LægeLiv 4, 2023 by Mediegruppen design:kommunikation

Magasinet PÅ R E C E P T E N

På besøg i en multietnisk klinik

I N D S I G T O G U D SY N F R A L Æ G E N S H V E R DA G

November 2023

Gode råd til den respektfulde samtale Klinik med kvindelige læger i front gennem fem generationer

I N T E RV I E W M E D A N D E R S F R E Y:

Jeg er vild med at kende mine patienter som andet end patienter Som ung forlod Anders Frey sin barndoms-ø, Fanø. Men nu er han tilbage for at blive en del af øens lægehus.

Fokus

Multietnisitet

magasinet-lægeliv.dk

ANNONCE:

Navamedic

Indhold Fokus

Multietnisitet

Vi sikrer os altid, at tolken taler den samme dialekt som patienten – f.eks. afghansk

Læge på barndommens ø

Bøger & film

”Man kan flytte enormt megen sundhed med ret få greb”

Læger spænder ben for sig selv

Psykologen: Mor, mor han borede slet ikke!

”Hvorfor spurgte lægen mig ikke bare i stedet for straks at konkludere?”

Konsultation: Ros og underdrivelse

Hvem bør især få en vaccination mod lungebetændelse (Pneumokok)?

Stigende behov for vedligeholdelse af ældres tænder

Sukkersyge eller diabetes – ord skaber virkelighed

Er screening for hjertekarsygdom en god idé? Eller producerer vi flere patienter?

Forskning viser, at træning hjælper på slidgigt - men kun hver tredje patient får tilbuddet

Tip & inspiration

Stafetten: Tætte bånd mellem læger og patienter gennem flere generationer

Slå hårdere ned på pollenallergi

Tip & inspiration

”Markant stigning i ulovligt salg”

Næste gang i LægeLiv

#04 · 2023 Magasinet LægeLiv handler om lægens liv. Ikke så meget om faget og forskningen. Men det hele liv, hvor også travlhed, tvivl og mere holistiske temaer fylder. Det er magasinet, som giver anledning til at reflektere og slappe af.

Media-Partners Alhøjvej 2, Stilling 8660 Skanderborg ISSN 2794-3321

Forsidefoto: Robert Attermann Distribution: LægeLiv sendes til landets praktiserende læger, speciallæger og privathospitaler

Jette Warrer Knudsen Ansvarshavende redaktør

Annoncesalg: Annette Brink, Media-Partners T. 5383 1466 annettebrink@media-partners.dk

Kontakt redaktionen:

Henrik Lomholt Rasmussen Journalist

redaktion@magasinet-lægeliv.dk

MG 31965

Udgiver: Helse Mediegruppen as AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle

Jannie Iwankow Søgaard Journalist

Leder

Mangfoldighed på godt og ondt

u sidder nu med årets sidste udgivelse af LægeLiv i hænderne. Vi håber som altid, at du vil finde indholdet interessant, da vi igen med omhu har forsøgt at ramme skiven, lige der hvor vi kan fange din dyrebare tid og opmærksomhed. Denne gang kan du komme 'behind the scenes' i en multietnisk praksis i Gellerup ved Aarhus. Her kan dagligdagen umiddelbart virke besværlig og konstant op ad bakke. Det er da heller ikke let. Men for praktiserende læge Trine Brogaard og hendes kolleger giver udfordringerne stor mening – fagligt og menneskeligt. På alle måder bliver verden mere og mere mangfoldig og fragmenteret – på godt og ondt. Den bliver dermed også tiltagende mere og mere vanskelig at agere i. Der er mange ting at skulle sætte sig ind i og forstå at navigere i – og dermed også minefelter, som de færreste tidligere har haft begreb om.

LægeLiv #04 · 2023

Det kan være svært at sætte sig ind i andre menneskers – og patienters – kultur og levevis, når tiden er knap, og dagligdagen presset. Jette Warrer Knudsen, ansvarshavende redaktør

Det kan være svært at sætte sig ind i andre menneskers – og patienters - kultur og levevis, når tiden er knap og dagligdagen presset. I vores artikler om multietnisitet og krænkelseskultur har vi forsøgt at give dig både indblik og gode råd til at komme lettere igennem en travl dag i praksis uden alt for mange ømme tæer og ligtorne – i overført betydning. I Stafetten kan du møde en særlig praksis i Kolding, som nu i fem generationer har haft kvindelige læger for bordenden. Du kan læse

om et historisk generationsskifte, som knytter historiske bånd til lægefaget. I vores store interview kan du møde Anders Frey, som forlod en lovende sygehus-karriere for at vende hjem til sin barndoms-ø – Fanø, for at blive praktiserende læge på vadehavsøen, hvor han nyder at være tæt på sine patienter. God læselyst – og på gensyn i 2024.

ANNONCE:

Boehringer Ingelheim

Interview

TEKST: Jette Warrer Knudsen FOTO: Robert Attermann

Ande rs Frey:

Læge på barndommens ø Som 19-årig forlod han Fanø, hvor han var opvokset, uden forestillinger om nogensinde at vende tilbage. Men det gjorde den 39-årige læge og er nu i fuld gang med at uddanne sig til almen mediciner for at blive kompagnon i øens lægehus.

nders Frey er indbegrebet af alt det, som lægemangeltruede egne af Danmark sukker og drømmer om. Og dem er der som bekendt mange af. Som nyuddannet mediciner vendte han i 2015 skuden væk fra København og styrede nu med sin familie ombord tilbage til barndommens ø. Både for at leve sit liv som familiefar og læge fuldt ud. Anders Frey var nemlig, efter at have været bosiddende på Sluseholmen i København med (set udefra) en perfekt hverdag med masser af muligheder og lækkerier lige om hjørnet, kommet på andre tanker.

LægeLiv #04 · 2023

Udsyn til horisonten – Efterhånden forekom hverdagen i København mig noget anonym og blottet for ægte natur. Selvom vi boede lige ud til vandet, ja så spillede det ikke rigtig for os mere som familie. Jeg oplevede hele tiden at skulle gå og sige ”Pas nu på” til mine børn. Her på Fanø er der vild natur, åbne døre, højt til himlen og ubrudt udsyn til horisonten. Det giver et trygt miljø for børn og gavner sjælen hos vokse, fortæller han begejstret. Den anonymitet, som Anders Frey savnede i sine ungdomsår på Fanø og faktisk flygtede for at opnå, den har han nu valgt at skifte ud med at være genkendt overalt i sin dagligdag og leve tæt med sine patienter.

KO RT O M ANDERS FRE Y 39 år Medicinsk kandidat fra Københavns Universitet, 2015. Ansat på flere sygehusafdelinger – urologi. Bosat på Fanø, hvor han med udgangspunkt fra øens lægehus er i fuld gang med at uddanne sig som speciallæge i almen medicin. Spiller med i Fanøs rockband, FAR. Siden 2021 Venstre-medlem af byrådet i Fanø Kommune. Formand for børne- og kulturudvalget. Bor i Nordby på Fanø med sin kæreste og to børn på 10 og 13 år.

LægeLiv #04 · 2023

Interview

Jeg fungerede dårligt i det hierarkiske hospitalsvæsen, da jeg er ret antiautoritær og bare ikke kan holde min kæft. Anders Frey, læge

– Her på Fanø er det umuligt at gemme sig og være anonym, siger Anders Frey med et tilfreds smil, selvom arbejdet på øen har sat ham i en dobbeltrolle. For rollen som læge med al den autoritet, som er indbygget i faget, bliver jævnligt skiftet ud med rollen som almindelig gæst med en øl og cigaret i hånden på et af øens værtshuse. At Anders Frey så næste dag i konsultationen i øens lægehus kan sidde og rådgive en patient, som han har mødt på værtshuset, om rygestop og sund livsstil, er ikke noget, som forstyrrer 8

LægeLiv #04 · 2023

Anders Frey, som om et par år har sin specialuddannelse i almen medicin på plads – og derefter har planer om at købe sig ind som kompagnon i lægehuset på Fanø. Plads til det hele – Jeg bor her på øen som et helt menneske med både et job og en familie. Der skal være plads til det hele, og det oplever jeg faktisk, at folk her på øen godt kan forstå og har respekt for. Jeg er vild med at kende mine patienter som andet end patienter,

og har ingen problemer med det. Måske fordi jeg selv har levet noget af en broget tilværelse. Og måske fordi jeg elsker at blande mig i alle mulige aspekter af livet og ikke er bange for nærkontakt med mennesker af alle slags. Men tavshedspligten er jeg meget bevidst om. Det er heller ikke svært, fordi jeg gider simpelthen ikke at tale om sygdom og lægeting, når jeg har fri, fortæller Anders Frey, som også er ivrig rockmusiker i sin fritid. At Anders Frey skulle blive læge, lå bestemt ikke i kortene. Tværtimod. Han fortæller selv, at han var noget af en rod i skolen og hurtigt droppede ud af gymnasiet, fordi det kedede ham. I stedet drømte han om at blive både sømand og kok. Begge drømme blev udlevet, efter han som 19-årig sejlede væk fra Fanø. Lige før han fik sit duelighedstegn som skibsofficer fra den tidligere søfartsskole i Kogtved ved Svendborg, droppede han dog ud af uddannelsen og måtte bare videre. – Jeg oplevede livet som moderne sømand som meget ensomt, så det var absolut ikke noget for mig, siger Anders Frey, der i stedet

drog til København for at blive rockmusiker, mens han også arbejdede som bl.a. kok og tjener. Men håndeksem satte en stopper for, at han kunne fortsætte som kok, og pladekontrakterne som rockmusiker stod ikke i kø. Så forelskede han sig i en dyrlægestuderende, som udfordrede Anders ved at sige til ham, at han nok ville ende som bistandsklient uden uddannelse. Udtalelsen provokerede ham så meget, at han begyndte på studenterkursus og gik herfra med et tophøjt gennemsnit. Det blev dog lægestudiet og ikke dyrlægestudiet, der fangede ham efter kærestens – der blev til ex – provokation. Efter at have taget sin medicinske embedseksamen arbejdede Anders Frey indenfor sygehusvæsenet, og planen var, at han ville specialisere sig i urologi. – Det er et speciale, som jeg finder meget spændende og også så en fremtid i. Men jeg fungerede dårligt i det hierarkiske hospitalsvæsen, da jeg er ret antiautoritær og bare ikke kan holde min kæft. Og det kan jo godt give problemer, som jeg ikke gider, siger Anders Frey.

ANNONCE

Boehringer Ingelheim

LægeLiv #04 · 2023

Interview

Det rette valg Sideløbende med sin ansættelse på Sydvestjysk Sygehus på urologisk afdeling i Esbjerg arbejdede han hjemme på Fanø som vikar i lægehuset. Og det var her, at det gik op for ham, at det rigtige var at blive speciallæge i almen medicin med lægehuset på Fanø som base. – Det giver så meget mening at være læge på den måde med tæt patientkontakt og kontinuitet. Og så egner jeg mig jo ikke til at være i et stramt hierarki i sygehusvæsenet. Her er jeg herre i eget hus med min kompagnon, forklarer Anders Frey. Vi sidder i lægehusets frokoststue, efter at Anders Frey har haft dagens sidste konsultation. Ved sine fødder har Anders Frey sin hund, Tiny, som hver dag er med ham på arbejde. Det er både patienter og personale glade for, fortæller Anders Frey, som tilføjer, at hundens tilstedeværelse er med til at give arbejdsdagen en særlig ro. Anders Frey kigger på sit ur og siger: – Kan vi tage resten som walk-and-talk? Jeg skal nemlig hente mine børn nu. Selvfølgelig, svarer jeg, og vi går alle tre udenfor, hvor Anders Frey har sin cykel parkeret. Ad Fanøs gader og stier fortsætter vi med at tale om Anders Freys glæde ved at være bosat som læge og privatperson på Fanø, hvor han faktisk også er politiker – valgt for Venstre til byrådet i Danmarks næstmindste kommune. Brænder for børn og unge Beslutningen om at stille op til byrådet faldt ham også let, da det giver mening for ham at være med til at kæmpe for de forbedringer, han mener, er tiltrængt i vores samfund. Han er formand for børne- og kulturudvalget, og er der noget, som Anders Frey brænder og kæmper for, så er det børn og unges ve og vel. – Jeg er faktisk bekymret for nutidens børn og unge, som på mange måder har det langt mere hårdt end tidligere generationer – perfekthedskultur og angsten for ikke at slå til – forstærket af de sociale medier har en stor del af skylden. Vi kommer ikke uden om, at vi som forældre må til at træde i karakter på en anden måde. Vi skal være gode rollemodeller og vise dem, hvor stor værdi der ligger i tætte relationer og fællesskaber, siger Anders Frey, der paradoksalt nok selv blev ramt på sin forældrerolle, da han og sin daværende kone kort efter, at de var flyttet til Fanø fik en sag på halsen. Han er 10

LægeLiv #04 · 2023

egentlig ikke meget for at tale mere om sagen, men gør det alligevel og kommer ind på den barske tid, hvor han blev beskyldt for at slå sine børn. Samme kommunale anklage ramte også andre familier på Fanø. Samtlige sager blev hurtigt af politiet afvist som grundløse, og kommunen måtte ud med undskyldninger, men alligevel var Anders Frey og familien i et halvt års tid under kommunal opmærksomhed. Også dengang stod Anders Frey frem og deltog bl.a. i en tv-dokumentar om sagen. – Det værste ville være at dukke sig og gemme sig. Ved at stå åbent frem var jeg med til at afdække et stort kompetencemæssigst problem, som de mindre kommuner havde med sagsbehandlingen i f.eks. børnesager. Men, siger Anders Frey og tilføjer: – Det var en svær periode at komme igennem for mig og min familie. Men åbenheden og det, at alle kendte til sagen her på Fanø, var faktisk en hjælp, fordi så mange stillede spørgsmål til, om det nu også kunne passe, fordi de var tæt på vores familie. Det havde været anderledes som anonym familie i København. Vi har nu nået en skillevej i vores walk- and-talk. Anders Frey skal ligeud for at hente sine børn og cykler videre med sin trofaste hund, Tiny, som wing man, efter dagens gerning i lægehuset på Fanø, som endte med at blive hans store tilvalg – som menneske og læge.

