helse: fokus
Fokus på hjertekarsygdomme
Hjertesvigt
– den skjulte dræber Kronisk hjertesvigt er en sygdom, som målt på dødelighed er lige så alvorlig som nogle kræftsygdomme. Af: Helse-redaktionen / Foto: Scanpix/Iris
I
dag lever omkring 60.000 danskere med kronisk hjertesvigt. Hvert år indlægges ca. 11.000 patienter med sygdommen, og på trods af forbedrede behandlingstilbud, dør hver tredje et år efter diagnosen. Overlevelsesprognosen er 4-5 år i gennemsnit, og dermed kan man sammenligne sygdommens dødelighed med nogle af de mest alvorlige kræftsygdomme. Hjerteforeningen anslår, at 20 pct. af befolkningen får hjertesvigt på et tidspunkt i deres levetid.
+ Typiske symptomer på hjertesvigt: • Åndenød, når man ligger ned. • Åndenød ved fysiske aktiviteter, som man tidligere har klaret uden problemer. • Udmattelse og træthed ved aktiviteter, man plejede at kunne klare uden problemer. • Irritationshoste. • Trykken for brystet. • Øget svedtendens. • Kuldskærhed. Kilde: Hjerteforeningen. Læs mere på: www. hjerteforeningen.dk
36
helse / september 2017
Når man er diagnosticeret og i behandling, så skal man løbende holde øje med symptomerne, da hjertesvigt er en fremadskridende lidelse. Sygdommen skal nemlig følges for at undgå forværring så tidligt som muligt, så hjertet ikke bliver belastet unødigt, og patienten dermed taber kræfter. – Hjertesvigt er en kronisk sygdom, der skal have opmærksomhed fra patienten selv – det er lidt som at leve med sukkersyge. Ofte vil der være en periode med stabilitet, og så dukker der en forværring op også efter, at patienten er begyndt på en behandling, oplyser Malene Hollingdal, overlæge ved hjertemedicinsk afdeling på Regionshospitalet i Viborg. Hun tilføjer: – Det er vigtigt, at patienten er opmærksom på, om han e ller hun får symptomer som åndenød, hævede ben, trykken for brystet eller føler sig udmattet, for så skal behandlingen justeres. I dag ender alt for mange med hjertesvigt igen i en hospitalsseng eller dør ligefrem af det. Det bør ikke ske, når vi har mulighed for at optimere behandlingen, fastslår Malene Hollingdal. Når man har hjertesvigt, så kan hjertet ikke pumpe blod nok rundt i kroppen. Man kan få hjertesvigt af mange forskellige hjertekar-syg-