TEMA GIGT
Sen behandling øger risikoen for alvorlige følgesygdomme for folk med autoimmun gigt
SAMMENHÆNG MELLEM TARMBAKTERIER
OG GIGT
Viden om tarmbakterier skal hjælpe til tidlig diagnose og nye behandlinger
UDSIGT TIL BEDRE TIDER FOR FOLK MED KOL
Efter mange års stilstand er ny og mere effektiv medicin på vej
Christine Antorini
Ta’ dit magasin med hjem
Du ser på din telefon eller tablet i en anden vinkel, end når du læser i en bog eller avis. Det kræver noget særligt af dine briller. Nye, digitale brilleglas fra Louis Nielsen tager højde for vores øgede brug af skærme og kan mindske trætte øjne, nakkesmerter og andre gener.
Hvor langt er der fra dine øjne til denne tekst? Cirka 40 centimeter? Eller lidt længere? Bruger du briller, er glassene som regel optimeret til netop dén læseafstand til et magasin som Helse.
Vi kigger dog oftere på vores smartphone og andre digitale skærme end i trykte magasiner og aviser, og her bruger vi øjnene anderledes.
Kan give nakkesmerter og hovedpine
De mange timer foran en skærm af den ene eller anden art kan være en
udfordring for øjnene. Især hvis du bruger briller med traditionelle brilleglas. Det forklarer Anders Lindby, som er glasspecialist hos Louis Nielsen.
- Skærmen holder vi tættere på ansigtet, end for eksempel avisen, og vi holder den i en anden vinkel i forhold til øjnene. Hvis ikke brilleglassene er tilpasset den afstand og vinkel, kan det give gener som trætte øjne, nakkesmerter og hovedpine, siger han.
Derfor har Louis Nielsen udviklet
4 TIPS TIL AT UNDGÅ TRÆTTE ØJNE VED SKÆRMEN
• Tag korte, hyppige pauser, hvor du kigger væk fra din skærm. Hvert 20. minut kan du fokusere på noget, der er seks meter (20 fod) væk eller længere, i 20 sekunder. Det kaldes 20-20-20 reglen.
• Husk at blinke – blinkfrekvensen falder typisk ved skærmarbejde.
• Brug ordentlig belysning. For lidt eller for meget lys kan irritere dine øjne.
• Få undersøgt synet regelmæssigt for at bevare et klart og sundt syn.
nye typer af brilleglas, SuperDigital og SuperDigital Boost, som er skræddersyet til vores moderne liv og brug af skærme i alle størrelser i hverdagen.
“ Kunderne oplever, at glassene hjælper øjnene til at slappe mere af”
- Anders Lindby, glasekspert hos Louis Nielsen
- Kunderne giver os virkelig positive tilbagemeldinger på de nye glas. De oplever, at glassene hjælper øjnene til at slappe mere af ved brug af digitale skærme. Det gør en klar forskel for folk, der bruger skærmen meget i hverdagen, fortæller Anders Lindby.
Han uddyber, at SuperDigital er et flerstyrkeglas for dig, der har svært ved at fokusere på genstande tæt på. Som enkeltstyrke glas fås SuperDigital Boost, som kan bruges i alle situationer og giver øjnene en lille pause fra at anstrenge sig foran skærmen.
Skabt til skærmen
SuperDigital-glassene er optimeret
til brug af de digitale enheder, men er også gode til at se langt med, forklarer Anders Lindby. Det er nemlig en del af glasset – den såkaldte digitale zone – der er optimeret til digitale enheder.
- Normalt ligger vores læsefelt til almindelige, trykte tekster i bunden af vores brilleglas. Men fordi vi holder vores smartphone i en anden vinkel
VÆRD AT VIDE:
• Symptomer på overbelastede øjne ved brug af skærm kan for eksempel være: trætte, kløende, tørre og irriterede øjne, sløret syn eller hovedpine. Hvis symptomerne ikke er forbigående, anbefales det at søge øjenlæge eller optiker.
• Louis Nielsens avancerede brilleglas SuperDigital og SuperDigital Boost er udviklet til at aflaste øjnene ved brug af digitale skærme. Glassene har blandt andet en særlig digital zone, som er optimeret til digitale enheder.
• SuperDigital og SuperDigital Boost fås i alle brillestel fra Louis Nielsen.
– længere oppe i forhold til øjnene – så integreres læsefeltet i Superdigital på en særlig måde. Læsefeltet ligger lidt længere oppe i glasset, og det passer med, at vi holder smartphonen i en anden vinkel og lidt tættere på ansigtet, siger han.
SuperDigital kan hjælpe til, at du holder en naturlig hoved- og kropsstilling, og at øjnene slapper bedre af, forklarer glaseksperten.
- Jeg er sikker på, at mange kender til ømhed i nakken, når de scroller på telefonen eller læser nyheder. Det kan SuperDigital brilleglas bidrage til at mindske, tilføjer Anders Lindby.
Vi ser anderledes på digitale skærme, end når vi læser trykte medier: tættere på ansigtet og i anden vinkel. Det tager SuperDigital brilleglas fra Louis Nielsen højde for. Bestil synstest på
Pneumokok-lungebetændelse, er en potentiel farlig respiratorisk sygdom, der kan føre til indlæggelse.
Du kan have øget risiko for pneumokoklungebetændelse, hvis du er over 65 år, eller lever med en kronisk sygdom.
Selvom du tidligere er blevet vaccineret, kan det være nødvendigt med en ekstra vaccination for at være fuldt beskyttet.
Spørg din læge eller apotek om vaccination kan være en mulighed for dig.
www.lungebetændelse.dk
Scan koden med dit kamera på din mobiltelefon
november/december
UDGAVE 08 / 2024
Tema: Gigt
INTERVIEW
10 Christine Antorini: ”Jeg føler en lethed i hjertet som aldrig før”
TEMA: GIGT
18 Folk med autoimmune gigtsygdomme kommer for sent i behandling
22 Naturmedicinske alternativer til at behandle smerter ved slidgigt
24 Psykologen: Den usynlige lidelse
26 Smerten som en gammel ven
FOKUS: LUNGESYGDOMME
44 Udsigt til bedre tider for KOL-patienter
VÆRD AT VIDE
VALGTE FOR GODT ET ÅR SIDEN EN HELT NY RETNING FOR SIT LIV OG ER NU VED AT UDDANNE SIG TIL SYGEPLEJERSKE.
s. 44
Udsigt til bedre tider for KOL-patienter
s. 52
Symptomer på farlige øjensygdomme
s. 60
Opskrifter: Vild med svampe
34 Ingen døgnrytme – ingen rehabilitering
48 Færre fibromyalgismerter med Q10
ARTIKELSERIE OM ØJNE OG ØRER:
50 Ond cirkel kan give tinnitus
52 Symptomer på farlige øjensygdomme: Her er det, du skal vide som ældre
HVER GANG I HELSE
08 Bøger
14 Kryds’en
24 Psykologen
28 Konkurrence
30 Skønhed
43 Nyt fra Danske Regioner
54 Synspunkt
56 Nyt fra Apotekerforeningen
58 Tænder
60 Opskrifter
66 Næste nummer
UDGAVE 08 / NOVEMBER 2024
70. årgang
ISSN 0018-0149 www.magasinethelse.dk
Redaktion og design
New Beginning Spinderigade 11, 7100 Vejle newbeginning.dk
Design: Camilla Riber camilla.riber@newbeginning.dk
Redaktør:
Jette Warrer Knudsen jette.warrer@newbeginning.dk
Udgiver
Frontmedia
Gl. Strandvej 16, 2990 Nivå frontmedia.dk
Forsidefoto
Lars H. Laursen
Tryk: Aller
ANNONCESALG
Kristina Langberg +45 2597 4450 kristina@frontmedia.dk
DISTRIBUTION
Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.
Læsertal iflg. Gallup: 257.000
ABONNEMENT
Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542
Helse årsabonnement koster 299,- for 8 numre
Jette Warrer Knudsen Redaktør
Naja Hulved Rod Forperson Vidensråd for Forebyggelse
Nogle gange er det som om, at noget, man ikke rigtig talte om før - noget man ikke rigtig regnede for noget, pludselig bliver en såkaldt trend og popper op alle vegne. Sådan er det med begrebet taknemmelig, som mere og mere toner frem i forskellige sammenhænge.
Flere kendte mennesker – såsom Ole Henriksen og Silas Holst, kan fortælle, at de hver dag skriver taknemmeligheds dagbog, og sundhedsfaglige råd til et bedre mentalt og fysisk helbred og højere livskvalitet omfavner også taknemmelighed som et vigtigt redskab til at få mere ro i hoved og krop.
Sundhedsfaglige eksperter anbefaler ligefrem daglige taknemmelighedsøvelser. At begrebet taknemmelighed er blevet støvet godt og grundigt af og har fået fornyet ophøjet værdi, kan sagtens tænkes at være en modreaktion til den selvoptagede og navlebeskuende tid, vi lever i. Mere vil have mere, og mens vi løber efter prestige og mere mammon, bliver vi stressede og urolige. At vende det indre blik mod at være taknemmelig for det, vi allerede har, og fokusere på, at selv på hårde og rå dage, vil der altid være sket et par gode ting, skaber faktisk ro og lindring i krop og sjæl. Jeg ser, som mange an-
Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU) REDAKTIONSGRUPPEN
dre, Thomas Vinterbergs fremragende nye tv-drama, Familier som vores. Vores Danmark er truet af undergang på grund af klimakriseskabte vandmasser, og vi danskere må opgive vores land og flygte og se vores formuer og ejendomme gå tabt. Alt det, som vi troede var en selvfølge og aldrig kunne mistes, forsvinder mellem hænderne på os – i et splitsekund – og vi ender som andre stakkels flygtninge uden retning i livet og uden grund under fødderne. Familier som vores har givet min taknemmelighedsfølelse en ekstra sjat gødning. Jeg har faktisk længe haft et godt og fast greb i den. For lige meget om det handler om klimaødelæggelser, alvorlig sygdom, død eller bristede relationer, så vil der altid være noget, der er godt. Det kræver bare din og min opmærksomhed at få øje på selv de mindste lys. For når vi gør det, opstår der ro i krop, tanker og sjæl. Tænk, det virker! God læselyst med årets sidste udgave af Helse – og på glædeligt gensyn i 2025.
Jette Warrer Knudsen, Redaktør
At vende det indre blik mod at være taknemmelig for det, vi allerede har, og fokusere på, at selv på hårde og rå dage, vil der altid være sket et par gode ting, skaber faktisk ro og lindring i krop og sjæl.
Jens Rikardt Andersen
Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU)
Lotte Stig Nørgaard Professor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU)
Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net
5041 0806
Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet.Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.
Hør mere på apoteket eller hos egen læge om forebyggelse af HPV-relateret kræft.
SELVOM DU ER VOKSEN KVINDE ELLER MAND, KAN FOREBYGGELSE STADIG VÆRE RELEVANT.
LÆS MERE OM HPV OG FOREBYGGELSE PÅ HPV-INFO.DK
HPV er en virus, der kan føre til kræft og kønsvorter. Hver dag bliver ca. to danskere ramt af HPV-relateret kræft – og det gælder både mænd og kvinder. HPV bliver overført via intim kontakt mellem mennesker, og ca. 80 procent af alle seksuelt aktive danskere vil blive smittet med HPV en eller flere gange i løbet af livet. Er man først blevet smittet med HPV, så kan man ikke behandle virussen, men man kan forebygge blandt andet via HPV-vaccination. Forebyggelse kan gavne – uanset alder, uanset køn og uanset om man har været seksuel aktiv eller ej. Hør mere om HPV og forebyggelse på apoteket eller hos din læge.
DK-NON-01453 - 23. september 2024
Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer – nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad.
AF CARSTEN GOTTLIEB
PSYKOLOGI LIVSGLÆDE
I TV ser vi ofte mennesker, som bliver rørt. Men til hverdag er vores samfund – både professionelt og privat – præget af fornuft, fakta og en høj grad af kontrol over følelserne.
Men følelserne er noget af det, der definerer os som mennesker og adskiller os fra dyrene, og derfor bør vi benytte denne gave, mener bogens hovedforfatter, som er klinisk psykolog.
Det er ved at trække følelserne ud af skyggen, vi kan bekæmpe stress og mistrivsel. Vi skal lære at forstå og håndtere både vores egne og andres følelser, lyder tilbuddet i bogen.
Susan Hart / Anne Mette Futtrup: Følelser – din oversete superkraft 248 sider, 300 kroner
Politikens Forlag 2024
HISTORIEKENDSKAB
I dag er vores historiekendskab ofte afhængigt af, om der er lavet en film om historien. Ikke mindst når det gælder den gamle historie helt tilbage i Middelalderen.
Men Valdemar Sejr kender de fleste navnet på. Mange ved, at Dannebrog faldt fra himlen under Valdemars korstog til Estland. Mange kender ordene ”Med lov skal land bygges”, som indleder hans Jyske Lov. Bliv klogere på kongen, der havde visioner om at gøre Danmark til en stormagt – og næsten lykkedes, da hans danske rige strakte sig helt til Elben og langt ind i det nuværende Polen ved Gdansk.
Lars Kjær: Valdemar Sejr – Imperiebyggeren 304 sider, 349,95 kroner
Gads Forlag 2024
Alle danskere kender og elsker Søren Østergaard og hans Zirkus Nemo. Udenlandske tilskuere kan også grine med den populære gøgler, når BagerJørgen simultan-oversætter.
Men hvem er manden bag dette årtusinds måske største cirkussucces? I denne bog fortæller ikke alene Østergaards hustru, Lisbet Lundquist, men bl.a. også Målermanden og Smadremanden, hvad han er for et menneske.
Tidligere Cafe Hack-vært Søren Dahl, som også førte pennen på Johnny Hansens biografi, har organiseret og fortalt historien om en af de nulevende danskere, der kan få flest til at grine.
Søren Dahl: Søren Østergaard - Så grin dog!
224 sider, 299,95 kroner Gyldendal 2024
Vidste du, at omkring 400.000 kvinder i Danmark er i den alder, hvor overgangsalderen kan begynde? Du er ikke alene, og vi vil gerne hjælpe dig. Julen kan være en stressende tid, og det kan være en fordel at støtte din krops naturlige balance med Menoflora, et kosttilskud specielt udviklet til kvinder i overgangsalderen.
-50% + 1 gratis D-vitamin
Menoflora indeholder rødkløver, som traditionelt bruges til at lindre gener i overgangsalderen som hedeture og rastløshed, salvie, som styrker håret, når hårtabet er knyttet til hormonel ubalance, og B6-vitamin, der hjælper med at reducere træthed og regulere hormonbalancen.
2 måneders forbrug inkl. 1 gratis D-vitamin (ekskl. fragt på 39,-)
Værdi: 368,- (ekskl. fragt på 39,-)
Få 50% på første levering.
Prøv Menoflora som abonnement til en samlet pris på 149,- inkl. gratis D-vitamin (ekskl. fragt på 39,-). Tilbuddet gælder til og med 24. december kl. 23.59.
Kilde: Sundhed.dk: Menopausen kommer i 45-55-årsalderen hos langt de fleste kvinder. Statistikbanken.dk, Q3 2024: Kvinder i Danmark mellem 45-55 år udgør 421.634 personer.
Scan QR-koden med din telefon, og bestil online Ring og bestil på 82 30 30 40 Vi ønsker dig en varm og glædelig jul
CHRISTINE ANTORINI:
For godt et år siden valgte 58-årige Christine Antorini en helt ny retning for sit liv. Den tidligere minister og direktør valgte at sige farvel til sit højtprofilerede og prestigefyldte liv for at blive sygeplejestuderende. Og hun stortrives med sit ultimative sporskifte, som mange kun drømmer om.
At forlade sin trygge og privilegerede hverdag for at kaste sig over noget helt nyt, og begynde i en helt ny virkelighed, det er noget, mange drømmer om og nok måske skræmmer endnu flere. Men sådan var det ikke for Christine Antorini, der for godt et år siden begyndte som sygeplejestuderende i Hillerød.
Sidst jeg mødte Christine Antorini, var hun undervisningsminister. Nu sidder jeg i en café midt i København, hvor vi har aftalt at mødes for at tale om, hvordan hun har det i sit nye liv her godt et år efter sit gennemgribende sporskifte.
Allerede da jeg spotter hende uden for cafevinduet i energisk gang mod indgangsdøren, iført afslappet tøj og rygsæk kan jeg
fornemme, at mødet med Christine Antorini bliver en vitaminfyldt, livgivende indsprøjtning til at forstå livets mange muligheder. Hvis vi ellers tør at gribe dem. Og det gjorde hun i høj grad.
Beslutning længe undervejs – Det var en beslutning, som var længe undervejs, men jeg var hurtigt klar over,
at hvis jeg skulle noget andet, så skulle det været noget helt andet, fortæller hun. – Det var Ikke fordi, jeg var utilfreds eller ked af mit tidligere liv og jobs. Slet ikke. Men jeg var grebet af tanken om, at det faktisk er muligt at uddanne sig hele livet igennem – og, at man ikke behøver at være fastlåst i den uddannelse, man tager som ung og i de jobs, man senere havner i.
Jeg mener, at sygeplejerskefaget er sindssygt vigtigt og et fedt fag, hvor man virkelig kan gøre en forskel. Og derfor er det ærgerligt, at det så ofte bliver talt ned.
– Jeg mener, at sygeplejerskefaget er sindssygt vigtigt og et fedt fag, hvor man virkelig kan gøre en forskel. Og derfor er det ærgerligt, at det så ofte bliver talt ned. Jeg vil være med til at tale faget op og ser mig gerne som en rollemodel for, at flere uddanner sig til sygeplejerske, men også for, at man ikke skal være bange for et sporskifte midt i livet, siger Christine Antorini med lys i øjnene.
Lige nu er hun i praktik på en psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital og sideløbende som timelønnet på Rigshospitalets afdeling for blodsygdomme.
Grænseoverskridende spring
Selv om den tidligere minister og direktør var fast besluttet på sit nye liv, så havde hun da forbehold, inden hun tog springet, fortæller hun.
– For mine medstuderende er jo yngre end mine børn, og ville de kunne lide mig? Og brænder jeg nu
Vil du optimere din tarmsundhed?
Den danskudviklede test fra Unseen Bio giver et unikt indblik i, hvordan du i samarbejde med dine tarme skaber et sundt liv.
Køb testen på apoteket, på vores hjemmeside: unseenbio.dk eller hos en af vores mange dygtige sundhedspartnere.
min bro? Det er jo grænseoverskridende og kræver mod at tage så afgørende et spring.
Men allerede på første dag på studiet i Hillerød blev hendes forbehold gjort til skamme.
– De var så søde. Ingen af dem kunne huske mig fra politik og som minister, viste det sig. Da det var min tur i præsentationsrunden, sagde jeg, at jeg havde været direktør for en fond. ”Cool” var kommentaren, husker hun.
Senere var der dog flere studiekammerater, der via deres forældre var blevet gjort opmærksomme på, hvem deres holdkammerat var.
– Og det gik op for andre, at de da vist havde set mig i fjernsynet, fortæller Christine Antorini med et smil.
At hendes sporskifte allerede har sat spor som rollemodel, kan afspejles i, at ansøgerfeltet på sygeplejestudiet i Hillerød er steget med hele 44 procent, siden Christine Antorini blev optaget.
– De kalder det for Antorinieffekten, siger hun lidt forlegent og dog stolt.
Genkendelsesfaktoren er i modsætning til hendes studiestart stor, når hun er ude på afdelingerne.
– Selvom jeg er i kittel, så er der ret mange, det genkender mig. Altid positivt. Og jeg har også været ude for, at en patient mente, at det var fra den lokale Netto, han kunne genkende mig.
Ny magisk verden
Selve kimen til Christine Antorinis sporskifte blev sået en kold vinteraften for år tilbage. Sammen med sine veninder, Ritt Bjerregaard, Anne Linnet og Hanne Vibeke Holst, havde hun skrevet en bog om at være livsmodig som kvinde efter at have rundet de første 50 år.
