LægeLiv 01 2024 by New beginning

Magasinet PÅ R E C E P T E N

Usikkerheden lurer under overfladen Mere tid til at være en ægte læge

I N D S I G T O G U D SY N F R A L Æ G E N S H V E R DA G

Stress som mulighed for at begynde på en frisk

Februar 2024

Fokus

Personale mangel

I N T E RV I E W M E D P O U L K U L M B AC H :

Jeg bygger min dag, som jeg vil Efter 26 år som praktiserende læge, valgte Poul Kulmbach at gøre sin hobby til sit arbejde. Han solgte sin praksis for at blive vinbonde.

magasinet-lægeliv.dk

En god forsikring til børnene Træf et godt valg for de kære børn

og for din familie som helhed... Få økonomisk støtte, hvis dit barn bliver syg. I samarbejde med AP Pension tilbyder vi dig en Børnesygdomsforsikring, hvor du kan modtage en sum penge, hvis: • dit barn bliver alvorligt syg. • dit barn får en méngrad som følge af en alvorlig sygdom. • i tilfælde af dødsfald. Dit barn er dækket af forsikringen, indtil det fylder 21 år. Eneste forudsætning for at købe Børnesygdomsforsikringen er, at dit barn har vores Børneulykkesforsikring. Vi rådgiver dig gerne om forsikring af dit barn. Du kan booke din egen tid med en forsikringsrådgiver ved at benytte denne QR-kode: Mødet foregår over telefonen, og vi ringer dig op til aftalt tid. Popermo Forsikring sælger forsikringer til ansatte i Politiet, domstolene, sundhedsvæsenet m.fl. Du kan læse mere om os på www.popermo.dk.

Lad os hjælpe dig til bedre forsikringer! Popermo Forsikring GS C.F. Tietgens Boulevard 38 5220 Odense SØ

Telefon 66 12 94 48 popermo.dk CVR 61 67 23 11

Popermo er et dansk forsikringsselskab og er medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

Indhold

Fokus

Personale mangel

Jeg er bekymret for, om regionerne har forstået, hvad vi laver i almen praksis.

”Det skal være sjovt – ellers gider jeg ikke”

Bøger & film

Usikkerheden lurer lige under overfladen

Konsultation: “Jeg har brug for en diagnose – kan du ikke forstå det?”

”Mit personale giver mig mere tid til at være en ægte læge”

Kunstig intelligens kan afdække udbredelsen af atopisk eksem

De bygger bro mellem almen praksis og hospitalet

Psykologen: Træn glæde og taknemmelighed

Ny vægttabsmedicin revolutionerer men løser ikke fedme-epidemien

Tip & inspiration

Kan diabetisk nerveskade knyttes til hjernen?

Stafetten: Her ses stress som en mulighed for at begynde på en frisk

Wegovy vil blive fremtidens hjertemedicin

Næste gang i LægeLiv

#01 · 2024 Magasinet LægeLiv handler om lægens liv. Ikke så meget om faget og forskningen. Men det hele liv, hvor også travlhed, tvivl og mere holistiske temaer fylder. Det er magasinet, som giver anledning til at reflektere og slappe af.

Media-Partners Alhøjvej 2, Stilling 8660 Skanderborg ISSN 2794-3321

Forsidefoto: Anna Vibeke Johansson Distribution: LægeLiv sendes til landets praktiserende læger, speciallæger og privathospitaler Annoncesalg: Annette Brink, Media-Partners T. 5383 1466 annettebrink@media-partners.dk

Jette Warrer Knudsen Ansvarshavende redaktør

MG 32812

Udgiver: Helse Mediegruppen as Innovations Allé 3, 7100 Vejle

Henrik Lomholt Rasmussen Journalist

Jannie Iwankow Søgaard Journalist

Kristine Buske Nielsen Journalist

Kontakt redaktionen:

redaktion@magasinet-lægeliv.dk

LægeLiv #01 · 2024

Leder

Klinger krydses

elkommen i årets første udgivelse af magasinet LægeLiv, hvor vi igen har gjort os umage med at binde en buket af artikler, som vi håber, du vil finde tid til at dykke ned i. Vores tema er denne gang rekruttering af medarbejdere. Konkurrencen om at rekruttere den bedste arbejdskraft er spidset til. Og mens der med spænding ventes på udspillet fra Sundhedsstrukturkommissionen er regionerne og Praktiserende Lægers Organisation, PLO, allerede stødt sammen, da regionerne har meldt ud, at man arbejder på, at det skal være regionerne, der styrer de praktiserende lægers arbejdsforhold. Og det er noget, som har fået Sara Mathilde Radl Hensel, forperson for Yngre Lægers Udvalg for Almen Praksis op af stolen. Hun frygter, at lige præcis den udmelding varsler drastiske ændringer for landets praktiserende læger - og at sådan en centralisering vil hæmme rekrutteringen til landets lægeklinikker. Mød hende i vores fokus på personalemangel. Du kan også komme indenfor hos Hvide Sande Lægehus, hvor praktiserende læge og klinikejer, Flemming Gade, fortæller om, hvorfor han ingen problemer har med

LægeLiv #01 · 2024

Du kan også komme indenfor hos Hvide Sande Lægehus, hvor praktiserende læge og klinikejer, Flemming Gade, fortæller om, hvorfor han ingen problemer har med at skaffe personale. Jette Warrer Knudsen, ansvarshavende redaktør

at skaffe personale ved at satse på gode arbejdsforhold og ikke mindst tværfaglighed. Mød Flemming Gade og hans hold i vores tema om tværfaglighed. Og så kan vi præsentere dig for alm. praktiserende læge, Jonas Strunge, som høster megen værdi i at fungere som praksiskonsulent og dermed være bindeled mellem praksis og sygehus. Herved får han en stemme ind på hospitalsgangene og får indflydelse på forhold, som kommer hans patienter til gode. Stresslæge, Trine Rønnov, fungerede som praktiserende læge

i mange år, indtil hun gik ned med stress og måtte tage et radikalt valg, som bestod i at hjælpe andre til at komme varigt af med alvorlig stress. Du kan også blive inspireret af Poul Kulmbach, som har skiftet fra at være praktiserende læge i en årrække til nu at være vinbonde med stor arbejdsglæde. God læselyst og velkommen i LægeLiv i 2024.

ANNONCE:

Boehringer Ingelheim

Interview

TEKST: Jette Warrer Knudsen FOTO: Anna Vibeke Johansson

LægeLiv #01 · 2024

”Det skal være sjovt – ellers gider jeg ikke” I 26 år var Poul Kulmbach praktiserende læge. Nu er han vinbonde i Vester Vedsted ved Ribe og stortrives på vingården i et produktionsfællesskab med sin kone, Birte, og datter og svigersøn, Marie og Xavier Malletier.

ynes du virkelig, jeg er interessant? Jeg kan altså ikke lige se, hvad det, jeg går og laver, kan interessere andre læger”. Sådan lød det fra Poul Kulmbach, da jeg ringede til ham for at tilbyde ham at medvirke i dette nummer. Heldigvis fik jeg ham overbevist om, at det er pokkers interessant, at en læge vælger sin praksis fra for at blive vinbonde – ovenikøbet i Danmark.

LægeLiv #01 · 2024

Interview

Og nu er jeg på vej ad snoede veje ned til Vester Vedsted Vingård, som ligger og skutter sig i vinterkulden i ly af skoven dernede. Jeg finder hovedindgangen til restauranten – for sådan én har vingården også. Jeg bliver budt velkommen af Pouls kone Birte, og snart dukker Poul op. Vi aftaler, at jeg lige skal have en rundgang i produktionshallen, der både huser et vineri, bryggeri og destilleri – for at høre nærmere om, hvordan de liflige drikke bliver til her i det vestjyske. At det er et stort og møjsommeligt arbejde, som man aldrig helt ved vil lykkes, lægger Poul ikke skjul på. For skadelige bakterier og snylteinsekter kan meget hurtigt gøre det af med en ellers lovende produktion fra de 10.000 vinstokke derude. Og så er der selvfølgelig vejret, som vi jo ikke er herre over, tilføjer han. – Jeg har faktisk aldrig holdt så godt rent, som jeg gør her, konstaterer Poul og griner lidt. Han fortæller, at hans baggrund som læge og dermed indgående viden om biokemi er kommet ham til undsætning som vinbonde og givet ham gode kort på hånden. Oprindeligt uddannet tømrer Men hvorfor var det så lige, at han forlod sin konsultation i Ribe efter 26 år? For egentlig var han glad for sit arbejde og sine patienter. Men der skulle alligevel en radikal ændring til for Poul Kulmbach, der tidligere har foretaget radikale skift i sit liv. Oprindeligt er han uddannet tømrer og har altid haft behov for at arbejde med og skabe noget med sine hænder. Tømrerfaget begyndte at kede ham. – For efterhånden var det næsten udelukkende færdigproducerede moduler og elementer, vi arbejdede med som tømrer – og sjældent noget, vi selv skabte fra bunden. Det blev simpelthen for kedeligt for mig, fortæller Poul Kulmbach, som fandt ud af, at han godt kunne tænke sig at blive læge.

LægeLiv #01 · 2024

Jeg sætter helt klart penge til, og jeg kunne ikke have gjort det uden den store opsparede pension, jeg har som læge. Poul Kulmbach

Først skulle han lige have en HF-eksamen i hus. Det fik han så og kunne kaste sig over medicinstudiet med den hensigt senere at uddanne sig til speciallæge i ortopædkirurgi. Valgte almen medicin Undervejs fandt han dog ud af, at det speciale mindede for meget om modul arbejdet som tømrer. – Som ortopædkirurg handler det jo meget om at sætte nye knæ og hofter i folk – nærmest som på samlebånd. Og det ville også være for kedeligt for mig i længden. Jeg opdagede hurtigt, at almen medicin var det rigtige og mest spændende for mig med den bredde, der ligger i specialet. Og så må jeg også sige, at jeg ikke passer ind i det hierarkiske system på et sygehus. Da jeg arbejdede i sygehusvæsnet, blev jeg ofte over-

rasket og irriteret over, hvor lidt solidaritet og kollegialt samarbejde, der reelt var. Der var altid nogen, der slap fra tingene og arbejdet på en meget lettere måde og bare gik hjem og overlod det kedelige til andre, siger Poul Kulmbach, der så tilføjer. – Men jeg er nok selv noget asocial og har det bedst med at gå og nulre alene med mig selv. Sin egen herre Derfor drev han også en solo praksis i alle 26 år i Ribe, da han tidligere som vikar i en praksis havde erfaret, at de faste lægekompagnoner kun sjældent talte sammen og ikke engang sagde god morgen til hinanden, når de mødte ind. Her på vingården er han også sin egen herre. Han kan sove lige så

ANNONCE:

Boehringer Ingelheim

LægeLiv #01 · 2024

Interview

KO RT O M POUL KU L M B AC H: Født 1953 Medicinsk kandidat fra Odense Universitet 1985 Under uddannelsen til speciallæge i almen medicin, ansat godt et år i Sverige, og på forskellige afdelinger i Grindsted og Esbjerg Købte praksis i Ribe i 1991 Skiftede erhverv til vinbonde i 2117

Jeg opdagede hurtigt, at almen medicin var det rigtige og mest spændende for mig med den bredde, der ligger i specialet.

Gift med Birte. Har to voksne døtre, hvor den ældste, Marie, sammen med sin mand driver restauranten, Vingårdens Bord, på vingården i Vester Vedsted

Poul Kulmbach

længe, han har lyst til om morgenen, og som det erklærede B-menneske, han er, er det en stor fordel ikke at skulle lige så tidligt op, som han skulle, da han var praktiserende læge. Han har selv restaureret og bygget videre på vingården, så tømreruddannelsen har han virkelig fået støvet af her i sit rette element. Poul betegner sig selv som et decideret udemenneske, og derfor kunne de lange arbejdsdage i praksissen i Ribe være noget af en udfordring – især om vinteren, hvor det var svært for ham at opnå udetid. – Den danske vinter med korte og mange mørke dage satte jo store begrænsninger for mit udendørsliv. Når jeg kom hjem efter endt arbejdsdag, så kunne jeg ikke nå at

LægeLiv #01 · 2024

komme ud og bygge noget i dagslys efter at have siddet en hel dag bag nedrullede persienner i min konsultation, fortæller Poul. Egentlig var det planen at flytte til Frankrig og drive en vingård dér. – Men jeg gad ikke lære fransk, som ville være en nødvendighed for at kunne drive det til noget fornuftigt i Frankrig. Men jeg fik så alligevel det franske ind ad bagdøren, da min svigersøn er franskmand. Og lige nu har vi en fransk medhjælper, Noah, og når vi går her og arbejder sammen, så taler de to kun fransk med hinanden, og jeg forstår ikke en pind. Så kan jeg godt føle mig som en fremmedarbejder, siger Poul med et lunt glimt i øjet. Indimellem møder Poul sine tidligere patienter på vingården

– men nu i en helt anden sammenhæng. – Det er nu ret hyggeligt, for på den måde har jeg jo kontakt til mit tidligere liv, siger han. Vi sidder i vingårdens café og restaurant, mens datteren, Marie, går rundt og placerer hjemmelavede specialiteter på hylderne i gårdbutikken, som også er en del af vingården. Vi sidder ved et bord med kaffe og hjemmebagte småkager og taler, mens flere eftermiddagsgæster er ved at indfinde sig i restauranten. Så kommer barnebarnet, Claire, på fire år hen til vores bord og vil have sin morfars opmærksomhed. – Ja, hun er en bestemt dame, siger Poul og tilføjer, at det er en ekstra stor gevinst at have sin familie og

ikke mindst børnebørn så tæt på sig i hverdagen – og ovenikøbet sammen gøre en gammel drøm til virkelighed. Men Poul Kulmbach har også et godt råd at give til andre, der måtte have lignende planer om at ville skifte kurs og gøre noget helt andet i deres arbejdsliv eller pensionistliv. – For det første er det ikke indtjeningen, der skal drive dig. For det her bliver du ikke rig af. Jeg sætter helt klart penge til, og jeg kunne ikke have gjort det uden den store opsparede pension, jeg har som læge, siger Poul, der har rundet de 70 år. Han understreger: – For mig skal det være sjovt. Det er det vigtigste. Ellers gider jeg ikke, pointerer han. – Et andet råd er, at du i tide – dvs. flere år før, du når pensionsalderen, helst skal have fundet dig en hobby, du brænder for. Selv har jeg været optaget af hjemmebryg, siden jeg var ung og havde vinkolber stående på mit kollegieværelse. Så i alle årene har jeg haft mig en solid hobby ved siden af mit lægearbejde. Og det er så den hobby, jeg står på nu, siger Poul Kulmbach, mens hans blik vandrer hen

mod vinduerne i restauranten. Det er sidst på eftermiddagen. Dagen er kort, så det er tid til, at Poul kommer udendørs – i sit rette element.

