jeg tænker ikke over det, det er bare sådan jeg er.

– Jeg kan godt lide pres og trives i det.

Jeg arbejder i en performancekultur, hvor du hele tiden kan gøre det bedre end du gjorde sidste gang. Når jeg dækker håndboldkampe, siger min kone at jeg ikke er kontaktbar. Jeg tror det er en koncentrationsboble jeg går ind i, hvor jeg sørger for at have styr på alle elementer. For når jeg har det, kan jeg både gå til højre, venstre og freestyle uden at blive væltet ud af kurs.

Skavankerne Morten Ankerdal er opereret i menisken i begge knæ, har bruskskader i knæene og har ødelagt et ledbånd. Det hele som resultat af de dedikerede år med badminton og tennis. Det ødelagte ledbånd spillede han dengang videre på og har efterhånden vrikket rundt så mange gange, at mobiliteten i ankelleddene er dårlig.

– Min kone er nok lidt træt af at jeg render til behandling hele tiden. Jeg har været til mange fysioterapeuter, lyder det med et glimt i øjet.

Gennem sine mange behandlings­ forløb har han blandt andet fået elastikog vippebrætsøvelser med fokus på balance og mobilitet. Han har også styrkeøvelser i det lokale fitnesscenter til den store lårmuskel, så den kan aflaste de svækkede knæ. Core, ryg og skuldre er også i fokus i træningen – blandt andet fordi Morten har nogle lændehvirvler som sidder tæt.

Foto: Privat

Morten Ankerdal er opereret i menisken i begge knæ, har bruskskader i knæene og har ødelagt et ledbånd. Desuden har han en lidt bøvlet ryg – så der er god grund til at træne, og det gør han flittigt.

012024

11

+ TEMA tekst Kristine Buske, journalist foto AdobeStock

NÅR DET GØR ONDT I RYGGEN AT DYRKE SPORT

TEMA Ryg

Træning er godt mod rygsmerter. Det ved vi. Men faktisk kan for meget træning også være en medvirkende faktor til ondt i ryggen. Vi stiller skarpt på rygsmerter i idræt, og hvad du kan gøre for at modvirke dem.

KILDE: MIKKEL AMMENTORP PEDERSEN

Certificeret kliniker i sportsfysioterapi og arbejder som sportsfysioterapeut hos FysioDanmark/ Fysiq Tårnby og som konsulent hos en række idrætsklubber.

Mikkel er desuden underviser hos Dansk Selskab for SportsFysioterapi.

12

012024

I

både eliteidræt og sport generelt er rygsmerter vidt udbredt. Faktisk vurderer man at omkring 30 % af alle eliteidrætsudøvere oplever rygproblemer på et tidspunkt i deres karriere. Samtidig er ryggen involveret i 10 % af alle sygemeldinger til OL. Det fortæller Mikkel Ammentorp Pedersen, der er certificeret kliniker i sportsfysioterapi og arbejder som sportsfysioterapeut hos FysioDanmark Tårnby og som konsulent hos en række idrætsklubber.

– Problemer med ryggen ses især inden for basketball, fodbold, gymnastik, ishockey, tennis og håndbold. Det karakterisktiske ved idrætsryggen er at symptomerne udløses ved idræt. Nogle gange påvirker smerterne kun idrætten, i andre tilfælde er hverdagen også påvirket – det varierer meget hvor ofte og hvor meget folk har ondt, siger han.

kontrol eller nedsat styrke og udholdenhed, fortæller Mikkel Ammentorp Pedersen.

Som ved de fleste smerter kan både for meget og for lidt træning føre til ondt i ryggen. Derfor er det også vigtigt at man i forbindelse med rygundersøgelsen ser på såvel teknik som træningsmængde og -intensitet for at komme symptomerne til livs.

– Det er svært at balancere træningsmængden, fordi det altid er individuelt. Nogle kan klare større træningsmængder og udsving end andre. Derfor er det vigtigt at lægge en personlig træningsplan baseret på en grundig undersøgelse, forklarer Mikkel Ammentorp Pedersen.

Omvendt kontorryg

Træningsdoseringen er afgørende

De fleste kender nok kontorryggen, hvor man falder sammen og får en mere krum holdning.

Idrætsudøvere bevæger sig typisk i den modsatte bevægeretning, hvor ryggen bøjer bagover, og samtidig er rotation en hyppig bevægelse i de fleste idrætsgrene. Og det er netop bagoverbøjninger og drejebevægelser som typisk udløser smerter hos de aktive.

– I rygundersøgelsen kigger vi som sportsfysioterapeuter blandt andet på om du har nedsat bevægelse ét sted og derfor kompenserer andre steder med øget bevægelighed, og på om der er områder hvor du har dårlig

Ofte handler det ikke om hvor meget idræt du dyrker, men vejen dertil. Det er når du pludselig øger træningsmængden, at du skal være opmærksom. Det kan fx være når du skal lære en ny teknik, et nyt kast, et nyt golfslag, et nyt spring eller bevæge dig hurtigere eller længere.

– Der er skrevet flere forskningsartikler om blandt andet tennisspillere, hvor man kan se at hvis man fx skal forbedre sin serv – noget som er meget stressprovokerende for ryggen – skal man i samme periode ikke også træne fx baghånd, som stresser det samme område.

+ TEMA

Den viden kan man overføre til andre sportsgrene, siger fysioterapeuten.

Som idrætsudøver kan du selvfølgelig ikke undgå perioder med stigning i træningsvolumen, intensitet eller nye bevægelser. Men du kan forebygge skader gennem en god træningsplanlægning og specifik mave- og rygtræning.

– Jo stærkere og mere velkoordineret du er i din mave- og rygmuskulatur, jo større sandsynlighed er der for at kunne holde den rette position i kroppen og opretholde en god og jævn bevægelse. Restitution er også vigtigt for at modvirke skader, og her er søvn og kost lette point at få, som giver kroppen flere ressourcer til at restituere, forklarer han.

Scanning forvirrer mere end det gavner Når det kommer til smerter fra ryggen, er det ofte svært at sige hvilken struktur de kommer fra. Bedst beskrevet er spondylolistese - fremadglidning af en ryghvirvel – der provokeres ved bagoverbøjninger, som ofte ses ved idræt.

Mange udøvere med rygsmerter vil gerne finde et ’bevis’ på årsagen til smerterne, og derfor ønsker de at få scannet ryggen. Men ifølge Mikkel Ammentorp Pedersen kan billeddiagnostik i nogle tilfælde skade mere end det gavner.

– Ofte kan man finde ­noget på en scanning, som ikke betyder noget, og som er irrelevant for symptomerne i ryggen, og det kan derfor give et forkert fokus og være tidsfor­ dyrende. En scanning kan være aktuel hvis man har mistanke om en alvorlig tilstand eller sygdom, eller hvis der ikke er opnået bedring på trods af relevant behandling og træningskorrektion.

De fleste får det bedre Hvis rygsmerterne har meldt deres ankomst, er der heldigvis råd for det. Behandlingen er ikke meget anderledes end for andre rygpatienter: Forbliv aktiv, men skru ned for den aktivitet som udløser symptomerne, så smerten reduceres eller ikke forværres.

GODE RÅD Hvis du oplever smerter som er udløst af idræt, og som er stærke eller ikke går hurtigt i sig selv, er det vigtigt at gøre noget: Kontakt egen læge eller sports­ fysioterapeut (www.sportsfysioterapi. dk/find-en-sportsfysioterapeut) for at få en grundig undersøgelse samt udelukke alvorlig sygdom.

Bevar et aktivitetsniveau som ikke forværrer eller vedligeholder symptomerne. Der er sjældent grund til at være inaktiv – tværtimod.

Opstart et superviseret genop­ træningsforløb hvor du får hjælp til trænings­øvelser og programlægning.

– Der er intet belæg for at ligge på sofaen. Mange begår den fejl at de har lavet noget uhensigtsmæssigt i deres træning, der medfører smerter, og så holder de en pause og går bagefter tilbage og gør det samme igen. Løberen siger måske: ”Jeg kan ikke løbe lige nu pga. rygsmerter” Der kan mit svar være ”Jo du kan, du kan bare ikke løbe lige så hurtigt og lige så langt lige nu.” Det gælder om at finde frem til hvad der trigger smerten, hvor du er stærk henholdsvis svag, og at korrigere de uhensigtsmæssige bevægestrategier, siger Mikkel Ammentorp Pedersen og tilføjer: – Det er min erfaring at det er meget få der ikke kommer i mål med behandlingen og dermed fuldt retur til deres idræt.

Smerter i ryggen ved idræt har som udgangspunkt en god prognose, men det er altid en god ide at forebygge, og det kan gøres gennem simple øvelser der styrker og mobiliserer.

Se eksempler på rygøvelser på side 26-29.

012024

13

+ MOTION tekst Marianne Nørup foto Mie Højlund og Althea Reinhardt

HÅNDBOLDKVINDER PÅ UDEBANE

Vandring giver ro i sjælen Althea Reinhardt og Mie Højlund er vant til en hverdag præget af taktik, træning og trygge rammer når de spiller for landsholdet og Odense Håndbold. Men når de har brug for at koble af, tager de på vandring ud i naturen og langt væk fra den travle hverdag.

D

e fleste danskere kender Althea Reinhardt og Mie Højlund som to af Danmarks bedste kvindelige håndboldspillere.

27-årige Althea som klippen på målet og 26-årige Mie som stærk bagspiller. Men de færreste kender nok til en anden kæmpestor passion hos de to unge kvinder. De elsker nemlig at vandre.

De to mødte hinanden på ungdomslandsholdet, og venskabet tog for alvor fart da de i henholdsvis 2016 og 2017 skrev kontrakt med Odense Håndbold, hvor de stadig spiller. Det meget tætte venskab har båret dem gennem op- og nedture, og faktisk var det netop en spontan idé i kølvandet på skuffelsen over en tabt håndboldkamp der satte gang i de to håndboldspilleres vandrelyst for snart fem år siden.

Frustrationen og ærgrelsen var altoverskyggende, og de to veninder sov sammen den nat. De kunne ikke overskue at de næste dag skulle møde folk der ville spørge ind til kampen. Og så kom ideen midt i mørket. En vandretur. En flugt fra håndbolden og de negative tanker som hovederne var fyldt af.

Valget faldt på Skåneleden i Sverige – tæt nok på til at tage af sted med så kort varsel, og langt nok væk til netop at få ro.

Klokken 5 om natten blev alarmen sat, så de to veninder kunne stå nede i vandre­ butikken når den åbnede klokken 10.00.

Soveposer, liggeunderlag, rygsække, frysetørret mad, spork, kedel og gasdåse blev bippet ind ved kassen. Ekspedienten anbefalede at købe en presenning, som senere viste sig nyttig.

– Der gik ikke engang 12 timer fra vi fik idéen, til vi sad i bilen på vej mod Sverige, fortæller Althea.

Man møder søde mennesker på sin vej, og der er en form for samhørighed.

Starten på en passion

Efter 21 ligakampe i træk for Odense Håndbold endte semifinalen om det danske mesterskab nemlig med et nederlag.

14

012024

Turen til Sverige blev en ilddåb, og Mie og Althea blev hurtigt glade for at de lyttede til ekspedientens råd om en presenning.

Efter første dags vandring var alle over­ natningssteder og sheltere bookede, og de måtte slå lejr på en strand ved hjælp af presenning og snore.

OM BOGEN ’MIE OG ALTHEA PÅ UDEBANE Fra taktik til tårnhøje tinder’, forlaget HISTORIA, 2023 Du kan besøge Mie og Altheas vandre-site på Mithea.dk

– Vi gled ned i hinanden hele tiden, og der var minus 5-6 grader om natten. Vi var bange, for vi havde aldrig sovet ude før, og tankerne var i panik hele natten, fortæller Mie.

+ MOTION

Althea og Mie lever af at spille håndbold. Derfor må de på de længere ture, ud over at sørge for overnatningssteder mv., også planlægge efter hvor der er fitnesscentre, og desuden lave deres personlige øvelser undervejs på turen.

Det er langt fra alle der nyder at sove på et tyndt liggeunderlag, lugte af røg fra et bål, gå flere kilometer eller være beskidt på tredjedagen – men det er nu alligevel noget af det der udgør vores største højdepunkter sammen.

Althea (th.) er frygtløs i målet. Men også på stierne. Det er altid hende der bevæger sig tættest på kanterne når håndboldveninderne går på højderygge. Heldigvis har hun sin mindre dristige rejsemakker med til at holde snor i hende.

Men de kom gennem natten, holdt ud – og det blev til 57 kilometer og to overnatninger inden Mie og Althea tog turen tilbage hjem til Fyn.

– Det var helt fantastisk at komme væk fra presset derhjemme. Man møder søde mennesker på sin vej, og der er en form for samhørighed. Vi blev 012024

15

+ MOTION

KOM I GANG MED VANDRING:

1 2 3

Mie og Altheas gode råd til begyndere

Husk altid ordentligt fodtøj og et par gode vandresokker.

Pak let og klogt. Jo mindre din taske vejer, jo bedre føles det.

