PÅ RECEPTEN
Opråb fra fremtiden
Godt nyt for bedre behandling af gener i overgangsalderen
Scleroseklinik er danmarksmester i bedste behandling
Vi skal stoppe med at skabe strukturer, der er med til at ødelægge os, fordi vi så gerne vil præstere.
Pernille Steen Pedersen, stress-forsker, CBS 14
#02 · 2024
Magasinet LægeLiv handler om lægens liv. Ikke så meget om faget og forskningen. Men det hele liv, hvor også travlhed, tvivl og mere holistiske temaer fylder. Det er magasinet, som giver anledning til at reflektere og slappe af.
Udgiver:
Helse Mediegruppen as Innovations Allé 3, 7100 Vejle
Media-Partners
Alhøjvej 2, Stilling 8660 Skanderborg
ISSN 2794-3321
Forsidefoto: Anna Vibeke Johansson
Distribution: LægeLiv sendes til landets praktiserende læger, speciallæger og privathospitaler
Annoncesalg: Annette Brink, Media-Partners T. 5383 1466 annettebrink@media-partners.dk
Næste gang i LægeLiv 6 12 14
Risikoen for at fejle blev for stort et pres
Bøger & film
Modgiften mod stress
Konsultation: Hun vil ikke tale om det
Opråb fra fremtiden
Revolution i kampen mod migræne
Dansk forskning viser ændringer i hjernens struktur ved migræne
Tip & inspiration
Psykologen: Smerter og placebo
Godt nyt for bedre behandling af gener i overgangsalderen
Til kamp mod ”zombiecellerne”
Læger får digital hjælp til at opspore knogleskørhed
Tip & inspiration
Stafetten: Dedikeret teamwork skaber Danmarks bedste sclerosebehandling
Musikterapi skal højne livskvaliteten for folk med demens
Kontakt redaktionen: redaktion@magasinet-lægeliv.dk
Så er vi klar med en ny udgave af LægeLiv, som lander hos dig i en sommer, hvor der sker en masse på sundhedsområdet. Det hele er jo nærmest i spil, og udspillet fra Sundhedsstrukturkommissionen ventes da også med stor spænding og forventning.
I denne udgivelse af LægeLiv kan du få en forsmag på de udfordringer, der skal løses inden for et meget vigtigt felt i det danske sundhedsvæsen. Nemlig almen praksis. Hvordan kommer den til at se ud i fremtiden, hvordan bliver uddannelsen, og hvilke udfordringer spænder mest ben? Du kan bl.a. læse om paradokset i, at der bliver uddannet flere og flere almen medicinere, men lægemanglen er alligevel fortsat alvorlig flere steder i landet. Og om paradokset i, at lægemanglen er størst dér, hvor folk er mest syge. Vi kommer med et bud på løsninger.
I vores tema om stress bliver du opdateret med den nyeste viden og tendenser. Og du får også artikler om både osteoporose og migræne, hvor du hurtigt kan blive opdateret med nye vinkler på to meget
Du kan bl.a. læse om paradokset i, at der bliver uddannet flere og flere almen medicinere, men lægemanglen er alligevel fortsat alvorlig flere steder i landet.
Jette Warrer Knudsen, ansvarshavende redaktør
væsentlige udfordringer, som rammer mange af dine patienter. Du kan også læse om Danmarks bedste sclerosebehandling, som findes på Esbjerg Sygehus. Cheflæge Allan Thimsen Pedersen fortæller om, hvordan et fokuseret teamwork og konstant patientopfølgning har skabt resultater til trods for få ressourcer. Få hans opskrift på, hvordan du får mest ud af dine ressourcer og tilmed får tilfredse patienter.
I vores store interview møder du Kirsten Holm Nielsen, som i en
årrække var praktiserende læge i Aarhus, Som 60-årig valgte hun at sadle helt om for at blive kunstner. Det var ikke fordi, hun var ked af at være praktiserende læge – men frygten for at begå fejl blev for stor. I sit nye virke har hun fundet hjem til sig selv. Jeg håber, du vil dykke ned i magasinet og suge til dig – og ikke mindst vil jeg ønske dig en god og solrig sommer.
TEKST: Jette Warrer Knudsen
FOTO: Anna Vibeke Johansson
Som 60-årig tog praktiserende læge Kirsten Holm Nielsen sit livs valg. Hun solgte sin praksis for at forfølge en drøm om at blive skulpturel keramiker.
Midt i Aarhus i et kollektiv med en håndfuld andre kunstnere, er Kirsten Holm
Nielsen i fuld gang med at realisere den drøm, hun har haft siden sin barndom. Nemlig at blive kunstner og keramiker - og gøre det til sit levebrød. Men Kirsten Holm Nielsen gik på ingen måde den lige vej til kunstens verden. Først skulle hun tilbringe årtier i lægeverdenen, inden hun efter 29 år som praktiserende læge i Aarhus smed stetoskopet og kitlen og sagde til sig selv. Nu er det nu.
– Jeg havde længe vidst, at tidspunktet nærmere sig, hvor jeg skulle tage den endelige beslutning,
som altid havde boet i mig. Nemlig at overgive mig til den kunstneriske proces og blive keramiker, fortæller Kirsten. Som tænkt så gjort. Hun solgte sin praksis og begyndte på uddannelsen som skulpturel keramiker på Aarhus Kunstakademi – som 59-årig. – Jeg vidste jo, at hvis jeg skulle have uddannelsen og etablere mig professionelt som kunstner, ja så var det nu, siger Kirsten Holm Nielsen.
Enten – eller Inden hun gav helt slip på lægeverdenen, arbejdede hun et års tid fortsat som praktiserende læge for at sikre sig en vis indtægt under studiet. Men på et tidspunkt måtte hun erkende, at det var enten eller – og det blev et stort enten. Hun gav slip
Som udøvende kunstner føler jeg mig fri som aldrig før. For som kunstner kan du ikke lyve for dig selv.
NIELSEN
Alder: 73 år
Medicinsk kandidat, 1982. Speciallæge i almen medicin, 1996
Har arbejdet på sygehusafdelinger og fungeret som skolelæge
Solgte efter 29 år som praktiserende læge sin praksis i Aarhus i 2010
Uddannet skulpturel keramiker fra Aarhus Kunstakademi og har deltaget på flere censurerede udstillinger
Bor i Lystrup ved Aarhus Har tre voksne børn
på lægeverdenen, solgte sin praksis som 60-årig, og har siden ikke set sig tilbage.
Det var ikke fordi Kirsten, der ud over at have været praktiserende læge, også har været sygehuslæge og skolelæge, ikke kunne lide at være læge. Det kunne hun bestemt – og hun var i sin tid ikke spor i tvivl om, at det var som speciallæge i almen medicin hun skulle slå sine lægelige folder.
– Det er her, man som læge kommer tæt på patienterne og kan se et forløb og sammenhæng i menneskers liv – og på den måde får man som praktiserende læge en ret stor livsforstand.
Pæn pige
Men der var noget andet, der pressede på i alle årene son udøvende læge, fortæller Kirsten., der forklarer, at hun valgte medicinuddannelsen, som den pæne og pligtopfyldende pige, hun var dengang.
– Det var jo den oplagte vej for mig på det tidspunkt, da det var et stort krav til mig selv, at jeg altid skulle kunne klare mig selv. Og det ville jeg altid kunne med den indtægt og prestige, der følger med som læge, forklarer Kirsten Holm Nielsen, der allerede under medicinstudiet fik børn. Kirstens daværende mand var også læge og noget ældre end hende.
Og med små børn midt i en uddannelse og karriere, der skulle bygges op, var der rigtig meget at se til – og ikke ret meget tid til sig selv, husker Kirsten, der tilføjer, at kunsten og keramikken altid var hendes gode ven og følgesvend, hun kunne søge tilflugt til, når hverdagen var lidt for hård.
– Jeg har altid elsket lugten i keramikerens værksted – bare lugten af leret, gør mig glad, fortæller Kirsten, mens hun sidder i værkstedet midt i Aarhus, omgivet sf sine egne og kollegaernes kunstneriske
unika-værker. Hun lader tankerne gå tilbage til dengang, hun for første gang gik gennem porten til kunstakademiet efter sin store beslutning om at følge sin drøm, og følte sig aldeles lykkelig og fri.
Forløsning
– Jeg følte virkelig at jeg var kommet hjem til mig selv. Og sådan har det været lige siden. Jeg er kommet ud af min boble og føler livet stærkt. Jeg er konstant i en skabende proces i samarbejdet med leret, som ofte selv viser vejen, forklarer Kirsten, der som læge mere og mere følte sig presset af risikoen for at begå fejl. At skulle være så resultatorienteret under et stort tidspres blev et voksende problem for hende, og var med til at modne beslutningen om et helt nyt liv.
– Som udøvende kunstner føler jeg mig fri som aldrig før. For som kunstner kan du ikke lyve for dig
selv. Jeg har jo nok altid været den pæne pige, men i min kunst kan jeg være mere fræk og provokerende. Og det har jeg det rigtig godt med, fortæller Kirsten, der i sin kunst går efter det rå og upolerede. Særligt er hun inspireret af fugle, som afspejles i de kæmpestore andefugle i stentøj, der omgiver os, mens vi sidder denne eftermiddag og taler om Kirstens store og afgørende retningsskift i livet.
– Min drivkraft som keramiker og kunstner er at gå efter at udtrykke det perfekte i det uperfekte – for det er jo sådan, menneskelivet er, siger Kirsten, der har sin nuværende arkitektmands og voksne børns fulde støtte og anerkendelse. Hendes ældste søn er overlæge, så selvom hun siger, at hun helt har droppet forbindelsen til den medicinske verden, så er der stadigvæk et bånd.
For Kirsten handler det om at blive ved med at turde være nysgerrig og prøve nye ting. To gange om ugen spiller hun til manges overraskelse bordtennis med 15 mænd i en klub i Lystrup ved Aarhus.
– Det er bare så hylende sjovt. Det burde alle prøve, konstaterer hun.
Det er her, man som læge kommer tæt på patienterne og kan se et forløb og sammenhæng i menneskers liv – og på den måde får man som praktiserende lægeKirsten Holm Nielsen
Når du løber gennem dagen med fire patienter i timen, er problemer med journalsystemet det sidste, du vil tænke på. Derfor er driftssikkerhed en topprioritet hos NOVAX. Så du kan fokusere på det vigtige: Dine patienter. Heldigvis er det trygt at skifte til NOVAX. Læs hvorfor på novax.dk/almen
I hver udgivelse af LægeLiv har redaktionen udvalgt en håndfuld film- og bogtip til dig.
Gennem et langt liv som retsmediciner har Hans Petter Hougen set lidt af hvert – både indenfor naturlige og mindre naturlige måder at komme af dage på. I denne bog gennemgår han de drabsmetoder, der findes: Skud, kvælning, skarp vold eller stump vold. Dertil kommer mere sjældne, men også spektakulære måder som for eksempel gift, rovdyr og eksplosioner.
Gennem bogen kommer Hans Petter Hougen med eksempler fra sit arbejde på Retsmedicinsk Institut i København og fra sin oplæring i Miami. Han tager os med ud til findesteds- og gerningsstedsundersøgelser og svarer på spørgsmål som: Hvordan finder retsmedicineren frem til en dødsårsag? Hvordan kan retsmedicinerens konklusioner hjælpe politiets efterforskning? Kan et drab kamufleres som ulykke eller naturlige årsager, og hvordan afslører retsmedicineren det?
Titel: 117 møder at dø på – Fra retsmedicinerens bord. Forlag: Lindhart og Ringhof.
Katastrofe-filmen ’The End’ er en ny film fra den anerkendte og Oscar-nominerede instruktør Josua Oppenheimer, der blander skarp satire med musical-elementer.
Oppenheimer er bedst kendt for sine dokumentarfilm ’The Act of Killing’ og ’The Look of Silence’, der begge opnåede at blive Oscar-nominerede. Men denne gang har han i samarbejde med manuskriptforfatter Rasmus Heistberg (En kongelig affære, Mænd der hader kvinder) kastet sig ud i en fiktionsfilm, der beskrives som en ”Golden Age-style musical om den sidste familie på jorden”.
Den engelsksprogede film har et internationalt cast bestående af bl.a. Michael Shannon, Tilda Swinton, George MacKay, Moses Ingram og Lennie James.
’The End’ laves bl.a. i samarbejde med Oppenheimers mangeårige producer-partner Signe Byrge Sørensen og produktionsselskab ’Final Cut for Real’.
Premiere i landets biografer 5. september.
Den længe ventede Netflix-serie af D.B. Weiss og David Benioff (skaberne af Game of Thrones) er baseret på den internationale bestseller The Three-Body Problem, der er en del af trilogien Remembrance of Earth’s Past.
Historien begynder i 1960’ernes Kina, da en ung kvinde træffer en skæbnesvanger beslutning, der giver genlyd på tværs af rum og tid helt frem til i dag. Naturlovene, som vi kender dem, bliver opløst på uforklarlig vis, og derfor må en sammentømret gruppe af geniale videnskabsmænd slå sig sammen med en ukuelig efterforsker for at stoppe den største trussel, menneskeheden hidtil har stået overfor.
Blandt de medvirkende er Benedict Wong, Jovan Adepo, John Bradley, Eiza González, Jess Hong, Alex Sharp, Liam Cunningham og Jonathan Pryce.
3 Body Problem havde premiere i foråret på Netflix.
Symposium for læger, sygeplejersker og øvrige sundhedsprofessionelle
Symposiet præsenterer den nyeste forskning inden for dette emne samt resultaternes betydning for hjertesundhed og aldringshastighed.
København 25.06.24
Mærsktårnet
SYMPOSIETS TALERE:
Professor, dr.med. Arne Astrup
Professor Urban Alehagen
Professor Steen Larsen
Professor, dr.med. Henrik Sillesen
Læs mere om symposiet og tilmeld dig på www.pharmanord.dk/symposium2024 eller scan her:
JannieS ard
Både for det enkelte menneske og samfundet har arbejdsrelateret stress store omkostninger. Bedre arbejdspladsfællesskaber og mindre fokus på performance vil kunne nedbringe antallet af stresssygemeldinger, siger forskere. Er man først blevet sygemeldt med stress, er tålmodighed og tid de vigtigste parametre.