Dansk udviklet kosttilskud, der dækker dine behov OmniOmega® EPA-GLA+ indeholder både omega-3-6-7-9 i én kapsel.

OmniKalk® er et solidt bredspektret kalktilskud med særligt udvalgte kilder.

Omnimin® er sammensat med fokus på styrke, kvalitet og optagelighed.

Symbioflor+® indeholder nøje udvalgte levedygtige mælkesyrebakterier, der er yderst stabile og syreresistente.

Scan for mere info

F o r h a n d l e s h o s H e l s a m , h e l s e k o s t b u t i k k e r, M a t a s , u d v a l g t e a p o t e k e r s a m t o n l i n e .

LægeLiv #01 · 2024

Bøger & film I hver udgivelse af LægeLiv har redaktionen udvalgt en håndfuld film- og bogtip til dig.

K R I G O G FA S C I S M E Den nye roman, ‘Lysspil’, er den tyske forfatter, Daniel Kehlmans store roman om de enorme menneskelige omkostninger, som krigen og fascismen havde for Europa. Et trekantsdrama med ulykkelig forelskelse og en søn, som omvendes til fuldtonet nazist.

DEBUTROMAN SOM INTERNATIONALT ANERKENDT FILM Biograffilmen 'Kalak’, der lige har haft premiere, er baseret på forfatter Kim Leines selvbiografiske debutroman fra 2007. Historien handler om Kim, der vokser op i en religiøs familie i en norsk bygd og som 17-årig er taget til Danmark og flytter ind hos sin far, der forgriber sig seksuelt på ham. Den unge mand uddanner sig til sygeplejerske og tager til Grønland for at arbejde i selskab med sin kæreste. Men kærligheden holder ikke, og Kim begiver sig ud i det grønlandske natteliv, hvor han finder et liv med kvinder og stoffer. ’Kalak’ har fået international anerkendelse, da filmen blev belønnet med to priser på den anerkendte San Sebastian Filmfestival, herunder en særlig Jurypris til instruktør Isabella Eklöf. Mens Nadim Carlsen vandt for sin imponerende fotografering. Premiere i landets biografer d. 7. marts, 2024.

LægeLiv #01 · 2024

Før Anden Verdenskrig forsøger den store stumfilmsinstruktør GW Pabst uden held at få succes under Californiens sol i Hollywood. Sammen med sin familie vender han tilbage til det Europa, som han oprindeligt flygtede fra, hvor fascismen nu hersker, og krigen lurer. Her modtages han med åbne arme - og under slutningen af krigen bliver Pabst sat til at lave en ny storfilm i Prag med frontsoldater og KZ-fanger som skuespillere. Mens kameraerne ruller, rykker fronten tættere og tættere på. Daniel Kehlmann er Tysklands bedst sælgende forfatter siden Anden Verdenskrig. På dansk er bl.a. udkommet 'Opmåling af verden', og senest 'Tyll'. Daniel Kehlmann (1975) er født i München og bor i Wien, Berlin og New York. ”En litterær blockbuster i en mørk tid,” skrev Stuttgarter Nachrichten. Er udkommet på forlaget, Lindhardt og Ringhof.

LÆNGE VENTET HBO SERIE Den har ladet vente på sig længe, den nye serie fra HBO Max med Oscar vinder, Kate Winslet, i hovedrollen. Som mesterværkerne 'Mildred Pierce' og 'Mare of Easttown' har vist, må man aldrig snyde sig selv for en serie, der har Kate Winslet på rollelisten. Gennem ét år fortæller ‘The Regime’ historien om et moderne, europæisk regime, mens det begynder at falde fuldstændigt fra hinanden. Seriens rollebesætning inkluderer udover Kate Winslet, Matthias Schoenaerts, Guillaume Gallienne, Andrea Riseborough, Martha Plimpton og Hugh Grant. 'The Regime' havde tidligere titlen 'The Palace' og er skabt af Will Tracy, der har skrevet på en anden anmelderrost serie, 'Succession'. Tv- og filmveteran Stephen Frears, der senest stod bag miniserien 'Quiz', instruerer og fungerer som executive producer. The Regime (6 x 60 min) har premiere 4. marts på HBO Max.

Smerter påvirker søvnen. Søvn påvirker smerter.

NYHED Nu 250 stk.

Mennesker, der lever med kroniske smerter, oplever ofte forringet søvnkvalitet1. Men for lidt eller for dårlig søvn påvirker også smerteoplevelsen og evnen til at håndtere kroniske smerter1. Derfor kan 8 timers god søvn være et afgørende element i en effektiv smertebehandling1,2.

Læs mere på Haleonpro.dk 1. Tang NKY, Insomnia co-occuring with chronic pain: Clinical features, interaction, assessments and possible interventions, Reviews in pain, 2008, vol.2, no.1 2. Panodil 665, tabletter med modificeret udløsning, SmPC Panodil (paracetamol), tabletter med modificeret udløsning 665 mg. Indikation: Svage smerter. Dosering: Voksne (inkl. ældre) og børn på 12 år og derover (min. 40 kg): 2 tabletter 3 gange i døgnet med mindst 6 timers mellemrum. Højst 6 tabletter i døgnet (3990 mg). Den maksimale døgndosis må ikke overskrides. Bør anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulig tid. Børn under 12 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Tabletterne skal synkes hele og må ikke deles, tygges eller knuses. *Kontraindikationer: Svær leverinsufficiens, overfølsomhed overfor paracetamol eller hjælpestofferne. *Interaktioner: Metoclopramid, domperidon, colestyramin, lægemidler med enzyminducerende effekt (f.eks. fenytoin, carbamazepin), probenecid, chloramphenicol, warfarin. *Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes samtidig med andre lægemidler, der også indeholder paracetamol, da det kan føre til en overdosis, der kan kræve levertransplantation eller medføre død. Forsigtighed skal udvises ved lever- og nyreinsufficiens. Tilfælde af nedsat leverfunktion/leversvigt ved maksimale terapeutiske doser er rapporteret ved underskud af glutathion, hvorfor vedvarende brug og maksimale doser frarådes hos disse patienter. Ved underskud af glutathion kan brug af paracetamol øge risikoen for metabolisk acidose. Risiko for medicinoverforbrugshovedpine og nyreskade ved længerevarende brug. *Graviditet og amning: Kan om nødvendigt anvendes under graviditet. Bør anvendes i lavest mulige dosis, der mindsker smerterne, og i så kort tid som muligt. Kan anvendes under amning. Bivirkninger: Sjældne: Forhøjet serum kreatinin, urticaria, forøget levertransaminase. Meget sjældne: Trombocytopeni, agranulocytose, leukopeni, hæmolytisk anæmi, anafylaksi, Stevens-Johnson syndrom, toksisk epidermal nekrolyse, bronkospasmer (analgetisk astma) hos patienter sensitive over for aspirin og NSAIDs, nyreskade ved langtidsbehanding, angioødem, allergisk dermatitis, hepatisk dysfunktion. Der har været rapporter om meget sjældne tilfælde af alvorlige hudreaktioner. *Overdosering: Overdosis på > 6 g paracetamol eller mere som enkeltdosis hos voksne eller > 125 mg/kg kropsvægt som enkeltdosis hos børn kan forårsage leversvigt, der kan kræve levertransplantation eller medføre død. Ligeledes kan overdosis af paracetamol pga. høje samlede dosisniveauer over en periode forårsage irreversibelt leversvigt. Akut pankreatitis er observeret, ofte med hepatisk dysfunktion og levertoksicitet. Lægemiddelformer: Panodil suppositorier, Panodil filmovertrukne tabletter, Panodil Hot, Panodil Brus, Panodil Zapp og Panodil Junior suspension og suppositorier. Udlevering: B. Tilskud: Generelt tilskud. Pakninger: 100 stk, 250 stk: Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Haleon Denmark ApS er indehaver af markedsføringstilladelserne. Trademarks owned or licensed by Haleon. ©2023 Haleon or licensor. Bivirkninger, både kendte og nyopdagede, bedes indberettet hurtigst muligt til Lægemiddelstyrelsen (www.meldenbivirkning.dk) eller Haleon (mystory.nd@haleon.com). De med (*) markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortede i forhold til Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresuméer, som vederlagsfrit kan rekvireres fra Haleon Denmark ApS via mystory.nd@haleon.com eller telefon 80 25 16 27. Baseret på SmPC for Panodil, tabletter med modificeret udløsning –06/2023

PM-DK-PANAP-24-00003

Nyhed Glitinum® forebygger migræne ved at reducere: 1 hyppigheden af migræneanfald 2 varigheden af migræneanfald

Forebygger migræne Glitinum er et traditionelt plantelægemiddel, som forebygger migræne. Glitinum er godkendt af lægemiddelstyrelsen og blev lanceret i efteråret 2023.

Målgruppe: Voksne over 18 år med migræne

Patientfordele: Eneste traditionelle plantelægemiddel til forebygning af migræne Kan bruges med anden form for Glitinum er det eneste behandling af migræne (kontakt lægen) traditionelle plantelægemiddel, Det aktive stof matrem har vist sig at reducere hyppigheden og varigheden af der forebygger migræne. Glitinum migræneanfald er registreret som et traditionelt Kun 1 kapsel daglig plante lægemiddel og indeholder

ekstrakt af planten matrem (Tanacetum parthenium). Anvendelsesområdet for et traditionelt plantebaseret lægemiddel er udelukkende baseret på en langvarig tradition og erfaring med planten eller planterne. Læs mere scan QR koden

Dosering: 1 kapsel tages daglig i 2 måneder for at sikre virkning. Kontinuerligt brug anbefales Beskrivelse: Hårde kapsler. Synkes hele. Kan ikke deles. Bemærkning: Hvis symptomerne fortsat er tilstede eller forværres efter 2 måneders behandling, bør patienten kontakte læge. Ingen rapporterede interaktioner. Ikke for gravide eller ammende

Glitinum, hårde kapsler. Tanacetum parthenium (L.). Håndkøb. Traditionelt plantelægemiddel, til forebyggelse af migrænehovedpine, efter at alvorligere sygdomme er blevet udelukket af lægen. Indikationen er alene baseret på traditionel anvendelse, dvs. erfaringer med anvendelse kendt gennem længere tid. Fra 18 år. Anbefales ikke til gravide eller ammende. For mere information: Sana Pharma Medical AS, www.sanapharma.dk eller www.medicin.dk Baseret på SPC: 05.07.2022. Kontraindikationer er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det godkendte produktresumé. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Sana Pharma Medical ApS. GL2401YF Referanser: 1.Diener et al., Cephalalgia, 2005; 25: 1031–1041, 2.Palevitch et al., Phytother. Res. 1997; 11: 508-11

Fokus: Personalemangel

TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen FOTO: Privat

Usikkerheden lurer lige under overfladen Forpersonen for Yngre Lægers udvalg for almen praksis frygter, at en udsigt til drastiske ændringer af arbejdsforholdene for praktiserende læger kan hæmme rekrutteringen til landets lægeklinikker.

ara Mathilde Radl Hensels hjerte banker for almen praksis. Alligevel kan hun – der er forperson for Yngre lægers udvalg for almen praksis – godt tvivle på, om det er der, hun vil arbejde, når hun er blevet speciallæge i almen medicin om et par år. – Jeg har været uddannelseslæge i flere klinikker og synes, at de praktiserende læger og personalet gør en fantastisk indsats over for patienterne. Det vil jeg gerne være en del af. Men de scenarier, der tegner sig for almen praksis, gør mig usikker, siger Sara Mathilde Radl Hensel. Hendes usikkerhed har ikke mindst rod i et kontroversielt udspil fra Danske Regioner fra Sundhedsstrukturkommissionens møde om sundhedsvæsenets

LægeLiv #01 · 2024

organisering den 8. december sidste år. Her lagde regionerne op til, at de skal overtage ansvaret for hele sundhedsvæsnet og dermed få retten til at lede almen praksis. Voldsom ændring En følge deraf vil blive en voldsom ændring af den eksisterende aftalemodel mellem regionerne og de praktiserende læger i Praktiserende Lægers Organisation (PLO). – I stedet bør alle, der ønsker at arbejde som praktiserende læge, indgå en kontrakt med regionen og på forhånd acceptere en række basisopgaver og en række krav i forhold til kvalitet, data, tilgængelighed mv. Disse krav bør ikke være til forhandling, står der i regionsnotatet.

