Krop+fysik-2016-05

Page 30

Tema: Sund ryg

tekst Pia Smith Baun, journaliststuderende

foto Pia Smith Baun og privat

Rygskade skabte morfinafhængighed En fyring, brud med kæresten gennem 14 år og indflytning hos sine forældre som 35-årig, det var hvad en rygskade betød for Kenneth Aaskov Jørgensen. Hans værste fjende var morfin-præparaterne, som styrede hans liv. Da han endelig kom ud af det, med hjælp fra genoptræningscenteret Sano, var oplevelsen overvældende.

D

et var ikke en vild episode eller ulykke der udløste Kenneths rygskade tilbage i 2012. En taske skulle smides ind på bagsædet af bilen efter arbejde, og pludselig gav det et jag i ryggen, som tvang Kenneth i knæ. – Jeg blev overvældet af smerter og kunne slet ikke trække vejret. Jeg måtte kravle tilbage til butikken og spørge om hjælp, siger Kenneth, som var nødt til at ligge to en halv time indtil hans forældre kunne komme, da Falck ikke mente at det var alvorligt nok. – Jeg har før haft ondt i ryggen, men det her var så voldsom en oplevelse. Jeg troede jeg skulle dø, siger Kenneth. Han fik efterfølgende at vide at der var gået hul på stødpuderne (diskusskiverne, red.) i ryghvirvlerne midt på ryggen. Konstant fokus på morfin Kenneth blev indlagt samme aften og udskrevet igen med en gang morfin-præparater i hånden. Det blev starten på et to et halvt års forbrug af morfinpiller.

Jeg er blevet fyldt med livsglæde og har fået mod på at komme videre og blive ved med at træne.

30

052016

– Mit liv kom til at handle om pillerne. Efter halvandet år var jeg klar over at jeg var afhængig, og mit fokus var hele tiden på hvad jeg skulle sige til lægen næste gang for at få flere piller, siger Kenneth, som tog pillerne for både at dulme smerterne, men også for at få kroppen til at slappe af. Kenneth begyndte at isolere sig mere og mere og levede i sin egen osteklokke, hvor det var svært at have overskud til andre. Sammenbruddet Under hele forløbet boede Kenneth sammen med sin daværende kæreste og deres datter i Nyborg. I november 2014 blev Kenneth fyret fra sit arbejde som butikschef i en tøjbutik, og det medvirkede kun til at Kenneth isolerede sig endnu mere. En nedadgående spiral som først endte da han ramte bunden. – Jeg var på vej ud af døren med min datter, som skulle i børnehaven. Der brød jeg simpelthen sammen – fuldstændig. Jeg græd uden at vide hvorfor. Det hele væltede lige der, siger Kenneth. – Dagen efter tog jeg en snak med min læge. Det var lidt et wake-up call, og jeg følte der skulle ske noget. Vi blev enige om at jeg på tre måneder skulle trappe ned på et mildere præparat. Samtidig valgte Kenneth at slutte med kæresten, som han havde været sammen med i 14 år. Han indså at for at han kunne være noget for andre, var han nødt til at fokusere på sig selv. u


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Krop+fysik-2016-05 by New beginning - Issuu