Helse-2020-10

Page 30

helse: apotekerforeningen

BLIV VACCINERET MOD INFLUENZA PÅ APOTEKET Rekord mange apoteker tilbyder i år gratis influenzavaccination til alle, der er fyldt 65, samt en række risikogrupper. Det er et vigtigt værn – særligt i år på grund af risikoen for at blive smittet med COVID-19 samtidig. Bliv vaccineret på apoteket fra 1. oktober. Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Shutterstock

SIDSTE ÅR BLEV FLERE END

120.000

PERSONER VACCINERET PÅ APOTEKET

I

nfluenzasæsonen nærmer sig, og det kan betyde muskelsmerter, kulderystelser og feber forude. Influenza er en virusinfektion, der som regel giver disse symptomer, foruden træthed, hovedpine og hoste. Det er selvfølgelig ubehageligt for alle, men for nogle kan influenza blive alvorlig og i værste fald dødelig. Derfor kan det være en rigtig god idé at blive vaccineret. Særligt i år kan sygdommen blive farlig for personer i risikogrupperne, da en influenzainfektion ikke udelukker andre infektioner. Man kan derfor blive smittet med coronavirus samtidig – og en dobbeltsygdom med influenza og COVID-19 kan være meget alvorlig, især hvis man er fyldt 65 eller tilhører en risikogruppe.

Et beskyttende stik En influenzavaccination beskytter mod sygdommen ved at introducere kroppens immunforsvar for død virus. Kroppen danner herefter antistoffer, der kan uska-

30

deliggøre levende virus, hvis den kommer ind i kroppen. Antistofferne bliver i kroppen i op til et år, men er halveret allerede efter seks måneder. Derfor er det vigtigt at blive vaccineret hvert år. Der findes flere former for influenzavira, og de udvikler sig meget hurtigt. Influenzavaccinen bliver hvert år udviklet til at beskytte mod de vira, der med størst sandsynlighed vil sprede sig den kommende sæson. Men selv hvis man kommer i kontakt med en anden type virus, end vaccinen er udviklet til, nedsætter den risikoen for at blive smittet. Og hvis man alligevel bliver smittet, sørger vaccinen i de fleste tilfælde for et mildere og kortere sygdomsforløb. Vaccinen mindsker altså risikoen for, at man bliver alvorlig syg, hvilket er særligt vigtigt i en COVID-19 tid. Fra den 1. oktober står apoteker landet over klar til at give de beskyttende stik. Det er gratis, hvis du er fyldt 65 eller tilhører en risikogruppe, og du behøver ikke bestille tid i forvejen. Du kan se, om dit lokale apotek tilbyder gratis influenzavaccinationer, på apoteket.dk/influenzavaccination.

Kort og godt om influenzavaccination Vaccinen tilbydes på apoteker i hele landet fra 1. oktober. Influenza fører hvert år til mange indlæggelser på hospitalet, alvorlige tilfælde af sygdom og dødsfald. Vaccinationen nedsætter risikoen væsentligt for at blive smittet, og gør sygdomsforløbet mildere og kortere, hvis det alligevel sker. Influenzavaccination er gratis for alle, der er fyldt 65 år, samt en række risikogrupper. Det gælder blandt andet borgere med kroniske sygdomme som diabetes, KOL eller hjerte-kar-sygdomme, samt førtids­ pensionister og gravide i 2. eller 3. trimester. Bivirkninger kan vise sig i form af rødme og kløe ved injektionsstedet, og i sjældne tilfælde feber. Alle bivirkninger forsvinder som regel af sig selv efter 1-2 dage.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.