SPØRGSMÅL til øjenlægen SPØRGSMÅL til øjenlægen Du skaber selv farverne helse: Øjenforeningen i samarbejde med Helse
Af Carsten Edmund Øjenlæge, dr.med.
Medicinske illustrationer: Mediafarm
Af Carsten Edmund Øjenlæge, dr.med.
Medicinske illustrationer: Mediafarm
forskellig bølgelængde (se del A af figur 2). Når det blandes (se del B af figur 2), opfatDen verden, vi beskuer, er i virkeligheden farveløs. opstår først hjernen som tesFarverne det i hjernen som det isynlige farvedet sidste trin i en kompliceret proces, hvor lysetspektrum spaltes, og øjet opfanger de signaler, Figur (se del 2 C af figur 2). forskellig bølgelængde (se del A af figur 2). der til sidst omdannes til kurere farver inde i vores hoveder. Kan filterbriller Når det blandes (se del B af figur 2), opfatNår man er farveblind, har man enten kun tes det i hjernen som det synlige farvefarveblindhed? Af: Øjenforeningen / Illustration: Øjenforeningen to slags farveopfattende sanseceller, eller spektrum (se del C af figur 2). også reagerer de røde og grønne sanseceler kurere Svar næsten Når man er farveblind, har man ler enten kun ens på forskellige bølgelængDen fysiske verden har ingen farver. Disse ? der. Dette to slags farveopfattende sanseceller, ellerbetyder, at man ser færre farver llerede i 1600dannes i hjernen ud fra de elektriske signaFigur 2 Figur 3 normalt seende (se figur 3). Specielt vil tallet viste Isaac også reagerer de røde og grønneend sansecel2 Newton, Figur 3 ler,Figur nethinden sender til hjernen. atler det næsten ens på forskellige bølgelængman have vanskeligt ved at skelne mellem ingen farver. Disse hvide lys kan A: Nethindens sanseceller de vigtigste Dette betyder, at man ser færre farver signalfarver grøn, gul og rød. Newton viste tilbageder. i 1600-tallet, at sospaltes ud i alle regnbuens faropfanger lys af forskellig de elektriske signanormalt seende (se figur 3). Specielt vil lens hvide lys med etend prisme kunne spaltes ver. Men det var først i slutninbølgelængde. B: Lysimpulser Sansecellernes farvereaktion er genetisk l hjernen. man ihave vanskeligt mellem i forskellige farver. Først slutningen af ved at skelne blandes i hjernen. gen af 1800-tallet, at vi forstod, bestemt og kan ikke ændres, men farvede vigtigste signalfarver grøn, gul og rød. A C: Hjernen opfatter det 1800-tallet fandtafman at lysets farve afhang lysets ud af, at lysets farve B det lys, der rammer C 600-tallet, at sosammensætningen af synlige farvespektrum. bølgelængde (fi g. 1). afhang af bølgelængen, således at kortbølrisme kunne spaltes Sansecellernes farvereaktion ernethinden, genetisk kan ændres ved at indskyde et Øjets tre forget lysafnethinde opfattesharsom blåt, mellembølget st i slutningen farvefilter mellem objekt og nethinde. bestemt og kan ikke ændres, men farveskellige slags sanseceller, der Sådan opfattes når mansanseceller er grønblind: opfanger lys af A: farverne, Nethindens som grønt som rødt. (Se figur ud af, at lysets farveog langbølget (Serammer figur 4). sammensætningen af det lys, der reagerer på lys af forskellige forskellig bølgelængde 1). , såledesbølgelængder. at kortbøl- Hver især opnethinden, kan ændres ved at indskyde et Et grønfilter lader kunblandes det mellembølB: vores Lysimpulser i hjernen åt, mellembølget vespektrum. Derobjekt er ogsåog noget lys, som Hvorfor bliver man farveblind? fatter de det blå, det grønne farvefilter mellem nethinde. Nethinden har tre forskellige slags A sanseB C gede grønne lys passere. Det udnyttes A (og B Cirka otte pct.det af alle mænd kun 0,4 pct. øjne ikke kan opfange. F.eks. har de flC: esteHjernen nok og det røde lys. Fra øjet senet som rødt. (Se figur opfatter synlige farvespektrum (Se figur 4). celler, der reagerer forskelligt på lys af af øjenlæger, kvinder) er farveblinde. Det betyder ikke, hørt om ultraviolet lys. Det har en des de elektriske impulser til forbølgelængeksempel af som derved A B C A Bkan se farver. De