Sara Mathilde Radl Hensel, forperson for Yngre lægers udvalg for almen praksis, mener, at der er plads til forbedring i almen praksis. Men hun er stærk tilhænger af den eksisterende aftalemodel mellem regionerne og de praktiserende læger i Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Her fremgår det også, at et samlet døgnbemandet kontaktpunkt til sundhedsvæsnet skal afløse borgernes mulighed for at ringe direkte til egen læge. Udspillet fik hård kritik af PLO’s formand, Jørgen Skadborg, og Lægeforeningens ditto, Camilla Rathcke. Og tanken om et sådant centralstyret regime får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Sara Mathilde Radl Hensel. – Jeg er bekymret for, om regionerne har forstået, hvad vi laver i almen praksis. Kontinuiteten og en tæt relation mellem læge og patient er afgørende for vores arbejde, og det betyder meget for borgernes sundhed. At binde de i dag selvstændige praktiserende læger til faste aftaler og indsætte et centralt

kontaktknudepunkt kan ændre vores arbejdsforhold og forringe tilbuddet til borgerne. Det øger ikke min lyst til at arbejde i almen praksis, siger Sara Mathilde Radl Hensel. Trussel mod rekruttering Den uvisse fornemmelse mener hun at dele med mange andre, der uddanner sig til speciallæger i almen medicin. – Når der er politisk usikkerhed om almen praksis, stopper mange op og spørger sig selv, om de skal vælge den vej. For hvad er det, man går ind til? Det så vi ved konflikten mellem de praktiserende læger og regionerne i 2013, og nu kan der igen opstå splid, forklarer Sara Mathilde Radl Hensel.

Efter hendes mening kan de stejle fronter mellem regionerne og PLO give rekrutteringsproblemer til almen praksis. Det støder sammen med Folketingets snart to år gamle beslutning om, at der i 2035 skal være 5.000 praktiserende læger mod cirka 3.500 i dag. En udvikling, som Sara Mathilde Radl Hensel ikke ser som umulig. – En del af løsningen består i at uddanne nok læger. Det kræver mange uddannelsesstillinger. Dem er der lige nu 350 af om året. I PLO advokerer vi for at komme op på 400, siger hun og erklærer sig tilfreds med den nuværende opbygning af almen praksis – overordnet set.

LægeLiv #01 · 2024

Fokus: Personalemangel

Jeg har intet imod selvejerskab, men efterlyser plads til andre organisationsformer. Det kunne give mere fleksibilitet, og en ansættelse kan for unge læger være mere tiltalende frem for at købe en praksis. Jes Søgaard, sundhedsøkonom

– Der er masser af plads til forbedring i sektoren, og det vil jeg gerne yde mit bidrag til. F.eks. skal samarbejdet med andre sektorer såvel som digitalisering styrkes, ligesom patienter skal kunne se deres journal fra egen læge uden at søge om aktindsigt, men grundlæggende er arbejdsmodellen god, siger hun. For hende at se er udfordringen med rekruttering af praktiserende læger primært geografisk bestemt: – Mange er interesseret i at blive speciallæger i almen medicin, men søger mod de større byer, mens kun hver tredje stilling som praktiserende læge i Region Sjælland er besat. Det er et kæmpe problem.

fordi ’de unge’ er lettest at flytte, inden de stifter familie. Og så skal de praktiserende læger være klar over, at de spiller en kæmpe rolle i opgaven med at rekruttere til deres fag, understreger Sara Mathilde Radl Hensel og bruger sig selv som eksempel: – Jeg var ved en fantastisk tutorlæge, som var dygtig til at kommunikere med patienterne og tilrettelægge sit arbejdsliv. Det blev jeg helt grebet af og overbevist om, at jeg ville være praktiserende læge. Men i baghovedet nager altså frygten for følgerne, hvis Danske Regioner kommer igennem med sit udspil om at overtage styringen af almen praksis.

Vigtigt træk Også andre regioner er lægedækningstruede. I arbejdet med at få bugt med den trussel ser hun muligheden for at uddanne sig til speciallæge i almen medicin på Aalborg Universitet (AU) som et vigtigt træk. – Det vil få en afsmittende effekt på de lægedækningstruede områder i Region Nordjylland, fordi de studerende får bedre mulighed for at komme i praktik i klinikker i periferien og se fordelene ved at arbejde der. (Den første speciallæge i almen medicin fra AU blev færdig i maj 2022 og nedsatte sig som praktiserende læge i Thisted, red.). Derfor er det også glædeligt, at man siden 2022 har kunnet følge speciallægestudiet i almen medicin på SDU i Esbjerg. Det løser ikke problemet med lægemangel i Syd- og Vestjylland nu og her, men er et stort skridt i den rigtige retning, fastslår Sara Mathilde Radl Hensel. Hun opfordrer til, at man fra universiteternes side sætter tidligt ind med kampagner og andre tiltag for at gøre almen praksis attraktiv. Det skal ikke først ske, når de studerende skal vælge speciallægeuddannelse, men allerede under de første seks år af medicinstudiet. – Det handler i høj grad om at få fat i yngre læger, som er klar til KBU (klinisk basisuddannelse, red.) og introduktionslægestillinger,

Efterlyser pragmatisme Det kan sundhedsøkonom, Jes Søgaard, godt forstå. For ligesom Sara Mathilde Radl Hensel ærgrer han sig over regionernes udspil for almen praksis’ fremtid, der for ham at se er en ’krigserklæring’. Inden han uddyber det synspunkt, runder Jes Søgaard den politiske målsætning om at have 5.000 praktiserende læger i 2035. – Med udsigten til en stadig ældre og mere behandlingskrævende befolkning vil det være godt at nå det mål. Men jeg savner en beskrivelse af, hvad de mange flere læger skal lave. De skal aflaste sygehusene og tage sig af de multisyge, hedder det sig. Men hvordan skal der prioriteres mellem, hvem der skal behandles af henholdsvis speciallæger og praktiserende læger, så vi undgår, at sundhedsvæsnet afspecialiseres? Skal hjertesyge f.eks. ikke længere følges op af kardiologer? Det har jeg endnu ikke fået svar på, siger Jes Søgaard og vender tilbage til regionernes ’krigserklæring’. – Det kommer man ikke langt med, og bedre bliver det ikke af, at PLO for mig at se også står temmelig fast på sine synspunkter. Bl.a. tyder noget på, PLO foretrækker den nuværende ejerskabsform for almen praksis, hvor praktiserende læger deles om et eller flere ydernumre som den eneste i PLO-regi.

LægeLiv #01 · 2024

Stabile forhold – men der er trusler Jeg kunne godt forestille mig en mere pragmatisk tilgang til organisationsformer. Det kunne måske øge rekrutteringen af læger til almen praksis, siger Jes Søgaard. Mere fleksibilitet Som eksempel peger Jes Søgaard på såkaldte koncernklinikker som Alles Lægehus og Nordic Medicare, der står for drift og administration af klinikker, mens lægerne udelukkende står for det lægefaglige arbejde. – Jeg har intet imod selvejerskab, men efterlyser plads til andre organisationsformer. Det kunne give mere fleksibilitet, og en ansættelse kan for unge læger være mere tiltalende frem for at købe en praksis. Det er en stor investering, som kan afholde nogen fra at blive praktiserende læge, siger Jes Søgaard. Spørger man Sara Mathilde Radl Hensel, om hun kan se sig selv som ansat i en koncernklinik, er svaret nej tak. – Det virker ikke som en attraktiv ansættelsesform for mig. Bl.a. fordi jeg har indtryk af, at der er stor gennemstrømning af medarbejdere og mangel på kontinuitet i samarbejdet. Desuden har man som ejer eller kompagnon i en praksis stor mulighed for at påvirke og udvikle sit arbejdsliv, hvilket jeg ikke ville have som ansat. Og at skulle lede en virksomhed med en række medarbejdere virker mere rekrutterende end skræmmende for mig, siger Sara Mathilde Radl Hensel.

En del almen medicinere forlader almen praksis til fordel for andre arbejdspladser, men der er ikke tale om en ’masseflugt’ eller en stigende tendens. Det fremgår af rapporten ’Speciallæge i almen medicin – en undersøgelse af begrundelser for forskellige karrierevalg og -veje’ fra 2023.

Ifølge rapporten, som er lavet af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har andelen af almen medicinere i almen praksis på landsplan været konstant, 84-85 procent, fra 2010 til 2020. Dog med regionale forskelle, så man finder lægedækningstruede områder, især i regionerne Nord, Syddanmark og Sjælland. Mange af speciallægerne i almen medicin, som ikke arbejder i almen praksis, er ansat på offentlige hospitaler. VIVE’s rapport tager afsæt i det politiske mål om, at der skal være lægedækning i hele Danmark og mindst 6.500 speciallæger i almen medicin – heraf 5.000 praktiserende læger – i 2035. Ud over at få uddannet nok speciallæger i almen medicin kræver det ikke mindst, at de nedsætter sig i almen praksis overalt i landet. Stigende arbejdspres En interviewundersøgelse blandt yngre læger viser, ifølge VIVE-rapporten, at især stadig flere opgaver og stigende efterspørgsel blandt patienterne efter lægernes mening går ud over kvaliteten af arbejdet såvel som privatlivet. Derfor forlader lægerne almen praksis. Det får Marie Henriette Madsen, projektchef i VIVE, til at anbefale en vurdering af, om alle praktiserende læger skal varetage det samme antal patienter. – Det er en måde at lette arbejdsbyrden for læger, der praktiserer i områder med mange patienter, der har et stort behov for lægehjælp, siger hun i en pressemeddelelse.

LægeLiv #01 · 2024

Konsultation TEKST: Henrik Rasmussen, praktiserende læge TEKST: Anna Vibeke Johansson

··

···

·····

········

···

··

·· ·

·· · ·····

·············

···

· ···

·· ··

··

···

········

Jeg har brug for en diagnose – kan du ikke forstå det?

nden vores møde i dag har hun skrevet til mig på mail, hvor hun er tydeligt frustreret. Hun er faldet af en hest for fem år siden, og efterfølgende har hun haft store problemer. Umiddelbart efter ulykken fandt man ikke tegn på alvorlig sygdom. Hun blev traumescannet, og alt var fint uden diagnose. Det var det bare ikke for hende. Hun har siden klaget over diffuse smerter. Ondt i nakken, ondt i lænden, ondt i brystet og føleforstyrrelser i fingrene. I den mellemliggende periode, siden uheldet og til nu, er hun undersøgt af speciallæger på sygehuset inden for alle relevante specialer flere gange, og hun er ligeledes scannet flere gange. Alt sammen med samme resultat. Der er ikke fundet tegn på alvorlig sygdom. Hendes symptomer har haft store konsekvenser for hende. Hun er blevet skilt, har mistet sit arbejde og mange af sine sociale relationer. Kommunen har meddelt hende, at hun vurderes klar til arbejde, da der ikke er fundet tegn på alvorlig sygdom. Hun er desperat. Da vi har sat os sammen i konsultationen, gentager hun ønsket fra sin mail: ”Jeg har brug for en diagnose, kan du ikke forstå det?” Jeg spørger hende, hvad hun skal bruge en diagnose til, og hun svarer, at både venner, familie og hendes sags-

LægeLiv #01 · 2024

··

···

behandler på kommunen tror, at hun lader som om, hun er syg og skal tage sig sammen. Hendes forsikringsselskab har også afslået hendes erstatning, fordi der ikke er fundet nogen diagnose. ”Det er ikke til at holde ud. Jeg tænker ikke på andet!” Hun ser på mig, så jeg ikke er i tvivl om, at hun mener det. Vi sidder lidt, inden jeg bryder tavsheden og siger til hende, at jeg er klar over, at hun har det svært. Jeg er klar over, at hun har smerter, og hvis hun kunne, ville hun hellere end gerne arbejde og have et normalt liv som de fleste andre. Samtidig er der ikke tegn på, at hun har nogen fysisk sygdom. ”Hvad er det så?” Afbryder hun. “Der må da være noget?” Ja, der er noget, og der er andre, der har det som hun. Hun har komplekse, langvarige nonmaligne smerter – vedvarende smerter, som vi ikke kender årsagen til. Jeg fortæller hende, at det ikke giver mening at sende hende mere rundt i systemet for at jagte en diagnose, som vi alligevel ikke finder. Hun er syg, ja – og hun har brug for hjælp. Hun har brug for hjælp til at håndtere sine smerter, og vi aftaler henvisning til smerteklinik. Samtidig taler vi om muligheden for at blive henvist til en psykolog, med speciale i metakognitiv terapi.

····

Hen

as rik R

HENRIK R ASMUSSEN Er fast skribent i magasinet Helse, hvor han i hver udgave skriver Konsultation. Henrik Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Udover at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskelog skeletsygdomme, akupunktur og kognetiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Hun har brug for at få hjælp til at fokusere mindre på sine smerter, og det, der begrænser hende, og mere på de gode ting i hendes liv og de muligheder, hun har, på trods af sine smerter. Hun har bekymringstanker og grublerier, der har overtaget størstedelen af hendes tanker i løbet af dagen, og hun får det kun dårligere både fysisk og psykisk af at fokusere på alt det, der bekymrer hende. Faktisk er der forskningsresultater, der viser, at kroniske smerter bliver mindre, og livskvaliteten stiger, hos personer med kroniske smerter, der fokuserer på de ting, der fungerer og forsøger at leve så normalt et liv som muligt på trods af smerter. Det handler om, at hun skal styre både tanker og smerter og ikke omvendt.

Jeg fortæller hende, at det ikke giver mening at sende hende mere rundt i systemet for at jagte en diagnose, som vi alligevel ikke finder.