Arbejdsrelateret stress er et dyrt bekendtskab. For nogle måneder siden udkom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd således med en analyse, der viste, at arbejdsrelateret stress årligt resulterer i et dansk velstandstab på næsten 55 mia. kroner. Tabet skyldes fortrinsvis, at arbejdsudbuddet falder med det, der svarer til 55.600 fuldtidsbeskæftigede. Og så er der ikke at forglemme de store personlige omkostninger, som stress kan have for det enkelte menneske – herunder risikoen for langvarig sygemelding, tab af indkomst og i værste fald alvorlig sygdom såsom hjertekarsygdom og depression.
Ofte går det ned ad bakke lige efter en sygemelding, fordi det er her, man for alvor finder ud af, hvor lidt man har mærket sig selv.
Tanja Kirkegaard, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet
Tanja Kirkegaard, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, forsker i arbejdsrelateret stress og pointerer, at der ikke bare er én men adskillige årsager til, at så mange danskere rammes af arbejdsrelateret stress. Blandt andet er Danmark det land i Europa, der har den største grad af omstruktureringer på arbejdspladser, hvilket man ved, relaterer sig til stress. Ændrede arbejdsgange, nye samarbejdskonstellationer og omorganiseringer tager tid at implementere – men lige præcis tid er det småt med i et samfund, der som vores gennemsyres af konkurrence, globalisering og performance. – Når den slags siver ned i en organisation, bliver det usundt. Man kommer til at skære alt det væk, der giver arbejdsglæde og fungerer som en støtte i ens arbejde: Supervision, fælles problemløsning og pleje af kollegarelationer. Fordi det vurderes som for tidskrævende. Når man gør det, er det, at folk mister mening og sammenhæng i deres arbejdsliv. Med en dertil stigende grad af arbejdsintensivering, hvor man skal nå mere på kortere tid, bliver mental afkobling sværere. Man tager arbejdet med hjem, hvor hjernen heller ikke får lov at restituere. Og så er det, at man ender med at blive overbelastet og får de typiske tegn på stress –dårlig søvn, uro og hukommelses- og koncentrationsbesvær, siger hun.
Når ledelsen ikke tager ansvar
Når man først er blevet så stresset, at man ikke længere kan klare sine arbejdsopgaver, er det oplagt at gå til sin ledelse for at få hjælp. Men her er det altafgørende, at man mødes af en leder, der anerkender ens situation og viser vilje til at hjælpe og ændre. Sker det ikke, vil man ofte stå på vippen til en sygemelding. – I en af de undersøgelser, jeg har været med til at foretage, undersøgte vi medarbejdere og leder parvis. Vi så på, hvornår det endte ud i en sygemelding, når en medarbejder følte sig stresset, og vi kunne konstatere, at den kommunikation, ledelsen udviste, var afgørende. Når kommunikationen fremstod lukket, og der blev sagt til medarbejderen, at der ikke rigtigt var muligheder for at ændre på noget, så endte det ofte ud i en sygemelding. Når ledelsen derimod lyttede, tog det medarbejderen sagde alvorligt og tog ansvar og sørgede for, at medarbejderen f.eks. fik frataget
arbejdsopgaver eller kom ned i tid, blev medarbejderen sjældnere sygemeldt. Når man går til sin leder, så er det jo fordi, man ikke længere ser andre muligheder, og gør lederen ikke noget, så er sidste coping-strategi ofte en sygemelding, siger Tanja Kirkegaard.
Hun pointerer, at det, når man taler om betydningen af dårlig ledelse ift. stress, kan handle om en dårlig relation mellem leder og medarbejder. Når først man er begyndt at blive stresset, har man brug for hjælp til at gøre noget ved det. Men den hjælp undlader man at søge, hvis man har en utryg relation til sin leder. Ansvarsfordelingen i forhold til en stressramt medarbejder er der dog ingen tvivl om.
– Når der er arbejdsforhold, der presser folk ud i stress, så er det organisationen, der skal sørge for at skabe nogle acceptable forhold. Men det er individet selv, der har ansvaret for at mærke, hvad der ikke virker og derefter gøre opmærksom på det.
Men her er det også vigtigt, at der er en tryg kultur på arbejdspladsen, så man tør gøre opmærksom på netop dette, siger Tanja Kirkegaard.
Fællesskab og gode kollegaer kan forebygge stress
Er man først så hårdt ramt af stress, at det er endt ud i en sygemelding, er noget af det allervigtigste som sygemeldt at acceptere situationen og det faktum, at det næsten altid tager længere tid, end man regner med, at komme tilbage til sit tidligere arbejdsniveau. Det er også afgørende, at man giver sig selv rigeligt med tid til at restituere og få hjernen og det såkaldte parasympatiske nervesystem i ro. Det er her, de reaktioner, der foregår i hvile og ro, fremmes, så blandt andet hjerteaktivitet, puls og blodtryk sænkes.
I den forbindelse ved man fra forskning, at det blandt andet er gavnligt at komme ud i naturen, meditere, opholde sig i stilhed og sysle med kreative småaktiviteter. Det er dog ikke sikkert, at man som stressramt tænker i de baner lige umiddelbart efter, man er blevet sygemeldt.
– Ofte går det ned ad bakke lige efter en sygemelding, fordi det er her, man for alvor finder ud af, hvor lidt man har mærket sig selv. Man kan få nogle depressive symptomer, uden det nødvendigvis er udtryk for en decideret depression, og man er tit meget træt. Men efter lidt tid vender det lige
Fællesskabet skal i fokus frem for den enkelte, så det er team-ånden, der ses som en kompetence.
så stille. Når man så småt er klar til at vende tilbage til sit arbejde, er det godt at starte med mindre arbejdsopgaver. Men man skal ikke være bekymret for at gå i gang, selvom man stadig har lidt restsymptomer. En god hukommelse er f.eks. noget af det sidste, der kommer igen, efter en stresssygemelding, siger Tanja Kirkegaard.
Hun slår fast, at der ikke findes en ”one size fits all”-løsning i forhold til, hvor lang en sygemelding bør være. Det afhænger blandt andet af graden af stress samt den enkelte arbejdsplads’ tilgang til stressramte medarbejdere. Ifølge Tanja Kirkegaard er noget af det mest afgørende på en arbejdsplads, der gerne vil forebygge stress, støtte fra kollegaer samt et fællesskab, man kan læne sig ind i, når man oplever at være presset. Derfor er det en ledelsesopgave at få skabt det fællesskab, så de enkelte medarbejdere ikke oplever sig som små satellitter, der opererer alene.
– Den gode leder er altid opmærksom på, hvordan arbejdsbalancen ser ud i vedkommendes afdeling og taler med medarbejderne om den
og justerer herefter. Men en leder ser ikke alt, så det er også vigtigt, at medarbejdere får tid og rum til at lære at være hinandens vikarierende selvbevidsthed. For noget af det, der kendetegner stress, er, at man ofte er lang tid om selv at opdage, at man er ramt. Derudover er det godt at få skabt en rutine, hvor man løbende vender tilbage til sig selv og tager det, man mærker, alvorligt. Det kræver, at man øver sig i at være i nutiden og ikke hele tiden har travlt med være i fortiden eller fremtiden og hele tiden forholder sig til ting, man har gjort eller ikke gjort og de ting, man skal huske at få gjort. Det kan være gavnligt at øve sig i bare at være til stede nu og her, siger Tanja Kirkegaard.
Sjælen med på arbejde Pernille Steen Pedersen forsker i stress på CBS. Igennem sin forskning er hun kommet frem til en særlig form for stress, som hun kalder stress udløst af skam. Det er stress, der opstår, når man som enkeltindivid oplever ikke at kunne leve op til forventninger på arbejdspladsen – både dem man selv har, og
dem andre har. Når man sygemeldes med skamudløst stress, er der tre typiske kendetegn:
1 Man har gennem længere tid følt, at man ikke lever op til et fagligt ideal.
2 Man har primært søgt efter årsagen til stressen i sig selv.
3 Man har sluttet, at der ikke findes en løsning på stressen.
– Når jeg bruger ordet skam, er det fordi, at skam er en social følelse, som vedrører ens plads i flokken. Man oplever, at man ikke lever op til egne eller andres forventninger, og det kan skabe en frygt for, at de andre skal finde ud af og afsløre én i at være udygtig eller begå fejl. Skammen kan gøre, at man hele tiden føler sig bedømt og overvåget. Den følelse kommer delvist indefra, men den er udløst af den her meget stærke individuelle performancekultur, vi har fået skabt, og som bliver et pres, fordi vi i dag har vores identitet og dermed også vores sjæl med på arbejde, siger hun.
Fordi den skamfremkaldte stress knytter sig så stærkt til kollektivet, hvor vi alle ubevidst er med til at skrue tempoet op, er det også i kollektivet, der skal gribes ind. Det nytter med andre ord ikke længere at sige ting som: ”Pas nu godt på dig selv” eller ”Husk nu at tage nogle pauser” til den enkelte medarbejder. For det kan den enkelte medarbejder ikke. Som individer er vi så afhængige af fællesskabet, at vi vil gøre næsten alt for ikke at ryge ud af det. – Vi skal stoppe med at skabe strukturer, der er med til at ødelægge os, fordi vi så gerne vil præstere. Og ja, det kommer til at koste noget på den sublime præstation, for vi kan ikke hele tiden ligge deroppe. Vi skal finde måder, vi kan se os selv i og bidrage til et arbejdsfællesskab, uden vi hele tiden performer ud fra, at alle opgaveløsninger skal løses perfekt – man kan sige, vi skal blive bedre til at løbe maraton i stedet for hele tiden at forsøge at vinde på de korte spurter. Og så skal fællesskabet i fokus frem for den enkelte, så det er team-ånden, der ses som en kompetence og ikke den enkeltes performance, siger hun.
Vi kan lære af kunstens verden
Pernille Steen Pedersen opfordrer til, at vi kigger mod nogle af de nye, yngre musikere, som er gode til at sætte ord på, hvorfor det ikke i længden er holdbart at satse på en performancekultur. Hun peger blandt andet på Katinka-band, der i sangen ”Måske” synger: ”Vi mødes på midten. Der hvor ingen slår til. Sidder fast som brikker i et spil. Jagter ideer. I krig med tanken selv. Stivner billedet af frygten for at træde forkert alligevel. Måske sku′ vi se på hinanden. Se at vi alle slår skår.” – Jeg tror, at kunsten kan give os et sprog, som vi kan bruge til at forsøge at omkredse de følelsesmæssige tilstande og det indre kaos, som jeg har set hos mange af de stress-
ramte, jeg har talt med. For det, jeg har set, kan ikke beskrives med et begrebsbrug med fokus på krav og ressourcer og ønsket om at opnå en balance. Den stress, jeg beskæftiger mig med, handler om, at vi er bange for ikke at gøre det godt nok i forhold til fællesskabet. Derfor skal vi arbejde med fællesskabet som noget forebyggende, siger hun og fortæller om samarbejder, hun har med bl.a. Danmarks Underholdningsorkester og med Betty Nansen Teateret. – På Betty nansen Teatret er de kunstneriske processer gennemsyret af en tilgang, hvor hele holdet er stjernen. Traditionelt har hovedrolleindehaveren været stjernen, men ikke længere. Hvordan kan man få den logik ind på arbejdspladserne? Det tror jeg, at man skal arbejde med. Som rap-musikeren Artigeardit sagde i et interview, jeg hørte: ”Er opturen nedturen værd?”
Opturen er de gode evalueringer på arbejdspladsen, som hver enkelt kæmper så hårdt for, men som koster så dyrt i den sidste ende, siger Pernille Steen Pedersen.
Hun mener, at der netop nu er momentum for at få ændret noget varigt i forhold til fremtidigt at få antallet af stresssygemeldinger bragt ned. Og politikerne skal med på vognen.
– Politikerne mærker jo selv presset. De er helt klar over, at de heller ikke altid selv kan sige fra, hvor de burde. Derfor skal de også deltage i den samfundsdebat, jeg mener, vi skal have. Men de skal deltage i to spor, for de er bundet op på, at de også skal komme med nogle konkrete lovforslag, som kan være med til at skabe rimelige vilkår og derigennem ændre på det faktum, at så mange mennesker i dag bliver syge på grund af stress, siger Pernille Steen Pedersen.
NY TENDENS –ALMEN PRAKTISERENDE LÆGER GÅR EFTER
MARKEDET FOR STRESSBEHANDLING
I takt med, at stress er blevet en folkesygdom, så er markedet for behandling af stress også vokset betydeligt de senere år. En relativ ny tendens er, at praktiserende læger går efter at få deres bid af det private marked for stressbehandling. Eksempler er Stresslaege.dk og Lucia Care.
Og det vurderer forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk.dk er en tendens, der bare vil vokse endnu mere eksplosivt de kommende år. Det skyldes flere forhold, som er i spil, pointerer hun.
Nemlig, at sundhedsydelser de senere år er blevet kapitaliseret i takt med, at mange danskere rent faktisk er villige til selv at betale for ekstra sundhedsydelser, og at et stigende antal har en privat sundhedsforsikring.
-Og der er store penge i et marked som netop stressbehandling. Som praktiserende læge kan man sagtens opleve, at der ikke rigtig er tid til at behandle en stress-ramt ordentligt indenfor de offentlige rammer, og hvis man som praktiserende læge har nogle særlige kompetencer i stress-håndtering, så vil det være ret oplagt at slå sig op som enten behandler eller konsulent på det område. Og der er for mig ingen tvivl om, at folk, der søger hjælp til at håndtere stress og kan betale for det, vil være særligt tilbøjelig til at vælge en læge ud fra den enorme troværdighed den titel indeholder, siger Marianne Levinsen.
Jeg tror, at kunsten kan give os et sprog, som vi kan bruge til at forsøge at omkredse de følelsesmæssige tilstande og det indre kaos, som jeg har set hos mange stressramte.
Pernille Steen Pedersen, stress-forsker, CBS
TEKST: Henrik Rasmussen, praktiserende læge
TEKST: Anna Vibeke Johansson
HenrikRasm
Der er stille i lokalet. Ingen siger noget. Lige nu er der ikke nogen ord. Men det er en ensom og anspændt tavshed.
Hun har været min patient gennem mange år og er gået på pension for et halvt år siden. Hun har en stærk faglig identitet og har normalt både et godt overblik og en udstråling, der signalerer kontrol og styrke.
Hun plejer at komme alene, men i dag har hun sin mand med. Hun bevæger sig langsommere end vanligt og sætter sig påfaldende tungt i stolen. Jeg genkender hendes opmærksomme blik, der denne gang fortæller en anden historie end vanligt.
