Helse-2016-07

Page 36

helse: træning

Sund & fit

Marianne Nørup Fysioterapeut og redaktør for magasinet Krop+fysik marianne@mediegruppen.net

helse

BEVÆGELSE GØR GODT FOR LUNGERNE OG VEJRTRÆKNINGEN Hvis du har problemer med dine lunger – KOL, astma eller lignende – er motion og bevægelse ekstra vigtigt. Men desværre kan en besværet vejrtrækning nemt betyde, at man i stedet bevæger sig mindre og mindre. Det er sandsynligvis årsagen til, at lungepatienter har dårligere benmuskler end mennesker uden lungesygdom, som undersøgelser viser. Svage benmuskler starter en ond cirkel, for det bliver sværere at bevæge sig – og konditionen falder yderligere. Også overkroppens bevægelighed er værd at træne. Brystkassen bliver nemlig nemt stiv og ubevægelig, når man har svært ved at trække vejret, hvorimod en smidig brystkasse gør det nemmere for mellemgulvsmusklen at arbejde. Alle kan have glæde af at træne vejrtrækningen. Mange af os trækker nemlig ikke vejret effektivt nok, og en bedre vejrtrækning har mange positive gevinster, f.eks. bedre præstationer. Mennesker med vejrtrækningsbesvær bruger mange muskler til at trække vejret. Nogle af de ekstra muskler, der inddrages, har normalt til opgave at stabilisere og beskytte kropsmidten og ryghvirvlerne, og derfor vil risikoen for blandt andet nakke- og rygproblemer samt inkontinens være forøget. Derfor er træning af kroppens dybe muskelkorset og ikke mindst bækkenbunden et vigtigt element.

Gode råd kort: • Bevæg dig og få pulsen i vejret en halv time hver dag. Gåture er rigtig godt for dig. • Lav noget lidt mere krævende 1-3 gange om ugen – gå f.eks til gymnastik. • Lav et øvelsesprogram hjemme eller i et fitnesscenter (gerne et sted, hvor du kan få faglig hjælp). De vigtigste punkter at træne er: - Vejrtrækning – gerne hver dag - Styrke af ben NB - Bevægelighed af overkrop Hvis du har - Stabilitet omkring ryggen osteoporose - Bækkenbunden (knogleskørhed), skal du konsultere din fysioterapeut, før du Du kan finde øvelser for bækkenbunden laver øvelser og ryggens stabilitet på www.krop-fysik.dk. og træning. 36

helse / august 2016

LUNGE-FITNESS Aktiver din bækkenbund før og under alle øvelser. Gennemfør gerne tre runder af alle øvelserne.

1

Vejrtrækning:

Når du koncentrerer dig om din udånding, tømmer du dine lunger for ”gammel” luft, og der bliver plads til ”ny” indåndingsluft. På den måde kan du bedre gennemføre din motion og dine hverdagsaktiviteter. Sæt dig ret op på en stol. Ånd langsomt ind gennem næsen – fyld lungerne til alle sider – og pust ud gennem let spidset fløjtemund. Din udånding skal være dobbelt så lang som din indånding. Gentag øvelsen 5-10 gange.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Helse-2016-07 by New beginning - Issuu