Bedst i praksis! Gør som dine kolleger. Brug Lægernes Bank - også når du handler praksis. • Specialiseret rådgivning til lægefaglige specialister. • Professionelle og erfarne rådgivere, der forstår din forretning og hverdag. • Erfaring fra halvdelen af alle praksishandler i Danmark. • Rådgivere, der forstår alle hjørner i en praksishandel – i teori og praksis.

Læs mere og book møde: lpb.dk/bank/praksis

LægeLiv #01 · 2024

Tema: Tværfaglighed

Sygeplejerske Dorte Lauridsen, sosu-assistent Tina Lorenzen og sygeplejerske Charlotte Fjord-Frandsen giver praktiserende læge Flemming Gade mere tid til lægefagligt arbejde og højner hans arbejdsglæde.

”Mit personale giver mig mere tid til at være en ægte læge” Siden 2017 har Flemming Gade ansat en sosu-assistent og to sygeplejersker – samt en læge – i sin praksis i Hvide Sande. Personalet giver ham plads til de ’tungere’ lægefaglige opgaver og øger arbejdsglæden.

TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen FOTO: Hvide Sande Lægehus

LægeLiv #01 · 2024

an kommer langt med forudseenhed og forberedelse. Også når det handler om at drive en almen praksis på et smalt stykke land mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Det mener Flemming Gade, ejer af Hvide Sande Lægehus siden 2011. Trods placeringen i et lægedækningstruet område har han hverken svært ved at skaffe personale eller læger til klinikkens 3.200 patienter.

– Jeg har en aftale på plads med en almen mediciner om, at hun begynder hos os, når hun er færdig med sit studie til foråret, siger 48-årige Flemming Gade. Ansættelsen følger op på tilgangen af den dengang nyuddannede almene mediciner Amalie Amby i 2021, hvor Flemming Gade også ansatte Tina Lorenzen som sosu-assistent. Forinden var to sygeplejersker – Dorte Lauridsen og Charlotte Fjord-Frandsen – begyndt hos ham i 2017 og 2020. – I 2017 kunne jeg mærke et tydeligt behov for at få mere hjælp til de stadig

Hvis man vil have fat i yngre medarbejdere og læger, som kan se sig selv arbejde i en klinik i mange år, skal man skabe gode rammer at arbejde i. Flemming Gade, praktiserende læge

flere ekstra opgaver, vi fik, som kunne klares af en sygeplejerske. F.eks. kontrol af kronikere og småskader. Dertil kommer, at vi har langt – 70 kilometer – til det nærmeste større sygehus i Gødstrup. Ideen om supersygehuse tager ikke højde for folks handlemønster, når de har brug for lægehjælp. Så søger de til det nærmeste lægehus, uanset hvad der er sket, siger Flemming Gade. Følger udviklingen Hans ansættelser af personale fra andre faggrupper er i tråd med de seneste års store vækst i antallet af fuldtidsansatte i almen praksis. Siden 2018 har fremgangen været næsten 20 procent. Ifølge en opgørelse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra januar i år er 5.176 nu beskæftiget på fuld tid i klinikkerne. Politisk er der bred enighed om, at flere opgaver skal løses i det nære sundhedsvæsen i stedet for på hospitalerne. Det forudsætter, at flere praktiserende læger såvel som personale fra sundhedsfaglige faggrupper arbejder i klinikkerne. Derfor glæder Jørgen Skadborg, formand for PLO, sig over den store fremgang i antallet af fuldtidsansatte. – Det er en positiv udvikling, der finder sted i disse år, som vi gerne ser fortsætter, for den er til gavn for alle borgere i hele landet, siger Jørgen Skadborg i en pressemeddelelse fra PLO. De store grupper af ansatte er især sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Dertil kommer bl.a. bioanalytikere, fysioterapeuter og jordemødre. Samlet set giver personalet de praktiserende læger bedre tid til lægefaglige opgaver som diagnosticering og henvisning af patienter. Højner arbejdsglæden Det kan praktiserende læge Flemming Gade i Hvide Sande Lægehus bekræfte. – Jeg har fået mere administration, fordi jeg skal supervisere og sparre med mit personale. Men det skærper min faglighed, og samtidig giver mit personale mig tid til at være en ægte og nærvæ-

rende læge. Jeg kan f.eks. fokusere mere på at besøge svært syge i deres hjem og give dem den tid og den specielle indsats, de har behov for. Og i klinikken har jeg bedre tid til at gå i dybden med patienter med særlige behov. Samlet set højner medarbejderne min glæde ved at være læge, siger Flemming Gade. I en analyse fra PLO fra december 2022 af de nye faggrupper i almen praksis oplyses det, at ”Udviklingen i personalet i de lægedækningstruede områder er stagneret,” fordi væksten i personale især er sket i resten af landet. Det fænomen kender Flemming Gade ikke til i Hvide Sande. Han har fået præcis de medarbejdere, han var på udkig efter. – Jeg fik analyseret, hvilke kompetencer jeg havde behov for, og havde ikke problemer med rekrutteringen. Sygeplejerske Dorte Lauridsen havde arbejdet i den medicinske modtagelse i en akutklinik, mens hendes kollega Charlotte Fjord-Frandsen er behandlersygeplejerske. Hun kan bl.a. sy sår samt diagnosticere og behandle småskader og sygdomme, siger Flemming Gade. Desuden har sosu-assistent Tina Lorenzen med en fortid hos hjemmeplejen erfaring i at omgås ældre og kan behandle sår, lægge kateter, lave indsprøjtninger og vurdere en patients tilstand. ”Man må godt investere i sin praksis” Flemming Gade understreger, at han ikke kom sovende eller gratis til ansættelsen af personale og læger. – Hvis man vil have fat i yngre medarbejdere og læger, som kan se sig selv arbejde i en klinik i mange år, skal man skabe gode rammer at arbejde i. Man må godt investere i sin praksis, påpeger Flemming Gade, som fik bygget et nyt lægehus i Hvide Sande i 2019. – Huset er godt indrettet med lyse lokaler, der har udsigt til Ringkøbing Fjord. Det har gjort en kæmpe forskel i forbindelse med rekrutteringen. Potentielle nye kolleger, som kommer på besøg, kan huske, at de skal bedrive deres hverv i disse fine rammer, forklarer Flemming Gade.

LægeLiv #01 · 2024

Tema: Tværfaglighed

Han beskriver Hvide Sande Lægehus som en spændende arbejdsplads med mange muligheder og opgaver: – Om sommeren har vi travlt med turister og skadestueopgaver, mens vi om vinteren kan dykke ned i f.eks. kronikeromsorg. Det er vigtigt at kunne tilbyde variation. Og så er Hvide Sande by i en positiv udvikling. På 25 minutter er man i Ringkøbing, hvor jeg bor. Det er en by med mange skole- og uddannelsestilbud samt kulturliv og gode indkøbsmuligheder. Netværk og is i maven Som andre vigtige elementer i arbejdet med rekruttering nævner Flemming Gade netværk og is i maven. – Lægerne, som arbejder i Hvide Sande Lægehus, kendte jeg forinden gennem forskellige sammenhænge og kunne se dem arbejde sammen med mig. Jeg var løbende i kontakt med dem og fik dem ’fanget ind’. Når

man skal finde nye medarbejdere til en praksis, skal man ikke stirre sig blind på meldinger om rekrutteringsproblemer, men huske, at man sjældent har brug for mere end en eller to personer. Det behøver ikke at være en umulig opgave, siger Flemming Gade. Men, men, men. Intet er gratis, og Flemming Gade savner politisk vilje til at følge op på skåltalerne om mere personale i almen praksis med kolde kontanter. – Vi vil gerne give patienterne de bedste behandlingstilbud, men jeg skal kunne lønne mit personale, for ingen vil eller skal arbejde gratis. Derfor bør der følge realistiske, økonomiske muligheder med ’de nye tider’. Men det har vi desværre ikke set noget til endnu, konstaterer Flemming Gade.

F O RT S AT FREMGANG Antallet af ansatte fra andre faggrupper i almen praksis fortsætter sin fremgang. Ifølge en analyse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra december 2022 var antallet af andre fuldtidsansatte medarbejdere end læger steget med næsten 20 procent på fire år. Nye tal fra PLO viser, at almen praksis fik yderligere cirka 100 årsværk i ekstra personale i 2023. De største stigninger finder man blandt sosu-assistenter og sygeplejersker. I alt er der nu 5.176 fuldtidsansatte i klinikkerne. Desuden kan PLO melde om en beskeden tilgang af nye speciallæger i almen medicin – 25 – sidste år. Den lille stigning kan skyldes, at der siden 2018 er blevet flere pladser på speciallægeuddannelsen i almen medicin. Uddannelsen skal gennemføres for, at man kan nedsætte sig som praktiserende læge. PLO mener, at antallet af pladser skal hæves yderligere. Kilde: PLO

LægeLiv #01 · 2024

Hudsygdomme

Kunstig intelligens kan afdække udbredelsen af atopisk eksem Der har længe været usikkerhed omkring den reelle udbredelse af atopisk eksem i Danmark. Nu har et nyt dansk studie forsøgt at afdække problemet med kunstig intelligens. TEKST: Redaktionen

topisk eksem er én af de største hudsygdomme i Danmark, men det præcise omfang af sygdommen kendes faktisk ikke. Det skyldes, at diagnosen kun er registreret for de patienter, der har sygdommen i så svær grad, at de henvises til en dermatologisk afdeling på et hospital. Men herudover findes der en stor gruppe patienter med mild eller moderat atopisk eksem, der enten behandles hos praktiserende læger eller privatpraktiserende hudlæger. For at identificere den reelle udbredelse af atopisk eksem blandt voksne i Danmark har en gruppe forskere fra Herlev og Gentofte Hospital samt Sjællands Universitetshospital lavet et studie, hvor de har prøvet at bruge kunstig intelligens

– nærmere bestemt en algoritme baseret på Machine Learning – til at løse problemet. Resultaterne blev præsenteret på ISPORkonferencen om sundhedsstrategi og sundhedsøkonomi, der blev afholdt i København 12.-15. november sidste år. Data fra fire registre Som datagrundlag for studiet har forskerne indhentet omfattende mængder data fra fire nationale registre i perioden 1995-2021: CPR-registret, Landspatientregistret, Lægemiddelstatistikregistret og Sygesikringsregistret. Ud fra registrene har forskerne identificeret alle voksne, der har fået udskrevet en recept for et dermatologisk lægemiddel og inddelt dem i tre grupper: En gruppe med en hospitalsdiagnose for atopisk eksem, en gruppe med en diagnose for en anden hudsygdom end atopisk eksem

Samlet set har modellen givet os et godt bud på den reelle forekomst af atopisk eksem blandt voksne i Danmark. Mie Sylow Liljendahl, post doc

LægeLiv #01 · 2024

samt en stor gruppe, hvis status for atopisk eksem var usikker. Dernæst har de forsøgt, om den såkaldte Random Forest Model – der ofte anvendes inden for Machine Learning – kunne bruges til at udvikle en model til at afgøre, hvilke af patienterne i den usikre gruppe, der med stor sandsynlighed havde atopisk eksem. Modellen bruger mønstre inden for kontakter til sundhedsvæsenet samt medicinforbrug til at estimere patienternes sygdomstatus. – I forvejen vidste vi, at næsten 13.000 voksne havde en hospitalsdiagnose for atopisk eksem. Den nye algoritme, baseret på Machine Learning, vurderede desuden, at lidt over 230.000 ud af 385.000 fra den usikre gruppe havde atopisk eksem, siger post doc Mie Sylow Liljendahl, der præsenterede resultaterne fra studiet på ISPOR-konferencen. Hun har lavet studiet i forbindelse med sin ph.d. på Allergi-, Hud- og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital.

Machine Learning afprøvet til psoriasis Resultaterne svarer til, at den estimerede incidens for atopisk eksem blandt voksne uden for hospitalssektoren er 158 pr. 10.000 pr. år. – Samlet set har modellen givet os et godt bud på den reelle forekomst af atopisk eksem blandt voksne i Danmark, siger hun. Mie Sylow Liljendahl kender ikke til andre studier, hvor man på nationalt plan har forsøgt at identificere udbredelsen af atopisk eksem blandt voksne i Danmark. Derfor er der også god grund til at gå videre med at forske i området. – Nu har vi været i stand til at estimere omfanget af atopisk eksem blandt voksne. Derfra vil vi gerne videre med at kigge på ressourceforbruget omkring sygdommen og geografiske forskelle blandt patienterne, siger Mie Sylow Liljendahl. I sin ph.d. har hun brugt samme metode med Machine Learning til at afdække udbredelsen af moderat til

svær psoriasis i den danske befolkning, som heller ikke kan ses i de nationale registre. På baggrund af det har det været muligt at lave en vurdering af, hvor mange patienter, der er kandidater til biologisk eller systemisk behandling sammenholdt med det antal patienter, der rent faktisk får disse behandlinger. – Jeg mener også, at man vil kunne bruge metoden til at identificere lignende sygdomme, der primært bliver diagnosticeret i den primære sektor. I det hele taget forventer jeg, at metoder med Machine Learning vil blive brugt mere og mere til at afdække omfanget af forskellige sygdomme, konkluderer hun. KILDE: www.sundhedspolitisktidsskrift.dk

Cecilie Ringgaard Rivas neonatal intensiv sygeplejerske

DR. WARMING BASISCREME ER EN BLØDGØRENDE OG FUGTBEVARENDE FEDTCREME MED ET FEDTINDHOLD PÅ 92%. Velegnet som hudpleje ved ekstrem tør og sart hud, meget tørre hænder og sprækkede hæle, psoriasis, børneeksem, atopisk eksem mm. Den er et godt supplement ved aktiv hudbehandling med lægemidler, er langvarigt fugtighedsbevarende, og den efterlader huden blød, smidig og mindre sårbar. Virker kløestillende. Dr. Warming Basiscreme er testet på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital. Indeholder kun 4 ingredienser.