Jeg har fået brev fra sygehuset, der beskriver, at hun har fået konstateret tarmkraft med spredning til bughulen og leveren. Det er ikke muligt at helbrede hende. Hun kommer til at dø af sygdommen. De er kommet i dag for at tale om, hvordan tiden nu bliver.
Manden indleder samtalen. ”Hun vil ikke tale om det. Jeg har prøvet flere gange, men hver gang skifter hun emne eller går sin vej. Det er ikke til at holde ud. Det er som om, der er et spøgelse i stuen, som vi ikke kan tale om, men som fylder det hele!”
Jeg ser på hende og venter, til hun ser på mig. ”Er det rigtigt, hvad han siger?” spørger jeg.
Hun begynder at græde, inden hun siger noget. ”Jeg plejer at kunne klare alle udfordringer, men nu kan jeg intet gøre. Når jeg ikke taler om det derhjemme, er det fordi, der ikke er noget at sige. Jeg kommer til at dø af sygdommen, og der er ikke noget, jeg eller andre kan gøre ved det. Derfor er der ingen grund til at tale om det”.
Jeg siger til hende, at jeg kan se, at hun græder og spørger hende, hvilke følelser hun oplever. Hun svarer: ”Jeg er vred. Vred på mig selv over, at jeg ikke kom her tidligere med mine symptomer, så sygdommen ikke havde nået at sprede sig så meget. Jeg er også vred på lægerne på sygehuset, fordi de ikke kan helbrede mig.” Jeg spørger, om der er andre følelser, og hun fortsætter ”Jeg er ked af det næsten hele tiden. Jeg føler mig uværdig. Jeg føler, at jeg kun er til besvær for min familie. Jeg har flere gange haft den samme drøm, der handler om, at jeg lugter af råddenskab, og at min familie ikke vil kendes ved mig”. Hendes mand ser overrasket på hende, mens hun taler. Jeg spørger, om det er første gang, hun fortæller om det, og hun nikker. Hendes mand rykker tættere på hende og holder armen om hende.
Er fast skribent i magasinet Helse, hvor han i hver udgave skriver Konsultation.
Henrik Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Udover at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskelog skeletsygdomme, akupunktur og kognetiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.
Jeg kommer til at dø af sygdommen, og der er ikke noget, jeg eller andre kan gøre ved det. Derfor er der ingen grund til at tale om det.
Så er det, der bliver stille i lokalet. Vi er stille sammen, men på en god måde. Vi taler ikke, men der foregår en ordløs kommunikation. Det er dejligt at se, at de er rykket sammen og stemningen er vendt. Sygdommen, og de udfordringer der følger med, er de samme, men nu er de sammen om det.
Det at få en kræftdiagnose er en voldsom psykisk belastning. Både for den, der er patient, og for de pårørende. Ud over alvorlig fysisk sygdom med hospitalsforløb og medicin med bivirkninger oplever de fleste en grundlæggende magtesløshed, som det kan være svært at tale om. Det er svært at tale om, men endnu sværere ikke at tale om. Både for patient og pårørende.
De forlader konsultationen med hinanden i hånden.
HURTIG, SIKKER OG EFFEKTIV BEHANDLING FOR GODARTET FORSTØRRELSE AF PROSTATA
CoreTherm® er en minimal invasiv varmebehandling med mikrobølger til patienter med godartet forstørret prostata, det er lige så effektivt som TURP men med færre alvorlige komplikationer¹. Behandlingen fortages ambulant i lokalbedøvelse og tager mindre end 15 minutter.
CoreTherm® behandling er specielt velegnet (men ikke begrænset til) til patienter:
• med store prostatakirtler²
• som vurderes for skrøbelig til operation i generel anæstesi
• i medicinsk behandling som komplicerer kirurgiske indgreb, e.g. antikoagulantia
I Danmark tilbydes CoreTherm® behandling på Gentofte Hospital, SUH i Næstved, OUH Svendborg, Friklinikken Grindsted, Regionshospitalet Viborg og Sydvestjysk Sygehus Esbjerg NYHED Aros Privathospital, Århus
Ønsker du mere information, kontakt os på info@prostalund.com eller besøg www.coretherm.com. Du er ligeledes velkommen til at kontakte vores kliniske instruktør på +45 53763409.
1. Mattiasson A et al. Urology. 2007;69:91-97.
2. Stenmark F et al. Scand J Urol. 2022;56:336-341.
TEKST:
Henrik Lomholt RasmussenFlere læger uddanner sig til speciallæger i almen medicin, men store dele af landet er fortsat plaget af lægemangel. Forpersonen for Yngre Lægers udvalg for almen praksis og en sundhedsøkonom giver bud på, hvordan skævheden kan rettes op gennem ændringer i studiet af almen medicin.
Endelig! Efter mange år med et fald i antallet af læger, som vil uddanne sig til speciallæger i almen medicin, er udviklingen vendt. Ifølge Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er 1.220 læger – det højeste tal nogensinde – i gang med den type hoveduddannelsesforløb, som er næstsidste skridt på vejen mod at blive praktiserende læge.
Så alt er jo, som det skal være. Eller er det? Ikke helt og aldeles, hvis man spørger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU). Efter hans mening går det godt, men det skal blive endnu bedre.
– Udsigten til at få flere praktiserende læger er meget positiv og skyldes den politiske beslutning fra 2019 om at op -
rette flere uddannelsesstillinger i almen praksis. Det løft slår igennem nu og ser ud til at fortsætte. Men der er brug for endnu flere praktiserende læger af flere årsager, konstaterer Jes Søgaard.
En vigtig årsag er en stadig ældre befolkning, der har større behov for hyppige besøg hos lægen. Dertil kommer en stigende mængde opgaver, som flyttes fra sygehusene til almen praksis og det øvrige nære sundhedsvæsen. Den udvikling fik i maj 2022 Folketinget til med sundhedsreformen at vedtage, at der senest i 2035 skal være cirka 5.000 speciallæger i almen medicin, så alle danskere kan få en fast læge. I dag er der knap 3.500 praktiserende læger.
– Og så kræver det ikke megen hovedregning at komme frem til, at der skal være en tilgang på omkring 140 læger om
Vi har en kæmpe udfordring, der bliver stadig større. Det har ført til, hvad jeg kalder omvendt omsorg, fordi lægerne hovedsageligt er der, hvor folk er sundest og ikke, hvor de er usundest.
Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonom, Syddansk Universitet
året i de næste 11 år. Det er næsten det dobbelte af PLO’s beregning, som viser en tilgang på cirka 80 læger årligt frem mod 2035. Desuden skal man huske, at der vil være afvandring af almen medicinere, som finder job i eksempelvis medicinalindustrien, akutmodtagelser eller som vagtlæger, siger Jes Søgaard.
Flere uddannelsesstillinger
Han anbefaler, at antallet af uddannelsesstillinger i almen praksis øges yderligere fra de nuværende 350,
hvis målsætningen om at have 5.000 praktiserende læger om godt et årti skal realiseres. Det synspunkt deles af Sara Radl, forperson for Yngre Lægers udvalg for almen praksis. Mens hun glæder sig over fremgangen i antallet af læger, som vil have speciale i almen medicin, advarer hun om en skæv geografisk fordeling af ’de nye læger’.
– Besættelsen af uddannelsesstillinger i Region Hovedstaden og Region Midt har længe været 100 procent, mens de andre regioner
Ved fokus på knoglesundhed og optagelighed.
850 mg organisk og letoptageligt calcium fra algen, AlgaeCal® samt magnesium, vitamin K2 og vegansk D3.
Udviklet som supplement til kosten. 400 mg calcium (carbonat/citrat) samt magnesium og vitamin D3.
halter bagefter; ikke mindst Region Sjælland, hvor besættelsesgraden kun er 46 procent. Men der er håb forude. Spørgeundersøgelser fra Yngre Læger har nemlig vist, at over 90 procent af vores yngre kolleger har lyst til at nedsætte sig som praktiserende læge i et lægedækningstruet område, siger Sara Radl. Hvordan skal man så sørge for at udnytte det store potentiale til at gøre det af med lægemanglen rundt om i landet? Ved at gøre det attraktivt og nemt for de nyuddannede
Til kvinder i / omkring overgangalderen for knoglesundhed* og symptomlindring**
600 mg organisk og letoptageligt calciumfra algen, AlgaeCal®, samt magnesium fra havvand (Aquamin®), humleekstrakt (Lifenol®), vitamin K2, vegansk D3, B6 og biotin.
læger at flytte til lægedækningstruede områder tidligt i karrieren. Det vil sige, når de påbegynder speciallægeuddannelsen, og før de ’slår rod’ med familie og skolesøgende børn.
– Humlen er at få folk til at bo tæt på, hvor de arbejder. Vi ser positive takter for lægedækningen i det nordjyske efter etableringen af medicinstudiet på Aalborg Universitet, og den nyere mulighed for at kunne studere medicin på SDU i Esbjerg vil kunne gavne lægedækningen i det sydlige Jylland. Man kan håbe, at det samme vil gøre sig gældende for medicinuddannelsen i Region Sjælland, som bliver etableret i Køge til sommer, påpeger Sara Radl.
Relevans for almen praksis
Ud over betydningen af universiteters geografiske beliggenhed skal der fokus på, hvornår specialet ’almen medicin’ introduceres på studiet.
– Desuden skal introlæger (som får en introduktion til et speciale for at prøve det af før hoveduddannelsen, red.) tilbydes karrievejledning.
Det samme gælder læger, som får afslag på speciallægeuddannelsesforløb, samt læger, der lægger billet ind på disse forløb, siger Sara Radl. Planlægningen af uddannelseslægernes fire halvårlige klinikophold på hospitaler er også vigtig.
De skal designes, så opgaverne på hospitalerne er relevante for almen praksis.
– Og så skal man ikke bruge uddannelseslæger til at lappe huller i en vagtplan, men sørge for at klæde de kommende praktiserende læger bedst muligt på til en fremtid i almen praksis. Ikke mindst på sygehuse i
lægedækningstruede områder, hvor man bør være fleksibel over for, hvilke afdelinger og opgaver uddannelseslægerne skal arbejde på. Desuden bør man tage højde for, at det er benhårdt at skifte afdeling og arbejdsplads hyppigt. For man når ikke at lande på et halvt år, påpeger Sara Radl.
Arbejdstid i bussen
Endvidere peger hun på, at der skal tilbydes arbejdstid under transport.
For eksempel ved at indsætte ’praksisbusser’, som kører læger til og fra arbejdspladsen og universitetet eller hjemmet og giver tid til arbejde på landevejen. Det skal også omfatte læger, der har bosat sig i ’periferien’ og som en del af deres speciallægeuddannelse skal arbejde på mere centralt placerede sygehuse.
– Ved at vende modellen på hovedet gør man det nemmere og mere attraktivt at bo ’på landet’ under speciallægeuddannelsen.
Det øger chancen for, at man som færdiguddannet nedsætter sig som læge i periferien. Det gælder ikke bare almen medicinere, men andre speciallæger, der også er mangel på i lægedækningstruede områder, siger Sara Radl.
Optimismen gør hende ikke blind for, at mange udfordringer følger med valget af at nedsætte sig på en egn med mangel på læger. Det gælder blandt andet bekymringen for at købe en praksis, man ikke kan sælge igen.
– Det ved vi fra undersøgelser blandt yngre læger. Derfor er vi i Yngre Lægers udvalg for almen praksis fortalere for bedre muligheder for at blive ansat som læger i almen praksis i lægedækningstruede områder, påpeger Sara Radl.
TIL PRAKTISERENDE LÆGE
For at kunne kalde sig praktiserende læge skal man have gennemført:
En bacheloruddannelse i medicin
En kandidatuddannelse i medicin
En etårig klinisk basisuddannelse
6-12 måneders introduktionsstilling
4,5 års uddannelse til speciallæge i almen medicin. Det betyder seks måneder i almen praksis á tre omgange, 24 måneder på et hospital og 12 måneder i praktik
Kilde: Uddannelsesguiden
Man skal ikke bruge uddannelseslæger til at lappe huller i en vagtplan, men sørge for at klæde de kommende praktiserende læger bedst muligt på til en fremtid i almen praksis.
Sara Radl, forperson for Yngre Lægers udvalg for almen praksis
og vores
Rejs bare trygt på ferie med familien, for vores Årsrejseforsikring dækker:
• i hele verden.
• hele døgnet.
• hele din husstand.
Årsrejseforsikringen dækker bl.a. afbestilling, ved sygdom og tilskadekomst, hjemtransport og bagageforsinkelse.
Som en ekstra sikkerhed kan du benytte dig af Popermo Rejsehjælp. Det betyder, at du døgnet rundt kan ringe til +45 78 79 14 48 ved behov for akut hjælp på rejsen.
Årsrejseforsikringen er et tilvalg til Indboforsikringen, og vores kompetente medarbejdere rådgiver dig gerne om begge forsikringer.
Du kan booke et telefonmøde med din egen forsikringsrådgiver via QR-koden her til venstre. Så vil vores rådgiver ringe dig op til aftalt tid.
Du kan også læse mere om vores forsikringer på www.popermo.dk, eller du kan ringe og tale med os på +45 66 12 94 48. Vi tales ved - og du og din familie ønskes en dejlig ferie.
Forsikringer for din skyld!
Angst for udbrændthed
Som det største problem blandt de yngre læger ved udsigten til at arbejde i periferien nævner hun angsten for udbrændthed og en stor arbejdsbyrde.
– I lægedækningstruede områder er der typisk meget at se til med mange ældre og multisyge samt få kolleger og vanskeligheder med at hyre vikarer.
På spørgsmålet om, hvad der kunne få dem til at flytte til periferien, nævner flere yngre kolleger et differentieret patienttal. Det vil åbne for, at man kan have et mindre patientgrundlag – vel at mærke med den samme indtjening – i stedet for gennemsnittet på 1.600 patienter i en almen praksis, siger Sara Radl.
Det hænger sammen med, at kronikere og syge ældres problemstillinger ofte er komplekse opgaver, som ikke kan klares i en konsultation på et kvarter, men kræver tid, hvis man vil yde en god faglig behandling.
– Det kan man ikke overkomme med et ’normalt’ patienttal, siger Sara Radl.
Omvendt omsorg
På sit kontor på SDU støtter professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard tanken om et differentieret patienttal i lægedækningstruede og tyndt befolkede områder.
– Alle gode idéer tæller, for vi står med en kæmpe udfordring, der bliver stadig større. Det har ført til, hvad jeg kalder omvendt omsorg, fordi lægerne hovedsageligt er der, hvor folk er sundest og ikke, hvor de er usundest, siger Jes Søgaard.