Jeg er vild med at kende mine patienter som andet end patienter, og har ingen problemer med det. Anders Frey, læge

Anders Frey har det fint med at møde sine patienter på Fanøs værtshuse.

Unikke stole til unikke mennesker

Få en personligt tilpasset stol - og oplev glæden ved at sidde godt! Besøg din lokale forhandler:

Plus 5910 & 5990 Design: Hans J. Frydendal MDD

Aarhus C • Farstrup Comfort Center

Tlf. 8613 3588

Glostrup • Stolespecialisten

Tlf. 5385 0030

Holbæk • Farstrup Comfort Center

Tlf. 2056 4403

Haarby • Haarby Boligmontering

Tlf. 6473 1473

Kolding • Stolespecialisten

Tlf. 5385 0030

København K • Vestergaard Møbler

Tlf. 3257 2814

Lejre • Stolespecialisten

Tlf. 5385 0030

Lyngby • Vestergaard Møbler

Tlf. 4587 5404

Odense • Farstrup Comfort Center

Tlf. 6615 9510

Odense • Stolespecialisten

Tlf. 5385 0030

WWW.FARSTRUP.DK

LægeLiv #04 · 2023

Bøger & film I hver udgivelse af LægeLiv har redaktionen udvalgt en håndfuld film- og bogtip til dig.

MAN ER HER STADIG MED DEMENS Demens er en temmelig frygtet sygdom. Men samtidig er det en lidelse, som er omgærdet af både myter og manglende viden, selvom den rammer i de fleste familier.

UNGE DIABETIKERE I KAOS Når et barn får konstateret diabetes type 1, er det hele familien, som står over for en stor udfordring. Insulin, kulhydrater og blodsukker på den ene side. Følelser, nye regler og oversete søskende på den anden. Den hyggelige familiebog, velegnet til oplæsning, fortæller historien om Vilmer og hans familie, der må igennem en kaotisk periode for at vænne sig til den nye virkelighed. Historien brydes op af fakta i børnehøjde (6-10 år). Der er også plads til at give gode råd om bl.a. mad, motion og diabetes-devices samt de svære følelser, der kører rundt i hovedet hos både børn og voksne. Bogen er baseret på forskning fra Steno Diabetes Center Copenhagen. Og dens tilblivelse er finansieret af Novo Nordisk som del af et bredt initiativ i deres bestræbelser på at støtte og oplyse familier, der lever med type 1-diabetes. Anne Kathrine B. Nielsen & Morten Berthelsen: Vilmers blodsukkerballade (ill. Anja Gram) 48 sider, 159,95 kroner Caretoons 2023 12

LægeLiv #04 · 2023

Vi siger ofte om mennesker med demens, at de forsvinder fra både vores og deres eget liv. Men sådan er det ikke. Mennesker med demens er her stadig, og vi kan lære at blive bedre til at kommunikere med vores kære og afkode deres adfærd, når de er blevet ramt af en demenslidelse. Demenssprog kaster et nyt og anderledes lys på sygdommen og giver os de råd og værktøjer, vi har brug for til at kunne afkode og dermed opfylde de ønsker og behov, som mennesker med demens har. Bogen tager udgangspunkt i modellen ’isbjerget’ for at forklare den adfærd, som mennesker med demens viser os. Over vandet er den adfærd, vi kan se med det blotte øje, f.eks. at beboeren går fra plejehjemmet – under vandet er de følelser og psykologiske behov, der ikke opfyldes, f.eks. hvad det er, der giver beboeren trangen til at søge væk. Bogen er både henvendt til pårørende og til fagfolk i f.eks. hjemmeplejen og på plejecentre. Anneke Dapper-Skaaning/Dorthe Boss Kyhn: Demenssprog 178 sider, 149,95 kroner Frydenlund 2023

LO K A L T R A G E D I E BLIVER GENOPLIVET I NY DANSK FILM Den nye danske biograffilm ‘Synkefri’ er et drama baseret på virkelige begivenheder, der fandt sted i Hirtshals i 1981, hvor ni mænd fra en fiskekutter og redningsbåd mistede livet i et voldsomt skibsforlis. Da myndighederne placerer ansvaret for ulykken hos styrmanden på båden, sætter hans 17-årige søn Henrik, spillet af Sylvester Byder, sig for at efterforske ulykkens egentlige årsag for at rense sin fars navn. I sin jagt på sandheden skal Henrik kæmpe mod byens fiskere, som frygter, at ulykken vil koste arbejdspladser, og mod myndighederne, der for alt i verden vil undgå en offentlig skandale. Alt imens truer sorgen over at splitte Henriks familie. Christian Andersen, der er instruktør på filmen, er selv fra Hirtshals, og har en personlig tilknytning til historien. Andersen har tidligere stået bag filmen: 'Ingen skal sove', der også udspiller sig i det nordjyske. Biografpremiere: 30. november 2023. Medvirkende: Sylvester Byder, Anders Brink Madsen, Johanne Louise Schmidt, Sofie Torp, Esben Dalgaard, mfl. Distributør: Scandinavian Film Distribution

Tak til alle der besøgte os på Lægedage 2023 Nåede du ikke forbi – så kontakt os på: tlf. 33 12 21 41

I praksis bedst! Gør som dine kolleger. Brug Lægernes Bank, når du handler praksis.

lpb.dk/kontakt

✓ Indlån ✓ Lån/kredit ✓ Netbank ✓ Investering ✓ Pension ✓ Betalingskort ✓ Betalingsløsninger

Alt du har brug for – i praksis og privat

Fokus: Multietnisitet

”Man kan flytte enormt megen sundhed med ret få greb” TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen FOTO: Henrik Lomholt Rasmussen

LægeLiv #04 · 2023

Som læge i det multietniske Gellerup ved Aarhus bruger Trine Brogaard tålmodighed, empati og nysgerrighed i arbejdet med at forstå sine ‛indvandrerpatienter’ og få en tæt relation til dem. Det øger kvaliteten af behandlingen.

ålmodighed, indlevelse, menneskelig og faglig nysgerrighed samt en god dosis kreativ tænkning. Det er nogle af de evner, man har brug for som praktiserende læge i et multietnisk område. Det mener Trine Brogaard, medejer af Lægerne i Gellerup i det vestlige Aarhus.

Da LægeLiv får fat i hende i telefonen en tirsdag eftermiddag i oktober, kan hun se tilbage på en arbejdsdag, hvor knap halvdelen af hendes patienters efternavne ikke var danskklingende. – Og kun én af min kompagnons 16 patienter i dag havde et 'etnisk dansk' efternavn.

Det er selvfølgelig ikke en objektiv bedømmelsesform, men faktum er, at en stor procentdel af vores patienter har en ikke-dansk baggrund. Det er en blandet skare, hvor flere er fjerde generation her i landet, fortæller Trine Brogaard. Familielæge for fuld skrue Hun har været medejer af Lægerne i Gellerup, siden hun blev færdiguddannet i 2016 og har ingen planer om at forlade bydelen, selv om der er mange udfordringer ved at drive praksis i det socialt udsatte område. – Jeg kan godt forstå, at mange læger opgiver at arbejde med multietniske patientgrupper, for det kræver brede skuldre og ekstra arbejde, man ikke bliver betalt for. Det mærker vi ekstra meget for tiden, hvor vi får mange nye patienter ind og godt kunne tænke os at have økonomi til at give vores dygtige vikarer ekstra timer, siger Trine Brogaard og tilføjer det berømte 'men': – Det tiltaler mig, at man kan flytte enormt megen sundhed med ret små greb og kommer vidt omkring lægefagligt. Af og til i en sådan grad, at man virkelig skal fordybe sig. For mig at se skærper det ens evner som læge. Og så kan jeg godt lide, at man har rollen som den klassiske familielæge. Mange, der er født og opvokset i Gellerup, bliver tit boende eller rykker højst til nabokvarterer som Sabro og Tilst og beholder os som læger. På den måde kommer vi helt tæt på alle generationer i familien. Det er unikt i forhold til mange andre steder i Danmark, hvor folk flytter på kryds og tværs, forklarer Trine Brogaard. Nemt at finde hjælp Desuden letter det tætte familiemønster i Gellerup kommunikationen med den ældre generation, hvor flere er analfabeter og ikke taler dansk. – Mens sprogbarrieren hos de ældste aldrig forsvinder, er den stort set væk fra anden

generation og nedefter, fordi alle har gået i dansk skole, siger Trine Brogaard. Hun tilføjer, at man ikke skal kaste om sig med lægelige fagudtryk, men forklare tingene enkelt og tydeligt, lige som det kan være en god idé at supplere med billeder. – Og hvis man f.eks. konstaterer diabetes hos en patient, kan det være en god idé at spørge: ”Hvad forstår du ved sygdommen?” for at åbne for en samtale. Men sådan kan man jo også gøre over for etniske danskere. Og fordi flere generationer af den samme familie bor herude i Gellerup, kan man stort set altid få en yngre pårørende med til en ældre patients konsultation. På forhånd er vores sekretærer gode til at få afklaret, om der er en sprogbarriere og dermed brug for en pårørende ved at ringe eller maile til patienten, siger Trine Brogaard. Hun understreger, at mindreårige ikke kan indtage rollen som pårørende i klinikken. – Det siger vi klart og tydeligt nej til, og det er alle med på. Hvis den ældre ikke kan få et nært familiemedlem med til konsultationen, er en nevø, en ven eller en nabo i den næste opgang altid klar. Det er helt anderledes end i den 'gammeldanske' sammenhæng, hvor ældre i nogle tilfælde er ensomme og overladt til sig selv, fortæller Trine Brogaard. Tre år er ikke nok Men ikke alle i Gellerup har et netværk eller taler dansk, og derfor kan der blive brug for en tolk. Det kan f.eks. blive aktuelt, hvis Lægerne i Gellerup får en patient tilknyttet, som for nylig er flyttet til Danmark og ikke har en sygehistorie med sig fra hjemlandet. Tolken er gratis i de første tre år, men derpå skal der betales, og det har patienten ikke altid råd til. – Det er et problem, for en persons evne til at lære dansk kan f.eks. bremses af PTSD eller andre psykiske lidelser, vi kan være i gang med at udrede for – også efter tre år her i landet.

