LægeLiv 03 2023

INTERVIEW :

Bare vi var bedre til at se det hele menneske

Praktiserende læge Janne Unkerskov brænder for at gøre en forskel for sine multisyge patienter. Hun hjælper dem med at navigere i sundhedsvæsenet og prioritere behandlingerne ud fra patientens egne ønsker.

PÅ RECEPTEN

Det skal være lettere at dø Ny sorgdiagnose lader vente på sig Regionsklinik i Korsør? Nej tak!

Fok

#03 · 2023

Magasinet LægeLiv handler om lægens liv. Ikke så meget om faget og forskningen. Men det hele liv, hvor også travlhed, tvivl og mere holistiske temaer fylder. Det er magasinet, som giver anledning til at reflektere og slappe af.

Udgiver:

Helse

Mediegruppen as

AI Innovation House

Innovations Allé 3, 7100 Vejle

Media-Partners

Alhøjvej 2, Stilling 8660 Skanderborg

ISSN 2794-3321

Bare sundhedsvæsenet var bedre til at se det hele menneske

Bøger & film

Det skal være lettere at dø

Konsultation: Han er helbredt

Ny sorgdiagnose lader vente på sig i Danmark

Målrettet styrketræning kan lindre smerter efter brystcancerbehandling

Psykologen: Har du mistet…?

Kunstig intelligens kan vise vejen til bedre cancer-behandling

Tip & inspiration

På sporet af depression

Medicinmangel skaber udfordringer for patienter, læger og apoteker

Stafetten: Regionsklinik i Korsør? Nej tak!

Tip & inspiration

Antallet af TBE-tilfælde i Danmark stiger

Næste gang i LægeLiv

Forsidefoto: Lars H. Laursen

Distribution:

LægeLiv sendes til landets praktiserende læger, speciallæger og privathospitaler

Annoncesalg: Annette Brink, Media-Partners

T. 5383 1466

annettebrink@media-partners.dk

Warrer

Kontakt redaktionen: redaktion@magasinet-lægeliv.dk

Jette

Knudsen Ansvarshavende redaktør

Fra at være en naturlig del af livet er døden og alvorlig sygdom blevet et problem, der skal bekæmpes for enhver pris.

Henrik Lomholt Rasmussen Journalist

Jannie Iwankow Søgaard Journalist

Så kys det nu – (det satans liv)

Så er vi klar med årets tredje udgivelse af magasinet LægeLiv, som du lige har fået fingrene i. Jeg håber, at du vil dykke ned i udgivelsen, som denne gang har den svære eller nødvendige samtale som tema og den nye diagnose kronisk sorg som fokus.

Du kan blandt andet læse om, at vi – både det enkelte moderne menneske og sundhedsvæsnet har mere end svært ved at acceptere, at døden er en uundgåelig del af livet. Og netop en del, som vi på ingen måde kan slippe fri af. Det eneste sikre i livet er, at vi skal miste det – og ja, dø. Men det til trods behandler vi døden, som var den en alvorlig sygdom, vi kan helbrede os ud af. Det mener flere af de ekspertkilder, du kan møde på de efterfølgende sider.

Her kan du blandt andre møde Morten Ziebell, lægelig vicedirektør for Sjællands Universitetshospital.

Han mener, at tiden nu er inde til, at vi skal gøre op med endeløse og udsigtsløse behandlinger og i stedet turde tage den svære men nødvendige samtale, som skal være med til at sikre, at patienten i den sidste tid får et roligt, afklaret og ikke mindst skånsomt, realistisk forløb i livets sidste kapitel.

Vi gennemgår også for og imod den nye diagnose, kronisk sorg,

som endnu ikke er implementeret i Danmark men formentlig bliver det i løbet af et par år.

Et begreb som ventesorg er på det seneste dukket mere og mere op i medierne, og her i LægeLiv får du også sorgeksperters bud på, hvad vi kan stille op.

I vores store interview møder du praktiserende læge, Janne Unkerskov, som på inspirerende vis fortæller om, hvordan hun hjælper sine mange multisyge patienter fra sin praksis i Albertslund, hvor mange i patientgruppen er hårdt udfordret med dårlig livskvalitet.

Og så kan du læse nyt om både smertelindring af brystkræft-

opererede kvinder, ny forskning i sammenhængen mellem depression og stress og meget mere.

Jeg håber, du vil føle dig godt hjemme med LægeLiv og tage pænt imod denne udgave af magasinet. Det har som altid været en stor fornøjelse og et privilegium at være kaptajn på dit magasin, LægeLiv.

Velkommen ombord og nyd efteråret, som traditionen tro giver gode muligheder for at få læselysten tilfredsstillet indendørs i en behagelig lænestol.

Det eneste sikre i livet er, at vi skal miste det – og ja, dø. Men det til trods behandler vi døden, som var den en alvorlig sygdom, vi kan helbrede os ud af.

Jette Warrer Knudsen, ansvarshavende redaktør

Janne Unkerskov:

Bare sundhedsvæsenet var bedre til at se det hele menneske

Praktiserende læge Janne Unkerskov oplever dagligt fra sin praksis i Albertslund et af sundhedsvæsenets største problemer – nemlig multisygdom - på nærmeste hold. Sammen med en kollega har hun udviklet et værktøj, der gør det lettere for både læge og patient at have med multisygdom at gøre.

Kalenderen siger, vi er midt i juli, og mange er taget på sommerferie. Andre er ikke. På Kanaltorvet i Albertslund hersker der alt andet end feriestemning den julimandag, da LægeLiv er på vej for at møde praktiserende læge Janne Unkerskov, i det nærliggende lægehus.

Højlydt skænderi, eder og forbandelser lyder fra en gruppe borgere, der har taget plads, siddende på asfalten, på et lille torv i selskab med en kasse øl og flere flasker spiritus.

Området, et bycenter omgivet af højhuse, der havde sin glansperiode for årtier siden, er tydeligt nedslidt. Det samme er mange af beboerne. Det ved Janne Unkerskov alt om. Hos hende er ulighed i sundhed og svær multisygdom helt konkrete og håndgribelige modspillere og en konstant del af hverdagen i Lægehuset Kanaltorvet 8.

TEKST: Jette Warrer Knudsen

FOTO: Lars H. Laursen

Lægehuset ligger i et såkaldt socialbelastet område, og hovedparten af klinikkens 1600 patienter er da også helbredsmæssigt udfordret med tunge problematikker og multisygdom, som er en udfordring i deres hverdag og livsførelse, men som de forventer, at Janne og kollegerne i lægehuset kan hjælpe dem med. En opgave, som ifølge Janne Unkerskov er blevet mere og mere vanskelig de senere år.

Manglende overblik

Derfor besluttede Janne og hendes kolleger, at de skulle gennemgå deres opfølg-

KORT OM JANNE UNKERSKOV

Født i 1972.

Har været praktiserende læge siden 2007.

Er gift og har to børn. Hun arbejder tre dage om ugen på Kanaltorvet, derudover arbejder hun som medicinkonsulent i Region Hovedstaden og sidder i Lægemiddelstyrelsens Medicintilskudsnævn. Er plejehjemslæge på Albertshøj i Albertslund.

ningsrutiner for at finde frem til bedre løsninger. De fandt ud af, at de gennem tiden havde haft rimeligt godt styr på årskontroller for patienter med diabetes og KOL, men at årskontroller af andre kroniske sygdomme haltede bagefter. F.eks. opdagede de, at patienter med hjertesvigt fik meget forskellige tilbud i praksissen.

– Det betød, at vi hurtigt kunne miste overblikket over nogle patienter, og vi havde ikke godt nok styr på, om det var os eller hospitalet, der havde ansvaret for behandlingen. Hvis patienterne havde mere end to aktive kroniske sygdomme,

så glippede overblikket hyppigere, og det kunne føre til overforbrug af nogle undersøgelser, mens andre patienter ikke fik tilbudt de rette undersøgelser, siger Janne Unkerskov, og fortsætter:

– Vi oplevede jo, at det efterhånden blev sværere og sværere at være tovholder og bevare overblikket for hver patients behandlingsforløb og dermed skabe et helhedsbillede af patienten, fordi journalnotaterne var uprioriterede og bare kom ud i én køre iblandet andre lægers notater fra hospitalsbesøg, fortæller Janne Unkerskov, der sammen med sin kollega Astrid Drivsholm besluttede at de ville prøve at udvikle en enkelt og nem it-løsning, som skulle hjælpe dem med at skabe et bedre overblik. De to læger kontaktede i processen den it-leverandør, der supporterer det journalsystem, som lægerne på Kanaltorvet bruger.

De spurgte, om leverandøren ville hjælpe dem med at kode et nyt værktøj, som kunne tale sammen med det eksisterende system, og som kunne hjælpe både læge og patient med at bevare overblikket, når patienten fejler flere ting på én gang.

Opfandt ‛Overblik’

Resultatet blev ‛Overblik,’ som de seneste par år er blevet en uvurderlig hjælp både for de multisyge patienter og personalet i lægehuset.

Vi sidder i Janne Unkerskovs konsultation, hvor hun lige har haft en samtale med en multisyg mand, der oveni sine mange diagnoser også har fået en Alzheimerdiagnose. Han var i konsultationen med sin kone, og sammen fik de gennemgået de elementer, der giver allerbedst mening for ægteparret at prioritere i behandlingen, fortæller Janne Unkerskov, mens hun ivrigt og engageret på sin skærm viser, hvordan aftalen med ægteparret bliver ført ind i ‛Overblik.’ Hver gang patientens journal kommer frem på Jannes computerskærm, vil det, hun ser først, være ‛Overblik,’ og dermed er hun

eller en vikar-kollega hurtigt klædt på til at kunne møde patienten.

– Jeg hørte på et tidspunkt en patient sige om den generelle tilstand blandt læger, at ”I skriver så meget, men der er aldrig nogen, der har tid til at kigge tilbage i journalen.” Og det er jo ikke helt forkert, konstaterer Janne Unkerskov og forklarer, at ‛Overblik’ ud over (ja at skabe overblik), har den sidegevinst, at der bliver synliggjort flere unødvendige tiltag i alle de mange behandlingsplaner, som multisyge har på kryds og tværs i sundhedsvæsenet.

– For eksempel medicin, der ikke længere er relevant at bruge, bliver også synliggjort, forklarer Janne Unkerskov, som sammen med sine kolleger og med det nye værktøj i hånden har indført, at alle multisyge patienter bliver tilbudt en overblikssamtale hvert år. Samtalen varer en halv time, og når den er overstået, er der tjek på, hvilke faste undersøgelser

Som en enlig 40-årig mor, der havde fået en blodprop, sagde til mig forleden: Der er så mange, der skal mene noget om mit liv uden rigtig at have talt med mig.

Janne Unkerskov, praktiserende læge

patienten skal til i det kommende år for sine kroniske, aktive sygdomme, – det kunne f.eks. være tjek af diabetes, astma eller hjertet, men også en snak om mere ‛ukonkrete’ ting, der fylder hos patienten – f.eks. smerter eller psykiske og sociale belastninger. Hver patient får lavet en målsætning ud fra helbred og ud fra sine fysiske og sociale ressourcer og de udfordringer, vedkommende har, fortæller Janne Unkerskov. Samtidig får patienten også en lille Pixiebog med hjem, så han eller hun i dagligdagen kan tjekke op på, hvad der er aftalt at prioritere i hverdagen.

Det hele menneske og ikke deldiagnoser

Janne Unkerskov fortæller, at hun og hendes kolleger med ‛Overblik’ har fået et værktøj, som hjælper dem med at se det hele menneske i deres patienter – og ikke bare en række deldiagnoser, som efter Jannes mening er en af de helt store problemer i vores sundhedsvæsen:

– Bare sundhedsvæsenet ville blive bedre til at se det hele menneske. For kun derved kan vi komme videre med at nedbryde den ulighed, der er i vores sundhed. Vi skal blive bedre til at møde og se den enkelte patient, siger Janne Unkerskov, som fortæller, at mange af hendes patienter er fyldt med skyld og

skam, fordi de er blevet syge og har svært ved at klare hverdagen og systemernes krav. At de på deres lange og ofte ørkesløse veje igennem sundhedsvæsenet føler, at de ikke bliver talt med. Og ofte orker de simpelthen ikke mere.

– Som en enlig 40-årig mor, der havde fået en blodprop, sagde til mig forleden: ‛Der er så mange, der skal mene noget om mit liv uden rigtig at have talt med mig.’

Janne Unkerskov pointerer, at ‛Overblik’ også er en hjælper her.