Du behøver ikke købe alt dyrt vandreudstyr til at starte med – man kan sagtens opgradere hen ad vejen. Vi købte fx et billigere liggeunderlag og går i vores træningsbukser i stedet for et par vandrebukser.

4 5 6 7

Undersøg ruten på forhånd, så du ved hvor der er shelters- og teltpladser, toiletter, drikkevand, og hvordan du kommer til og fra ruten.

Pak snacks! Det er altid lækkert med en lille energibar, banan, ­nødder eller andet når man har brug for lidt energi.

Det var helt fantastisk at komme væk fra presset derhjemme. udfordret mentalt, men udfordringerne var med til at styrke os og tænke i kreative løsninger, siger Althea.

Oplevelsen var så god at turen blev starten på mange flere vandreture. Pigerne har siden vandret i blandt andet Østrig og Norge, hvor de har oplevet overdådig natur, set ørne og elge, taget afstikkere i kajak og på hesteryg og har udfordret krop og sind. De fortæller enstemmigt at deres ture skubber til en personlig udvikling, hvor de blandt andet tager livtag med præstation, sammenlignings­ kultur, perfektion og retten til – og gevinsten ved – at lave fejl.

Passionen er blevet så stor at de i oktober sidste år udgav en bog, hvor de generøst deler ud af deres vandre-erfaringer og giver tips og tricks til overnatning, vandreruter, pakkeliste, budget mm. Deres håb er at de kan inspirere andre – ikke mindst unge mennesker – til at udforske naturen og efterlade pres og forventninger derhjemme.

16

012024

Husk: Der er KÆMPE forskel på at gå 20 km på flad vej i Danmark – og at gå i Alperne eller andet kuperet terræn.

Start roligt op. Selvom vi er i rigtig god grundform, blev vi (meget!) ømme og kom til at gå for lange ture da vi var begyndere. Kroppen skal vænnes til den nye aktivitet.

8 9

Find gerne en vandre-kammerat. Vandreture er perfekte til at ­komme tæt på hinanden og få vendt stort og småt.

Kast dig ud i det – du skal nok lære en masse hen ad vejen.

TYPISKE BEGYNDERFEJL En af de største fejl vi lavede på vores første vandretur, var ikke at have styr på overnatning selvom vi ikke havde telt med. Vi anbefaler derfor kraftigt at hvis du ikke har telt med, så husk for en sikkerheds skyld en presenning du kan sove under – eller hav 100 % styr på overnatning.

En anden fejl er ikke at have gået i sine vandresko inden man tager på en længere tur. Derfor: Gå altid dine vandresko til!

Desuden pakkede vi alt for meget – en typisk begynderfejl!

Prøv at begrænse dig så meget som muligt – du vil takke dig selv i løbet af turen!

4

tekst Marianne Nørup foto Shutterstock

+ LIVSKVALITET + XXXXXXX

VANER DER KAN GØRE OS LYKKELIGE

Hvad gør dig lykkelig? Svaret er naturligvis individuelt, men der er faktisk en række faktorer som ser ud til at gælde mere universelt. Se her hvad forskningen har vist om hvad der gør os lykkelige. Alle fire punkter er vaner du selv har indflydelse på.

1 PRIORITÉR DIN SOCIALE OMGANGSKREDS Lykkeforskning viser at sociale netværk er vigtige for vores velvære og livsglæde.

At tilbringe tid i selskab med venner og familie øger vores lykkekonto, både på kort og lang sigt. Det kan fx være at tage sig tid til at snakke med, lytte til, dele ting med og have det sjovt med venner og familie.

4

3

BEVÆG DIG Regelmæssig fysik aktivitet og motion scorer højt på listen over lykkebringende aktiviteter, viser undersøgelser gang på gang.

Især moderat og højintens træning forbindes med en højere lykkefølelse.

Ved moderat fysisk aktivitet er du lettere forpustet, men kan tale med andre. Ved højintens motion er du så forpustet at du har svært ved at føre en samtale.

2

TILBRING TID SAMMEN MED KÆLEDYR Kæledyr (primært hunde) kan give gevinster der fører til sundhed og lykke, viser studier. Ikke bare fordi de er godt selskab og får deres ejere mere ud at gå, men også fordi de muligvis kan nedsætte forekomsten af depression og angst, og hjælper med at øge vores følelse af lykke og selvtillid.

VÆR TAKNEMMELIG Et optimistisk tankesæt og det at udvise taknemmelighed kan være et værn mod negative følelser og kan øge lykkefølelsen, viser studier.

Det handler fx om at være glad for det du har, eller opliste de ting du er taknemmelig for i løbet af dagen – fx ved hver aften at skrive tre ting ned som er gået godt, og som du er glad for. Du kan selvfølgelig også udøve taknemmelighed mere direkte ved at takke folk mere.

Kilde: Lowri Dowthwaite-Walsh: ‘Four habits of happy people – as recommended by a psychologist’, The Conversation, februar, 2023.

Lowri Dowthwaite-Walsh er Senior Lektor i Psychological Interventions på University of Central Lancashire

012024

17

+ JOB tekst Marianne Nørup, journalist foto ATP, Shutterstock

GRAVID OG PÅ JOB FOKUS

Mange gravide sygemeldes under graviditeten eller er nervøse for om jobbet har en uheldig indvirkning på deres graviditet. Ofte skyldes det usikkerhed og manglende viden, mener en fysioterapeut, som med succes har startet træning for gravide på en stor arbejdsplads.

R

olig musik fylder det aflange kælderlokale, hvor fire kvinder står på ét ben, mens de efterligner fysioterapeut Charlotte Bowall Hovgaards bevægelser og laver cirkler med det løftede ben.

Ser man bort fra deres lidt særprægede positurer, ligner de det de er – helt almindelige medarbejdere som lige er mødt ind på arbejde. Bortset fra at fire maver af forskellige størrelser stikker frem under arbejdstøjet.

Frederikke, Sarah, Ida og Tina krummer sig, strækker sig bagover, drejer og balancerer. Klokken er 8.18, og træningen for gravide medarbejdere hos ATP i Allerød er i gang.

Mange gravide sygemeldes Her i de gravides fællesskab tæller man i uger og dage. ’13+1 uger’ eller ’22+3 uger’, hører man kvinderne sige til hinanden. Forventning og glæde er heldigvis en typisk 18

012024

følgesvend til en graviditet – men det samme kan bekymringer også være. Og sidstnævnte kan være en af grundene til at mange danske kvinder sygemeldes i løbet af deres graviditet, mener Chalotte Hovgaard.

Der findes ingen opdaterede tal, men den seneste opgørelse, som er fra 2010, har vist at to ud af tre gravide ender med at blive langtidssygemeldt, og at gravide kvinder i gennemsnit havde 48 sygefraværsdage. Blandt de mest almindelige sygemeldinger er lænde-bækkensmerter, plukveer og kvalme.

Graviditet er da også en kæmpe belastning for kroppen, og derfor reagerer den anderledes end man er vant til, forklarer fysioterapeuten.

– Lettere smerter og ømhed er helt normalt, og det er vigtigt at vide at det som regel er helt ufarligt, og at langt fra alle

graviditet

smerter i lænd og bækken er ’bækkenløsning’, som er et fænomen jeg oplever at de gravide er meget nervøse for at få, fortæller Charlotte, som mener at en af hendes vigtigste opgaver er at hjælpe de gravide med at kunne ”sortere i smerterne”.

Træning styrker Kvinderne stiller sig på alle fire, så de runde maver vender ned mod måtterne under dem. De drejer, bøjer og svajer rygsøjlen.

Træningen skal gøre de gravide stærkere, mere udholdende og stabile, men varieret bevægelse skaber også tryghed og opbygger en kropsbevidsthed, som er yderst gavnlig, både under graviditet og fødsel og når de har født, påpeger Charlotte Hovgaard.

– Når man er gravid, ændrer kroppen sig på mange måder. Blandt andet flytter kroppens tyngdepunkt sig, hvilket typisk fører til

+ JOB

at den gravide ændrer holdning – hun læner sig måske lidt bagud for at modvirke tyngden af den voksende mave, og det gør så at hun svajer mere i lænden end ellers. Samtidig kan de spændinger i nakke, skuldre eller ryg, som man måske har haft i forvejen, forværres, og man kan komme til at vralte. Vralten sker typisk fordi man, på grund af den ændrede vægtfordeling, ’glemmer’ at bruge ballerne, forklarer fysioterapeuten.

De graviditets- og hormonrelaterede ændringer i kroppen kan desuden i sig selv give ømhed og/eller smerter omkring bækken og lænd, og alt det kan, sammen med kendte symptomer som kvalme, træthed mv., få indflydelse på kvindens jobfunktion, alt efter hvad hun laver. Statistikker peger på at kvinder med fysisk krævende jobs har størst sygefravær under graviditeten, men også kvinder med administrativt arbejde bon’er ud i sygefraværsstatistikkerne.

Netop de stillesiddende kontorarbejdere er der langt flest af hos ATP. Her går tilretningen af arbejdsforholdene for de gravide typisk ud på at indrette kontorarbejdspladsen hensigtsmæssigt og sørge for variation, pauser og almen rådgivning.

Besøg en af vores forhandlere og spar 10% på vores Cantate stole

Jeg har virkelig fået meget ud af det, og har - formentlig grundet gravidtræning - ikke haft nogle gener hverken i ryg, lænd eller bækken siden jeg begyndte med træningen i september.

Frederikke Friis Olsen, juridisk konsulent hos ATP og på barsel

Træning i arbejdstiden Hos ATP har medarbejderne i forvejen mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen. Det gør arbejdsugen mere overskuelig som gravid medarbejder, mener Sarah Eichild, som er juridisk konsulent og gravid med sit tredje barn. Sarah var glad da hun så opslaget om træningshold for gravide, for med to små derhjemme er det svært at komme afsted til træning efter arbejdstid.

– Træningen giver også et dejligt afbræk i arbejdsugen, og det er skønt at få bevæget sig, siger hun, og tilføjer at fysioterapeut Charlotte også tilfører træningen en faglighed som de gravide sætter stor pris på.

Rådgivning Træningen har tydeligvis sat gang i blodomløbet hos kvinderne, men der er aldrig høj puls og masser af sved på panden.

Det er et helt bevidst valg, for på den måde kan man deltage i træningen uden at behøve at klæde om eller have brug for at gå i bad efterfølgende.

– Vi ønsker ikke at skabe hindringer for at deltage – som fx hvis man har glemt sit tøj eller ikke synes man kan sætte tid nok af, forklarer Charlotte.

Tilbuddet er gældende fra d. 15. februar til d. 31. marts

Besøg din lokale forhandler: Aarhus C • Farstrup Comfort Center

Tlf. 8613 3588

Glostrup • Stolespecialisten

Tlf. 5385 0030

Holbæk • Farstrup Comfort Center

Tlf. 2056 4403

Haarby • Haarby Boligmontering

Tlf. 6473 1473

Kolding • Stolespecialisten

Tlf. 5385 0030

København K • Vestergaard Møbler

Tlf. 3257 2814

Lejre • Stolespecialisten

Tlf. 5385 0030

Lyngby • Vestergaard Møbler

Tlf. 4587 5404

Odense • Farstrup Comfort Center

Tlf. 6615 9510

Odense • Stolespecialisten

Tlf. 5385 0030

WWW.FARSTRUP.DK

012024

19

+ JOB

ATP’S INDSATS FOR GRAVIDE MEDARBEJDERE For nogle år siden blev alle medarbejdere i ATP der havde været gravide eller på barsel de seneste to år, spurgt hvad der havde størst indvirkning på deres generelle velbefindende på jobbet, og på hvad der havde haft indvirkning på om de blev sygemeldt eller ej. Svaret var i begge tilfælde: ’nærmeste leder’ og ’fysioterapeuter’. Undersøgelsen blev startskuddet på en indsats, som, ud over informationsfoldere til såvel ledere som gravide medarbejdere, inkluderede opstarten på gravidtræning i slutningen af 2022, fortæller Maria Vahr Glorvigen, som er HR-Udviklingskonsulent på arbejdspladsen, der rummer knap 3000 medarbejdere fordelt på 8 adresser.

Til gengæld kan kvinderne i forbindelse med træningen få gode råd til hvordan de kan udbygge træningen derhjemme, ligesom de altid kan konsultere hende med individuelle spørgsmål, så eventuelle bekymringer kan tages i opløbet. Fysioterapeuten er tre dage om ugen hos ATP, hvor hun har sit eget kliniklokale, og alle ansatte kan frit booke tid hos hende.

Tina Verdelin er med sine 26 ugers graviditet en af dem hvis flotte mave stikker mest markant ud i rummet. Det er Tinas første graviditet, og hun nyder både træningen og samværet med de andre kvinder, fortæller hun. Til daglig er hun leder af ATP Serviceteam, og Tina har ud over holdtræningen også nydt godt af Charlottes faglighed gennem individuel rådgivning, fordi hun i sin graviditet har haft problemer med sit haleben. Fysioterapeuten har blandt andet givet hende input til alternative måder at sidde på, og hjælp til at variere sit arbejde og få mere bevægelse ind i arbejdsdagen.

20

012024

Fysioterapeut Charlotte (med hvid bluse) leder dagens gravid-træning hos ATP i Allerød.