– Sammen havde vi været ude at spise på Ritts yndlingsrestaurant, og da jeg cyklede hjem om aftenen, væltede jeg på en isglat cykelsti og brækkede anklen. Og det var da jeg blev indlagt, at det faldt på plads for mig, at min nye retning i livet skulle være som
Kort om Christine Antorini:
• Født i 1965
• Bachelor i statskundskab, Aarhus Universitet (1987)
• Cand.comm. i offentlig forvaltning, RUC (1994)
• 1991-1998: Næstformand for SF, medlem af Folketinget i perioden 1998-1999.
• 1999-2003: Sekretariatsleder, Forbrugerinformationen
• 2003-2004: Studievært, Deadline, DR
• 2005-2018: Folketingsmedlem, Socialdemokratiet, herunder undervisningsminister fra 2011-15.
• 2018-2023: Administrerende direktør, LIFE Fonden
• 2019-nu: Bestyrelsesmedlem, Danmarks Radio
• 2022-nu: Bestyrelsesmedlem (næstformand), Aalborg Universitet
• 2024-: Forperson for den danske UNESCO-nationalkommission
• Gift med Jan Krøyer Pedersen
• Har to voksne børn og tre børnebørn
• Bor på Amager, København.
Jeg vidste jo også, at det skulle være nu, hvor jeg var sund og rask. Jeg ved jo, det ikke er nogen selvfølge, da jeg mistede min mor, da hun var midt i livet.
sygeplejerske. Det var nærmest en magisk verden, der dér åbenbarede sig for mig, fortæller hun. Hun fik stor opbakning af både sine børn og sin mand, som hun havde mødt et par år forinden, og som også selv havde planer om et jobmæssigt sporskifte. – Og jeg vidste jo også, at det skulle være nu, hvor jeg var sund og rask. Jeg ved jo, det ikke er nogen selvfølge, da jeg mistede min mor, da hun var midt i livet, fortæller Christine Antorini og tilføjer: – Og som Ritt sagde: ”Når du som kvinde har passeret 50-års-alderen uden at have fået brystkræft og 70-års-alderen uden at have fået alle de andre alvorlige sygdomme, så er du heldig.” Så det var bare om at komme i gang, siger Christine
Antorini, der også bemærker, at det at vælge en helt anden retning i livet, ikke er det samme som at begynde forfra, at nulstille med en helt renvasket tavle. – Du komme jo med dine erfaringer og bringer dem til bordet. Jeg oplever et rigtig dynamisk fællesskab med mine medstuderende. Selv kan jeg bidrage med god arbejdsdisciplin, og jeg er god til at organisere og skabe struktur i studiegruppen, mens de andre bidrager med nye vinkler og energi, der er guld værd.
Kropsvitalitet
Christine Antorini er fuldstændig overbevist om, at når hun står med sygeplejerskenålen som færdiguddannet om godt
Boswellia bidrager til en normal funktion af leddene.
Mangan bidrager til at vedligeholde normale knogler, og normal dannelse af bindevæv.
Vitamin C støtter en normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende knogler og brusk.
og vel et par år, så venter der hende mange gode arbejdsår på landets hospitaler. Og, at hun glæder sig, er meget let at spore:
– Jeg oplever en lethed i hjertet som aldrig før, siger hun.
– Jeg har via mit studie fået viden om kroppen, samtidig med, at jeg mærker min egen krop på en helt anden måde. Og det er bare fantastisk. Når jeg har en vagt på afdelingen, går jeg mindst 10.000 skridt, og det kan virkelig mærkes. Jeg har fået en helt anden kropsvitalitet, der er meget livsopløftende, siger Christine Antorini, der i sit nye liv oplever en langt bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.
-Når jeg har fri, så har jeg fri. Der ligger ingen sagsmapper og venter utålmodigt på mig. Og det er faktisk ret befriende. Før skulle jeg mase private aftaler ind i min kalender. Min båndbredde var fyldt ud. Nu er der god plads, så det vigtigste i livet har fundet sin plads i en harmonisk sammenhæng, siger hun.
Gurkemeje bidrager til vedligeholdelse af led, normal funktion af leveren og fordøjelsessystemet.
Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om ELEMIS Pro-Collagen Glow Boost Exfoliator til en værdi af kr. 629,En glødforbedrende ansigts scrub der består af den samme blanding af olier, voks og duft som den bedst sælgende Pro-Collagen Cleansing Balm. Med sfæriske eksfolierende celluloseperler, udvundet fra grantræer, der er et plastfrit alternativ til mikroperler, og en blødgørende trio af stjerneblomst-, hyldebær- og Optimega™-olier fjernes den døde hud for et dybt rensende boost. Huden efterlades renere, friskere, mindre tilstoppet og glattere. Perfekt til at forberede og nære huden med de næste ansigtsprodukter og makeup.
Send svaret til HELSE, Spinderigade 11, Studio K12 7100 Vejle, eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 08 2024”
Deltag senest: 10. februar, 2025
Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.
kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.
Grete sværger til de populære tabletter Blue Berry™ med blåbær, vitamin A og zink. Blåbær hjælper med at bevare
øjets sundhed, vitamin A og zink bidrager til at vedligeholde et normalt syn. – Jeg slapper af med, at ligge i min seng og hygge mig med et ugeblad. Det vil jeg ikke undvære, derfor vil jeg gerne gøre noget for mine øjne og mit syn. Jeg tager mine Blue Berry tabletter hver dag.
Grete holder meget af, at ligge i sengen om aftenen og læse et ugeblad. – Jeg hygger mig rigtig meget med, at ligge og slappe af med et dameblad, inden jeg skal sove. Det giver sådan en dejlig ro. Derfor er jeg også bevidst om, at jeg gerne vil bevare mit normale syn. Jeg havde før brugt tabletten Blue Berry™ med blåbær, der bidrager til at vedligeholde øjets sundhed og funktion. Derfor sendte jeg min mand ned for at købe en ny æske, da jeg følte, at det var tid til at komme i gang igen.
– Jeg er meget glad ! Jeg kan stadigvæk se tallene på fjernsynet, og læse uden at jeg skal tage en lup i brug, og jeg nyder at læse mit ugeblad i sengen. Jeg føler mig godt tilpas ved at tage 2 Blue Berry tabletter hver dag.
Sådan tager
du Blue Berry
De fleste begynder at tage
Blue Berry, når de føler, at deres syn ændrer sig, men der er ikke noget i vejen for at starte tidligere. Blue
Berry™ Plus Øjenvitamin indeholder blåbær, øjentrøst og tagetes, som er standardiseret til at indeholde 10 mg lutein. Tabletten indeholder også næringsstofferne vitamin A, kobber og zink. Tag to tabletter hver morgen sammen med din morgenmad.
Den foretrukne Blue Berry tablet i mere end 20 år New Nordic®, som står bag Blue Berry, har mere end 34 års erfaring med udvikling af kosttilskud.
De lancerede den originale Blue Berry tablet for mere end 20 år siden, og tabletten har i årene derefter været den foretrukne blåbærtablet. Blåbær bidrager til at bevare øjets sundhed. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke, der sidder forrest på æsken.
Dine øjne har travlt hver dag. Du læser, kører bil, arbejder foran computeren eller ser fjernsyn. Derfor er det ikke så underligt, at synet har stor betydning for din livskvalitet. Synet ældes naturligt i takt med, at du bliver ældre. Blue Berry™ tabletten indeholder blåbær og øjentrøst, som hjælper med at bevare øjets sundhed og vitamin A og zink der bidrager til at vedligeholde et normalt syn.
Hvor kan du købe Blue Berry ? Blue Berry kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på www.newnordic.dk. Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på telefon 46 33 76 00.
Vaccinium myrtillus er en særlig blåbærart hjemmehørende i Nordeuropa og en af de mest almindelige vilde planter i Sverige. Det fine blåbær-ekstrakt i denne tablet er fremstillet af vilde Vaccinium myrtillus, der er mindre end de kultiverede blåbærarter og værdsat for deres intense farve. Blue Berry™ tabletten indeholder disse storslåede, små, mørkeblå vilde blåbær.
Nr. 1 øjentablet
Farstrup bygger ikke bare stole – de bygger personlige stole. Du kan nemlig få specialtilpasset din kommende lænestol, så den passer perfekt til dig. Farstrup Furniture har forhandlere i hele landet, der står klar til at hjælpe dig med at tilpasse din kommende lænestol, så du kommer til at sidde helt optimalt.
På billedet ses Plus 5910 lænestol. Her får du en behagelig stol med maksimal siddekomfort ved hjælp af den trinløse justerbare ryg. Stolen har slanke ben og er stilren i designet. Det lette design kan matches med de fleste andre møbler og indretninger.
Lænestolene fås i mange kvalitetstekstiler- og læder i forskellige farver.
Fra den 1. november til den 30. november 2024 sparer du 2.499 kr. - ved køb af alle bejsede lænestole. Plus 5910: Vejlende pris fra: 13.155 kr.
Farstrup Furniture A/S yder 10 års garanti på træstellet.
Se alle Farstrups møbler og find nærmeste forhandler på farstrup.dk
REUMATOLOGISKE
SPECIALHOSPITAL
Som det eneste hospital i Danmark, tilbyder Dansk Gigthospital rehabilitering under indlæggelse for mennesker, der lever med gigt.
Rehabiliteringen foregår tværfagligt, og kan bestå af bl.a. fysioterapeutisk træning i maskiner og varmtvandsbassin, ergoterapeutisk vejledning og håndtræning, sygeplejefaglige seminarer i smerteforståelse og samtaler om de udfordringer, der følger med det at have en kronisk sygdom samt socialrådgivende støtte og oplysning.
Formålet med rehabilitering er at bidrage til et meningsfyldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet.
For at komme på et rehabiliteringsophold skal man henvises af egen læge eller anden speciallæge.
Læs mere på: gigthospitalet.dk
Vidste du, at dine tarme er det tætteste habitat på jorden med ca. 100 billioner bakterier, der lever i sameksistens med dig? Det kaldes mikrobiomet. Dit tarm-mikrobiom er med til at påvirke din sundhed og dit humør afhængig af, hvilke vilkår det får at leve i. Det er derfor op til dig, om du giver det gode eller dårlige forhold, gennem den mad, du spiser og din generelle livsstil. Dette forhold kan du få indsigt i med en mikrobiom test fra Unseen Bio, hvor du også får konkrete råd til, hvad du kan gøre for at ændre det.
Forhandles hos: Unseenbio.dk , apoteker ApoPro og Webapoteker. Læs mere på unseenbio.dk
Der er gennem flere år blevet forsket i, hvordan hørelse påvirker hjernen. Det har vist sig, at personer med et ubehandlet høretab har større risiko for hurtigere at miste de kognitive evner, såsom hukommelse og opmærksomhed, end personer med normal hørelse.
Bestil tid til en gratis høretest Telefonnummer: 70 60 61 59. Find dit nærmeste hørecenter på www.audionova.dk
Oticons nyeste høreapparat, Oticon Intent, er verdens første høreapparat med 4D sensorteknologi. Høreapparatet forstår, hvad du har til hensigt at lytte til. Ved at bruge dine bevægelser, omgivelser og samtale omkring dig, finder Oticon Intent ud af, hvad du ønsker at lytte til og tilpasser indstillingerne, så de passer helt præcist til dit behov. Du kan derfor føle dig tryg og fokusere på det, der betyder mest for dig.
Læs mere på www.oticon.dk eller ring på tlf.: 44 45 25 21.
Brugere af det nye danske kosttilskud Movagain Pro rapporterer om markante reduktioner i ledstivhed og -ømhed, og 80% af testdeltagere vil anbefale andre at prøve produktet.
Vi ønsker alle en aktiv og fri hverdag, ikke mindst når vi nærmer os pensionsalderen og har ekstra tid til at udfolde os i fritiden. Men i takt med en øget levealder føler mange af os brugte og begrænsede efter et langt liv.
Det danske kosttilskud Movagain Pro, som blev lanceret i starten af 2024, har til formål at støtte muskler og led, så vi kan bevare en aktiv livsstil – også i de senere år. Et netop offentliggjort brugerstudium med 49 raske danskere, der oplevede bevægelsesbesvær i hverdagen, peger på, at Movagain rammer plet for en masse mennesker.
Efter tre måneders dagligt indtag melder deltagerne om reduktion efter hvile i ledstivhed (26,9%) og ledømhed (17,5%).
Desuden oplever de:
• 26,4 % forbedring i generelt velbefindende
• 28 % reduktion i gener ved lettere hverdagsaktivitet
Effektive indholdsstoffer
Movagain Pro er et kombinationsprodukt, der forener velkendte næringsstoffer med en mindre kendt, men dog langtfra hemmelig ingrediens.
De kendte stoffer er C- og D-vitamin samt spormineralet selen og udtræk af boswellia serrata, som hver for sig har dokumenteret effekt på bl.a. vedligeholdelsen af normale led, muskler, knogler, og immunsystemet.
Hovedingrediensen i Movagain Pro er chondroitin sulfat, der stadig er relativt ukendt herhjemme, men som i årtier har været brugt andre steder i verden. Bl.a. har det længe været populært i Japan, hvor det årlige salg af chondroitin-produkter overstiger 2 milliarder kroner.
En af verdens største producenter af chondroitin sulfat, og storeksportør til netop Japan, er den danske virksomhed ZPD A/S, som også har deltaget i udviklingen af Movagain Pro.
Anbefaler til andre
Movagain Pro’s positive påvirkning af muskler, led, knogler og generelle velbefindende er forbundet med indholdet af vitamin C, D og boswellia-udtræk. Vitamin C bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende knogler og brusk, mens vitamin D hjælper med at vedligeholde normale knogler og en normal muskelfunktion. Boswellia serrata bidrager til at vedligeholde normale led. Derudover bidrager selen og vitamin C til at vedligeholde et normalt immunsystem og reducere oxidativt stress.
Det er måske en del af grunden til, at hele 80% af deltagerne i den ovennævnte brugerundersøgelse siger, at de vil anbefale Movagain Pro til deres omgangskreds.
Se mere på www.movagain.dk
Tema: Gigt
Det er problematisk, at autoimmune gigtsygdomme ofte først opdages, når patienter har båret på sygdommen i flere år – ikke mindst fordi, man risikerer at udvikle alvorlige følgesygdomme. Bedre og tidligere opsporing er en del af løsningen, siger ekspert. Og så kan tarmbakterier vise sig at indgå i fremtidens behandling af autoimmune gigtsygdomme.
AF JANNIE IWANKOW SØGAARD FOTO SHUTTERSTOCK
Stak man hovedet ind i et gigtambulatorium for 30 år siden, ville man se, at der sad mange leddegigtpatienter med deformiteter opstået som følge af deres sygdom. Sådan er det heldigvis ikke længere. For behandlingsmulighederne både i forhold til leddegigt og andre autoimmune gigtsygdomme såsom rygsøjlegigt, psoriasis-gigt og lupus er blevet markant bedre siden dengang. Der er blevet udviklet ny og mere effektiv medicin, og sygdommene opdages tidligere end før, så behandling kan igangsættes hurtigere.
Men trods store landvindinger på området forskes der stadigvæk på livet løs i autoimmune gigtsygdomme. For der er stadig meget, eksperterne mangler svar på, og der er stadig mange mennesker, hvis livskvalitet er væsentligt nedsat som
følge af generne fra sygdommene. Det fortæller Søren Jacobsen, der er professor i reumatologi og overlæge på Reumatologisk Klinik på Rigshospitalet. Ifølge ham er den største problematik, at autoimmune gigtsygdomme stadig opdages for sent – til dels fordi, symptomerne kan være diffuse og svære at forene.
Det er en stor udfordring, at mange patienter går i mange år med symptomer såsom træthed og smerter i leddene. På et tidspunkt går de måske nok til lægen, men de får ikke en diagnose. Så går der fem år mere, og så har de fået så mange symptomer, at det ligner noget, der kan slås op i lægehåndbogen, og så får de en diagnose. Men så er der desværre gået så mange år, at kroppen ofte har nået at tage skade undervejs, og man har fået ikke ubetydelige følgesygdomme, siger han.
Hjertekarsygdom rammer oftere gigtpatienter
En af de alvorligere følgesygdomme er hjertekarsygdom. Således viser forskning, at patienter med en autoimmun gigtsygdom oftere end resten af befolkningen rammes af hjertesvigt og blodpropper. Og den øgede forekomst i gruppen kan ikke umiddelbart tilskrives de risikofaktorer, man normalt knytter til hjertekarsygdom – forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, overvægt og rygning.
Selvfølgelig har de faktorer indflydelse, men de er ikke alene om at trække den øgede risiko.
Det ligner i stedet, at den øgede forekomst af hjertekarsygdom er trukket af selve gigtens sygdomsmekanismer. Og når man ved, at patienter går op til 10 år med en inflammatorisk tilstand i kroppen, inden de diagnosticeres, er der god grund til at tro, at vi skal gøre noget ved immunsystemet så tidligt som muligt.
Det er en stor udfordring, at mange patienter går i mange år med symptomer såsom træthed og smerter i leddene. På et tidspunkt går de måske nok til lægen, men de får ikke en diagnose.
SØREN JACOBSEN, PROFESSOR I REUMATOLOGI OG OVERLÆGE PÅ REUMATOLOGISK KLINIK, RIGSHOSPITALET.
FAKTA
Det betyder også, at man sandsynligvis ikke skal behandle hjertekarsygdommene hos gigtpatienter med de vante metoder, hvis årsagen ligger et andet sted end vanligt, siger Søren Jacobsen.
Som det er tilfældet med mange andre sygdomsområder, vil gigtlægerne gerne opdage de autoimmune gigtsygdomme så tidligt som muligt for at kunne give den bedste behandling. Men opsporing af sygdommene kan være svært, idet man ikke blot kan screene alle mennesker, der kommer i sundhedssystemet, da det vil kræve for mange ressourcer og resultere i overbehandling. I stedet skal man gå anderledes individuelt til værks, påpeger Søren Jacobsen.
Vi skal i kombination se på områder som genetik, familiehistorie, miljøpåvirkning og den enkelte patients sygdomshistorie. På den måde kan vi måske få hints om, at her har vi at gøre med en patient, hvor vi skal holde et ekstra øje. For kan vi behandle tidligere, så kan man også undgå, at så mange udvikler følgesygdomme og bliver endnu dårligere, siger Søren Jacobsen.
Individualiseret behandling er vejen frem En af Søren Jacobsens faglige kæpheste er,
at gigtpatienter i fremtiden i langt højere grad end i dag bør modtage behandling for deres sygdom, som er tilpasset den enkelte. For som med mange andre sygdomme har man efterhånden fundet ud af, at autoimmune gigtsygdomme ikke ser ens ud og arter sig på samme vis hos alle patienter.
Personlig medicin taler imod, at vi skal putte folk i kasser, sådan som vi gør i dag. Det taler i stedet for, at man skal se på, hvad der er gået galt hos den enkelte patient. Man kan have to personer med leddegigt, som får den samme slags medicin, men som viser sig at respondere helt forskelligt på den. Derfor skal vi se på, hvad der foregår i den enkelte patients krop, for på den måde kan vi gøre mere for dem, siger han. Det er ikke kun den medicinske behandling, som skal tilpasses individuelt. En af Søren Jacobsens ph.d.-studerende har netop gennemført en undersøgelse, der undersøger, hvordan en gruppe patienter med lupus reagerer på fysisk træning, som er en af de lægelige anbefalinger, der normalt gives til denne patientgruppe.
Vi siger altid til folk, at de skal træne, fordi vi ved, at det ofte er godt. Men vi op-
Hvad er autoimmun gigtsygdom?
Autoimmune sygdomme er kendetegnet ved, at det er kroppens eget immunsystem, der angriber kroppens eget væv.
De fire mest udbredte autoimmune gigtsygdomme er leddegigt, rygsøjlegigt, psoriasisgigt og lupus.
Oftest er sygdommene kroniske.
Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor nogle mennesker udvikler autoimmune gigtsygdomme, og andre ikke gør. Man ved dog, at der kan være en vis form for arvelighed forbundet med sygdommene.
Nogle af de første symptomer er smerter i led, træthed og udslæt på huden ved lupus.
Sygdommene er ofte startet i kroppen i op til ti år, inden en diagnose stilles.
KILDER: GIGTFORENINGEN.DK OG SØREN JACOBSEN.
lever bare også, at der kommer patienter og siger til os, at motion ikke hjælper dem. Så har vi tænkt: ’Gad vide, om der faktisk er nogle patienter, der netop på grund af sygdommen ikke får noget ud af at træne?’, siger han.