Jeg kan godt forstå, at mange læger opgiver at arbejde med multietniske patientgrupper, for det kræver brede skuldre og ekstra arbejde, man ikke bliver betalt for. Trine Brogaard, praktiserende læge

LægeLiv #04 · 2023

Fokus: Multietnisitet Men vi kan hurtigt ansøge Region Midtjylland elektronisk om fritagelse for betaling og får altid godkendt ansøgningen, fortæller Trine Brogaard. Hun bruger typisk en telefontolk, der for de større indvandrersprog som tyrkisk og arabisks vedkommende kan skaffes inden for 15-30 minutter. – Vi sikrer os altid, at tolken taler den samme dialekt som patienten af f.eks. afghansk, for ellers er det omsonst, tilføjer Trine Brogaard. Den samme læge hver gang Et vigtigt aspekt for de to kompagnoner og deres personale i Gellerup er at sikre kontinuitet, forstået sådan, at patienterne så vidt muligt altid møder den samme læge. – Det er især vigtigt for nye patienter, der ikke taler dansk og ikke har en sygehistorie fra Danmark, og for patienter med komplekse problemstillinger såsom mange kroniske sygdomme, der ofte kendetegner ældre patienter. Hvis man som læge hver gang skal til at sætte sig ind, hvad patienten fejler, bliver det hårdt – også for patienten, som, måske med dårlige danskkundskaber, skal fortælle det samme igen og igen. Desuden sørger vi for at få en dansktalende kontaktperson med nær relation til patienten, som vores personale kan få fat i, forklarer Trine Brogaard og tilføjer: – Selvfølgelig kan kabalen ikke altid gå op, og så må patienten blive tilset af en anden læge eller en af vores uddannelseslæger. Derfor laver vi altid et 'flydernotat' for vores kronikere med et resumé af deres sygehistorie, så man hurtigt kan få overblik over, hvad vedkommende fejler, og om han eller hun går til kontrol på sygehuset. Det kræver lidt ekstra tid at lave notatet, men det betaler sig på sigt, siger Trine Brogaard. Dybt spadestik I det hele taget kræver det en ekstra indsats at være læge med en multietnisk patientgruppe, hvoraf mange er multisyge kronikere. – Det kræver et dybt spadestik for at komme i bund med alle aspekter af en plan for en kroniker. Når man sidder med papirarbejdet tidligt om morgenen eller sent om aftenen, skal man ikke tænke på, hvad der økonomisk kommer ud af 16

LægeLiv #04 · 2023

det. Omvendt giver det arbejdsglæde, fordi man – og det tror jeg, gælder for langt de fleste læger – gerne vil lave et grundigt stykke arbejde. Når planen er lavet, har den værdi, fordi kronikeromsorgen i almen praksis vokser i takt med, at stadig flere opgaver med den patientgruppe lægges ud til os, siger Trine Brogaard. Det aspekt får hende til at efterlyse en ændring af behandlingsmodellen i almen praksis, så den ikke bare er 'one size fits all', men er fleksibel og giver plads – også økonomisk – til længere konsultationer med f.eks. multisyge. – Lige så snart man får mange med kroniske lidelser, bliver arbejdet mere tidskrævende. Det burde der fra politisk hånd blive taget hensyn til, siger Trine Brogaard. I den forbindelse har hun dyb respekt for Morten Sodemann, der som stifter og leder af Indvandrermedicinsk Klinik i Odense er en vægtig stemme i debatten om etniske minoriteter i sundhedsvæsnet. – Desuden udfører Morten Sodemann og hans kolleger en vigtig opgave, hvor de ser et udsnit af patienter, som almen praksis har opgivet på grund af høj kompleksitet og mange typer af forskellige barrierer. Det er ikke min virkelighed, siger Trine Brogaard, der aldrig har henvist en patient til klinikken i Odense.

Et vigtigt aspekt i klinikken i Gellerup er at sikre kontinuitet.

Sidder jeg for eksempel med en kvinde fra Libanon, spørger jeg: ”Hvordan ville det have set ud for dig, hvis du var syg i Libanon? Hvad ville lægen gøre?” Trine Brogaard, praktiserende læge

– Vi har et godt set up til en hverdag med mange indvandrerpatienter og kender de kulturelle barrierer og andre fælder, man måske ikke har helt så stort indblik i og fokus på, hvis man kun har en eller få indvandrerfamilier i sin praksis. Det kan gøre arbejdet med dem 'tungt', påpeger Trine Brogaard. Hav modet til at spørge Med syv år som læge i Gellerup har hun stor indsigt i mødet med mennesker med en anden kulturel baggrund og en anden sygdomsopfattelse. Og som er vant til at bruge sundhedsvæsnet på en anden måde end den danske. – For mig at se kan man overvinde det ved at være nysgerrig og stille det rigtige spørgsmål i stedet for at drage forudindtagede konklusioner, forklarer Trine Brogaard og fortsætter: – Sidder jeg f.eks. med en kvinde fra Libanon, spørger jeg: ”Hvordan ville det have set ud for dig, hvis du var syg i Libanon? Hvad ville lægen gøre?” Måske får jeg ikke afklaret alt med det samme, men jeg får et indblik i kvindens forventninger til konsultationen, siger Trine Brogaard. Og sådan må man indstille sig på at gå langsomt frem i stedet for at gabe over for meget. – Der er grænser for, hvad en patient kan rumme af informationer om medicin mod diabetes, for højt blodtryk og kolesteroltal og måske noget fjerde i løbet af 15 minutters konsultation. Det er bedre at tage ét præparat ad gangen og acceptere, at det hele går langsommere. Resultatet bliver bedre i den sidste ende, påpeger Trine Brogaard. En særlig udfordring opstår, når en patient nærmer sig livets afslutning. – Her mærker vi ofte den kulturelle barriere. For i mange tilfælde er det i

'indvandrerfamilier' en familiebeslutning, hvad der skal ske i den sidste tid, hvor vi etniske danskere lader det være op til lægen, om der f.eks, skal gives sondemad, eller om behandlingen skal afsluttes. Derfor er det nødvendigt med flere og ekstra grundige samtaler for at afstemme forventningerne og forklare om den danske lovgivning, og hvad der skal ske, siger Trine Brogaard. Forvent det uventede Også compliance kan, med Trine Brogaards ord, være et 'kæmpe problem'. – Efter at have forklaret om vigtigheden af at tage en bestemt type medicin skal man ikke automatisk forvente, at patienten går på apoteket for at købe den og, hvis det sker, tager medicinen korrekt. Derfor skal man som læge have modet til at spørge, om patienten har råd til medicinen. Måske får man svaret ”Ja, efter den første i næste måned”. Så må man lave planen efter det og, hvis patienten har flere lidelser, skrue ned for forventningerne om 'alt på en gang', siger Trine Brogaard. Ligeledes gør hun over for kronikere meget ud af at understrege, at indkøb af medicin til f.eks. tre måneder ikke betyder, at man er kureret efter det tidsrum, men skal fortsætte behandlingen. Altid på en rolig og 'pædagogisk' facon. – Der kommer intet godt ud af løftede pegefingre. Også selv om man med nykonstateret diabetes kan være fristet til at tænke, at nu er alt gennemgået og på plads. Man må tage en ting ad gangen og sikre sig, at patienten overhovedet kommer på apoteket, understreger Trine Brogaard.

LægeLiv #04 · 2023

Fokus: Multietnisitet

TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen

Læger spænder ben for sig selv

FOTO: Morten Ravn

De praktiserende læger mangler redskaber og tid til at gå i dybden med behandling af de socialt udsatte, hvoraf mange er indvandrere. Det forstærker deres problemer, advarer en professor.

ange læger i almen praksis spænder ben for sig selv i mødet med patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Det mener Morten Sodemann, professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik, som han etablerede i 2008. – I stedet for at lade en konsultation tage den tid den skal, betragter lægerne deres klinik som en butik, der skal tjene penge. Det giver problemer, ikke mindst i forhold til gruppen af socialt udsatte, som mange 'indvandrere' tilhører, siger Morten Sodemann. Som en af årsagerne til den problematik peger han på en for rigid opbygning af almen praksis, som ikke tager hensyn til den enkelte patients behov for konsultation, men tildeler alle den samme mængde tid hos lægen.

– Der mangler variationsbredde og muligheder for lægen for at tilpasse sit arbejde med patienten. Den ressourcestærke etnisk danske borger fra Østerbro har brug for mindre tid – og dermed penge fra det offentlige – end en indvandrer fra et belastet boligområde. Det fører til, at de praktiserende læger er lammet af sundhedsforsikrede patienter med ligegyldige lidelser, lyder det fra Morten Sodemann. Ingen kommunikation Dilemmaet forstærkes af fraværet af undervisning i at tale med patienterne på et resultatorienteret lægestudie. – Fraværet af kommunikationskurser på studiet betyder, at de medicinstuderende ikke bliver klædt på til virkeligheden. Når de så som uddannede sidder med en patient, der ikke taler dansk eller har svært ved at forklare om sit problem, falder opmærksomheden. Det sker typisk

Der mangler variationsbredde og muligheder for lægen for at tilpasse sit arbejde med patienten. Morten Sodemann, professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik

LægeLiv #04 · 2023

i mødet med patienter med kortere uddannelser, men forstærkes, hvis personen har brune øjne og taler med accent, siger Morten Sodemann. Efter hans mening burde kommunerne bistå almen praksis med socialrådgivere, der kan hjælpe både lægerne og de nødstedte borgere med at rede trådene ud. – Kommunerne har ansvaret for, at mennesker, som ikke forstår systemet – heller ikke hos lægen – også får opfyldt deres rettigheder. Men det sker ikke, fordi kommunerne er for vattede i forhold til at få skruet en indsats sammen, konstaterer Morten Sodemann. Vejrer lidt morgenluft Efter hans mening burde PLO, de praktiserende lægers organisation, for længst have arbejdet for juridisk omfordeling af den sundhedspolitiske struktur. – Men det er ikke sket, og derfor bliver den sociale ulighed øget, siger Morten Sodemann. Han vejrer dog lidt morgenluft, efter Robusthedskommissionens præsentation af 20 tiltag, der skal sikre mere tid og personale til kerneopgaver i sundhedsvæsnet. Bl.a. fordi et af tiltagene netop handler om at differentiere ydelserne i forhold til patientens ressourcer. – Det lyder lovende, siger Morten Sodemann.

KLAR TIL NYE EVENTYR Magnesium bidrager bl.a. til en normal muskelfunktion, til at vedligeholde normale knogler og tænder, til et normalt energistofskifte og til at mindske træthed og udmattelse. Mere information på solaray.dk

LægeLiv #04 · 2023

Psykologen

Nu er vi mennesker altså ikke født med en iboende angst for tandlæger. Så noget må være glippet.

Mor, m or ha n bored e s le t i k k e! Sådan husker jeg en reklame fra min barndom. Da jeg er fra 0 huller generationen, var det ikke bare tomme reklameord. For helt revolutionerende fik man på få år ændret den generelle tandsundhed. Og så skulle man jo synes, at alt var godt. Men noget må være gået galt i kampen mod karies. For når jeg i dag sidder her og researcher lidt for at kunne skrive denne Klumme, er der noget, der falder mig i øjnene. Man kan ikke google 'tandlæger', uden at der er et ord, der springer i øjnene nemlig 'tandlægeskræk'. Knap 40 procent af befolkningen lider af tandlægeskræk i mild til svær grad. Rigtig mange tandlæger har specialiseret sig i at behandle din tandlægeskræk. Det er rigtig positivt, for det er den eneste vej tilbage på tandlægebriksen for dem, der er hårdest ramt. Der er behov for tandlæger, der forstår vigtigheden af beroligende ydre rammer, og som er erfarne i mødet og kommunikationen med patienterne for at sikre den nødvendige tryghed. Man kan læse på deres hjemmesider: “Vi gør alt for at give dig en positiv oplevelse, så du kan genvinde tilliden til tandlæger og overvinde din angst”. Nu er vi mennesker altså ikke født med en iboende angst for tandlæger. Så noget må være glippet. Årsagerne til patienternes tandlægeskræk er forskellige, men der er flere fællesnævnere. For de 20

LægeLiv #04 · 2023

har tidligere haft en ubehagelig oplevelse i tandlægestolen. Bl.a. taler mange af dem om dårlige oplevelser fra barndommen. De første tænder er kun lige brudt igennem, når dit barn bliver indkaldt til det første tandlægebesøg. Smerteoplevelser, ved vi, vækker angst. Men selv uden smertelige procedurer kan det være skræmmende for det mindre barn at skulle til tandlægen, hvis tandlægen ikke har erfaring i mødet med børn. Et lille barn kan finde mange helt almindelige procedurer skræmmende. De høje lyde, ubehagelige lugte, at skulle ligge ned, mens en fremmed kigger dig i munden med kolde instrumenter og et skarpt lys, der skærer dig i øjnene. Som forældre kan du faktisk være med til at forebygge, at dit barn bliver en af de mange, der udvikler tandlægeskræk. Børn elsker at lege. Og ved at lege tandlæge derhjemme inden besøget, kan I forberede barnet. Hvis du selv lider af tandlægeskræk, så lad din partner eller en anden tryghedsperson tage med dit barn. Vælg en tandlæge, du har tillid til, og som har erfaring i at kommunikere med børn. Det første møde med tandlægen kan være afgørende for, hvordan dit barn får det med tandlægebesøg fremadrettet. Så det er en vigtig investering i sunde vaner med rutinemæssige tjek og 0 huller.

TEKST: Jeanne Fløe

OM JEANNE F LØ E Jeanne Fløe er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står hun bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København. Jeanne Fløe er fast klummeskribent i Helse.