– Vi hjælper med at luge ud og prioritere i alle de velmenende råd og anbefalinger, som for multisyge patienter kan blive aldeles uoverskuelige, og hvor det kan ende med, at patienten ikke følger nogen af dem, fordi de ikke ved, hvor de skal ende og begynde. Der er en silotankegang i vores sundhedsvæsen, som betyder, at den enkelte speciallæge ikke tager højde for, hvad patienten ellers fejler, men giver råd og anbefalinger ud fra, at patienten kun har den ene ting at slås med, forklarer Janne Unkerskov, der er glad for, at hendes og kollegaens initiativ med ‛Overblik’ nu er ved at blive rullet ud i lægehuse landet over.

Janne Unkerskov brænder for sine patienter – socialt engagement og indignation er tændt på højeste blus, når hun fortæller om de udfordringer, de mest udsatte af hendes patienter står overfor.

Janne Unkerskov, praktiserende læge

Varm rummelighed

At der i det hele taget hersker en varm og imødekommende atmosfære i Lægehuset på Kanaltorvet i Albertslund er ligeså tydelig.

– Vi oplever, at vi tit er det eneste sted, folk kan henvende sig. Der er mange her, der er plaget af ensomhed og uden kontakt til familie. Når det f.eks. kniber med at klare tekniske udfordringer med mobilen – ja, så kommer de her og får hjælp af vores personale i receptionen, fortæller Janne Unkerskov, der selv bor i Hvidovre med et helt anderledes patientunderlag og mere ressourcestærke mennesker.

– Det ville da være lettere for mig at drive praksis der eller på Østerbro. Men

det frister ikke. Det giver god mening for mig at være her, hvor jeg både fagligt og personligt kan gøre en afgørende forskel blandt mennesker, der trænger allermest, siger Janne Unkerskov, der selv, siden hun var barn, har været multisyg med to muskelsvindsdiagnoser.

– Så jeg ved fra min egen krop og som patient også, hvor vanskeligt det er at navigere i alle de råd og anbefalinger, der kommer fra mange forskellige behandlere.

Dermed har hun både som læge og patient selv gavn af sit ‛Overblik.’

Det ville da være lettere for mig at drive praksis på Østerbro. Men det frister ikke.

Bøger & film

I hver udgivelse af LægeLiv har redaktionen udvalgt en håndfuld film- og bogtip til dig.

VENTESORG –AT LEVE I UVISHED

Det er titlen på en personlig fagbog om begrebet ˈventesorg.ˈ Bogen henvender sig til enhver, der enten lever med et uhelbredeligt sygdomsramt menneske i sin nærhed eller venter på, at en pårørende ˈvender hjemˈ. Samtidig er bogen også en stor håndsrækning til sundhedsprofessionellle til at sætte sig ind i begrebet ˈventesorgˈ.

Forfatteren Birgitte Behrendt deler ud af egne erfaringer, og sammen med en psykolog beskriver hun de to typer ventesorg, der er mest udbredt. Det er den sorg, der melder sig, når en uhelbredelig diagnose stilles, eller når et menneske forsvinder, og man ikke ved, om vedkommende vender tilbage i live. Selv oplevede Birgitte Behrendt at skulle vente 27 år på at få at vide, at hendes forsvundne bror var død. Bogen er udkommet i år på Eksistensen.

TRAUMELINDRING

Bogen, ˈDet medfølende vidne –sjælesorg og traumerˈ, handler om traumer i et sjælesørgerisk perspektiv og henvender sig til alle med interesse for dette felt: Præster, læger, psykologer, pædagoger og andre, der arbejder med omsorg for mennesker.

Traumer forsvinder ikke af sig selv. De er som uvelkomne gæster. De fylder og larmer og tager opmærksomheden. De holder os vågne om natten, stjæler tankerne om dagen og styrer kroppens reaktioner. De holder glæde og frimodighed nede og gør os utrygge. Og traumer spærrer for udsigten til det gode.

Bogen formidler sjælesørgerisk viden og erfaringer med traumer. Forfatterne skildrer sjælesorgssamtaler med mennesker med traumer og præsenterer nyere teoretisk viden om traumer fra teologiens, filosofiens og sociologiens tradition.

Forfatterne er Hanne Pahuus, uddannet inden for teologi og kristendomskundskab, underviser og supervisor og tidligere sognepræst – samt Lone Vesterdal, uddannet cand. mag. og cand. theol. samt master i sjælesorg og sognepræst.

Bogen er udkommet i år på Eksistensen.

ANDEN AKT

Det hedder en ret ny svensk biograffilm med de to stjerneskuespillere, Lena Olin og Rolf Lassgaard i hovedrollerne.

Livet som nylig pensionist kunne være bedre. Evas eksmand flytter ind på den anden side af gaden med sin nye kone, og Evas søn virker uforklarligt træt af sin mors forkælelse og vil have mere tid på egen hånd, uden hendes overbeskyttende hjælp.

Hvad vil Eva gøre med al den tid? Hun har lige sagt sit job op på hospitalet. Men hun tager glad et bijob, da den excentriske teaterkrukke Harald Skoog har brug for hjælp med genoptræning i sit eget hjem.

Det, der begynder som en katastrofe, vokser til varmt venskab, spirende livsglæde og til et håb om, at livet ikke er forbi. Faktisk er det måske ikke engang startet.

Havde premiere i biografer landet over i august.

Dermatologisk udviklet hudpleje, til alle!

Modvirker tør hud i ansigtet og på kroppen.

Minimerer pigmentforandringer og giver en jævnere hudtone.

Modvirker urenheder og fedted hud.

Eksfolierer og normaliserer cellefornyelsen.

Giver øget fasthed og fyldighed.

Det perfekte supplement til mange medicinske og æstetiske behandlinger.

NEOSTRATA er en hudplejevirksomhed fra USA, som står for førende dermatologisk forskning og udvikling. NEOSTRATA blev grundlagt af to af verdens førende hudplejeforskere, professorerne Dr. Eugene van Scott og Dr. Ruey Yu. De har udviklet og taget patent på frugtsyreteknologien (AHA/PHA), hvis effekt er dokumenteret i en lang række kliniske studier, og som er omtalt i meget positive vendinger i talrige medicinsk-dermatologiske tidsskrifter.

Det skal være lettere at dø

Læger efterlyser et opgør med opfattelsen af døden som en sygdom, der kan behandles. Et initiativ i den retning finder man hos Hospitalsenhed Midt, som har succes med ˈflere borgere får lov til at dø i ro og fredˈ.

Efterlysning: Tilladelse til at dø en værdig død i Danmark. Sådan lyder den kontante melding fra Morten Ziebell, indtil sidste år overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi og nu lægefaglig vicedirektør for Sjællands Universitetshospital.

– Fra at være en naturlig del af livet er døden og alvorlig sygdom blevet et problem, der skal bekæmpes for enhver pris. Det giver nogle voldsomt forøgede

sundhedsudgifter, belaster sundhedsvæsenet enormt og får nogle til tider uhensigtsmæssige følger for den enkelte og for samfundet, fordi vi udskyder døden. Uanset alder, helbredstilstand og livskvalitet, siger Morten Ziebell. Med en understregning af sit positive syn på de store behandlingsfremskridt, der er sket i hans godt 20 år som læge, påpeger han, at udviklingen har problematiske følger. Det skyldes et skred i opfattelsen af, hvor grænsen for behandling går.

TEKST: Jette Warrer Knudsen og Henrik Lomholt Rasmussen FOTO: Adobe stock

– Da jeg blev ansat på Rigshospitalet i 2000, var det svært at indlægge en patient på intensivafdelingen, hvis vedkommende var over 60 år – som er den biologiske grænse for, hvor gamle vi kan blive. Nu indlægger vi rask væk folk, der er langt over 80. Det er godt set i lyset af, at vi er i stand til at give selv meget gamle patienter et liv med mening, konstaterer Morten Ziebell.

Men samtidig peger han på fraværet af en debat om udkommet af at bruge enorme beløb på behandlinger af en stadigt voksende gruppe af ældre med kroniske sygdomme. Behandlinger, som med Morten Ziebells ord ̒forlænger livet til en ofte uværdig sidste tid, hvor patienter dør.’ I nogle tilfælde af bivirkninger fra dyr medicin, der har givet en minimal forlængelse af livet.

Mangel på ro og afklaring Det synspunkt får medhold af Preben Engelbrekt, direktør for Det Nationale Sorgcenter. Ifølge ham har vi aldrig været så dårlige til at tackle døden, som vi er nu.

– Vi er blevet vant til, at der altid er en ny behandling at få, når den første ikke virker. Og når vi så efter talrige behandlinger får besked om, at der ikke er flere at få, drøner vi til Tyskland for at få flere – i stedet for at få ro på og afklaring i den sidste tid. spilder vi vores tid på motorvejen i jagten efter nye behandlinger.

Vi betragter døden som en sygdom, der skal kunne kureres, og går dermed glip af vigtige og dybe samtaler i livets sidste tid i vores jagt og higen efter at bekæmpe døden, siger Preben Engelbrekt.

På Sjællands Universitetshospital råber vicedirektør Morten Ziebell vagt i gevær og opfordrer til, at sundhedsvæsenet siger fra. I ̒hans’ region – Sjælland – dør op mod 42 procent på sygehusene, og for Morten Ziebell er det et klart udtryk for en skæv udvikling.

– Reelt set sendes mange på sygehuset for at dø, selv om spørgeundersøgelser gang på gang har vist, at kun 2-3 procent ønsker at dø på et sygehus, mens det store flertal ønsker, at det sker i hjemmet, siger Morten Ziebell.

Desuden er mange ældre hjemmeboende – og beboere på plejehjem –så svækkede, at de ikke bør modtage behandling, ud over smertelindring, sårbehandling, og hvad der ellers kan gøres i kommunalt regi.

– Når vi alligevel ser så mange dø på hospitalerne, er det fordi, de kommer ind som døende, som følge af at man ikke får stoppet i tide og spurgt ̒Hvad er dit ønske og dine behov?’ siger Morten Ziebell. Blandt andet fordi effektiviseringer og besparelser har omdannet hospitalerne til ̒plejefabrikker’, hvor palliative behandlinger halter, og hvor der hverken er tid til omsorg eller til at lytte. Det fører til dårlige patientforløb og forkerte valg.

– Vi skal kunne prioritere, så vi ikke behandler patienter i den sidste fase, så de tror, at de kommer videre, selv om der er tale om lindrende og tidsudsættende behandling. Måske ville de foretrække at være hjemme hos familien i stedet for at bruge en stor del af deres sidste tid på behandlinger på hospitalet, hvis de var ordentligt informeret, siger Morten Ziebell og efterlyser et fokus på kommunikation i lægestudiet.

Vi betragter døden som en sygdom, der skal kunne kureres, og går dermed glip af vigtige og dybe samtaler.

Preben Engelbrekt, direktør for Det Nationale Sorgcenter

Vi skal kunne prioritere, så vi ikke behandler patienter i den sidste fase, så de tror, at de kommer videre.

Morten Ziebell, lægefaglig vicedirektør for Sjællands Universitetshospital

For den er der ‘nul af’, påpeger han.

– Også selv om det som læge handler om at kunne skabe en relation til patienterne og evne at kommunikere med dem, lyder det fra Morten Ziebell.

Succes med lokale initiativer

Men mens der altså både mangler en overordnet debat om livsforlængende behandling af meget syge patienter såvel som kurser i kommunikation for medicinstuderende, finder man lokale initiativer rettet mod begge områder.

For eksempel har man i projekterne ‘CAPTAIN’ på Nordsjællands Hospital og ‘Samtale om liv og behandling’ på Rigshospitalet trænet det sundhedsfaglige personale i kommunikation. Det er nødvendigt, for ligesom det kræver færdigheder at fjerne en blindtarm, fordrer ‘den svære samtale’ om livets afslutning også særlige kompetencer.

– ‘Den svære samtale’ indeholder svære følelser: Frygt, sorg, vrede, angst, skuffelse. Vi skal træne at turde åbne for – og være i det sårbare rum med patienter og pårørende, skrev således læge Stine Novrup Clemmensen og overlæge i Kristoffer Marså fra Rigshopsitalet i en kronik i Altinget sidste år.

På ‘Riget’ indgår drevne skuespillere i træningen af sundhedspersonalet. Et af målene med undervisningen er at skabe overvejelser om, hvordan man i samtalen om prognosen med en patient kan tage hensyn til, at ikke alle vil vide det hele.

Kombineret med omsorg for ikke at slå patienter fuldstændig ud.