Og forsøget med lupuspatienterne og træning tyder faktisk på, at uhensigtsmæssig aktivitet i immunsystemet kan blokere for at ens kondital bliver højere, selvom der trænes flittigt på en kondicykel.
Vi skal derfor se på, om der kan være perioder, hvor sygdommen er på et stadie, hvor det faktisk ikke giver mening at sætte patienter til at træne, fordi det alene medfører, at de bliver endnu mere trætte, siger Søren Jacobsen og understreger, at der skal langt flere forsøg til, inden man kan drage en endelig konklusion.
Sammenhæng mellem tarmbakterier og gigt
Når man taler om personlig medicin, er et af de områder, som mange forskere har store forventninger til i disse år, tarmbakterier. Det gælder inden for mange sygdomsområder og således også inden for autoimmune gigtsygdomme. Allerede nu kan sygdomme som type 1 diabetes og inflammatorisk tarmsygdom påvirkes ved at ændre på sammensætningen af bakterier og mikroorganismer i tarmsystemet –samlet kaldet tarmmikrobiomet. Når eksperterne forestiller sig, at man ud i fremtiden kan gøre det samme hos patienter med autoimmune gigtsygdomme, skyldes det ikke mindst, at man allerede nu ved, at der er en sammenhæng.
Når man hører, at immunsystemet kan påvirkes af det, der sker i tarmen, lyder det meget sandsynligt. Der er en stor overflade i tarmene, og vi ved også allerede, at man kan udvikle reaktiv gigt efter bestemte tarminfektioner. Men hvad der er normalt, og hvad der er skadeligt i forhold til mikrobiomet, ved vi stadig meget lidt om, fordi det stadig er et relativt nyt område, siger Søren Jacobsen.
En af dem, der forsker i sammenhængen mellem autoimmune gigtsygdomme og tarmbakterier, er Maja Skov Kragsnæs, læge og lektor ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. Hun håber på, at man inden for en femårig periode vil være kommet så langt, at man vil kunne gå i retning af mere individualiseret behandling af patienter med autoimmune gigtsygdomme. Hun fortæller, at man allerede ved, at gigtpatienter har mindre diversitet i tarmmikrobiomet sammenlignet med raske mennesker. Og man ved også, at de har en overvægt af bakterier, som kan være mere aggressive overfor immunsystemet, hvorimod raske har flere antiinflammatoriske bakterier – altså bakterier, der beskytter mod betændelse.
Derfor er det nærliggende at tænke, at der er nogle bakterier, der er bedre at have end andre, hvis man gerne vil mindske sin risiko for at få disse autoimmune sygdomme. Der er også lavet forsøg med mus, hvor vi kan se, at tilfører vi dem bestemte bakterier, så udvikler de gigt. Vi er heller ikke i tvivl om, at hos nogle mennesker spiller både genetik, miljø og livsstil ind i forhold til at udvikle autoimmune gigt-
sygdomme – ryger man, eller drikker man, spiller det en rolle, siger Maja Skov Kragsnæs og fortsætter:
Nu skal vi finde ud af, hvad vi kan bruge den viden til. For når vi ved, hvordan tarmmikrobiomet adskiller sig mellem raske og syge, kan vi formentlig også stille diagnosen tidligere og formentlig også have en bedre idé om, hvilken slags behandling den enkelte patient skal have. Tarmmikrobiomet er lige så individuelt som et fingeraftryk, og det ser ud til at have betydning for, hvordan man reagerer på forskellige typer medicin. Når vi har fået mere viden på dette område, kan det forhåbentlig hjælpe os til, at vi med udgangspunkt i en afføringsprøve hurtigere vil kunne bringe sygdommen i ro, forklarer hun.
Transplantationer med afføring
Allerede nu er der forsøg i gang med fæcestransplantationer – en behandling, hvor man tager afføring fra en rask person og giver til patienter med autoimmune gigtsygdomme.
Vi giver fæcestransplantationen som kapsler, lige når man får diagnosen og starter på standardmedicin. Hvor medicinen går ind og lægger en dæmper på det overaktive immunsystem, vil vi ved samtidigt at ændre patientens tarmmikrobiom med bakterier fra en rask donor forsøge at fjerne en udløsende årsag til sygdommen. Uden det i øvrigt hæmmer resten af immunsystemet, som vil gøre én mere sårbar overfor infektioner, siger Maja Skov Kragsnæs.
Hun og hendes kollegaer tror meget på, fortæller hun, at de med det omtalte forsøg om få år vil have svar på, om det er muligt at ændre mikrobiomet med fæces, og ligeledes om det er realistisk at personificere behandlingen. Og det handler ikke udelukkende om sammensætningen af tarmbakterierne – også tarmens tæthed
Tarmmikrobiomet er lige så individuelt som et fingeraftryk, og det ser ud til at have betydning for, hvordan man reagerer på forskellige typer medicin.
MAJA SKOV KRAGSNÆS, LÆGE OG LEKTOR VED ODENSE
UNIVERSITETSHOSPITAL OG SYDDANSK UNIVERSITET.
afslører noget om den enkelte patients tilstand.
Tarmvæggen skal gerne være tæt. Det er der, størstedelen af vores immunsystem sidder, og man kan derfor godt forestille sig, at nogle personers gigtsygdom kan starte der. For hvis tarmen er utæt, kan flere ufordøjede madrester, bakterier og toxiner passere ind i kroppen og påvirke vores immunsystem. Vi ved blandt andet, at mange gigtpatienter på diagnosetidspunktet har mere utæt tarm end raske mennesker. Vi ved også, at hvis man skal have tætnet tarmen, så er det godt at indtage fiberrigkost som f.eks. gryn, groft brød og grøntsager. Så om fem år vil vi måske kunne sige til folk, at fordi du ser sådan og sådan ud i tarmen, så bør du spise sådan her, siger Maja Skov Kragsnæs.
Kræftbehandling kan give gigt
Der findes en særlig gruppe patienter i sundhedssystemet, som risikerer at udvikle autoimmun gigtsygdom som følge af den behandling, de får for deres primære
sygdom. Det er kræftpatienter, der har fået immunterapi for at slå kræften ihjel. Immunterapi har vist sig at være meget effektiv i forhold til f.eks. en kræftsygdom som modermærkekræft, men som ved megen anden behandling er der også bivirkninger. Det fortæller læge og forsker fra Odense Universitetshospital, Helene Broch Tenstad, som forsker i, om man ud fra en blodprøve kan forudsige, hvilke kræftpatienter der får leddegigt som bivirkning af deres behandling med immunterapi.
Raske mennesker har immunceller, som kan reagere mod os selv, men som holdes i skak af nogle reguleringsmekanismer. Når man med medicin blokerer en af de her reguleringsmekanismer, så kan immunforsvaret slå ihjel – blandt andet kræftceller. Men samtidig kan der ske det, at man får et brud på selvtolerancen i immunsystemet, der betyder, at man kan udvikle betændelsestilstande i hele kroppen, blandt andet i leddene, – hvor det ligner den betændelse, man har ved
Arthrosamid® er en ny, effektiv behandling af smerter i knæ.
Beskytter dit led, og mindsker smerte og stivhed
Én injektion giver vedvarende smertelindring
HER KAN DU BLIVE BEHANDLET:
Helsingør laegeolejakobsen.dk
Holte holtegigtklinik.dk – a2privathospital.dk
Hillerød gigtlægerne.dk
Ishøj normarkprivathospital.dk
Odense klinikforortopædkirurgi.dk
Ringsted fysikken.dk
Skodsborg arthrocare.dk
leddegigt. Mange gange forsvinder ledbetændelserne igen, når immunterapien stoppes, men for cirka en tredjedel bliver den kronisk, siger hun.
Videnskaben kan endnu ikke svare på hvilke patienter, der risikerer at udvikle gigt som følge af immunterapi, ligesom man stadig ikke ved, hvorfor nogle mennesker udvikler almindelig leddegigt og andre ikke. Man ved blot, at det er en reaktion på immunterapi-behandlingen og ikke den specifikke kræftsygdom. Fremover er det målet at finde ud af, hvordan lægerne kan forudsige, hvem der er i risiko for at få blandt andet gigt i forbindelse med immunterapi, så man på den baggrund kan tage nogle forbehold og hensyn i behandlingen.
Det ville være rigtig nyttigt for os at kunne screene og på den måde selektere bedst muligt. Og et af de næste store skridt er også, at vi finder ud af, hvordan vi bedst behandler gigtsymptomerne uden at forstyrre immunterapien mod kræften, siger Helene Broch Tensted.
Den smertestillende effekt af naturmedicin er bedst undersøgt ved slidgigt i knæ og hofter, men der er intet holdepunkt for, at der ikke også skulle være effekt på slidgigt i f.eks. fingre eller ryg.
AF LEKTOR, SPECIALLÆGE JENS RIKARDT ANDERSEN OG ADJUNGERET PROFESSOR, DR. MED., KAJ WINTHER, INSTITUT FOR IDRÆT OG ERNÆRING, KØBENHAVNS UNIVERSITET. FOTO SHUTTERSTOCK
Slidgigt (osteoartrose) er en folkesygdom og består i, at man mister ledbrusk og danner ny knogle i stedet. Røntgenbilleder siger ikke hele sandheden, og der er ikke en snæver sammenhæng mellem led forandringer og smerter. Der er en arvelig komponent, men fejlstillinger og skæv belastning af leddet anses også for at være medvirkende. Desuden kan der være mange andre delårsager. Da der ikke findes en kurerende behandling, vil langt de fleste patienter indtage smertestillende tabletter dagligt eller næsten dagligt i mange år. Nonsteroide anti-inflammatorika (NSAID som f.eks. Ibuprofen) og paracetamol er de hyppigst anvendte. Desværre hæmmer især ibuprofen helingen af bruskvæv og senevæv og kan forårsage blødninger. Paracetamol kan give leverskader i store doser, så det er rimeligt at efterspørge andre behandlinger. Fysisk aktivitet er vigtig i den forbindelse, men det er svært at udføre, når det gør ondt. Det betyder så, at smertelindring skal til for at kunne være fysisk aktiv.
Hvilke alternativer har vi nu til Ibuprofen og paracetamol?
Den smertestillende effekt af naturmedicin er bedst undersøgt ved slidgigt i knæ og hofter, men der er intet holdepunkt for, at der ikke også skulle være effekt på slidgigt i f.eks. fingre eller ryg. Der er både tale om kosttilskud, der ikke er officielt godkendt og naturmedicin, som er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Hyben som pulver eller i kapsel er velkendt, og har god effekt hos mange, om end ikke hos alle. Der er kontrollerede undersøgelser, der dokumenterer effekt på både smerter og bevægelighed, samt reduktion i forbrug af smertestillende medicin som paracetamol og Ibuprofen på op mod 50 procent, når grupper af patienter, der får 5 g hyben dagligt, sammenlignes med grupper, der får snyde medicin (placebo), der i øvrigt kan have effekt hos overraskende mange. De dokumenterede hyben præparater er baseret på både tørrede skaller og kerner. I handelen findes dog også præparater baseret alene på skaller af hyben,
og der er ikke dokumenteret effekt af sådanne.
Djævleklo rod er en afrikansk plante og er klassificeret som naturlægemiddel. Der er kliniske studier der viser, at djævlerod kan virke ved slidgigt. Der er ligeledes kliniske studier, der viser, at ingefær har en vis lindrende effekt ved slidgigt.
Gurkemeje er også undersøgt, og der er effekt hos nogle patienter hos enkelte endda rigtig god effekt. Gurkemeje er et velkendt, gult krydderi, som stammer fra sydøst Asien – overvejende Indien.
Japansk, hvid gurkemeje, som ikke indeholder det gule farvestof, har i en enkelt dobbeltblind, randomiseret undersøgelse på 120 danske slidgigt patienter vist sig at virke godt. Forbruget af paracetamol og
Det tager ofte én til to måneder, før naturmedicin begynder at virke
ibuprofen blev nedsat med ca. 60 procent, når kapslerne med dette krydderi blev indtaget i ganske små mængder i tre måneder. Der var også gevinster mht. led bevægelighed. I den gruppe, der fik ”fup-medicin” var der ikke de samme ændringer. Dette japanske krydderi kan ikke købes i Danmark i skrivende stund.
Virker også anti-inflammatorisk
På samme måde som med de medicinske præparater regner man med, at naturmedicinen virker på den hævelse, der kommer omkring de ødelagte væv som reaktion på irritation og vævsskade (inflammation). Man kan sige, at den her omtalte naturmedicin virker anti-inflammatorisk. Hyben med kerner har ved laboratorie forsøg også vist sig at gavne bruskceller, og den japanske gurkemeje er vist at gavne ødelagt brusk hos rotter.
Et særligt problem ved naturpræparater er doseringen. Indholdet af de ofte ukendte, virksomme stoffer varierer meget, og dosis er ind imellem meget stor.
Det kan så betyde, at det bliver umuligt at overholde ”behandlingen”. Der er ikke de samme faste doseringer som ved regelret medicin, og anbefalingen må være at starte med en mindre dosis og så trappe op, hvis der ikke er uønskede effekter.
De fleste af disse naturpræparater købes som medicin, dvs. i kapsler eller som pulver. Det må være en del af fremtidens forskning at få den integreret i den almindelige madlavning. Der er ingen forsøg med dette endnu, men mon ikke det kommer.
Det er vigtigt at pointere at i modsætning til Paracetamol og Ibuprofen, der jo virker på gigtsmerter inden for timer, tager det ofte én til to måneder, før naturmedicin begynder at virke. Måske fordi naturmedicin mere er en reparativ proces (reparation af væv), hvorimod den medicin, vi normalt benytter, er ren symptomlindring. Man fjerner smerten, men ikke årsagen til denne. Det er som at sætte en spand op på loftet for at opfange regnvand fra taget, i stedet for at reparere taget.
For dig med gigt
Har du brug for at dele dine tanker og erfaringer med en, der selv har gigt? Så få en samtalemakker. Uanset om du er nydiagnosticeret eller har haft gigt i mange år, finder vi en, der matcher dine ønsker og interesser.
For dig, som er pårørende
Kan du undertiden føle dig alene med dine tanker og følelser, og har du lyst til at dele dem med en, der selv kender til livet som pårørende? Så finder vi en samtalemakker, der passer til dig og din situation.
“Er hun ikke også bare blevet sådan en whiner?” Jeg overhørte kommentaren i toget på en af mine mange pendlerture mellem Brejning og København. Jeg måtte lige slå ordet “whine” op og kom frem til, at hun åbenbart klynkede for meget. Og hun var veninde til de to snakkesaglige kvinder. Nu sad de to der i toget og blev enige om, at veninden var “for meget”. For hun undskyldte sig altid med, at hun ikke overskuede at deltage i sociale arrangementer. “Bare fordi hun har fået diagnosen gigt, tror hun pludselig ikke, hun kan holde til noget længere”.
Nå, for den da. Der var ikke megen omsorg og forståelse at hente. Nu kan man måske indvende, at de to i toget var et særtilfælde. Men det tror jeg desværre ikke. For gigtsygdomme er netop karakteriseret ved, at de ofte er usynlige for andre. Og ting, vi ikke kan se, har vi svært ved at forstå og forholde os til.
Så når du ser rask ud, så bliver du set som rask. Det kan der være mange fordele ved. De færreste har vel ret beset lyst til at se syge ud. Men ulempen er, at der er meget lidt omsorg i sigte. Vi giver omsorg til dem, vi kan se har brug for den. Og ligner du ikke en, der har det skidt, må du ærlig talt bare tage dig sammen.
Hvis du, som jeg, forbinder gigt med krogede fingre, der signalerer smerte og kalder på medfølelse, så overser vi, at der er rigtig mange gigtramte, som lever et liv med usynlig smerte. Fakta er imidlertid, at mange med gigt oplever smerte hver dag og oplever en overvældende træthed. Det er ikke almindelig træthed, men en helt særlig type af træthed kaldet fatigue, som kommer hurtigere og varer længere. Og det er en træthed, man ikke kan sove sig fra. En træthed, der ikke er proportional med den aktivitet, man laver. En træthed, der ofte forhindrer den gigtramte i at gøre det, han/ hun gerne ville. Som i eksemplet ovenfor – at deltage i et socialt arrangement. Tilbage til hende klynkeren. Det blev ret tydeligt på turen over Storebælt, at hun havde skuffet på veninde kontoen. Hun havde meldt fra til et fælles veninde weekend arrangement, og forståelsen kunne ligge et meget lille sted.
Hvor ville jeg ønske for den ramte, at hun kunne få en værdig dialog med sine veninder. Så de sammen kunne se på, om der kunne gøres noget, så hun fik mulighed for at deltage i det arrangement. Med et forstående netværk kan det ofte lykkes at få tilpasset programmet, få lagt nogle pauser ind, sikre at der er et sted, hvor den gigtramte kan hvile sig.
Den gigtramte har også et ansvar i kommunikationen. Et ansvar for at få forklaret sine symptomer. Det er ofte uvidenhed, der får andre til at træffe forkerte slutninger.
I Helse, kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB.
Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv.
Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.
Gigtsygdomme er netop karakteriseret ved, at de ofte er usynlige for andre. Og ting, vi ikke kan se, har vi svært ved at forstå og forholde os til.
Beta-glucan fra havre og Plantesteroler har vist sig at sænke kolesterol i blodet
Højt kolesterol er en risikofaktor i udviklingen af koronar hjertesygdom *
* EFSA authorised health claim.
EFSA: The European Food Safety Authority.
Halvdelen af alle voksne i Danmark har forhøjet LDL-kolesterol. Det stiger igennem livet
Det kræver 3 gram beta-glucan og mindst 1,5 gram plantesterol om dagen at opnå den gavnlige virkning. Det får du i pulveret. Vegansk og produceret i Danmark.
Vi har været 4 år om at udvikle og teste det, og vi er enormt stolte over resultatet. Drik blot pulveret en gang om dagen. Vi anbefaler, du får målt dine kolesteroltal efter 6 uger, så du kan se resultatet.
www.familiensvitaminer.dk
Skavanker og alder kan fremkalde smerter, når du er i aktivitet. Måske har du slidgigt. Men du kan ikke undvære at være aktiv, så derfor må du kontrollere smerterne – og det kan gøres med naturlig hjælp.
Ingen bryder sig om smerter. Der er ingen livskvalitet i at have ondt. Men hvis smerterne er blevet en del af din krop – eksempelvis gennem en kronisk slidgigt – må du finde en måde at leve med dem. Også når du er aktiv. For et liv uden bevægelse og aktivitet er ringere end et liv med smerter.
Du skal altså finde en måde at skrue ned for smerten og vænne dig til det. Byde smerten velkommen som en gammel ven, der følger med, når du går, cykler, svømmer, danser, gør gymnastik, eller hvad du nu holder af.
For at det ikke skal blive den rene lidelse, kan du vælge blandt en række naturlige midler, som hjælper din krop med at tage magten over de smerter, der forsøger at tvinge dig til et inaktivt sofaliv.
Inflammationen skal ned
Når du tager kampen op imod smerterne, skal du først og fremmest finde den aktivitet, du holder mest af. Holdtræning er godt, fordi det sociale fællesskab er motiverende for alle udfoldelser. Desuden kan du observere de øvrige deltagere – ”Sådan skal man i hvert fald ikke gøre,” eller: ”Måske skulle jeg prøve at gøre det på den måde?!”.
Som støtte kan du tage et naturmiddel, som har antiinflammatorisk effekt. Smerte er meget tæt forbundet med inflammation, og det gælder også for de led, der er ramt af slidgigt, hvad enten det er i knæ, hofter, ryg eller andre steder.
Antiinflammatorisk effekt finder du i rigt mål i gurkemejeroden, der ofte forhandles som pulver eller i kapsler. Hvis du
tilsætter frisk gurkemeje eller gurkemejepulver til din mad, skal du huske at tilføje sort peber. I sort peber er stoffet piperin, der øger tyndtarmens evne til at optage de gode næringsstoffer fra gurkemeje. I gurkemejetabletter er piperin ofte tilsat for at sikre en god optagelighed.
Også de nye CBD-produkter har høj antiinflammatorisk effekt.