Alligevel erklærer han sig som forsigtig optimist.
– Det går den rigtige vej. Der er nettotilvækst i antallet af læger, som vælger specialet i almen medicin, og på sigt vil det øge mulighederne for at få dem ud til ’de rette steder’. Og når vi målsætningen om 5.000 praktiserende læger, vil nogle af dem blive tvunget til at søge til de tyndt befolkede områder, siger Jes Søgaard.
Konstateringen bliver sagt med et lille smil og en understregning af, at han er modstander af tvang.
– I stedet skal vi finde ud af, hvad der kan motivere læger til at nedsætte sig i områder med lægemangel. Differentieret patienttal? Højere løn? Større praksis med satellitter, hvor lægerne arbejder på skift? Bedre kobling til forskning? I øvrigt noget meget relevant, da de store sundhedsudfordringer befinder sig ’ude på landet’. Muligheden for virkelig at gøre en forskel som læge i et sundhedsmæssigt tungt område, foreslår Jes Søgaard.
Det kan en interviewundersøgelse give svar på, og det burde både regionerne og PLO være interesserede i, mener han.
– Begge parter har et fælles ansvar for at knække koden, og hvem ved? Måske kunne sådan et samarbejde bedre det dårlige forhold, der har været mellem PLO og regionerne siden lægekonflikten i 2013. Og helt grundlæggende burde vi kunne løse problemet med lægemangel i dele af landet. Vi kan ikke være andet bekendt, lyder det fra Jes Søgaard.
Almen praksis er en hjørnesten i sundhedsvæsnet
– Bevar den effektive, almene praksis med høj faglighed, fordi den er en integreret del af det samlede sundhedsvæsen.
Sådan lød opfordringen fra Sara Radl, forperson for Yngre Lægers udvalg for almen praksis og Thomas Purup, formand for Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM) i et indlæg i Altinget tidligere i år.
Her så de også frem til et ihærdigt arbejde med at sikre mange danskeres sundhed. Det er en opgave, som forudsætter lettere arbejdsgange og forpligtende samarbejde på tværs af sektorer.
– Men fortsat med en fri tilgængelig, fast, egen læge til alle borgere som en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen og som indgang til det specialiserede sundhedsvæsen, skrev Sara Radl og Thomas Purup.
NEOSTRATA introducerer næste innovation inden for hudpleje!
Efter otte års forskning præsenterer NEOSTRATA nu MicroDiPeptide229 – en banebrydende ingrediens, der med sin enestående størrelse optimerer virkningsgraden i huden.
Modvirker tør hud i ansigtet og på kroppen.
Minimerer pigmentforandringer og giver en jævnere hudtone.
Modvirker urenheder og fedted hud.
Eksfolierer og normaliserer cellefornyelsen.
Giver øget fasthed og fyldighed.
Det perfekte supplement til mange medicinske og æstetiske behandlinger.
NEOSTRATA er en hudplejevirksomhed fra USA, som står for førende dermatologisk forskning og udvikling. NEOSTRATA blev grundlagt af to af verdens førende hudplejeforskere, professorerne Dr. Eugene van Scott og Dr. Ruey Yu. De har udviklet og taget patent på frugtsyreteknologien (AHA/PHA), hvis effekt er dokumenteret i en lang række kliniske studier, og som er omtalt i meget positive vendinger i talrige medicinsk-dermatologiske tidsskrifter.
Kontakt os - så fortæller vi mere om mulighederne for din klinik. Tlf. 33 91 91 48 eller info@neostrata.dk www.neostrata.dk | @neostratanordic
Nye typer migrænemedicin kan forebygge sygdommen og holde den nede, så patienter med lidelsen kan føre en normal tilværelse.
ovedet er fyldt af en dunkende smerte, kvalmen presser sig på i halsen, det sortner næsten for øjnene, og falder blot en knappenål på gulvet, lyder det som et brag. Det eneste, man orker og har lyst til, er at blive under dynen i et mørkt rum. Sådan kan hverdagen se ud for den over halve millioner danskere, som lider af Danmarks tredjestørste sygdom – migræne. Selv om det for længst er bevist, at migræne ikke skyldes et hysterisk sind eller svaghed, er lidelsen fortsat tabubelagt – til trods for, at den på verdensplan er mere udbredt end astma, epilepsi og diabetes.
Ifølge en undersøgelse fra Analyse Danmark holder 9 ud af 10 personer sygdommen for sig selv. Dermed lever de i et smertehelvede med isolation fra familie og venner samt højt sygefravær fra uddannelsen eller arbejdet. Kort sagt med stærkt forringet livskvalitet. – Men nu er der godt nyt til de mange, som lider i stilhed. For i nyere tid har forskere gjort store fremskridt i mulighederne for at forebygge migræne med medicinsk behandling. Endda rigtig store fremskridt og i en sådan grad, at man kan tale om en revolution, siger Jakob Møller Hansen, speciallæge i neurologi med egen hovedpineklinik i Slagelse, Ph.D. og tidligere leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine.
– De seneste år har blandt andet danske forskere været med til at udvikle ny migrænemedicin, som specifikt er rettet mod et signalstof i kroppen – CRGP, der medvirker til at udløse migræne – og effektivt blokerer stoffet. Det er revolutionerende. Med den nye medicin kan man ikke bare lindre smerterne, men forebygge anfald og holde migrænen i skak, så en patient kan passe sit arbejde som pædagog i børnehaven, spille håndbold eller være bankdirektør uden smerter og frygt for sygedage og afsondrethed fra familie og venner. Det gavner både den enkelte og hele samfundet, forklarer Jakob Møller Hansen.
Årtiers stilstand
Ifølge ham har man hidtil anvendt medicin til migræneforebyggelse, som oprindeligt var udviklet til behandling af andre lidelser, for eksempel forhøjet blodtryk eller epilepsi, men som havde vist sig også at have en positiv effekt mod migræne.
– Med den slags midler har man behandlet migrænepatienter de seneste mange år. Det er bestemt medicin, som har gavnet mange migrænepatienter og stadig gør det, men medicinen kan oftest have generende bivirkninger. Det er helt vildt, at der indtil nu ikke har eksisteret forebyggende medicin, som er lavet specifikt til migræne, set i lyset af, at over en milliard af verdens befolkning lider af migræne. Tænk sig, hvis man havde forholdt sig passivt på samme måde til lidelser som gigt, brystkræft eller diabetes. Det havde ingen stillet sig tilfreds med, siger Jakob Møller Hansen med en hovedrysten.
Faktisk er der ikke sket afgørende fremskridt på migræneområdet siden tidligt i halvfemserne, hvor triptanerne blev indført til akutbehandling af migræne. Nu ser han fremad. For efter tre årtiers stilstand er der kommet gang i udviklingen af specifik migrænemedicin. Og dansk forskning er blandt frontløberne på området. Således er medicinalfirmaet Lundbeck langt fremme i arbejdet med et lægemiddel, som kan blokere for et andet signalstof, PACAP, der – ligesom CRGP – kan udløse migræne.
Lundbecks nye medicin er ikke færdigtestet og kommer tidligst på markedet om flere år. Alligevel har speciallæge i neurologi Jakob Møller Hansen armene oppe over hovedet:
– Endelig får vi præcisionsmedicin målrettet mod migræne, der kan blokere for forskellige signalstoffer og sikre migrænepatienter en normal tilværelse – vel at mærke næsten uden bivirkninger. Det er første gang i historien, at det sker.
Endelig får vi præcisionsmedicin målrettet mod migræne, der kan blokere for forskellige signalstoffer og sikre migrænepatienter en normal tilværelse – vel at mærke næsten uden bivirkninger. Det er første gang i historien, at det sker.
Jakob Møller Hansen, speciallæge i neurologi
Manglende tilskud giver ulighed Hurra, hurra. Så er alt vel godt. Nej, lyder det fra Jakob Møller Hansen. For de nye typer præcisionsmedicin er ikke tilskudsberettiget, og det gør en behandling med et CRGP-hæmmende middel dyr. Meget dyr. Et års behandling kan løbe op i omegnen af 50.000 kr.
Ifølge Jakob Møller Hansen skyldes, det, at lægemidler mod CRGP efter Medicintilskudsnævnets vurdering ikke gør nok nytte i forhold til prisen.
– Det strider mod, hvad vi ser i klinikkerne og de nyeste europæiske vejledninger, der anbefaler disse stoffer som førstevalg til behandlinger. Det er trist for patienterne og ulogisk, fordi man kan uddele medicinen gratis på hospitalerne, mens den ude i den virkelige verden anses for ikke at være pengene værd, siger Jakob Møller Hansen.
Det manglende tilskud til den nye og effektive migrænemedicin skaber efter hans mening ulighed i sundhed og et fravær af fri og lige adgang til behandling.
– Størrelsen af pengepungen kommer til at afgøre, hvem der kan få behandlingen, ikke behovet, påpeger speciallæge i neurologi Jakob Møller Hansen.
Fra sin hovedpineklinik i Slagelse har han henvist flere migrænepatienter til behandling på hospitaler og hovedpineklinikker, hvor behandlingen er gratis.
– Men ventelisterne er lange, så som patient risikerer man at skulle vente i måneder eller år. Den flaskehals kunne undgås, hvis vi i det nære sundhedsvæsen kunne udskrive CRGP-hæmmende medicin med tilskud.
Positive takter
Den mulighed er rykket et lille skridt nærmere. I februar sidste år afgjorde Lægemiddelstyrelsen nemlig, at praktiserende neurologer må udskrive den CRGP-hæmmende medicin Aimovig.
– Det viser, at området for tilskud til CRGP-hæmmende medicin er et felt i bevægelse, som flytter sig i den rigtige retning. Det er positivt, men døren til, at vi praktiserende neurologer må overtage den gratis behandling af migrænepatienter fra sygehusene – og altså reducere ventelisterne – er ikke åben endnu, siger Jakob Møller Hansen.
TEKST: Redaktionen
Et banebrydende dansk studie viser, at der er en biologisk forskel i hjernen mellem personer med og personer uden migræne.
Et nyt studie viser, at hjernens struktur er anderledes hos personer med migræne sammenlignet personer uden migræne. Ændringerne ses specifikt i områder i hjernen, som er forbundet med smerte.
Det er ikke tidligere lykkedes at vise en entydig forskel i hjernen hos personer med migræne. Men forskerne fra Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup tog en MR-scanner i brug og fik detaljerede billeder af hjernen hos et stort antal personer med og uden migræne.
– Det er første gang, at et studie har peget så klart på, hvordan hjernens smertesystem er involveret i migræne. Vi kan med forholdsvis stor sikkerhed sige, hvilke specifikke områder af hjernen der er forandret hos mennesker med migræne. Det understreger, at sygdommen har et stærkt biologisk grundlag, siger læge Rune Christensen, der har foretaget de mange scanninger i studiet.
Genetik eller tilpasning
Studiet er blevet offentliggjort i det velrenommerede videnskabelige tidsskrift Neurology, som er det mest læste tidsskrift blandt klinikere og forskere inden for neurologi. Neurology udgives af den amerikanske faglige organisation for neurologi (American Academy of Neurology, red.).
Rune Christensen fremhæver, at det er et vigtigt fund, men at forskerne ikke kan sige, hvad årsagen er til forandringerne:
– Det er et åbent spørgsmål, om forandringerne skyldes, at hjernen tilpasser sig de gentagne migræneanfald, eller om forandringerne er genetisk bestemte og giver risiko for at udvikle migræne. Dette håber vi at kunne belyse i fremtidige studier, siger Rune Christensen.
Stærk sammenhæng
Forskerne fandt tydelige forskelle mellem forsøgsdeltagerne med og uden migræne. Jo flere hovedpinedage deltagerne havde, jo større var forskellen i forhold til deltagerne uden migræne. Forskellen var derfor størst hos deltagerne med kronisk migræne.
Sammenhængen mellem forandringerne og hovedpinedage gør forskerne sikre på, at forandringerne er forbundet med migræne:
– Det er påfaldende, at forandringerne er mest udtalte hos dem, som er sværest påvirket af migræne, og at forandringerne er direkte relateret til hvor ofte, man har hovedpine.
Dette taler for, at vores fund hænger stærkt sammen med migrænesygdommen, siger professor Messoud Ashina, der er ansvarlig for projektet.
Flere studier nødvendige
Resultaterne fra det nye danske studie bidrager til forståelsen af
FOTO: Nationalt Videnscenter for Hovedpine KORT OM STUDIET
Forskerne undersøgte, om der er forskelle i hjernens struktur og overflade, når man sammenligner mellem personer med og uden migræne.
For at kunne sammenligne deltagernes hjerner, blev de scannet i en MR-scanner. Det giver detaljerede billeder af hjernen og dens struktur.
I studiet deltog 296 voksne med migræne. De blev sammenlignet med 155 voksne uden migræne.
Blandt deltagerne med migræne havde to tredjedele kronisk migræne og en tredjedel migræne med aura.
Kilde: Nationalt Videnscenter for Hovedpine
Vi har muligvis fundet en biomarkør for migræne, altså en måde at opdage sygdommen på.
Messoud Ashina, professor
migræne som en biologisk, neurologisk sygdom, hvor biologiske systemer i hjernen spiller en rolle for sygdommen.
Det er dog fortsat nødvendigt med flere studier for at kortlægge de processer på celleniveau, der sker i hjernen ved migræne, og hvordan ændringerne i hjernens struktur eventuelt er forbundet med disse mekanismer:
– Selvom fundene peger på ændringer i hjernens behandling
Læs mere her:
af smertesignaler, er der behov for yderligere studier for at undersøge processerne på celleniveau. Dette kræver projekter, der undersøger andre aspekter af hjernens funktion, siger Messoud Ashina.
Søger efter biomarkør
Messoud Ashina peger på behovet for studier med andre typer af scanninger og for grundforskning i modeller for migræne:
– Vi har muligvis fundet en biomarkør for migræne, altså en måde at opdage sygdommen på. Det skal undersøges nærmere. Vi kan endnu ikke stille diagnosen på baggrund af en MR-scanning, men vores resultater viser nye retninger for, hvilke mekanismer vi skal kigge på for at forstå sygdommen, og hvordan fremtidige behandlinger kan påvirke dem, forklarer han.