Nordic Consumer Health Danmark consumerhealth.dk

PRODUCERET I DANMARK GENNEM MERE END 20 ÅR

Diane Uwase mave-tarm kirurgisk sygeplejerske

DR. WARMING CRITICAL CARE er en blødgørende og fugtighedsbevarende creme, som er specielt udviklet og særligt velegnet til strålebehandlet hud og til gener i intimområdet. Kan købes på apoteket og førende webshops. Find produktinformation og forhandlerliste på drwarming.dk Følg os på drwarming.dk

LægeLiv #01 · 2024

Sænk LDL-kolesterolet på nogle uger* At sænke for højt kolesterol kan være en udfordring! Senikol med plantesteroler hjælper på vej. Efter flere års udvikling har den norske medicinalvirksomhed Sana Pharma Medical lanceret Senikol med plantesteroler, der

Patient fordele: Sænker forhøjet kolesterol på få uger Vedligeholder normalt kolesterolniveau Kan kombineres med statiner Påvirker ikke HDL-kolesterol

sænker for højt kolesteroltal på få uger med 1

op til 10%. Senikol er en kapsel der indeholdende plantesteroler, der sænker kolesterolniveauet i blodet ved høj dosis. Ved en lavere dosis vedligeholdes det normale kolesterolniveau.

Dosering: For at sænke for højt LDL-kolesterolniveau: 2 kapsler 2 gange dagligt. Max dosis: 7 kapsler dagligt. For at vedligeholde normal kolesterolniveau: 1 kapsel 2 gange dagligt Tages i forbindelse med et stort måltid Kan kombineres med statiner.

Bemærkning: Behandlingseffekten opbygges i løbet af et par uger Anbefales ikke til gravide og ammende Må bruges fra 5 år Kosttilskud. *Plantesteroler har vist sig at sænke kolesterolindholdet i blodet ved et dagligt indtag på mindst 1,5-3 g. Et højt kolesterolniveau er en risikofaktor for udvikling af hjertekarsygdom. Plantesteroler bidrager til vedligeholdelse af et normalt kolesterolniveau i blodet ved et dagligt indtag på mindst 0,8 g. Personer som tager kolesterolsænkende medicin bør informere lægen om brug af produktet. Overskrid ikke den anbefalede daglige dosis. Kosttilskud kan ikke erstatte en varieret kost og en sund livsstil. Opbevares utilgængeligt for børn. Produktet er ikke egnet for gravide eller ammende eller for børn under 5 år. Referens: 1) H. Gylling et al. Atherosclerosis 232 (2014) 346-360. SEN2402EB

- En meningsfuld forandring Senikol er en kapsel indeholdende plantesteroler, der sænker kolesterolniveauet i blodet ved høj dosis. Ved lavere dosis vedligeholdes normalt kolesterolniveau. Tages i forbindelse med et måltid. Må bruges fra 5 år. 1

NYHED!

Prøv Senikol i dag og sænk forhøjet LDL-kolesterol indenfor et par uger. Har du derefter brug for at vedligeholde et normalt kolesterolniveau, tages en lavere dosis Senikol.

Sænke kolesterolniveauet Vedligeholde kolesterolnivauet

Læs mere, køb her

Praksiskonsulent

TEKST: Kristine Buske

De bygger bro mellem almen praksis og hospitalet Hvordan forener man almen praksis og hospitalet? Man ansætter praktiserende læger som bindeled. Det er målet med praksiskonsulentordningen. For almen praktiserende læge, Jonas Strunge, i Middelfart giver ordningen en stemme ind på hospitalsgangene og munder ud i konkrete projekter, som gavner patienten.

ospitalet og almen praksis bliver ofte stillet op som to modsatrettede indsatser. Spørgsmål som, hvem løser hvad? patienter der falder mellem to stole eller dobbeltarbejde, dukker ofte op i debatten. Faktisk findes der allerede et system, der er til for at undgå de problemer. En form for brobygning mellem hospitalet og almen praksis kaldet praksiskonsulentordningen, hvor alment praktiserende læger er tilknyttet hospitalet i deres region med fokus på samarbejde og løsning af tværsektorielle opgaver. De fleste praktiserende læger kender godt ordningen. Men måske, du ikke ved, hvad praksiskonsulenterne helt konkret laver.

LægeLiv #01 · 2024

FOTO: Anna Vibeke Johansson

Ordningen bygger på tillid og relationer. Vi har løbende dialog med vores tilknyttede afdelingsledelse, om der er uhensigtsmæssige processer, vi skal diskutere, og vi har direkte adgang til hospitalsdirektøren. Jonas Strunge, almen praktiserende læge

For selvom der findes praksiskonsulenter i hele landet, vælger det enkelte hospital formlen selv. På Odense Universitetshospital (OUH) har man et hold af syv praksiskonsulenter, som er tilknyttet hospitalet i en form for freelanceordning, hvor de selv kan byde ind på de opgaver, de ønsker og har tid til at varetage. Det betyder, at der ikke er aftalt et fast antal timer med den enkelte læge. Praksiskonsulenterne kontakter afdelingerne på OUH, når de oplever, at der er behov for at tale om samarbejdet – og omvendt. For at give ekstra rygstød til praksiskonsulenternes input og sikre, at de praktiserende lægers perspektiver bliver bragt frem i større interne ledelseskredse på tværs af OUH, har man ansat cheflæge ved Reumatologisk Afdeling, Helle Laustrup, som intern praksiskoordinator. Derudover har man også en ekstern praksiskoordinator, men den stilling står lige nu åben. – På hospitalet og i almen praksis vil vi jo det samme – vi vil behandle patienten bedst muligt. Men nogle gange kan det, at vi ikke har ordentligt kendskab til hinandens hverdage, betyde, at vi kommer til at spænde ben for hinanden uden at ville det. Man risikerer at skabe et dem og os, og det kan vi få nedbrudt i den her ordning. Det handler om at have respekt for hinanden og kunne sætte sig i hinandens sted, siger Helle Laustrup.

den lægefaglige direktør fra OUH også på møderne. Derudover er der jævnligt seminarer, som er til for at skabe relationer og få de gode løsninger i spil på konkrete emner. Her bliver relevante cheflæger også inviteret med. Et af de seneste seminarer handlede f.eks. om ressourcespild i sektoren. – Praksiskonsulenterne tilfører almen praksis perspektiv på de udfordringer, vi møder i hverdagen på OUH. Det er værdifuldt og giver en mere konstruktiv snak, end hvis man først løser problemerne, når de dukker op. De praktiserende læger kan stille de gode spørgsmål om, hvorfor vi gør, som vi gør, og det får os nogle gange til at gentænke vores arbejdsgange. Hospitalet er dybt afhængige af, at almen praksis kan løse mange opgaver, så vi ikke bliver oversvømmede, og det kræver, at der bliver stillet relevante krav, så vi kan stille os til rådighed på den rigtige måde for at almen praksis kan løse de opgaver, der er behov for, siger Helle Laustrup. Hun oplever, at én af de største barrierer mellem de to sektorer er opgaveglidning. – Nogle gange er der tendens til, at vi på hospitalet siger; ”det kan almen praksis løse.” Det er ikke fint at skubbe aben videre. I stedet skal vi se på, hvordan vi i fællesskab meningsfuldt kan løse opgaven, og det arbejder vi løbende på sammen, fortæller Helle Laustrup.

Et praksisperspektiv på hospitalshverdagen Praksiskonsulenterne mødes med Helle en gang om måneden og er med til at gennemgå de ad-hoc-opgaver, som ligger. Det kan f.eks. være at hjælpe med at gennemgå nye protokoller og retningslinjer for at sikre, at almen praksis også kan stå inde for dem. Fire gange om året deltager

En ordning bygget på tillid På Sygehus Lillebælt har man valgt en lidt anden formel. Her er der seks praksiskonsulenter fordelt på de enkelte afdelinger og hospitaler. Derfor er der ingen intern praksiskoordinator på hospitalet, fordi den flade struktur giver praksiskonsulenterne direkte adgang til ledelsen med deres feedback. Aftalen

LægeLiv #01 · 2024

Praksiskonsulent

V I L D U VÆ R E P R A K S I SKO N S U L E N T ? Hvis du selv har fået mod på at blive praksiskonsulent, skal du kontakte dit lokale hospital. Der er som regel information, når du søger på ‘praksiskonsulent’ på hospitalets hjemmeside, som guider dig til, hvordan du gør. På mange hospitaler er der åben for tilgang af flere praksiskonsulenter. Rammerne for ordningen kan variere, og derfor er det en god idé at spørge til, hvordan det fungerer på netop dit hospital, inden du siger ja til samarbejde.

lyder på en dags konsulentarbejde om måneden, hvor der er tillid til, at lægerne selv sørger for at fordele timerne, så det stemmer, når året er omme. En af dem, der har valgt at varetage opgaven som praksiskonsulent, er Jonas Strunge, der er alment praktiserende læge hos Fænøsundlægerne i Middelfart. – Ordningen bygger på tillid og relationer. Vi har løbende dialog med vores tilknyttede afdelingsledelse, om der er uhensigtsmæssige processer, vi skal diskutere, og vi har direkte adgang til hospitalsdirektøren. Når der kommer ændringer i ventetid, nye patientgrupper, henvisningsprocedurer eller lignende, er det vores opgave at tage det med hjem til almen praksis. Den direkte vej til afdelingerne og ledelsen betyder, at jeg føler mig hørt, og det giver lyst til at gøre en forskel. Det giver mig en følelse af,

LægeLiv #01 · 2024

at jeg ikke bare er ansat i en løsning, der er obligatorisk, men at jeg faktisk har en stemme, og at Sygehus Lillebælt er lydhøre og villige til at gøre en forskel til alles bedste. De løser udfordringen sammen med os først, og tænker økonomi, jura og arbejdsgange bagefter, fortæller Jonas Strunge. Nye projekter for bedre patientforløb Praksiskonsulenterne på Sygehus Lillebælt har løbende faste møder med direktionen og en årlig overnatningstur samt workshops til at forbedre samarbejdet og generere nye tiltag. F.eks. har man opstartet projektet i samarbejde med akutsygeplejen til at håndtere præhospitale patienter bedre og minimere antallet af indlæggelser. Man har også ensrettet blodprøvesystemet, så patienten kun får taget de rigtige

blodprøver én gang og slipper for flere blodprøver på forskellige afdelinger. Lige nu arbejder Sygehus Lillebælt sammen med praksiskonsulenterne på et projekt, hvor speciallæger besøger almen praksis for at styrke samarbejdet og kompetencerne på praksisklinikkerne. – Det giver positiv energi og tilfredsstillelse selv at være med til at sætte projekter i søen. Man skal synes, det er spændende og være villig til at bidrage til samarbejdet, men så får man også noget brugbart i den anden ende, som gavner almen praksis. Jeg synes, det giver enormt meget mening at samarbejde på tværs af sektorerne for at lave så gode patientforløb som muligt, siger Jonas Strunge.

ANNONCE:

Chiesi Pharma

Psykologen

Vi har en tilbøjelighed til at få øje på problemerne. Det er helt normalt. Vores hjerne trækker os hen mod alt det, der ikke er perfekt.

Træn glæde o g takn e m me l i gh ed Kom med i fitnesscentret. Her er det en helt særlig muskel, vi skal have fokus på. For ligesom du kan træne andre muskler i kroppen, så de bliver mere veludviklede og vokser sig større, kan du træne din hjerne. Faktisk er det sådan, at din hjerne allerede har en meget veludviklet muskel. Lad os kalde den for problemmusklen. Helt uden du har gjort noget særligt for det, er den allerede veltrænet. Den menneskelige hjerne er nemlig indrettet sådan, at den konstant scanner for mulige problemer. Den scanner, dømmer, evaluerer, sammenligner, forudser mulige katastrofer og reagerer på alt, der kan ligne et problem. Vi er designet til at finde og reagere på problemer. Og hånden på hjertet er du så typen, der, når du ser dig selv i spejlet, bryder ud i jubelscener over, hvilket pragteksemplar af en krop, du har? Eller begynder din hjerne i stedet med sin kritiske røst: ”Du er ved at være for tyk, for tynd, for høj eller lav?” Er du typen, der altid føler dig som jordens mest priviligerede, når det kommer til din partner, dine børn, dit job? Så behøver du ikke læse med længere. Eller sker det, at din hjerne bliver fikseret på, at: “Min mand kunne godt være en anelse mere opmærksom. Og mine børn kunne godt være lidt mere taknemmelige, når jeg tænker på alt det, jeg gør

LægeLiv #01 · 2024

for dem. Og chefen kunne godt anerkende min indsats lidt mere”? Vi har en tilbøjelighed til at få øje på problemerne. Det er helt normalt. Vores hjerne trækker os hen mod alt det, der ikke er perfekt. Fra scanningsstudier ved vi, at du kan aktivere bestemte områder i hjernen ved at forestille dig ting. Lad mig give dig et eksempel. Luk øjnene og forestil dig, at du bider i en citron. Du kan alene ved forestillingen mærke, hvordan du får øget spyt, og munden snerper sammen. Så forestil dig lige, hvordan din hjernes veludviklede problemfokuserende tanker påvirker dig. Men der er godt nyt. For du kan bevidst træne andre muskler og dermed øge dit velvære. Du kan opnå øget evne til at komme i kontakt med flere tanker, fornemmelser og følelser. Din hjerne kan trænes i at få øje på de ting i dit liv, du kan være taknemmelig for. Jeg vil gerne invitere dig med til en træningssession allerede i dag. Du skal træne de muskler, der skal vokse og undlade at træne de muskler, der allerede er veludviklet. Så om lidt når du og din familie samles om middagsbordet, så fortæl hver især om tre ting, I har været taknemmelige for i dag.