Her kan det anbefales at afprøve flere forskellige produkter, måske også i flere forskellige doseringer (så længe det ligger inden for de anbefalede grænser). CBDolie har stor effekt hos nogle brugere, mens forskningen har haft svært ved at dokumentere virkningen. Det ses ofte, at naturmidler har forskellig individuel effekt. Måske passer netop CBD til dine smertesymptomer. Tema: Gigt
Homøopatisk smertestiller
Homøopatiske midler er kendt for at være meget skånsomme for kroppen. Nogle gange deler de også vandene, fordi deres virkning er meget alternativ fra almindelig medicin.
Et middel, som kan benyttes ved smerter i bevægeapparatet, hedder Traumeel. Midlet er undersøgt i flere kliniske studier med positivt resultat. I et studie viste midlet sig lige så effektivt som et af de konventionelle gel-produkter ved slidgigt i knæet.
Traumeel har også stor antiinflammatorisk effekt.
Naturlig ’painkiller’
Når det gælder slidgigt, er fysisk aktivitet den bedste kur. Flere forskningsprojekter, herunder forskningen bag det danskudviklede GLAD-træningsprogram, har påvist, at målrettet motion både reducerer smerterne og øger patientens evne til at tolerere de smerter, som er tilbage.
Men hvordan skal du træne, når smerterne ikke er til at holde ud?
Derfor er smertestillende nogle gange på deres plads. Især hvis de hjælper dig til at træne.
Fra naturens hånd er især to midler interessante: Pilebark og glukosamin (glucosamin).
Mange planter indeholder salicylsyre, som i kroppen omdannes til den smertestillende acetylsalicylsyre (det aktive stof i f.eks. kodymagnyl). Pilebark er særligt rig på salicylsyre og er blevet brugt som painkiller, siden Hippokrates startede udviklingen af moderne medicin i den græske oldtid.
Du kan købe pilebark i spåner, som kan brygges til en te, og du kan købe udtræk i kapsler. Der findes også kombiprodukter, hvor pilebark er suppleret med ingefær, gurkemeje og C-vitamin, så det samtidig kan bidrage til normal funktion af knogler og brusk.
Glucosamin
Pilebark benyttes den dag i dag til smertebehandling af heste. Det samme gælder for glucosamin, der fortsat kan være en stor lettelse for patienter med slidgigt.
Glucosamin er et stof, som findes naturligt i kroppen, hvor det tilfører kroppen de byggesten, som skal bruges i genopbygningen af ledbrusk, og samtidig hæmmer de enzymer, der nedbryder brusken. Studier har vist, at tilskud af glucosamin sinker udviklingen af slidgigt markant, når man tager en dosis hver dag gennem flere år.
Samtidig har glucosamin direkte smertestillende effekt. I et forsøg fik patienter med slidgigt enten glucosamin eller NSAID-smertestillende (som eksempelvis Ibuprofen) i 8 uger. I den første periode meldte patienter på konventionel medicin bedst effekt, men ved forsøgets afslutning var der en klar overvægt af lindring i gruppen, som havde indtaget glucosamin.
OGSÅ
MIGRÆNE/HOVEDPINE?
Fortvivl ikke der er hjælp at hente!
Bliv medlem af en uafhængig patientforening, hvor du altid kan hente hjælp og få gode råd om behandling, ny medicin m.m. Med et medlemskab får du:
• Gratis socialrådgiver og psykologhjælp
• Medlemsblad tre gange årligt
• Foredrag rundt i landet
• Cafemøder både fysisk og online
• Tilbud fra diverse behandlere
Medlemskab koster kun 210 kr. pr.år.
facebook.com/hovedpineforeningen instagram.com/hovedpineforeningen
Se mere og meld dig ind på www.hovedpineforeningen.dk
Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.
Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om naturlig smertelindring og finde kilderne brugt til denne artikel.
Hele tre Helse læsere kan nu vinde den avancerede mikrobiom-test fra Unseen Bio.
Testen giver dig et øjebliksbillede af din tarmsundhed. Et laboratorium analyserer dine personlige tarmbakterier, og giver dig resultatet via en biodiversitets-score. Den viser, hvor mange forskellige bakterier, svampe og mikroorganismer, der er i tarmen – plus hvordan deres indbyrdes balance er.
Efter analysen får du en personlig anbefaling til optimering af dit mikrobiom, og dine mikrobiom- og diætresultater gennemgås af et ekspert team, hvorefter du får 30 minutters personlig feedback.
Unseen Bio – virksomheden bag den nye mikrobiomtest, er dansk. Den baserer sit arbejde på den nyeste viden inden for mikrobiomområdet, og har arbejdet for det formål:
Hvad får du med testen
fra Unseen Bio:
En oversigt over din vitaminstatus
Et øjebliksbillede af din tarmsundhed
Navn:
Adresse:
Postnr. og by:
Telefon:
Evt. e-mail:
Alder:
Samlet værdi
2.495,-
• At forbedre den enkeltes sundhed ved indsigt i tarmes mikrobiom
• At styrke mikrobiomet for at forbedre biodiversitetskrisen i tarmen.
Den danskudviklede test, som er solgt i mere end 15 lande, kan bestilles på apotekerne, Webapoteket eller en af vores mange dygtige sundhedspartnere.
Sådan bliver du klogere på dit mikrobiom:
• Du registrerer din kost i tre dage
• Du tager en afføringsprøve
• Vores eksperter laver analysen
• Du får resultaterne og personlige anbefalinger
Alt hvad du skal bruge er i produktet og processen understøttes via vores app.
Virksomheden bag
Unseen Bio er: Tysk
Dansk
Køn: Mand Kvinde (sæt kryds)
I hvor mange lande kan testen fra Unseen Bio købes: Mere end 15 lande
Kun i Danmark
Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 10. februar 2025:
• Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/ konkurrence og udfyld formularen
Eller:
• Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket eller skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os:
Helse, Spinderigade 11, Studio K12, 7100 Vejle, mærket med “Konkurrence/Helse 08 2024”
• Vinderen kontaktes direkte og offentliggøres på facebook
Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.
Dansk Gigthospital er Danmarks eneste specialhospital for gigtsygdomme. Vi tilbyder specialiseret rehabilitering for gigtpatienter under indlæggelse. Vi er blandt de førende inden for udredning, diagnostik og behandling af alle slags gigtsygdomme.
Forløbet tilrettelægges individuelt i et tæt samarbejde mellem dig som patient og et erfarent team af læger, plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgiver og psykolog. Vi modtager også plejekrævende patienter, der benytter kørestol eller lift.
Et rehabiliteringsforløb, hvor du som patient bor på enestue, indeholder bl.a.: Fysioterapeutisk træning i vores træningscenter og i varmtvandsbassin.
Ergoterapeutiske tiltag i form af træning i hverdagssituationer, herunder afprøvning af hjælpemidler. Samtaler og undervisning ved læger, plejepersonale, socialrådgiver og psykolog.
Dansk Gigthospital driver en internationalt anerkendt forskningsenhed, der er med til at sætte standarden for hospitalets behandlingsog rehabiliteringsforløb. Hospitalets forskere arbejder sammen med andre anerkendte forskningsenheder, nationalt såvel som internationalt.
En del af det frie sygehusvalg
Dansk Gigthospital ejes og drives af Gigtforeningen. Hospitalet er omfattet af det frie sygehusvalg og varetager funktionen som reumatologisk afdeling for Sygehus
Sønderjylland. Hospitalet modtager patienter fra hele landet efter henvisning fra praktiserende læge, speciallæge eller sygehus.
Få inspiration og viden her!
Det at leve i sanseligt nærvær er blevet et behov, der ses på salget af parfumer.
For er der nogen sans, der kan levere det, så er det lugtesansen med sin ucensurerede adgang til følelser. Og den kan glæde sig til en aromatisk palet af alt fra ’neuroscents’ til nichenydelser. Vi guider og har et par gode tips.
Mangt og meget er slemt at mangle, men allerværst ilt. Og snuser vi ilt, så snuser vi også lugt, og fare har forrang for fryd [1] Af praktiske årsager rent biologisk. Men et parfumesalg med en forventet stigning i det totale parfumemarked til $ 69.25bn i 2030 [2], mere end antyder, at mange næser køber sig til fryd. Og næsernes ejere vil have en aromatisk palet af ’selvudtryk’, der formidler ’dagens stemning’. I nær fremtid kommer AI-teknologi således til at spille en nøglerolle. Blandt andet Estée Lauder arbejder med et projekt, hvor ansigtsgenkendelse=følelsesmæssige reaktioner på en duft, skal være en del af parfumeudviklingen. Fremtidens dufte skal ikke bare kunne lides af næsen, de skal kunne tilpasses en persons følelsesmæssige tilstand. Og vi har kun set starten (læs mere via link [2]).
Men heldigvis – siger nogle af os –findes de endnu, de enestående menneskenæseskabte kunstværker, som mange prestigebrands og nicheparfumer er.
Parfume i hudpleje, skal man undgå det?
Det er meget sigende, at de fleste når de tester en creme på håndryggen tager hånden op til næsen og snuser, og selv
om det i hudplejeforstand ikke bør afgøre valget, er det ofte sådan, det er. Fordi lugt/duft taler så stærkt til os. Spørger man toksikolog Ewa Daniel, AllergyCertified, så er det en dårlig idé både med essentielle olier og parfumestoffer i kontakt med huden. Det gælder selvfølgelig både ansigt og krop. Parfumeallergi er det største problem i hudpleje og ikke mindst for dem, der har en skadet hudbarriere. Og syntetisk er ikke bedre end naturlig eller omvendt. Det er vigtigt at bemærke, at parfumeallergi ikke ligger nedarvet i gener, det er miljømæssigt betinget og en kontaktallergi, som vi alle kan udvikle. Parfumering af hudpleje anvendes i visse tilfælde for at maskere lugten af en ingrediens men selvfølgelig hyppigst for at fremme velvære og følelsen af luksus, mens essentielle olier også kan have en antibakteriel virkning og anvendes for effekt på huden. Således regnes både lavendel og rose for helende mens tetræolie ofte ses i produkter til uren hud/bumser, fordi olien er stærkt antibakteriel og i øvrigt også svampedræbende.
Men skal vi alle undgå cremer med duft? Ikke ifølge den amerikanske hudlæge Joshua Zeichner, som mener, at
Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk
hvis man ikke har sart hud, eksem eller rosacea, så skal man give sig selv den glæde at bruge en velduftende creme, som han siger i en af sine Instagramvideoer [4]. Når det er et problem ved rosacea skyldes det, at mange parfumestoffer betjener sig af samme receptor, som er involveret i den rødme og brændende fornemmelse, som personer med rosacea oplever, forklarer dr. Zeichner.
Aromaterapien er tilbage
Aromaterapien er genopstået med især mange produkter til at fremme søvn. Det er på alle måder en positiv udvikling, hvis man håndterer de kraftfulde essentielle olier respektfuldt og i øvrigt sørger for kun at bruge rene olier og altid fortyndet i en bæreolie, når de anvendes på huden (læs afsnit om parfume i cremer). Kun få essentielle olier, herunder lavendel, kan anvendes koncentreret på mindre hud-
KILDER
[1] https://news.ki.se/sense-of-smell-is-ourmost-rapid-warning-system og https://www.pnas.org/doi/10.1073/ pnas.2101209118 [2] https://www.cosmeticsdesign-europe.com/ Article/2024/02/09/AI-for-fragrance-creation-and-innovation [3] https://www.allergycertified. com/2019/11/28/chemical-of-the-month-perfume/ [4] https://www.instagram.com/joshzeichnermd/reel/C2bIKapRWpR/ [5] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/ PMC7520654/ [6] https://tisserandinstitute.org/essential-oils-cognitive-function/
områder. Mange steder i verden er aromaterapi en tusindårig tradition, og der ses i disse år en udvikling inden for integrativ medicin mod at arbejde mere med klinisk aromaterapi [5]. Helt i tråd med Hippokrates’ tanker om aromaterapibade og massage med essentielle olier som helsefremmende for både krop, sind og sjæl. Og er der noget, der rammer tidsånden, så er det begrebet ’body, mind, spirit’. Det er næppe helt skudt forbi, at naturen har en rigtig god mening med at sætte duft/lugt til velsagtens alt omkring os. Og der er næppe heller tvivl om, at man med tanke på, at vi har lugtreceptorer i tarmen, kan finde meget af årsagen til krydderurters gavnlige virkning her (indtag aldrig koncentrerede essentielle olier). Og nyere studier tyder på en anti-inflammatorisk effekt og også tydelig påvirkning af det kognitive, herunder demens, og også stress, hjernetåge, depression, angst og søvn [6]
– Mange vælger at spraye deres duft på hår og/eller tøj for at undgå at få den på huden, men især molekyleduftene skal på huden for at udvikle sig med vores individuelle kemi.
– Citrus er den eneste frugtnote, man kan skabe naturligt fra citrusskallens olier, andre frugtnoter laves med syntetiske molekyler. Teknologien med at isolere molekyler fra en naturlig duftingrediens har også været vigtig for at beskytte truede arter – og selvfølgelig erstatte dyriske noter.
– Mange har snuset til jasmin, men at skabe duften med syntetiske molekyler er noget overraskende. For molekylerne lugter enkeltvis ikke for godt, men når de er sammen siger vores næse jasmin. Tænk sig at vide, hvordan lugten af puha kan vendes til noget næsepirrende og lystfyldt!
– Skal du købe parfume til dig selv, så start med at få højst to duftstrimler og brug mindst en time til at snuse dig til et eventuelt valg. Test herefter parfumen på huden og spørg en eller flere, du kender godt, hvad de synes. Og husk, når du bruger din parfume, at man selv bliver duft-
døv efter kort tid, så du ikke kvæler omgivelserne.
Hvor får de inspirationen fra?
Jeg har mødt en del parfumører i mit arbejdsliv, og en af dem, der har fascineret mig mest, det er Mark Buxton. Ikke mange kan ’male med næsen’ som ham. Alene de navne, han giver sine dufte, fortæller meget om kreativitet og fantasi – Devil In Disguise, Dreaming With Ghosts, Spiritual Healing for eksempel. Mark Buxton er en legende, og før han valgte kreativ frihed, skabte han dufte i flere prestigehuse. Når man har haft så mange dufte i næsen og stadig skaber noget af det bedste, hvor kommer inspirationen så fra? Det besvarer Buxton med ’alle steder fra’ – rejser, slentre gennem byen, naturen, betragte mennesker, musik og bøger. Der er inspiration alle steder. Men mener han så, at resultatet, duftene, kan inspirere mennesker? Listen er lang, duft kan så mange ting, siger Buxton – inspirere, få én til at føle velvære, føle sig fri, unik, give energi, fremkalde minder. Tænk at skabe noget med sin næse til andres næser, der rammer dem på deres følelser, for det er jo sådan det er med vores lugtesans. Det må være en vanvittig spændende og sindskrævende proces.
Skal man købe duft til én, hvis favorit, man ikke kender, så er et ’discovery set’, altså et sortiment med flere parfumer i mindre størrelse, en rigtig god idé. Perfekt også til tidens trend at bruge duft til at udtrykke skiftende stemning, som vi beskri ver andetsteds. Er man én, der rejser meget – eller måske gerne vil – så vil man helt sikkert blive glad for et udvalg af Les Destinations, hvor man kan snuse sig til seks destinatio ner rundt omkring i verden.
Les Destinations A Discovery Set med seks dufte à 4 ml samt prøver på de øvrige fem dufte i serien plus gavekort på sættets pris til efterfølgende køb af en duft fra serien, 300 kr./værdi 567 kr. på beau monde.dk
De unge og også teenagere bidrager i den grad til det store salg af parfumer. Skal der købes gave til en teenager i familien, så er en parfumemist og ikke mindst Tiktok-hittet Sol de Janeiro Cheirosa ikke noget dårligt valg. Kendt for en solbeskinnet tilbagelænet attitude. Et kig på deres hjemmeside soldejaneiro.com eller @soldejaneiro med 2.4 mio. følgere siger det hele. Der er flere parfumeog bodymists i serien med numre, der leder til årstal-inspirationen. Her 48 (=1948), året for lance ring af bikinien i Rio. Altså ren poolside paradise, som de kalder den.
Sol de Janeiro Sheirosa 48, ca. 210 kr. for 90 ml. Fås hos Matas, Magasin, Sephora og flere webshops
Eau Sauvage har holdt sit ry som den måske mest populære mandeduft siden Dior lancerede den i 1966. Skabt af Edmond Roudnitska, en af de mest berømte parfumører. Den er på en og samme tid frisk og viril i sine citrus-topnoter, og varm og aromatisk med noter fra krydderier, mos, vetiver, sandeltræ, musk og amber. Der er alle de dyreste og fineste ingredienser. Eau Sauvage er ganske enkelt essencen af elegance, som også er populær hos kvinder. I dag findes duften i den klassiske Eau de Toilette, som også fås i en Extrème-udgave, samt i Cologne og Parfum.
Eau Sauvage Eau de Toilette 680 kr. for 50 ml i Magasin, Matas, Salling og flere webshops
Zarko er noget så usædvanligt som en verdensberømt dansk parfumør. Mange fortjente priser er det blevet til siden MOLéCULE 234.38. Men ud over at mestre sit kunstneriske håndværk, så har ingen til dato gjort Zarko kunsten efter at skabe molekyledufte. I Cloud Collection kan man se molekylerne, de essentielle olier, og hvordan de skiller sig fra vandet. It clouds and then clears again. Senest i serien er Cloud Collection No. 4, hvor huden interagerer med duftmolekyler som pink peber, mandarin og citron, jasmin, orangeblomst og en næsevarmende base af sandel- og cedertræ samt musk. Alt stadig håndlavet og produceret her i Danmark.
ZarkoPerfume Cloud Collection No.4, 1.700 kr. for 100 ml i Magasin, Matas, Salling flere webshops herunder på zarkoperfume.com
Celebrity-parfumer er slet ikke noget nyt. Historien har mange eksempler men ikke mange slår, at Marilyn Monroe (før Chanel købte hende) i 50’erne var muse for Sortilège. En Le Galion parfume fra 1936, der blev signaturduft for den eksklusive Stork jazzklub i New York, som gav den til besøgende berømtheder som Lauren Bacall og Judy Garland. Og den ikoniske parfume hitter igen hylderne med sin sofistikerede signatur af aldehyder og et væld af blomsteressenser lagt på en base af sensuelle noter af vetiver, amber, labdanum, sandeltræ og musk.
Le Galion Sortilége Eau de Parfum, 1.495 kr. for 100 ml hos Magasin og moleculesandcreams.dk
Duft fås i mange udgaver og med mange produkter er formålet at kamouflere eller forbedre enten ens egen lugt eller omgivelserne (f.eks. duftlys og diffusere). Men et par danske kvinder tilføjede for fem år siden en anden mulighed, nemlig en probiotisk løsning på at forebygge eller fjerne uønsket lugt. Freshen Up – Probiotic Odour Remover kan ud over at anvendes på tøjet og dermed måske spare en vask også anvendes i sko og i hjemmet –sengen, sofaen, tæpperne m.m. Sprayer man for eksempel forebyggende på blusen, så vil de probiotiske bakterier bekæmpe, at dårlig lugt fra sved opstår. 99.6 procent af ingredienserne er af naturlig oprindelse, flaske og etiket er lavet af 100 procent genbrugt plastik. Freshen Up fås uden og med mild duft. Læs mere på byoms.dk
Byoms Freshen-Up Probiotic Odour Remover No Perfumes fås i 100/200/400 ml til priser fra 99 kr. til 249 kr.
KOSTTILSKUD
OMEGA 3 Mælkesyrebakterier af 3 udvalgte stammer til din tarmflora.
Proteinbaren fra Better er et godkendt vægttabsprodukt med få kalorier og et højt indhold af proteiner. Uden tilsat sukker og lavt på kulhydrater. Indtages med vand for optimal effekt.
Levnedsmiddelstyrelsen og den europæiske fødevare-sikkerhedsautoritet (EFSA) har godkendt Betterbars som vægttabsprodukt.
3 PER DAY = WEIGHT LOSS
Ønsker du at smide nogle kilo, kan en kost rig på protein og med lavt indhold af kulhydrater være nøglen. Protein er et kraftcenter, når det kommer til at dæmpe sult og reducere det samlede fødeindtag.