Studiet Differences in Cortical Morphology in People With and Without Migraine A Registry for Migraine (REFORM) MRI Study i det videnskabelige tidsskrift Neurology www.videnomhovedpine.dk/hvad-er-migraene
Om migræne: www.neurology.org/doi/10.1212/WNL.0000000000209305
Forebygger migræne
Indeholder matrem, der har vist sig at reducere: hyppigheden af migræneanfald varighed af migræneanfald 1 2
Glitinum er det eneste traditionelle plantelægemiddel, der forebygger migræne Glitinum er registreret som et traditionelt plante lægemiddel og indeholder ekstrakt af planten matrem (Tanacetum parthenium) Glitinum er godkendt af lægemiddelstyrelsen og blev lanceret i efteråret 2023
Målgruppe:
Voksne over 18 år med migræne
Patientfordele:
Eneste traditionelle plantelægemiddel til forebygning af migræne
Kan bruges med anden form for behandling af migræne (kontakt lægen)
Det aktive stof matrem har vist sig at reducere hyppigheden og varigheden af migræneanfald
Kun 1 kapsel daglig
Dosering:
1 kapsel tages daglig i 2 måneder for at sikre virkning
Kontinuerligt brug anbefales
Beskrivelse:
Hårde kapsler Synkes hele Kan ikke deles
Bemærkning:
Hvis symptomerne fortsat er tilstede eller forværres efter 2 måneders behandling bør patienten kontakte læge
Ingen rapporterede interaktioner
Ikke for gravide eller ammende
Her får du redaktionens udvalgte tip til dig. Vi håber, du kan bruge dem til inspiration.
PQQ er en forkortelse for Pyrroloquinolin-quinon, som danske Natur-Drogeriet for nylig har lanceret på det danske marked.
Det drejer sig om en vitaminlignende forbindelse, der på det seneste har fået en del opmærksomhed inden for videnskaben. PQQ er en cofaktor, som er involveret i biologiske reaktioner i kroppen. Selvom PQQ er til stede i en række fødevarer, er koncentrationen i de fleste kostkilder relativt lav. Der forskes stadig i at udfolde PQQ´s potentielle biologiske roller og fordele.
Kapsler med PQQ indeholder 15 mg pr. stk. Anbefalet daglig dosis er 1 kapsel.
PATIENTER MED
GODARTET
FORSTØRRET
PROSTATA EN MINIMAL INVASIV BEHANDLING
Selvom der er tale om en godartet sygdom, så betyder godartet forstørrelse af prostata ofte en stærkt nedsat livskvalitet for midaldrende og ældre mænd.
Alene i Danmark søger mere end 150.000 mænd hjælp til behandling mod symptomerne for en godartet forstørret prostata (BPH).
CoreTherm® er et ligeværdigt alternativ til kirurgisk behandling af godartet forstørret prostata, men med mindre risiko for alvorlige komplikationer. Varmebehandling med mikrobølgeteknik udføres ambulant og kræver hverken narkose eller sengeplads. Metoden er skånsom, hurtig og et økonomisk fordelagtigt alternativ til kirurgisk behandling. Ved at udføre behandlingen ambulant frigøres ressourcer til, at flere mænd kan blive behandlet.
KVINDER I OVERGANGSALDEREN
Fokus på knoglesundhed sideløbende med lindring af potentielle gener i overgangsalderen er noget, som mange kvinder efterspørger. OmniKalk® Overgangsalder er skræddersyet til sådanne behov i – og omkring overgangsalderen.
Produktet er baseret på særligt udvalgte biotilgængelige ingredienser af naturlig oprindelse (herunder tre unikke ingredienser, Lifenol, Aquamin og AlgeCal).
Kosttilskuddet indeholder letoptageligt og organisk bundet calcium og magnesium samt humleekstrakt for symptomlindring af f.eks. hedeture, svedtendens og rastløshed.
Desuden indeholder produktet biotin for vedligeholdelse af normale slimhinder, vitamin D, som er nødvendig for optagelse af calcium, og slutteligt vitamin B6, som bidrager til at regulere hormonaktiviteten.
Kvinder i overgangsalderen mister hurtigere knoglemasse. Derfor er den leoptagelige calciumkilde, AlgaeCal® valgt.
VIGTIGT
Nutramigen 2 indeholder LGG® - mælkesyrebakterien
Lactobacillus rhamnosus GG
Brystmælk er spædbarnets bedste ernæring. Hvis amningen afbrydes, kan det være svært at begynde at amme igen, og indtag af modermælkserstatning kan mindske produktionen af brystmælk. Det er vigtigt at spise en varieret kost når du ammer. Det er meget vigtigt at følge instruktionerne om tilberedning. Fejlagtig håndtering kan påvirke barnets helbred. Forældre skal altid informeres af sundhedsfagligt personale. Nutramigen-sortimentet er fødevarer til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge eller diætist.
*Registreret varemærke© tilhørende MJN U.S. Holdings LLC. Alle rettigheder forbeholdes. LGG® er et registreret varemærke tilhørende Chr. Hansen A/S. RKT-M-50978
Når medicinalindustrien lancerer et nyt banebrydende præparat, så er fokus på, hvor godt præparatet virker sammenlignet med placebo medicinen. Placeboeffekter er altså noget, man for enhver pris skal undgå. Og placebo bruges til at afvise medicin, der ikke gør det bedre end kalkpiller. Når forskere laver disse blindede forsøg, er det fordi, man ved, at kalktabletter har effekt.
Ofte har jeg grinet af, at jeg som barn troede på, at den vitaminpille min mor gav mig med, når jeg skulle sove ude ved veninder, virkelig var en sovepille. For den hjalp jo, og jeg kunne pludselig have sleepovers som de andre på min alder.
Det interessante er, at der sker afgørende forandringer i hjernen, hvis vi tror på behandlingen. Placebo er et reelt neurobiologisk fænomen, som kan forklares med hjernens kemi og måde at fungere på. Og det er ret vildt at tænke på.
Forskere i hele verden undersøger videnskabeligt, hvordan behandlinger, der ikke burde have en effekt alligevel, har det. Igen og igen viser forskningen, at folk får det bedre af medicin, men at de også får det bedre af placebo. Og nok så interessant, at forskellen mellem de to effekter ofte er meget lille.
Et af de områder, hvor placebo netop har vist sig virksomt, er indenfor smertelindring. Formentlig blandt andet fordi smerte i høj grad processeres i hjernen. Når vi oplever smerte eller andet ubehag, skal det først igennem hjernen, før det kan opfattes som smerte eller ubehag.
Studier viser dokumenterbar forskel på oplevelsen af smerte hos en gruppe, der får en kalktablet sam-
Studier viser dokumenterbar forskel på oplevelsen af smerte hos en gruppe, der får en kalktablet sammenlignet med den gruppe, der ingen behandling får.
menlignet med den gruppe, der ingen behandling får. Der opstår altså en målbar symptomlindrende effekt, hvor der slet ikke burde være nogen.
Men kalktabletter frigiver ligesom aktiv medicin opioider (kroppens eget smertestillende medicin) og dopamin (et signalstof i hjernen, der kommunikerer med centralsystemet, og som hænger tæt sammen med vores belønningssystem og glædesfølelse) samt aktiverer det cannabinoide system, (som dæmper smerter.) Så mindst tre forskellige neurotransmittersystemer kan være involveret.
Men ikke kun kalktabletten har en placebo effekt. Der forskes i, om behandleren med sin person og engagement påvirker den ramtes oplevelser af smerter eller andre symptomer.
Meget tyder på, at det er forventning til effekt, der er den tydeligste forklaring på, at der kan opstå en placebo effekt. Når vi møder en behandler, har vi et ønske om hjælp, lindring og helbredelse. Vi vil have det bedre.
Vi er indstillet på, at nu skal der ske noget. Alene det vil hjælpe. Man kan altså ikke blot tænke sig til effekt. Det kræver ’noget’. Det kan være en behandling, en pille, indsprøjtning, kirurgi, krystaller ... Og det kræver ’nogen’ altså en behandler. Jo mere empatisk, jo bedre tid, jo mere berøring, jo større tiltro til behandlermetode des større sandsynlighed for placeboeffekt.
Videnskaben mangler stadig megen forskning for praktisk at kunne udnytte placeboeffekten systematisk.
JEANNE FLØE
Jeanne Fløe er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står hun bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København. Jeanne Fløe er fast klummeskribent i Helse.
OM TEKST: Jeanne FløeEt nyt hormonfrit præparat til kvinder, der er hårdt ramt af hede-svedeture i overgangsalderen, er netop kommet på markedet. De fleste kvinder vil dog med livsstilsændringer kunne klare sig uden medicin. Selvom færre og færre tager hormoner, kan det stadig være løsningen for nogle, siger ekspert.
Hede-svedeture, tørre slimhinder og blødningsforstyrrelser.
Overgangsalderen er for mange kvinder som en ubuden gæst, der ikke kan holdes fra døren. Den kommer på besøg, om man vil det eller ej, og ofte bliver den hængende et par år. Det er 75 procent af kvinder, der oplever symptomer, mens den sidste fjerdedel går så godt som smertefrit gennem overgangsalderen.
Tidligere kom mange kvinder overgangsalderens generende symptomer til livs ved at indtage et hormontilskud, da det netop er det markante fald af kønshormoner
i kvindekroppen, der er årsag til generne. Hormonindtaget blev anbefalet fra lægelig side, idet hormoner udover at mindske gener også forebygger både knogleskørhed og hjertekarsygdomme, som kvinder er mere udsatte for efter overgangsalderen.
I dag udskriver læger ikke længere uden videre hormoner til kvinder i overgangsalderen, idet man ved, at disse øger risikoen for at udvikle brystkræft. Og store kliniske studier ikke viste en entydig forebyggelse af hjertekarsygdomme.
Kun i tilfælde, hvor kvinders livskvalitet er betragteligt nedsat som følge af gener, tilbydes hormontilskud – og her lyder anbefalingen på mindst mulig dosis i den kortest
mulige tid. De ændrede anbefalinger ses tydeligt i statistikkerne. Således var der i 2002 188.000 danske kvinder, der modtog hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen – i 2020 var tallet faldet til 51.000.
Måske et farvel til hede-svedeture Men nu er der måske håb for de kvinder, hvis overgangsrelaterede hede-svedeture er en stor belastning i hverdagen. Et nyt receptpligtigt præparat er således netop kommet på markedet i Danmark. Det fortæller
Ellen Christine Leth Løkkegaard, der er klinisk professor i obstetrik og gynækologi på Nordsjællands Hospital og Københavns Universitet. – Præparatet, der hedder Veoza, er for de kvinder, der virkelig lider af hede-svedeture. Vi har et termo -
Man er nødt til at se på den enkelte kvinde, når man skal finde ud af, hvordan hun bedst kan hjælpes.Ellen Løkkegaard, klinisk professor i obstetrik og gynækologi på Nordsjællands Hospital og Københavns Universitet
reguleringscenter i hjernen, som sidder lige ved siden af det område, der styrer vores kønshormoner.
I forbindelse med overgangsalderen er der rigtig megen aktivitet i området for kønshormoner, hvilket i fraværet af østrogen betyder, at termoreguleringscenteret også aktiveres. Det nye præparat går selektivt ind og hæmmer en receptor i hjernen, så termoreguleringscenteret ikke påvirkes i samme grad som ellers, forklarer hun.
Veoza indeholder ikke hormoner, og selvom det som udgangspunkt er positivt, understreger Ellen Løkkegaard, at det endnu er for tidligt at skrue forventningerne alt for højt op.
– Veoza er ikke afprøvet på den gruppe, som har de største problemer med hede-svedeture og som ikke må tage hormoner, så vi er meget spændte på, hvor stor virkning kvinderne vil opleve. Vi forventer ikke, at det er et ’wonderdrug’, som kan fjerne alle hede-svedeture, men forhåbentlig kan det gøre en forskel. Man skal dog også have for øje, at det er en meget dyr behandling, som vil koste den enkelte kvinde over 500 kroner månedligt, siger hun.
Veoza er kun udviklet til at virke mod hede-svedeture. Så når det gælder en anden af de hyppigste gener ved overgangsalderen, tørre slimhinder, skal der andre midler til. Mange kvinder bruger allerede en vaginal østrogen-creme lokalt, og det skal de blot fortsætte med, råder Ellen Christine Leth Løkkegaard, så man kan finde ud af, hvordan Veoza og cremen fungerer sammen.
Når hormoner er løsningen
Der er dog stadig kvinder, for hvem hormoner kan være den bedste løsning på en overgangsalder med meget belastende gener. Men modsat tidligere, hvor hormonpiller var standard, får langt de fleste kvinder i dag deres hormonbehandling via et såkaldt hormonplaster.
Det menes at være mindre risikofyldt. – Ved brugen af hormonpiller aktiveres leveren på en måde, som, man mener, er med til at øge risikoen for blodpropper. Med et hormonplaster aktiveres leveren mindre, som ikke menes at forårsage samme risiko for blodpropper, siger Ellen Løkkegaard.
Hormonerne, som bruges mod overgangsaldersrelaterede gener, er primært østrogen og gestagen. Er det primært blødningsforstyrrelser, man som kvinde er generet af, kan gestagen, som kan fås enten som piller eller via en hormonspiral, være med til at stabilisere eller helt stoppe blødningerne.
Gestagen virker imidlertid udelukkende mod blødningsforstyrrelser, så har man også svære hede-svedeture, er det nødvendigt tillige at få østrogentilskud.
Endelig findes der også kvinder, der tyer til naturmedicin mod deres gener. Her er rødkløver et af de mest brugte
præparater, men selvom en del oplever, at rødkløver hjælper dem, findes der ikke endelig videnskabelig evidens for, at det er virksomt.
I dag er det primært gynækologer, der udskriver hormoner til kvinder i overgangsalderen. Men der findes ikke én standardbehandling, som alle kvinder får.
– Man er nødt til at se på den enkelte kvinde, når man skal finde ud af, hvordan hun bedst kan hjælpes.
Hvad er det for et liv, hun lever, og hvilke knapper kan man skrue på? Er hun stresset på arbejde?
Er der sygdomme – især hjertekar- og kræftsygdomme, som hun er disponeret for? Og hvordan ser hendes fysik i øvrigt ud? siger Ellen Løkkegaard.
Hun pointerer, at den enkelte kvinde selv kan gøre meget livsstilsmæssigt for at få en nemmere overgangsalder, og at det er en god idé at starte med at forebygge, inden man rammer den.
– Når først du står i hede-svedeturene, så er det svært at træne sig ud af dem. Vi kan se, at de kvinder, der får de vanskeligste gener, er dem, som også har de dårligste kardiovaskulære profiler, siger Ellen Løkkegaard.