God modtagelse Både Charlotte Hovgaard og ATP’s ledelse oplever at de gravide er glade for arbejdspladsens tiltag. Tilbagemeldingerne fra de gravide lyder blandt andet på at træningen afhjælper deres lænde-og rygproblematikker, og at ’det er fedt at netværke med andre gravide i ATP’. Og så er det en stor fordel at træningen er en del af arbejdstiden: – Mange har forståeligt nok ikke meget energi tilbage når de har været på arbejde hele dagen. En graviditet tærer jo på kræfterne, og måske har kvinderne i forvejen små børn derhjemme. Så når dagens pligter er overstået, er der ikke altid mere at give af, og så orker de ganske enkelt ikke at træne, siger Charlotte.

Langs væggene i træningslokalet står der stepbænke, bolde, elastikker, ribber og

måtter, som giver mulighed for at variere træningen – noget som Charlotte er meget optaget af.

– Nu skal vi lave anti-vralte-øvelsen, siger hun med et grin, mens hun deler små træ-klodser ud. Alle er med på hvad hun mener, og stiller sig på ét ben på hver sin klods, mens de hæver og sænker kroppen.

Og efter at have lavet venepumpeøvelser, liggende med fødder og ben i vejret, slutter kvinderne af med at ligge og trække vejret dybt og roligt med dæmpet belysning og beroligende musik. ’Deeejligt’, lyder det i kor fra kvinderne da de bliver spurgt hvordan de har det nu, hvor træningen er slut og de skal ud til deres respektive skriveborde. Frederikke, Sarah, Ida, Tina og deres fire små kommende verdensborgere.

+ JOB

FOKUS

graviditet

GRAVID MED JOB – GODT AT VIDE 









Langt de fleste graviditeter forløber ukompliceret.



S merter og ømhed er normalt. Kroppen er på overarbejde og i gang med noget den ikke er vant til.

T ag hånd om din utryghed! Hvis du oplever gener eller smerter som gør dig bekymret, så kontakt en læge, jordemoder eller fysioterapeut.

K ontakt din ledelse så tidligt i graviditeten som muligt, så I sammen kan lægge en plan for eventuelle tilretninger af dit arbejde og arbejdsmiljø. Måske kan du få glæde af en mere fleksibel stol eller et hæve-sænkebord, og ikke mindst hvis du har fysisk arbejde, kan flere pauser, mere variation eller alternative opgaver være en mulighed.

T ræn dine muskler – lav varieret træning, gerne et individuelt tilrettelagt program, der tager højde for din arbejdsfunktion og dine øvrige forhold. En fysioterapeut kan hjælpe.









H old dig aktiv og i god form, blandt andet ved at bevæge dig regelmæssigt og få pulsen op dagligt. En god fysisk form gavner både dig og din baby og mindsker sandsynligheden for komplikationer under fødslen.

Undgå stress. Stress kan blandt andet øge smerterne.

H usk pauserne – du har brug for flere end du plejer. Du skal finde en god balance mellem hvile og aktivitet.

S mæk gerne benene opad flere gange i løbet af dagen.

Hvis det ikke er okay i det åbne arbejdsrum, så bed om adgang til et lokale hvor det kan lade sig gøre.

R espirationsøvelser kan være gavnlige, både for krop og sind.

Kilde: Fysioterapeut Charlotte Bowall Hovgaard

012024

21

+ JOB tekst Marianne Nørup, journalist foto Shutterstock

Luk foråret ind – uden træk, kulde eller overophedning Efter en lang vinter kan vi næsten ikke få lukket forårsluften hurtigt nok ind. Men sørg for at undgå træk, for kroppen reagerer hurtigt på upassende temperaturer eller træk.

SÅDAN UNDGÅR I TRÆK • L uft ud i pauserne.

• S æt dig ind i hvordan anlægget fungerer!

Det er dumt at være afhængig af andre hvis ventilationen generer dig nu og her.

F

uglefløjt, solstrejf og duften af nyudsprunget forår. Det er noget der kan sætte kolorit på en arbejdsdag.

Men i kølvandet på de åbne døre og vinduer følger ofte problemer med temperaturregulering og ikke mindst træk.

Interne uenigheder kan også komme i kog, når de der sidder nærmest vinduet, ønsker det lukket, mens andre kolleger bare MÅ have luft.

Temperaturen i lokalet er afgørende for indeklimaet og for en god arbejdssituation. Er det for varmt, bliver man let døsig, præstationsevnen bliver mindre, og nogle vil opleve at de bliver utilpasse eller får hovedpine. Er det til gengæld for koldt i et rum, eller det trækker, reagerer kroppen ved at spænde mere i musklerne, bevægeligheden i fingrene bliver dårligere, og det kan betyde at man arbejder langsommere eller laver flere fejl.

22

012024

Ikke mindst i forårsmånederne kan det være svært at finde balancen. Der kan hurtigt blive for varmt når forårssolen bager ind gennem vinduerne, men samtidig er luften stadig kold, så et åbent vindue kan give store temperaturforskelle, og dermed grobund for træk.

Træk Oplevelsen af træk skyldes at kroppen afkøles mere nogle steder end andre.

Det er luftens hastighed og temperatur der har betydning for om du oplever træk på kontoret.

Træk skyldes ofte forkert ventilation, åbne eller utætte vinduer eller døre, eller når fx kolde ruder frembringer temperaturforskelle i lokalet.

Du kan læse mere om træk, ventilation og temperaturregulering på Indeklimaportalen.dk.

• P lacer om muligt arbejdspladserne et godt stykke fra ventilation, døre og vinduer.

• P røv evt. at stille en skærm af fx plexiglas mellem træk-kilden og arbejdspladsen. ­Gardiner kan afhjælpe træk fra vinduer.

• E fterse vinduers og døres tæthed. Efterisoler, skift til højisolerede ruder, skift tætningslister eller fuger.

• S ærligt nakke og ankler er følsomme over for træk. Det kan derfor være en god idé at have noget varmt om nakke og ankler indtil problemet med træk er løst.

• S ørg for at holde indetemperaturen konstant på en behagelig temperatur. Brug sol­ afskærmning INDEN solen har overophedet rummet. Sluk lys og maskiner du ikke bruger, og placer de kontormaskiner der afgiver ­meget varme, støv og gasser, i et andet lokale.

Kilde: Indeklimaportalen.dk m.fl.

Naturlig støtte på hele din graviditetsrejse En komplet wholefood multivitamin til før undfangelse, under graviditet og amning

NATURE’S OWN® • @PANACEADANMARK • +45 2929 7570 • WWW.PANACEA.DK 012024

23

+ KORT NYT

job KÆMPE POTENTIALE I AT FOREBYGGE STRESS Dårlig søvn, hjertebanken og på sigt endda alvorlig sygdom som kræft og demens. Langvarig stress er en farlig tilstand, og stadig flere af os oplever den. Antallet af personer med en høj score på stressskalaen er steget med 8,5 procentpoint fra 2010 til 2021, ifølge Sundhedsstyrelsen.

Stress-fraværet koster danske arbejdspladser 16,4 mia. kroner årligt, viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), udført i et samarbejde mellem økonomiske forskere og stressforskere. Dertil kommer samfundets udgifter til sundhedsvæsen, førtidspension, sygedagpenge mv.

Undersøgelsen, som er baseret på data fra knap 53.000 medarbejdere der blev fulgt igennem to år, estimerer at der årligt går 61,9 mio. arbejdstimer tabt på danske arbejdspladser grundet stress­ sygemeldinger – det svarer til 37.335 ansatte i fuldtidsstillinger.

Der er altså et stort potentiale i at mindske forekomsten af langvarig stress. NFA estimerer at man kan nedbringe den tabte ­arbejdstid betydeligt, hvis antallet af medarbejdere med et højt ­niveau af arbejdsrelateret stress reduceres med bare 10 procent.

Du kan læse mere om forskningsstudiet og få inspiration til stress­ forebyggelse på nfa.dk

Antallet af personer med en høj score på stress-skalaen er steget med 8,5 procentpoint fra 2010 til 2021

Løftearbejde øger risikoen for langtidssygefravær Hvis man har tunge løft og/eller løfter i en stor del af arbejdsdagen, øger det risikoen for langtidssygefravær (sygemelding i 30+ dage). Det viser et nyt stort studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) blandt 45.000 lønmodtagere med løftearbejde i Danmark.

Jo tungere løft, jo højere er risikoen for langtidssygefravær, ligesom risikoen stiger hvis man løfter i mere end halvdelen af arbejdsdagen, og hvis man er over 50 år.

Professor på NFA, Lars L. Andersen, mener at undersøgelsen understreger behovet for at arbejdspladserne gør noget for at forebygge sygefravær. Dels ved at mindske belastningen på kroppen, fx gennem brug af tekniske hjælpemidler og bedre organisering af arbejdet, dels ved at styrke kroppen, fx med små-øvelser, så vi bedre kan holde til arbejdet, specielt når vi runder de 50 år.

Kilde: Nfa.dk. Studiet er publiceret i Scand J Work Environ Health 2023;49

24

012024

foto AdobeStock

+ ØVELSER

TA’ UD OG GEM 4 sider øvelser

AF MIKKEL AMMENTORP PEDERSEN

Certificeret kliniker i sportsfysioterapi og arbejder som sportsfysioterapeut hos FysioDanmark/ Fysiq Tårnby og som konsulent hos en række idrætsklubber.

Mikkel er desuden underviser hos Dansk Selskab for SportsFysioterapi.

TRÆN RYGGEN De fleste af os vil af og til blive ømme over lænden eller få deciderede rygsmerter, på samme måde som vi fx bliver ømme i lårmusklerne hvis vi har lavet noget vi ikke er vant til. Det er helt almindeligt, og i langt de fleste tilfælde er det på ingen måde farligt.

B

evægelse og fysisk aktivitet er generelt vigtigt for at ­holde ryggen velfungerende og så smertefri som muligt, men vil du gå mere effektivt og målrettet til værks, bør du lave specifik træning. Øvelserne på de næste sider er gavnlige for dig der får smerter når du dyrker sport og motion, eller som gerne vil forebygge. Men øvelserne kan også gavne dig der har rygsmerter i andre situationer.

Vær opmærksom på at vi alle har f­orskellige forudsætninger, mål og ­behov – derfor vil du kunne få ekstra gavn af et individuelt træningsprogram, udarbejdet i samarbejde med en fysioterapeut. Øvelserne træner din styrke, udholdenhed og koordination i især muskulaturen omkring din ryg og mave. Har du en stærk og velfungerende kropsmidte, kan du bedre holde din krop i en god position når du fx løber, laver et golfslag eller et smash i badminton.

012024

25

+ ØVELSER xxxxxxxxxxtøj Eyda XXXXXX tekstfotoxxxxxxVibekefotoJohansson

6

ØVELSER FOR RYGGEN Lav 12-15 gentagelser af hver øvelse. Øvelsen skal være så hård at du lige præcis kan tage det antal gentagelser, og ikke flere. Kan du tage flere, skal du sætte belastningen op eller gå til en sværere øvelse. Træn 2-3 gange om ugen, gerne i forbindelse med din sport.

1 Diagonalløft på alle fire Stå på alle fire, evt. hen over en stor bold. Løft roligt højre ben og venstre arm væk fra kroppen, uden der sker bevægelse i ryg, lænd og nakke. Sænk roligt og skift side.

Alternativ udgave: Lav øvelsen på knæene uden bold.

2 Dead bug Lig på ryggen og hold en stor træningsbold mellem hænder og knæ. Bevæg roligt hhv. højre arm og venstre knæ væk fra bolden og tilbage igen, og skift side. Pres hele tiden lænden ned mod gulvet (men bevar et lille lændesvaj), så ryggen ikke bevæger sig.

26

012024

OBS:

For alle øvelser gælder det at fokus skal være på at holde ryggen stabil.

+ XXXXXXX ØVELSER

3 Rotationskontrol med elastik Fæst en lang elastik til noget ­stabilt, tæt på gulvhøjde. Hold i ­elastikken med begge hænder, og træk elastikken nedefra og op over hovedet i en skrå bevægelse foran kroppen. Sænk roligt tilbage igen.

Fæst derefter elastikken et højt sted og træk oppefra og ned i en skrå bevægelse foran kroppen.

Scan QR koden og se øvelserne på film.

A

4 Boks og træk A: Fæst elastikken i albuehøjde, stil dig med ryggen til og stræk skiftevis højre og venstre arm lige frem foran dig.

Hold igen på vej tilbage.

Hold fødderne ­parallelle, kropsmidten stabil og mærk hvordan du roterer o ­ mkring kropsmidten.

B

B: Stil dig nu med front mod ­elastikken og træk på skift højre og venstre arm bagud.

Fødderne er parallelle.

Hold kropsmidten stabil, og mærk hvordan du roterer omkring kropsmidten.

012024

27

+ ØVELSER

5 Planke med benløft Stil dig i planke-position (det er ok hvis du ikke er helt oppe i vandret position).

Løft på skift højre og venstre ben strakt opad.

Ryggen skal ikke bevæge sig.

Alternativ udgave: Lav øvelsen på knæene.