KROPSKOMPOSITION
Diæter med højt proteinindhold er med til at bevare muskelmassen under vægttab, hvilket sikrer, at du forbrænder flere kalorier selv i hvile.
BetterLives ApS lrs@betterlives.com betterlives.com
BLODSUKKERREGULERING
Diæter med højt proteinindhold og lavt kulhydratindhold bidrager til bedre kontrol med kortog langsigtede blodsukkerniveauer. Dette er især gavnligt for dem med type 2-diabetes.
Scan QR-koden eller klik ind på:
Helsegrossisten.dk Betterlives.com
Udvalgte helsekostbutikker
Med tværfaglig dialog, planlægning og fokus på patientens grundlæggende behov sikrer sygeplejerskerne på Vejlefjord Rehabilitering specialiseret rehabilitering døgnet rundt
Uden et kontinuerligt fokus på patientens hvil og døgnrytme har den rehabiliterende indsats trange kår.
Sådan lyder erkendelsen på Vejlefjord Rehabilitering. Her arbejder stedets mange sygeplejersker målrettet og engageret med at sikre, at der finder specialiseret rehabilitering sted døgnet rundt ud fra den enkelte patients behov og forudsætninger.
Det sker i et stærkt tværfagligt arbejdsfællesskab med ’Fjordens’ øvrige fagprofessionelle. Men uden viden om og opmærksomhed rettet mod patientens grundlæggende behov kommer man ikke langt med de forskellige rehabiliteringstiltag, lyder pointen fra en af stedets erfarne sygeplejersker.
Sygeplejersken er rygraden i patientens døgnrytme – Det er alfa og omega at have fokus på patientens døgnrytme. Som sygeplejer-
sker er vi her fireogtyve syv, og derfor tænker vi naturligt på hele døgnets forløb. Rehabiliteringen slutter jo ikke kl. 16.00. Den foregår hele tiden!, siger Trine Jomaas. Hun tilhører den store faggruppe af sygeplejersker, der på Vejlefjord Rehabilitering er omkring patienten i døgnets 24 timer på alle årets dage. Det gør sygeplejerskernes position til noget særligt i forhold til at værne om patientens døgnrytme og sikre en relevant opfølgning på patientens træning – ikke mindst i døgnets ydertimer. Det er vigtigt at tænke udover sin egen vagt og være opmærksom på, hvordan man kan bidrage til en normal døgnrytme for patienterne. At planlægge patientens program med indlagte hvil og tilrettelægge træning og øvrige aktiviteter i en tværfaglig dialog med sine kollegaer er vigtigt – også så patienterne opnår en naturlig træthed til natten, forklarer Trine Jomaa. Hun peger dermed på, at opmærksomhed rettet mod patientens døgnrytme,
Det er alfa og omega at have fokus på patientens døgnrytme. Som sygeplejersker er vi her fireogtyve syv, og derfor tænker vi naturligt på hele døgnets forløb.
TRINE JOMAAS, SYGEPLEJERSKE, VEJLE FJORD REHABILITERING.
ikke udelukkende handler om en praktisk og logistisk stillingtagen til, på hvilke tidspunkter patientens træningssessioner kan placeres. Døgnrytme handler om meget mere, understreger Trine Jomaa:
Det er vigtigt at beskæftige sig med patientens døgnrytme i forhold til at få udnyttet de ressourcer patienten har i form af kræfter til at være frisk til træning. Menneskets døgnrytme er grundlæggende et biologisk fænomen, og læsioner i hjernen af forskellig art, såsom en tumor eller en apopleksi, kan forårsage forstyrrelser i reguleringen af døgnrytmen med indvirkning på det enkelte menneskes sundhed og livskvalitet.
Samtidig er det Trine Jomaas erfaring, at ikke kun fysiologiske aspekter, men også patientens livshistorie bør tages i betragtning, når talen falder på emnet om døgnrytme:
– Det handler jo også om, hvad der er gået forud, og hvad vi så kan forvente af patienten. Det at møde patienten i, hvordan livet har været før hjerneskaden og så skabe en struktur på døgnet og være vedholdende uden at blive formynderisk. Det synes jeg er meget væsentligt i forhold til, hvordan vi får tilpasset rehabiliteringen til der, hvor patienten er, siger Trine Jomaas.
Sponsoreret tillæg i Helse nr. 8/24
Ingen fortalte Wilson, at han var HIV-smittet:
FORSTÅ SAMMENHÆNGEN: Leddegigt og helvedesild
HÅB FOR TARMPATIENTER: Det bliver nemmere at skræddersy behandlingen
Artikeltillæg ved Medicinske Tidsskrifter og SundhedsTV.
Sponsoreret af Gilead Sciences, Takeda og GSK.
Wilson bliver født i Uganda i 1992, og er ved fødslen smittet med HIV, som begge hans forældre også lever med. Allerede som spæd udvikler han AIDS, og selvom han får medicin, der holder sygdommen nede, tror lægerne ikke, at han vil overleve længe. Men hans moster, der har hørt om bedre behandlinger i Europa, giver ikke op. Hun tager ham med til Danmark, da han er to år gammel, hvor hun håber, at han kan få den nødvendige behandling.
Men de første år i Danmark bliver en svær tid, som familien i dag kun husker i tåger. Wilson bliver med tiden meget svækket, og en dag oplever den nu fireårige dreng, at
“hans krop er ved at kortslutte.” Han bliver indlagt, og efter flere måneders indlæggelse og behandling, hvor familien frygter, at de vil miste Wilson, begynder kroppen at kæmpe sig tilbage til livet. Og endelig en dag kan han selv kravle ud af hospitalssengen og tænde for Bamse og Kylling. Det bliver vendepunktet.
Tab af begge forældre
Da Wilson er seks år gammel, mister han begge sine forældre til AIDS. Hans mor dør først, og Wilson er med til hendes begravelse i Uganda. Det er en ’stille sorg,’ for i Uganda taler man ikke om AIDS, da sygdommen er yderst stigmatiseret. Hans far dør kort tid efter. Tabet af begge forældre efterlader ham i en dyb, ordløs sorg. “Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere
det. Der var ingen, der talte med mig om det. I min kultur taler man helst ikke om de svære ting.”
Selvom Wilson har været syg hele sit liv, har familien valgt at holde sandheden fra ham, til han bliver ældre. Men ved et rutinetjek på hospitalet, da han er 12 år gammel, nævner en læge, at han kan søge om økonomisk støtte hos AIDS-fondet. “Fra seksualundervisning i skolen vidste jeg godt, hvad det betød: jeg var meget syg, og jeg skulle dø!” Han siger ingenting til de voksne, men da han lidt senere møder sine venner, fortæller han dem, hvad han netop har fundet ud af. Snart ved alle på skolen, at han er syg, og den næste tid bliver præget af stigma og ensomhed.
Ungegruppen der ændrer alt
Da Wilson fylder 15 år, ændrer alt sig. Han bliver tilbudt at deltage i en gruppe for unge med HIV, og for første gang møder han andre, der kæmper med de samme udfordringer. “Det var som at finde et fællesskab, jeg ikke vidste, jeg havde brug for.” En coach i gruppen talte om HIV som en ’gave,’ og med tiden lærer Wilson at forstå, hvad coachen mener. “Min sygdom har skubbet mig i en retning, hvor jeg ikke tager livet for givet og møder folk med empati.”
At leve med stigma
Selvom han har lært at acceptere sin sygdom, er livet med HIV stadig ikke uden udfordringer. Især når det gælder dating. Flere gange har piger, han har været interesseret i, trukket sig tilbage, når de har fundet ud af, at han lever med HIV. “Det er som at blive fravalgt for noget, man ikke kan kontrollere, og det gør ondt.” Men på trods af dårlige erfaringer tror Wilson stadig på kærligheden, og har heldigvis også flere gode oplevelser med sig i bagagen.
Fra frygt til forståelse
I dag kæmper Wilson for at nedbryde de fordomme, der stadig omgiver HIV. Han bruger meget tid på at udbrede viden om, at HIV ikke længere er en dødsdom, og at mennesker, der lever med velbehandlet HIV, ikke udgør nogen smittefare. “Mit håb er, at folk sætter sig ind i fakta. Og at de forstår, at vi alle er mennesker, uanset hvilken sygdom vi lever med. Det vigtigste er, at vi lytter og accepterer.”
Wilson er bevis på, at HIV ikke længere er en dødsdom, og at forståelse, accept og kærlighed kan læge selv de dybeste sår. Han lever i dag et liv som alle andre. Han elsker fodbold, hygge med vennerne, og så glæder han sig til at blive færdiguddannet i Social Science Data fra Ålborg Universitet.
HIV (Human Immunodeficiency Virus) er en virus, der angriber kroppens immunsystem og kan føre til AIDS (Acquired Immune Deficiency Syndrome) uden behandling
Ubehandlet HIV smitter gennem blod, sæd, vaginale sekreter og modermælk, men ikke gennem almindelig kontakt som kram eller deling af bestik
Moderne medicin gør, at en velbehandlet person med HIV kan leve et langt og normalt liv, uden risiko for at smitte andre
Brug af kondom ved sex og undgå deling af sprøjter forebygger smitte
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at grupper i særlig høj risiko for overførsel med infektion anvender forebyggende behandling med antiretrovirale midler
Ved HIV gives kombinationsbehandling, der effektivt bremser virusset, så immunsystemet kan fungere normalt
I starten kan symptomerne ligne influenza: feber, træthed, hævede lymfeknuder, udslæt og muskelsmerter
Senere stadier uden behandling kan medføre vægttab, svampeinfektioner, kronisk diarré og alvorlige infektioner
Du kan høre Wilson fortælle hele sin historie i podcastserien Ramt af livet, som kan findes på sundhedstv.dk og der, hvor du ellers lytter til podcasts. Her kan du også lytte til andre beretninger om at leve med HIV.
Podcasten om HIV er produceret af SundhedsTV, sponsoreret af Gilead Sciences og udgivet i samarbejde med Magasinet Helse.
SundhedsTVs redaktionslæge, Bjarne Lühr Hansen, der er speciallæge i almen medicin, gør dig klogere på aktuelle emner om sundhed og sygdom.
Bjarne medvirker også som ekspert i SundhedsTVs podcastserie ‘Ramt af livet’.
Hvis du har en inflammatorisk tarmsygdom som Morbus Crohn eller colitis ulcerosa, vil du ofte skulle gennem forskellige behandlinger, før du finder én, der virker. Men med ny forskning håber lægerne, at de kan blive bedre til at forudsige, hvilken behandling der virker på dig.
I løbet af de seneste årtier er der sket store fremskridt inden for behandling af inflammatoriske tarmsygdomme, også kaldet IBD. Der bliver hele tiden udviklet nye behandlinger, som virker på forskellige måder. Det betyder, at du som patient har flere muligheder, hvis du oplever, at en behandling ikke virker for dig.
Behandling trin for trin
I dag følger behandlingen typisk en trinvis tilgang, hvor du prøver de forskellige lægemidler i en bestemt rækkefølge, indtil du sammen med lægen finder en medicin, der virker, eller får sygdommen i kontrol ved hjælp af kirurgi. Behandlingen vil som udgangspunkt afhænge af sygdommens sværhedsgrad, og hvordan du reagerer på behandlingen, men vi er endnu ikke der, hvor behandlingen kan tilpasses til lige præcis dine gener.
Skræddersyet behandling
Der er dog i de senere år kommet større fokus på vigtigheden af at tilpasse be-
handlingen, så den bliver mere målrettet den enkelte patient. Formålet er at give den rette medicin i den rette dosis på det
rette tidspunkt – og med færrest mulige bivirkninger.
Forskere fra både Danmark og udlandet håber, at de på sigt kan finde en metode, som vil kunne forudsige præcis hvilken behandling, der virker på dig, før den første behandling sættes i gang. Håbet er, at lægerne i fremtiden vil blive bedre
Når du taler med din læge, er det vigtigt at være godt forberedt for at få det meste ud af konsultationen:
Før samtalen: Notér dine symptomer, hvordan du har det, og eventuelle spørgsmål, du har
Påvirkning af dagligdag: Fortæl lægen, hvordan sygdommen påvirker din hverdag, og hvad du gerne vil kunne i dit liv med IBD
Hold øje med ændringer: Fortæl lægen om ændringer i din tilstand, for eksempel nye symptomer, ændringer i hyppighed af opblussen, eller hvordan medicinen påvirker dig
Medicin og bivirkninger: Fortæl om eventuelle bivirkninger, du har oplevet ved din medicin
Livsstil og kost: Spørg ind til, hvordan kost og motion kan hjælpe med at lindre symptomer
Mental sundhed: Vær åben om, hvordan sygdommen påvirker dit mentale velbefindende, og søg støtte, hvis du har brug for det
og bedre til at finde ud af, hvilke patienter der har størst risiko for alvorlige komplikationer, og hvilken type behandling de vil reagere bedst på.
Personer med IBD kan have meget forskellige sygdomsforløb. Nogle oplever et mildt sygdomsforløb, mens andre har alvorlige symptomer, der kræver intensiv behandling. Det er derfor afgørende at kunne forudsige, hvem der vil få en aggressiv sygdomsudvikling, og hvem der kan klare sig med mildere behandling.
Der er flere faktorer, der spiller ind på valg af behandling. Det kan være alder, hvis der er andre sygdomme udover IBD, sygdommens sværhedsgrad, ønsker til administrationsform og respons på tidligere behandling. For eksempel kan yngre mennesker med omfattende sygdomsaktivitet have gavn af en tidlig og intensiv behandling, mens ældre eller personer med andre sygdomme måske skal have en mere forsigtig tilgang. Endelig spiller vores unikke genetik også ind, altså de gener vi har arvet fra vores forældre. Men mange af disse faktorer har vi ikke tilstrækkeligt kendskab til endnu.
Flere muligheder i fremtiden
Fremtiden for behandling af IBD ser lovende ud. Håbet er, at avancerede diagnostiske værktøjer og genetiske tests i stigende grad vil hjælpe lægen med at forudsige, hvordan en person med IBD vil reagere på forskellige behandlinger. Ved at fokusere på individuelle forskelle i sygdomsforløb og behandlingsrespons vil læger kunne tilbyde mere og mere målrettede og effektive behandlinger, der vil forbedre livskvaliteten for de mange, der lever med IBD.
Hvad er IBD? Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) er en kronisk betændelsestilstand i mave-tarm-kanalen. De to mest almindelige former er Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Cirka 50.000 personer i Danmark lider af IBD
Symptomer: Typiske symptomer inkluderer mavesmerter, diarré (ofte blodig ved colitis ulcerosa), vægttab, træthed og i nogle tilfælde feber
Årsager: Den præcise årsag til IBD er ukendt, men man regner med, at det skyldes en kombination af genetiske faktorer, miljøpåvirkninger og en unormal immunreaktion
Diagnose: Diagnosen stilles gennem en kombination af symptomer, blodprøver, afføringsprøver, endoskopi og billeddiagnostik (for eksempel MR- eller CT-scanning)
Behandling: Behandlingen kan omfatte medicin (for eksempel antiinflammatoriske midler, immundæmpende stoffer og biologisk behandling), ændringer i kost og livsstil, og i svære tilfælde kirurgi
Prognose: IBD er en livslang sygdom, men med korrekt behandling kan mange patienter opnå lange perioder uden symptomer
Støtte og rådgivning: Det er vigtigt at få støtte fra sundhedspersonale og netværk af andre med IBD. Du kan for eksempel finde mere information og hjælp hos Colitis-Crohn Foreningen
SundhedsTVs redaktionslæge, Bjarne Lühr Hansen, der er speciallæge i almen medicin, gør dig klogere på aktuelle emner om sundhed og sygdom.
Bjarne medvirker også som ekspert i SundhedsTVs podcastserie ‘Ramt af livet’.
Leddegigt giver øget risiko for at udvikle den smertefulde sygdom helvedesild. SundhedsTVs redaktionslæge, Bjarne Lühr Hansen, dykker ned i forholdet mellem de to sygdomme og forklarer hvorfor.
Hvis du har leddegigt, er dit immunsystem konstant overaktivt, og det giver en række udfordringer. En af dem er øget sårbarhed over for infektioner, herunder en op til dobbelt så høj risiko for at udvikle helvedesild, særligt hvis du er i immundæmpende behandling. Helvedesild viser sig typisk som et smertefuldt udslæt, der følger en nervebane. Det kan være voldsomt ubehageligt og risikere at føre til langvarige nervesmerter, hvis du ikke kommer hurtigt i behandling.
Immunsystem under pres Årsagen til, at personer med leddegigt har højere risiko for at udvikle helvedesild, ligger både i selve sygdommen og i den medicin, der bruges til at behandle den. Først og fremmest er immunsystemet generelt under pres, når man har leddegigt. Det betyder, at kroppens evne til at beskytte sig mod infektioner er nedsat, og man har øget risiko for at udvikle en sygdom som helvedesild, der kan ramme alle, der tidligere har haft skoldkopper.
Behandling øger risiko
Men årsagen findes også i behandlingen af leddegigt. Mange behandlinger mod leddegigt fokuserer på at dæmpe immun-
systemet for at mindske betændelsen i leddene. Det kan ske gennem immundæmpende lægemidler som glukokortikoider (steroider), DMARDs og biologiske lægemidler. Behandlingerne hjælper med at kontrollere sygdommen, men svækker samtidig kroppens evne til at bekæmpe infektioner, og øger risikoen for helvedesild.
Leddegigt, reumatoid arthritis (RA), er en kronisk autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber kroppens egne led. Tilstanden kan føre til smertefuld betændelse i leddene og kan, uden behandling, give varige skader.
Helvedesild skyldes varicella-zoster-virusset, der er det virus, som giver skoldkopper. Efter en infektion med skoldkopper ligger virusset i dvale i vores nerverødder inde i rygmarven men under visse omstændigheder kan det bryde ud igen og føre til helvedesild.
Forebyggelse og tidlig behandling
Hvis du har leddegigt, bør du derfor være ekstra opmærksom på risikoen for at udvikle helvedesild og holde øje med tidlige symptomer på sygdommen. De tidlige symptomer kan være brænden, kløen, prikken eller overfølsomhed i et bestemt hudområde. Senere kommer så det typiske udslæt med røde knopper, blærer og sår i hudområdet. Hvis du mærker nogle af disse symptomer, er det vigtigt, at du opsøger læge så hurtigt som muligt. Jo hurtigere sygdommen behandles med antivirale lægemidler, jo bedre kan man nemlig reducere sværhedsgraden og varigheden af udbruddet. De behandlinger, der i øjeblikket er tilgængelige, virker dog kun begrænset på de langvarige smerter, man kan få af helvedesild.
Helvedesild kan forebygges med vaccination. Hvis du er 50 år eller ældre og i behandling for leddegigt, kan du få tilskud til vaccinen. Din læge kan hjælpe dig med dine muligheder.
Forebyggelse af helvedesild, når du har leddegigt:
Scan og få mere information her
Vaccination: Tal med din læge om mulighed for at forebygge helvedesild ved hjælp af vaccination. Vaccination anbefales især til personer, der er over 50 år og i behandling med immundæmpende lægemidler. Det er muligt at få klausuleret tilskud, hvis du har leddegigt
Sund livsstil: Oprethold en sund livsstil med en balanceret kost, regelmæssig motion og nok søvn for at styrke immunforsvaret
Vær opmærksom på symptomer: Tidlig behandling med antivirale midler er vigtig. Kontakt lægen, hvis du oplever et brændende eller smertende udslæt
Hos SundhedsTV kan du lytte til podcasts og se korte film med patienter og pårørende, der deler ud af de svære følelser, der ofte følger med kronisk og alvorlig sygdom.
Du kan også finde viden om nyeste muligheder for behandling og få gode råd til at tage vare på dig selv og andre i en svær situation.
SE MERE
Scan QR-koden med kameraet på din mobiltelefon
Den 1. september inviterede de fem regioner for sjette gang til Åbent Hospital på 15 hospitaler og byggerier landet rundt. 14.500 danskere greb chancen for at se, hvordan regionerne forbereder sundhedsvæsenet til fremtiden, mens de fik én på opleveren.