Du fortjener da de bedste vilkår! Vi lytter til dine behov og rådgiver dig om dine private forsikringer... I en meget travl hverdag kan det være svært at finde tiden til at sætte sig ned og kigge sine forsikringer igennem. Og hvad skal formålet med det egentlig være? Vi taler gerne med dig om dine behov for forsikringer til dig selv og dine kære. Vi tager udgangspunkt i din hverdag og sammenligner dækninger og priser. Viser det sig, at vi kan gøre det bedre for dig, hjælper vi dig også med at flytte dine forsikringer. Det er ganske nemt: • Du godkender det tilbud, vi sammen har udfærdiget. • Vi opsiger dine forsikringer i andet selskab på den dato, du ønsker.

Book et møde: Vi hjælper dig hele vejen! Du skal dog selv vælge at tage det første skridt, og det er at afsætte tid i din kalender en dag, hvor det passer dig, at vi ringer til dig. Derefter booker du nemt et telefonmøde med en rådgiver via QR-koden her: Du er også meget velkommen til at ringe til os – vi træffes på +45 66 12 94 48 indenfor normal åbningstid. Og vi glæder os meget til at tale med dig. Popermo sælger forsikringer til ansatte i Politiet, domstolene, sundhedsvæsenet m.fl. Læs mere på www.popermo.dk.

Lad os høre, hvordan vi kan hjælpe dig! Popermo Forsikring GS C.F. Tietgens Boulevard 38 5220 Odense SØ

Telefon 66 12 94 48 popermo.dk CVR 61 67 23 11

Popermo er et dansk forsikringsselskab og er medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

Tema: Krænkelseskultur

”Hvorfor spurgte lægen mig ikke bare i stedet for straks at konkludere?” Praktiserende lægers viden om transpersoner er begrænset, og det kan få dem til at arbejde ud fra antagelser. Det skaber utryghed og mangel på tillid hos patienterne. Problemet går igen hos andre minoriteter, mener forskeren bag et nyt projekt om transpersoners møde med almen praksis.

vad ved praktiserende læger om transpersoner? For lidt tyder det på, ifølge en analyse foretaget af Elliot Vexø Bennich, kandidatstuderende i medicin på Københavns Universitet og forskningsassistent ved Forskningsenheden for Almen Praksis. I sit projekt ’Danske transpersoners møde med almen praksis, med fokus på 'tryggere rum'. Et kvalitativt interviewstudie’ har han interviewet 12 transpersoner, der bor rundt om i landet, om deres erfaringer med at konsultere deres praktiserende læge. – Et fremherskende tema er, at lægerne hverken ved, hvad de skal spørge om, eller hvilken patientgruppe de sidder med, siger Elliot Vexø Bennich. Han gik i gang med projektet efter at have konstateret et fravær af nyere forskning og viden om transkønnedes stilling i sundhedsvæsenet. – De seneste danske undersøgelser og vejledninger stammer fra 2019 og behandler transkønnede som en homogen gruppe. Men de er lige så heterogene som

LægeLiv #04 · 2023

TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen FOTO: Adobe stock

Lægen fokuserede kun på personens transkønnethed og sagde uden videre: ”Det er nok dine hormoner. Elliot Vexø Bennich. kandidatstuderende i medicin på Københavns Universitet og forskningsassistent ved Forskningsenheden for Almen Praksis

'andre danskere' og har vidt forskellige lidelser og problemstillinger. Det skal mit projekt være med til at vise, siger Elliot Vexø Bennich. Tegn på autoritetstab Han understreger, at hans arbejde endnu ikke er afsluttet, og at han derfor ikke kan drage endelige konklusioner. – Men noget tyder på, lægernes manglende kendskab til transkønnede medfører et autoritetstab, som får dem til at arbejde ud fra antagelser i stedet for at bruge deres faglighed. Det skaber utryghed og mangel på tillid hos patienterne, siger Elliot Vexø Bennich. Som eksempel nævner han en transkønnet, der efter at have været i hormonbehandling i to år gik til lægen på grund af en kraftig, vedvarende hovedpine og søvnproblemer. – Lægen fokuserede kun på personens transkønnethed og sagde uden videre: ”Det er nok dine hormoner. Tal med Center for Kønsidentitet” i stedet for at bruge sin faglighed til at spore sig ind på en årsag til hovedpinen, fortæller Elliot Vexø Bennich. LægeLiv #04 · 2023

Tema: Krænkelseskultur

”Hvad har du dernede?” En anden af deltagerne i hans projekt havde døjet med mavepine og havde opsøgt sin læge. Da patienten fortalte om sin transkønnethed, blev lægen helt opslugt af begrebet, og spurgte ”Hvad har du dernede?” og havde pludselig den ene hånd nede i bukserne ved personens skridt. ”Det er ikke der, du skal trykke for at finde frem til, om der er noget galt med min mave,” sagde patienten, hvorpå lægen forfjamsket trak hånden til sig. En tredje deltager, som ville tale med sin læge om muligheden for at blive henvist til en psykolog, fik besked om, at han ikke kunne være transkønnet. Var han det, ville han ikke kunne passe sit studie. – Den slags opfattelser kan skabe, hvad man kalder minoritetsstress, og går i retning af at udsætte en gruppe mennesker for diskrimination, fordi de behandles anderledes og risikerer ikke at have adgang til de samme rettigheder som 'andre'. Dertil kommer, at transpersoner kan komme i situationer, hvor de får ansvar for egen sundhed som følge af lægers manglende viden om dem, forklarer Elliott Vexø Bennich og uddyber: – I et tilfælde mente en læge ikke, at der kunne være risiko for urinvejsinfektion hos en transkønnet, fordi han, der blev født som kvinde, havde fået et mandligt cpr-nummer. Men fordi han endnu ikke havde fået bundkirurgi, var hans urinrør stadig kun fire centimeter mod mænds 12-14 centimeter. Det skulle han argumentere for for at overbevise lægen og fik dermed ansvar for sin sundhed. Den samme problematik kan opstå med et celleskrab, som vil blive registreret som en fejl og kasseret, hvis det er forsynet med et mandligt CPR-nummer. Den slags er ikke holdbart, påpeger Elliot Vexø Bennich.

LægeLiv #04 · 2023

Ikke krænkelsesparate Han understreger, at transpersonerne i hans projekt ikke er forurettede og krænkelsesparate. – Men de har haft så mange dårlige erfaringer med sundhedsvæsnet, at de er blevet skeptiske og har lave forventninger til mødet med den praktiserende læge. Den skepsis bliver i nogle tilfælde desværre indfriet. Det er ærgerligt, for man kunne nå langt, hvis lægerne ville tage et ekstra skridt, lyder det fra Elliot Vexø Bech. Han ved godt, at han kan blive mødt af modargumenter som ”Der må være grænser for, hvad man skal sætte sig ind i, og så mange transpersoner findes der jo heller ikke”. Den slags preller af på ham. – At være transperson er for mange stadig forbundet med tabu og fordomme, og derfor findes der ikke en præcis opgørelse over antallet af dem. Men vi ved, at mellem 30.000 og 120.000 danskere er transpersoner. Det svarer til, at der gennemsnitligt er 15 til 50 transpersoner i hver af Danmarks cirka 2.500 almene praksisser. Andre minoriteter har omkring den samme repræsentation i almen praksisser, siger han. Lige vilkår for alle Det får Elliot Vexø Bennich til sætte sit projekt om transkønnedes møde med almen praksis ind i et større perspektiv. For efter hans mening er transpersoner langt fra den eneste minoritet, der kan have problemer i almen praksis. – En læge kan ikke være alvidende, men lige som alle andre borgere har transpersoner krav på, at almen praksis er et trygt rum at komme i. Det må man have øje for, uanset om det gælder transpersoner, personer med social angst, gangbesværede, blinde, LBGT+-personer eller multisyge. Det kan ikke altid lykkes os, men vi skal gøre vores bedste. Et godt udgangspunkt vil være at have lysten og modet til at

5 GODE R ÅD TIL DEN GODE S A M TA L E M E D PAT I E N T E N #01

Tag dig tid og forvent ikke et endeligt resultat i løbet af én konsultation. En patients problem kan være komplekst og opfattes som skamfuldt. Det kræver etablering af en tillidsfuld relation, og gør flere konsultationer nødvendige. Opgiv med andre ord, hvad man populært kan kalde rengøringsvanviddet i patientens hoved og vær i stedet tålmodig.

#02

Sæt dig ind i patientens mentale tilstand. Giv patienten tid og plads til at tale om sine ønsker og behov.

#03

Vær empatisk og vis, at du reelt er nysgerrig og interesseret i at finde ud af, hvad patienten kommer med og mener at have brug for. Det kan gøres ved f.eks. at sige ”Det kunne jeg godt tænke mig at høre mere om” og være åben for dialog i stedet for at sige ”Nu gør vi sådan”, ”Nu skal du …” eller ”Det bedste for dig er, at …”.

#04

Arbejd terapeutisk ved at blive ved et konkret emne, som patienten har bragt på bane for at komme dybere ind i forståelse af patientens reaktioner.

#05

Kører man fast i en samtale, kan man komme videre ved at skifte emne og f.eks. spørge om patientens livshistorie. Hvordan var din barndom? Hvor gik du i skole? Har du en kæreste? Har du venner? Den slags spørgsmål kan få patienten til at 'slappe af' og bane vej til problemet.

En læge kan ikke være alvidende, men lige som alle andre borgere har transpersoner krav på, at almen praksis er et trygt rum at komme i. Elliot Vexø Bennich. kandidatstuderende i medicin på Københavns Universitet og forskningsassistent ved Forskningsenheden for Almen Praksis

forlade sit eget trygge rum og sætte sig ind i noget nyt, siger Elliot Vexø Bech og citerer en bemærkning fra en af deltagerne i sit projekt: – I et af mine interviews sagde en person, at ”Jeg forventede ikke, at lægen kunne vide alt, men bare det, at han ville huske at spørge mig i stedet for at antage noget, ville have været rart.” Det viser, ifølge Elliot Vexø Bennich, at der skal lidt til for at give et positivt indtryk. F.eks. kunne lægen sige ”Hvad betyder det for dig at være

transperson? Det vil jeg gerne høre lidt om.” - Forhåbentlig vil vi se mere af den slags. Det kan kun gå fremad, men udvikling tager tid, konstaterer Elliot Vexø Bech. Han forventer at afslutte sit projekt om transpersoners møde med almen praksis inden for et halvt år og følger arbejdet op med en artikel om emnet.

Har du en økonomisk strategi for din klinik?

SKAN OG SE FILMEN

Se filmen med vores chef for læge- og tandlægefinansiering som fortæller om, hvordan vi kan hjælpe dig med at lægge en langsigtet plan for din klinik.

Amer Tica, chef for lægeog tandlægefinansiering

Her er de tre nøgleværdier, du vil opleve hos os: Kompetencer:

Vi er specialister i klinik- og praksisfinansiering og har over 20 års erfaring med at rådgive læger og tandlæger i hele landet om deres privatøkonomi samt klinik- og praksisøkonomi.

Tillid:

Vi er bygget på personlige relationer og gør meget ud af at have et tæt forhold til vores kunder.

Tilgængelighed: Når du kontakter os, går vi i gang med det samme og er til stede igennem hele processen.

Kontakt os for en snak om dine ønsker og muligheder. Vores team er klar til at hjælpe dig.

