helse: værd at vide
MINIMÉR RISIKOEN FOR FLÅTER OG SYGDOMMEN BORRELIA Sygdommen borrelia rammer hvert år et ukendt antal danskere. Bliver den opdaget i tide, er den ikke svær at behandle. Desværre bliver mange diagnosticeret sent – eller slet ikke – og på et tidspunkt kan sygdommen have slået al lyst til livet ihjel. Af: Clara Edgar Jakobsen / Foto: Privat
F
or knap fem år siden begyndte et mareridt i familien Uhrskov/ Schjønning. Parrets datter Sally blev syg. Det startede med, at Sally sov det meste af døgnet væk og udviklede sig til et regulært helvede med fysiske og psykiske smerter. Tiden gik, og forældrene Thomas og Helle så hjælpeløse til, mens deres datter blev mere og mere syg, og lægerne forgæves forsøgte at finde ud af, hvad Sally fejlede. Thomas beskriver udredningen af Sally som et besøg på et umenneskeligt menneske-hittegodslager, hvorfra der blev hevet forskellige former for psykofarmaka frem fra skufferne for at dæmpe symptomerne, men som ikke var en kur. – På et tidspunkt fik Sally diagnosen uforklarlig narkolepsi, men jeg kunne
Sally havde sat en dato på, hvornår hun ikke ville mere. Det var ikke noget, hun sagde til os, men som jeg har fået bekræftet efter, hun er blevet rask. Thomas Uhrskov, far til Sally
42
ikke affinde mig med, at hun skulle have en uforklarlig sygdom. Jeg ville have svar, siger Thomas. Så han begyndte at stille spørgsmål og undersøge, hvad datterens symptomer kunne være et tegn på. Han så mod Tyskland og fandt en plausibel forklaring: Sally havde borrelia.
Utilstrækkelig behandling Borrelia er en sygdom, der stammer fra flåtbid. Sundhedsstyrelsen anslår, at omkring 700 mennesker rammes årligt, men tallet kan være højere grundet det mørketal, der omgærder sygdommen. Borrelia er nemlig svær at diagnosticere. For omkring 80 procent af dem, som får sygdommen, vil man se et rødt mærke, der hvor flåten har bidt. Men de resterende tyve procent, som er syge, vil ikke udvise samme fysiske reaktion. Thomas prøvede forgæves at få læger til at teste Sally for borrelia, som han blev mere og mere overbevist om, at hun havde. Særligt, fordi familien lige inden Sally begyndte at blive dårlig, havde været på en surf-ferie ved Vesterhavet, hvor det var meget sandsynligt, at en flåt kunne have sat tænderne i hende. Han oplever, at der generelt er et problem i det danske sundhedsvæsen, når det kommer til borrelia. Han mener, at hverken udredningen eller behandlingen
Efter datterens sygdom er det blevet vigtigt for Thomas Uhrskov at beskytte familien mod flåter.
er tilstrækkelig. Flere af de læger, han var i kontakt med, er enig med ham. – De udtrykker en ærgrelse over, at man ikke har en behandling, som virker, og at vi måske er for forsigtige i forhold til at bruge så meget antibiotika, som man eksempelvis gør i Tyskland. Det er en nervøsitet, jeg forstår, men når det kommer til at redde en 17-årig pige tilbage til livet, ser jeg ikke noget problem i at fordoble dosen, siger han.
42 piller om dagen Da det etablerede sundhedsvæsen ikke kunne give Sally den hjælp, hun havde brug for, søgte familien hjælp uden for systemet. De sendte en test til Tyskland, som viste, at borrelia var en mulighed. Og