6 Side-planke med rotationskontrol Lig på siden på nederste knæ/underben og underarm.

Hold kropsstammen stabil.

Bevæg øverste hånd fra underlaget og op mod loftet, så kroppen drejer lidt – og sænk roligt igen.

Sværere udgaver: Hold en håndvægt eller andet i hånden.

Løft det øverste ben og hold det ’svævende’ under hele øvelsen.

28

012024

AT-ÅB M-

NE

NE

ud gl In en uco + XXXXXXX d ta sa eho ble m ld th in-s er jæ u lpe lfa sto t ffe r

SLIDGIGT

i knæet?

Åbenlyse fordele ved Glucosamin Pharma Nord: • Lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

• Kan hæmme nedbrydning af ledbrusk.

• Kapslen er synkevenlig.

• Kapslen kan skilles ad, så indholdet kan røres ud i f.eks. juice eller yoghurt.

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 144,00 kr., 270 kaps. 329,00 kr og 1000 kaps.

1.069,00 kr. Læs indlægsseddel før brug.

+ LØB tekst Marianne Nørup foto Shutterstock

Har du (løbe)stil?

Kroppen sladrer. Derfor kan en bevægeanalyse være relevant hvis du døjer med gentagne skader, eller som et servicetjek for dem der ønsker at forebygge eller optimere.

N

KILDE: HENRIK BENGAARD NIELSEN

Aut. sportsfysio­ terapeut hos FysioDanmark Aalborg og arbejder med særligt fokus på sportsskader, fysiologiske test og træningsoptimering

æste gang du bliver passeret af en motionsløber, eller du ser sport på tv, så kig engang på hvordan vedkommende bevæger sig.

Du vil hurtigt erfare at der findes mange sjove ­måder at komme frem på! Nogle af os er meget fremadlænede, andre læner sig bagud, nogle ­hopper meget, andre bevæger sig fra side til side.

Måden vi bevæger os på, er til dels genetisk, og den sidder i os som en slags automatik der grundlægges allerede fra vi tager de første skridt. Og det er en vigtig pointe at der ikke findes en facitliste for korrekt bevægelse.

– Man kan sagtens se eksempler på folk som løber på en umiddelbart besynderlig måde, men som ikke har problemer af nogen slags, fortæller fysioterapeut Henrik Bengaard Nielsen fra FysioDanmark i Aalborg. Men, påpeger han, i nogle tilfælde kan den måde vi bevæger os på, dels være en (med)årsag til en overbelastning af kroppen, og dels – meget ofte – fortælle noget om hvilke udfordringer vi måtte have i led, muskler, bevægelighed mv.

Er man skadet, eller oplever man smerter ved løb eller anden motion eller sport, er det derfor stort set altid relevant med en bevægeanalyse, fortsætter Henrik, som selv flittigt bruger løbestilsanalyser som en del af undersøgelsen, når løbere eller andre sportsfolk og motionister kommer til behandling for skader. For løbestilsanalysen kan gøre ham ­klogere på den biomekaniske årsag til skaden.

Ud fra de observationer han gør sig i analysen, kan der sættes ind med forskellige tiltag. Det kan fx være styrkeøvelser for hoften, stabilitetstræning for

Det kan være en god ide at træne med fysio­terapeuten over en periode, evt. delvist via online-konsultationer, hvor man tilpasser sin træningsplanlægning og giver tilbagemeldinger på smerter 30

012024

kropsmidten, bevægelighedstræning for fodleddet, særlige skoindlæg eller andet.

Bevægeanalysen er altid kun en del af en under­ søgelse – fysioterapeuten kigger på mange faktorer, herunder træningsplan, hvordan skoene er slidt osv.

– Hvis der ikke umiddelbart er noget der virker mistænkeligt i bevægeanalysen, giver det fx øget grund til at kigge nærmere på træningen. Kroppen fungerer tilsyneladende fint, men du træner forkert – for meget, for hårdt, eller du restituerer for lidt, forklarer Henrik, som tilføjer at det kræver stor erfaring og en grundig uddannelsesmæssig baggrund at gennemskue en sammenhæng mellem bevægelse og overbelastning såvel som præstation, og at kunne tolke og handle på de data videoanalysen giver.

Hvad afslører dine løbestil?

Men hvad kan egentlig se på en løbestilsanalyse?

– Vi kigger fx efter symmetri – fungerer højre og venstre side nogenlunde ens? Hvordan bevæger armene, bækkenet, hovedet sig? Falder knæ eller fod lidt indad ved landing, og hvordan afvikler foden et trin? forklarer Henrik.

– Det er vigtigt at se på kroppen som en helhed, og ikke blot kigge på fx fødderne. For de kan ikke fungere uafhængigt af resten af kroppen – ligesom føddernes afvikling kan påvirke knæ, hofter, bækken osv., uddyber han.

Hvis man har fået en akut skade, fx er vredet om på foden, vil man typisk se asymmetri og ubalance, fortæller fysioterapeuten. Måske roterer personen mere i den ene side end den anden, eller aflaster den ene side, også selvom smerterne er overstået. Måske har ankelleddet ikke opnået fuld bevægelighed efter skaden, og derfor kan foden ikke afvikle skridt som normalt – hvilket vil belaste både foden og længere oppe i kroppen, i knæ, hofte eller bækken.

– Her vil jeg efterfølgende supplere med nogle tests, og løsningen vil typisk være at få genoptrænet helt færdigt, fx gennem at lave bevægelighedsøvelser for anklen og øge personens fokus på at genetablere sin normale løbestil, så han igen afvikler normalt over

+ XXXXXXX

Som udgangspunkt er det mest energi-økonomisk og mindst belastende for kroppen at vi bevæger os lige fremad.

Derfor filmer Henrik og hans kolleger både fra siden og frontalt for at få alle vinkler dækket.

Det kræver faglig viden og erfaring at sætte ­analysens data ind i en større sammenhæng, og få dem til at munde ud i vejledning, træning og evt. behandling f­ oden. I grelle tilfælde kan det være ­nødvendigt at undgå løb indtil bevæge­ ligheden er bedre, forklarer Henrik.

Mange forskellige eksempler Cirka 9 ud af 10 løbeskader er overbelastningsskader, som tager til over tid. Det kan fx være ømme akillessener eller knæ. Her er billedet langt mindre tydeligt når man får personen på løbebåndet til videoanalyse, fortæller Henrik:

– Her beder vi folk løbe på båndet både med bare fødder og med sko på. Vi skal også se dem løbe en længere tur, for ofte opstår problemet først når man begynder at blive træt. Så kigger vi på om og hvordan det ændrer på bevægelserne i hele kroppen når de har sko på, eller når de er udtrættede. Det er i høj grad en form for detektivarbejde.

Han nævner nogle eksempler på scenarier: Personen begynder efter 3-4 km at falde lidt ud i hoften for hvert skridt, eller at bevæge sig meget fra side til side – en detalje som kan føre til overbelastning i fx knæ og fødder, og som kan være et tegn på at bækken- og hofteområdet mangler stabilitet. Et andet karakteristisk træk er at hovedet bevæger sig meget når man løber.

Det kan være et tegn på at man ikke har tilpas motorisk kontrol til at holde kroppen stabil. Endnu et eksempel kan være at personen lander hårdt på hælen i sine skridt – noget som dels er energimæssigt ’dyrere’, dels kan føre til knæsmerter. Her vil tekniktræning være relevant.

– Det er ikke let at ændre sin løbestil, for det er noget der ligger dybt i os. Men man kan forsøge at være opmærksom på en bestemt detalje. Og så er det vigtigt at huske at det jo kun er ét tiltag ud af flere, forklarer Henrik.

Forebyggelse og optimering En løbestilsanalyse kan også bruges i ­forebyggende øjemed, fortæller Henrik.

– Det kan fx være aktuelt hvis man har ambitioner om at løbe hurtigere eller længere. For eksempel har vi lige nu mange som gerne vil i gang med ultraløb, og vil man det, er det en god ide at fintune kroppen på så mange parametre som muligt.

Her taler vi selvfølgelig også meget om kost, restitution, supplerende træning osv., for man kan ikke hive voldsomt meget ud af en løbestilsændring i sig selv. Men det kan være en enkelt brik, som sættes i spil sammen med en række andre faktorer, opsummerer han.

012024

31

+ LØB foto Per Øllgaard

5 typiske

løbetekniske fejl

D

et giver ikke mening at forsøge at bygge en helt ny løbestil op – det vil potentielt føre til skader, og i øvrigt ikke forbedre dit løb, nærmere tværtimod. Men et øget fokus på små detaljer kan måske give dig en lille forbedring eller forebygge overbelastning. Få gerne professionel hjælp til at se hvilke parametre det er relevant at arbejde med, og gå altid forsigtigt frem.

1

Sådan kan du forbedre din løbeteknik Målet med løb er at bringe kroppen fremad så hurtigt og effektivt som muligt. Enhver bevægelse i kroppen der ikke bidrager til at bringe kroppen fremad, er derfor i princippet spildt energi! Der kan være muskelarbejde der forsøger at bringe kroppen i en anden retning end fremad, eller ikke bevæger kroppen i nogen som helst retning. Du kan derfor starte med at se på typiske årsager til ineffektiv løbeteknik.

Du hopper for højt i svævefasen Jo højere du hopper under løb, jo større er tyngdekraftens påvirkning. Du bruger nemlig unødvendigt meget energi både på at hoppe op i luften og på at lande igen. Ofte hænger det at hoppe for højt sammen med at der tages for lange skridt. Sætter du hælen i foran kroppens tyngdepunkt, bremser du nemlig fremdriften. Hvis du derimod øger din kadence (tager flere og kortere skridt pr. minut), holder du kroppen tættere til jorden og skaber derved en bedre og mere effektiv fremdrift.

Løberen lander med hælen for langt fremme foran kroppens tyngdepunkt, hvilket bremser fremdriften.

Du mangler stabilitet omkring bækken og kropsstamme Optimal fremdrift kræver at der er helt ro og stabilitet i dit bækken og i din lænd. Tilter bækkenet, og slår ryggen for store sving, betyder det at energien går tabt i stødabsorbering. Funktionel stabilitetstræning af mave- og rygmuskler samt styrketræning af hoftens yderside skaber mere ro i overkroppen. Derved kan du opnå en forbedret løbehastighed.

Løberen mangler stabilitet omkring bækken og lænd. Bækkenet tilter og lænden svajer.

32

012024

2

AF PER ØLLGAARD fysioterapeut med speciale i løbeskader og indehaver af Per Øllgaard Fysioterapi i Viborg, www.perollgaard.dk

3

Hoften og knæet strækkes ikke nok, og løbet ”bliver siddende”.

Du strækker ikke hoften nok Svingkraften i dine ben ophober elastisk energi i senerne. For at udnytte den elastiske energi til at svinge benet fremad, er det nødvendigt at hoften strækkes helt. Mangel på styrke i ballemusklerne eller for stramme hoftebøjer-muskler er typiske årsager til at hoften ikke strækkes nok.

Løbet ”bliver siddende” og bliver ineffektivt.

Ved at fokusere på at rette dig op under løbet (”løbe højt”) kan du opnå en mere rank og effektiv løbeteknik. Desuden kan det være nødvendigt også at styrketræne dine baller og træne hoftebøjernes smidighed.

+ LØB

Eksempler på detaljer man som ambitiøs løber kunne optimere på, kunne være: Løfter du foden højt nok, er dine skridt for lange eller for korte, og bruger du armene hensigtsmæssigt. Arme og overkrop har nemlig en stor betydning for fremdriften Henrik Bengaard Nielsen, fysioterapeut

4

Uhensigtsmæssige armbevægelser Armene er med til at trække kroppen fremad når du løber. For store eller for små armbevægelser kan påvirke fremdriften i negativ retning. En typisk fejl er når armene svinger ind foran kroppen og hænderne krydser midtlinjen. Herved bremses den fremadrettede bevægelse, og løberetningen påvirkes uhensigtsmæssigt.

Ineffektivt er det også når armene holdes ned langs siden af kroppen og slet ikke bidrager til at trække kroppen fremad.

Sørg for at løbe afslappet med armene: Fokusér på at slippe skuldrene, og hold albuen løst bøjet i ca. 90 grader mens hænderne peger i løberetningen. Hænderne skal være let åbne – forestil dig at du holder to ukogte æg i hænderne.

5 Armene krydser midtlinjen og påvirker løberetningen negativt.

Armene holdes ned langs siden og bidrager ikke til fremdrift.

For lavt løbetempo Hvis dit løbetempo er meget langsomt, kan det bedre betale sig at gå (forstået på den måde at den samme distance kan gennemføres lige så hurtigt ved at gå stærkt). Grænsen for hvornår løb bliver mere effektivt end gang, ligger omkring 7-8 km/t.

012024

33

+ KORT NYT

sport

MUSIK KAN HJÆLPE OS TIL BEDRE TRÆNING Mange af os har oplevet at vi kan løbe lidt hurtigere eller cykle lidt længere hvis vi har god musik i ørerne. Hvad handler det om? Det spurgte Videnskab.dk for et par år siden hjerneforsker og musiker Peter Vuust om.