Formand for Danske Regioner, Anders Kuhnau, siger:
- Jeg er glad for, at vi i de fem regioner år efter år inviterer danskerne indenfor på hospitalerne. Det giver alle en chance for at opleve virkelighedens hospital. Åbenhed er vigtigt for os folkevalgte. Og så er jeg ganske enkelt stolt af vores sundhedsvæsen og af medarbejdernes indsats hver dag. Tak for alle besøgene og tak til alle involverede i årets flotte program.
Landet rundt var der aktiviteter for store og små. Her er et par eksempler.
• I Præhospitalet i Region Midtjylland var der Åbent Hospital hos to ambulancebaser, som viste udstyret frem.
• Det nye Universitetshospital i Region Syddanmark åbnede blandt andet dørene til teknikbyen, hvor man helt ekstraordinært kunne komme tæt på den grønne teknologi og se nødstrømsgeneratorer og køleanlæg og høre om det kommende renseanlæg.
• På Nyt Hospital Nordsjælland i Region Hovedstaden kunne man blandt andet følge i sporet på en patient fra modtagelse til udskrivelse.
• I Hospitalsbyen i Aalborg Øst i Region Nordjylland kunne man opleve Nyt Aalborg Universitetshospital og Psykiatrien og møde medarbejderne, der snart skal arbejde der.
ALLE OVER 65 ÅR OG SÅRBARE BORGERE KAN
BLIVE VACCINERET MOD INFLUENZA OG COVID-19
Fra 1. oktober kan danskere over 65 år og andre sårbare borgere blive vaccineret mod influenza og COVID19 i regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinations Service.
Planerne for efterårets vaccinationsindsats er på plads. I løbet af de kommende uger vil danskere over 65 år modtage en invitation til vaccination mod influenza og COVID19 i deres eBoks eller via fysisk brev.
Ligesom tidligere år vil en del af vaccinationerne foregå i regionale vaccinationscentre, mens en anden del varetages af en privat aktør. Den private aktør er fundet efter, at vaccinationsopgaven har været i udbud. I år har regionerne indgået en aftale med Danske Lægers Vaccinations Service, mens det sidste år var apotekerne, der varetog opgaven. Borgere, der tilbydes vaccination, skal booke tid på vacciner.dk. Her vil det være muligt at se de nærmeste adresser og åbningstider på de regionale centre og klinikker hos Danske Lægers Vaccinations Service.
Tilbuddet om vaccination gælder alle borgere over 65 år, personer under 65 år med kronisk sygdom eller nedsat immunforsvar og gravide. Regionerne vil også i år med hjælp fra kommunerne sikre udkørende vaccinationstilbud til svækkede borgere, som skal vaccineres i eget hjem eller på plejehjem.
Dobbelt så mange danskere skal benytte den kollektive transport i Danmark. Det mener Danske Regioner og Dansk Industri Transport, som i samarbejde med Folketingets Transportudvalg i september har holdt en konference om at gøre bus og tog mere attraktivt. Flere vælger bilen til og den kollektive transport fra. Men den udvikling skal vendes, mener Danske Regioner og DI Transport. Det kræver, at bus og tog bliver mere attraktivt for danskerne. Derfor er der brug for samarbejde om og fokus på udvikling og prioritering af vores fælles, kollektive transport.
Med konkrete projekter som delecykler, Parkér & Rejs-løsninger og forslag om et simplere takstsystem, arbejder regionerne for at gøre det lettere, mere attraktivt og økonomisk fordelagtigt for borgerne at vælge kollektiv transport til både pendling og fritid.
Efter mange års stilstand bliver der udviklet ny og mere effektiv medicin til behandling af KOL, som koster 10 danskere livet hver dag.
AF HENRIK LOMHOLT RASMUSSEN FOTO SHUTTERSTOCK
Det trækker op til gode nyheder for mennesker med KOL. Nye typer medicin, som kan give en langt mere effektiv behandling af den kroniske sygdom, er nemlig på vej til at blive godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Når de nye lægemidler må tages i brug, vil de kunne øge KOL-patienters livskvalitet. Dels ved at forebygge forværringer af sygdommen, dels ved at forbedre lungefunktionen og give færre symptomer på KOL såsom besvær med at trække vejret, hoste og opspyt, hvæsende åndedræt og infektion i lungerne.
På Bispebjerg Hospital forventer lungemediciner og seniorforsker Asger Sverrild, at det første af de nye lægemidler mod KOL kommer i handelen i foråret 2025, og at flere vil følge efter:
– Der kommer til at ske store fremskridt for behandling af KOL i de kommende år. Det er meget positivt. For KOL har store personlige påvirkninger for den enkelte patient og presser samtidig vores sundhedsvæsen voldsomt.
10 dør hver dag af KOL
KOL skaber en betændelsestilstand i lungerne, som ødelægger vævet i dem og derved blokerer luftvejene. Det gør det sværere at trække vejret og kan føre til pibelyde fra lungerne såvel som besvær med at bevæge sig uden at blive forpustet.
Cirka 400.000 danskere har KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), men kun omkring halvdelen får stillet diagnosen eller modtager medicin mod sygdommen. Resten ved ikke, at de har den. Årsagen til denne ubalance vender vi tilbage til.
Det store mørketal står i skærende kontrast til, at KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er den enkeltsygdom, der fører til flest dødsfald i Danmark. I alt kostede KOL 3.570 mennesker livet i 2021. Det svarer til, at 10 mennesker hver dag dør af sygdommen og betyder, at Danmark har en sørgelig rekord i at have flest KOL-dødsfald per indbygger i Europa.
På den baggrund finder lungemediciner Asger Sverrild det paradoksalt, at
FAKTA
Symptomerne på KOL:
• Hoste og opspyt
• Hvæsende eller pibende vejrtrækning
• Infektioner i lungerne.
Har man et eller flere af symptomerne i mere end otte uger, bør man gå til lægen. Det kan både være tegn på KOL og andre lungesygdomme.
KILDE: LUNGE.DK
udviklingen af medicin til behandling af KOL nærmest har stået stille i flere årtier.
– Vi har at gøre med en sygdom, der som enkeltdiagnose slår flest ihjel herhjemme og er årsag til flest akutte indlæggelser på sygehusene. Dertil kommer, at næsten hver femte af dem, som indlægges med forværringer af KOL, dør inden for et år. Og i løbet af fem år er halvdelen af dem døde. Alligevel er der stort set ikke kommet ny medicin til KOL-patienter på markedet i de sidste 20 år. Skæver man til hjertesygdomme, en anden alvorlig gruppe af lidelser, har udvikling af nye medicin og behandlingsmetoder ført til et dramatisk fald
i antallet af hjertesygdomme i det samme tidsrum. Derfor er det godt, at der nu begynder at ske noget inden for KOLforskningen, forklarer Asger Sverrild.
Individuelle behandlinger
I dag tager de fleste medicin mod KOL – og astma – gennem en inhalator, så de får medicinen direkte ned i lungerne som spray eller i pulverform. Bruger man ikke inhalatoren rigtigt, risikerer man, at kun en lille del af medicinen når ned i lungerne, hvilket reducerer virkningen.
Dertil kommer, at man med den medicin, man bruger i dag, behandler KOL, som var den en enkeltstående sygdom. Det til trods for, at KOL er en overordnet betegnelse for en lang række komplekse tilstande, der har symptomer og nedsat lungefunktion til fælles, men samtidig dækker over flere forskellige underliggende årsager og sygdomsmekanismer.
Det er her, at de nye lægemidler mod KOL kan gøre en stor forskel, fordi de er mere præcise og udvikles mere målrettet til en individuel behandling af den enkelte patients sygdom.
– Behandlingerne kan eksempelvis være målrettet patienter med særlige biomarkører i blodet eller udåndingsluften. Derfor er det heller ikke alle patienter, som får glæde af hver enkelt ny behandling. Men udgangspunktet er, at vi bliver bedre til at sondre mellem de forskellige karakteristikker, som adskiller patienterne, og finde den mest effektive behandling til hver af dem, forklarer Asger Sverrild.
I tilgift har de nye medicintyper færre bivirkninger, i kraft af at de er mere specifikke. Desuden tages de ikke med inhalator, men med en injektion hver anden til fjerde uge, som blokerer en række af de signalveje, der fører til inflammation i lungerne og dermed KOL.
Stort skridt fremad
Det første lægemiddel, som forventes at komme på markedet i foråret 2025, hedder dupilumab. Det har vist sig som et effektivt middel mod forværringer hos patienter med ukontrolleret KOL, der kan have invaliderende følger.
KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som man skal leve med resten af livet. En KOL-behandling kan forebygge forværringer af sygdommen. De tre vigtigste måder at behandle KOL på er:
• Medicin
• Rygestop
• Rehabilitering: Fysisk træning, rygestop, undervisning i sygdommen, håndtering, behandling, ernæring.
KILDE: LUNGE.DK
Ifølge Ulla Møller Weinreich, professor i lungemedicin ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet og overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, er behandling med dupilumab og andre nye medicintyper et stort skridt fremad for KOL-behandling.
– For første gang i mange år får vi potentielt en ny behandlingsmulighed – i første omgang til en subgruppe af patienter med KOL. Men det er lovende studier, der findes på området, så hvis vi får selekteret de rigtige patienter til behandling, er der en gruppe mennesker, vi kan hjælpe rigtig godt, siger Ulla Møller Weinreich til Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Fremkomsten af de nye KOL-lægemidler følger de seneste 10 års voldsomme udvikling inden for behandling af astma, en anden vidt udbredt lungesygdom. Og så er vi fremme ved spørgsmålene om, hvorfor udviklingen af KOL-medicin halter bagefter, og hvorfor næsten halvdelen af mennesker med KOL ikke ved, at de lider af sygdommen.
Ifølge Asger Sverrild handler det langt hen ad vejen om, at KOL er stigmatiseret, fordi omkring 90 procent af tilfældene af sygdomme i Danmark kan tilskrives rygning.
– Det bevirker, at man som KOL-patient bliver mødt med en underforståelse af, at ”Så ved du jo godt, at det er din egen skyld” alle steder i samfundet. Som resultat deraf er man ydmyg, længe-
Europarekord i dødsfald af KOL
Cirka 400.000 danskere har KOL. Det er det højeste tal nogensinde
Kun omkring halvdelen får stillet diagnosen eller modtager medicin mod sygdommen. Resten ved ikke, at de har den
KOL er den enkeltsygdom, der fører til flest dødsfald i Danmark
I alt døde 3.570 danskere af KOL i 2021. Det svarer til, at 10 dødsfald pr. dag
Danmark har rekord i at have flest KOLdødsfald pr. indbygger i Europa
Antallet af KOL-patienter i Danmark forventes at falde i de næste 10-20 år, fordi årgangene med flest rygere dør.
KILDE: LUNGE.DK
Der kommer til at ske store fremskridt for behandling af KOL i de kommende år. Det er meget positivt. For KOL har store personlige påvirkninger for den enkelte patient.
ASGER SVERRILD, LUNGEMEDICINER OG SENIORFORSKER, BISPEBJERG HOSPITAL.
re om at søge lægehjælp, om at få støtte til rygestop og om at få den korrekte behandling for at finde ud af, om man er syg. Det gør det svært at opspore og få fat i denne patientgruppe, og derfor lever mange med KOL uden at vide det, forklarer Asger Sverrild og minder om, at man for 30 år siden kaldte KOL for ”rygerlunger”:
– Det var urimeligt. Blandt andet fordi KOL også kan opstå hos for tidligt fødte, der ikke får udviklet deres lunger fuldstændigt, og hos en lille gruppe med genetiske effekter. Og på globalt plan er luftforurening og brug af åben ild årsag til mange tilfælde af KOL. Endelig har man aldrig talt på samme måde om eksempelvis hjertesygdomme og kræft, selv om de også kan skyldes en usund livsstil.
geringens forslag til en sundhedsreform sætter fokus på kronikerpakker.
– Faktisk står patienter med KOL øverst på listen. Det viser, at regeringen anerkender KOL som et stort problem for det enkelte menneske med KOL såvel som samfundet. KOL-patienter har som nævnt en høj dødelighed, mens sygdommen set fra et sundhedsøkonomisk perspektiv trækker mange ressourcer i form af indlæggelser og behandling. Også fordi den har mange følgevirkninger såsom knogleskørhed og muskelsvind, forklarer Asger Sverrild.
Parallelt med tilfredsheden over de bedre udsigter efterlyser han et ændret fokus på tilgangen til behandling af KOL:
FAKTA
Mild: Du mærker ganske lidt til symptomerne
Moderat: Du mærker lidt mere til dine symptomer
Svær: Det kan være svært at trække vejret uden besvær i dagligdagen – især når du skal bevæge dig
Meget svær: Du kan blive forpustet ved ganske få anstrengelser og kan have behov for at bruge ilt permanent.
KILDE: LUNGE.DK
KOL’s lave status i ”sygdomshierarkiet” forbinder Asger Sverrild med social ulighed. Flertallet af rygere finder man i de lavere sociale lag, og dermed er KOL-patienter typisk knap så ressourcestærke som andre patientgrupper. Det resulterer, ifølge Asger Sverrild, i fraværet af en stærk patientforening og ”stærke ansigter”, der taler KOLpatienters sag og lægger pres på politikerne: – Der ses knap så mange ambassadører for denne sygdom i forhold til andre lidelser. Sammen med fraværet af patientforeninger betyder det, at KOL går under radaren. Også inden for lægevidenskaben, hvor der hidtil hverken har været megen prestige eller mange penge til at forske i KOL.
Plads til optimisme
Alligevel erklærer Asger Sverrild sig som optimist. Dels på grund af den snarlige mulighed for at få ny og mere effektiv medicin til behandling af KOL, dels fordi re-
– Lige nu er sygdommen defineret ved, at vi behandler den for sent, fordi en behandling kræver, at man har nedsat lungefunktion og andre symptomer på KOL. Det vil sige, at vi tager os af de allermest skadede og forsøger at lappe dem i stedet for at have fokus på en forebyggende indsats med tiltag som hjælp til rygestop og en sundere livsstil. Det er ikke logisk.
Rygere er i højrisikogruppen
40 procent af rygerne udvikler KOL på et tidspunkt, og hver fjerde får KOL i svær grad. De fleste får stillet diagnosen, når de er omkring 65 år, men allerede i 40-årsalderen kan symptomer på KOL opstå.
KILDE: LUNGE.DK
Til dig, som ikke er handicappetmen har et handicap
Selvom fibromyalgi er en kronisk sygdom, som man endnu ikke forstår at helbrede, kan du måske lette smerte- og træthedssymptomerne med tilskud af Q10.
AF CARSTEN GOTTLIEB
Smerter i muskler og led, udmattelse, svaghed og ofte også depressive tanker.
Fibromyalgi kan være en meget begrænsende sygdom og en alvorlig svækkelse af livskvaliteten. Alligevel er der endnu aldrig blotlagt en enkel og god forklaring på, hvad der får sygdommen til at gå i udbrud, selvom ca. 2 procent af befolkningen er ramt. Til gengæld kender man symptomerne på fibromyalgi rigtig godt, og det kan være nøglen til bedring for mange patienter. De kroniske smerter, som hærger patientens muskler og sener, er forbundet med oxidativ stress, inflammation og dysfunktionelle mitokondrier.
Og disse symptomer kan lettes med tilskud af coenzymet Q10.
Konklusionen er klar
Q10 har dokumenteret effekt på oxidativ stress. Det skyldes, at Q10 er en meget kraftig antioxidant, der effektivt forbedrer balancen mellem anti-
oxidanter og de såkaldte ”frie radikaler”. Det reducerer omfanget af inflammation i kroppen, og samtidig spiller Q10 en vigtig rolle for cellernes kraftværker, mitokondrierne, der spiller en nøglerolle for omsætning af kroppens energi.
Med udgangspunkt i denne viden udførte brasilianske forskere i 2023 et systematisk studie af andre forskningsprojekter. Studiet omfattede i alt 287 patienter, som havde fibromyalgi. Patienterne var i alderen 15 til 52 år, og 80 procent var kvinder (fibromyalgi rammer kvinder i meget større omfang end mænd).
Selvom studiets deltagere fik forskellig Q10-dosis (fra 40 til 300 mg/dag) og blev observeret over varierende tidsrum, var konklusionen klar: Patienterne rapporterede om mindre træthed, bedre søvn, mindre smerte, færre ”ømme punkter” og bedre humør, fremgår af studiet, der blev publiceret i fagmagasinet Clinical Nutrition i starten af 2024.
Et opfølgende forsøg med 20 deltagere her i 2024 viste lignende resultater: Mere end 50 procent af patienterne havde færre
smerter og mindre træthed, og der kunne måles en bedre energiproduktion (ATP) i cellernes mitokondrier. Ingen rapporterede om bivirkninger.
Q10 i farmaceutisk kvalitet
Mennesker med fibromyalgi er én af de bedst undersøgte patientgrupper med generelle smerter, så forhåbentlig når forskerne en dag frem til en effektiv behandling. Indtil da kan Q10 bidrage til reduktion af symptomerne hos en stor gruppe af de berørte mennesker.
Q10-tilskud findes i flere udgaver. For at forbedre chancen for effekt bør du vælge et tilskud med dokumenteret høj optagelighed i kroppen.
Spørg eventuelt din helsekostbutik til råds, eller start med at benytte BioQuinon Q10 Gold, der produceres i farmaceutisk kvalitet og har en dokumenteret høj optagelighed.
Når vi skal håndtere kraftig støj og kæmpe med at følge samtaler i støjende omgivelser, kan det få vores puls til at stige1. Dette kaldes lyttestress. Selv korte perioder med stress kan have en negativ indvirkning på vores kognitive evner, og det reducerer vores evne til at indgå i samtalen2 .
Oticon Intent reagerer øjeblikkeligt på brugerens behov og yder det optimale niveau af støtte – selv i den mest stressende lyttesituation. Det er verdens første høreapparat, der beviseligt reducerer lyttestress.
Oticon Intent reducerer lyttestress med 40 % sammenlignet med vores tidligere premium model3 .
Forskere fra Syddansk Universitet har fundet en sammenhæng mellem trafikstøj og risikoen for at få tinnitus. De peger på at årsagen muligvis kan findes i en ond cirkel bestående af stressreaktioner og forstyrret søvn.
Bor du i nærheden af en trafikeret vej, kan det øge dit stressniveau og måske gå ud over nattesøvnen. Når vi sover dårligt og oplever stress, er det med til at øge risikoen for at udvikle tinnitus.
I et nyere studie med data fra 3,5 millioner danskere har forskere fra Klinisk Institut og Mærsk McKinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet fundet, at jo mere trafikstøj, danske borgere udsættes for i hjemmet, jo større risiko har de for at udvikle tinnitus. Tinnitus viser sig tydeligst ved generende hyletoner i ørerne, hos mange meget generende.
Risikoen stiger med støjniveauet Det er første gang forskere finder en sammenhæng mellem trafikstøj i boligområder og hørerelaterede lidelser. – I vores data har vi fundet mere end 40.000 tilfælde af tinnitus og kan se, at for hver ti decibel mere støj i hjemmet stiger antallet af risikoen for tinnitus med seks procent, fortæller Manuella Lech Cantuaria, ph.d. og adjunkt ved Mærsk McKinneyMøller Instituttet på SDU, hvor hun også er tilknyttet Klinisk Institut.
Manuella Lech Cantuaria og forskerkollegaen Jesper Hvass Schmidt, klinisk lektor ved Klinisk Institut og overlæge ved Odense Universitetshospital (OUH) er bekymrede over de mange helbredsproblemer, som trafikstøj ser ud til at føre med sig.
– Der er behov for mere fokus på trafikstøjens betydning for helbredet. Det er alarmerende, at støjen ser ud til at øge risikoen for blandt andet tinnitus, hjertekarsygdomme og demenssygdomme, siger Jesper Hvass Schmidt.
Toppen af isbjerget
Det er på høreklinikker, som den på OUH, hvor Jesper Hvass Schmidt har sin daglige gang, patienter kan få diagnosen tinnitus. Men her kommer kun de værste tilfælde, som er blevet henvist fra egen læge eller øre-næse-halslæge. Det høje antal rapporterede tilfælde af tinnitus er altså sandsynligvis kun toppen af isbjerget, mener han.