– Denne type samtaler er ikke ‘one size fits all’ skriver de to læger i deres kronik.

På Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt kan Michael Skov Jensen, lungemediciner og overlæge på Medicinsk afdeling, fortælle om succes med at have sat samtaler om livsforlængende behandling i system.

Systematiseringen, der er er sket på hospitalsenhedens fire sygehuse i Silkeborg, Skive, Viborg og Hammel samt tilhørende plejecentre og praktiserende læger, blev lavet gennem det såkaldte Implementeringsprojekt Livets Afslutning. Med

Michael Skov Jensen som medlem af styregruppen forløb det fra 2020 til 2022 og havde som mål, at ‘flere borgere får lov til at dø i ro og fred.’

Michael Skov Jensen har ikke tal for, om den ambition er nået. Men efter implementeringen af projekt ‘Livets Afslutning’ har systematiseringen øget opmærksomheden på patienterne og deres behov.

– Det er en enorm lettelse for mange, at vi får afklaret deres ønsker og ført dem

ind i deres journaler. Det har ført til, at patienter har kunnet få lov til at dø hjemme, siger Michael Skov Jensen. Baggrunden for projektet om ‘Livets Afslutning’ var en erkendelse af, at der i Hospitalsenhed Midt manglede struktur – og såvel mod som kompetencer – til at tage, hvad Michael Skov Jensen kalder ‘den nødvendige samtale’. Det kunne føre til langstrakte behandlingsforløb; ofte med forringet livskvalitet til følge for patienten.

– Generelt overbehandler vi i mange tilfælde vores syge og svage patienter, ud fra en idé om at man ikke må dø i Danmark. Den tankegang er ikke ny. Men i og med at befolkningen bliver stadig ældre, og vores metoder til behandling giver kronikere mulighed for at leve længere, får vi stadig mere syge patienter, hvis organer ikke kan mere, siger Michael Skov Jensen.

Inden man når dertil, fortjener patienterne efter hans mening, at man tager en ærlig snak om, hvad det kan føre med sig. – Vi skal turde snakke med patienterne om, hvad der er målet med behandlingen. Skal vi fortsætte? Er der fornuft i at udrede og tage prøver med de risici, det indebærer for patienter med komplikationer? Efter min mening kan vi f.eks. følge KOL-patienter i nogle år, men på et tidspunkt kan vi ikke hjælpe dem mere.

Før det skal vi tale om livets afslutning. Det gør man mange steder. Men hos os har vi altså sat samtalerne i system. Det virker, forklarer Michael Skov Jensen.

Han understreger, at han og kollegerne ikke taler med patienterne efter et fastlagt spørgeskema, men har trænet alle i ‘den nødvendige samtale’ samt i at tage individuelle hensyn og tilføjer:

– Vi bliver bedre og bedre til at beslutte, om det i det hele taget giver mening, at patienten skal indlægges. Det kan f.eks. være svært demente borgere, som ikke kan kende deres familie og skal have hjælp til alt. Her bør vi overveje, om en infektion kræver hospitalsindlæggelse eller må klares lokalt.

Praktiserende læger har vigtig rolle Som en særlig styrke ved projektet om Livets Afslutning peger han på, at det har skabt en sammenhæng mellem alle sektorer og forbundet deres overgange. Blandt andet ved, at beboere i plejeboliger har samtaler om ønsker i forhold til forsøg på genoplivning og livsforlængende behandling med praktiserende læger.

– De praktiserende læger har en vigtig rolle, fordi der i deres samtaler med ældre på plejehjem træffes mange beslutninger, som vi nu får sammen med indlæggelsespapirerne. Så behøver vi ikke at spørge

patienten ved en genindlæggelse, fordi det aftalte om forsøg på genoplivning og livsforlængende behandling også gælder hos os og kan overføres manuelt til journalen, forklarer Michael Skov Jensen.

Ligeledes skal oplysningerne fra sygehuset følge med epikrisen ud til egen læge, samt udskrivningsbrevet til hjemmeplejen og plejehjemmene. Derved gælder det aftalte også der, og alle kender den enkelte patients ønsker.

På Michael Skov Jensens afdeling på Regionshospitalet Viborg har patienterne alvorlige kræftsygdomme og genindlægges ofte. Tidligere blev de spurgt om deres ønsker igen og igen. Det skabte frustration. Michael Skov Jensen husker en lungekræftpatient, der blev indlagt seks gange på et år. – Hver gang skulle han forsvare sin stilling til hjertestopbehandling. Det fik ham til at græde. Den slags har projektet om Livets Afslutning rykket ved. F.eks. ved vi, at 12 af vores nuværende 21 patienter ikke genoplives – ofte er andelen højere. Det viser, at vores patienter er meget syge, og at flertallet af dem har overvejet deres sidste tid, siger Michael Skov Jensen og giver nogle eksempler:

Ønsker du mere tid med patienten og mindre tid med computeren?

Prøv talegenkendelse til kampagnepris: Opstart inkl. undervisning helt gratis.

Gælder til den 1. oktober 2023.

Skriv til sales@omilon.com - oplys koden TGK-LL

Info: privatklinik.omilon.dk

De praktiserende læger har en vigtig rolle, fordi der i deres samtaler med ældre på plejehjem træffes mange beslutninger, som vi nu får sammen med indlæggelsespapirerne.

Michael Skov Jensen, lungemediciner og overlæge på Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg

– En sagde: ”Brug mine organer.” Og i en samtale for nylig spurgte jeg en ældre patient, hvad der skulle ske, hvis hendes hjerte gik i stå. Efter en tænkepause svarede hun: ”I må ikke gøre noget, for jeg vil ikke ende som en grøntsag. Jeg har kræft flere steder, og holder mit hjerte op med at slå, skal det være sådan”.

Det skrev vi i hendes journal, så beslutningen fulgte med patienten hjem på plejecentret, så man også ved det der og undlader at gøre noget ved hjertestop.

Samtaler eller ej, for Michael Skov Jensen er det vigtigt at understrege, at lægen har det afgørende ansvar.

– Af og til må man sige fra over for pårørende og patienters ønske om forsøg på genoplivning. Det har jeg dog kun været ude for få gange, siger han og understreger, at Hospitalsenhed Midts arbejde med Livets Afslutning ikke er ‘De vises sten.’

– Men jeg håber selvfølgelig, at vores arbejde og dets resultater kan inspirere andre.

Ikke mindst politikerne. De har svært ved at tale om at lade folk dø, fordi de er slidt op, for det er der ikke mange stemmer i. Men det er nødvendigt, at vi får ændret opfattelsen af, at døden er en del af det at leve, siger Michael Skov Jensen.

Ændret opfattelse hos politikere

Det synspunkt deles af Lægeforeningens formand Camilla Rathcke.

– Strømninger i samfundet har uden tvivl ført til forventninger om, at patienter i deres allersidste levetid skal tilbydes udredning og behandling – også selv om det er belastende og udsigtsløst. Men overordnet ser vi nu, at politikerne er blevet mere opmærksomme på prioriteringsspørgsmål. Det bliver en mere tilladelig del af den politiske samtale ud fra en betragtning om, at vi mangler personale i sundhedsvæsenet, siger hun.

På den baggrund ser hun frem til et øget fokus på, hvorvidt den nuværende prioritering af ressourcerne i sundhedsvæsenet faktisk er i patientens bedste interesse. Er endnu en de facto udsigtsløs og belastende behandling det

bedste bud for uhelbredeligt syge patienter i deres sidste levetid, eller er omsorg, ro og mere tid med de nærmeste et bedre alternativ?

– Det er en svær diskussion med flere perspektiver. Som læger kan vi blive endnu bedre til at tage den vanskelige samtale med patienter og pårørende. Samtidig kan ressourcerne til behandlinger med marginal effekt på patienter gøre større gavn andre steder, siger Camilla Rathcke.

Hun ser ’ Implementeringsprojekt Livets Afslutning Hospitalsenhed Midt’ som et eksempel på, hvordan man kan inddrage patienterne i deres forløb og nå frem til en fælles beslutningstagning om den sidste tid.

– Det er en ny måde at tænke i samarbejde på. Ved at arbejde i teams får man bidrag fra alle – læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og sosu’er – på tværs af sektorer, og på den måde kan man lave den bedste plan sammen med patienten og dennes pårørende. Man undgår også at ende i uhensigtsmæssige automatismer med overflødige behandlinger og undersøgelser. Desuden vil man få frigivet ressourcer til andre opgaver i et presset sundhedsvæsen, forklarer Camilla Rathcke.

Hun kan godt forestille sig en form for politisk udstukne retningslinjer, der kan sikre, at ‘flere borgere får lov til at dø i ro og fred.’ Men det er et meget delikat emne, siger hun og understreger, at sådanne tiltag ikke må være med afsæt i at have offentlige besparelser for øje.

– Det vil være et forkert udgangspunkt at tilsidesætte det vigtigste, nemlig den enkeltes behov og ønsker samt de faglige mål for en behandling. Men ligesom man i begyndelsen af livet har retningslinjer i form af børneundersøgelser, kunne der være et potentiale i at have noget tilsvarende – eventuelt i form af lovgivning – når man er på vej ud af livet, så man kommer herfra på den bedst mulige måde.

Som læger kan vi blive endnu bedre til at tage den vanskelige samtale med patienter og pårørende. Samtidig kan ressourcerne til behandlinger med marginal effekt på patienter gøre større gavn andre steder.

Camilla Rathcke, Lægeforeningens formand

Hvem tager sig egentlig af dig?

Vi

Og hvad har du mon brug for at vide om os?

• Hos os er du i fokus!

- fordi vi er et medlemsejet forsikringselskab, skal vi ikke tilgodese aktionærer, kun vores medlemmer.

• Lige præcis du kan blive medlem!

- fordi du arbejder i sundhedsvæsenet. Vi sælger også forsikringer til bl.a. Politiet, De Danske Domstole, skolevæsenet og administrativt ansatte ved staten.

• Du kan købe alle private forsikringer hos os

- og har du ægtefælle og børn, kan de også forsikres hos os.

• Vi vægter rådgivning i øjenhøjde meget højt

- sådan skaber vi bedre forståelse og kan tale om ting, der står skrevet med småt.

• Vi kan gøre dig tilfreds med vores forsikringer

- faktisk vil hele 91,6 % af vores medlemmer anbefale os til andre!

Derudover kan vi tilbyde dig op til 15 % i Fordelsrabat, hvis du samler flere forsikringer hos os, samt Medlemsfordele, der giver mening. Du kan læse mere på www.popermo.dk

Har du lyst til at tale med os om dine forsikringer, er du meget velkommen til at ringe til os - eller du kan bede os ringe til dig ved at bestille et Forsikringtjek via QR-koden her:

Vi vil elske at tage hånd om dig og din familie!

har ikke forstand på medicin, men forsikringer ved vi alt om!

Han er helbredt

En af mine mandlige patienter har en tid i lægehuset, fordi han gerne vil have set på et modermærke, som er vokset siden sidst, vi så hinanden. Det er mere end et halvt år siden, han var hos mig sidst i en mere alvorlig anledning. Sidst vi så hinanden, henviste jeg ham til urologisk afdeling på grund af vandladningsproblemer og høj værdi af prostata specifikt antigen (PSA) på mistanke om prostatakræft. Det viste sig at være rigtigt, og han er i mellemtiden blevet opereret.

Vi taler om hans modermærke, som jeg glædeligvis kan konstatere er helt fredeligt, og der er således ikke grund til bekymring. Det har vi hurtigt overstået, og jeg spørger derfor om, hvordan han har det efter operationen. Han er radikalt opereret og helbredt for sin kræftsygdom. Det er som bekendt en kompliceret operation, der ofte medfører problemer med inkontinens og rejsningsproblemer.

Han tøver lidt. Jeg ved, at han har været alene en del år, og at han for tre år siden fandt sig en kæreste, som han siden har været sammen med. Han tager en langsom og dyb indånding, inden han puster lige så langsomt ud.

Det er ikke nemt. Jeg mener, selvfølgelig er jeg glad for, at jeg er helbredt, men altså. Det er ikke nemt. Det

er ikke det samme som før. Det betyder ikke, at jeg fortryder operationen. Det betyder bare, at mit liv er forandret.

Du ved, jeg har en kæreste, og det er svært. Jeg har forsøgt med Viagra først, men det fungerede ikke. Nu får jeg Cialis, som jeg skal tage hver dag, og det fungerer lidt bedre, men altså ikke optimalt. Men det er faktisk ikke det værste.