Han fortæller at fast rytme og tempo, typisk pop og rockmusik, ganske rigtigt er rigtig godt at løbe til. Det skyldes at hjernen skaber en kobling mellem den rytme vi hører, og vores neurale (nervemæssige) system. Når neuronerne og de områder i hjernen der har med lytning henholdsvis bevægelse at gøre, svinger i takt, gør det det nemmere at løbe. Et studie har fx vist at forsøgspersoner ydede 15 procent mere og samtidig opfattede sig selv som 12 procent mindre udmattede hvis de lyttede til rytmisk musik under løb.

Musik kan også bruges målrettet inden og efter træningen. For eksempel kan musikken før en boksekamp, hvor bokserne bevæger sig forbi publikum og op i ringen, kickstarte et meget højt energiniveau, fordi musikken skaber opstemthed. Omvendt hører man i golf rolig musik inden man spiller, så nerverne ikke influerer på ens motorik. Her booster musikken de beroligende signalstoffer i hjernen.

TIP:

Vil du bruge musik til at blive mere effektiv i din træning, kan du med fordel udvælge den efter pulsslag i minuttet – beats pr minute (BPM).

Du kan finde spillelister sorteret efter BPM på fx Spotify og YouTube, som kan hjælpe dig til at holde et fast tempo.

Kilde: Videnskab.dk

Artose efter alvorlige knæskader bør forebygges

TIP:

Har du haft en alvorlig knæskade, er det alfa og omega at du får genoptrænet kroppen optimalt. Søg gerne hjælp hos en idrætsfysioterapeut, som kan vejlede dig.

Du kan læse en artikel om rehabilitering og forebyggelse af korsbåndsskader på krop-fysik.dk.

34

012024

Artrose – også kendt som slidgigt – er desværre en hyppig følge efter en alvorlig knæskade. Efter en skade på forreste korsbånd har omkring halvdelen af de ramte tegn på artrose 10-15 år senere. Korsbåndsskader rammer oftest teenagere og unge først i tyverne, og i mange tilfælde ender de med et ’pensionistknæ’ allerede i trediverne.

Danske forskere fra SDU er stærkt repræsenteret i international arbejdsgruppe, der gennem tre år har samlet den nyeste viden om at forebygge artrose efter alvorlige knæskader; blandt andet har fysioterapeut og professor Ewa Roos deltaget i projektets styregruppe. Gruppens guidelines er bl.a. udgivet i verdens førende tidsskrift for sportsmedicin, British Journal of Sports Medicine i december 2022.

Kilde: Syddansk Universitet, sdu.dk, hvor du kan finde link til studiet samt guidelines.

Deo’en

- der holder hvad den lover!

5

Days DEO

5 DAYS DEO rderet til “Grøn

5DaysDEO er vu

kolbe”

DAGE EN I 14 PRØV D gene tilage * pen -eller få

Astma-Allergi Danmark

Forhandles i

*Tilfredshedsgarantibevis i æsken.

5days DEO International - Helsingør DK - TLF.: 26 24 41 55 - www.5daysdeo.dk - Email: b@britteilskov.dk

Mød Krop fysik på nettet!

MEGET MERE KROP+FYSIK

På Krop+fysiks hjemmeside kan du blandt andet finde Krop+fysiks meget store artikelsamling – overskueligt opdelt efter emner. Bliv blandt andet klogere på emner som “Ryggen”, “Krop på job” og “Motion og træning”.

Du kan også stille spørgsmål til brevkassepanelet.

Og så kan du naturligvis se og bestille vores magasiner og pjecer.

På gensyn på www.krop-fysik.dk NB: Vidste du at du kan finde din fysioterapeut på vores klinikguide?

Klik på din by, og find den nærmeste klinik for fysioterapi! Helt enkelt.

012024

35

+ FØDDER tekst Marianne Nørup, journalist foto Anna Johansson, Shutterstock

SÅDAN FOREBYGGER OG AFHJÆLPER DU

KNYSTER OG SKÆVE TÆER Det er helt almindeligt at vores fødder bliver skæve – vi får populært sagt mere skoformede fødder med alderen. Men i nogle tilfælde bliver fejlstillingen så udpræget at den giver smerter og påvirker din funktion.

E

KILDE: MORTEN SKJOLDAGER

Fysioterapeut med speciale i fodrelaterede problemstillinger, medejer af FysioDanmark Aalborg og fysioterapeut for fodboldlandsholdet (herrer) og AaB.

n skæv storetå kaldes med et fint udtryk hallux (storetå) valgus ­(udaddrejning). Ved hallux valgus drejer storetåen i retning af lilletåen, så ­storetåens grundled er delvist ude af led, og der kan opstå trykgener på grundleddet (der hvor tåen ’begynder’), så der til sidst dannes en hævet, øm eller smertefuld knyst. Det bliver svært at finde passende fodtøj, og trykker skoen, vil det med tiden med­føre en kronisk irritation af en slimsæk, der sidder på indersiden af foden ved grundleddet, og der kan dannes en udvækst på knoglen.

Den skæve storetå kan desuden genere de to tæer ved siden af, som kan ende i en hammer­ tåstilling (dvs. tæernes midterled bøjes opad, så tæerne får en krum form).

Risikoen for hallux valgus stiger med ­alderen, og tilstanden er hyppigst hos ­kvinder.

GODE RÅD Uanset hvilken fod-fejlstilling du måtte have, kan den næsten altid afhjælpes e­ ller forebygges ved at være opmærksom på fodtøj og gangafvikling, og ved at ­opretholde og styrke fodens fleksibilitet, styrke og koordination.

En fejlstilling i foden er som nævnt ofte forbundet med andre fejlstillinger i foden, men også skævheder eller ubalancer ­andre steder i kroppen kan spille ind.

Hvis hoften eller anklen ikke kan bevæges optimalt, eller hvis der er smerter i ­knæene, kan det fx ændre den måde vi går og bevæger os på, hvilket vil påvirke vores fodstilling. Det er derfor en god ide at opsøge en fysioterapeut for at få en samlet vurdering – fødder kan ikke fungere isoleret.

Hvad er årsagen til hallux valgus? Årsagen er ikke klarlagt, men for små sko og brug af sko med høje hæle, som over­belaster forfoden, kan sandsynligvis skubbe til udviklingen af hallux valgus. Det samme kan andre fejlstillinger i foden, fx forfodsplatfod og hulfod.

Der er ingen sikre beviser for at lidelsen er arvelig.

Hvilken behandling er der?

En behandling vil have til formål at lindre generne og bedre fodens funktion.

Den vigtigste behandling er at anvende brede sko med lav hæl og god højde til ­tæerne. Storetåen skal kunne pege lige frem, og skoene skal gøre det muligt for foden at bevæge sig frit, samtidig med at de skal sidde godt til, så du ikke skal ­krumme tæerne for at holde foden fast.

Indlægssåler med en såkaldt forfods­pelotte kan give aflastning til foden, og det kan evt. lindre smerterne at polstre ­området hvor knysten støder på, og/ eller bruge indlæg mellem storetåen og tåen ved ­siden af. Nogle har glæde af en såkaldt tåspreder (ofte lavet af silikone) mellem storetåen og 2. tå.

Nedkøling med is kan evt. ­lindre smerten og dæmpe irritationen.

Træning og manuel behandling af for­foden kan hjælpe til at opretholde bevægeligheden og funk­ tionen i leddene.

Tidlig korrektion af forfodsplatfod og fornuftig brug af sko kan sandsynligvis være med til at ­forebygge eller begrænse tilstanden.

I svære tilfælde med fejlstilling og smerter kan operation komme på tale.

Kilde: Sundhed.dk og fysioterapeut Morten Skjoldager

36

012024

+ FØDDER

3

ØVELSER TIL SKÆVE TÆER

3 FOD-TIPS Scan QR koden og se øvelserne på film.

Brug dine fødder. Går du i (stive) sko, bruger du ikke fodens muskler optimalt. Brug gode sko, og vær opmærksom på at bruge fødderne når du tager et skridt. Lav øvelser og brug gerne dine hænder til at massere og udspænde/bevæge din fod en gang imellem.

Kom væk fra de flade underlag.

Gulve, fortove osv. udfordrer ikke fødderne (og kroppen) varieret.

Gå på stier, græs, sand, skovbund, op og ned af skråninger osv.

Det styrker også din balance, dine knæ og hofter.

ELASTIKØVELSEN Placer en kraftig elastik mellem dine storetæer, så de holdes så lige som muligt.

Hold denne position mens du løfter og sænker storetæerne.

Lav 3 x 10 gentagelser af hver øvelse. Træn gerne dagligt eller mindst hver anden dag.

Gå på bare tæer så ofte du kan – eller brug strømper med anti-glid-bund i stedet for hjemmesko.

HÅNDKLÆDEØVELSEN

BOLDØVELSEN

Læg en sammenrullet vaskeklud e.l. under tæerne. Hold tæer og forfod i underlaget mens du løfter hælen let. Gør øvelsen sværere ved at løfte højere.

Placer en lacrosse/massagebold under storetåen, pres ned på bolden (så svangen udspændes) og hold strækket nogle sekunder.

012024

37

+ SØVN tekst Thomas la Cour, journalist foto Shutterstock

5 TIPS

Når du ikke kan falde i søvn Ligger du og vender og drejer dig fordi du ikke kan falde i søvn?

Vi har fundet fem videnskabeligt beviste teknikker, der måske kan hjælpe dig.

D

et kan være både hårdt og stressende hvis du ikke kan falde i søvn. Du vender og drejer dig, ­prøver forskellige positioner og fokuserer ubevidst på alle lyde og alt ubehag på dit leje. Snart må du helt opgive tanken om at

få nok timers søvn før vækkeuret ringer. ­Årsagen til søvnforstyrrelsen kan udledes af en række forskellige ting. Måske er du stresset? Måske sad du for meget med skærmen, så det kunstige lys påvirkede dig? Eller er det dine rutiner der ikke fungerer?

TÆL IKKE FÅR – FORESTIL DIG I STEDET ET AFSLAPPENDE STED

1

En undersøgelse fra 2010, udført på University of Oxford, viste at det ikke hjælper at tælle får for at berolige hjernen eller “narre” den til at falde i søvn. Hjernen er ganske enkelt for smart til at tage den nemme udfordring op.

Det der til gengæld kan hjælpe og gøre os trætte, er at visualisere afslappende billeder af fredelige steder, konkluderede forskerne.

For eksempel en strand, et bjerg eller et andet sted hvor du har det godt. Folk faldt i gennemsnit i søvn 20 minutter hurtigere hvis de forestillede sig afslappende billeder, end hvis de ikke forestillede sig noget.

Fokuser på alle dele og detaljer i billedet eller situationen der får dig til at føle dig godt tilpas. Den slags der giver dig mulighed for at slappe af og så bare flyde med. Hvis du føler at dit sind vandrer eller bliver distraheret, skal du bare bringe dig tilbage til billedet og starte forfra. Denne teknik kræver øvelse, men jo oftere du gør det, jo bedre bliver du til at bevare fokus.

38

012024

Du prøver måske i panik at tælle får, drikke varm mælk eller andre mere eller mindre seriøse bud på en løsning. Men faktisk findes der en række videnskabeligt beviste psykologiske teknikker du kan forsøge – og som du måske ikke har hørt om. Vi har fundet fem af dem:

HVIS DU SKAL TÆLLE, SÅ GØR DET BAGLÆNS Vil du bruge tal når du skal sove, mener mange søvneksperter at det er mere afslappende at tælle baglæns. Samt at bruge en form for mønster når du gør det. Tæl for eksempel baglæns fra 1000, opdelt i grupper af tre. Eller brug primtal, hvis du har brug for en større udfordring.

Hjernen fokuserer dermed på en ikke alt for svær, men dog krævende opgave. Dermed fjernes fokus fra stressen ved ikke at kunne sove eller tanker der går i ring. Det er en form for tankespil der hjælper dig, fordi du visualiserer tallene mens du tæller dem.

En udfordring der hjælper dig og din hjerne til at blive træt og falde i søvn.

2

+ SØVN

TIP:

Læs hvordan motion indvirker på søvn, på www.krop-fysik.dk

ÅNDEDRÆTSØVELSER

3

Grundprincippet i stort set alle åndedrætsøvelser er at følge en ­reguleret, langsom vejrtrækning og et bestemt mønster. Måske har du hørt om 4-7-8 metoden? Her trækker du vejret ind i fire sekunder, holder vejret i syv, hvorefter du puster ud i otte sekunder - og gentager.

Du kan også lukke øjnene og trække vejret langsomt ind gennem næsen. Forestil dig at en ballon ­bliver fyldt med luft, eller at du skal trække så meget luft ind at du mærker den helt om i nakken eller op til kravebenene. Hold en kort pause når du har nået det maksimale, og luk derefter luften langsomt ud gennem næsen eller munden (hvad du føler er mest behageligt). Visualisér hvordan luften tømmes ud af dig.

Gentag et par gange.

Det er blot to af mange forskellige åndedrætsøvelser, så det handler om at finde en der fungerer godt for dig. Åndedrætsøvelser kan være meget effektive for søvnen og for at kunne falde i søvn. Teknikken kan kræve noget øvelse før du fuldt ud oplever dens fordele, men giv ikke op, det er indsatsen værd.