Det handler mest om livsstil Søs Wollesen er læge på Akutafdelingen på Sjællands Universitetshospital i Køge og har tillige sin egen klinik, hvor hun rådgiver om kost og sundhed og holder foredrag om blandt andet overgangsalderen. Og så har hun blandt andre skrevet bogen ’Befri os fra flere hedeture’.
Også hun påpeger, at kvinder selv kan gøre meget for at få så nem en overgangsalder som muligt, og at det er godt at starte tidligt.
– Jo bedre man passer på sin krop, og jo tidligere man begynder på det, jo bedre kommer man igennem overgangsalderen. Selvfølgelig kan der komme et udefrakommende
pres, som kan påvirke den enkelte kvinde – sygdom for eksempel.
Men der er ikke så meget genetik forbundet med overgangsalderen, som man tidligere troede – 30-35 procent, resten handler om livsstil, siger hun.
Sidder man som kvinde allerede midt i hormonorkanen uden nogensinde at have gjort den store indsats for at have en sund livsstil, kan det alligevel godt betale sig at skifte spor, påpeger Søs Wollesen.
Kroppen vil reagere hurtigt på sundere vaner – bare det at skrue op for sit daglige vandindtag kan gøre en positiv og mærkbar forskel. Og der er en del, man selv kan gøre, hvad angår kosten.
– Man kan starte med at lade være at spise helt op til kanten. Gør man det, har man en lav grad af inflammation i kroppen hele tiden grundet hormonorkanen indeni. Det er godt at aflaste kroppen, så den ikke skal fordøje hele tiden. Det er
Femarelle® har med dokumenteret effekt og i mere end 20 år, hjulpet kvinder gennem overgangsalderen.
På Femarelle.dk hjælper vi dig med at finde den variant, der passer bedst til dig – netop nu!
Køb nemt på Femarelle.dk og få én måneds tilskud gratis.
Hørfrø indeholder lignaner, som kan have en positiv virkning på sundheden under menopausen. Lignanerne omdannes i tarmen til metabolitter, som også kan beskytte og støtte et sundt brystvæv, når kvinder bliver ældre. Femarelle Recharge indeholder vitamin B6 som bidrager til at regulere den hormonelle aktivitet. Femarelle er et kosttilskud og skal ikke anvendes som et alternativ til en varieret, alsidig og balanceret kost, eller sund livsstil.
Jo bedre man passer på sin krop, og jo tidligere man begynder på det, jo bedre kommer man igennem overgangsalderen.
Søs Wollesen, læge og klinikejer
ikke sikkert, du skal faste 16 timer, men giv kroppen en god lang pause fra mad fra aftensmad til det næste måltid næste morgen, siger Søs Wollesen.
Hvad angår selve kosten, er det næppe nogen overraskelse, at anbefalingerne lyder på at spise mange grøntsager. Især forskellige former for kål er godt, da der er bitterstoffer i, som modvirker inflammation og ligeledes medvirker til at holde kolesteroltallet nede.
– Hvidkål, spidskål og rødkål er godt. Det kan spises råt, og det er godt at hakke det. Jo mere, man hakker det, jo mere iltes det, og man sætter gang i at få frigivet de gode vitaminer og mineraler, der er i kålen. Hvis man putter lidt olie og lime henover, får det også en dejlig frisk smag, siger Søs Wollesen.
Hun anbefaler tillige, at kvinder i overgangsalderen er opmærksomme på at spise ekstra meget fjerkræ og fisk, men tillige bælgfrugter, som også indeholder østrogener. Til gengæld er der også fødevarer, som det er godt kun at indtage i begrænsede mængder. Det gælder fødevarer indeholdende meget mættet fedt såsom kød, kødpålæg, smør, ost og andre mejeriprodukter.
Når det er vigtigt for kvinder i overgangsalderen at mindske indtaget af det mættede fedt, skyldes det ikke mindst, at kvinder i den periode mister den beskyttelse, de har haft mod at udvikle hjerte-karsygdom. Således er det ikke unormalt, at kvinder i og efter overgangsalderen bliver overraskede over pludselig at få målt et højt kolesteroltal, fordi de aldrig tidligere har haft det.
Endelig er der også ting, der direkte kan trigge hede-svedeture. Det kan være forskelligt fra kvinde til kvinde, men kaffe, cola og krydret mad er nogle af dem.
Ro og regelmæssighed
Fysisk udfoldelse er også vigtigt for kvinder i overgangsalderen. Her er motion, hvor man får pulsen i vejret, såkaldt kardio-træning såsom løb, cykling, roning eller frisk gang godt, fordi man får brændt kalorier af. Men ekstra vigtigt er styrketræning i denne periode af kvinders liv.
– Styrketræning bidrager til at stabilisere hormonerne. Man danner lidt flere af de kønshormoner, som ellers er nedadgående i
overgangsalderen og kommer derved mere i niveau. Derudover får man brændt noget insulin og langtidshormon af og holder dit stofskifte oppe i længere tid, siger Søs Wollesen.
Det er også velkendt, at motion er godt for humøret, fordi man får frigivet det såkaldte ’lykkehormon’ endorfiner. Og netop humøret kan for nogle kvinder i overgangsalderen godt spille en et puds.
– Det er ikke videnskabeligt bevist, at humøret dæmpes eller, at man får humørsvingninger, men hvis man tænker på, hvordan hormonerne kører som små sinuskurver, der kan have nogle gevaldige udsving, så er det ikke mærkeligt, at man kan føle sig påvirket på humøret. Derfor er der nogle helt basale ting, der er vigtige i denne periode af en kvindes liv; ro og regelmæssighed. Søvn er vigtigt, og man skal give sig selv lov at holde pauser.
Nogle kvinder oplever en slags hjernetåge, der ligner den, man taler om som småbarnsmor ’ammehjernen’. Hvis man husker at give sig selv lov at slappe af, så frigives der energi til hjernen, så man bedre kan præstere bagefter, siger Søs Wollesen.
Et forskerhold vil undersøge, om man ved at nedkæmpe nedslidte celler, der ikke vil dø, kan styrke knoglerne og forebygge osteoporose.
Til angreb! De gamle celler skal væk. Sådan kunne en meget forsimplet udgave lyde af det studie, som læge, Ph.d.studerende Shakespeare Jeromdesella og et forskerhold fra Odense Universitetshospital (OUH) lige er begyndt på støttet af midler fra Osteoporoseforeningen.
I dag behandler man knogleskørhed med forskellige former for medicin, der enten bremser eller fremmer knogleopbygningen, men Shakespeare Jeromdesella og hans kolleger vil med deres projekt gå nye veje i arbejdet med lidelsen.
Forskerne fra OUH vil undersøge, om de ved at rydde ud i senescente celler – aldrende celler, der er så nedslidte, at de ikke orker at dø –kan skabe bedre vilkår for de celler
i knoglevævet, som styrker knoglerne og forebygger osteoporose.
– Vi vil se, om vi kan skabe et sundere knoglemiljø ved at fjerne disse ’zombieceller’. De er i en form for dvale og udskiller signalstoffer, som hober sig op i knoglernes væv og dæmper aktiviteten af de knogledannende celler. Hvis vi kan modvirke den ophobning, kan knoglerne gendannes, forklarer Shakespeare Jeromdesella og tilføjer, at senescente celler findes overalt i kroppen.
Levende væv
Knogler er levende væv, som livet igennem bliver udsat for påvirkninger som tryk, stød og revner. Den slags skader kan cellerne i knoglevævet ’reparere’. Men med alderen opstår der ubalance i knoglevævet og heriblandt ophobning af senescente celler. Hvornår det sker, varierer.
FOTO: Adobe stock
– Nogle er mere udsatte, og når stadiet hurtigere end andre. Det kan blandt andet være på grund af arvelighed, livsstil eller bivirkninger fra medicin, siger Shakespeare Jeromdesella.
Studiet, som han står i spidsen for, begyndte sidste efterår. For tiden er Shakespeare Jeromdesella og hans kolleger i gang med at rekruttere 120 60-90-årige mænd og kvinder, der skal opfylde en række krav for at kunne deltage i projektet. Når deltagerne er fundet, bliver de inddelt i tre forsøgsgrupper, hvoraf to vil få forskellige behandlinger i en periode på 20 uger. Den tredje gruppe er en kontrolgruppe, som ikke vil modtage behandling.
Får kosttilskud og medicin
Patienterne i gruppe et får en blanding af lægemidlet, Dasatinib, og
TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen
Målrettet behandling mod de senescente celler og dermed kroppens grundlæggende mekanismer er en ny tilgang til at modvirke aldersrelaterede sygdomme som knogleskørhed.
Shakespeare Jeromdesella, ph.d.-studerende, Odense Universitetshospital
kosttilskuddet, Quercitin, i to-tre dage ad gangen. Det dæmper cellernes evne til at modstå kroppens immunforsvar og giver det plads til at fjerne de senescente celler, mens der samtidig opbygges nye celler i knoglevævet. Pauserne mellem behandlingerne giver kroppen tid til at komme sig.
I den anden gruppe øges cellernes energiproduktion gennem kosttilskuddet Nicotinamide Riboside (NR).
Ud over at undersøge effekten på de senescente celler vil forskerne studere NR’s effekt på de knogleopbyggende celler, muskelmassen samt muskelstyrken.
– Målrettet behandling mod de senescente celler og dermed kroppens grundlæggende mekanismer er en ny tilgang til at modvirke aldersrelaterede sygdomme som knogleskørhed. Hvis det lykkes, åbner det for at lancere nye metoder til at behandle eller forebygge
- Katrine Hvidberg og Linda R. Thomsen
vestjyskbank.dk/læge
knogleskørhed, siger Shakespeare Jeromdesella. Begge kosttilskud i projektet er i handlen i dag og vil kunne indgå som supplerende behandling, hvis resultaterne af OUH-studiet er positive. Dasatinib er et lægemiddel, som kræver yderligere undersøgelser. Resultaterne af projektet ventes klar i begyndelsen af 2026.
Få sparring til drift og udvikling af praksis. Vi kender branchen og har fingeren på pulsen.
Drømmer du om at købe, flytte eller udvide egen klinik eller praksis? Eller er du en veletableret speciallæge med behov for finansiel sparring? Så tag en snak med os.
Vores lægeteam har et stort branchekendskab og mange års erfaring med rådgivning af læger.
Kontakt os direkte på 96 63 25 04 eller khv@vestjyskbank.dk
Velkommen i Vestjysk Bank.
Et Ph.d-projekt skal planlægge, hvordan man kan indføre et digitalt værktøj, der kan hjælpe praktiserende læger med at få øje på patienter med høj risiko for knogleskørhed.
Forestil dig et system i landets almene praksis, som automatisk vurderer en patients risiko for knoglebrud og sender en direkte besked til dig som praktiserende læge om, at denne patient skal udredes for knogleskørhed. Det håber vi, at dette projekt kan bane vej for, siger Ph.d.-studerende Emilie Rosenfeldt Christensen. Hun undersøger sammen med sin forskningsgruppe, hvordan man kan implementere et digitalt beslutningsstøtteværktøj til almen praksis. Værktøjet, som hedder FREM (Fracture Risk Evaluation Model), er udviklet i Danmark med Katrine Hass Rubin, forskningsleder og professor ved OPEN, som ansvarlig. Formålet med FREM er at støtte almen praksis i tidligt at opspore personer med høj risiko for knogleskørhed via deres sundhedsdata. – Jo tidligere vi fanger patienterne, desto flere brud kan vi forebygge. Men vi er endnu ikke gode nok til at opspore patienterne, og her kan FREM hjælpe, fordi værktøjet på baggrund af sundhedsdata automatisk vurderer en patients brudrisiko.
Er den høj, kan lægen tage fat i patienten, forklarer Emilie Rosenfeldt Christensen.
12.000 knoglebrud kan forebygges Hun forventer, at man med FREM kan forebygge mindst 12.000 osteoporosebetingede knoglebrud årligt.
En stor reduktion af de cirka 44.000 årlige såkaldte lavenergiknoglebrud – for eksempel et brækket håndled ved et fald – der skete i 2016 og kan have skyldtes osteoporose, ifølge Sundhedsstyrelsens seneste statusrapport om lidelsen fra 2018.
Som en af årsagerne til den manglende opsporing peger Emilie Rosenfeldt Christensen på, at der ikke er det samme fokus på knogleskørhed som på mange andre sygdomme. Måske fordi den er asymptomatisk, hvorfor et brud for mange vil være det første ydre tegn på sygdommen.
Forhøjet dødelighed
Ikke desto mindre er det vigtigt at opspore knogleskørhed tidligt, for den kan have alvorlige følger.
Specielt hoftebrud kan have store konsekvenser.
– Et hoftebrud kan følges af kroniske smerter og øget behov for hjælp og pleje. Desuden er dødeligheden markant forhøjet hos personer, der rammes af knoglebrud som følge af knogleskørhed – især hoftebrud. Dødeligheden er højest umiddelbart efter bruddet, men studier har vist, at risikoen kan være forhøjet i både 5 år 10 år derefter, påpeger Emilie Rosenfeldt Christensen.
Hvad angår FREM, understreger hun vigtigheden af at have en god plan for implementeringen af værktøjet.
– Det indebærer blandt andet, at vi validerer værktøjet og undersøger både personalets og patienternes behov, forklarer Emilie Rosenfeldt Christensen.
Ph.d.-projektet om afprøvning af FREM i almen praksis er netop begyndt, og sammen med sine forskningskolleger har Emilie Rosenfeldt Christensen holdt møder med de første af den række klinikker, som skal inkluderes i projektet. Det er støttet med midler fra Osteoporoseforeningen og forventes færdigt i 2026.
Jo tidligere vi fanger patienterne, desto flere brud kan vi forebygge. Men vi er endnu ikke gode nok til at opspore patienterne, og her kan FREM hjælpe.
Emilie Rosenfeldt Christensen, Ph.d.-studerende
TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen FOTO: PrivatHer får du redaktionens udvalgte tip til dig. Vi håber, du kan bruge dem til inspiration.
Det er ikke kun patienter med type 1-diabetes, der har øget risiko for at få knogleskørhed. Nyere forskning viser, at det samme gør sig gældende for patienter med type 2-diabetes. Antallet af danskere med diabetes anslås til 300.000 og er stigende. 80 procent har type 2-diabetes.
Inden for de senere år har forskere afdækket en direkte sammenhæng mellem type 2- diabetes og knogleskørhed. Bente Langdahl, overlæge og professor på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital forklarer:
– Man har i mange år vidst, at patienter med type 1-diabetes har øget risiko for at få knogleskørhed, da disse patienter typisk har et lavere knoglemineralindhold end deres raske jævnaldrende.