Jeg er blevet utæt. Det er som om, urinen siver lige så langsomt. Særlig når jeg står op, er der problemer. Når jeg sidder ned, går det nogenlunde. Jeg var til en fodboldkamp med en ven for 3 uger siden, hvor vi stod op og samtidig fik et par øl. Jeg måtte skifte indlæg i underbukserne flere gange for ikke at få våde underbukser.

Han følges fortsat af urologisk ambulatorium, hvor de hjælper ham med knibeøvelser, indlæg og andre typer af behandling, der kan minimere generne for ham. Han er desuden tilknyttet sexologisk klinik, der hjælper ham med at få sexlivet til at fungere så godt som muligt. Han taler åbent med sin kæreste om problemerne, og de får som regel løst problemerne, når de opstår.

Da han er færdig med at tale og ser på mig, er det min tur til at sige noget.

Jeg spørger ham, om behandling for inkontinens og impotens har hjulpet ham, og han fortæller, at det er blevet meget bedre, end det var i starten, og at det hjælper ham at tale om det,

HENRIK RASMUSSEN

Er fast skribent i magasinet Helse, hvor han i hver udgave skriver Konsultation.

Henrik Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Udover at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskelog skeletsygdomme, akupunktur og kognetiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

TEKST: Henrik Rasmussen, praktiserende læge

TEKST: Anna Vibeke Johansson HenrikRasm

både med de behandlere, der har forstand på, hvordan han bedst kan hjælpes og hans kæreste om, hvad der er svært.

Jeg roser ham for at være åben og tale om og arbejde med de ting, der er svære. Rigtig mange mænd lukker sig inde i hulen og vil ikke tale om manglende rejsning og impotens, fordi de synes, det er flovt.

De synes, det er pinligt og vil derfor ikke tale med deres læge eller deres partner om det. Det betyder for det første, at de ikke får hjælp til deres problem, og for det andet betyder det ofte, at de går alene med deres bekymringer, der ender med at blive større over tid, fordi de trækker sig følelsesmæssigt fra deres partner.

Calcium Ultra Forte + Vitamin D3

Jeg roser ham for at være åben og tale om og arbejde med de ting, der er svære. Rigtig mange mænd lukker sig inde i hulen og vil ikke tale om manglende rejsning og impotens.

Echinacea purpurea styrker immunforsvaret Øger modstandskraften Fremstillet af friske planter

Ny sorgdiagnose lader vente på sig i Danmark

Forlænget sorglidelse er en lidelse, som man kan udvikle i forbindelse med komplicerede sorgreaktioner. Det, der er specielt ved vedvarende sorglidelse, er, at den er sorgspecifik i modsætning til psykiske lidelser som depression, angst og PTSD eller fysiske lidelser, der også kan opstå som følge af andre livsomstændigheder. Forskning og klinisk erfaring gennem mere end tyve år, viser, at en gruppe af efterladte oplever en sorgspecifik psykisk lidelse, når de mister. Det handler om ca. 10 procent.

Lidelsen består af en markant og forstyrrende optagethed af og/eller længsel efter den døde samt en række symptomer som skyld, vrede, tristhed og selvmordstanker. Lidelsen er kendetegnet ved, at den varer i usædvanlig lang tid efter tabet (mindst seks måneder), og medfører funktionsnedsættelse, der gør, at man ikke kan fungere i tilværelsen.

Måske bliver det sociale også svært, og man kan også opleve ikke at kunne fungere arbejdsmæssigt.

Lidelsen hedder Prolonged Grief Disorder. Diagnosen trådte i kraft i 2022 i forbindelse med implementeringen af WHO’s reviderede diagnosemanual, ICD-11. I Danmark har Sundhedsdatastyrelsen endnu ikke offentliggjort lidelsens officielle danske navn - og den er endnu ikke taget i brug i det danske sundhedsvæsen. Det forventes først at ske i 2026.

– Det er jeg meget ærgerlig over – fordi vi i høj grad mangler specialiseret sorgterapi i Danmark. Det er simpelthen ikke godt nok, og det er i høj grad et politisk ansvar, siger direktør Preben Engelbrekt, Det Nationale Sorgcenter.

Sorgforsker Mai-Britt Guldin sidder i det udvalg under Sundhedsdatastyrelsen, som skal finde frem til, hvordan den nye sorglidelse skal oversættes herhjemme. Hun mener, at lidelsen skal hedde ʻlangvarig sorglidelseʼ, og at man i højere grad burde have fokus på, hvordan vi kan forebygge, at en lille gruppe sørgende bliver så hårdt ramt.

– Det er en vigtig minoritet, men vi må ikke overse de 90 procent. Der sker mange tab i livet, men der er ikke forsket nok i dem. Det er ærgerligt, for her ligger meget lærdom. Skulle vi ikke se på, hvordan vi kan forebygge, at en lille gruppe

kommer helt derud, mens flertallet oplever lindring, pointerer hun. – Sorg er en del af livet. Vi skal gøre vores sorgmuskel stærkere. Og det kan vi gøre ved at lære at håndtere de små sorger og tab i livet bedre, mener Mai-Britt Guldin. Hun advarer også imod at gøre sorg politisk.

– Det skaber nemlig en rivalisering, som kan skabe ulighed hos mennesker, som i forvejen er sårbare, siger hun.

Ventesorg – for og imod – Vi overser igen og igen børn og unge, der er pårørende til forældre eller søskende med alvorlig sygdom. Selvom undersøgelser viser, at det kan være sværere at leve som pårørende, end at miste. Op mod hver tredje oplever ventesorg og har brug for hjælp, mener direktør for Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt.

– Ventesorg er den sorg, der kan ramme, mens man venter på at miste, forklarer han. Og i takt med, at behandlingsmulighederne til alvorlig sygdom bliver bedre og bedre, bliver antallet af pårørende flere og flere. Og derfor er der også flere mennesker, der lever med ventesorg. Det er særlig børn og unge, der er hårdt ramt, forklarer Preben Engelbrekt

– Vi har ikke nogen systematik herhjemme i at gribe børn og unge

Vi overser igen og igen børn og unge, der er pårørende til forældre eller søskende med alvorlig sygdom.

Preben Engelbrekt, direktør for Det Nationale Sorgcenter

TEKST: Jette Warrer Knudsen

FOTO: Adobe stock

Fokus: Kronisk sorg

SORGEKSPERTENS

Allerførst er det ofte bedre at tale om ‛den nødvendige samtale’ – end ‛den svære samtale’.

#01

Brug ordet ‛død’ i stedet for at omskrive med ‛gået bort’ – ‛sov stille ind’. Hvis tabet er uvirkeligt, bidrager det til konfrontationen med realiteten.

#02

Zoom ind på omstændighederne ved tabet. Var du til stede, da XX døde?

#03

Mai-Britt Guldin, Sorgforsker

i ventesorg, selvom det omhandler rigtig mange, siger Preben Engelbrekt og foreslår, at det burde være obligatorisk, at det bliver noteret i journalen, hvis der er hjemmeboende børn.

På den måde kan vi sikre, at der bliver fulgt op på at spørge ind til de unge pårørende på sygehuset og henvise dem, der har brug for hjælp.

– I Danmark bliver ventesorg overset utroligt meget, og for nogle får ventesorgen alvorlige psykiske konsekvenser.

Mai-Britt Guldin er ikke enig. Hun mener, at begrebet ventesorg netop er et tegn på, at der sker en rivalisering inden for sorg.

– Og så opstår ̔sjove̕ definitioner som ventesorg - der er ikke noget i

vejen med at definere andre sorgtyper – men det er overset, at sorg er noget meget bredere end død. Derfor bliver det hurtigt noget med, hvem der lige har defineret noget godt og dermed opnår politisk bevågenhed og interesse, siger hun og tilføjer:

– Ventesorg er en kunstig betegnelse, fordi der altid er et permanent tab ved at leve. Livet indeholder masser af sorg. Og for pårørende til syge børn eller forældre, så er tabet/ sorgen jo allerede indtruffet.

Derfor foretrækker jeg udtrykket, ̔living grief̕ (levende sorg) som jeg mener, er en mere dækkende betegnelse, siger Mai-Britt Guldin.

Hvad gør du med sorgen, når den skyller ind over dig?

#04

Er der noget, i den måde du reagerer på, der bekymrer dig?

#05

Ha’ et overbliver over, hvor den sørgende kan få hjælp. F.eks. lokale sorggrupper, Sorglinjen, psykolog mm.

Kilde: Preben Engelbrekt, direktør, Det Nationale Sorgcenter. Rådene indgår også i centrets undervisning af læger

Ventesorg er en kunstig betegnelse, fordi der altid er et permanent tab ved at leve.

TEKST: Redaktionen

FOTO: Adobe stock

Målrettet

styrketræning kan lindre smerter efter

brystcancerbehandling

Flere og flere overlever i dag brystkræft, men størstedelen af de mange brystkræftoverlevere oplever vedvarende gener og i værste fald invaliderende smerter efter behandling. Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at styrketræning kan lindre vedvarende smerter.

De danske kræftpakker har stort fokus på tidlig diagnosticering og hurtig behandling, hvilket betyder, at flere og flere i dag overlever kræft. Dermed vokser gruppen af brystkræftoverlevere også. Men op imod 60 procent af de kvinder, der overlever brystkræft, oplever vedvarende gener efter behandlingsforløb og operation. Smerterne opleves hos mange kvinder som stærkt invaliderende og påvirker deres liv negativt.

Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at målrettet styrketræning med frie vægte mindsker smerterne betydeligt og øger livskvaliteten. En vigtig viden, som skal ud til både sundhedspersonale og kvinderne selv.

– Projektets resultater viser, at styrketræning med frie vægte har en smertelindrende effekt i større eller mindre grad hos flere end halvdelen af kvinderne, der deltog i projektet, oplyser ph.d. Gorm Henrik Fogh Rasmussen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.

Så mange bliver ramt

Knap 5000 kvinder diagnosticeres hvert år med brystkræft.

25-60 pct. af brystkræftoverlevere oplever smerter.

FEM STYRKETRÆNINGSØVELSER KAN LINDRE SMERTERNE

Træningsprogrammet er inspireret af præcisionsmedicin, hvor henholdsvis intensitet og træningsvolumen løbende er blevet tilpasset den enkelte deltager. Det er første gang, at denne tilgang anvendes i forbindelse med styrketræning af brystkræftoverlevere.

Deltagerne i projektet har startet med lav belastning og mange gentagelser og gradvist bevæget sig mod det modsatte med høj belastning og få gentagelser.

Forskningsprojektet viser desuden, at brystkræftoverlevere langt hen ad vejen kan træne på samme vis som ikkekræftramte. Det betyder, at brystkræftpatienter ikke skal være bange for at træne relativt normalt, medmindre der er særlige forhold, der forhindrer det.

FAKTA OM FORSKNING OG ØVELSER MED FRIE VÆGTE

Idéen med forskningsprojektet har først og fremmest været at undersøge, om en målrettet styrketræning kunne mindske smerter og øge fysisk kapacitet efter et brystkræftforløb. Dernæst har idéen været at skabe et fleksibelt træningsprogram, der kan tilpasses den enkelte. Derfor består træningsprogrammet af velkendte styrketræningsøvelser som squat og dødløft kombineret med tre overkropsøvelser i form af bænkpres, liggende træk og vertikal træk.

Forskningsprojektet er støttet af Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg med en bevilling på 1.650.000 kr.

Kontinuitet er vigtig

Det er stadig uklart, hvorfor styrketræningsøvelserne har en smertelindrende effekt, men ifølge forskerne ser det ud til, at kontinuiteten i træningsøvelserne medfører tilpasninger i nervesystemet. Helt konkret betyder det, at smerte hos nogle kvinder opleves anderledes, eller at man bliver mindre smerteoverfølsom.

Netop derfor er det også vigtigt at fortsætte træningen, forklarer Gorm Henrik Fogh Rasmussen.

– Resultaterne viser, at det er vigtigt, at brystkræftoverlevere fortsætter med træningen. Hvis kvinderne ophører med at træne ugentligt, så ser det ud til, at effekten forsvinder.

Ifølge forskerne bag projektet har der længe været en almen accept af, at styrketræning kan gøre noget godt for kræftoverlevere, men der har ikke været videnskabeligt data til at dokumentere det. Derfor er resultaterne fra Aalborg Universitet også de første af sin slags. Den ny viden kan hjælpe læger og andre fagpersoner til at hjælpe de smerteplagede brystkræftoverlevere med at mindske generne efter deres behandlingsforløb.