Klinik- og praksisfinansiering Tlf. 76 249 276 • praksis@landbobanken.dk landbobanken.dk/praksis

LægeLiv #04 · 2023

Konsultation TEKST: Henrik Rasmussen, praktiserende læge TEKST: Anna Vibeke Johansson

··

···

·····

········

···

··

·· ·

··

·· · ·····

·············

···

· ···

·· ··

··

···

········ ·

··

···

····

Hen

as rik R

Ros og underdrivelse

eg kalder på ham i venteværelset, og der går et par sekunder, før han reagerer. Ikke på min henvendelse, men fordi en yngre kvinde tager ham under armen og peger i min retning. Jeg når først ned til konsultationen og kan se, at han går langsomt, men mere ubesværet, end sidst jeg så ham. Han er ny patient hos mig, og vi har set hinanden første gang for to uger siden, da han også var i konsultationen. Da vi så hinanden sidst, var han meget træt og sov det meste af dagen, han havde balanceproblemer og nakkesmerter. Det værste var dog, at han var begyndt at trække sig og virke ked af det. Vi foretog en del ændringer i hans medicin, bl.a. fjernede jeg hans morfin og erstattede det med paracetamol, der ikke påvirker centralnervesystemet. Morfin er ikke egnet til langvarig behandling af smerter, da der opbygges tilvænning over tid, således at effekten aftager, mens bivirkninger i form af bl.a. balanceproblemer, svækkede kognitive funktioner, hård mave og humørpåvirkning fortsætter. Jeg er spændt på, hvordan han har det. Jeg spørger derfor om, hvordan han har det. Igen er han lidt langsom, før han svarer, at det går da en smule bedre. Jeg får et lille smil af ham. Der er stille lidt, og så rækker han mig en 26

LægeLiv #04 · 2023

seddel, mens han siger: ”Jeg har den her med til dig.” Det er et brev fra hans søn, der var med i forbindelse med sidste konsultation. Jeg læser brevet og bliver varm indeni: ”Vi har fået vores far tilbage. Han er vågnet op igen. Han kan følge med i, hvad der sker. Han har lyst til at være med til aktiviteter. Han er mere glad, og så er han blevet fræk igen – tak for det!” Jeg ser op på ham og hans svigerdatter og synes, der er lidt diskrepans mellem hans sindige udmelding og ordlyden af brevet. Jeg bliver mindet om, at vi er i Vestjylland, og at hans udmelding om, at det går en smule bedre, faktisk er en stor ros. Jeg spørger svigerdatteren, om hun har samme oplevelse. Hun fortæller livligt om, hvordan de har fået ham tilbage. Mens hun fortæller, afbryder hun sig selv og siger, at hårene rejser sig på armene, når hun tænker over den forandring, der er sket. Jeg spørger ham om, der er andet, jeg kan hjælpe ham med. Han siger, han har ondt i nakken. Ikke mere og ikke mindre end før, jeg stoppede hans morfinbehandling. Jeg tilbyder ham en henvisning til fysioterapi, men det ønsker han ikke. Han er kendt med slidgigt i nakken, og der er ikke så meget, vi kan gøre ved det.

HENRIK R ASMUSSEN Er fast skribent i magasinet Helse, hvor han i hver udgave skriver Konsultation. Henrik Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Udover at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskelog skeletsygdomme, akupunktur og kognetiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Jeg ser op på ham og hans svigerdatter og synes, der er lidt diskrepans mellem hans sindige udmelding og ordlyden af brevet.

Jeg fortæller ham, at hans nakkesmerter er en flidspræmie for mange års arbejde, og at jeg ikke kan fjerne smerterne helt. Jeg kan hjælpe ham, så han er smertefri i hvile og spørger, om den nye behandling har den virkning. Det bekræfter han. Jeg siger til ham, at han må leve med nakkesmerterne, hvis han vil blive ved med at være fræk, og jeg får et lille smil og et nik med hovedet. Da de skal til at gå, siger han til svigerdatteren, at hun skal huske sin snaps. Hun har en flaske med klar væske, som hun har stillet på gulvet, og som hun er ved at glemme. Hun rødmer lidt og siger: ”Det er altså ikke snaps – det er vand!” Hun smiler og siger: ”Han er altså blevet meget fræk,” mens de går.

ANNONCE

Vitabalans

LægeLiv #04 · 2023

Værd at vide

Hvem bør især få en vaccination mod lungebetændelse (Pneumokok)? TEKST: Redaktionen FOTO: Adobe stock

LægeLiv #04 · 2023

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mennesker med betydende KOL, det vil sige mange symptomer i hverdagen og ofte med en lungefunktion, der er nedsat til under halvdelen af det normale, tilbydes vaccination med Prevenar og 2-3 måneder senere med Pneumovax.

runden til denne anbefaling er, at man forventer, at en vaccination med begge vacciner kan nedsætte risikoen for at få en pneumokok-lungebetændelse med 20-25 procent. Hvis patienten tidligere er blevet vaccineret mod pneumokokker, anbefales det, at vedkommende først bliver vaccineret med Prevenar og derefter Pneumovax mindst otte uger senere. Hvis patienten allerede er vaccineret med Pneumonax, anbefales det, at vedkommende bliver vaccineret med Prevenar mindst 12 måneder efter sidste Pneumovax-vaccine.

Bakterien pneumokokker er én af de hyppigste årsager til lungebetændelse i Danmark. Der findes aktuelt to vacciner mod bakterien - Pneumovax og Prevenar. Vaccinerne beskytter hver især mod en mindre andel af de forskellige undertyper af bakterien, der findes. Det skal tilføjes, at der nu er kommet en ny generation af vaccine til patienter med øget risiko – nemlig Apexxnar. Kilde: lunge.dk

ANNONCE:

Pfizer

Værd at vide

Stigende behov for vedligeholdelse af ældres tænder

TEKST: Redaktionen FOTO: Adobe stock

Ny forskning viser, at flere og flere ældre beholder deres tænder langt op i alderdommen. Men selvom udviklingen anses for at være en stor gevinst for folkesundheden, udgør de naturlige tænder en ny udfordring i form af stigende behov for vedligeholdelse.

år dagligdagen bliver præget af funktionsnedsættelse og sygdomme, ændres prioriteringerne, og mundhygiejne samt tandsundhed er ikke længere i fokus. Konsekvensen bliver en betydelig forekomst af huller i tænderne og/ eller betændelse i tandkødet og det omkringliggende væv. Bakterier i mundhulen, men også genetiske faktorer, medicinske sygdomme, livsstil, såsom kost, rygning, alkoholforbrug og fysisk inaktivitet spiller en væsentlig rolle i udviklingen af parodontitis, som kan føre til tandtab og efterfølgende forringet livskvalitet. Den forringede tyggeevne som følge af tandtab, proteser, der ikke sidder rigtigt, infektioner og smerter kan påvirke spisevanerne

LægeLiv #04 · 2023

i en negativ retning, og især hos ældre mennesker kan det resultere i fejlernæring. Derudover har infektioner i munden, som f.eks. parodontitis, været grundigt udforsket, og der er påvist en række stærke sammenhænge mellem parodontitis og hjertekarsygdomme, diabetes og leddegigt. Den aldersbetingede stigning i parodontitis kan skyldes forringet mundhygiejne som følge af svigtende syn og evnen til at udføre opgaven smidigt og præcist, efterhånden som styrken i hænderne bliver svækket. Men det kan også været relateret til immunologisk aldring. Flere og flere studier viser en sammenhæng mellem parodontitis og en række medicinske sygdomme, som f.eks. hjertekarsygdomme, diabetes og også Alzheimers, som også har inflammation som baggrund. Disse sygdomme er især hyppigere i den ældre del af befolkningen,

men meget tyder heldigvis på, at parodontalbehandling i form af en dybdegående, professionel tandrensning kan have gunstig effekt på flere inflammatoriske sygdomme. God mundhygiejne kan også sænke ny opererede hjertepatienters risiko for infektioner og brug af antibiotika efter operationen. Risikoen for luftvejsinfektioner og forøget indlæggelsestid bliver også reduceret betydeligt hos den ældre patientgruppe. Professionel tandbørstning, udført af tandplejepersonale, kan bidrage til, at infektion i lungerne pga. inhalation af mundhulebakterier, bliver reduceret betydeligt. Derfor er det afgørende, at ældres tandpleje får meget mere opmærksomhed – både i professionelt regi – men også hos de pårørende.

ANNONCE:

Pfizer

Diabetes

TEKST: Redaktionen FOTO: Diabetes.dk

Sukkersyge eller diabetes

– ord skaber virkelighed Diabetesforeningen har besluttet at tage livtag med det stigma, der omgiver sygdommen. Derfor sætter foreningen fokus på sproget.

rdet sukkersyge tegner et fejlagtigt billede af, at det er sukker, man bliver syg af. I forvejen er der mange sejlivede myter om både type 1- og type 2-diabetes, og vi ser en risiko for, at brugen af ordet sukkersyge er med til at fastholde de myter. På samme måde afholder vi os fra at bruge betegnelsen diabetiker, fordi vi også ser mennesket adskilt fra sin sygdom. Altså diabetes er noget, man har – ikke noget, man er. Det siger Eva Tingkær, der er Public affairs-chef i Diabetesforeningen. – I Diabetesforeningen vil vi gerne tage livtag med det stigma, der omgiver

LægeLiv #04 · 2023

diabetes, og en af vejene til det går gennem sproget, siger Eva Tingkær og henviser til, at behandlerne på Steno Diabetes Center Copenhagen har samme opfattelse og altid siger diabetes. Det magtfulde sprog Ord rummer en betydning, der bliver fortolket ud fra situation og sammenhæng. Det samme gælder diabetes eller sukkersyge, eller hvad vi nu vælger at kalde den sygdom, som mindst 356.000 danskere lever med. Bestemte ord og vendinger kan for nogle opleves som en stereotyp spændetrøje, mens de for andre kan vække begejstring – uanset intentionen. Hvilket

Når man italesætter resultatet af en diabeteskontrol som god eller dårlig, antyder man en moralsk vurdering af vedkommendes evne til at håndtere diabetes. Bryan Cleal, seniorforsker ved Steno Diabetes Center Copenhagen

også kom tydeligt til udtryk i de mere end 300 kommentarer, der tikkede ind på Diabetesforeningens Facebookside, da den i starten af juli satte gang i debatten om synet på ordene sukkersyge og diabetes. Men hvordan kan et enkelt ord betyde noget forskelligt fra person til person? For at blive klogere på det har Diabetes magasinet allieret sig med Louise Phillips, professor ved Roskilde Universitet. Hun har beskæftiget sig med sprog i over 30 år og giver diskursbegrebet en nøglerolle. – En diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå os selv og verden på. Diskurserne er med andre ord de briller, vi ser verden igennem, bevidst såvel som ubevidst. Men diskurser afspejler ikke kun virkeligheden. De er også med til at skabe den, indleder hun. Tag f.eks. ordet gammelmandssukkersyge, der i mange år er blevet brugt om type 2diabetes og kraftigt insinuerer, hvem der får sygdommen. Nogle holder stædigt fast i den betegnelse. Andre vil indvende, at den strider imod det åbenlyse faktum, at også unge mænd og kvinder kan blive ramt af type 2-diabetes, og så går det ikke længere at kalde sygdommen for gammelmandssukkersyge, siger hun og tilføjer: – Sommetider kan der være uenighed om, hvordan verden ser ud gennem de briller, vi bærer rundt på. Så opstår der en diskursiv kamp. Den kæmpes i særdeleshed også på diabetesområdet. Er man f.eks. diabetiker eller et menneske med diabetes? – Betegnelsen diabetiker knytter sig til en biomedicinsk diskurs, især kendt fra hospitalsverdenen, hvor mennesket typisk reduceres til ét sygdomselement, der skal helbredes. Over for den opfattelse står en holistisk og personcentreret diskurs, der ser sygdommen som blot ét element af det hele menneske, forklarer Louise Phillips og tilføjer: – En bestemt diskurs kan over tid vokse sig så stærk, måske fordi den gentages i medierne, at den bliver opfattet som sund fornuft. Sproget har altså en enorm magt, fordi det former, hvordan vi ser på verden, så hvis vi ændrer vores sprog, ændrer vi til en vis grad også verden. Hellere stabil end god Det er Bryan Cleal enig i. Han er seniorforsker ved Steno Diabetes Center Copenhagen. For ham handler det om at løfte blikket:

– Vores sprog er dynamisk og udvikler sig løbende. Derfor er det vigtigt at fokusere på, hvad der gemmer sig bag ordene, og hvordan vi kan nærme os principper, der skildrer sygdommen. Han kommer med et kendt skoleeksempel: – Når man italesætter resultatet af en diabeteskontrol som god eller dårlig, antyder man en moralsk vurdering af vedkommendes evne til at håndtere diabetes. Det er uheldigt sprogbrug, for hvem har brug for kritik, når tingene ikke går, som man lige håbede? – Brug i stedet ordene stabil eller optimal om f.eks. blodsukre. Så anerkender vi, at en række faktorer påvirker diabetesbehandlingen, hvoraf mange er uden for personens egen kontrol, siger Bryan Cleal. Han samarbejder også med Diabetesforeningen om et projekt, der handler om sprogets betydning for mennesker med diabetes. Kompleks hormonsygdom At sproget er dynamisk, bliver understreget i Diabetesforeningens medlemsundersøgelse Livet med diabetes 2023. Den viser, at der er en forskel på tværs af generationer. De 18–40-årige foretrækker at bruge ordet diabetes frem for sukkersyge, mens det forholder sig omvendt for de 40–65-årige. – Ordet sukkersyge stammer fra en tid, hvor vores viden var meget begrænset. Nu ved vi langt mere. Bl.a. at det grundlæggende problem med type 1- og type 2-diabetes ikke er for meget sukker, men for lidt eller ingen virksomt insulin i kroppen. Dermed kan diabetes bedre forstås som en kompleks medicinsk hormonsygdom. Den viden er mange i den yngre generation vokset op med, hvilket også sætter sit tydelige præg på sproget, siger Eva Tingkær. – I Diabetesforeningen har vi dedikeret en del af vores arbejde til at aflive myter, der kan være stigmatiserende. Det betyder ikke, at vi fordømmer dem, der bruger ordet sukkersyge, da det er helt op til den enkelte, hvordan man italesætter sygdommen. Vi vil gerne skabe debat og øge opmærksomheden på ordene og deres betydning. Det vigtigste er at lytte og respektere hinanden i den samtale. Kilde: Diabetes.dk

LægeLiv #04 · 2023

Hjertekarsygdomme

TEKST: Jannie Iwankow Søgaard

··

······

··

········ ··

···

LægeLiv #04 · 2023

··

······

····

··

· J annie

Forskere er uenige om, hvorvidt vi bør screene systematisk for hjertekarsygdom. Nyere studie peger på, at det måske kan redde menneskeliv. Men det opvejer ikke, at mange mennesker vil blive unødigt sygeliggjort, og at pengene vil blive brugt på de forkerte patienter, siger professor.

ntallet af danskere, der dør som følge af hjertekarsygdom, er faldet drastisk de sidste 30 til 40 år. Bare i årene 1995 til 2018 blev antallet af dødsfald ifølge Hjerteforeningen halveret. Det skyldes flere faktorer – ikke mindst en sundere livsstil med mere motion, bedre kost og mindre rygning. Samtidig er lægerne blevet dygtigere til at forebygge og redde menneskeliv, når først ulykken i form af f.eks. blodpropper er sket. Derfor er forskerne stadig interesserede i at finde ud af, hvordan endnu flere af den slags dødsfald kan undgås. En af de danske forskere, der bedriver forskning inden for netop dette felt, er professor i hjertesygdomme på Odense Universitetshospital, Axel Diederichsen.