– Generelt oplever omkring ti procent af befolkningen tinnitus af og til. Det kædes sammen med dårlig søvn, som blandt andet kan skyldes trafikstøj, og her har vi så den onde cirkel.
Der er behov for flere studier for at bekræfte, at trafikstøj er årsag til tinnitus og hvorfor.
– Men vi ved, at trafikstøj kan gøre os stressede og påvirke vores søvn. Og at tinnitus kan forværres, når vi lever under stressende forhold og ikke sover godt, fortæller Jesper Hvass Schmidt.
Forskerne mener, at netop støj om natten kan være endnu værre for helbredet.
– Den går ud over vores søvn, som er så vigtig for både vores fysiske og mentale
Fakta om tinnitus:
• Tinnitus er en subjektiv oplevelse af lyd, der ikke kommer fra en ekstern kilde
• Det kan beskrives som en ringen, summen, brummen eller anden form for lyd i ørerne eller i hovedet
• Tinnitus kan være et symptom på en underliggende sygdom eller skade, men kan også være idiopatisk, hvilket betyder, at årsagen ikke er kendt
• Meget ofte opstår tinnitus, når der er et høretab
• Tinnitus kan have en negativ indvirkning på livskvaliteten, da det kan forårsage søvnproblemer, koncentrationsbesvær og depression
• Der findes flere muligheder for at reducere symptomer på tinnitus, herunder psykologisk behandling og høreapparater.
helbred. Derfor er det værd at overveje, om du kan gøre noget for at forbedre din søvn, hvis du bor ud til en trafikeret vej, siger Manuella Lech Cantuaria.
Hvad man kan gøre I studiet er sammenhængen fundet med
støj målt på den mest stille side af boligerne, altså den side, der vender væk fra vejen. Her vil de fleste nemlig placere deres soveværelse, hvis det er muligt og forskerne mener derfor, at målinger her er den bedste indikator for støjniveauet under søvn.
– Der findes forskellige ting, man selv kan gøre for at mindske støj i hjemmet, for eksempel at sove i et rum, der ikke vender ud mod vejen eller ved at installere støjreducerende vinduer. Men det er ikke alle, der har de muligheder.
– Der er altså brug for, at trafikstøj bliver betragtet som en helbredsrisiko, der skal tages i betragtning i forhold til byplanlægning og politiske beslutninger, siger Manuella Lech Cantuaria.
Forskere har tidligere dokumenteret, at der også er en sammenhæng mellem trafikstøj og demenssygdomme.
KILDE: SDU.DK
OM PROJEKTET
Studiet er udført i samarbejde mellem forskere fra Klinisk Institut og Mærsk McKinney-Møller Instituttet på Syddansk Universitet samt Roskilde Universitet.
De centrale forfattere på artiklen er Manuella Lech Cantuaria og Ellen Raben Pedersen (MMMI), Jesper Hvass Schmidt (KI) og Mette Sørensen (Roskilde Universitet).
Læs den videnskabelige artikel i Environmental Health Perspectives her: www.ehp.niehs.nih.gov/doi/10.1289/EHP11248 FAKTA
I Danmark er det op mod 800.000, der kan svare ja til at høre en lyd i deres ører. De fleste lever fint med tilstanden, men for nogle er tilstanden så alvorlig, at den hæmmer livskvaliteten.
Nu mener et internationalt forskerhold at have udviklet en app, der kan hjælpe på den fortvivlende tilstand hos dem, som er mest plaget af tinnitus.
– En af de mest almindelige misforståelser om tinnitus er, at der ikke er noget, du kan gøre ved det; at man bare må leve med det. Det er simpelthen ikke sandt, siger Fabrice Bardy, der er audiolog og forsker ved University of Auckland i Australien og hovedforfatter til den videnskabelige artikel, der er bragt i Frontiers in Audiology and Otology.
Appen, der er døbt MindEar/Tinnibot har vist sig at reducere gener ved tinnitus på få uger gennem et træningskursus og lydterapi – alt sammen samlet i en app til mobiltelefonen.
KILDE: VIDENSKAB.DK
Fjerner ørevoks og lindrer kløe og irritation
Forebygger og behandler vokspropper
Fugter og smører tørre øregange
Fri for mineralolie og tilsætningsstoffer
Waxonova® fås i håndkøb på apoteket, i Matas og Helsam
Serie om: øjne og ører
SYMPTOMER PÅ FARLIGE ØJENSYGDOMME:
Faktisk kan symptomerne på nogle af de farligste øjensygdomme være næsten umærkelige. Her får du svar på, hvad du skal gøre.
Især 3 øjensygdomme er udbredt blandt seniorer. Det drejer sig om AMD, grå og grøn stær. Men du skal også kende symptomerne på nethindeløsning, så du kan handle hurtigt, hvis du oplever symptomerne beskrevet herunder. Der er også en række andre typiske øjensygdomme, som er knap så farlige. Find dem på oversigten over øjensygdomme her: www.synstab.dk/forside/oejensygdomme/
Disse 4 øjensygdomme skal du være opmærksom på som senior
1 3
Du ser sløret i midten af øjet, men kan se i yderkanten af dit synsfelt. Dit syn driller, når du skal læse og se TV. Du ser lige linjer bugtet.
Det kan være tegn på AMD: Book tid hos en øjenlæge
Læs om øjensygdommen AMD her: www.synstab.dk/forside/oejensygdomme/amd
2 4
Dit syn er generelt blevet dårligere, og det kan ikke korrigeres med briller. Det drejer sig både om det lange og det korte syn. Du er lysfølsom og bliver blændet af skarpt sollys eller modkørende biler. Du ser dobbelt og oplever farver, anderledes end du gjorde før. Det kan være tegn på grå stær:
Læs om øjensygdommen grå stær her: www.synstab.dk/forside/oejensygdomme/graa-staer
Du har kikkertsyn – du ser centreret og kan ikke se ting i yderkanten af dit synsfelt. Du oplever også natteblindhed, og måske også at du snubler mere og går ind i ting.
Det kan være tegn på grøn stær:
Læs om øjensygdommen grøn stær her: www.synstab.dk/forside/oejensygdomme/groen-staer
Du ser – flere og flere – sorte partikler, populært kaldet flyvende myg. Dit syn sløres, så det føles som et gardin, der trækkes ned over øjet. Du oplever forstyrrende lysglimt.
Det kan være tegn på nethindeløsning:
Læs om nethindeløsning her: www.synstab.dk/forside/oejensygdomme/nethindeloesning
Få tjekket dine øjne jævnligt
Med alderen stiger risikoen for at få øjensygdomme, der uopdaget kan resultere i stærkt svækket syn eller ligefrem blindhed. Derfor bør du får tjekket dit syn jævnligt. Især fordi, øjensygdommene AMD og grøn stær kommer snigende, og fordi synssvækkelsen bryder meget langsomt frem. Derfor er det meget vigtigt, at du får tjekket dit syn jævnligt.
Hvornår er det akut?
Oplever du pludselig forværring af synet, skal du bestille en akuttid hos din øjenlæge. Hold øje med disse symptomer:
• Stærke smerter, eventuelt også røde øjne.
• Pletter eller dobbeltsyn.
• Lysskyhed.
• Gardinfornemmelse.
• Pludseligt og hurtigt synstab.
• Fuldstændig synstab på det ene øje.
• Alle øjenlæger har akuttider.
KILDE: WWW.SYNSTAB.DK
Tilfører vigtige og relevante næringsstoffer og holder dine øjne sunde
Denne vilde blåbærplante producerer violette og blå bær og er hjemmehørende på den nordlige halvkugle. Den kaldes også for europæiske blåbær. Blåbærrene tørres, hvorefter de effektive næringsstoffer udvindes.
Læs mere på florasyn.dk
I relationer kan vi opleve de største og mest glædesfyldte øjeblikke, men også de mest besværlige og smertefulde. Relationer handler om mennesker og om, hvad vi får frem i hinanden, når vi er sammen. Vi mennesker er de største følelsesudløsere overfor hinanden.
Vi kender nok alle til, at vi gerne vil lave de andre om. Vi kan ønske og forvente noget andet, end det de siger og gør. Samtidig må vi nok også erfare, at det ikke er så let, som vi kunne ønske os.
Men hvad nu hvis: ”Relationer vi oplever som besværlige, kan hjælpe os med at udvikle sider af os selv, som vi ellers ikke ville have mulighed for at udvikle?”. Måske kan de blive vores læremestre, hvis vi vælger at tager ansvaret og udviklingen på os.
Relationen til os selv er afgørende for, hvordan vi relaterer os til andre. Det menneske, vi er mest sammen med, og taler mest med livet igennem, er os selv. Kvaliteten af dette samvær og den dominerende indre stemme og dialog, er af central betydning for vores livskraft. Samtidig kender vi alle til den indre kritiker og dommer, der får os til at have det skidt med os selv. Kritikeren, der stjæler af vores livsglæde.
Fra start har vi alle en iboende glæde, der gennem opvæksten kan spoleres i forskellig grad. Små børn tvivler ikke på deres behov og selvværd. De lærer det gennem deres erfaringer med vi voksne. Alle, har vi negative programmeringer med os fra opvæksten, som vi ubevidst styres af. Vi opfatter oftest os selv, som vi er blevet set, hørt og forstået, af vores vigtigste voksne. Tidligt i livet dannes erfaringer med, hvad der kan forventes af andre mennesker. Er de overvejende nogle, der er til at stole på, og som vil os det godt, eller er der grund til at være på vagt? Alle har gennem opvæksten udviklet nogle
indre tanker og billeder af, hvordan de tror, andre ser på dem. Denne indre model er styrende i vores relationer og den måde, vi hver især tolker verden på. Alt, hvad vi ser, er en del af os selv, og måske møder vi ikke verden og andre mennesker som de er, men som vi er.
Hver gang, vi møder noget, der er besværligt sammen med andre, har vi et valg. Vi kan se det som en besværlighed hos den anden, eller som en udviklingsmulighed for os selv. I realiteten kan vi mennesker ikke give hinanden følelser, selv om vi kan opleve det sådan. Vi kan derimod vække følelser i hinanden, og det er så op til os, hvordan vi vælger at reagere på andres væremåde, og på det, de vækker i os. Det er faktisk os selv vi kan have svært ved at rumme, i vores møde med andre. Vi kan fejlagtigt tro, at det er de andre, som vi ikke kan rumme. Det er en evig øvelse at kunne rumme sig selv, i mødet med ”besværlige personer”. Når vi møder et andet menneske, møder vi også os selv.
Lægger vi ansvaret over på andre for vores besvær og tristhed, fratager vi os selv for ansvar og kan føle os som ofre. Vi kan tro, at lykken kan findes udenfor os selv. Samtidig ved vi alle inderst inde, at vedvarende lykke og livsglæde, kun er at finde, i os selv. Vi kan træne ikke at tillade, at lade andre bestemme vores humør og slukke vores indre lys.
Nyere forskning viser stadig tydeligere forbindelsen mellem sindet og kroppen. Hvis vi år efter år samler på giftige følelser kan der komme en dag, hvor de bortgem-
JANE BÆKGAARD
Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige,og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2024. I november/december er det autoriseret psykolog Jane Bækgaard.
te følelser trænger sig på og kan manifestere sig som fysisk bøvl.
Vi kan ikke flygte fra os selv ved at adskille os fra dem, der har såret os, og som vi er skuffede over og vrede på. Vi indeholder stadig disse følelser, selv om vi fysisk er adskilt. At bære på forurettelse, skuffelse, bitterhed, afvisning og utilgivelighed, er belastende og skadelige følelser at bære på. Det er kun os selv, der kan slippe disse tanker og følelser. De personer, der har såret os, har indtil vi har sluppet det negative, stadig magt i os.
Ingen, kan som os mennesker, belaste og komplicere livet for os selv og hinanden. At tage mod til sig og række en hånd ud og tro på, at den vil blive modtaget, frem for at tænke, at vi bliver afvist og såret igen, er vejen frem.
Vi kan træne ikke at tillade, at lade andre bestemme vores humør og slukke vores indre lys.
Der er gennem flere år blevet forsket i, hvor dan hørelse påvirker hjernen. Det har vist sig, at personer med et ubehandlet høretab har større risiko for hurtigere at miste de kognitive evner, såsom hukommelse og opmærksomhed, end personer med normal hørelse1.
Din hørelse påvirker din hjerne Både høretab og demens er ofte aldersre lateret. Forskning viser, at 65% af alle perso ner over 60 år er i risikogruppen for at få et høretab2, og ca. 10% af alle personer over 65 år har risiko for at få demens3.
Ny forskning viser, at høretab, alder, genetik, forhøjet blodtryk og type 2 diabetes er risikofaktorer, der influerer på sandsynlig‑ heden for demens. Ud af disse viser det sig, at nedsat hørelse medfører den største risiko for demens, da det bidrager med en risiko faktor på 8% for at udvikle sygdommen4.
Vigtigt at få behandlet et høretab Vi ved, at det er svært for de fleste at erkende et høretab, og der derfor er mange, som ikke har mod på at få testet hørelsen. For at minimere risikoen for demens, er det afgørende at få undersøgt hørelsen og
få behandlet et evt. høretab hurtigst muligt også selvom der kun er tale om et mindre høretab.
Grib chancen og pas godt på dig selv
Du har heldigvis mulighed for at tage sagen i egen hånd. Ring og bestil tid til en gratis og uforpligtende høretest hos AudioNova Hørecenter.
AudioNova har hørecentre i hele landet.
Du finder dit lokale hørecenter på audionova.dk
Har du prøvet at gå på apoteket og få at vide, at den receptmedicin, du skal bruge, ikke er på lager? Den situation kan du undgå ved at hente appen ’apoteket’ på din telefon eller tablet.
I appen kan du se, om dit foretrukne apotek har den medicin, du skal bruge, på lager. Hvis ikke, kan du med et enkelt swipe bestille den hjem – eller hvis det haster, kan du se, hvilke andre apoteker i nærheden der har medicinen hjemme.
Desværre er der også eksempler på, at bestemte typer medicin er i restordre, så apoteket slet ikke kan skaffe det hjem. I den situation har du i appen mulighed for at se de 25 nærmeste apoteker, der måske stadigvæk har pakninger liggende. Så slipper du for at gå forgæves eller at skulle ringe rundt til en masse apoteker for at høre, om nogen skulle ligge inde med en pakke.
Få medicinoverblikket
Appen giver et totalt overblik over ens recepter og vaccinationer. Man kan se, hvor mange udleveringer, der er tilbage på hvilke recepter, samt hvornår de udløber. Og man kan bede lægen om at forny en recept med et enkelt swipe.
Ved at bruge appen ’apoteket’ kan man få en oversigt over, hvilke apoteker i nærheden der har ens receptmedicin på lager, og hvad man skal betale for den. Så risikerer man ikke at gå forgæves.
AF DANMARKS APOTEKERFORENING FOTO APOTEKERFORENINGEN
Med appen risikerer man heller ikke ubehagelige overraskelser, når man skal betale. Medicin svinger jo i pris, og det samme gør det offentlige medicintilskud, som er reguleret efter, hvor meget tilskudsberettiget medicin, man har brugt inden for ens tilskudsår. Appen viser, hvad medicinen koster, og hvad man selv skal betale for sin medicin, når det aktuelle tilskud er trukket fra.
Altså er det en god idé at bruge appen på at forberede sig, inden man går på apoteket.
Opret en fast bestilling
Det er også muligt at bede apoteket om at bestille medicinen hjem og lægge den klar. Og er man i fast behandling med medicin kan man oprette en fast bestilling, så man bare skal gå på apoteket og hente den. Eller man kan vælge at få den sendt ud til et håndkøbsudsalg eller medicinudleveringssted i nærheden.
Appen ’apoteket’ indeholder også en medicinhusker, der giver besked, når man skal tage medicinen. Endelig kan man i appen blive klogere på den medicin, man får, og læse om bl.a. virkning og bivirkninger.
FAKTA
Gratis app
Appen ’apoteket’ er udviklet af landets apoteker og er gratis. Den kan hentes på smartphone eller tablet i App Store eller på Google Play. Du logger ind med MitID, opretter en personlig kode og vælger dit foretrukne apotek. Derefter har du adgang til alle oplysninger om dine recepter og medicin.
Alle, der er fyldt 15 år, kan hente appen. Har man børn under 15 år, eller er man værge for en person, har man automatisk adgang til deres oplysninger om medicin og vaccinationer.
Desuden kan man ved at oprette en fuldmagt få adgang, så man kan hjælpe en pårørende, der har brug for hjælp til at holde styr på sin medicin.
Læs mere om appen ’apoteket’ her: Download ”apoteket” og få nem adgang til dine recepter
Mælkebøtte
Understøtter mave- og leverfunktion
Indeholder bitterstoffer samt probiotika
Fermenteret med mælkesyrebakterier
Anbefales af 9 ud af 10 brugere
Jeg har drukket Mælkebøtteekstrakt fra Herrens Mark i en periode nu og det har hjulpet mig helt fantastisk. Min fordøjelse er nu i topform og min krop føles bare let og veltilpas.
MARIA IB BØGH
Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.
Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.
En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.
Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.
Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.
Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:
• Prikken i fødder og tæer
• Smerte og kramper
• Hævede ben og fødder
• Muskelspændinger
• Forhøjet blodtryk
• Sportsskader
• Knoglebrud og forstuvninger
• Uro i benene
• Tennisarm
• Hovedpine
• Hvilesmerter
• Blodsamlinger
• Skinnebenssår der ikke vil hele
• Springfinger
• Åreforkalkninger
• Knogleskørhed
Skærer du tænder? Hvis ja, så er der god grund til at komme uvanen til livs, viser ny forskning.
At skære tænder – også kaldet bruksisme på fagsprog, øger risikoen for marginalt knogletab omkring tandimplantater, viser en retrospektiv undersøgelse, foretaget af seniorforsker Bruno Ramos Chrcanovic ved det odontologiske fakultet på Malmø Universitet. Mange mennesker skærer tænder, og det er velkendt, at bruksisme kan føre til slid på tænderne. Nu viser ny forskning dog, at den dårlige vane også kan have
FAKTA
Hvordan stilles diagnosen?
FAKTA
Hvad er tænderskæren?
Tænderskæren/tandskæren/tandpres (bruksisme) er, når man gnider tænder mod hinanden uden at have mad mellem tænderne, eller hvis man presser tænderne mod hinanden. Det kan enten ske i søvne eller i anspændte situationer om dagen. Om dagen presser man oftest tænderne sammen.
Tænderskæren sker oftest i de lette søvnstadier. Det kan være så voldsomt, at det påvirker partnerens søvn. Nogle frembringer nemlig en kraftig støj, når de skærer tænder i søvne. Andre skærer eller presser tænder uden lyd.
Ofte opdager man ikke, at man skærer tænder, før man får tandeller kæbeproblemer.
Det veksler meget, hvor meget en person skærer tænder. Nogle skærer tænder lidt og forsigtigt. Andre skærer tænder hver nat og kraftigt.
en anden alvorlig konsekvens – nemlig knogletab omkring implantater.
I en tidligere undersøgelse fra 2017 fandt Bruno Ramos Chrcanovic resultater, der pegede på, at bruksisme kan øge risikoen markant for både implantatsvigt og for mekaniske og tekniske komplikationer ved implantatstøttede proteser. Han indsamlede i den forbindelse en stor mængde materiale, som danner baggrund for den nye retrospektive undersøgelse, hvor han har undersøgt, om bruksisme kan øge risikoen for marginalt knogletab omkring implantater hos disse patienter.
I undersøgelsen deltog 204 patienter med i alt 811 implantater. Patienterne blev undersøgt, og man kom frem til, at der fandtes 416 implantater i gruppen af patienter, der formentlig skærer tænder, og 395 implantater hos patienter, der ikke skærer tænder. Derefter blev de
Det er ofte tandlægen, som opdager skader på tænderne i forbindelse med en almindelig tandlægeundersøgelse. Hvis tandlægen har mistanke om, at du skærer tænder, vil man holde øje med tandslid ved de næste tandlægebesøg, inden man overvejer at forebygge yderligere slid ved at behandle med en bidskinne.
røntgenbilleder, der tidligere var blevet taget af de i alt 811 implantater, undersøgt med en minimumsopfølgning på tre år, hvor nogle patienter blev fulgt i op til 30 år.
