Krop+fysik-2018-02

Page 38

+ SEX OG SAMLIV

tekst Birthe Bonde, fysioterapeut, uroterapeut foto Scanpix/Iris, Vibeke Johansson

Når sex gør ondt Cirka hver femte kvinde har alvorlige seksuelle problemer. Smerter ved samleje er den hyppigste årsag. Smerterne skyldes meget ofte spændte muskler i underlivet – og det kan der gøres noget ved.

M AF BIRTHE BONDE

Fysioterapeut, uroterapeut og indehaver af Birthe Bonde-klinikken. Birthebonde.dk. Tlf. 35383465.

an regner med at cirka en ud af fem kvinder har alvorlige seksuelle problemer. Den hyppigste årsag er smerter ved samleje. Et nyere dansk studie af fysioterapeut Sys Loving har vist at 11 % af danske kvinder har smerter i underlivet, og 80 % af disse kvinder har overaktivitet i bækkenmusklerne.

Smerter ved samleje kan skyldes mange ting, men som regel ligger der ingen sygdom til grund. Derimod udløses smerterne ofte fra overspændte og ømme muskler i bækkenet. Smerterne fra musklerne kan være voldsomme. Samlejet, som tidligere var så dejligt, bliver nu pludselig en pestilens, og noget man skal tage sig

sammen til fordi man ved at man får ondt. En del undgår helt sexlivet, fordi det gør ondt.

Man inddeler smerter ved samleje i: • startsmerter • dybe smerter under og efter samlejet • sen-smerter, dvs. smerter efter samlejet.

DET ER ISÆR DISSE TRE MUSKLER DER BLIVER OVERSPÆNDTE BÆKKENBUND I HVILE

1

BÆKKENBUND VED KNIB

2

3 BÆKKEN SET OVENFRA

Mørbraden kan være årsagen til dybe smerter og sen-smerter. Bækkenet ’fores’ indvendigt af to store muskler, der sidder fast på forsiden af lænderyggen og går skråt ned gennem bækkenet til lårets inderside. Tilsammen kaldes de mørbraden. De får ryggen til at svaje eller hoften til at bøje, men vigtigst er nok at de balancerer kroppen i forhold til benene. Smerterne mærkes som regel kun i den ene side i mave/lyske-regionen. De kan stråle op i lænden og ned på indersiden af låret. De kan være konstante eller opstå som jag – især ved dybe stød under samlejet – eller de kan først opstå efter samlejet, hvis man har spændt for kraftigt i musklen under samlejet. 38

022018

Bækkenbunden er den muskel der lukker omkring bækkenet. Den kan være årsag til startsmerter, konstante eller sen-smerter. Meget ofte er det kun den ene side der er overspændt. Musklen er kun 1 cm tyk. Den er hovedansvarlig for at man kan holde på urin og afføring. I en spalte mellem muskelbugene ligger endetarm, skede og urinrør. Ved aktivitet i musklen “knækkes” de tre åbninger, og skeden forløber dermed nærmest vandret (se ill.). Derfor kan penis kun komme få cm ind, før skeden knækker og går bagud. Forsøges yderligere indtrængning, udløser det mange smerter, da musklen er øm. Smerterne sidder mellem benene. De kan være der kun i starten af samlejet, eller de kan være konstante og forværres ved al fysisk aktivitet. Halebenet kan være meget ømt og hævet. Smerterne og sammentrækningen af musklen kan være så voldsomme at samlejet slet ikke kan lade sig gøre (vaginisme). Der kan også være smerter efter samlejet, hvis man har spændt for længe i musklen under samlejet uden at få orgasme. Orgasme er blandt andet rytmiske sammentrækninger i bækkenbunden, og derfor kan orgasmen også udløse smerter, hvis bækkenbunden i forvejen er alt for spændt.

Sekretærmusklen kan være årsag til startsmerter og sen-smerter. Det er en temmelig overset muskel, der drejer benet udad og strækker hoften fra en bøjet stilling. Smerterne sidder som oftest ved kønsbenet og udløses når musklen bruges – fx i samlejestillinger hvor hoften er bøjet og drejet udad. Der kan være smerter under hele samlejet eller kun ved indtrængning af penis. Smerterne kan også først opstå efter samlejet, hvis man har spændt for længe i musklen under samlejet.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.