··

Er screening for hjertekarsygdom en god idé? Eller producerer vi flere patienter?

I en dansk screeningsundersøgelse ved navn DANCAVAS, hvor 46.000 mænd har deltaget, har han og nogle kollegaer undersøgt, om hjertekar-screening kan nedsætte risikoen for både hjertekarsygdom og død i det hele taget. Resultaterne af studiet, der blev offentliggjort sidste år, peger bl.a. i retning af, at man med en omfattende undersøgelse, der indebærer en CTskanning af hjertet og den største pulsåre, blodtryksmåling af arme og ben samt blodprøve-analyser kan finde personer, der har begyndende hjertekarsygdom og redde dem fra at dø. DANCAVAS-undersøgelsen viste således, at dødeligheden blev nedsat med hele 11 procent i den gruppe af mænd mellem 65 og 69 år, der blev tilbudt at deltage i screeningsundersøgelsen. Tallet skal ses i lyset af, at hver tredje udeblev fra undersøgelsen og derfor ikke kunne få gavn deraf. DANCAVAS

Sø

11%

viste tillige, at gruppen af mænd i alderen 70-75 omvendt ikke umiddelbart profiterer af screeningsundersøgelsen. Men betyder det så, at alle mænd mellem 65 og 69 år fremover bør indkaldes til den omfattende hjertekar-undersøgelse, fordi dødeligheden i den befolkningsgruppe kan nedsættes herved?

Helt så simpelt er det desværre ikke, påpeger Axel Diederichsen. For DANCAVAS-studiet havde oprindeligt en hypotese, der gik på, om man for mænd mellem 65 og 74 år kunne forebygge død ved at screene for hjertekarsygdomme. Det vil sige ikke kun forebygge død ved hjertesygdom, men også død ved alle mulige andre sygdomme.

En nærmest usandsynlig hypotese. Dødeligheden blev da heller ikke nedsat, men vi var tæt på. Antalsmæssigt var der blandt dem, der blev inviteret til screening, en fem procent nedsat dødelighed. Det fremkaldte efterfølgende en diskussion. For på den ene side står vi med et neutralt studie, hvor vi kan konkludere, at det ikke kan betale sig at screene. Men på den anden side står vi med nogle tal, hvor vi kan se, at vi er meget tæt på at kunne sige, at screening kan nedsætte dødeligheden. Og bør man så ikke se nærmere på detaljerne? siger han. Forskergruppen bag DANCAVASstudiet besluttede netop på grund af de interessante tal at kigge ned i nogle af studiets detaljer efterfølgende. Det var her, de opdagede en tilsyneladende markant gevinst ved screening for hjertekarsygdomme for mænd mellem 65 og 69 år. – Da vi dykkede ned i tallene, så vi, at effekten var størst blandt mænd mellem 65 og 69 år, mens der ingen effekt var blandt mænd mellem 70 og 74 år. Derudover fandt vi, at i hele gruppen af mænd, der blev inviteret til screeningen, var der signifikant færre, der samlet set fik en blodprop i hjernen, en blodprop i hjertet, eller døde, når disse tre endemål blev samlet til ét. Men fordi vores endemål var, at alle dødsårsager skulle mindskes som følge af hjertekar-screeningen, så er vi stadig nødt til at kalde vores studie neutralt, forklarer Axel Diederichsen. Ifølge ham indikerer deres fund, at det vil være oplagt at undersøge mere specifikt, om hjertekar

Det er klogt at se nærmere på tallene, fordi det kan have betydning for, hvordan pengene i et i forvejen presset sundhedssystem bruges. Axel Diederichsen, professor i hjertesygdomme på Odense Universitetshospital

LægeLiv #04 · 2023

Hjertekarsygdomme

screening af mænd i en vis aldersgruppe kan forebygge død. Ikke mindst for at finde ud af, om ressourcerne i sundhedsvæsenet, som det ser ud i dag, kan bruges bedre. – Og til spørgsmålet om, hvorvidt det kan betale sig at bruge penge på at redde 11 procent af mændene mellem 65 og 69 år, så skal man se på tallene for, hvad det koster. I vores studie fandt vi frem til, at det koster 4000 euro at redde et menneskeliv ved at bruge denne metode. Til sammenligning koster det 21.000 euro at redde at menneskeliv ved at screene for brystkræft, siger Axel Diederichsen. Han understreger, at det er nødvendigt med flere studier for at skabe sikkerhed for, at hjertekar-screening vitterligt har så stor procentuel gevinst, idet de positive resultater jo kun gælder for én undergruppe. – Hvad der skal gøres, hvis tallene viser sig at holde stik, skal jeg ikke 36

LægeLiv #04 · 2023

bestemme. Det er der andre, der gør. Men jeg vil da mene, at det er klogt at se nærmere på dem, fordi det kan have betydning for, hvordan pengene i et i forvejen presset sundhedssystem bruges, siger Axel Diederichsen. Imod hjertekar-screening John Brodersen, der er praktiserende læge og professor ved Center for Almen Medicin på København Universitet og Region Sjælland, mener ikke, at DANCAVAS-studiet kan bruges til at konkludere, at hjertekar-screeninger er en god idé. Det skyldes bl.a., at studiet oprindeligt havde en anden hypotese og dermed et andet undersøgelsesmål. Derfor er det ikke i videnskabelig henseende gangbart, at man efterfølgende graver sig ned i nogle undergrupper, som man ikke, inden studiet blev påbegyndt, havde planer om at se på, siger han. – Forskerne i DANCAVAS er gået

på statistisk fisketur. Når resultatet af studiet er neutralt – det vil sige ingen forskel er lig med nul effekt – og man så måske tilfældigt finder en undergruppe, hvor man får et resultat, der viser en forskel, så vil der også kunne findes en eller flere andre undergrupper, hvor der omvendt er en overdødelighed, hvis altså resultatet er sandt – og ikke bare er en tilfældighed. Fordi det skal jo gå i nul til sidst, siger han. John Brodersen taler imod, at vi som samfund skal tilbyde screening til at opdage hjertesygdom. Han argumenterer for, at det vil skabe langt flere problemer, end det vil gøre gavn. – Men mange af disse mennesker, som man f.eks. vil finde, har forkalkninger, men vil alligevel aldrig blive syge af hjertekarsygdom. I stedet har det en masse psykosociale omkostninger for dem at få at vide, at de er i risiko for at få hjertekarsygdom og dø af det. Derudover er

Mange af disse mennesker, som man for eksempel vil finde, har forkalkninger, men vil alligevel aldrig blive syge af hjertekarsygdom. John Brodersen, praktiserende læge og professor ved Center for Almen Medicin på København Universitet og Region Sjælland

der også den medicin, som mange unødigt vil få, og som også har bivirkninger. Vælger man at operere for udposning på legemspulsåren, vil der tillige være nogle, der dør af følgevirkningerne herfra, mens mange vil få alvorlige senfølger, siger han. Flest dør med og ikke af åreforkalkning Der vil ifølge John Brodersen ved at indføre screening for hjertesygdom altså blive tale om en høj grad af overdiagnosticering og deraf overbehandling, der vil gøre de færreste godt og samtidig koste sundhedsvæsenet en masse penge. – Hvis jeg f.eks. konstaterer hos en patient, at denne har forkalkning af kranspulsårerne, så er det ikke ensbetydende med, at denne patient er på vej til at blive alvorligt syg og dø. Langt de fleste mennesker her i landet vil dø med kranspulsåreforkalkning, men ikke af kranspulsåreforkalkning, hvis de bliver gamle nok, siger John Brodersen. Han pointerer, at vi i dag generelt lever langt sundere end for 40-60 år siden. Færre ryger, og forekomsten af f.eks. lungekræft og KOL er som følge deraf faldet markant, og det samme gælder for hjertekarsygdomme. Samtidig bliver vi ældre end tidligere, og man ved, at med alderen stiger risikoen for at få hjertekarsygdom, fordi der sker en naturlig forkalkning af kroppens pulsårer.

Derfor vil der i statistikkerne være flere med den slags. Disse faktorer bør ifølge John Brodersen lede frem til, at vi ikke screener for risikofaktorer for hjertekarsygdomme i den brede befolkning. Fik vi alle målt blodtryk, kolesteroltal og bodymassindex, så ville meget få af os blive betegnet som raske. Vi har inden for vores medicinske verden sat nogle grænser i forhold til blodtryk, kolesteroltal og vægt, som slet ikke afspejler dødelighed og sygelighed i befolkningen, siger han. ”Stop de forebyggende helbredstjek” I stedet for at screene systematisk for hjertekarsygdom er John Brodersen fortaler for såkaldt strukturel forebyggelse. Det kunne f.eks. være tiltag som begrænsning af steder, hvor der må ryges, højere tobaksafgifter, fedtafgifter, begrænsning af privatbilisme, bredere cykelstier og lignende tiltag. Og så er det ellers ham og hans kollegaer, der som praktiserende læger skal være dygtige til at risikovurdere i forhold til de enkelte patienter. – Vi ved, at det er spild af penge at gå til det, folk kalder forebyggende helbredstjek hos den praktiserende læge. Vi ved også, at der er mennesker, der lever sundt, men alligevel dør af hjertekarsygdom. Til gengæld ved vi også, at de mennesker, der er i højst risiko for at dø af hjertekar-

sygdomme, ofte har nogle specifikke karakteristika. De er ensomme, står uden for arbejdsmarkedet, har lav eller ingen uddannelse, ryger, drikker måske meget alkohol, har et højt BMI og måske en psykiatrisk diagnose. Her er det min opgave som praktiserende læge at kende mine patienter så godt, at jeg uden at udskamme dem skal forsøge at hjælpe dem, der er i den gruppe. Der findes ikke en 'one size fits all'- løsning. Man skal have en holistisk tilgang og tage udgangspunkt i de ressourcer, den enkelte patient har, siger han. – Det findes der god videnskabelig evidens for. Det er tillige samfundsøkonomisk fornuftigt, idet det ikke koster mange penge som dyre screeningsprogrammer og unødige helbredstjek, der presser sundhedsvæsenet. Penge, der i stedet burde gå til at forebygge og helbrede de svageste i samfundet, understreger John Brodersen. – Vi skal bruge vores millioner på de ressourcesvage og have omsorg for dem uden at stigmatisere. Med ønsket om flere screeningsprogrammer og helbredstjek er vi pt. ved at producere flere patienter, og det er skadeligt og helt unødvendigt, slutter John Brodersen.