Resultaterne tyder på, at bruksisme kan øge risikoen for marginalt knogletab over tid. Hvis bruksisme er kombineret med rygning, kan effekten på den marginale knogle være endnu værre.
KILDE: WWW.TANDLAKARTIDNINGEN.SE OG TANDLÆGEBLADET NR. 10, 2024
Ca. 50 procent af alle voksne mennesker skærer tænder i en periode af deres liv, og ca. 15 procent af alle børn tilegner sig denne uvane.
Babyer har et naturligt behov for at sutte. Det aktiverer deres fordøjelsessystem i forbindelse med amning og har en beroligende effekt, som hjælper dem med at falde i søvn. Den forkerte sut kan dog have konsekvenser, der vil påvirke dem senere i livet.
Du har måske hørt om suttebid, som opstår, når barnets fortænder presses væk fra hinanden – sutter kan faktisk påvirke barnets udvikling allerede inden den første tand bryder frem.
Mange traditionelle sutter har et rundt eller asymmetrisk mundstykke. De er så store, at de forbliver i barnets mund, selv når de ikke aktivt sutter på den. Umiddelbart kan dette lyde som en fordel, for de er mindre tilbøjelige til at falde ud –men studier har vist, at det kan medføre kæbemisdannelser.
Disse store sutter lægger pres på den nyfødtes gane, som stadig er under dannelse og bliver skubbet opad af sutten. Overkæben bliver smallere end underkæben, og barnet kan bl.a. udvikle krydsbid. Det øger sandsynligheden for bøjle i teenagealderen, men kan også have andre bivirkninger:
Den rette sut kan støtte dit barns kæbeudvikling og vejrtrækningsvaner for livet.
Denfladespidsforhindrer udviklingenafetåbentbid, fejlstillingerogunderstøtter næsevejrtrækning.
”Dererentydeligforbindelsemellemkæbemisdannelserog tendensentilattrækkevejretgennemmunden,hvilketkan føretilproblemersåsomsøvnforstyrrelseogkoncentrationsbesvær.”
Sådan lyder det fra Dr. Herbert Pick, som står bag Curaprox’ biofunktionelle sut. Hans mål var at skabe en sut, der tilfredsstiller barnets suttebehov og samtidig støtter en sund udvikling af kæbe, gane og tænder.
En Curaprox sut har derfor et lille, fladt mundstykke med en ultra-blød sugetip, som ikke lægger pres på ganen. I stedet hjælper den barnet med at træne tunge- og kæbemuskler, da den kun forbliver i munden, når barnet aktivt sutter – præcist som under amning.
Mundstykket har også en snæver hals, så barnet kan bruge den med lukket mund, hvilket modvirker suttebid og fremmer en naturlig tungeplacering. Alt dette hjælper med at skabe optimal vejrtrækning gennem næsen.
Curaprox sutter fås i tre størrelser, for at støtte dit barn fra de er nyfødt til de er klar til at besøge suttetræet…
Måske er du en af de mange, som finder glæde og lykkelige stunder ved at tage kurven med på skovtur og gå på jagt efter spisesvampe. En ny bog giver dig både svampekundskab og lækre smagsoplevelser.
AF REDAKTIONEN FOTO FRA BOGEN
Det er stadig svampesæson, og med den nye bog, Vildt Gode Svampe, får du en god guide og hjælp inden og på svampeturen.
Ud over en gennemgang af 20 forskellige svampearter, så får du 48 opskrifter, som den norske svampeentusiast, Anne Mæhlum, står bag. Bogen er informativ og rigt illustreret, og du får en kyndig vejledning i, hvordan du spotter de gode spisesvampe, uden at ryste på hænderne og med en god mavefornemmelse, når du kaster svampene i gryden.
Her får du tre udvalgte opskrifter, hvor spisesvampen Karljohan indgår. God svampejagt og god appetit.
FAKTA
Fakta om bogen:
• Titel: Vildt gode svampe
– En kogebog med 20 svampearter og 48 opskrifter
• Forfatter: Anne Mæhlum
– oversat til dansk af Sigurd Toftdahl Terkelsen
• Sideantal: 178
• Udgivelsesdato: 5. september, 2024
• Vejl. pris: 279,95 kr.
• Forlag: Turbine.
6-8 portioner
DET SKAL DU BRUGE
• 4,2 kg svineslag med svær
• bomuldssnor
Fyld
• 4 fed hvidløg
• 70 g tørret Karljohan, udblødt og hakket fint
• 50 g persille, to store håndfuldeskal af 1 lille økologisk citron
• 40 g parmesan
• salt og peber
SÅDAN GØR DU
Porchetta er en spændende, lækker og anderledes måde at spise svineslag på. Bogens forfatter er så heldig at have en mand, der er vildt god til at grille, og så er det bare at fylde og rulle derudad. Urter, citronskal, fennikelfrø, hvidløg, persille og salvie er klassisk fyld. Forfatteren er virkelig glad for karljohanfyld – og også ramsløg smager godt. Porchetta er festmad og en ret, der sjældent bliver rester af, men hvis det alligevel er tilfældet, er kold porchetta dagen derpå lige så lækkert som den varme udgave. Forberedelserne med udbening, deling på langs og ridsning af svær er de fleste slagtere behjælpelige med, hvis du spørger. Husk at beregne tid til krydring (nogle dage). Du kan selvfølgelig også riste porchettaen i ovnen.
Rids sværene op med en skarp kniv. Udben ribbenene. Drys med salt og peber, både på svær og alle flader. Gnid det ind. Lad slaget ligge på køl natten over, helst op til 2 døgn.
Fyld slaget med grofthakket hvidløg, svampe, persille, revet citronskal og parmesan, salt og peber. Bind det sammen med
Rødkålssalat
• 1 skalotteløg
• 1 spsk. olie
• ca. 1 kg rødkål
• 2 grønne æbler, revet
• 2 dl sød vermouth
• 1 dl granatæblesirup/solbærsirup
• 1 spsk. brun farin
• 2 tsk. salt
• peber
• 50 g pinjekerner, ristet
• en stor håndfuld persille
• saft af 1 citron
• 1 granatæble
bomuldstråden, og træk porchettaen på et rotisseri, der monteres over grillen. Bogens forfatter bruger en kuglegrill med kul.
Grill ved indirekte varme i 2-4 timer afhængigt af temperaturen, til kernetemperaturen når 70 °C. Opsaml fedtet fra porchettaen i et aluminiumsfad/-bakke nederst i grillen. Hen imod slutningen af grilltiden skal temperaturen sættes op for at få sprøde svær, enten ved direkte varme eller ved at lægge låg på grillen. Lad porchettaen hvile i ca. 20 minutter. Skær den i skiver, og server den med eksempelvis rødkålssalaten og det afdryppede fedt fra grillningen.
Hak skalotteløget fint, og svits det i olie i en stor gryde, til det er blødt og blankt. Snit rødkålen fint, og kom det lagvist i gryden med revne æbler. Hæld vermouth og sirup over, og drys med sukker, salt og peber. Lad rødkålen simre i 2½ time under låg og 1 time uden låg ved svag varme. Rør rundt en gang imellem. Lad rødkålen køle af, og tilsæt ristede pinjekerner, persille, citronsaft og granatæblekerner. Rør det godt sammen, og smag eventuelt til med sukker, citron, salt og peber.
4 portioner
DET SKAL DU BRUGE Dej
• 450 g tipo 00-mel
• 1 tsk. sukker
• 1 tsk. tørgær
• 1 tsk. salt
• 3 dl lunkent vand
• 2 spsk. olivenolie
• mel til udrulning
SÅDAN GØR DU
Fyld
• 3-4 unge Karljohanner
• 3 dl økologisk cremefraiche
• 1-2 fed hvidløg
• 1 tsk. salt
• peber
• 2 kugler mozzarella
• frisk timian
Dej: Bland de tørre ingredienser sammen, og tilsæt lunkent vand og olie. Rør det sammen, og ælt dejen, til den bliver blød og smidig. Lad den hæve i skålen i minimum 10 minutter med et klæde over. Vend dejen ud på et meldrysset bord, og form den til en kugle. Lad den hæve til dobbelt størrelse under et klæde.
Bland cremefraiche med knust hvidløg, salt og peber. Rul dejen ud, og smør cremefraicheblandingen ovenpå. Skær eller riv mozzarellaen, og fordel den på pizzaerne. Drys med frisk timian, skær svampene i tynde skiver, og fordel dem ovenpå. Bag pizzaerne ved 220 °C på over- og undervarme i 15-20 minutter, eller til fyldet og skorpen begynder at blive gyldne. Det smager altid godt med lidt kværnet peber og et skvæt god olivenolie ovenpå lige inden servering.
4-6 portioner
DET SKAL DU BRUGE
• 6 løg
• 1 helt hvidløg
• 2-3 spsk. olie til ristning
• ca. 30 g smør
• 1-2 tsk. sukker
• 3 dl tør hvidvin
• salt og peber
• 1 spsk. hvedemel eller kartoffelmel
• 1¼ liter okse- eller grøntsagsbouillon
• 1 laurbærblad
• en håndfuld persille/persillestilke
• 2-3 timiankviste
• 2 spsk. soja
• 2 spsk. worcestershiresauce
• 1-2 dl af svampevandet
• 20 g tørret Karljohan
• smør og olie, til stegning
• salt og peber
• 160 g gruyere eller anden lagret ost
• daggammelt brød
• timian til pynt
SÅDAN GØR DU
Pil løgene, og skær dem i 1-1½ cm tykke skiver. Del hvidløget i to på tværs. Fordel løg og hvidløg på en bageplade med bagepapir. Dryp olie over. Rist løg og hvidløg ved 210 °C i ca. 1 time. Vend løgene halvvejs, og slip damp ud af ovnen nogle gange undervejs.
Læg svampene i blød i lidt vand, til de bliver bløde. Klem vandet af (gem det), steg svampene i olie og smør, og krydr med salt og peber.
Kom løgene over på en stegepande med smør. Klem de stegte hvidløg ud af skallerne og over løgene. Drys med sukker. Steg under omrøring, til løgene er karamelliseret. De er efterhånden ret mosede. Tilsæt hvidvin, og lad det hele simre i 15-20 minutter, til vinen er reduceret. Smag til med lidt salt og peber. Jævn med 1 spsk. kartoffelmel eller hvedemel, og rør melet godt ind. Bland løgene med bouillon, og tilsæt krydderurter, soja og worcestershiresauce. (Her kan du også bruge 1-2 dl af svampevandet). Lad suppen simre i 20-30 minutter. Fisk krydderurterne op, og øs suppen i skåle.
Mens suppen simrer, skærer du brødet og rister en skive eller to til hver portion.
Kom revet ost og stegte svampe på brødet, og rist det i ovnen på bagepapir, til osten er smeltet. Kom ostebrødet på suppen, og drys med timian og eventuelle rester af stegte svampe.
REMA 1000 appen giver dig utallige muligheder for at spare tid i din hverdag.
Du k an f.eks. lave din indkøbsliste, dele den med andre og meget mere.
• Skabe din egen tilbudsavis og få besked, når dine REMA 1000 favoritter er på tilbud
• Oprette fælles indkøbslister
• Finde informationer om alle varer i REMA 1000s faste sortiment
• Få dine varer leveret lige til døren
• Finde din indkøbsliste i Scan Selv appen
Find masser af lækre opskrifter til hele familien på madogdrikke.rema1000.dk – alt fra burger til banank age.
Klik opskriftens ingredienser direkte over på din REMA 1000 indkøbsliste, som du kan handle ud fra, dele med husstanden, eller bruge til at få dine varer leveret.
Find inspiration i vores mad- og d r ikkeunivers
Kinesiske forskere har kigget nærmere på konsekvenserne af forhøjet kolesterol i forhold til risikoen for at udvikle slidgigt – specielt i knæet. Resultaterne er interessante og indikerer, at livsstilen påvirker mere end først antaget.
Selvom mange mennesker er påvirkede af slidgigt, er årsagen stadigvæk ikke klarlagt. Man formoder, at alder, overvægt og fysisk hårde aktiviteter kan være risikofaktorer for udviklingen.
Aldring og overvægt medfører metaboliske forandringer i kroppen, der gør at knoglevæksten og ligevægten mellem knoglenedbrydning- og opbygning bliver forskudt. Man har i flere år haft en mistanke om, at fedtstofskiftet kan spille en rolle i udviklingen af slidgigt, men der manglede videnskabelig opfølgning. Det har et hold forskere nu kastet sig over, og de har offentliggjort deres studie.
Resultaterne fra studiet viste, at knap 40 procent af de 14.000 tilfældige forsøgsdeltagere med knæsmerter, var ramt af slidgigt i knæet. Der kunne påvises en sammenhæng mellem fedtstofskiftet og knæproblemer i forbindelse med slidgigt. Herudover fandt man ud af, at hvis én i familien havde en sygdomshistorie med forhøjet kolesterol, var risikoen for at udvikle slidgigt øget med 26 procent.
Sammenlignet med patienter der ikke havde forhøjede kolesteroltal, havde de patienter med forhøjet kolesterol en 20 procent højere risiko for at få slidgigt.
KILDE:
WWW.SUNDHEDSPANEL.DK
– LÆS MERE PÅ
WWW.NATURE.COM
Vejlefjord Rehabilitering er et privathospital ved Vejle Fjord, der tilbyder genoptræningsophold til patienter, der efter længere tids sygdom, en operation, skade eller ubalance i bevægeapparatet ønsker en målrettet genoptræning i optimale og trygge rammer.
Beliggenheden, de fysiske rammer og den faglige ekspertise på Vejlefjord Rehabilitering giver dig optimale muligheder for, at du efter genoptræning når dit mål om at genvinde og styrke de færdigheder, du havde forud for din sygdom/skade.
Ved henvendelse er det altid uddannet fagpersonale, der giver et tilbud på et ophold, og det er ikke nødvendigt med henvisning fra læge.
Kontakt visitationen@vejlefjord.dk eller på tlf: 76 82 33 33.
GIGTPATIENTER KAN NU FÅ TILSKUD TIL VACCINE MOD SMERTEFULD SYGDOM
Personer, der har oplevet sygdommen helvedesild, ved, hvor smertefuld den kan være. For mennesker med leddegigt, som i forvejen kæmper med konstante smerter, kan helvedesild derfor være ekstra invaliderende. Leddegigtpatienter er i højere risiko for at få sygdommen, men denne gruppe kan nu få tilskud til vaccination mod sygdommen. Sundhedsstyrelsen har nemlig godkendt, at personer på +50 år, diagnosticeret med og i behandling for leddegigt (reumatoid artritis) kan få klausuleret tilskud til vaccination mod helvedesild.
Leddegigtpatienter er i 2-3 gange øget risiko for at få helvedesild, fordi den medicin, som bruges til at behandle deres leddegigt, virker ved at undertrykke immunforsvaret.
Oliver Hendricks, Professor i gigt- og bindevævssygdomme på Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital, siger: – Hvis en person med leddegigt får helvedesild, er der desuden ofte tale om et så smertefuldt forløb, at behandlingen af leddegigt må sættes på pause, indtil infektionen med helvedesild er forbi. Og det kan lede til en opblussen af leddegigten og derved give en yderligere forringet livskvalitet.
Mere info: www.sst.dk
PROBLEM MED ØREVOKS, VOKSPROPPER ELLER TØRRE ØREGANGE?
Waxonova® ørespray er en naturlig og effektiv ørespray fremstillet af 100 procent olivenolie af farmaceutisk kvalitet, som fjerner ørevoks, fugter og smører tørre øregange. Den forebygger og behandler vokspropper og kan anvendes af voksne og børn. Er fri for mineralolie og tilsætningsstoffer. Øresprayen er beregnet til rengøring og pleje af den ydre øregang og forebygger samt lindrer hudirritation og kløe i den ydre øregang, f.eks. på grund af forkert ørerensning eller brug af høreapparat. Produktet kan også bruges ved brusebad og karbad, før og efter svømning, eller når du dyrker andre former for vandsport, f.eks. dykning. Fås på apoteket, i Matas og Helsam.
SPAR 2.499,-
På alle bejsede lænestole*
* Kampagneperiode: 1. nov. - 30. nov. 2024
Få mere energi i hverdagen
Jerntilskud med videnskabeligt dokumenterede fordele
Aarhus C • Farstrup Comfort Center Tlf. 8613 3588
Glostrup • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030
Holbæk • Farstrup Comfort Center Tlf. 2056 4403
Kolding • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030
København K • Vestergaard Møbler
Lyngby • Vestergaard Møbler
Odense • Stolespecialisten
Tilst • Stolespecialisten
Tlf. 3257 2814
Tlf. 4587 5404
Tlf. 5385 0030
Tlf. 5385 0030
Se mere på farstrup.dk
Jern bidrager til at mindske træthed
• Optages 2-4 gange bedre end traditionelle jerntilskud
• Færre gener
Fås på apoteket, i Matas og i helsekostbutikker
UDKOMMER 11. FEBRUAR 2024
TEMA: OVERVÆGT
Da skuespiller, forfatter og tv-vært Pelle Hvenegaard og hans kone Caroline for syv år siden adopterede Ukhona, var det en livsdrøm, der gik i opfyldelse. Med Ukhona oplevede han meningen med livet og mærkede den ultimative kærlighed. Han blev far og fik et barn at tilbringe livet med – et barn at give sine erfaringer og oplevelser videre til. For nylig udgav han bogen: Kære Ukhona – det her skal du vide, hvis jeg skulle dø i morgen. Bogen er skrevet til hans datter. For tænk, hvis han ikke får tid til at give sit barn alt det, han gerne vil? Vi møder Pelle Hvenegaard til en samtale om hans livssyn og store spørgsmål om, hvad livet går ud på, og hvad det er, man giver videre. Er man den, man gerne vil være, og lever man det liv, man ønsker sig?
Eksperterne er uenige om, hvorvidt svær overvægt er en kronisk sygdom og dermed bør have sin egen selvstændige diagnose. Vi går i dybden med for og imod. Adskillige analyser viser, at svær overvægt er stærkt stigmatiserende. Men er det nok til at udløse en selvstændig diagnose? Og vil en sådan kunne gavne folk med svær overvægt?
HOS HELSE SAMLER VI PÅ NYE LÆSERE
– DU KAN KOMME MED KVIT OG FRIT
Læs Danmarks største og ældste helsemagasin ved hver udgivelse.
Det får du
• Et digitalt helsemagasin 8 gange om året
• Direkte på mail, før det udkommer på tryk. Uden filter, markedsføring og spam
• 68 sider med viden om sundhed – helt gratis
Scan QR-koden og kom med på læseholdet i dag, eller klik ind på: www.magasinethelse.dk/laeseklub
VI KÆMPER FOR DANSKERNES SUNDHED
FOKUS:
HUDSYGDOMME/EKSEM
Vi gennemgår de mest belastende hudsygdomme, som f.eks. eksem og psoriasis, og ser på nye behandlingsmuligheder.
Læs med Helt gratis
Sådan kontrollerer du blodsukkerbalancen
Livet er på mange måder lettere, hvis du har et normalt og stabilt blodsukkerindhold. Foruden at spise sundt og motionere regelmæssigt kan du bidrage til et stabilt blodsukker ved at tage et dagligt tilskud af den unikke chromgær ChromoPrecise, som er godkendt til vedligeholdelse af et normalt sukkerindhold i blodet.
Op til 10 gange bedre optagelighed
Den organiske chromgær (ChromoPrecise) har højere biotilgængelighed. Ifølge EFSA* optages ChromoPrecise op til 10 gange bedre end syntetiske chromkilder som chrom picolinat og chromklorid.
*) EFSA (European Food Safety Authority) er EUs ”vagthund” i sager, der handler om fødevaresikkerhed.
JULESÆT 1 I Køb Bionic Face Serum - et fugtighedsgivende serum, der styrker hudbarrieren og beskytter huden effektivt. Få Brightening Eye Cream (full size) - en øjencreme, der lysner og giver øjenområdet et ekstra boost. Værdi kr. 499
JULESÆT 2 I Køb Rebound Sculpting Cream - en natcreme med et unikt peptid, der tilfører fasthed og volumen, mens du sover. Få PHA Renewal Pads (full size) - 36 mildt eksfolierende og fugtighedsgivende pads, der giver ny udstråling. Værdi kr. 449
