helse: fokus
FOKUS
Osteoporose
De skøre knogler Op mod en halv million danskere lider af knogleskørhed. Uden at vide det. Og derfor får de ikke den rette behandling eller muligheden for at forebygge knoglebrud. Da Gunnild Møller Jakobsen som 38-årig fik konstateret forstadier til knogleskørhed, skete det ad omveje og med modstand fra hendes praktiserende læge. Af: Mette Buch Jensen / Foto: Caroline Majenborg, Shutterstock
S
om berider og daglig leder af en rideskole er Gunnild Møller Ja kobsen vant til en hel del knubs. Hun har i mange år haft en hverdag med hårdt fysisk arbejde, tunge løft og mange fald fra genstridige heste, som skulle tilrides. Men alligevel var det noget særligt, da hun i 2005 brækkede benet. Hendes skin neben flækkede fra knæet og ned. Som læ gerne på skadestuen formulerede det: ”Det har du gjort grundigt.” Seks måneder sene re gav knoglerne efter igen. Denne gang var det håndrodsknoglen, som knækkede med så højt et smæld, at Gunnild Møller Jakob sen stadig kan genkalde sig lyden. – I mit erhverv er vi udsatte i forhold til fysiske skader og skrammer. Jeg er fal det af en hest et utal af gange. Vi ridepi ger er hårdføre, men det her var rigtig slemt, fortæller Gunnild Møller Jakobsen.
Osteoporose rammer bredt Mange tror fejlagtigt, at knogleskørhed, også kendt som osteoporose, primært udfordrer ældre kvinder med et langt liv bag sig. Men knogleskørhed kan ramme både mænd og kvinder, yngre som ældre. Gunnild Møller Jakobsen havde sin alder og sin fysik imod sig, da hun forsøgte at finde en forklaring på sine knoglebrud. Hun var 38 år, dyrkede masser af motion og var i rigtig god fysisk form. – Efter de to knoglebrud inden for halvt år blev jeg anbefalet at få en scan ning af mine knogler. Det krævede en henvisning fra min egen læge. Men min praktiserende læge afviste pure at henvi se mig til scanning. Han mente, at jeg ikke var i risikogruppen. Jeg passede ikke til den gængse opfattelse af en osteo porose-patient, så der var i første om gang ingen hjælp at hente.
Ingen gener Knogleskørhed (osteoporose) er en tilstand, hvor mængden og styrken af knoglevævet er nedsat. Man har øget risiko for brud på knoglerne, især i lænderyg, hofter og håndled. Knogleskørhed giver i sig selv ingen gener. Det er knoglebruddene, som fører til gener. Knogleskørhed bliver typisk først opdaget efter et knoglebrud. Diagnosen bliver stillet på baggrund af knoglescanning eller røntgenundersøgelse og blodprøver. Kilde: Sundhed.dk, overlæge, ph.d., Birte Nygaard, Endokrinologisk afdeling, Herlev Sygehus
32
Den typiske behandling Alle med knogleskørhed får tilskud af D-vitamin og kalk. Derudover består behandlingen i en ændret livsstil, eventuelt suppleret med medicin. Medicinen vil ofte være de såkaldte bisfosfonater, som hæmmer nedbrydningen af knoglevævet og øger knogletætheden. Man skal behandles med bisfosfonater i mindst 3 år. Behandlingen tilpasses den enkelte person. Kilde: Sundhed.dk, overlæge, ph.d., Birte Nygaard, Endokrinologisk afdeling, Herlev Sygehus
Via en god bekendt med sundhedsfag lig indsigt, som insisterede på at Gunnild Møller Jakobsen skulle undersøges, lykke des det Gunnild Møller Jakobsen alligevel at få en scanning gennem sin praktiseren de læge. Og resultatet bekræftede hendes bange anelser. Hun havde forstadier til knogleskørhed, kendt som osteopeni. – Det var rigtig svært – især i starten at skulle forlige sig med det resultat. Jeg var kun 38 år, det er jo alt, alt for tidligt. Min største frygt var, at jeg faldt af en hest og brækkede ryggen. Ville jeg så ende i en kørestol? Den frygt fyldte aller