TEKST: Jeanne Fløe

OM JEANNE F LØ E Jeanne Fløe er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står hun bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København. Jeanne Fløe er fast klummeskribent i Helse.

Information til sundhedsfagligt personale

Nutramigen 2 indeholder LGG® - mælkesyrebakterien Lactobacillus rhamnosus GG

NYT DESIGN Nutramigen (kaseinhydrolysat)

VIGTIGT Brystmælk er spædbarnets bedste ernæring. Hvis amningen afbrydes, kan det være svært at begynde at amme igen, og indtag af modermælkserstatning kan mindske produktionen af brystmælk. Det er vigtigt at spise en varieret kost når du ammer. Det er meget vigtigt at følge instruktionerne om tilberedning. Fejlagtig håndtering kan påvirke barnets helbred. Forældre skal altid informeres af sundhedsfagligt personale. Nutramigen-sortimentet er fødevarer til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge eller diætist. *Registreret varemærke© tilhørende MJN U.S. Holdings LLC. Alle rettigheder forbeholdes. LGG® er et registreret varemærke tilhørende Chr. Hansen A/S. RKT-M-50978

Scandinavian Biopharma Industrivägen 1, 171 48 Solna, Sverige Tlf. DK: 4649 8676

Overvægt

TEKST: Jannie Iwankow Søgaard FOTO: Adobe stock

··

····

······

··

····

········

··

······

Ny vægttabsmedicin revolutionerer – men løser ikke fedme-epidemi

···

· J annie

Sø

Mennesker med svær overvægt kan nu få hjælp til at tabe sig med medicin. Fagfolk er begejstrede for medicinen, der også viser sig at reducere risikoen for hjertetilfælde hos hjertepatienter. En professor finder det dog problematisk, at man stadig mangler at finde årsagen til den stigende forekomst af fedme.

n fedmeoperation har her i Danmark indtil for nylig været det eneste behandlingstilbud til mennesker med svær overvægt, der af sundhedsmæssige årsager har skullet tabe sig. Ved ingen andre behandlinger har man kunnet dokumentere et langvarigt vægttab og reduktion af følgesygdomme. Indgrebet har dog kun været et tilbud til en mindre gruppe patienter med svær overvægt. Men nu er der kommet en ny spiller på markedet i form af det meget omtalte vægttabspræparat Wegovy fra Novo Nordisk, som er målrettet mennesker med svær overvægt. Ifølge fagfolk er der med den nye medicin tale om en stor landvinding indenfor fedmebehandling. En af dem, der glæder sig over den nye behandlingsmulighed, er professor

LægeLiv #01 · 2024

ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, praktiserende læge og klinisk farmakolog, Jens Søndergaard. – Det er et præparat, som kommer til at gøre en kæmpe forskel for en gruppe af mennesker, som vi ikke tidligere har kunnet hjælpe på samme måde. Fremtiden tegner lys for gruppen af mennesker med samtidig svær overvægt og hjertesygdom i forhold til at vinde nogle gode leveår, som de ellers ikke kunne forvente, siger han. Også Signe Sørensen Torekov, der er professor på Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet, ser store fordele i, at mennesker med svær overvægt nu kan hjælpes med medicin frem for at skulle igennem en operation. – Der er nu fedmepræparater, hvor vi kan sammenligne resultaterne med fedmekirurgi. Og med

medicinen er der den fordel, at man kan stoppe med at tage den, hvis den viser sig ikke at fungere optimalt for den enkelte. Det kan man ikke med et operativt indgreb, siger hun. Diabetesmedicin viste vej I Danmark har hver femte voksne et bmi-tal på over 30, hvilket kategoriserer dem i gruppen af svært overvægtige. Det betyder, at de er i øget risiko for at udvikle sygdomme som type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og nogle former for kræft. Det var netop et medicinsk præparat mod type 2-diabetes, Ozempic, der ledte til udviklingen af den nye vægttabsmedicin. Det viste sig nemlig, at mange af de patienter, der indtog Ozempic mod deres diabetes, som en uventet, men positiv bivirkning, tabte sig mærkbart. Det skyldes det aktive stof i medicinen, der hedder semaglutid, og som nu, blot i en

Fremtiden tegner lys for gruppen af mennesker med samtidig svær overvægt og hjertesygdom i forhold til at vinde nogle gode leveår, som de ellers ikke kunne forvente. Jens Søndergaard, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, praktiserende læge og klinisk farmakolog

højere dosis, får patienter med svær overvægt til at tabe sig med vægttabspræparatet Wegovy. Den nye vægttabsmedicin virker ved at gå ind og påvirke receptorer i den del af hjernen, hvor sult og mæthed reguleres, og også tømningen af den fyldte mavesæk forsinkes. Det betyder, at man, når man indtager medicinen, vil mærke mindre sult

og derved spise mindre. Nogle ændrer også deres smagspræferencer og kommer af den grund til at spise sundere. Men det er ikke kun på badevægten, man kan måle gevinsten af den nye vægttabsmedicin. Nye data offentliggjort i november 2023 viser således, at antallet af alvorlige hjertekar-tilfælde reduceres fra 8 procent til 6,5 procent, det vil sige med 20 procent, over fire år hos velbehandlede hjertepatienter, der tager Wegovy. For Jens Søndergaard afføder disse data optimisme. – Først fandt man ud af, at den her medicin hjælper mod diabetes. Så fandt man ud af, at den hjælper mod svær overvægt, og nu viser nye data, at den virker mod hjertesygdom hos dem med overvægt. Jeg tror ikke, det kommer til at stoppe med det. Mulighederne med medicinen er større end det, vi hidtil har set. Der er f.eks. god grund til at antage, at den også vil virke mod andre sygdomme, siger han. Fagfolk har i en årrække diskuteret, hvorvidt svær overvægt skulle kategoriseres som en sygdom. Jens Søndergaard mener dog ikke, at den diskussion er væsentlig i forhold til det nye vægttabspræparat. – Jeg er mere pragmatisk på det punkt, og det er for mig ikke væsentligt, om det er en sygdom eller ej. Vi ved, at svær overvægt forårsager rigtig mange gener, og vi har ikke indtil nu været gode til at forebygge. Nu har vi noget nyt medicin, der kan hjælpe rigtig mange mennesker, og vi er stadig kun lige i startfasen af, hvad vi vil komme til at se, siger han. Men han pointerer, at medicinen selvfølgelig ikke kan stå alene. Samtidig er Jens Søndergaard ærgerlig over, at mange svært overvægtige på grund af økonomiske udfordringer ikke vil have råd til medicinen. Selvom vægttabsmedicinen nærmer sig det, som man kan kalde en lille revolution inden for behandlingen af svær overvægt, pointerer Signe Sørensen Torekov, at den aldrig bør stå alene. – Jeg vil gerne slå et kraftigt slag for, at man skal bruge medicinen, samtidig med at man træner. For

LægeLiv #01 · 2024

Overvægt

EN HÅRD OG FOR NOGLE UMULIG K A M P AT V I N D E I dag lever næsten 900.000 voksne danskere med en BMI over 30 og dermed svær overvægt. Og antallet af danskere med svær overvægt er steget fra 13,6 procent i 2010 til 18,5 procent i 2021.

ellers vil der ske det, at man mister knogle- og muskelmasse i takt med vægttabet. Medicinen virker kun så længe, man tager den, og derfor er det også vigtigt, at der er lagt en plan for, hvad man skal gøre, hvis man ønsker at stoppe med medicinen. Kan man f.eks. trappe langsomt ud af medicinen og samtidig skrue op for træningen for ikke at tage det hele på igen, siger hun. Gåden om fedme er uløst I Danmark er det personer med et BMI på mindst 30 samt personer med et BMI mellem 27 og 30, der samtidig har mindst én vægtrelateret tilstand, såsom: Type 2-diabetes, forhøjet blodtryk eller hjertekarsygdom, der kan få udskrevet Wegovy. Professor emeritus, dr. med. ved Københavns Universitet og ved det nye Center for Sundt Liv og trivsel, Thorkild I. A. Sørensen, der i mange

LægeLiv #01 · 2024

år har forsket i årsager til og følger af fedme, er ligesom sine kollegaer ikke i tvivl om, at man med Wegovy har fundet den indtil videre bedste måde at hjælpe mennesker med svær overvægtig af med nogle af de kilo, der bringer dem i øget risiko for at udvikle alvorlig sygdom. Men han er ikke kun begejstret. – Man har fundet et stof, som påvirker hjernen og kroppen til ikke at reagere, som den normalt ville gøre, når man mærker sult. Men vægttabet stopper jo så snart, man ikke længere tager medicinen. Og man har stadig ikke fundet den grundlæggende årsag til, at fedt ophober sig hos flere og flere. Vi ved, at det er under en procent af vores kalorieindtag, der hober sig op som fedme, så vi kan ikke sige til nogen, at du er blevet tyk, fordi du har spist for meget, siger han. Thorkild I. A. Sørensen mener, at vi med den nye vægttabsmedicin

For mange betyder det en konstant kamp mod vægten. En undersøgelse foretaget af YouGov for Novo Nordisk Danmark i 2021 viser, at halvdelen (50 procent) af de danskere, der lever med svær overvægt, har forsøgt at tabe sig mindst tre gange de seneste 5 år. Alligevel er kun 14 procent lykkedes med at holde vægttabet efter et år, uden at de tabte kilo er kommet på igen. Kilde: Sundhedsstyrelsen, mfl.

Vægttabet stopper jo så snart, man ikke længere tager medicinen. Og man har stadig ikke fundet den grundlæggende årsag til, at fedt ophober sig hos flere og flere. Thorkild I. A. Sørensen, professor emeritus, dr. med. ved Københavns Universitet og ved det nye Center for Sundt Liv og trivsel

står i en situation, som lægefagkundskaben gjorde med mavesårslidelsen for 50 år siden. Indtil engang i 80’erne var det således antagelsen, at årsagen, til at folk fik mavesår, der forvoldte massive smerter, blødninger og i de værste tilfælde var dødelige, var for megen mavesyre. Derfor blev der udviklet adskillige præparater, der kunne nedsætte mængden af mavesyre i mavesækken. – I hele verden troede alle – medicinindustrien, lægerne, forskere, forskningsinstitutioner, befolkningen – at for meget mavesyre var det, man skulle have bugt med. Indtil to australske forskere, Barry J. Marshall og J. Robin Warren, fandt ud af, at mavesår skyldes en bakterie, man allerede kendte, og som sad og kravlede rundt i slimhinden i mavesækken. Jeg var selv skeptisk, da de begyndte at behandle mod bakterier med en penicillinkur. Men det viste sig, at alle havde misforstået, hvad det handlede om, siger han og fortsætter: – Sådan en situation mener jeg også, at vi måske står i nu, når vi taler fedme. Vi forstår ikke gåden om fedme. Det handler ikke om de kilo, nogle af os tager på hen over julen, men derimod om den langsomme og fremadskridende proces, der sker over fem, 10 og 20 år, hvor kroppen gør modstand, så snart vi forsøger at komme af med fedtet, siger Thorkild I. A. Sørensen. Ulighed i adgang til vægttabsmedicin Lige så stor begejstring der er for Wegovy som et middel til vægttab, lige så stor bekymring er der, når det kommer til prisen på præparatet. Som det ser ud nu, koster medicinen dagligt 40 kroner at tage, hvis der er tale om almindelig dosis – 80 kroner, hvis der er tale om højeste dosis. Og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at få tilskud til medicinen. Det betyder, at der vil være forskel på, hvem der har råd til at købe medicinen, og at det ikke nødvendigvis er dem, der er mest belastede af svær overvægt, der får adgang til hjælpen.

Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og selv praktiserende læge, udtalte for nylig til Ugeskrift for Læger, at hun ikke på nuværende tidspunkt mener, at der bør være tilskud til Wegovy. Det skyldes, at hun mener, man har defineret en alt for bred målgruppe, der har ret til at få udskrevet præparatet. At man har et BMI på over 30 er ifølge hende ikke ensbetydende med, at man er syg og skal have medicin for at tabe sig. – Så længe dét er dagsordenen, ville jeg ikke røre ved tilskudsreglerne. Det ærgrer mig, for jeg har patienter, der virkelig ville have gavn af det her. Jeg kan nævne flere patienter, som burde have det, men som ikke har råd, fordi de er på kontanthjælp. Og jeg ved fra kollegaer, at det nærmest er umuligt at få de individuelle tilskud, udtalte Bolette Friderichsen til Ugeskrift for Læger. Thorkild I. A. Sørensen kalder de økonomiske effekter af Wegovy for en af de største kendte bivirkninger. Men han påpeger også, at den høje pris kan vise sig kun at være en midlertidig udfordring. Bl.a. fordi, at et nyt og efter sigende endnu bedre vægttabspræparat er på vej fra det amerikanske medicinalselskab Eli Lily. – Så vil der komme konkurrence til Novo Nordisk. Der vil også være patenter, der udløber, ligesom der på sigt vil komme kopipræparater, så prisen for vægttabsmedicin formentlig vil falde. Men alligevel vil jeg udtrykke min bekymring ved, at så mange mennesker skal tage medicin for fedme, for vi kender jo stadig ikke langtidsbivirkningerne, som for tidligere præparater mod fedme har vist sig så alvorlige for nogle patienter, at man har måttet trække medicinen tilbage, siger Thorkild I. A. Sørensen.