LÆGEMIDDEL UNDER LUP
Et studie af lægemidlet Prolia skal optimere behandlingen af knogleskørhed for den enkelte patient.
Det er et effektivt middel mod knogleskørhed, men samtidig har lægemidlet Prolia sine ulemper.
En af dem er, at der ved en pause i behandlingen med lægemidlet ses et hurtigt tab af den knoglemasse, som blev opbygget under behandlingen.
Derfor frarådes en pause i behandlingen med Prolia, som i princippet dermed er livsvarig. Også selv om der er risiko for langtidsbivirkninger.
Hvad der fører til knogletab ved ophør med Prolia, er ikke fuldstændig klarlagt. Men det vil læge, Ph.d. Anne Sophie Sølling fra Aarhus Universitetshospital (AUH) undersøge i et projekt i samarbejde med kolleger fra AUH og universitetshospitalerne i Aalborg og Odense. Studiet har fået midler fra Osteoporoseforeningen, Novo Nordisk Fonden og The Danish Diabetes and Endocrine Academy. – Med den samlede viden håber vi at kunne optimere og individualisere behandlingen med Prolia til den enkelte patient. Desuden håber vi at blive klogere på de mekanismer, der fører til knogletab hos patienter, som stopper med Prolia, og vil se på, hvordan vi modvirker dem, siger Anne Sophie Sølling.
Kilde: Helse
Men knoglemineralindholdet er ikke det eneste, der afgør, om man rent faktisk har knogleskørhed og øget brudrisiko. Patienter med type 2-diabetes brækker nemlig knoglerne oftere, end man kunne forvente – og det på trods af gennemgående høje knoglemineralindhold.
– Derfor forsker vi i at finde frem til, hvilke andre faktorer der spiller ind på udviklingen af knogleskørhed for denne patientgruppe – herunder selve knoglekvaliteten – og den er sværere at måle end knoglemineralindholdet, siger Bente Langdahl.
På trods af den klare sammenhæng bliver type 2-diabetespatienter ikke rutinemæssigt udredt for knogleskørhed, da type 2-diabetes endnu ikke er optaget på Sundhedsstyrelsens officielle risikofaktorliste for knogleskørhed.
Kilde: www.osteoporose.dk
Sundhedsstyrelsen
FOREBYGGE NYE BRUD
Mere end hver femte patient, der får lavet en CT-scanning, hvor man kan se rygsøjlen, har mindst ét sammenfald. Det viser et nyt forskningsprojekt. Sådanne bifund kan stoppe en potentiel kaskade af brud.
Michael Kriegbaum Skjødt, forsker og læge ved Holbæk Sygehus og Herlev Hospital, har sammen med en gruppe af kolleger for nyligt publiceret resultaterne fra et nyt studie, som sætter fokus på potentialet ved at kigge efter sammenfald i ryggen på CT-scanninger udført til andre formål.
– Tidligere studier har vist, at en stor andel af både mænd og kvinder over 50 år har haft et sammenfald, i ryggen. Imidlertid er det mindre end en tredjedel af de sammenfald som bliver diagnosticeret, når de sker. De kan til gengæld ofte ses som tilfældige bifund, når man af anden årsag laver scanninger, hvor rygsøjlen er synlig – men også her er det et fåtal, som diagnosticeres. De mange udiagnosticerede patienter kunne potentielt have gavn af medicinsk behandling til at forebygge nye brud. Der er derfor et stort forebyggelsespotentiale i at kigge efter sammenfald i ryggen, når vi alligevel har lavet røntgenbilleder og scanninger, forklarer han.
Kilde: www.osteoporose.dk
Hver gang i LægeLiv
Vi besøger et lægehus
eller et initiativ, der har gjort noget særligt for arbejdsmiljøet og patienterne
TEKST:
Jette Warrer Knudsen FOTO: Anna Vibeke JohanssonEn fokuseret fælles indsats har bragt
Afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme på Esbjerg Sygehus helt til tops i kåringerne af Danmarks bedste hospitaler. Afdelingen har nemlig landets bedste sclerosebehandling ifølge Dagens Medicins kåring af Danmarks bedste hospitaler.
Opmærksomhed på den enkelte patients behov og en skarp arbejdsfordeling er ifølge cheflæge Allan Thimsen Pedersen en vigtig del af
er et mangeårigt samarbejde mellem Esbjerg, Kolding og Aabenraa, i år er blevet kåret som landets bedste.
Selvom Allan Thimsen Pedersen er stolt over afdelingens kåring som landets bedste, så kom den ikke som den helt store overraskelse. Sidste år kunne Allan Thimsen Pedersen og hans team nemlig score en 2. plads, som nu er blevet vekslet til en 1. plads.
– Lige nu oplever vi ret meget hype om vores resultat, og det er vi da glade for, da det jo er en kendt sag, at det er noget op ad bakke at rekruttere sundhedsfagligt personale til Vestjylland, siger han.
Stigende antal patienter
Hvert år får han og kollegerne 25 nye behand lingskrævende patienter, der skal følges. En udvikling, som ifølge Allan Thimsen Pedersen vil fortsætte med at stige i takt med, at befolk ningen bliver ældre og flere bliver multisyge.
At Allan Thimsen Pedersen og holdet kan holde fanen så højt til trods for et stigende antal patienter med uændrede behandlings ressourcer, er noget af en præstation.
Arbejdsfordeling og skarpe øjne på, hvordan de sparsomme ressourcer bliver brugt, udgør som nævnt en stor del af recepten.
Samtidig bliver hver enkelt patient fulgt nøje, så dennes behov hele tiden er skåret til individuelt.
Invester i jeres arbejdskultur og få omgående resultater!
I vores 3-timers workshoppakke, der også indeholder en databaseret kulturanalyse, opnår I blandt andet:
En unik og banebrydende indsigt i jeres arbejdskultur
En innovativ måde at tilknytte jeres medarbejdere, udvikle og forbedre trivslen
Et fælles sprog i hele klinikken, til gavn for både ledere, ansatte og patienterne
Kontakt os så vi kan hjælpe med at skabe den forandring I ønsker!
Ex3people.com
info@ex3people.com
+45 70 24 16 60
–
På den måde sikrer vi, at der vil være ekstra tid til de patienter, der har det største behov, siger Allan Thimsen Pedersen.
Netop tæt opfølgning af patienterne er en væsentlig årsag til den flotte placering. Selvom patienterne er ude af den egentlige behandling, så slipper Allan Thimsen Pedersen og teamet dem ikke.
– Og det giver både tryghed hos den enkelte patient og mulighed for en optimal, faglig historik at arbejde ud fra, siger Allan Thimsen Pedersen.
– I vores database har vi 20 års historik over den enkelte patients behandling. På et enkelt skærmbillede kan vi få et koncentreret overblik over alt det, patienten er gået igennem, forklarer han.
MR- scanninger gør en forskel Noget essentielt for behandlingen på
landets bedste sclerose-klinik er også et stort forbrug af MR-scanninger. – Ved at scanne hyppigt kan vi hele tiden være skarpe på, hvordan sygdommen udvikler sig hos den enkelte patient. Kommer der nye, hvide pletter i hjernen, kan vi tilrettelægge og optimere behandlingen derefter og undgå eller minimere læsioner. Selvom vi har et højt forbrug af MR-scanninger, så er vi den afdeling, som har færrest læsioner hos vores patienter, forklarer Allan Thimsen Pedersen, der i den forbindelse fremhæver samarbejdet med røntgenafdelingen på Esbjerg Sygehus.
Dygtige sygeplejersker og efteruddannelse
På sclerose-klinikken er det sygeplejerskerne, der har den tætte dialog med patenterne, når den lægelige udred -
Vores sygeplejersker er rigtig dygtige til at tage den svære samtale med patienterne, når bekymringerne trænger sig på. De har stor erfaring og ved, hvad der kan være behov for at tale om, og hvad de skal spørge om.
Allan Thimsen Pedersen, cheflæge
ning er færdig, og behandlingen sat i værk.
– Vores sygeplejersker er rigtig dygtige til at tage den svære samtale med patienterne, når bekymringerne trænger sig på. De har stor erfaring og ved, hvad der kan være behov for at tale om, og hvad de skal spørge om, fortæller Allan Thimsen Pedersen, der ikke er i tvivl om, hvad han vil råde andre afdelinger og også almen praktiserende læger til i en tid, hvor mange oplever begrænsede ressourcer.
– Det er kontinuerlig efteruddannelse af personalet. Det betaler sig altid. Og så er det at bruge dine medarbejdere bedst muligt – og ikke mindst at fokusere på patienternes individuelle behov, siger han og fortsætter.
– Hos os er vi meget opmærksomme på, hvor vi kan spare tid, uden at det på nogen måde går ud over patienten. Her er vores sygeplejersker også rigtig vigtige, da de tager en behovsvurdering af hver enkelt. Hvis en patient f.eks. i et år har
KOSTTILSKUD
* B12-vitamin medvirker til at omdanne energi i kroppen og til, at dit nervesystem fungerer normalt.
B12-vitamin
Vitaminet har betydning for normal nedbrydning af aminosyren homocystein i blodet. Derudover har B12-vitamin indflydelse på kroppens celledeling og medvirker til normal dannelse af røde blodlegemer.
Vores produkter finder du hos din autoriserede forhandler eller på www.natur-drogeriet.dk
KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 11 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.
været i en stabil udvikling, er der måske ingen grund til, at vedkommende jævnligt møder op til en lægelig samtale. Det frigør tid og ressourcer til de patienter, der har størst behov, siger Allan Thimsen Pedersen og slår igen fast: – Vi er hele tiden nødt til at finde ud af, hvordan vi bruger vores samlede ressourcer bedst.
Og kåringen som landets bedste sclerose-klinik taler sit tydelige sprog. De gør det ret godt i Esbjerg.
– Vi arbejder på grundlag af det, vores dygtige forgængere på afdelingen i årtier har bygget op, lyder det beskedent fra Allan Thimsen Pedersen, der i alt har ansat tre speciallæger, to sekretærer og to sygeplejersker på sin afdeling.
Behandling af fedme (adipositas) kan undertiden mødes med en vis tvivl i sundhedsvæsenet. Mange har erfaring med utilstrækkelige behandlingsmuligheder med middelmådige resultater. Det er vigtigt at huske på, at fedme er en kronisk sygdom, der ligesom andre kræver behandling.
I nyere tid er der kommet flere nye behandlingstilbud og mere dybtgående viden indenfor området. Det skaber en bedre og mere åben debat patient og behandler imellem.
Små forandringer kan gøre en stor forskel
For en overvægtig patient, vil hver tabt kilo være et skridt videre til et bedre helbred. Et vægttab på 5–10 procent reducerer signifikant risikoen for følgesygdomme, som forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, fedtlever, PCOS og søvnapnø. Et vægttab giver også en række andre sundhedsmæssige fordele i form af forbedret lungefunktion, lavere blodtryk, bedre blodsukkermetabolisme og højere livskvalitet.
Medicinsk behandling for overvægt og fedme
Behandling af fedme kan opdeles i tre forskellige faser; livsstilsændringer sammenholdt med en struktureret plan, en medicinsk eller en kirurgisk behandling. Hvornår og hvordan hver metode skal anvendes, er individuel og bør afstemmes ud fra en omfattende anamnese, herunder arvelighed, sociale forhold, kortlægning af risikofaktorer for dårligt helbred og patientens vægthistorie.
For patienter mellem 18 og 65 år med BMI ≥30 (eller BMI > 27 med anden følgesygdom) kan struktueret medicinsk behandling med fordel tilbydes, sammenholdt med nødvendige livsstilsændringer.
Patienter i alderen 18 til 65 med en BMI > 40 (eller BMI > 35 ved specifikke tilstande eller følgesygdomme) kan henvises til speciallæge indenfor adipositas eller til en kirurgisk klinik, som har specialviden omkring livsstilsændringer sammenholdt med struktureret behandling.
Ovenstående BMI-klassifikationer er kun indikationer, hvor en dialog baseret på patientens anamnese og egne ressourcer skal danne rammen for et fælles og afstemt forløb.
I Danmark findes der i dag fire godkendte lægemidler mod fedme. Mysimba (bupropion/naltrexon), Xenical/Orlistat (orlistat), Saxenda (liraglutid) og Wegovy (Semaglutid). Mysimba, Saxenda og Wegovy er ikke tilskudsberettiget.
Hvordan taler man med en patient om fedme? Ud over en lang række fysiske følgesygdomme er fedme ofte også forbundet med en nedsat livskvalitet. Lavt selvværd, angst og depression er meget almindelig. Mange føler sig også udsat for diskrimination og krænkende behandling. Fedme er en stigmatiserende sygdom, hvor både miljøet og offeret ofte ser på tilstanden som en situation, man selv har været skyld i, og som man derfor også er ansvarlig for at komme ud af. Uanset årsagerne til fedme tilbageholder mange sig fra at opsøge hjælp af frygt for at blive offer for fordomsfuldhed eller at blive bebrejdet.
Fedme er i dag underdiagnosticeret og derfor en underbehandlet sygdom. Resultaterne af undersøgelser viser, at det er vigtigt at åbne op for dialogen, klarlægge patientens behov og vejlede omkring et individuelt behandlingsforløb.
Det vigtigste er at tilbyde patienten behandling uden fordomme og informere ham eller hende om fedme og mulig behandling.
Et nyt projekt, støttet af Velux Fonden, retter fokus mod demensomsorgen på plejecentre rundt omkring i landet. Målet er at højne fagligheden i den daglige pleje, så trivslen stiger, og forbruget af antipsykotisk medicin kan sænkes.
Et af målene i Den Nationale Demenshandleplan er at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt demensramte. Et nyt samarbejdsprojekt mellem Aalborg Univer-
sitet, udvalgte kommuner og en række plejecentre ser nu dagens lys.
Målet er at undervise og motivere medarbejdere til at bruge sang og musik i den daglige omsorg for personer med demens som et alternativ til tvang og medicinsk behandling. Det drejer sig om
TEKST: Redaktionen
FOTO:
I omsorgen for personer med svær demens er der brug for nonverbale kommunikationsformer til at skabe tryghed og nærvær.
Projektleder og professor i musikterapi, Hanne Mette Ochsner Ridder, Aalborg Universitet.
en særlig metode, kaldet personafstemt musikalsk interaktion (PAMI), som er udviklet i samarbejde med musikterapeuter. Det er et værktøj, som tager udgangspunkt i den daglige demensomsorg og ligeledes har til hensigt at styrke medarbejderes trivsel og faglighed.