GUIDEDE DAGDRØMME

4

Guidet billedsprog er en søvnfremkaldende teknik, der ligner guidet meditation.

Det betyder at du skal slappe af og have det godt. Træk vejret langsomt og fokuser på en situation, et objekt, et sted, en fantasi eller et minde der gør dig rolig.

Du fremtryller derefter mentale billeder der genskaber ting som følelser, smag, lyde eller bevægelser, tryk, temperaturer eller teksturer. Forestil dig at du dagdrømmer – at du tænker på noget med en sådan empati at det bliver virkeligt.

Hvis øvelsen skal have en virkelig følelsesmæssig og afslappende effekt, skal du visualisere noget specifikt, såsom dit barndomshjem, duften af din bedstemors parfume eller andet der giver dig afslappende tanker. Du vil ende i en slags drømmetilstand, og det bliver nemmere for dig at finde ro, slappe af og forsvinde ind i drømmenes verden.

5

STOP! ØV DIG I TANKELEDELSE

En af de mest almindelige årsager til søvncyklus-forstyrrelser er angst og bekymring. Du kan i virkeligheden være klar til at slappe af og falde i søvn, men så indhenter tankerne dig pludselig. Måske tænker du på morgendagens møde, hvorfor du sagde en b ­ estemt ting eller sendte en bestemt sms for en måned siden. Når ­tankemylderet først er startet, finder du en masse ting der stresser dig og får din hjerne til at s­ pinne. Og angsten for ikke at falde i søvn er bare prikken over i’et.

I det tilfælde kan det være en god idé at anvende en af ovenstående teknikker.

Men der er også en teknik som hedder tankestop. Teknikken, som er udviklet på University of South Carolina, er rettet specifikt mod dem der er ængstelige ved sengetid. Her skal du bevidst samle dine bekymrende tanker og følelser og så, helt enkelt, tænke “STOP!” Hvis angsten kommer tilbage, skal du fortsætte med teknikken og give dig selv den samme kommando. Det skal hjælpe dig med at slukke for dine tanker, så de gradvist aftager, og du kan slappe af.

012024

39

+ FOREBYG FALD tekst Kristine Buske, journalist foto Lars Just og Anna Johansson

TRÆNER FOR AT UNDGÅ FALDULYKKER:

”Jeg vil kunne klare mig selv” I Aarhus har en fysioterapeut igangsat et nyt træningstilbud til ældre som har tendens til at falde, eller gerne vil undgå at det sker. Det er en investering i en fremtid hvor man kan blive boende i eget hjem. Et simpelt ønske med altafgørende betydning.

K

affekanden står på bordet og mælken i en lille kande. 89-årige Jørgen rækker en bøtte lakridser frem og tilbyder et stykke, inden han viser rundt i hjemmet i Aarhus V, hvor han har boet gennem 55 år. Der er langt flere rum end Jørgen har brug for; en lang gang, hjørner og kroge, og en snørklet trappe fører ned til en mørk kælder med et værksted, som stadig bliver brugt en gang i mellem. Selvom huset ikke lyder egnet til en mand i hans alder, så vil Jørgen ikke herfra. Det er hans hjem. Hans liv.

Jørgen har en snørklet trappe ned til et værksted i kælderen. Derfor øver Anders og Jørgen forskellige bevægemønstre på trappen for at mindske risikoen for fald.

40

012024

Derfor gav det god mening for ham at blive en del af det pilotprojekt, som fysioterapeut Anders Krause Sørensen fra Fysio­ terapien Aaboulevarden 70 har igangsat, og som handler om at forebygge faldepisoder i hjemmet. For her er selvstændighed nøgleordet, og for Jørgen betyder det alt.

– Jeg vil gerne være så frisk som muligt, og klare mig selv så længe jeg kan, siger Jørgen.

holdene skal være en kickstart, der kan leve videre selv, når projektet er afsluttet. På holdtræningen får deltagerne forskellige styrketræningsøvelser og balanceøvelser i en form som er genkendelig fra funktioner i hver­ dagen. Det kan være gang på trapper, gang med indkøbskurv, reaktionsevneøvelser ­eller træning af vestibulærsansen – herunder hurtige vendinger eller hop på trampolin.

Barnlig leg virker i alle aldre I pilotprojektet med faldforebyggelse besøger Anders Krause Sørensen en gruppe ældre mennesker i deres eget hjem. Først ved et eller to screeningsbesøg, hvor han gennemgår hjemmet og ser om der er elementer i indretningen der kan øge risikoen for at falde - så som tæpper og møbler som står i vejen. Han kigger også på hvordan den enkelte bevæger sig rundt derhjemme, og om der kunne være behov for hjælperedskaber som for eksempel en rollator.

– Det er fantastisk at komme hjem og se folks ressourcer. Det er ikke altid folk selv er klar over hvad deres udfordringer rent faktisk er, og det er langt nemmere for mig at identificere når jeg kommer hjem til dem, siger Anders Krause Sørensen.

Efter screeningsbesøgene igangsættes et træningsprogram. Nogle får træning derhjemme, men de fleste kommer på et faldforebyggelseshold, som foregår i områdets lokalcenter, hvor de mødes to gange om ugen i en periode på en måned. Idéen er at

Jeg har en kammerat som faldt derhjemme, og hans mobiltelefon lå langt væk. Han lå til næste dag, En del af træningen bliver lavet i samspil med de andre deltagere.

– Det skal være sjovt! Barnlig leg er den træningsform der virker bedst, uanset alder. Vi laver forskellige multikoordinerende øvelser, hvor man skal rejse sig, gribe, kaste og sætte sig igen, siger Anders Krause Sørensen.

Hvis falduheldet er ude Anders og Jørgen er rykket ind i stuen, og træningen er gået i gang. Jørgen ligger på gulvet og skal vende sig over mod sin lænestol, så han kan rejse sig derfra.

+ FOREBYG FALD

NÅR ÆLDRE FALDER • A t falde er den hyppigste ulykke blandt ældre • H ver tredje dansker over 65 år er faldet minimum én gang Jørgen er nogle gange udfordret på balance, når han står stille længe eller skal vende sig rundt.

Derfor øver han at stå med lukkede øjne med Anders klar som sikkerhed, så han ikke falder.

•Æ ldre der falder én gang, har to til tre gange større risiko for at falde igen inden for et år • K vinder falder oftere end mænd

– Vi presser ham lidt, siger Anders.

– Presser meget, retter Jørgen med humor i stemmen.

Anders korrigerer ham undervejs og beder ham prøve igen. Han vil gerne have Jørgen endnu tættere på lænestolen, så han kan bevæge sig mere stabilt og sikkert. På den måde bruger kroppen færre kræfter på at rejse sig, og det er afgørende i en faldsituation.

Inden andet forsøg skal Jørgen, mens han ligger på ryggen, øve sig i at vende sig, først til den ene side, så til den anden.

– Rigtig flot! roser Anders, da Jørgens andet forsøg forløber lige efter de fysioterapeutiske anvisninger.

Det handler om at øve de situationer Jørgen kan risikere at komme ud for derhjemme. For nogle måneder siden faldt han nede i sin kælder. Det lykkedes ham selv at komme op, men han er godt klar over at han ikke nødvendigvis er lige så heldig næste gang.

– Jeg har en kammerat som faldt derhjemme, og hans mobiltelefon lå langt væk.

Han lå indtil næste dag, hvor hans nabo kom forbi fordi hans børn var bekymrede over at han ikke var kommet til aftalt tid for at passe børnebørnene, fortæller Jørgen.

– Det er et godt eksempel på hvorfor man som enlig ældre bør have sin telefon på sig, supplerer Anders Krause Sørensen.

• O mkring 5 % af fald blandt ældre fører til knoglebrud – oftest i håndled, ryg eller hofte • H oftebrud skyldes i 95 % af tilfældene et fald, og halvdelen af dem der pådrager sig et hoftebrud, kommer aldrig til at gå igen Kilder: Sundhedsstyrelsen, sundhed.dk

Arbejder mod frygten Jørgen er en af de stærke deltagere i projektet, og hans træning kommer primært til at foregå på hold. For Jørgen er tiltaget mere forebyggende, mens andre er faldet mange gange. Deres program bygger mere på tiltag i hjemmet til at minimere antallet af fald fremover.

– Det psykologiske aspekt er noget af det vigtigste. Mange med tidligere fald­ episoder bag sig bliver bange og derfor forkrampede. Det skaber nogle uhensigtsmæssige bevægemønstre, som faktisk

giver den modsatte effekt og øger risikoen for at de falder igen. Derfor arbejder vi med at indarbejde mere hensigtsmæssige bevægemønstre, så både kroppen og hovedet bliver mere tryg ved at bevæge sig rundt, og i at rejse sig igen hvis uheldet skulle være ude, fortæller Anders Krause Sørensen og tilføjer: 012024

41

+ FOREBYG FALD

FALD-GRUBER I HJEMMET Indretningen af hjemmet har indflydelse på risikoen for fald. Vær blandt andet opmærksom på: • L øse ledninger, stole som står i vejen, hundesnore etc. der ligger på gulvet.

Måske kan det endda blive aktuelt at fjerne dørtrin.

• L øse gulvtæpper. Fjern dem eller læg som minimum et skridsikkert underlag under tæppet.

• G ode lysforhold, så du kan orientere dig.

Sørg for lamper og lys nok, og overvej evt. at skifte til pærer med højere lysstyrke.

• G latte fliser og glatte trapper. Skridsikre underlag, fx tape som kan sættes fast på trappen, en god bademåtte, håndtag ved brusekabinen og/eller en badebænk kan måske afhjælpe.

42

012024

For at have bedre forudsætninger i en evt. faldsituation lærer de ældre at komme op fra gulvet ved at kravle hen til et møbel, de kan rejse sig fra.

– Worst case er at de en dag ender med hoftebrud, og det resulterer ofte i massiv nedsættelse af funktionsevnen og går slemt ud over livskvaliteten. Derfor er det vigtigt at vi hjælper dem inden det når så vidt.

Skubber til grænsen Nu er dagens træning slut, og det er tid til at slappe af.

– Når jeg ser en stol, råber den til mig, siger Jørgen og sætter sig.

Han har trænet at gå på trapper. Balance­ øvelse med lukkede øjne, hvor Anders stod klar når Jørgen var ved at miste ­balancen. Og en øvelse, hvor Anders skubbede ham fra side til side, inden han pludselig slap, så Jørgen skulle vise sin gode reaktionsevne og sætte fødderne hårdt i jorden for at få fodfæste.

– Nu kunne jeg godt bruge en middags­ lur, lyder det fra Jørgen.

Ifølge Anders Krause Sørensen skal de ældre gerne føle sig brugt efter en træning.

– Vi skubber til grænsen. Ældre mennesker skal faktisk træne meget hårdt for at få effekt, fordi musklerne svinder så meget med alderen, og det kræver derfor endnu mere at bygge dem op igen, siger han.

Håbet er at pilotprojektet udvikler sig til et fast etableret tilbud til ældre mennesker der gerne vil klare sig selv og minimere risikoen for faldulykker. Og selvom træningen tærer hårdt på kræfterne, er der en vigtig mening med galskaben.

– Det hele handler om at have flere ressourcer og føle sig tryg når man bevæger sig rundt alene derhjemme. Hvis de ældre bliver selvhjulpne, er det den fedeste gevinst at få!

+ SIDSTE NYT

gear Funktionsstol med et hav af muligheder og god komfort Hvis du foretrækker siddekomfort i særklasse, og enestående hjælpefunktioner, så er Multiplus 5040-stolen fra Farstrup Furniture noget for dig. Multiplus-serien er skabt til dig der er stillesiddende i mange af døgnets timer.

Funktionsstolen Multiplus 5040 fra Farstrup er udstyret med en elektronisk ryg, der giver dig mulighed for at indstille den efter dit behov – om du foretrækker sidde- eller liggestilling. Stolen rummer ligeledes elektronisk sædeløft og fodhviler samt to motorer, der kan betjenes med en intuitiv fjernbetjening – og endnu flere tilpasningsmuligheder.

Multiplus 5040: Vejl. Pris fra 35.010 kr.

Farstrup Furniture A/S yder 10 års garanti på træstellet.

Se alle Farstrups møbler og find nærmeste forhandler på www.farstrup.dk

Snubler du let?

Vrikker du om, eller klasker foden når du går?

Dropfod? En dropfod kendetegnes fx ved at foden ’klasker’ og skal løftes højere end normalt, fordi hælen ikke sættes i først. Med en Flexbrace® får du styr på gangfunktionen.

FÅ MAGASINET DIREKTE I DIN POSTKASSE

Gratis hjemmebesøg i hele Danmark Vores autoriserede bandagist (med over 40 års erfaring) kører på gratis hjemmebesøg i hele Danmark. Her kan du uforpligtende prøve en Flexbrace® dropfodsskinne.

Vi prioriterer altid din komfort med funktion.

Du får et effektivt produkt, som også er behageligt. Skinnen vejer ca. 100 gram og er let at tage på, også med kun en hånd.

Se mere – og bestil hjemmebesøg – på www.flexbrace.dk eller ring på 31212896.