TRÆNINGSPROGRAMMET

Træningsprogrammet består af dynamiske øvelser med frie vægte i form af squat, bænkpres, dødløft, liggende træk og vertikal træk, som kører to gange om ugen i 12 uger efter følgende struktur:

Uge 1-4: 2-4 (øvelse, f.eks. Squat) x 10-12 (gentagelser) med 3-5 min. pause mellem sæt

Uge 5-8: 2-4 (øvelse) x 6-8 (gentagelser) med 3-5 min. pause mellem sæt

Uge 9-12:

2-4 (øvelse) x 2-4 (gentagelser) med 3-5 min. pause mellem sæt

Obs. Et sæt består af de angivne gentagelser (f.eks. 10-12), som man gentager 2-4 gange alt efter, hvor frisk man er.

Belastningen starter på 60 pct. af 1RM (one repitition maximum, red.) i uge 1 og justeres op eller ned med 1-5 kg efter dagsform og træningsrespons. På samme måde justeres antallet af sæt op eller ned alt efter energiniveau. Så er man træt, kan man nøjes med to sæt af en øvelse, hvorimod man kan køre fire sæt på en øvelse, hvis man er frisk.

Forskerne bag projektet er ph.d. Gorm Henrik Fogh Rasmussen, lektor Mathias Vedsø Kristiansen og professor Pascal Madeleine fra forskningsgruppen Sport Sciences – Performance and Technology ved Aalborg Universitet.

Projektets resultater viser, at styrketræning med frie vægte har en smertelindrende effekt i større eller mindre grad hos flere end halvdelen af kvinderne, der deltog i projektet.

Gorm Henrik Fogh Rasmussen

Har du mistet…?

I det øjeblik han trådte ind på scenen, tror jeg, alle fik en klump i halsen. Det var dog ingenting imod den kropslige reaktion, der kom, da han startede showet med: ’Har du mistet det gyldne håb / som du fik i gave ved din barnedåb? / Og går du tomgang i en lukket ring / Og er du blevet til ingenting? / Så kom og dans natten lang.’ Thomas Helmig lagde ud med Kim Larsens kendte Sirenesang. Og lige der denne aften i Royal Arena fik den kendte smukke sang en ny og anderledes stærk betydning. En hyldest til livet, musikken, dansen.

Det var Helmigs første optræden efter det ulykkelige tab af sin søn. Aldrig har jeg oplevet noget så rørende og stærkt til en koncert.

Og selvom han er en lille mand i fysisk størrelse, så viste han, at han er meget stor. Så stærk var den energi, der bare flød ud fra ham i en lind strøm, at alles sorger for en stund var sat på stand by.

Og det er netop hans pointe. At musikken kan det der med at insistere på, at livet det er livet værd på trods af, at sygdom, død og ulykker er en del af vores liv. På trods af, at sorgen er et livsvilkår.

Helmig fortalte publikum, at han var blevet kontaktet af arrangørerne forud for koncerten. “Er du sikker på, at du vil optræde?”. Hertil var hans svar: “Jeg kan ikke andet.” “Jeg vil hylde livet.”

Og det skal jeg da lige love for, at han formåede. Helt enestående balanceret mellem sorg og taknemmelighed. Et minde om sønnen, der på ulykkeligvis er død, og vores forpligtelse som efterlevende at rykke tættere sammen og hylde musikken, fællesskabet, kærligheden og ja livet.

For Helmig mindede alle os, der har mistet, om, at døden ikke må få det sidste ord. Han stod ikke på scenen for at prøve på at forklare sin sorg. Det ville da også være en umulig opgave. I stedet slog han fast, at Hugo var med på scenen denne aften. “Han er lyslevende inde i mig.” Herefter sang han sangen ’Dybt inde i mit hjerte.’ Og fordi sorg er så universel en følelse, tror jeg, at alle, der lyttede med og sang med denne aften, havde en eller flere de sendte en taknemmelig tak til, der midt i mørket.

Men der blev også plads til fest og farver. Og til musikken og dansen. Og til en hyldest af fællesskabet. Den rigtige sang på det rigtige tidspunkt kan netop bringe minder, sorg, tårer og glæde frem, og den kan give en følelse af, at man bliver genkendt og set. Og som han selv så flot udtrykte det: “Jeg kan ikke andet.” Men det gør han til gengæld også bedre end de fleste.

Jeanne Fløe er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står hun bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.  Jeanne Fløe er fast klummeskribent i Helse.

Han stod ikke på scenen for at prøve på at forklare sin sorg.

Det ville da også være en umulig opgave.

TEKST: Jeanne Fløe

Kunstig intelligens kan vise vejen til bedre cancerbehandling

En række cancer-sygdomme kan formentligt opdages tidligt via kunstig intelligens. Lige nu undersøges det således i Danmark, om kunstig intelligens kan forudse kræft i bugspytkirtlen, og om screening for livmoderhalskræft kan bedres, så flere liv kan reddes. Forskere spår kunstig intelligens en vigtig rolle på kræftområdet. Men sund skepsis er afgørende, pointerer de.

Kræft i bugspytkirtlen er en af de alvorligste kræftsygdomme, man kan blive ramt af. Sygdommen opdages ofte sent, idet der i starten sjældent er nogen symptomer. Det er således kun 10 til 15 procent af patienterne, der har mulighed for at få en operation, hvor alt det syge kræftvæv fjernes. Og selv blandt dem er det kun knap halvdelen, der er i live to år efter operationen, fordi kræften ofte spreder sig.

Men måske vil det blive muligt at ændre på denne kedelige statistik i fremtiden ved hjælp af kunstig intelligens. Et samarbejde mellem forskere fra henholdsvis Københavns Universitet og Harvard University i USA har nemlig resulteret i, at der er blevet udviklet et computerprogram, som kan udpege de faktorer, der medvirker til en øget risiko for at udvikle bugspytkirtelkræft.

Det er en dansker, Søren Brunak, professor ved Novo Nordisk Foundation for Protein Research på Københavns Universitet, der har stået i spidsen for forskningsprojektet, hvor datamaterialet udgøres af et stort udtræk fra det danske Landspatientregister. Et register, der går tilbage til 1977, og hvori alle patientforløb fra både hospitalsindlagte og ambulatorier er registreret.

– Vi har altså ikke skullet ud at finde nye data, men brugt dem, vi allerede har i Danmark. Computeren er blevet præsenteret for seks

millioner patienters sygehistorier, hvor der både er nogle med bugspytkirtelkræft og nogle uden. Den har fået sygdomsforløbene, tidsperioden mellem den enkelte patients sygdomsforløb samt rækkefølgen, og det er derudfra, at den prøver at finde mønstre, som den kan eksperimentere og skelne med, fortæller han.

– Computeren – eller algoritmen – bruger altså vores sygdomshistorier og kombinationer af disse til at forudsige vores risiko for at få bugspytkirtelkræft. På nuværende tidspunkt, hvor arbejdet har været i gang i tre år, forudsiger algoritmen, at utilsigtet vægttab, diabetes, galdesten og mange andre diagnoser øger vores risiko for at få sygdommen. Man ved dog endnu ikke, om der er en årsagssammenhæng mellem de risikofaktorer, metoden kigger efter og kræft i bugspytkirtlen. Men det er et godt bud, understreger Søren Brunak.

– Årsagen til, at studiet her er så opsigtsvækkende, er, at vi også har testet det på tre millioner amerikanere. Amerikaneres sundhedsdata er ofte dårligere og mere fragmenterede end de danske, og de koder også diagnoserne markant anderledes, end vi gør i Danmark. Men på trods af det lægger algoritmen mærke til mange af de samme ting – inklusive vægttab, diabetes og galdesten. Selv har jeg aldrig før set så klart et eksempel på, at de samme ting findes i data, der er så forskellige, siger han.

TEKST: Jannie Iwankow Søgaard

JannieS ard

Lige nu vil algoritmen, hvis man tager 1000 af dem ind, der har størst risiko for at få bugspytkirtelkræft, finde 320, der vil få sygdommen –vel og mærke af dem, som metoden ikke har set i forvejen. Det tal skal gerne forbedres, så der sorteres flere falsk positive fra inden en egentlig screening. Derfor regner Søren Brunak med, at der vil gå endnu et par år, inden algoritmen er blevet forfinet endnu mere, og lige nu arbejder han og kollegaerne på at bruge data fra de praktiserende læger. Disse data findes også allerede i danske registre.

– Vi vil gerne have data ind fra de praktiserende læger, fordi det er interessant at vide i forhold til den alvorlige sygdom, vi har med at gøre. Det kan være recepter, men også data om, hvor tit man går til lægen. Da det er en sygdom, som er svær at opdage, er det interessant at vide, om det betyder noget, hvor ofte man konsulterer sin egen læge, siger han.

Fordi algoritmen bygger på eksisterende data og på den måde ikke er ret dyr at bruge i praksis, kunne man godt argumentere for den som en omkostningsfattig screening, der kunne løbe konstant og ’passe sig selv’. Det øjeblik, der så er en patient, der boner ud på risikofaktorer, kan den give en melding, så patienten kan indkaldes til nærmere undersøgelse, hvis lægerne finder det relevant.

– Det er et politisk spørgsmål, om man vil gøre det. Nogle taler om, at man kan demokratisere sundhedsvæsenet på den måde, fordi der ikke er nogle ekstra udgifter forbundet med det. I de lande, hvor man betaler for hvert besøg hos lægen, vil det i hvert fald kunne gøre det billigere, siger Søren Brunak, der dog samtidig slår fast, at kunstig intelligens aldrig kan stå alene.

– Den her metode har set seks millioner patienter. Så mange ser en læge ikke gennem hele sit arbejdsliv. Så den kan hjælpe os med at finde svagere mønstre, som måske ikke er de samme for forskellige patientgrupper. Men den skal bruges som støtte til beslutninger, som det er sundhedspersonalet, der tager, siger han.

Kunstig intelligens kan også skabe bekymringer

Benjamin Rasmussen er speciallæge i radiologi på Odense Universitetshospital og tillige forsker og forskningsleder på Centre for Clinical Artificial Intelligence, CAI-X, der er et samarbejde mellem SDU og OUH.

Han er enig i, at kunstig intelligens ikke kan stå alene, men pointerer samtidig, at den kan få betydning i et sundhedsvæsen, som er under pres. Han understreger desuden, at det er en hårfin balance mellem at være innovativ og indføre og bruge ny teknologi og samtidig sørge for, at teknologien hverken skader sundhedspersonalet eller patienterne.

– Der er steder i verden, hvor man er langt fremme med at bruge kunstig intelligens i forhold til at hjælpe med at se på kliniske billeder. Det er en hjælp, som vi godt kunne bruge nu, hvor det er meldt ud fra myndighederne, at vi skal til at prøve at screene for lungekræft. Det har vi slet ikke billeddiagnostiske læger nok til. Her håber vi, at kunstig intelligens kan komme os til hjælp på nogle områder, hvis det bliver vedtaget – men vi ved det stadig ikke, siger han.

Benjamin Rasmussen understreger, at der med kunstig intelligens er tale om ekstremt kompliceret teknologi, hvor det kan have store konsekvenser, hvis noget gøres forkert. Derfor er det vigtigt at have in mente, at kunstig intelligens sta

dig ikke er svaret på alt. F.eks. kan kunstig intelligens oftest kun kigge på nogle af de ting, som en normal billeddiagnostisk læge kigger på ved f.eks. lungekræft – i hvert fald på nuværende tidspunkt.

Farlig overbehandling

Der er adskillige udfordringer forbundet med brugen af kunstig intelligens, der også ofte går under betegnelsen, AI – en forkortelse for det engelske artificial intelligence. Blandt andet er der spørgsmålet om, hvorvidt kunstig intelligens risikerer at medvirke til at sygeliggøre og bekymre mennesker unødigt.

– Sundhedspersonalet har en stor opgave i at sortere raske fra syge. Deri ligger mange vurderinger, som er noget, de har lært. Udfordringen ved kunstig intelligens er, at den måske er for følsom i nogle tilfælde. Den kan f.eks. finde sygdom, man ikke dør af, men dør med. Hvis man handler på det og sætter en unødvendig behandling i gang, kan man i værste fald stå i den situation, at en patient dør af overbehandling, som vedkommende reelt ikke havde brug for, siger Benjamin Rasmussen.

En anden problematik, der knytter sig til kunstig intelligens, er, at man kan risikere at skrue så meget på teknikken, at man også i for høj grad finder flere falsk positive. Det kunne f.eks. være i forhold til billeddiagnostik ved brystkræft. Derved medvirker sundhedsvæsenet til at bekymre en masse mennesker unødigt, fordi de indkaldes til undersøgelser, der bagefter viser sig ikke at have tjent et egentligt formål.