Projektleder og professor i musikterapi Hanne Mette Ochsner Ridder siger: – I omsorgen for personer med svær demens er der brug for nonverbale kommunikationsformer til at skabe tryghed og nærvær. Og vi ved fra tidligere forskningsprojekter, at musikterapi kan gøre en reel forskel for både demensramtes og
medarbejderes trivsel. Vi vil nu undersøge, hvordan medarbejderne kan støttes i at anvende sang og musik som en del af den daglige demensomsorg i Danmark.
Projektet løber frem til 2027 og vil involvere forskere fra Aalborg Universitet, musikterapeuter, medarbejdere og demensramte fra en række plejecentre i følgende kommuner: Kolding, Odense, Odsherred, Vejen og Vejle.
– Vi ønsker at være med til at skabe grundlæggende forandringer for udsatte grupper ved at bringe humanistisk forskning sammen med praksis som led i vores tværfaglige samarbejde mellem
fondens uddelingsområder. Det er vores håb og forventning, at de erfaringer og resultater, som Hanne og hendes team vil opnå, kan styrke institutionerne i at løfte omsorgen og gøre en reel forskel i hverdagen på plejecentre landet over. Vi glæder os meget til at følge projektet på tæt hold, siger Henrik Tronier, der er programchef for human- og samfundsvidenskabelig forskning og kultur i Velux Fonden.
I projektet vil musikterapeuter stå for undervisningsforløb af personalet på plejecentrene med afsæt i PAMI-metoden. Metoden kan give medarbejderne på plejecentrene et kompetenceløft og fornyet indsigt i den nære omsorg. Det sker i tæt samarbejde mellem ledelse, musikterapeuter og plejepersonale for at undersøge, hvordan PAMI kan kvalitetssikre omsorgspraksis.
– Jeg er allerede gået i gang med at undervise medarbejdere i PAMI. Det er fantastisk at være med ude i praksis og se, hvordan de tager metoden til sig. Det er virkelig noget, de kan bruge. Og det gavner jo især borgerne med demens. Det er vigtigt, at der bliver forsket i PAMI, og jeg glæder mig til at være med i forskningsprojektet, siger Emil Palmquist, musikterapeut, Vejle Kommune.
HVAD ER PAMI?
PAMI – personafstemt musikalsk interaktion – er en form for samvær og kommunikation, som handler om, hvordan vi afstemmer os musikalsk til hinanden. For eksempel, hvordan en medarbejder bruger stemmen og nynner for at berolige eller er opmærksom på sprogets tone og rytme.
Med PAMI er der også fokus på at være nærværende med personen med demens ved at kommunikere og skabe stemning med sang og musik. Det handler om at personliggøre omsorgen og skabe tryghed og nærvær.
Skan og lyt
Har du overvejet samspillet mellem praksis- og privatøkonomi?
hud.
mod tør, sensitiv og skadet hud.
Tør, sensitiv og skadet hud har brug for pleje året rundt.
REPAIR CREAM har hjulpet problematisk hud i snart 30 år. Derfor tør vi godt kalde REPAIR CREAM for en målrettet klassiker indenfor reparationscremer.
Klinisk bevist: fugter, forbedrer og genopretter hudbarrieren
Giver øjeblikkelig og langvarig fugt til huden – i op til 72 timer
Kombinerer et højt fedtindhold med ceramid 3, glycerin, kolesterol og fedtsyrer, der fremskynder hudens egen reparationsproces af hudbarrieren.
I Ringkjøbing Landbobank er vi specialister i praksisfinansiering, og vi har over 20 års erfaring med at rådgive læger og tandlæger i hele landet om både praksis- og privatøkonomi.
Vores rådgivning bygger på tillid, og vi har et stort fokus på at skabe tætte relationer til vores kunder. Når du kontakter os, vil du opleve en nærværende dialog – og derefter er vi til stede igennem hele processen.
Er du blevet nysgerrig?
Kontakt os for en uforpligtende snak om dine ønsker og muligheder på 76 249 385 eller skan QR-koden og bliv inspireret i podcasten.
Du kan også læse mere på landbobanken.dk/praksis
Praksisfinansiering
T: 76 249 385 praksis@landbobanken.dk
Udkommer den 16. september 2024
En af de helt store problematikker, som får ekstra meget fokus i den kommende tid, er fremtidens arbejdsforhold for landets praktiserende læger. Debatten og beslutningsprocessen bliver uden tvivl speedet op, når Sundhedsstrukturkommissionen er kommet med sine anbefalinger til, hvordan fremtidens danske sundhedsvæsen skal bygges op.
LægeLiv vil følge processen tæt og give dig de mest relevante input og artikler om din kommende hverdag som praktiserende læge og kliniklæge.
Hvad skal der til for at skabe grobund for et frugtbart arbejdsmiljø i praksis? Der er god dokumentation for, at dine medarbejderes trivsel også smitter af på den behandling, dine patienter får. Vi kommer med gode råd og inspiration.
Læge Jens Tilma
Kan man få en stemme i lægedebatten som yngre læge? Jens Tilma fra Thy er i gang med sin hoveduddannelse i almen medicin og er én af dem, der stikker næsen frem. Det handler ikke om at provokere, men om at råbe op, når noget kan gøres bedre. Jens Tilma er vokset op i en familie, hvor både mor og far var læger med sparsom tid til familien.
Jens Tilma vil være læge på en anden måde. Han er på det seneste trådt frem som en markant stemme i debatten om arbejdstid og -vilkår for yngre læger. Jens Tilma er politisk aktiv i Yngre Lægers repræsentantskab, især fordi det giver ham en mulighed for at få en stærkere stemme. At blive hørt. Et mindre stressende arbejdsliv, kortere arbejdstid og et mere fleksibelt arbejdsliv er nogle af de ønsker, han sammen med andre i sin generation af læger kæmper for.
FOKUS PÅ LÆGEMANGLEN I PROVINSEN
En af de hårdeste nødder at knække i sundhedsvæsenet er en ligelig fordeling af læger. Vi ser på konkrete eksempler, hvor det er lykkedes at få læger til at vælge at fungere i områder, langt væk fra storbyer – og hvor antallet af kronisk syge og særligt udfordrede patienter er størst.
I Danmark oplever 64% smerter eller ømhed mindst én gang om ugen. I hoved, ryg, skuldre, nakke, muskler eller led. Men smerten er ikke kun fysisk. Hos 48% går det også ud over humør og overskud, og 39% bliver kede af det eller frustrerede. Søvnen påvirkes negativt hos 41% 1
Den fysiske smerte kan endda starte en ond spiral, hvor negative tanker, følelser og søvnunderskud får smerterne til at føles endnu værre.
Voltaren Forte er en antiinflammatorisk og smertestillende formulering, der er beregnet til at smøre på huden på det berørte område. Voltaren Forte lindrer smerte, reducerer hævelse og afkorter tiden til tilbagevenden til normalfunktion ved inflammation og smerte af traumatisk eller reumatisk oprindelse.
1. Online-undersøgelse af United Minds på vegne af Panodil i 2021 blandt 1.006 danske respondenter som et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, hvad angår køn, alder og geografi. Voltaren og Voltaren Forte (diclofenacdiethylamin), gel 11,6 mg/g og 23,2 mg/g. Indikation: Lokale inflammatoriske lidelser. Voksne og børn på 14 år og derover: 2-4 g gel påsmøres huden på det smertefulde område 3-4 gange dagligt (Voltaren) / 2 gange dagligt (Voltaren Forte). Anvendelse i mere end 7 dage bør kun ske efter aftale med lægen. *Kontraindikationer: Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstofferne, hos patienter hvor acetylsalisylsyre eller andre NSAIDs fremprovokerer angioødem, astmaanfald, urticaria eller akut rhinit. Må ikke anvendes i graviditetens sidste trimester eller til børn under 14 år. Interaktioner: Da den systemiske absorption af diclofenac er meget lav ved topikal applikation, er risikoen for interaktioner usandsynlig. Forsigtighedsregler: Risikoen for systemiske bivirkninger kan ikke udelukkes. Samtidig brug af orale NSAIDs kan øge forekomsten af bivirkninger. Må kun anvendes på intakt og sund hud, og ikke i åbne sår eller på beskadigede hudområder. Må ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Må ikke indtages. Afbryd behandlingen, hvis hududslæt udvikles. Er ikke beregnet til brug under tætsluttende forbinding. Nyrepåvirkninger er rapporteret. Der kan udløses bronkospasme hos patienter, der lider af eller tidligere har lidt af astma bronchiale eller allergisk sygdom. Indeholder propoylglycol (E1520) som kan give irritation af huden, butylhydroxytoluen (E321) som kan give lokalt hududslæt og irritation af øjne og slimhinder, samt duftstoffer (benzylalkohol, citronellol, coumarin, d-limonen, eugenol, geraniol, linalool) som kan medføre allergiske reaktioner. *Graviditet og amning: Må ikke anvendes under graviditetens tredje trimester. Bør ikke anvendes under graviditetens første og andet trimester samt under ammeperioden uden lægens anvisning. Kan påvirke chancen for at blive gravid. *Bivirkninger: Almindelige: Udslæt, eksem, erytem, dermatit (inkl. kontaktdermatit), pruritus. Øvrige bivirkninger: Se produktresumé. *Overdosering: Den lave systemiske absorption af topikal diclofenac gør overdosering usandsynlig. Lægemiddelformer: gel. Udlevering: HF. Pakninger: Voltaren gel 11,6 mg/g: 50 g, 75 g, 100 g og 150 g. Voltaren Forte gel: 30g, 50 g, 100 g og 150 g. Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Haleon Denmark ApS er indehaver af markedsføringstilladelsen. Trademarks owned or licensed by Haleon. ©2024 Haleon or licensor. Bivirkninger, både kendte og nyopdagede, bedes indberettet hurtigst muligt til Lægemiddelstyrelsen (www.meldenbivirkning.dk) eller Haleon Denmark ApS (mystory.nd@haleon.com). De med (*) markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortede i forhold til lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé, som vederlagsfrit kan rekvireres fra Haleon Denmark ApS via mystory.nd@haleon.com eller telefon 80 25 16 27.
2503_Voltaren_170x126_DK_01.indd 1
17/04/2024 13.07
Mennesker, der lever med kroniske smerter, oplever ofte forringet søvnkvalitet1. Men for lidt eller for dårlig søvn påvirker også smerteoplevelsen og evnen til at håndtere kroniske smerter1. Derfor kan 8 timers god søvn være et afgørende element i en effektiv smertebehandling1,2.
1. Tang NKY, Insomnia co-occuring with chronic pain: Clinical features, interaction, assessments and possible interventions, Reviews in pain, 2008, vol.2, no.1 2. Panodil 665, tabletter med modificeret udløsning, SmPC Panodil (paracetamol), tabletter med modificeret udløsning 665 mg. Indikation: Svage smerter. Dosering: Voksne (inkl. ældre) og børn på 12 år og derover (min. 40 kg): 2 tabletter 3 gange i døgnet med mindst 6 timers mellemrum. Højst 6 tabletter i døgnet (3990 mg). Den maksimale døgndosis må ikke overskrides. Bør anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulig tid. Børn under 12 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Tabletterne skal synkes hele og må ikke deles, tygges eller knuses. *Kontraindikationer: Svær leverinsufficiens, overfølsomhed overfor paracetamol eller hjælpestofferne. *Interaktioner: Metoclopramid, domperidon, colestyramin, lægemidler med enzyminducerende effekt (f.eks. fenytoin, carbamazepin), probenecid, chloramphenicol, warfarin. *Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes samtidig med andre lægemidler, der også indeholder paracetamol, da det kan føre til en overdosis, der kan kræve levertransplantation eller medføre død. Forsigtighed skal udvises ved lever- og nyreinsufficiens. Tilfælde af nedsat leverfunktion/leversvigt ved maksimale terapeutiske doser er rapporteret ved underskud af glutathion, hvorfor vedvarende brug og maksimale doser frarådes hos disse patienter. Ved underskud af glutathion kan brug af paracetamol øge risikoen for metabolisk acidose. Risiko for medicinoverforbrugshovedpine og nyreskade ved længerevarende brug. *Graviditet og amning: Kan om nødvendigt anvendes under graviditet. Bør anvendes i lavest mulige dosis, der mindsker smerterne, og i så kort tid som muligt. Kan anvendes under amning. Bivirkninger: Sjældne: Forhøjet serum kreatinin, urticaria, forøget levertransaminase. Meget sjældne: Trombocytopeni, agranulocytose, leukopeni, hæmolytisk anæmi, anafylaksi, Stevens-Johnson syndrom, toksisk epidermal nekrolyse, bronkospasmer (analgetisk astma) hos patienter sensitive over for aspirin og NSAIDs, nyreskade ved langtidsbehanding, angioødem, allergisk dermatitis, hepatisk dysfunktion. Der har været rapporter om meget sjældne tilfælde af alvorlige hudreaktioner. *Overdosering: Overdosis på > 6 g paracetamol eller mere som enkeltdosis hos voksne eller > 125 mg/kg kropsvægt som enkeltdosis hos børn kan forårsage leversvigt, der kan kræve levertransplantation eller medføre død. Ligeledes kan overdosis af paracetamol pga. høje samlede dosisniveauer over en periode forårsage irreversibelt leversvigt. Akut pankreatitis er observeret, ofte med hepatisk dysfunktion og levertoksicitet. Lægemiddelformer: Panodil suppositorier, Panodil filmovertrukne tabletter, Panodil Hot, Panodil Brus, Panodil Zapp og Panodil Junior suspension og suppositorier. Udlevering: B. Tilskud: Generelt tilskud. Pakninger: 100 stk, 250 stk: Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Haleon Denmark ApS er indehaver af markedsføringstilladelserne. Trademarks owned or licensed by Haleon. ©2023 Haleon or licensor. Bivirkninger, både kendte og nyopdagede, bedes indberettet hurtigst muligt til Lægemiddelstyrelsen (www.meldenbivirkning.dk) eller Haleon (mystory.nd@haleon.com). De med (*) markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortede i forhold til Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresuméer, som vederlagsfrit kan rekvireres fra Haleon Denmark ApS via mystory.nd@haleon.com eller telefon 80 25 16 27. Baseret på SmPC for Panodil, tabletter med modificeret udløsning –06/2023 PM-DK-PANAP-24-00003