Krop+fysik i et helt år for kun

199,SPAR

70 kr.

BESTIL PÅ KROP-FYSIK.DK ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4514 012024

43

+ DIÆTISTEN foto Shutterstock

Fedmemedicin på recept - eller naturlige fødevarer?

Hvad gør den hyper populære fedmemedicin, og kan vi spise os til samme effekt?

Og hvad skal vi spise for selv at danne GLP-1-hormonet og hjælpe med at reducere appetitten?

I AF LISA CHRISTIANSEN Cand.scient. i human ernæring

nden for de seneste årtier er antallet af overvægtige danskere steget markant. Hele 51 % af den voksne befolkning er overvægtig, og for de fleste er det svært at ændre vaner og komme overvægten til livs. Det er en af årsagerne til at de nyudviklede fedmemediciner er blevet så populære i Danmark. Medicinen kan være en stor hjælp for de mange som længe har kæmpet med overvægten – men hvad gør fedmemedicinen, og kan vi spise os til samme effekt?

Da Wegovy kom på markedet

I december 2022 blev fedmemedicinen Wegovy godkendt i Danmark, og vi blev derved det andet land i verden som godkendte denne medicin mod overvægt. I marts måned 2023 indløste 38.000 ­danskere recept på vægttabsmidlet Wegovy, og i november 2023 var tallet på 93.000. Den store ­efterspørgsel afspejler et stort og udbredt ønske om at få kiloene til at rasle af.

Wegovy virker blandt andet ved at nedsætte ­appetitten og sænke den hastighed hvormed maden passerer gennem vores for­ døjelsessystem. Appetitten ­reduceres blandt andet via ­aktivering af hormonet GLP-1.

Heldigvis kan din krop selv danne dette hormon; det sker • B MI på mindst 30 eller naturligt i større eller mindre • B MI mellem 27-30, som samtidig har grad, alt afhængig af din kost.

HVEM KAN FÅ WEGOVY? mindst én vægtrelateret tilstand, såsom: prædiabetes, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, søvnapnø (hyppige åndedrætsophold under søvn) eller hjerte-kar-sygdom

Kilde: Sundhedsstyrelsen

44

012024

Slankende effekt fra naturlige fødevarer Men hvad skal du spise for selv at danne hormonet og hjælpe med at reducere din appetit? Nogle fødevarer fremmer naturligt hormonet, mens

andre hæmmer det. Uforarbejdet mad og især grøntsager har en meget positiv effekt på stimulering af GLP1. Grove grøntsager som fx kål har planteceller, der er pakket ind i et fiberlag som kroppen har sværere ved at nedbryde. Det betyder at nedbrydningen først sker i tarmkanalen ved hjælp af tarmbakterier. Når tarmbakterierne nedbryder fiberlaget, dannes der GLP-1. Det er derfor vigtigt at spise mad som først bliver nedbrudt længere nede i tarmene, hvor det kan hjælpe med at danne de gavnlige hormoner.

Spiser du mad som er meget forarbejdet og fiberfattigt, som fx hvidt brød, hvid pasta, kager, slik osv., så er det derimod mad som er let for kroppen at nedbryde.

Disse madvarer bliver allerede nedbrudt i munden, mavesækken og starten af tarmkanalen, og de når derfor ikke længere ned i tarmen, hvor de gode tarmbakterier kan få lov til at sætte gang i de gode hormoner.

Uforarbejdet mad og især grøntsager har en meget positiv effekt på stimulering af GLP-1-hormonet.

Hvorfor er det forarbejdede mad så fristende?

Det ligger i vores gener at have trang til mad som giver os hurtig energi. Det er ofte mad med et højt indhold af sukker, salt og fedt som kroppen har svært ved at modstå. Disse fødevarer er meget let tilgængelige i vores samfund, de frister os konstant, og det kræver meget at sige nej tak. Fødevarerne kræver ligeledes ingen tid eller energi for os at tilberede eller at få til at smage godt. Modsat kræver det som regel noget mere før de uforarbejdede madvarer bliver virkelig fristende og lækre - fx er kål fantastisk for kroppen, men de

SPIS GERNE Hvis du tager Wegovy og ikke samtidig ændrer kostvaner, vil du tage på igen når du stopper med medicinen. færreste finder det interessant at spise et kålhoved uden der er gjort det mindste ved det. Men din krop vil belønne dig for den energi du lægger i denne tilberedning, og give dig større mæthed, mere energi og en sundere krop.

Du kan heldigvis vænne kroppen til at spise lidt anderledes. Er du vant til at få meget forarbejdet mad og spise meget sukker, så hungrer kroppen efter disse fødevarer. Får du omvendt vænnet kroppen til at spise mere grønt og mindre forarbejdet mad, vil kroppen i en vis grad vænne sig til dette, og gøre det lettere at træffe de rigtige valg.

Mad med slankende effekt Alle grøntsager har gode egenskaber der sætter gang i hormonproduktionen. Især de grovere grøntsager. Ligeledes har frø, nødder, korn og krydderurter også en positiv effekt på hormonproduktionen. Du kan altså spise helt naturlige fødevarer og opnå en positiv effekt på din appetitregu-

lering. Du vil dog ikke kunne spise dig til samme effekt som ved brug af Wegovy, da Wegovy giver et langt højere niveau af vægttabshormonerne end vi selv kan producere. Til gengæld er den naturlige vej langt billigere – og så tvinger den dig til at ændre kostvaner, hvilket på den lange bane kan føre til et sundt vægttab som holder.

Wegovy virker kun så længe du tager det Som med så meget andet slankemedicin eller slankekure for den sags skyld, så virker det kun så længe du tager medicinen

En sundere kost har ­andre fordele end vægttabet, som fx at mindske risikoen for livsstils­ sygdomme og formentlig give dig mere energi og overskud i hverdagen.

• Grønkål • Spidskål • Blomkål • Frø • Nødder • Hele korn • Krydderurter • K øb gerne efter hvad der er i sæson. På den måde kommer der en naturlig variation i det du spiser, og økonomisk er det også ofte billigere at vælge sæson-grøntsager.

SKÆR NED PÅ • F orarbejdede fødevarer og mad med et højt indhold af sukker, salt og fedt.

eller er på kuren. Stopper du med at tage Wegovy, vil du igen få mere appetit. Så hvis du tager Wegovy og ikke samtidig ændrer kostvaner, vil du tage på igen når du stopper med medicinen. Derfor er det vigtigt at du samtidig får hjælp til at ændre dine kostvaner og optimalt også får mere fysisk aktivitet ind i din hverdag. En sundere kost vil også have andre fordele end vægttabet, som fx at mindske risikoen for livsstilssygdomme og formentlig give dig mere energi og overskud i hverdagen.

012024

45

+ OPSKRIFTER tekst og foto “Madglæde”, forlaget Turbine, 2023

GRØNNE CRAVINGS

TIPS & TRICKS FORBERED: Alle ingredienser er geniale som foodprep og kan tilberedes i for­ vejen og opbevares i separate bøtter. ­Herefter kan du nemt og hurtigt samle en bowl eller tage med på farten som mættende måltidssalat.

VARIATIONER: Udskift peberfrugt med aubergine i skiver.

QUINOA: Brug den quinoa du har til rådighed, eller erstat med 1 ds. kikærter/ sorte bønner.

46

012024

+ OPSKRIFTER

Grove grønsager, uforarbejdet kost og planteproteiner giver en god mæthed. Dyrk nydelsen af mad fuldt ud.

Det kan du få hjælp til i Alberte Stensgaards inspirerende og lækre kogebog ”Madglæde”, som er udkommet på forlaget Turbine i 2023.

RED BOWL Måltidssalat til 2-3 personer.

Grillet peberfrugt: • 2 peberfrugter, kernehus fjernet • 1 spsk. olivenolie • 1 spsk. balsamico • 2 tsk. agavesirup • 1 tsk. oregano • s alt og peber

BOWL: • 1 dl rød quinoa • 1 portion peberfrugt­hummus (se th. ▶) • 75 g babyspinat • 2 små skoleagurker, skåret i skiver • 1 kugle frisk mozzarella • 1 avocado • 1 portion syltede rødløg • 3 spsk. soltørrede tomater, skåret i strimler • ristede kerner, f.eks. græskar, solsikke og sesamfrø

Sådan gør du Forbered: Skær peberfrugt i kvarte eller større skiver, og kom i en stor skål. Rør de resterende ingredienser sammen til din marinade, og hæld over peberfrugterne. Vend rundt, til alle er dækket. Lad dem marinere 30 min. ved stuetemperatur eller på køl natten over.

Kog quinoa efter anvisning på pakken og forbered hummus. Dette kan ­gøres i god tid eller dagen før.

Grillede peberfrugter: Du kan herefter vælge at grille dine grøntsager eller bage dem i ovnen. Jeg anbefaler grill/grillpande, hvis det er muligt. grill/grillpande: Varm grillen op til middelhøj varme, og grill peberfrugterne 3-5 min. på hver side. Bruger du grillpande, skal du evt. give dem 5-10 min. på hver side, indtil grillstreger kommer frem, og de er let møre. Brug gerne en paletkniv til at presse dem ned mod grillen.

Ovn: Forvarm ovn til 220 grader varmluft med grillfunktion. Placer peberfrugterne på bageplade, og bag i 20-30 min., indtil de er møre og grillede.

Vend halvvejs.

Saml din bowl: Find ønsket skål eller tallerken frem, og byg din bowl op med spinat i bunden, quinoa, agurk, grillet peberfrugt, hummus, avocado, soltørrede tomater og mozzarella. Top med syltede rødløg og ristede kerner.

PEBERFRUGT-HUMMUS MED SOLTØRREDE TOMATER Ingredienser • 2-3 røde snackpebre, kernehus fjernet og skåret i grove tern • 2-3 fed hvidløg, skallen fjernet • 1 spsk. olivenolie • 1 ds. kikærter, drænet • ½ citron, skallen • 1 citron, saften • 1 spsk. æblecidereddike • 40 g tahin Sådan gør du Bag peberfrugter: Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Klargør dine peberfrugter, og kom dem i et ildfast fad. Skræl hvidløg, og tilsæt sammen med olie.

Vend rundt.

Bages i 25-30 min., indtil de er bløde og gyldne. Lad dem køle kort af, inden du fortsætter.

Blend hummus: Kom de øvrige ingredienser samt bagt peberfrugt og hvidløg i en foodprocessor. Start med ½ dl danskvand.

Blend i 3-5 min., indtil konsistensen er cremet. Skrab ned ad kanterne på food­ processor løbende, og tilføj evt. mere væde, til ønsket konsistens opnås.

Smag til med salt og peber.

• 40 g soltørrede tomater i olie • 1 tsk. spidskommen • 1 tsk. paprika • ½ tsk. røget paprika • ¼ tsk. cayennepeber • ½-1 tsk. salt • friskkværnet peber • ½-1 dl danskvand, eller alm. koldt vand Server: Nyd din hummus i sandwiches, salater, wraps eller som dip til grøntsager.

TIPS & TRICKS HOLDBARHED: Peberfrugthummus kan stå på køl op til 1 uge.

Du kan fryse hummus ned i mindre portioner og tage op løbende.

PEBERFRUGT: Du kan bruge 2 alm. røde peberfrugter i stedet.

012024

47

+ BREVKASSE EKSPERTERNE

IDRÆTSSKADESPECIALISTEN

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, www.proalign.dk

TRÆNINGSCOACHEN

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer

DEN KLINISKE EKSPERT Rasmus Bach Jønsson, klinisk ekspert i muskuloskeletal fysioterapi, Dip.MPT, FysioDanmark Viborg.

Bestyrelsesmedlem DSMF

LIVSSTILSLÆGEN

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a.

Motions-manualen

48

012024

Spørg panelet Hvordan genoptræner jeg efter brok?

Se flere svar fra ekspertpanelet på www.krop-fysik.dk, hvor du også kan stille spør gsmål.

Læs blandt andet: • Frossen skulder – hvad kan jeg gøre?

• Skader – i samme side af kroppen igen og ige n

Jeg er en 32-årig kvinde, som skal opereres for brok i venstre side (ved ­venusbjerget hen mod lysken).

Lægen siger at jeg ikke må lave tunge løft, og helst skal undgå aktiviteter som at grave i haven osv. Hvilket gør mig ked af det og rigtig bange, da jeg elsker at være fysisk aktiv og har en sund livsstil. Vejer 63 kg og er 173 cm høj, så det er ikke kommet af overvægt, muligvis arveligt eller fordi jeg har været syg og hostet meget.

Jeg er vildt bange for fremtiden, både fordi jeg ingen børn har endnu (kan forstå det kan blive værre ved graviditet), og fordi jeg frygter at jeg ikke kan træne og bruge min krop særlig meget fysisk mere.

Har læst at det evt. er en god idé at træne muskulaturen omkring bugvæggen, men kan ikke finde noget specifikt om hvordan man gør dette. Er det noget du kan give nogle råd og tips til?

Venlig hilsen anonym Kære læser!