– Så står vi med en masse mennesker, der i princippet er raske, men skal udredes. Udover bekymringer hos den enkelte, er det også dyrt for sundhedsvæsenet. Min filosofi er, at man skal se på kunstig intelligens holistisk, realistisk og med en vis skepsis. Kunstig intelligens er ikke

Den her metode har set seks millioner patienter. Så mange ser en læge ikke gennem hele sit arbejdsliv.

Søren

Brunak, professor ved Novo Nordisk Foundation for Protein Research på Københavns Universitet

bare en pille, man udleverer til patienten. Kunstig intelligens påvirker juraen, etikken, arbejdsprocesserne, diagnostikken, ja det hele, siger Benjamin Rasmussen.

Der er naturligvis mange lovprisninger af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, fordi den fremtidigt kommer til at gøre en reel positiv forskel i forhold til f.eks. at nedbringe dødeligheden på kræftområdet.

Men der vil stadig – i hvert fald med det, vi kender til kunstig intelligens på nuværende tidspunkt – være behov for menneskelig indblanding.

– Vi skal huske, at en algoritme aldrig bliver bedre end det, den præsenteres for. Hvis vi har en algoritme, der er lært op med tal og beregninger på hvide mænd mellem 40 og 60 år, og der så kommer en

anden etnicitet, et andet køn eller aldersgruppe ind, så kan man ikke være sikker på, at algoritmen også er tilpasset dem. På den måde er der rigtig mange bias forbundet med kunstig intelligens, som vi skal være bevidste om, siger Benjamin Rasmussen.

Fra fire til to prøver Hvert år oplever knap 30.000 danske kvinder, at de har forandringer i den celleprøve, som de inviteres til at få taget hvert tredje eller femte år.

En stor del af disse får efterfølgende taget vævsprøver fra livmoderhalsen for at undersøge, om de har udviklet livmoderhalskræft.

Der tages i alt fire biopsier i livmoderhalsen, som det er nu. Men i et nyt forskningsprojekt på Odense Universitetshospital er man netop

gået i gang med at undersøge, om man ved hjælp af kunstig intelligens kan nøjes med at tage to biopsier fremfor fire. Det vil betyde mindre ubehag for kvinden, og det vil være hurtigere for patologen at undersøge, hvilket vil betyde, at kvinden hurtigere får sit prøvesvar.

Det er Lone Kjeld Petersen, forskningsleder og overlæge på gynækologisk, obstetrisk afdeling på OUH, der står i spidsen for projektet, som hun har positive forventninger til.

– Det er en meget subjektiv undersøgelse, vi foretager i dag, hvor vi ser på mønstre på livmoderhalsen og derudfra bestemmer, hvor vi skal tage vævsprøverne. Forskning viser, at det er svært at finde præcist det sted, hvor de sværeste celleforandringer er. Patologen har i alt fire prøver, men ved ikke, hvor præcist den enkelte stammer fra. Når vi nu skal til at bruge kunstig intelligens, er det hensigten, at computeren skal lære, hvor de sværeste celleforandringer, som er dem, vi helst vil finde, er, siger hun.

Selvom projektet er i sin spæde start, starter forskerne ikke fra bunden. De har nemlig allerede et arkiv bestående af 500 billeder af livmoderhalsen fra kvinder, der tidligere er blevet undersøgt for kræft eller forstadier hertil. Dem bliver computeren fodret med sammen med oplysninger om, hvor det helt præcist viste sig efterfølgende, at kvinderne havde celleforandringer. Herefter er det meningen, at computeren ud fra sine erfaringer fra de 500 billeder kan vejlede lægerne i, hvor de skal tage celleprøven, når den præsenteres for den enkelte kvindes billede.

Der er rigtig mange bias forbundet med kunstig intelligens, som vi skal være bevidste om.

Benjamin Rasmussen, speciallæge i radiologi på Odense Universitetshospital og forsker og forskningsleder på Centre for Clinical Artificial Intelligence

Tip & inspiration

Her får du redaktionens udvalgte tip til dig. Vi håber, du kan bruge dem til inspiration.

KLASSISK DANSK DESIGN MED GOD SIDDEKOMFORT

Hos Farstrup Furniture er godt møbelhåndværk med dansk kvalitet i højsædet. Det kommer også til udtryk ved Farstrups lænestol Cantate 6000. Her får du en komfortabel stol, der indbyder til en behagelig og afslappende siddeoplevelse i et klassisk og tidløst design. Især stolens fingersamlinger er at bemærke som en elegant detalje. Cantate 6000 fra Farstrup er en stol, der passer ind i enhver boligindretning, hvor der er plads til kvalitet og god siddekomfort. Farstrup Furniture’s Cantate 6000 fås i et utal af tekstiler og læder i mange farver - stellet fås i både eg og bøg i forskellige overfladebehandlinger. Ydermere kan stolen tilpasses ergonomisk, så den opfylder dine behov. Det giver dig mulighed for at få en personlig stol, der kan passe ind hos dig.

HJÆLP MOD EFTERÅRSTRÆTHED

Kalenderen siger efterår, og den mørke tid nærmer sig igen. Træthed og udmattelse kan igen have gode kår. B-vitaminer kan være en hjælp til at holde nervesystemet i god form. Det kunne f.eks. være B-vitamin produkter fra Natur-Energi, som tilbyder en lang række af de vigtigste B-vitaminer – både som enkeltvitaminer og i et kompleks.

Vandopløselige B-vitaminer er som bekendt indbyrdes afhængige –så det kan være en fordel at tage et B-vitamin kompleks fremfor enkelte B-vitaminer.

Mere info: www.naturenergi.dk

På billedet ses Cantate 6000 fra Farstrup Furniture – en solid stol med siddekomfort i særklasse.

Cantate 6000: Vejl. pris fra: 15.205,00 kr.

Farstrup Furniture A/S yder 10 års garanti på træstellet.

Se alle Farstrups møbler og find nærmeste forhandler på www.farstrup.dk

RO PÅ!

Natur-Drogeriet har forskellige produkter, som er særligt udviklet til stress og pres.

Med Super B-Complex får du en unik blanding af fire adaptogene urter og B-vitaminer (Thiamin (B1), riboflavin (B2), niacin, B6, biotin og B12), der blandt andet medvirker til et normalt fungerende nervesystem. To af urterne hedder schisandra, som har adaptogene egenskaber og kan hjælpe til med at klare stress, og rosenrod, der hjælper kroppen med at tilpasse sig følelsesmæssig stress og fysiske udfordringer.

Stress-A Complex er en beroligende og afslappende urteblanding på kapsler. Kosttilskuddet indeholder blandt andet citronmelisse, der medvirker til normal og rolig hvile samt bidrager til en normal søvn og baldrian, der medvirker til beroligelse, afslapning og mentalt og fysisk velbefindende. Baldrian hjælper desuden med til at håndtere den stress, der er forbundet med en travl hverdag.

Urteblandingen findes også som te. En varm kop te er desuden et godt hjælpemiddel til at komme ned i gear eller få skabt et trygt og roligt rum for den svære samtale.

Mere info: www.natur-drogeriet. dk

ALLE HAR RET TIL LÆGEHJÆLP

også i fremtiden

Gør lægehjælp til en del af din arv

Når katastrofen rammer, er Læger uden Grænser ofte blandt de første, der når frem med hjælp. I mange områder er vi de eneste, der yder lægehjælp overhovedet.

Vi hjælper, hvor nøden er størst, uanset hvem vores patienter er, og hvor de kommer fra. Det er blandt andet muligt takket være alle dem, der støtter os med et bidrag i deres testamente.

Vidste du, at ...

• Omkring en tredjedel af de midler, Læger uden Grænser indsamler i Danmark, kommer fra personer, der betænker os i deres testamente?

• Læger uden Grænser er fritaget for at betale boafgifter til staten? Det betyder, at vi som udgangspunkt vil modtage det fulde beløb, som du har tiltænkt os.

• Hvis du ønsker at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis advokathjælp til at udfærdige dit testamente?

Ved at betænke Læger uden Grænser i dit testamente er du, uanset arvens størrelse, med til at sikre medicinsk nødhjælp til verdens mest sårbare børn og voksne – også langt ude i fremtiden.

Læs mere og bestil vores gratis informationsfolder om arv og testamente på www.msf.dk/arv

Vores hospital i Sierra Leone kan være forskellen på liv og død i et land, hvor børn under fem år og gravide kvinder dør alt for ofte. Vi sørger for sikre fødsler, og vi behandler børn for bl.a. underernæring og malaria. Foto: Læger uden Grænser/Saidu Bah

Mange, der efterlader en arv til deres nærmeste, har samtidig et behov for at støtte en sag, der ligger deres hjerte nær. Vælger du at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, vil du være med til at redde liv.”

Gratis advokathjælp

Ønsker du at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis advokathjælp til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater.

Kontakt advokat Vibeke Samuelsen på tlf. 33 11 65 11 eller via e-mail til vs@moltke-leth.dk

Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt.

Malin Palmér, direktør i Læger uden Grænser i Danmark.

På sporet af depression

Med en bevilling fra Lundbeckfonden vil Maria Semkovska, lektor ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet, kortlægge faktorer, der fører til depression. Håbet er at finde metoder til bedre forebyggelse.

Depression er en almindelig, invaliderende og tilbagevendende psykisk lidelse, som uforholdsmæssigt ofte rammer kvinder. For hver mand er der to kvinder diagnosticeret med depression.

I gennemsnit bruger påvirkede mennesker 21 procent af deres liv i en deprimeret tilstand, viser tidligere undersøgelser.

Efter at der i anden halvdel af det 20. århundrede var en enorm udvikling i effektive behandlinger, er der de seneste 20-25 år kun sket få fremskridt med at forbedre behandlingens effektivitet. Et flertal af patienterne får stadig tilbage-

fald inden for et år efter en vellykket behandling eller kommer sig aldrig helt med de tilgængelige terapier.

– Siden slutningen af 1990’erne er der kun sket en lille forbedring i forhold til, hvor mange mennesker der får det bedre og/eller forbliver raske efter at være blevet behandlet for depression, siger Maria Semkovska, lektor ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.

– Der er mange effektive behandlinger på kort sigt, men ingen har en succesrate på over 60 procent, og alle har tilsvarende tilbagefaldsrater.

Eksperter på området er enige om, at der er behov for mere og bedre forebyggelse i stedet for konstant at forsøge at udvikle bedre behandlinger.

FAKTA OM ASCENDING INVESTIGATOR AWARD

Maria Semkovskas projekt er et af 11, der modtog ’Ascending Investigator Award’ i 2022. Hver modtager får fem millioner danske kroner.

De 11 projekter er alle inden for det neurovidenskabelige spektrum, neurologi eller psykiatri, og i deres udvælgelse er de vurderet til at kunne yde væsentlige bidrag inden for forskningen relateret til hjernen og nervesystemet og potentielt i behandlingen af hjernesygdomme.

Kilde: sdu.dk

Mange faktorer involveret – Depression opstår gennem mange forskellige kombinationer af symptomer, siger Maria Semkovska.

Det er forårsaget af et komplekst samspil af risikofaktorer (f.eks. stress og hukommelsesproblemer), hvor konstante gen-miljøinteraktioner fører til depression på en meget personspecifik måde.

Denne enorme heterogenitet hindrer diagnosticering af individuel risiko og dermed tilpasset forebyggelse.

Bevilling til at kortlægge symptomer, aktiviteter og evner

Lundbeckfonden har givet Maria Semkovska en ’Ascending Investigator Award’ til at udvikle modeller, der kortlægger, hvordan hverdagssymptomer (blandt andet søvnmangel og ensomhed) interagerer over tid med personens aktiviteter, mentale evner (som f.eks. opmærksomhed og hukommelse) og livsbegivenheder, der fører til depression.

Hendes tidligere forskning har vist, hvordan stressende livsbegivenheder kan føre til depression, og i en stor meta-analyse af 252 studier af mennesker, der er kommet sig efter depression publiceret i Lancet Psychiatry, har hun vist, at folks koncentrations- og hukommelsesproblemer forbliver, efter at humøret er normaliseret.

Foreløbige pilotundersøgelser, som Maria Semkovska står bag, antydede også, at træthed og nedsat søvn hos personer, der er kommet sig efter depression, kan føre til øgede depressive symptomer, hvilket potentielt kan udløse en ny depressiv episode.