LægeLiv #04 · 2023

Gigt

TEKST: Redaktionen

Forskning viser, at træning hjælper på slidgigt - men kun hver tredje patient får tilbuddet Gigtforeningen råber sundhedspolitikkerne op: Stil krav til kommunerne.

y forskning fra Næstved-Slagelse sygehuse viser, at forebyggende træning af knæ med slidgigt kan udsætte eller helt afløse 9 ud af 10 operationer. – Det kan spare sundhedsvæsenet for mange penge, siger Søren Thorgaard Skou, der er professor i træning og sundhed ved Næstved-Slagelse sygehuse og SDU. – Det giver jo en enormt god effektivisering, fordi dem der har behov for at blive opereret, de kan hurtigere komme til kirurgen, og dem, der har lige så god gavn af at træne, de kan komme i gang med det med det samme, siger han til dr.dk. – Omkring en million danskere har slidgigt i knæ eller hofter, så den slags prioriteringer bliver der meget mere brug for i fremtiden, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. – Så når vi snakker om en million patienter om året, så bliver de økonomiske besparelser jo også ret hurtigt store, og hvis der er noget, regionerne har brug for i de her år, så er det besparelser, siger han til dr.dk. – Men selvom metoden med træning virker, så er det kun hver tredje patient, der får tilbuddet ude i kommunerne. Det siger direktør for Gigtforeningen, Mette Bryde Lind til dr.dk:. – Det er hovedrystende, at vi ikke gør det, vi ved, virker. På alle mulige måder skal sundhedspolitikkerne ind og lovgive omkring det her og sige, det skal være en skal-opgave. Alle kommuner i hele landet bør simpelthen tilbyde træningsforløbene. Det er Venstres sundhedsordfører, Christoffer Aagaard Melson ifølge dr.dk enig i.

LægeLiv #04 · 2023

– Det har vi jo så en forpligtelse til på Christiansborg, at vi får lavet nogle rammer, der sikrer, at man får de gode erfaringer udbredt, og man også har et incitament til at gøre det, der er bedst og billigst, og i det tilfælde her er det jo tydeligvis bedre for mange at træne, end at få operationen. Sundhedsordfører for Socialdemokraterne Flemming Møller Mortensen er også åben for at lægge pres på kommunerne, hvis det bliver nødvendigt. Til dr.dk siger han: – Lad os nu få det prøvet af i en større skala, så tror jeg nok, at det her skal sprede sig. Men ellers er jeg enig med Gigtforeningen i, at vi må opstille nogle kvalitetsstandarder og metoder, som vi skal gøre brug af. Kilde: dr.dk

FOTO: DR

ANNONCE:

Chiesi Pharma

Tip & inspiration Her får du redaktionens udvalgte tip til dig. Vi håber, du kan bruge dem til inspiration.

E T KO S T T I L S KU D T I L SY R E- B A S ES TO FS K I F T E T Kosttilskuddet Acid Balance fra Natur-Drogeriet er en speciel sammensætning af urter og mineraler. I blandingen indgår bl.a. zink, som bidrager til et normalt syre-basestofskifte, og birkeblade, der støtter aktiviteten i leveren, nyrerne og tarmkanalen.

H O L D FA S T I D E GRUNDLÆGGENDE VÆ R D I E R ! Forsikringsselskabet Popermo Forsikring har fulgt med udviklingen de seneste 60 år, og på nogle områder er de endda på forkant. Virksomheden blev startet af odenseanske politifolk og i kraft af, at det er et medlemsejet selskab, værner de meget om relationen til det enkelte medlem. Et nyt tiltag er at henvende sig til læger og sygeplejersker – ja faktisk alle ansatte i det danske sundhedsvæsen. Profilen på medlemsgruppen er på linje med Popermos andre medlemsgrupper, som har følgende værdier for øje: • Holde hånden under andre • Gå det ekstra skridt for et andet menneske • Sætte sig selv i en andens sted • Hjælpe, hvor det giver værdi • Behandle hinanden ordentligt Mere info: www.popermo.dk

LægeLiv #04 · 2023

Djævleklorod indgår også i sammensætningen, og den bidrager til at vedligeholde fleksible led og sener. Desuden kan nævnes, at magnesium og surkirsebærkoncentrat indgår i Acid Balance. Zink, djævleklorod og magnesium findes også enkeltvis som kosttilskud fra Natur-Drogeriet. Mere info: www.natur-drogeriet.dk

VIGTIGT MINERAL Solaray Magnesium Glycinate fra Natur-Energi er målrettet muskler, energistofskifte, nervesystem og proteinsyntese. Kilden til magnesium i produktet er magnesiumbisglycinat. Magnesium er det fjerde mest udbredte grundstof i kroppen og indgår i over 300 enzymatiske processer. Magnesium bidrager til: • En normal muskelfunktion • At vedligeholde normale knogler og tænder • Et normalt energistofskifte • At mindske træthed og udmattelse • Nervesystemets normale funktion • En normal psykologisk funktion • En normal proteinsyntese • Elektrolytbalancen Mere info: www.solaray.dk eller www.naturenergi.dk

Hjælp til at stoppe dominoeffekten med NUTRAMIGEN 2 LGG®

STOP

Komælksallergiske spædbørn har op til 4 gange højere risiko for at udvikle andre allergiske symptomer senere i livet1

START

HØFEBER

ASTMA

URTIKARIA

med at mindske risikoen for allergiske symptomer

EKSEM

BL KO OD LI I A K, E FF KS ØR EM KO MÆ IN , GE LK N SA LL ER GI

symptomer på KOMÆLKSALLERGI hurtigere†

Nutramigen tilsat LGG® har videnskabeligt bevist at kunne hjælpe med at stoppe dominoeffekten2,3

Information til sundhedsfagligt personale. Nutramigen 2 LGG® er en fødevare til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge eller diætist. Nutramigen 2 LGG® anbefales ikke til spædbørn med nedsat immunforsvar med mindre det er under opfølgning af barnets læge.

1. Boyce JA et al. J Allergy Clin Immunol. 2010;126(6 Suppl):S1-S58 2. Nocerino R, et al. J Pediatr. 2021;S0022-3476(21)00093–7. 3. Canani RB et al. Clin Immunol. 2017;139(6):1906–1913. † Sammenlignet med højthydrolyseret erstatning (eHF) baseret på kasein uden LGG®.

VIGTIGT: Brystmælk er spædbarnets bedste ernæring. Hvis amningen afbrydes, kan det være svært at begynde igen og tilskud af erstatning kan mindske produktionen af brystmælk. Man bør tænke på fordelene ved amning inden erstatning introduceres. Det er meget vigtigt at følge instruktioner for tilberedning. Fejlagtig håndtering kan påvirke barnets helbred. Forældre skal altid informeres af uafhængig sundhedsfagligt personale, når det gælder barnets kost.

* Registreret varemærke og © tilhørende MJN U.S. Holdings LLC. Alle rettigheder forbeholdes. LGG® er et varemærke tilhørende Chr. Hansen A/S. August 2023 RKT-M-34491

Industrivägen 1 171 48 Solna Sweden Tel: 4649 8676

Stafetten

Tætte bånd mellem læger og patienter gennem flere generationer 42

LægeLiv #04 · 2023

Hver

gang

i Læ

geLiv Vi besø ger et læ g e h e ll e r e us t in it ia t iv, d e g jo r t n r har oget s æ r li g a r b e jd s m il jø e t fo r t og p a t ie n terne

TEKST: Jette Warrer Knudsen FOTO: Anna Vibeke Johansson

En ganske særlig praksis har til huse i Kolding. Og det har den gjort i over 100 år. Tilmed har klinikken været kendetegnet ved, at der i fire generationer har siddet en kvindelig læge for bordenden. Inge Uldall Juhl giver efter 30 år som medejer nu stafetten videre til to unge kvindelige praksislæger, som har taget den værdibaserede praksis til deres hjerter. 5. generation er dermed sikret.

nger Uldall Juhl er lettet og glad. For beslutningen om at forlade den praksis, som hun har været dedikeret til i 30 år, og som hun nærmest har familiære relationer til, har ikke været let. Men da de to almen medicinere, Lotte Birklund og Charlotte Gellert Dyhr meddelte hende, at de gerne ville overtage praksissen og tilmed dedikere sig til det værdigrundlag, som har været afgørende for klinikken, der gennem tiden altid har haft en kvindelig læge ved bordenden – ja, så var det pludselig ikke så svært at give stafetten videre.

Charlotte Gellert Dyhr (tv) og Lotte Birklund har sammen med Inger Uldall Juhl og Finn Olav Hansen forberedt generationsskiftet grundigt.

Historisk klinik Praksissen har en historie, der væver kvindernes og lægefagets historie ind i hinanden. I dag er flertallet af lægerne kvinder, men for bare få generationer siden var billedet helt anderledes. Få

uger før klinikken i Kolding blev grundlagt, døde Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen i oktober 1916, og dermed kom Kolding klinikken til at være et interessant stykke dansk lægehistorie. – Det er fantastisk, det er lykkedes at få to unge kvinder til at tage over – for mig betyder det rigtig meget, at de har bedyret, at de vil føre klinikkens værdier videre – det gør det lidt lettere at slippe tøjlerne, siger Inger Uldall Juhl, der i sin tid tog over fra sin mor, og som i alle sine praksisår har haft flere af sin mors patienter. At det blev fire kvinder i rap, og nu yderligere to, der overtog praksis efter hinanden, var tilfældigt. Men de afgående læger har altid kendt til deres efterfølger. Enten fra lokalområdet eller fra en fælles gang på det samme sygehus. Så det var måske et lykketræf for alle parter, at LægeLiv #04 · 2023

Stafetten

den enes afgang kunne blive den andens start. Det var vigtigt for alle de forudgående læger, at det var en 'god' læge, med 'gode' værdier, der overtog efter dem. De havde en moderlig omsorg for deres patienter og gjorde bl.a. en særlig indsats for, at overgangen til en ny læge var så blød som mulig. Den første læge Vilhelmine Nielsen tog sin efterfølger Kathrine Ebbehøj med ud i hestevogn for at hilse på patienterne og præsenterede dem for deres nye læge. Det samme gjorde Kathrine Ebbehøj med sin efterfølger Lise Juhl, der er Inger Uldall Juhls mor. Stærke værdier Og på samme måde er det for Inger Uldall Juhl, som også kender sine to arvtagere, da de har arbejdet sammen i et dobbelt generationsskifte med Ingers ægtefælle og kompagnon. Finn Olav Hansen. – De er virkelig opsatte på at køre klinikkens værdier videre – de kerer sig virkelig om patienterne, som de også har et stort omsorgsgen for – det ser de faktisk som en del af deres lægegerning, siger Inger Uldall Juhl og tilføjer. – At kende sine patienter så godt, og den tillid, de viser mig og mine kolleger, gør mig til en bedre læge. Deres tillid giver mig tryghed, og det er et godt fundament at stå på som læge, fortæller Inger Uldall Juhl, der brænder igennem med varme og indlevelse, når hun fortæller om sine trofaste patienter, som hun har fulgt i tykt og tyndt, og som hun derfor hurtigt kan hjælpe, hvis der er sygdom under udvikling. – Jeg kan jo hurtigt se, om vedkommende har tabt sig et par kilo – og så spørge, om der er sket noget siden sidst. Da LægeLiv taler med Inger Uldall Juhl har hun lige været på hjemmebesøg hos en patient, som for et stykke tid siden mistede sin datter, som Inger Uldall Juhl kendte. – At sidde stille og roligt og tale om hende, gjorde os begge godt, fortæller hun. Dagens andet hjemmebesøg var hos en kvinde, som i 2010 mistede sin ægtefælle. – Vi talte om ham og om det at miste og skulle være i sorgen, fortæller Inger Uldall Juhl og tilføjer: 44

LægeLiv #04 · 2023

OM KLINIKKEN

– Det betyder meget for patienterne, at vi har kendt deres kære. At vi ved, de har mistet – og at vi sammen kan prøve at sætte ord på sorgen. – Den kontinuitet, vi har med vores patienter, gør, at vi kan se den enkelte patient og forstå dennes livs-

I snart 30 år har Inger Uldall Juhl sammen med sin mand, Finn Olav Hansen, drevet klinikken Nicolai Lægerne i Kolding. Klinikken har et samarbejde med tre andre klinikker og har tilsammen 10.000 patienter.

Den kontinuitet, vi har med vores patienter, gør, at vi kan se den enkelte patient og forså dennes livsvilkår bedre. Det er helt afgørende – og det går begge veje. Inger Uldall Juhl, læge

vilkår bedre. Det er helt afgørende – og det går begge veje, siger hun. Inger Uldall Juhl fortæller, at de som kolleger i lægehuset altid har været optaget af at spille hinanden bedre. Det betyder også, at de altid har set hinanden som mere end kolleger – nemlig som hele mennesker. – Vi har opbygget en kultur med fester og udflugter sammen, siger Inger Uldall Juhl, der altid har haft stor fornøjelse af, at der både er ældre og yngre kolleger i klinikken, som hun har drevet sammen med sin mand, Finn Olav Hansen, der også går på pension. – Det giver et fantastisk godt arbejdsmiljø, når unge og ældre arbejder sammen med hver deres kompetencer, siger Inger Uldall Juhl, som ikke helt slipper kontakten til sin klinik og patienter. Planen er, at hun skal vikariere en gang imellem.

De to nye kompagnoner vil føre klinikkens værdigrundlag videre i 5. generation.