Lad mig først sige at der er flere forskellige retningslinjer efter en brokoperation. De generelle retningslinjer er at man må bevæge sig indtil smerte­grænsen 2-3 uger efter operationen. Det anbefales at man holder sig fra tunge løft 6-8 uger efter operationen (retningslinjer fra Herlev Hospital).

Jeg synes ikke du skal være nervøs for din fremtid. Generelt har denne form for ­operation en god prognose, og man vil normalt kunne genoptage sin hverdag 4-6 uger efter operationen. Det er rigtigt at man har set en tendens til tilbagefald ved graviditet, men det er bestemt ikke noget der er sikkert. Og du kan reducere risikoen med forebyggende træning.

Mht. fysisk aktivitet før operationen kan jeg anbefale svømning, cykling, yoga og let løb - husk at respektere smertegrænsen. Der er lavet nogle fine studier, der tyder på at træning inden operation kan have et positivt outcome efter din operation. Fokus på øvelserne skal være bækkenbunden og bughulen. Eksempler på øvelser kunne være: • Knibeøvelser • Bækkenløft • Knæ4stående diagonal-løft • Pillow squeezes • Air squats Efter operationen burde det være muligt at vende tilbage til normalt funktionsniveau.

Her vil jeg anbefale at du tager kontakt til en fysioterapeut, så I sammen kan få lagt en træningsplan efter dine mål og ønsker - det er en god ide, da alle forløb er individuelle.

Som nævnt ville jeg ikke være nervøs. Mange vil efter overstået operation kunne leve et helt almindeligt liv, med havearbejde, tunge løft og graviditet.

Held og lykke med din operation og god genoptræning Mvh Rasmus Bach Jønsson

ER TRYKSAGER EGENTLIG IKKE NOGET FORBANDET SVINERI?

VI TAGER ANSVAR FOR SKOVENE

Er du bekymret for trykte magasiners indvirkning på klima og miljø?

Det er vi også på Krop+fysik. Derfor har vi truffet en række naturlige valg for vores trykte udgave, så du kan læse med god samvittighed. De er:

LEVE OP TIL VERDENS STRENGESTE MILJØKRAV 4 AT VÆRE FULDT GENNEMSIGTIG OG SPORBAR 1 AT Krop+fysik er Svanemærket. Et miljømærke, der gives til trykPapirets oprindelse og bæredygtighed er sager, som dokumenteret lever op til miljøkrav, der er blandt de strengeste i verden og som jævnligt skærpes.

2 AT FREMME ANSVARLIG SKOVDRIFT

Krop+fysik er trykt på papir fra ansvarlige skovbrug, der planter flere træer, end de fælder.

PRODUCERE HELT UDEN GIFTIGE STOFFER 3 AT Magasinet er produceret helt uden tungmetaller og skadelige kemikalier.

dokumenteret og kontrolleret fra skov til færdigt magasin.

5 AT PRODUCERE I DANMARK

Krop+fysik er trykt på et dansk trykkeri med de højeste standarder for klima, miljø og arbejdsforhold.

Tak fordi du læser med på tryk eller på krop-fysik.dk

SVANEMÆRKET

TRYKT I DANMARK

ANSVARLIGT PAPIR

Det nordiske miljømærke stiller miljøkrav i verdensklasse

Sikkerhed for dansk kvalitet og ansvarlighed i produktionen af tryksagen

FSC- og PEFC-certificeringer er garant for papir fra ansvarlige skovbrug

042023 012024

49

+ KORT NYT

sund livsstil HJERNEN HADER SLANKEKURE! For mange af os er en slankekur skønne spildte kræfter, for vi kan sjældent overholde de restriktive kostvaner i lang tid. Desuden kan vores hjerner ikke lide at vi taber os, forklarer forsker i appetit-­ regulering, Christoffer Clemmensen, i Videnskab.dk’s hjerne­ podcast Brainstorm. Når hjernen registrerer at vi mister kropsfedt, sørger den for at vi bliver sultne og forsøger at få os til at spise energirige fødevarer. Hvor stærkt den reagerer, afhænger af vores genetik, uddyber han. Genetikken har vi nedarvet fra vores ur­ forfædre, hvor det var smart at tage for sig når chancen bød sig – en strategi der ikke er hensigtsmæssig i det moderne samfund, hvor der altid er masser af energirig mad inden for rækkevidde.

Smid badevægten ud og indfør i stedet nogle sunde vaner som du kan overholde på den lange bane. Såsom at spise varieret og dyrke motion, lyder rådet fra forskeren. Han henviser blandt andet til de nyeste kostråd fra 2021: • Spis flere frugter og grøntsager • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk • Spis mad med fuldkorn • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter • Spis mindre af det søde, salte og fede • Sluk tørsten i vand.

10

GODE RÅD

Læs mere på Videnskab.dk, hvor du også kan finde podcastserien Brainstorm.

Sådan kan du opnå mere glæde og mindre stress Det anerkendte website Norsk Helseinformatikk har disse 10 råd til at håndtere stress og gøre hverdagen bedre.

• Nyd nuet • Brug hver dag tid sammen med din familie eller venner – mennesker som gør dig glad • Sæt dig mål som fokuserer på personlig vækst • Hold fast i dine værdier og lyt til dit hjerte • Prøv at fange dine negative tanker - og omdan dem til positive tanker • Vær fysisk aktiv. Det fremmer sundheden, giver overskud og forebygger og behandler mere end 30 forskellige diagnoser.

• Involver dig i noget du kan lide – frivilligt arbejde øger den mentale sundhed • Gør noget for andre • Lær noget nyt – det øger selvtilliden og følelsen af mening. Det samme gør det at komme i kontakt med andre • Glæd dig over enkle ting Kilde: nhi.no

50

012024

Annonce

+ XXXXXXX

Svampenes stigende popularitet K o s t t i l s k u d & ko s m e t i k

Produktionen i Aarhus Gebo producerer alle deres svampeekstrakter i hjertet af Aarhus. Deres mest populære svampeekstrakt er deres Lions Mane, der vokser på den østlige side af Sjælland. I høstsæsonen bliver disse unikke svampe omhyggeligt håndplukket. Derefter sendes picnickurven til Aarhus, hvor alle svampenes indholdsstoffer udvindes ved en såkaldt dobbelt ekstraheringsmetode.

Svampen ved navn ’Reishi’ bidrager bl.a. til vedligholdelsen af et sundt immunsystem.

Firmaet bag, Gebo, har et stort ønske om at bringe mennesker tilbage i balance med naturen alle deres svampeekstrakter er derfor produceret i hjertet af Aarhus og er 100% økologiske.

Forskning i svampes effekter Hvorfor er svampe blevet så populære?

Svampeekstrakter Inden for de seneste par år har der været en bemærkelsesværdig stigning i interessen for svampe og deres mulige effekter på kroppen. Streamingtjenesten Netflix udgav i 2019 dokumentarfilmen ”Fantastiske Svampe”, der rettede et fokus på naturens glemte rige – svamperiget.

I Danmark og EU er det sparsomt med forskning i svampenes mulige positive effekter på kroppen. Det er derfor ikke muligt for Gebo, at angive positive effekter for deres svampeekstrakter på nuværende tidspunkt.

Svampeekstrakternes enorme popularitet skyldes derfor i høj grad forbrugernes egen tilegnelse af viden om svampe.

Den stigende interesse for svampeekstrakter kommer også bag på Gebo’s direktør Nicolai Hvejsel der fremhæver: - Det er meget overvældende at opleve så meget positiv respons fra vores forbrugere der har prøvet svampekosttilskud. Den stadig stigende interesse for svampe vidner jo om, at forbrugerne i dag, selv er blevet rigtig gode til selv at opsøge information på internettet om f.eks. svampeekstrakter som et naturligt kosttilskud.

I et historisk perspektiv har svampene hørt til planteriget. I dag anses svampe dog for at høre til deres egen selvstændige rige – svamperiget. Det anslås, at der findes ca. 1,5 millioner forskellige svampearter i verden. Gebo har valgt at fokusere på de tre svampearter der egner sig bedst som kosttilskud - Lions Mane, Reishi og Chaga. På internettet ligger der utrolig mange spændende videnskabelige publikationer om f.eks. Lions Mane. Det er ligeledes interessant at læse om de mange positive oplevelser som forbrugerne har med netop Lions Mane svampen.

Cannabisekstrakter (CBD) For Gebo har det ligeledes været naturligt at forhandle et andet af naturens vidundere - det enormt effektive cannabisekstrakt (CBD-olie).

Gebo’s CBD-olie består udelukkende af CBD og økologiske hampefrøolie.

På dette område er forskningen et par skridt længere fremme, og videnskaben har allerede fastslået nogle af de mange positive balancerende egenskaber og de smertelindrende effekter som CBD har på kroppen.

Til produktionen af svampeekstrakterne anvendes 10% økologisk ethanol til præservering.

Ethanolen, der anvendes kommer fra et lille økologisk hyggeligt destilleri i byen Mellerup.

Vores lokale svampeproducent i Aarhus har dyrket og produceret svampeekstrakter siden 2018. Han er begejstret for, at svampene langt om længe, får den opmærksomhed som de fortjener.

Gebo ser utrolig meget frem til, om de kommende års forskningsresultater kan løfte sløret for hvad der gør Lions Mane til en så unik og enestående svamp.

Læs mere om Gebo og benyt rabatkoden Helse20 og få 20% rabat på første ordre:

www.gebocare.dk

ANNONCE

+ XXXXXX tekst xxxxxx foto xxxxxxxxxx

Et lille mirakel til forbedret gangfunktion Det lyder som et mirakel, at gangbesværede med dropfod pludselig kan få deres gang igen.

Men miraklet kan forklares. Det skyldes den patenterede letvægtsskinne Flexbrace®, som er opfundet af bandagisten Lars Falkenman - Jeg var hjemme hos en mand på 80 år, som gik meget dårligt. Han fik en skinne på, og så græd han simpelthen af lykke, for nu kunne han gå, fortæller Lars Falkenman. Eksemplet er blot et af mange. Bandagisten kører på hjemmebesøg hos kunder i hele Danmark det meste af sin lange arbejdsuge. Produktet er letvægtsskinnen Flexbrace®, som Lars Falkenman selv har udviklet og patenteret til at afhjælpe dropfod.

Denne lidelse kan være forårsaget af alt fra hjerneblødning, blodprop, sclerose og diskusprolaps til fejloperationer eller trafikuheld etc. Den slappe fod kan være årsag til mange faldulykker.

22 år med succes Den første prototype var klar i 2001, og han testede den på en 150 kilo tung herre med halvsidig lammelse, der faldt konstant derhjemme. Miraklet indtraf omgående. Fra det ene øjeblik til det næste kunne manden gå uden at snuble, og Lars Falkenman var klar over, at han havde gang i noget stort.

I dag har han klinik og værksted i Albertslund, hvor borgere kan komme og afprøve skinnen.

En gang om ugen kommer Lars til Høng Fysioterapi, hvor skinnen også kan afprøves.

Resten af sin arbejdsuge har Lars Falkenman gennem 22 år kørt rundt i hele landet og besøgt mange borgere, for efterspørgslen efter Flexbrace® skinnen er meget stor.

FLEXBRACE

Lægens bord

Funktionen om den revolutionerende Flexbrace® skinne nåede helt til TV-programmet “Lægens bord”. TV-teamet besøgte Lars Falkenman en hel dag, som resulterede i et indslag i udsendelsen “Lægens bord”. Udsendelsen kan ses på hjemmesiden, www.flexbrace.dk.

Diskret og effektiv Den lette skinne på ca. 100 gram, specialfremstilles af et særligt kompositmateriale, og udformes individuelt efter en gipsafstøbning af borgerens fod. Dermed er der garanti for, at den nærmest usynlige skinne passer perfekt,

Mange har dropfod helt uden at vide det.

Har du?

JA Snubler du let på ujævne overflader, brosten og dørtrin?

NEJ

og giver borgeren sin gangfunktion tilbage.

Den løfter foden og stabiliserer ankelledet, så det er umuligt at vrikke om. Samtidig er den så diskret, at selv jeg har svært ved at afgøre, om du har en skinne på, forklarer bandagisten.

Kommunen giver tilskud Af samme grund efterlader Lars Falkenman kun yderst tilfredse borgere bag sig på sine daglige køreture, for Flexbrace® bliver livsændrende for mennesker med dropfod.

- Jeg sælger ikke en skinne. Folk køber den, for de kan straks mærke, at de ikke kan undvære den. Vi har et ekstremt godt produkt, konstaterer bandagisten. Når der er en medicinsk diagnose, som indikerer, at der er en nedsat funktion i ankelleddet, så bevilger kommunen Flexbrace® skinnen.

Lars Falkenman tilbyder gratis konsultation og afprøvning af Flexbrace® i hele Danmark.

Få råd og vejledning ! ag Ring til os i d 6 9 31 21 28

Har du tendens til at vrikke om?

Har din fod tendens til at ‘klaske’ ved gang?

Kan du svare ja til et eller flere af spørgsmålene, så tøv ikke med at kontakte Flexbrace®, og få hjælp på tlf. 31 21 28 96.

Lars Falkenman, Autoriseret bandagist og ejer af Flexbrace® & Bandageri ApS kører på gratis hjemmebesøg i hele Danmark