helse: artikelserie med kroppen. Den skal gerne have en pH-værdi mellem 7,35 og 7,45, altså let basisk – og det arbejder kroppen konstant på at opnå. Der er dog flere faktorer, som spiller ind, når det handler om syre-basebalancen i kroppen. Her er flere kommet frem til, at det især er kosten, der spiller en stor rolle. For meget svovl og fosfor i f.eks. kød, fisk, ost og æg er syredannende. Derimod er frugt og grønt ofte basedannende, da det indeholder kalk, kalium, magnesium, natrium og mangan. Kroppen har tendens til at være sur, og derfor er en god tommelfingerregel at spise 2/3 basedannende kost og 1/3 del syredannende. Altså mindre kød, sukker og kornprodukter og mere frugt og grønt.
Ifølge Dr. Stephan Domening, lægelig direktør på The Original F.X. Mayr Health Center, er et basisk miljø i kroppen godt til at gøre hud, hår og negle stærkere og mere glansfyldt. Kroppens celler fungerer ikke optimalt i et surt miljø, og det går ud over bindevævet. Er bindevævet sundt, er det basisk og aflaster nyrerne. Men er det syrebelastet, vil det medføre vanskeligheder med at udføre sine opgaver. Det vil skabe væskeophobninger og vægtøgning. Bindevævet vil blive skadet, og det kommer til udtryk i form af appelsinhud. Derudover vil det overskydende syre i bindevævet aflejre sig andre steder i kroppen. Det kan være som syrekrystaller i leddene og i musklerne, der vil blive stive.
Anti-aging til kroppen
Basisk krop mod kræft?
Slap hud og appelsinhud, kroniske sygdomme, tandproblemer, stive led og ømme muskler er tegn på, at alderdommen nærmer sig – men det kan også være symptomer på en sur krop. I en moderne hverdag, tvinger vi ofte vores krop til at håndtere for meget syre, og det sætter spor.
Det er en sundhedsmæssigt fordel at have syre-basebalance i kroppen. For meget syre i kroppen danner nemlig grobund for diverse sygdomme. At der i dag tales meget om syre-basebalance kan skyldes, at vi efterhånden spiser en del flere syredannende fødevarer som brød, sukker, kød og ost og dertil kom-
+ Syredannende kost: • Animalsk protein: Okse-, kalve- og svinekød, lam, fisk, fjerkræ • Mejeriprodukter: Mælk, smør, lagret ost, fløde • Kornprodukter: Mel, brød, pasta, spaghetti, kiks, knækbrød m.m. • Drikkevarer: Alkohol, kaffe, sodavand, vin, saft fra karton og flaske
mer kaffe, cola og rødvin. Derudover er vi også oftere stressede, hvilket kan påvirke syreniveauet i kroppen. Det er alt sammen noget, den almene dansker godt er klar over, kan føre til livsstilssygdomme. Men en oversyret krop skaber også iltfattigt blod. Tilbage i 1930´erne vandt den tyske forsker Otto Warburg Nobelprisen for sin forskning i kræftceller. Forskningen går på, at kræftceller kun forekommer i iltfattigt blod – og da en basisk krop er langt bedre til at optage ilt, er der sat lighedstegn mellem en basisk krop og et dårligt miljø for kræftceller. Seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse, Anja Olsen, er dog ikke enig i, at vi kan ændre vores syre-basebalance ved hjælp af kosten. – Blod er meget fint regulerende. Der er ikke ret store udsving, og hvis der er, så er det alvorligt. Det eneste sted, vi rigtig ser pH-udsving i kroppen, er i urinen, hvor vi skiller os af med affaldsstofferne, siger Anja Olsen, som er specialiseret indenfor kost, kræft og helbred. Hun er dog enig i, at indtag af mere frugt og grønt og mindre kød er godt, hvis man vil holde kræftcellerne på afstand. – Vi ved, at kost, der er rig på fibre, vitaminer og mineraler, er godt for os. Og vi ved, at kost, der er fattig på fibre men rig på rødt kød fra firbenede dyr, øger risikoen for kræft – og i det hele taget er usund for os. På den måde passer det meget godt ind i det, vi anbefaler folk at spise. Men det handler ikke om syre-basebalance. Det handler om, at fødevarerne er sunde.
• Sukkerholdigt: Slik, is, chokolade • Forarbejdede produkter og dåsemad • Andre syredannende faktorer: Tobak, stress, medicin
Find alt om din medicin på
helse / august 2016
59
helse / august 2016
59