LægeLiv #01 · 2024

Tip & inspiration Her får du redaktionens udvalgte tip til dig. Vi håber, du kan bruge dem til inspiration.

B R E DT I N D H O L D A F V I TA M I N E R O G MINERALER Et multivitamin med et meget bredt indhold af vitaminer og mineraler finder du med Omnimin. Produktet er dansk udviklet med fokus på styrke, kvalitet og optagelighed. Det indeholder hele 27 vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre næringsstoffer.

B 3 - V I TA M I N T I L V I N T E RT R Æ T T E KROPPE Vinteren har været hård, og vores immunsystem har været udfordret af en række vira, der har ramt manges luftveje. Ikke mindst Covid-19 og influenza. For at give kroppen et boost kunne en mulighed være at supplere op med kosttilskud med vitaminer og mineraler. Et valg kan være B3-vitamin, der også kendes som niacin. Det medvirker bl.a. til at vedligeholde normal hud og normale slimhinder, og til et normalt fungerende nervesystem. Vitaminet medvirker også til mindre træthed og udmattelse – og til at omdanne energi i kroppen. Fra Natur-Drogeriet kan du få Niacin med hhv. 30 og 420 mg pr. tablet. 1 tablet dagligt i forbindelse med et måltid. Mere info: www.natur-drogeriet.dk

LægeLiv #01 · 2024

Der er benyttet methylerede former af B12 og folsyre, hvilket er vitaminer, som ikke skal omdannes i kroppen inden optagelse, og er derfor lettere at optage. Herudover indeholder produktet så få hjælpestoffer som muligt. Dermed er du sikret et multivitamin-produkt med fokus på dét, der er vigtigt for kroppen. Omnimin er et prisvindende produkt, og er egnet til alle, der ønsker et bredt tilskud af vitaminer, mineraler, antioxidanter. Mere info: www.biosym.dk

BEDRE UDSIGTER FOR FOLK MED SVÆ R M O D E RMÆRKEKRÆFT CRISPR – vidunderværktøjet, der kan ændre DNA i mennesker, dyr og planter – kan om få måneder forbedre behandlingen af modermærkekræft på Herlev og Gentofte Hospital. Ikke for dem, der netop har fået kræft og har ret gode chancer for at kunne overleve. Nej, behandlingen forbedrer chancerne for patienter med svær modermærkekræft – de uhelbredeligt syge. De sidste par år har National Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK), Herlev og Gentofte Hospital været førende indenfor en speciel type immunterapi, hvor de bruger såkaldte T-celler mod modermærkekræft. Når kemoterapien og andre typer immunterapi ikke har virket for patienten, har de kunnet tilbyde T-celleterapi. Hele 20 procent af de uhelbredeligt syge får med T-celleterapi en chance til. Men det tal kan forbedres i en meget nær fremtid, mener de på CCIT-DK. – I første omgang skal vi have den kliniske protokol godkendt. Typisk vil det tage et par måneder at få den endelige godkendelse. Så vil vi være i stand til at behandle den første patient, siger Özcan Met, der er seniorforsker og leder af Celleterapienheden, CCIT-DK på Herlev og Gentofte Hospital, til Videnskab.dk. Kilde: Videnskab.dk

KOSTTILSKUD

Fordøjelse* * Loppefrøskaller medvirker til at ved ligeholde et normalt tarmsystem og under støtter passagen gennem tarmene.

Loppefrøskaller Loppefrøskaller er gode at kende til, hvis du vil gøre noget for dit tarmsystem.

Vores produkter finder du hos din autoriserede forhandler eller på www.natur-drogeriet.dk

KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør ikke anvendes af gravide, ammende eller børn under 11 år. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost. Opbevares utilgængeligt for børn.

ANNONCE:

Vitabalans

LægeLiv #01 · 2024

Diabetes

Kan diabetisk nerveskade knyttes til hjernen? TEKST: Redaktionen FOTO: Steno Diabetes Center Copenhagen

Sådan lyder det centrale spørgsmål i et nyt forskningsprojekt, som har modtaget knapt 750.000 kr. i støtte fra European Foundation for the Study of Diabetes (EFSD).

iabetisk nervebetændelse, neuropati, er som bekendt en udbredt følgesygdom til diabetes. Neuropati skyldes skader på nerverne uden for det centrale nervesystem – men hvad nu hvis der alligevel var en forbindelse til centralnervesystemet, hjernen og vores kognitive funktion? Det skal et nyt forskningsprojekt på Steno Diabetes Center Copenhagen undersøge. Projektet har modtaget knapt 750.000 kroner fra European Foundation for the Study of Diabetes (EFSD). – Hjernen er en del af nervesystemet, og derfor giver det god mening at undersøge, om neuropati hænger sammen med nedsat kognitiv funktion. Det ved vi ikke nok om i dag. En større viden på området kan give os grundlaget for at udvikle en relevant behandling til en sårbar gruppe af patienter, siger Malin Nilsson, læge og postdoc på Steno Diabetes Center Copenhagen.

LægeLiv #01 · 2024

Screening og scanninger Diabetisk neuropati findes i flere former og kan påvirke følesansen, musklerne samt de indre organer og blodkar. På Steno Diabetes Center Copenhagen undersøger man regelmæssigt for nerveskader ved hjælp af såkaldte vibrationssansmålinger. Data fra disse målinger indgår i forskningsprojektet, hvor deltagerne også gennemgår en omfattende kognitiv test og – for en dels vedkommende – scanninger af hjernen. Postdoc Christian Stevns har igennem flere år forsket i neuropati og ser frem til at undersøge koblingen imellem neuropati og hjernen. – Vi screener bredt for neuropati, men screener endnu ikke bredt for kognitive vanskeligheder. Viden om sammenhængen mellem neuropati og hjernen kunne potentielt hjælpe os med at identificere de personer, som det gav allerbedst mening at tilbyde en kognitiv test, siger Christian Stevns. Europæisk anerkendelse Overlæge og forskningsleder, Jørgen Rungby, ser frem til projektet og er glad fra støtten fra EFSD. – Det er en fin anerkendelse, at dette projekt har modtaget støtte fra EFSD. Fonden administreres af det europæiske selskab for diabetesbehandling og -forskning, EASD, og til grund for bevillingen ligger en bedømmelse fra internationalt anerkendte kolleger. Projektet er vigtigt for vores forståelse af sammenhængen mellem den nervebetændelse, vi ser ved diabetes, og hjernens funktion, siger han. Studiet påbegyndes i 2024. Kilde: Steno Diabetes Center Copenhagen.

Dermatologisk udviklet hudpleje, til alle! Modvirker tør hud i ansigtet og på kroppen. Minimerer pigmentforandringer og giver en jævnere hudtone. Modvirker urenheder og fedted hud. Eksfolierer og normaliserer cellefornyelsen. Giver øget fasthed og fyldighed. Det perfekte supplement til mange medicinske og æstetiske behandlinger.

NEOSTRATA er en hudplejevirksomhed fra USA, som står for førende dermatologisk forskning og udvikling. NEOSTRATA blev grundlagt af to af verdens førende hudplejeforskere, professorerne Dr. Eugene van Scott og Dr. Ruey Yu. De har udviklet og taget patent på frugtsyreteknologien (AHA/PHA), hvis effekt er dokumenteret i en lang række kliniske studier, og som er omtalt i meget positive vendinger i talrige medicinsk-dermatologiske tidsskrifter.

Kontakt os - så fortæller vi mere om mulighederne for din klinik. Tlf. 33 91 91 48 eller info@neostrata.dk www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic

Stafetten

TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen FOTO: Anna Vibeke Johansson

Her ses stress som en mulighed for at begynde på en frisk Trine Rønnov gik ned med stress som praktiserende læge for 10 år siden. Det fik hende til at sælge sin praksis og stifte virksomheden stresslæge.dk samt udvikle et seks måneders forløb, AMSI® – Aldrig Mere Stress Igen – for hårdt stressramte.

MSI®? Hvad er nu det? Forkortelsen står for Aldrig Mere Stress Igen og er navnet på et seks måneder langt behandlingsforløb for en tilstand, som næsten hver tredje dansker lider af: Stress. Udvikleren af AMSI® er Trine Rønnov, praktiserende læge i 15 år, indtil hun blev – ja, stressramt i 2014 – og stifter af stresslæge.dk i 2016. Det år solgte Trine Rønnov sin andel i et lægekompagniskab og indledte med stresslæge.dk en mission, der skal sikre, at stressramte ved at deltage i et AMSI®-forløb aldrig går ned igen. Da LægeLiv fanger Trine Rønnov i telefonen en torsdag i februar, har hun lige taget imod et hold klienter, som skal på et tre dages retreat på Bimosegaard

LægeLiv #01 · 2024

Refugie. Det betyder tilflugtssted, og landejendommen i Falsled ved Faaborg har været stresslæge.dk’s domicil siden juli sidste år. Indtil da havde stresslæge.dk til huse i Farum, hvor virksomheden – som har 10 ansatte – kombinerede fysiske sessioner med onlineforløb. Det tog for alvor fart under coronapandemien og blev ’hængende’. I dag er netbaseret terapi stadig en vigtig del af forretningen, men: – Det er dejligt at have plads til vores forløb i naturskønne omgivelser, fastslår Trine Rønnov og vender tilbage til det netop begyndte retreat: – Det er et af AMSI®-pakkens moduler, hvor klienterne – som typisk er blandt de hårdest stressramte – bor i fred og ro uden telefon og tv og gennemgår terapiforløb med psykolog, Hans-Jørgen

Hver

gang

i Læ

geLiv Vi besø ger et læ e ll e r e gehus t in it ia t iv, d e g jo r t n r har oget s æ r li g a r b e jd s m il jø e t fo r t og p a t ie n terne

Andersen, som er min mand og forretningspartner. Under opholdet på refugiet tager klienterne favntag med det ’gamle’ i deres liv, de skal skille sig af med, og det nye, de skal i gang med. Holistisk tilgang AMSI® bygger på en holistisk tilgang, som Trine Rønnov allerede i sin tid som praktiserende læge var grebet af. – Jeg var glad for at være læge og hjælpe folk med alle former for problemer; altid ved at se på det hele menneske. Derfor uddannede jeg mig til psykoterapeut for at få indsigt i sammenhængen mellem krop og psyke. Hos mig fik en patient med ondt i hovedet ikke kun en recept på smertestillende medicin. Jeg spurgte også om vedkommendes trivsel og mulige bekymringer i livet. For det var vigtigt for mig at få indblik i hele mennesket og ikke kun behandle en fysisk smerte. Den er ofte udtryk for et problem et andet sted – eller i livet, fortæller Trine Rønnov. Den indstilling stødte sammen med en hverdag med krav om at få mange patienter gennem svingdøren for at få penge i kassen. Dertil kom det øgede bureaukratiske pres i almen praksis. Det hele stred mod Trine Rønnovs værdier i en sådan grad, at hun efter nogle års kamp blev sygemeldt med stress. En forgæves jagt på at finde en optimal behandling til sig selv – som hun også havde savnet at kunne sende stressede patienter til – gav hende ideen til at udvikle det bedste og mest seriøse stressforløb på markedet. Det var nødvendigt, bl.a. fordi stress i Danmark betegnes som en reaktion på ydre fysisk eller psykisk belastning og ikke ses som en sygdom, da stress ikke er en diagnose. – Det udfordrer bl.a. de praktiserende læger, som ofte må være kreative og bruge tilstødende

LægeLiv #01 · 2024

Stafetten

diagnoser, når en patient sygemelder sig med stress. Mange af de stressramte følger forløb hos coaches, alternative behandlere, psykologer og terapeuter. Deres tilbud har gode intentioner, men bygger på symptombehandling eller håndtering af stressreaktioner, men tager sig ikke af de bagvedliggende faktorer, som er årsag til stress, påpeger Trine Rønnov. Heroverfor står AMSI®, som, ifølge hende, ’går ind til kernen af årsagen til stress’. – Derfra løftes den stressramte gennem terapiforløb i grupper ud af et uhensigtsmæssigt handlemønster. Det bliver erstattet af en adfærd, hvor den stressramte kan passe på sig selv og komme tilbage til arbejdsmarkedet og ’livet’, forklarer Trine Rønnov. Hun har en vision om at gøre stress til en diagnose. Det vil klæde læger endnu bedre på i forhold til stressbehandling, ligesom de kommunale tilbud dermed kan blive bedre og tilgængelige for alle, mener hun. I sit arbejde som stresslæge ser hun erfaringerne med at have været stressramt som et plus. – Jeg ved, hvor hårdt det er. Og så er mine helt store styrker de mange års erfaring med det lægefaglige aspekt af stress samt min psykoterapeutiske og mindfuldness-baserede tilgang, siger Trine Rønnov. Fokus på selvværd En vigtig grundpille i AMSI®-forløbet er arbejdet med ens selvværd. Et lavt selvværd anses som en vigtig faktor i udviklingen af stress, og derfor fokuserer AMSI® på at styrke selvværdet. – Alle fødes med et højt selvværd, men man kan hurtigt pilles ned. F.eks. hvis man vokser op i en familie med misbrugsproblemer eller udsættes for incest. Men også ved noget ’almindeligt’ som skilsmisser, hvor man som barn tager et for stort ansvar over for mindre søskende og bliver voksen for hurtigt. Det kan føre til udvikling af perfektionisme, overdreven selvkritik og andre faktorer, der kan føre til stress. Derfor går et AMSI®-forløb i dybden og vender sten fra barndommen for at finde årsager til uhensigtsmæssige handlemønstre, man skal sige farvel til, forklarer Trine Rønnov.