– Alle disse metoder giver dog kun mulighed for at studere et begrænset antal faktorer på samme tid. Det nuværende projekt giver mulighed for at overveje alle disse faktorer samtidigt for at bestemme, hvordan de fører til depression.

Håber at identificere personer i risiko Eksisterende danske tvillingeregisterdata vil blive brugt til at bestemme veje til depression

og genernes bidrag; altså om enæggede tvillinger følger samme vej til depression.

Lignende modeller vil blive udledt ved at følge personer, der for nylig er kommet sig fra depression, for at forklare forskellene mellem dem, der forbliver raske, og dem, der vender tilbage til en depressiv tilstand.

Effekten af køn på depressions forekomst, tilbagefald og bedring vil blive evalueret i alle modeller.

– Målet er, at dette projekt skal hjælpe med at identificere personer med risiko for at blive deprimerede og på den måde være med til at udvikle personlige forebyggelsesstrategier.

Læs mere her: pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36377829/

Der er mange effektive behandlinger på kort sigt, men ingen har en succesrate på over 60 procent, og alle har tilsvarende tilbagefaldsrater.

Maria Semkovska, lektor ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Har du en økonomisk strategi for din klinik?

Se filmen med vores chef for læge- og tandlægefinansiering som fortæller om, hvordan vi kan hjælpe dig med at lægge en langsigtet plan for din klinik. Amer Tica, chef for lægeog tandlægefinansiering

Her er de tre nøgleværdier, du vil opleve hos os:

Kompetencer: Vi er specialister i klinik- og praksisfinansiering og har over 20 års erfaring med at rådgive læger og tandlæger i hele landet om deres privatøkonomi samt klinik- og praksisøkonomi.

Tillid: Vi er bygget på personlige relationer og gør meget ud af at have et tæt forhold til vores kunder.

Tilgængelighed: Når du kontakter os, går vi i gang med det samme og er til stede igennem hele processen.

Kontakt os for en snak om dine ønsker og muligheder. Vores team er klar til at hjælpe dig.

Klinik- og praksisfinansiering

Tlf. 76 249 276 • praksis@landbobanken.dk landbobanken.dk/praksis

Medicinmangel skaber udfordringer for patienter, læger og apoteker

Normalt plejer vi i Danmark at have en høj forsyningssikkerhed på lægemiddelområdet, men de seneste år har der været flere problemer med leveringer af forskellige typer medicin.

Senest har vi fået en udfordring, vi ikke har oplevet før: Problemer med at skaffe visse typer af antibiotika.

Det får selvsagt flere alarmklokker til at ringe, når forsyningsvanskeligheder rammer vigtige lægemidler. Heldigvis har det endnu ikke nået et omfang, hvor situationen er kritisk. Men antibiotika er så afgørende for mange patienter, at det selvfølgelig er dybt bekymrende, når det kommer i restordre.

Mangel på medicin er et komplekst problem, som rækker ud over Danmarks grænser. Lægemiddelstyrelsen har tidligere oplyst, at der generelt på europæisk plan har været større udfordringer end normalt med forsyningerne af antibiotika, blandt andet pga. stigende efterspørgsel.

Men selvom de udfordringer, der er årsag til, at vi også i Danmark oplever mangel på visse typer af lægemidler, kræver løsninger, der rækker ud over landets grænser, så er der brug for, at vores politikere ser på løsninger, som gør det nemmere at navigere i en hverdag, hvor nogle typer lægemidler, ikke altid kan skaffes.

For at forebygge, at patienterne skal gå forgæves på apoteket, fordi det lægemiddel, lægen har ordineret, er i restordre, skal lægen

have adgang til tidstro data, der viser, hvilke lægemidler, herunder styrker og lægemiddelformer, der er tilgængelige, når lægen skal udskrive medicinen til patienten. Lægen skal have adgang til disse oplysninger direkte i Det Fælles Medicinkort.

I dag sender vi ikke sjældent patienterne på apoteket efter lægemidler, der er i restordre, og hvor udleveringer af et alternativt lægemiddel kræver, at patienten må tilbage til lægen. Derfor giver det rigtig god mening, hvis lægen får adgang til disse oplysninger, og det er derfor, Lægeforeningen foreslår, at der kommer en teknisk løsning til Det Fælles Medicinkort, hvor lægen med det samme kan se, om et lægemiddel er i restordre eller ej. Hvis apoteket ikke har medicinen på hylderne, så vil lægen straks kunne udskrive et andet lægemiddel i stedet for førstevalget.

Som det er i dag, skal lægen slå op flere steder for at se, om det specifikke lægemiddel er tilgængeligt.

Med en teknisk løsning i Det Fælles Medicinkort vil patienter ikke skulle gå forgæves på apoteket efter medicin, og det vil samtidig spare både læge-og apotekertid.

Kilde: laeger.dk

TEKST: Anna Mette Nathan, næstformand for Lægeforeningen og formand for Lægeforeningens Lægemiddel- og Medikoudvalg

Hjælp til at stoppe dominoeffekten med NUTRAMIGEN 2 LGG®

BLODIAFFØRINGENKOMÆLKSALLERGI

Komælksallergiske spædbørn har op til 4 gange højere risiko for at udvikle andre allergiske symptomer senere i livet1

Nutramigen tilsat LGG® har videnskabeligt bevist at kunne hjælpe med at stoppe dominoeffekten2,3 Information til sundhedsfagligt personale.

Nutramigen 2 LGG® er en fødevare til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge eller diætist. Nutramigen 2 LGG® anbefales ikke til spædbørn med nedsat immunforsvar med mindre det er under opfølgning af barnets læge.

VIGTIGT: Brystmælk er spædbarnets bedste ernæring. Hvis amningen afbrydes, kan det være svært at begynde igen og tilskud af erstatning kan mindske produktionen af brystmælk. Man bør tænke på fordelene ved amning inden erstatning introduceres. Det er meget vigtigt at følge instruktioner for tilberedning. Fejlagtig håndtering kan påvirke barnets helbred. Forældre skal altid informeres af uafhængig sundhedsfagligt personale, når det gælder barnets kost.

1. Boyce JA et al. J Allergy Clin Immunol. 2010;126(6 Suppl):S1-S58

2. Nocerino R, et al. J Pediatr 2021;S0022-3476(21)00093–7 3. Canani RB et al. Clin Immunol. 2017;139(6):1906–1913. † Sammenlignet med højthydrolyseret erstatning (eHF) baseret på kasein uden LGG®

* Registreret varemærke og © tilhørende MJN U.S. Holdings LLC. Alle rettigheder forbeholdes. LGG® er et varemærke tilhørende Chr. Hansen A/S. August 2023 RKT-M-34491

Hver gang i LægeLiv

Vi besøger et lægehus eller et initiativ, der har gjort noget særligt for arbejdsmiljøet og patienterne

Regionsklinik i Korsør? Nej tak!

Lægecenter Korsør udvider patientgruppen med 1.300 borgere for at sikre det nære forhold mellem læge og patient.

Hvad gør tre læger i en almen praksis, når de får 1.300 ekstra patienter, oveni de 6.800 de i forvejen har?

Organiserer sig ud af de ekstra opgaver, der følger med forøgelsen, lyder det fra Helge Madsen, kompagnon i Lægecenter Korsør.

– Vi har hjemme på en egn med lægemangel og indså hurtigt, at vi ikke kunne finde en ny kollega. I stedet har vi styrket personalestaben ved at ansætte to sygeplejersker fra 1. september og udvidede fra 1. august vores akuttid – der før var hver dag fra 8 til 8.30 – med en time om ugen fra mandag til torsdag. Det gør det nemmere for patienterne at komme til med sager, der – selv om de ofte er ’småting’ – er rare at få afklaret, siger Helge Madsen.

Mangel på relation Baggrunden for at få næsten 20 procent flere patienter er, at en læge i en anden korsøransk praksis går på pension den 1. oktober uden at have fået solgt sin andel af klinikken. Det gav udsigt til, at en del af praksissens patienter skulle overgå til en regionsklinik, men det fik Helge Madsen og hans to kolleger i Lægecenter Korsør til at sige noget i stil med ’Niks, det skal ikke ske.’

– Overordnet set vil vi efter den 1. oktober være otte læger i byen, som passer et patientgrundlag for 12. Hos os i Lægecenter Korsør vil vi gøre meget for at undgå at få en regionsklinik med vikarlæger, fordi den efter vores mening ikke giver patienterne de muligheder for behandling og relation til lægen, de har behov for, siger Helge Madsen og fortsætter:

TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen FOTO: Jakob Vind

Praktiserende læge Helge Madsen, hans to kompagnoner og personalet i Lægecenter Korsør fik den 1. september nye kolleger i form af to sygeplejersker. De skal klare nogle af de ekstra opgaver, der følger med ved at øge klinikkens patientgruppe med 1.300 borgere

– En 20-årig med halsbetændelse kan være ligeglad med at skulle konsultere en vikarlæge, for sådan en omgang er hurtigt overstået. Men fru Hansen på 72 år, der får diagnosticeret lungecancer, har behov for at have tilknytning til en fast læge for at få den bedst mulige behandling af en person, hun kender og har tillid til. Og overordnet set skal vi huske, at det er videnskabeligt bevist, at en relation over tid mellem læge og patient har positiv betydning for levetiden. Sådan en relation har man ingen garanti for at få i en regionsklinik, siger han.

Som endnu en ulempe ved regionsklinikker peger han på en tendens til lang ventetid ved undersøgelser.

– Bestiller en vikarlæge en undersøgelse, kan det være med en besked om, at patienten får svar om 10 dage. Et svar, som patienten vel at mærke højst

sandsynligt får af en anden vikarlæge. Bestiller jeg en undersøgelse, kommer svaret tilbage til mit skrivebord, og jeg er den læge, som fortæller patienten om resultatet af undersøgelsen. Det giver alt andet lige et bedre behandlingsforløb, forklarer Helge Madsen.

I opgaven med at tage imod de mange nye patienter har Lægecenter Korsør bedt om udelukkende at modtage borgere med bopæl i Korsør.

– Andre områder i Vestsjælland kan lide af lægemangel, og borgere derfra kan søge mod os. Men vores hjertesag er at give tilbud om behandling til sårbare og syge borgere i vores hjemby, siger Helge Madsen.

’Læge på gulv’ Og hvad skal der så ske den 1. oktober, når i første omgang omkring 800 af de i

Vi har hjemme på en egn med lægemangel og indså hurtigt, at vi ikke kunne finde en ny kollega. I stedet har vi styrket personalestaben ved at ansætte to sygeplejersker.

Helge Madsen

Helge Madsen

alt 1.300 nye patienter overgår til Lægecenter Korsør? Overordnet set fortsætter man med den indtil videre succesfulde model, hvor patienter bestiller tid hos en af centerets fem uddannelseslæge eller fem sygeplejersker, som i første omgang afgør, hvad henvendelsen drejer sig om.

– Langt hen ad vejen kan vores uddannelseslæger og sygeplejersker klare behandlingen, ligesom de står for halv- og helårstjek af patienter med kroniske lidelser. Og så har vi organiseret os sådan, at en af centerets tre læger er ’læge på gulv,’ som personalet kan tage med på råd i tilfælde af tvivl eller usikkerhed. Det sikrer tilgængelighed med det samme for alle patienter og giver plads til, at de to andre læger kan tage sig af patienter med mere komplekse problemer, forklarer Helge Madsen.

Mere administration

Ifølge ham har den model – ledsaget af supervision og kurser i kommunikation med patienter – fungeret godt indtil videre.

– Vi håber selvfølgelig, at vi kan fortsætte på denne måde. Men det er klart, at vi får mere at se til. En så forholdsvis stor udvidelse af patientgruppen stiller øgede krav til organisationen af arbejdet og giver flere

Livsbekræftende og motiverende oplevelser for patienter med MusiCure

På baggrund af mere end 20 års udvikling igennem uafhængig forskning og publiceringer, er MusiCure musik og fi lm i dag et etableret positivt supplement på hospitaler i Danmark og udlandet.

administrative opgaver – ikke mindst til den af vores sygeplejersker, som også er praksismanager. Og så må vi tre læger indstille os på at se vores patienter sjældnere, konstaterer Helge Madsen.

For ham at se er der et særligt overordnet mål for Lægecenter Korsør:

- Det skal være sådan, at vi som læger har overskud til at drive og udvikle klinik, og at personalet får opgaver, som de er glade for, trygge ved og kender planen for den enkelte patient i et behandlingsforløb. Og så skal patienterne være sikre på altid at have en læge ved hånden, de kan henvende sig til, når de er i tvivl.