ser blotCfærre at de ikke de, der ligger uden for det, som øjets sansehjernen, hvor de kan blandes Et grønfilter lader kun det mellembølA: Nethindens af end flertallet Er af man farveblind, kan man sta os. Begrebet farvesvaceller kan opfatte. sanseceller opfanger lysfarver og danne hele det synlige farellige slags sansegede grønne lys passere. Det udnyttes forskellig bølgelængde Man ser dog færre farver end d ge er derfor en bedre betegnelse. Tilstanden skelligt på lys af får lettere ved at se blødninger som sorte for eksempel af øjenlæger, som derved A: Nethindens sanseceller opfanger lys af Er man farveblind, kan man stadig se farver. seende. Udtrykket farvesvaghe skyldes en nedarvet unormalitet i X-kromoB: Lysimpulser blandes i hjernen Lyset kan spaltes i forskellige bølgelængder. Bølgeaftegninger i nethinden. Et gulfilter bruges forskellig bølgelængde Man ser dog færre farver end den normalbetegnelse. somet, der er bestemmende for de grønne Figur 1 C: afgør, Hjernen detblåt synlige farvespektrum længden om detopfatter opfattes som (kortbølget), seende. Udtrykket er enDerfor bedre for eksem-pel i farvesvaghed skibriller for bedre at kunne og røde farvecellers egenskaber. taler B: Lysimpulser blandesgrønt i hjernen (mellembølget) eller rødt (langbølget). og rødblinde. Hvisbruman betegnelse. se i uklartman vejr.omEtgrønblinde gult til orange filter C: Hjernen opfatter det synlige farvespektrum Lyset kan spaltes i forfor eksempel er grønblind, kan nethinden ges af mange svagsynede. Derved opnår de kun opfatte farverne gul og blå. Det betyder, skellige bølgelængder. Inden for flere fagdog kræves norm får lettere ved at se blødninger sorte ensom subjektiv forbedring af synet, som at den synlige farveskala kun består af farBølgelængden afgør, vesyn, eller at man ved en udv aftegninger i nethinden. Et gulfilter bruges desværre hverken ver, den kanforbedrer blande ud frasynsstyrken de to farver. om det opfattes som sanstest kan erklæres for farv for eksem-pel i skibriller for bedre at kunne Inden for flere fag kræves normalt får blåt lettere ved at se blødninger som sorte (kortbølget), grønt eller læsesynet. Farvefiltre kan farsåledes i gælder blandt andet se i uklart vejr. Et gult til orange filter bruLæs Øjenforingens brochure ”Farver og inden for vesyn, eller at man ved en udvidet farveaftegninger i nethinden. Et gulfilter bruges Lysbølger (mellembølget) eller rødt en lang række specielle situationer være farveblindhed”, hvis du vil vide mere om, (piloter og flyveledere), jernba af mange svagsynede. Derved opnår de sanstest erklæres for Det for (langbølget). eksem-pel i skibriller for ges bedre at kunne Prisme megetkan nyttige, men det,farvesikker. der erDu godt i den hvordan vi opfatter farver. finder den og sikkerhedspersoner) en subjektiv forbedring af synet, som dog gælder blandtpåandet inden for flyvninggodt i en skibsf se i uklart vejr. Et gult til orange filter bruene situation, er ikke nødvendigvis ojenforeningen.dk. til udkig) og politi. desværre hverken forbedrer synsstyrken Lysbølger dt (piloter og og flyveledere), jernbane (togførere er ges af mange svagsynede. Derved opnår de anden, den samlede farveskelneevne eller læsesynet. Farvefiltre kan således i VOS · 1-2018 10 Prisme og sikkerhedspersoner) skibsfart (skikket en subjektiv forbedring af synet, som dog ikke forbedret. en lang række specielle situationer være til udkig) og politi. desværre hverken forbedrer synsstyrken meget nyttige, men det, der er godt i den Man kan konstruere filterglas på en sådan eller læsesynet. Farvefiltre kan ene således situation,i er ikke nødvendigvis godt i en 4 nogle 28 helse / marts 2018 måde, at en farveblind kan Figur passere være os_25.indd en 10 lang række specielle situationer 06-02-2018 15:23:58 anden, og den samlede farveskelneevne er farvetests, der bruges til at screene for meget nyttige, men det, der ikke er godt i den forbedret.
A