LægeLiv #01 · 2024

Læger er ofte blandt de hårdest stressramte, fordi de kommer fra en Tarzan-kultur, hvor man ikke giver op – men knokler, til man segner. Trine Rønnov, stifter af stresslæge.dk

Hun tilføjer, at stress er et parathedsniveau, der har sikret vores overlevelse som art, men at stress udløser sygdom ved overbelastning af kroppen og psyken. – Stress er ikke skadeligt, men ’normalt’ at have i kortere perioder. Der er knald på, og så puster man ud. Problemerne og faren opstår, når man ikke formår at holde pauser og samle energi, men bliver ved med

at køre på. Det kan man holde til i et stykke tid, men typisk efter omkring 20 år rammer man muren. Det var lige, hvad der skete for mig som 51-årig, fortæller Trine Rønnov. Klar til overhalingsbanen Hun syntes ellers, at hun havde rustet sig til et arbejdsliv i overhalingsbanen, bl.a. ved at gå til mindfulness i 10 år og arbejde med

sig selv på andre måder. Og så skulle der præsteres; også for at komme væk fra, hvad Trine Rønnov kalder ’en ikke så rosenrød barndom’. – Det fik mig til at ville være læge, selv om jeg ikke anede, hvad det gik ud på, ud over at man fik status, selv kunne bestemme og tjene penge. Det førte til, at jeg som læge blev den klassiske AMSI®-kvinde. Hende, der har gået i flinkeskolen, lever af ros og anerkendelse, pleaser og ved, hvad alle andre har brug for, men prioriterer sig selv til sidst. Hele tiden undlod jeg at mærke efter, hvad jeg egentlig ville, og pludselig var det for sent, siger Trine Rønnov. Overtal af kvinder Hun understreger, at et AMSI®-forløb er rettet mod stressramte i alle samfundslag, men ved godt, at en pris på 50.000 kroner for et forløb afholder mange fra at kunne deltage. Den største del af stresslæge.dk’s klientgruppe er veluddannede, velreflekterende kvinder, som ønsker at leve deres liv og ikke bare overleve i det, ifølge Trine Rønnov: – Der er ikke kun tale om kvinder fra Nordsjælland, men hele landet samt Grønland og Færøerne. Efter flytningen til Bimosegaard Refugie har vi fået flere fynske klienter. Vi er aktive på sociale medier som Facebook og Instagram med tilbud som en gratis samtale og arrangerer også fysiske begivenheder. F.eks. med oplæg om stress samt undervisning og supervision af læger. Både KBU’ere (den kliniske basisuddannelse, red.), overlæger, samt praktiserende læger, fortæller Trine Rønnov, der ikke har mange mandlige klienter. – Mænd er desværre svære at få fat i, nok fordi de har sværere ved at erkende et behov for hjælp. Vi har kun ét mandehold med fem mænd – gruppeterapi bidrager til at løsne op, fordi man møder andre i samme situation – mens omkring 60 kvinder er i behandling, siger Trine Rønnov. Uanset om man er mand eller kvinde, har mange klienter i et AMSI®-forløb fundet ud af, at de har en sidediagnose eller træk heraf. Det kan være angst, ADHD eller ASF (autisme spektrum forstyrrelse). – Det har gjort dem mere sårbare overfor stress, hvorfor de ofte lades i stikken pga. manglende dybde og viden i de eksisterende tilbud.

Læger i behandling Gennem tiden har en del læger, primært praktiserende, men også hospitalslæger, været gennem et AMSI®-forløb. – Læger er ofte blandt de hårdest stressramte, fordi de kommer fra en Tarzan-kultur, hvor man ikke giver op – men knokler, til man segner. Nogle af vores ’lægeklienter’ vender tilbage til deres arbejde med et nyt syn på jobbet. Andre kom frem til, at de skal lave noget helt andet, konstaterer Trine Rønnov og giver plads til en anekdote: – En af de mest kritiske, vi har haft, var en hospitalslæge, som hævdede, at hun deltog under protest og ikke forventede at få noget ud af forløbet. Det gik anderledes. Hun blev så opslugt af AMSI®, da hun mærkede, hvordan hun også kunne have det, at hun nu er ved at tage vores uddannelse til stressterapeut.

– Vi samler på stressede, da vi ser det som en kompetence at kende sine egne grænser. En del af vores ansatte er fleksjobbere eller har andre udfordringer som ADHD eller Aspergers. Mangfoldigheden hos vores terapeuter giver mange perspektiver i arbejdet med stressbehandling, påpeger Trine Rønnov. Og hvad så med ’Aldrig Mere Stress Igen’? Holder udsagnet vand? Det tyder meget på, ifølge en undersøgelse, som stresslægen.dk er i gang med at publicere. Senere på året, i september, udgiver Trine Rønnov og Hans-Jørgen Andersen en bog om deres behandlingsperspektiver for AMSI®. – Bogen bliver en trykt udgave af stresslæge.dk’s mål: At få folk til at passe bedre på sig selv og tage de rigtige skridt på vejen mod et bedre liv, siger Trine Rønnov.

Stor mangfoldighed Den uddannelse er obligatorisk, hvis man ønsker at blive kollega med stresslæge.dk’s 10 ansatte, som alle har været nede med stress og har fulgt et AMSI®-forløb.

LægeLiv #01 · 2024

Hjertekar

Wegovy vil blive fremtidens hjertemedicin Vægttabsmidlet Wegovy (semaglutid 2,4 mg) ser ud til at blive fremtidens hjertemedicin, siger overlæger i endokrinologi og kardiologi på baggrund af Novo Nordisk største studie til dato.

TEKST: Redaktionen FOTO: Sundhedspolitisk Tidsskrift

LægeLiv #01 · 2024

ed 17.000 forsøgsdeltagere fra store dele af verden er resultaterne fra SELECTstudiet meget overbevisende, siger Kenneth Egstrup, klinisk professor og overlæge på Kardiologisk afdeling ved Odense Universitetshospital. Han er desuden medlem af Dansk Cardiologisk Selskab. – Det er et meget specielt studie med overbevisende data, og resultaterne kommer til at influere vores tankegang og behandling af hjertekar-sygdom fremover. Jeg håber, at man vil revurdere tilskud til behandlingen til patienter med kendt hjertekarsygdom, siger han. Han har selv bidraget med data til det randomiserede, kontrollerede fase III-studie SELECT, der er publiceret i The New England Journal of Medicine. Studiet er lavet på personer med et BMI over 27 m2/kg. Det er personer, som ikke havde fået konstateret diabetes og ikke havde et HbA1c, der er over normalniveauet, i gentagende målinger. Den ene gruppe fik semaglutid, der optitreres over nogle uger mod 2,4 mg, og den anden gruppe fik placebo. Der blev ikke givet livsstilsintervention i studiet modsat tidligere Wegovy-studier. Fra diabetes til hjertekar Efter en median opfølgning på lige over tre år viser resultaterne, at personer, der har fået semaglutid 2,4 mg, havde 20 procent lavere risiko for hjerteanfald, slagtilfælde og kardiovaskulær død sammenlignet med kontrolgruppen. – Det ligner, hvad vi så med SGLT-2-hæmmere, som i første omgang var rettet mod type 2-diabetes, hvorefter lægemiddelgruppen viser

Når vægttabet ikke er større, så forventer jeg ikke, at det kan være årsagen til en så stor effekt. Sten Madsbad, klinisk professor og overlæge på endokrinologisk afdeling ved Hvidovre Hospital.

sig at være hjertekar-beskyttende uanset diabetesstatus. I dette tilfælde med Wegovy er behandlingen som udgangspunkt udviklet mod diabetes i mindre doser og mod vægttab i større doser, men det viser sig nu som mulig kardiologisk behandling uafhængigt af vægttab og diabetes, siger Kenneth Egstrup. På de endokrinologiske afdelinger er begejstringen for resultaterne stor. – Det er et flot og stort landmark-studie, som kan gå hen og ændre praksis. Men der skal nok et tilskud til, hvis det skal skrives ind i retningslinjerne, siger Sten Madsbad, klinisk professor og overlæge på endokrinologisk afdeling ved Hvidovre Hospital. Han er især imponeret over effekten af behandlingen, fordi forsøgsdeltagerne på forhånd var velbehandlede med eksempelvis statiner (til at sænke kolesterol), blodfortyndende medicin, beta-blokkere (til at sænke blodtrykket) og ACE-hæmmere (også til at sænke blodtrykket). På trods af denne eksisterende medicinering, så man en ekstra forbedring i at mindske risikoen for alvorlige hjertekar-hændelser hos dem, der fik semaglutid.

Det er et meget specielt studie med overbevisende data, og resultaterne kommer til at influere vores tankegang og behandling af hjertekar-sygdom fremover. Kenneth Egstrup, klinisk professor og overlæge på Kardiologisk afdeling

Mindre vægttab end tidligere set Studiet viser også, at semaglutidgruppen havde tabt sig 9,39 procent, mens kontrolgruppen havde tabt sig 0,88 procent. Et gennemsnitligt vægttab på omtrent ni procent er lavt i forhold til de tidligere studier på personer med overvægt uden diabetes. Her taber de gennemsnitligt omkring 15 procent. Forskellen kan muligvis skyldes, at livsstilsinterventionen ikke er inkluderet i SELECT-studiet, som det har været i de tidligere STEP-studier, siger Sten Madsbad. – Det er et betydeligt mindre vægttab, end vi tidligere har set, så det er nok det vægttabsniveau, man kan forvente, når man udskriver behandlingen i klinikken uden at tilbyde livstilsintervention, siger han. Flere faktorer bag effekt Både Sten Madsbad og Kenneth Egstrup er spændte på at se, hvad fremtidige analyser af data vil afsløre om vægttabets rolle i forhold til den hjertekar-beskyttende effekt. Sten Madsbad vurderer, at det ikke primært er vægttabet hos forsøgsdeltagerne, som driver den forebyggende effekt af semaglutidbehandlingen. – Når vægttabet ikke er større, så forventer jeg ikke, at det kan være årsagen til en så stor effekt. Der må ligge nogle andre mekanismer bag, siger Sten Madsbad. Det gør han bl.a. også på baggrund af et studie fra 2016 på personer med type 2-diabetes, der har fået semaglutid 1 mg. Her reducerede behandlingen risiko for alvorlige hjertekar-hændelser med 26 procent, mens vægttabet var på seks procent, påpeger han. Kilde: www.sundhedspolitisktidsskrift.dk

LægeLiv #01 · 2024

Udkommer den 14. juni 2024

Næste gang i LægeLiv I årets 2. udgivelse af magasinet LægeLiv går vi i dybden med fremtidens uddannelse i almen medicin. Der er mange strømninger og interesser, der krydser klinger i disse tider, hvor fremtiden for vores sundhedsvæsen er i støbeskeen. Ikke mindst familielæge-modellen står for skud. Vi giver dig et overblik over de væsentligste kollisionspunkter.

LægeLiv møder: Kirsten Holm Nielsen, læge og keramiker

Tema

Fremtidens uddannelse

Nye og skærpede krav til fremtidens praktiserende læger? Hvordan kommer fremtidens uddannelse til almen mediciner til at se ud? Hvad kan vi forvente os af nye uddannelseskrav til fremtidens praktiserende læger?

LægeLiv #01 · 2024

I 29 år var hun praktiserende læge i Aarhus, indtil et ønske om et radikalt skift trængte sig på og måtte føres ud i livet. Nemlig at uddanne sig til skulpturel keramiker på Aarhus Kunstakademi. Som 60-årig valgte hun derfor at sælge sin praksis for at kaste sig over kunsten, og Kirsten har ikke fortrudt et eneste øjeblik. Hun har godt gang i sin kunstneriske karriere med udstillinger og stor interesse for sine værker, som bliver skabt i et værksted i Aarhus, hvor Kirsten er en del af et kunstnerisk arbejdsfællesskab. Mød Kirsten og bliv inspireret af hendes mod til et radikalt skift som 60-årig og bliv også klog på, hvordan man så lige gør, hvis man mærker, at læge-hjertet banker for noget helt andet. Og det ovenikøbet på et tidspunkt, hvor alt udefra betragtet ser ud som det helt rigtige, når man har været praktiserende læge i så mange år, som Kirsten var.

F O KU S PÅ S T R E S S Stress er blevet en folkesygdom, og det ses også på udbuddet af stress-behandlinger, som flere lægeklinikker tilbyder. Vi går i dybden med den nye tendens med, at læger giver et mere holistisk behandlingstilbud.

Har du en økonomisk strategi for din klinik?

SKAN OG SE FILMEN

Se filmen med vores chef for læge- og tandlægefinansiering som fortæller om, hvordan vi kan hjælpe dig med at lægge en langsigtet plan for din klinik.

Amer Tica, chef for lægeog tandlægefinansiering

Her er de tre nøgleværdier, du vil opleve hos os: Kompetencer:

Vi er specialister i klinik- og praksisfinansiering og har over 20 års erfaring med at rådgive læger og tandlæger i hele landet om deres privatøkonomi samt klinik- og praksisøkonomi.

Tillid:

Vi er bygget på personlige relationer og gør meget ud af at have et tæt forhold til vores kunder.

Tilgængelighed: Når du kontakter os, går vi i gang med det samme og er til stede igennem hele processen.

Kontakt os for en snak om dine ønsker og muligheder. Vores team er klar til at hjælpe dig.

Klinik- og praksisfinansiering Tlf. 76 249 276 • praksis@landbobanken.dk landbobanken.dk/praksis

ANNONCE:

Navamedic

LægeLiv #01 · 2024

ANNONCE:

Navamedic