Som værende på vej til at runde 70 år står Helge Madsen over for at skulle gå på pension den 1. maj 2024. Det kan han gøre uden frygt for hverken at skulle overbebyrde sine to kolleger i Lægecenter Korsør med arbejde eller for at se en regionsklinik i den vestsjællandske by.

– Der er mange tegn på, at jeg har fundet en afløser, så lægecenteret – og borgerne – ikke kommer til at mangle en læge, når jeg stopper, siger Helge Madsen.

• Komfortabel skumpude med indbygget lydsystem i høj kvalitet

• Optimal oplevelse med evidensbaseret MusiCure musik

• Registreret og godkendt som medicinsk udstyr i klasse 1

• Godkendt hygiejnebetræk, ingen strømforsyning eller batterier

• Inkl. “MusiCure Player” og program af komponist Niels Eje

• Online tjeneste med over 35 timers originalt indhold

• 8 kanaler med både lyd og beroligende film med dansk natur

• Filmprogrammer til opvågning efter operation

• Evidensbaseret musik med specialprogrammer til behandling

• 8-timers nat/søvn program, samt 12 originale MusiCure albums

Langt hen ad vejen kan vores uddannelseslæger og sygeplejersker klare behandlingen, ligesom de står for halv- og helårstjek af patienter med kroniske lidelser.

Tip & inspiration

Her får du redaktionens udvalgte tip til dig. Vi håber, du kan bruge dem til inspiration.

SPECIALERNÆRINGER TIL SÆRLIGE MEDICINSKE FORMÅL

Nutramigen fejrede sidste år 80-års fødselsdag. Nutramigensortimentet er fødevarer til særlige medicinske formål og er baseret på kaseinpeptider og er laktosefrie.

Nutramigen-sortimentet består af tre forskellige produkter;

Nutramigen 1 – anvendes fra fødslen som eneste ernæringskilde fra 0 – 6 måneders alderen. Den anvendes til spædbørn den første uge efter fødslen eller indtil brystmælken er løbet til. Dette gælder alle spædbørn, som skal ammes. Retningslinjerne blev opdateret af Sundhedsstyrelsen i juni 2022.

HØJ OPTAGELIGHED

Produktet Calcium Ultra Forte udmærker sig ved at have en høj biotilgængelighed i forhold til de traditionelle tilskud, produceret på Calcium Carbonat.

Studier viser, at CCM (Calcium-CitratMalat) har en bedre udnyttelse på mere end 35 procent i forhold til Calcium Carbonat.

Calcium Ultra Forte + Vit. D3 10 µg har ikke brug for mavesyre for at blive optaget og kan indtages på alle tidspunkter af dagen.

Ved sengetid er optagelsen på sit højeste.

Fås på det lokale Apotek eller helsekostforretning.

DE MEST SYGE HAR LÆNGST TIL LÆGEN – OG

VELUDDANNEDE GÅR MEST TIL LÆGEN

En ny rapport, der for Sundhedsstyrelsen er lavet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, sammenligner behovet for sundhedsydelser med om borgeren benytter sig af f.eks. den praktiserende læge, tandlæge, fysioterapeut, psykolog eller kiropraktor. Rapporten viser desuden, hvor lang afstand borgeren har til ydelserne.

Nutramigen 1 – anvendes også til de spædbørn, som udvikler komælksproteinallergi.

Nutramigen 2 LGG – anvendes til spæd- og småbørn, diagnosticeret med komælksproteinallergi fra seks måneders alderen og frem som en del af en varieret kost (mælke fri kost). Nutramigen 2 indeholder mælkesyrebakterien (probiotika) LGG® .

Nutramigen PURAMINO – anvendes fra fødslen som eneste ernæringskilde – efter seks måneders alderen som en del af en varieret kost. Den er baseret på frie aminosyre og kan derfor anvendes til de spædog småbørn, som har multiple fødevareallergier, eller som ikke har effekt af en hypoallergen modermælkserstatning.

Mere info: nutrition.dk@scandinavianbiopharma.com

– Konklusionen fra rapporten er, at der er social ulighed i adgang til alment praktiserende læge, tandlæge, fysioterapeut, psykolog og kiropraktor. Jo længere uddannelse og jo højere indkomst, jo kortere kørselsafstand er der til sundhedsydelser. Og når vi tager højde for forskellige gruppers behov for sundhedsydelser, kan vi også se, at grupper med længere uddannelse og højere indkomst bruger sundhedsydelserne mere. Dette til trods for, at det er de grupper, som har den bedste sundhed, forklarer enhedschef Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen.

Læs mere på: www.sst.dk/da/nyheder/2023/ De-mest-syge-har-laengst-tillaegen-_-og-veluddannedegaar-mest-til-laegen

ENERGI TIL MEGET MERE

Mega-B Stress er et B-vitaminkompleks med B-vitaminer i kombination med vitamin C og magnesium. Mega-B Stress bidrager bl.a. til et normalt energi-stofskifte og til at mindske træthed og udmattelse (vitamin B2, B3, B5, B6, B12, C og magnesium)

Tilpasset til dine behov Dansk håndværk siden 1910

Fantastisk siddekomfort

Besøg din lokale forhandler:

Aarhus C • Farstrup Comfort Center

Glostrup • Stolespecialisten

Holbæk • Farstrup Comfort Center

Haarby • Haarby Boligmontering

Kolding • Stolespecialisten

København K • Vestergaard Møbler

Lejre • Stolespecialisten

Lyngby • Vestergaard Møbler

Odense • Farstrup Comfort Center

Odense • Stolespecialisten

WWW.FARSTRUP.DK

Tlf. 8613 3588

Tlf. 5385 0030

Tlf. 2056 4403

Tlf. 6473 1473

Tlf. 5385 0030

Tlf. 3257 2814

Tlf. 5385 0030

Tlf. 4587 5404

Tlf. 6615 9510

Tlf. 5385 0030

Plus 5060 Design: Hans J. Frydendal, MDD

Antallet af TBE-tilfælde i Danmark stiger

De seneste ti år er et stigende antal danskere blevet bidt af en flåt med TBE-virus. Men det er dog kun ganske få danskere, der smittes, lyder det fra Statens Serum Institut.

En tur i skoven væk fra de store stier eller en gåtur i højt græs kan give uønsket følgeskab af flåter på kroppen. Flåterne kan bide sig fast, og i sjældne tilfælde kan flåten være inficeret med TBE-virus, Tick Borne Encephalitis virus. Selvom der er tale om få tilfælde, så ser Statens Serum Institut (SSI) en stigning i registrerede tilfælde af smitte med TBEvirus i Danmark.

– De sidste par år har vi set en stigning i antal tilfælde med formodet smitte i Danmark, og der er tegn til smitte i nye områder i Nordsjælland. Men det er vigtigt at understrege, at tallene stadig er meget små, og man skal være svært uheldig for at blive smittet med TBE-virus, siger Tyra Grove Krause, faglig direktør hos SSI.

TBE-virus flere steder

De seneste år ser det geografiske område med flåter med TBE-virus ud til at have udvidet sig.

I 2019 påviste SSI og DTU et nyt TBEvirus mikrofokus i skovflåterne omkring en naturlegeplads i Tisvilde Hegn, efter at fire personer fik TBE i Tisvilde Hegn og Vinderød Skov, heraf to på Naturlegepladsen.

I 2020 blev i alt fem patienter smittet med TBE-virus i Danmark. Tre i Tisvilde Hegn, ét på Lolland Falster og ét på Bornholm. Yderligere et tilfælde blev smittet i Sverige.

I 2021 blev syv TBE-tilfælde smittet i Danmark, og alle på nær én formodes at være smittet forskellige steder i Nordsjælland, den sidste var formodet smittet på Bornholm. Yderligere fire blev smittet i hhv. Sverige, Tyskland og Polen.

I 2022 blev der diagnosticeret 14 TBE-tilfælde, hvoraf de fem er smittede i Danmark. De dansk smittede tilfælde var på nær ét tilfælde (smittet på Bornholm), alle smittet i Nordsjælland nemlig to tilfælde omkring Asserbo plantage, ét i Hareskoven og ét tilfælde, der formodes smittet ved Arboretet i Hørsholm.

Der er pr. 15. august 2023 konstateret seks personer smittet med TBE i 2023 i Danmark. To personer er formodentligt smittet i Tisvilde Hegn og omegn i Nordsjælland, og én person er formodentligt smittet på Bornholm. Begge steder er kendte TBE-risikoområder. Èn person er formodentligt smittet i Tokkekøb Hegn, ligeledes i Nordsjælland. Her er der også tidligere påvist smitte med TBE. Derudover er der påvist TBE hos to personer, som formodes smittet to forskellige steder på det sydlige Sjælland. Den ene er formodentligt smittet på Feddet ved Præstø Fjord, hvor der tidligere har været påvist et sporadisk tilfælde, men den anden formodes smittet omkring Stensved, som ligger øst for Vordingborg. Der er ingen entydig forklaring på, hvorfor TBE-virus spreder sig i Danmark, men varmere temperaturer i maj og udbredt hjorteforekomst menes at medvirke.

Der er også set stigning i det nærliggende Skåne med 12-20 tilfælde i 2021 og 2022. I Sverige, hvor sygdommen er mere udbredt og har været tilstede igennem flere år, diskuteres bl.a. ændringer i klima og social adfærd blandt mennesker med mere færden i skov og krat, samt stigning i bestanden af gnavere og rådyr som nogle af årsagerne. Også i Sverige er set en fordobling af TBE-tilfælde de sidste ti år, trods en intensivering i TBE-vaccineindsatsen, med geografisk spredning f.eks. til Skåne.

TEKST: Redaktionen

FOTO: Naturhistorisk Museum

DET STARTER MED

INFLUENZALIGNENDE SYMPTOMER

Hvis man er blevet bidt af en flåt med TBE-virus, får de fleste slet ingen symptomer, men ca. én ud af fire smittede vil få feber og influenza-lignende symptomer i nogle dage, hvorefter der hos cirka én til to ud af tre efter et frit interval fra nogle dage til nogle uger begynder at være tegn på hjernebetændelse med hovedpine, feber og lammelser.

Der er to TBE-vacciner registreret i Danmark (Ticovac og Encepur), og begge findes i former til henholdsvis børn og voksne.

Vaccination giver ikke 100 procent beskyttelse.

Kilde: Statens Seruminstitut

Dolomit kalkpulver

Calcium og magnesium til knogler og tænder

Muskler og led*

· Calcium og magnesium er med til at vedligeholde dine knogler.

· Magnesium medvirker til, at dine muskler fungerer normalt.

KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør ikke anvendes af børn under 3 år. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost. Opbevares utilgængeligt for børn.

Vores produkter finder du hos din autoriserede forhandler eller på www.natur-drogeriet.dk

Næste gang i LægeLiv

Så er vi klar med årets sidste udgivelse af magasinet LægeLiv. Vi har igen lagt vores hoveder i blød for at kunne udvikle lige præcis de artikler, som kan tiltrække din opmærksomhed. Vi bestræber os konstant på at kunne tilbyde dig anderledes artikler om emner, som kan give dig merværdi i din hverdag – både som læge og som privatperson. Artikler, som du måske ikke vidste, at du ikke kunne undvære.

LægeLiv møder:

Anders Frey, der er ved at uddanne sig som speciallæge i almen medicin.

Først var han kok, sømand og rockmusiker – nu er han vendt hjem til sin barndoms ø for at være læge. I dag er 37-årige Anders Frey i gang med speciallægeuddannelsen i almen medicin, og som en del af specialiseringen har han nu sin daglige gang i lægehuset på Fanø. Når han om nogle år får papir på sin titel som speciallæge, er det planen, at han skal indgå som kompagnon i lægehuset som den ene af to familielæger for de 3.345 indbyggere på Fanø. Med en meningsfuld karriere foran sig, et rigt forenings- og kulturliv værdsætter Anders Frey nu igen det landsbysamfund, han som 20-årig flygtede fra.

Fokus på multietnisitet

I sin konsultation møder lægen i stigende grad folk, der kommer med en anden etnisk og kulturel baggrund end den danske. Det stiller særlige krav til at nå patienten på den mest hensigtsmæssige måde. Få gode råd og redskaber til at kunne løfte de store vanskeligheder, der let kan opstå.

TEMA OM KRÆNKELSESKULTUR

Vi ser på, om den herskende krænkelseskultur gør lægens diagnostiske arbejde mere besværligt og på, hvilke greb lægen kommunikationsmæssigt med fordel kan bruge.

ANNONCE: Novo Nordisk