Ønsker du mere tid med patienten og mindre tid med computeren? Prøv talegenkendelse til kampagnepris: Opstart inkl. undervisning helt gratis. Gælder til den 1. december 2023.

Skriv til sales@omilon.com - oplys koden TGK-LL Info: privatklinik.omilon.dk Vi frigør tid

LægeLiv #04 · 2023

Allergi

Slå hårdere ned på pollenallergi To læger opfordrer til øget fokus på pollenallergi som en kronisk lidelse, fordi den koster samfundet store summer i tabt produktivitet.

TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen

et er tid til et opgør med den klassiske opfattelse af pollenallergi som noget midlertidigt, der kan holdes nede med næsespray og antihistaminpiller. Det mener Ove Hilberg, overlæge i lungemedicin ved Syddansk Universitetshospital og Morten Hovgaard-Sveen, speciallæge i almen medicin med praksis i Rødovre. Deres opråb skyldes, at pollenallergi forringer livskvaliteten og arbejdsevnen, hvilket koster samfundet gigantiske beløb i tabt produktivitet. – Op mod 70 procent af europæiske pollenallergikere fortæller om symptomer på lidelsen og begrænsninger i deres hverdag, selv om de bruger næsespray og tager antihistaminpiller. I Danmark er hver tiende, der er symptombehandlet, meget generet af snue, hoste og irriterede øjne i pollensæsonen, skriver Ole Hilberg og Morten Hovgaard-Sveen i et debatindlæg i Dagens Medicin.

I Danmark allergivaccinerer vi kun halvt så ofte som i Tyskland og mindre end i Norge. Ove Hilberg, overlæge i lungemedicin ved Syddansk Universitetshospital og Morten Hovgaard-Sveen, speciallæge i almen medicin med praksis i Rødovre

LægeLiv #04 · 2023

Dansk flaskehals for vacciner På den baggrund undrer det de to læger, at man for det meste lader patienter diagnosticere og behandle sig selv. Ikke mindst når der findes vaccinationer mod pollenallergi. – I Danmark allergivaccinerer vi kun halvt så ofte som i Tyskland og mindre end i Norge. Ud af 10.000 indbyggere er kun 28 danskere i vaccinebehandling for deres allergi mod henholdsvis 74 og 90 i Tyskland og Norge. En del af grundene til den store forskel er, at Danmark har en flaskehals for diagnosticering og behandling af svære tilfælde af pollenallergi. Der er nemlig mangel på allergologer – speciallæger i allergi. Derfor bør praktiserende læger træde til og øge fokus på at diagnosticere pollenallergi og behandle den som en kronisk lidelse, der kræver mere end næsespray, mener Ole Hilberg og Morten Hovgaard-Sveen. Diagnosen kan stilles i almen praksis med en priktest og eventuelt en såkaldt IgE-blodprøve. Til behandlingen anbefaler de to læger antihistamin og binyrebarkhormon samt en vaccine til patienter med moderat eller svær pollenallergi. Kilde: Dagens Medicin

Tip & inspiration Her får du redaktionens udvalgte tip til dig. Vi håber, du kan bruge dem til inspiration.

P R O B L E M AT I S K AT U D S K R I V E W E G OV Y T I L PAT I E N T E R , MAN IKKE HAR SET FUNKTIO NS STO L MED MANGE MULIGHEDER O G KO M F O RT I SÆRKLASSE Hvis du foretrækker siddekomfort i særklasse og unikke hjælpefunktioner, så vil Multiplus 5040 stolen fra Farstrup Furniture være noget for dig. Multiplus serien er skabt til dig, der er stillesiddende i mange af døgnets timer. Denne funktions-stol tilbyder mange indstillingsmuligheder, der giver en unik støtte og hjælp i hverdagen. Multiplus 5040 fra Farstrup er udstyret med en elektronisk ryg, der giver dig mulighed for at indstille den efter dit behov – om du foretrækker sidde- eller liggestilling.

N AT U R L I G T MIDDEL MOD F O R KØ L E L S E Vinter rimer på forkølelse, som rammer de fleste af os måske op til flere gange i løbet af det næste halve år. Echinaforce® er et naturlægemiddel, som lindrer lettere forkølelsessymptomer og øger modstandskraften overfor forkølelse. Det er de aktive stoffer i echinacea purpurea, også kendt som rød solhat, der understøtter immunforsvaret. Echinaforce® er fremstillet af friske echinacea planter, hvilket gør produktet unikt.

Stolen rummer ligeledes elektronisk sædeløft og fodhviler, samt to motorer, der kan betjenes med en intuitiv fjernbetjening – ydermere rummer stolen flere tilpasningsmuligheder. På billedet ses én af Farstrup Furniture´s funktionsstole, modellen Multiplus 5040 – der kan tilpasses efter dine behov.

Efter det populære slankemiddel Wegovy fra Novo Nordisk kom på markedet sidste år, er forbruget af den nye medicin eksploderet. Fra december 2022 og frem til august er der i alt udstedt 389.156 recepter fordelt på 86.183 danskere. Sammen med slankemedicinen er en ny klinikform, der eksisterer online, for alvor vokset frem. Her tilbyder læger og livsstilscoaches en kombination af slankemedicin og coaching til vægttab, viser DRs research. På flere af klinikkerne kan overvægtige danskere på baggrund af en konsultation online få udskrevet Wegovy og få rådgivning til livsstilsomlægning. Men de nye klinikker møder kritik fra Dansk Selskab for Almen Medicin. Her er praktiserende læge Maria Krüger ordfører på medicinområdet, og hun siger: – Det er ikke et godt lægefagligt arbejde, at man udskriver medicin til patienter, man ikke har set og vurderet fysisk i klinikken. Kilde: dr.dk

Multiplus 5040: Vejl. pris fra 34.325 kr. Farstrup Furniture A/S yder 10 års garanti på træstellet. Se alle Farstrups møbler og find nærmeste forhandler på www.farstrup.dk

Echinaforce® kan købes på apoteket, hos helsekosten og i Matas. Læs mere om Echinaforce her: bioforce.dk/produkter/avogel-echinaforce/ LægeLiv #04 · 2023

Værd at vide

TEKST: Redaktionen GRAFIK: Adobe stock, Anders Tykier

Novo Nordisk slår alarm:

”Markant stigning i ulovligt salg” Den danske medicinalkoncern Novo Nordisk melder om flere og flere sager, hvor kriminelle bagmænd forfalsker selskabets medicin mod diabetes og sælger det til patienter på nettet.

iften om Novo Nordisks diabetes- og fedmeprodukter Ozempic og Wegovy har fået kriminelle bagmænd til at øjne profit i falske versioner af selskabets produkter. De falske kopier bliver først og fremmest solgt på nettet og sociale medier, men Novo Nordisk har også selv bekræftet, at en potentiel livsfarlig kopi i et tilfælde i sommer endte på hylden hos et amerikansk apotek. I nogle tilfælde er den originale medicin i diabetesmidlet Ozempic erstattet med insulin, hvilket førte til indlæggelser i september i Schweiz, da en insulinoverdosis kan være livsfarlig.

LægeLiv #04 · 2023

Listen over lande, der har været plaget af de falske Novo-kopier af Ozempic, tæller bl.a. USA, Sverige, Tyskland, Schweiz, Storbritannien, Nigeria og Australien. Over for Finans bekræfter Novo Nordisk problemet. – Novo Nordisk har oplevet en markant stigning i ulovligt onlinesalg, og alle kopisager, vi bliver gjort opmærksom på, bliver undersøgt og anmeldt til myndighederne i henhold til gældende regler, fastslår selskabet i et mailsvar. Det økonomiske incitament bag svindlen skal ses i lyset af, at salget af Ozempic i Novo Nordisks halvårsregnskab fra i sommer talte 41,7 mia. kr. svarende til 60 procent vækst sammenlignet med samme periode sidste år.

Novo Nordisk bliver kopieret

Den store efterspørgsel betyder, at Novo Nordisk ikke kan producere tilstrækkelige mængder af midlet, hvilket betyder, at produktet har været i restordre i mange lande i efteråret. Herhjemme oplyser Lægemiddelstyrelsen over for Finans, at styrelsen ikke aktuelt har kendskab til sager om salg af falsk Ozempic. Lægemiddelstyrelsen oplyser dog, at en person blev politianmeldt for at sælge falsk Ozempic tilbage i 2021. Henrik Vestergaard, der er vicedirektør i brancheorganisationen Lif, fordømmer udbredelsen af de falske versioner af Novo Nordisks midler. I USA advarer fødevare- og sundhedsmyndigheden, FDA, sælgere af ikkegodkendte udgaver af fedmemidler fra Novo Nordisk og Eli Lilly. De pågældende firmaer har nu ifølge Medwatch fået en frist til at forklare sig – ellers vil FDA indlede retlige skridt, herunder beslaglæggelse og forbud. Kilder: Finans.dk & Medwatch.dk

KOSTTILSKUD

D-vitamin

Får du nok D i vinterhalvåret?

D-vitamin bidrager til en normal optagelse af kalk samt immunsystemets normale funktion. Derudover bidrager D-vitamin til vedligeholdelse af normale knogler og normal muskelfunktion.

Vores produkter finder du hos din autoriserede forhandler eller på www.natur-drogeriet.dk

KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide, ammende eller børn under 11 år. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost. Opbevares utilgængeligt for børn.

LægeLiv #04 · 2023

Udkommer den 13. februar 2024

Næste gang i LægeLiv Vi er godt i gang med at gøre årets første udgivelse af magasinet LægeLiv klar til dig. Vi glæder os til 2024 med dig og den fortsatte jagt på anderledes og inspirerende artikler om dit fag og dets mennesker. Vi håber, de kan være med til at give dig berigende og afslappende stunder i det nye år, som vi håber bliver et fantastisk et af slagsen for dig og dine nærmeste.

Fokus

Personale mangel

LægeLiv møder: Læge og vinbonde Poul Kulmbach

Da han efter at have siddet bag nedrullede gardiner i 26 år og besluttede sig for at opsige sin lægepraksis for at være vinbonde, vidste Poul Kulmbach, at han samtidigt skiftede en tryg og forudsigelig hverdag ud med usikkerhed. Men den fhv. praktiserende læge trives med at være i naturens og vejrets vold, hvor han aldrig rigtig ved, hvordan morgendagen bliver. Allerede efter det første år gjorde han sit hobby-projekt ved Vester Vedsted ved Ribe kommercielt og besluttede hurtigt derefter at opsige sit arbejde som læge og gå tidligt på pension for at kunne vie al sin tid til vinen.

Rift om medarbejdere Manglen på gode hoveder og hænder er et stort problem i sundhedsvæsenet – både i landets praksisser og på sygehusene. Konkurrencen om at rekruttere den bedste arbejdskraft er spidset til. Vi ser på mulige løsningsmodeller.

LægeLiv #04 · 2023

Selvom Poul Kulmbach plantede sin første vinstok for 15 år siden, er det først nu, han begynder at kunne sælge vin til restauranter og vinbutikker. En langsom proces, som han på alle måder kan høste livskvalitet fra.

TEMA OM T VÆ R FA G L I G H E D Flere klinikker og praksisser er godt i gang med at samarbejde på kryds og tværs af faggrupper. Vi dykker ned i fordelene ved at have kolleger fra forskellige faggrupper ansat i praksis.

BIDRAGER TIL VEDLIGEHOLDELSE AF KNOGLERNE

Købes på dit lokale apotek eller helsekostforretning

Calcium Ultra Forte + Vitamin D3 Calcium Ultra Forte er et kalkprodukt der indeholder Calcium-Citrat-Malat. Et calciumsalt, der sikrer optagelse – uafhængig af mavesyre og kost!

35%

højere biotilgængelig (Optagelighed ) end Carbonat

Camette A/S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N · Tlf.: 75 47 05 55 · camette@camette.dk · camette.dk * Calcium absorption from calcium carbonate and a new form of calcium (CCM) in healthy male and female abdolescents 1-3 Judy Z Miller, PhD; David L. Smith, PhD; Lawrence Flora; Charles Slemenda, PhD; Xiangyu Jiang; and C Conrad Johnston Jr, MD

Nu kan du følge LægeLiv på LinkedIn og dele de gode historier fra magasinet med dine følgere

ANNONCE

Navamedic

LægeLiv #04 · 2023

Lad ikke klinikkens journalsystem fjerne dit fokus

Når du løber gennem dagen med ﬁre patienter i timen, er problemer med journalsystemet det sidste, du vil tænke på. Derfor er driftssikkerhed en topprioritet hos NOVAX. Så du kan fokusere på det vigtige: Dine patienter. Heldigvis er det trygt at skifte til NOVAX. Læs hvorfor på novax.dk/almen