LægeLiv 2, 2023

Lægen er den fødte leder Talegenkendelse ved journalskrivning sparer ressourcer

Danmarks første lægehus for turister

Se dine patienter og få

Tema

#02 · 2023

Magasinet LægeLiv handler om lægens liv. Ikke så meget om faget og forskningen. Men det hele liv, hvor også travlhed, tvivl og mere holistiske temaer fylder. Det er magasinet, som giver anledning til at reflektere og slappe af.

Udgiver:

Helse

Mediegruppen as

AI Innovation House

Innovations Allé 3, 7100 Vejle

Media-Partners

Alhøjvej 2, Stilling 8660 Skanderborg

ISSN 2794-3321

Læge for alverden

Tip & inspiration

Tryghed kræver mere end anonymisering i journaler

Forhåbninger om en sol-kritisk generation

Ufrivillig barnløshed er en hyppig sygdom

Den vigtigste medicin

Danmarks første lægeklinik for turister

Lægen er den fødte leder

Bøger & film

Osteoporose-behandling på vej til kvalitetsløft

Tip & inspiration

Viden om kvinders overgangsalder er mangelfuld

På lægesafari til isoleret stamme i Tanzania

Talegenkendelse: ”Bare kom i gang!”

Næste gang i LægeLiv

Forsidefoto: Anna Vibeke Johansson

Distribution:

LægeLiv sendes til landets praktiserende læger, speciallæger og privathospitaler

Annoncesalg: Annette Brink, Media-Partners

T. 5383 1466

annettebrink@media-partners.dk

Kontakt redaktionen: redaktion@magasinet-lægeliv.dk

Jette Warrer Knudsen Ansvarshavende redaktør

Når jeg behandler en patient, som bliver oprevet, ryger jeg i et strejf tilbage til dengang, Charlotte blev myrdet 16

Kristine Buske Nielsen Journalist

Henrik Lomholt Rasmussen Journalist

Carsten G. Johansen Journalist

Ledelse og tillid

Velkommen i sommerens udgivelse af LægeLiv. Denne gang har vi valgt at koncentrere os om ledelse og tillid.

Fra tid til anden opstår der diskussion om, hvorvidt praksislæger er klædt på til at kunne være ledere for flere faggrupper, som efterhånden er virkeligheden for de fleste af landets lægehuse.

Kritikken går blandt andet på, at medicinstuderende og i den efterfølgende uddannelse til speciallæger ikke bliver uddannet i, hvordan man leder sine medarbejdere bedst muligt.

Vi har valgt at grave nogle spadestik dybere i vores fokus på ledelse i praksis, hvor du blandt andet kan læse om, hvorfor læger faktisk er fødte ledere. Men for at kunne udmønte den egenskab i praksis er det oftest nødvendigt at erhverve sig nogle lederredskaber og -metoder, når fremtidens voksende klinikker skal fungere under stort pres fra både patienter og sundhedssystem. Du får konkrete og grydeklare råd fra dine fagfæller. Lige til at bruge for dig, der har et ledelsesansvar i praksis.

Vi sætter også lup på, om læger skal kunne være anonyme overfor deres patienter. Temaet blev igen relevant efter et tragisk drab på en

læge, efter at en af hendes patienter fem år efter kontakt, opsøgte hende på privatadressen og slog hende ihjel. På baggrund af lægens navn i journalen kunne patient-gerningsmanden finde frem til hendes privatadresse. Her i magasinet får du et grundigt indblik i, om anonymitet i patientkontakten i virkeligheden vil kunne løse lægers utryghed efter voldsomme voldsepisoder, som heldigvis er sjældne.

Du bliver også opdateret på smart journalskrivning, som kan spare både din og dine kollegers tid. Det handler om talegengivelse, som efter at have været i miskredit med et blakket ry i lægebranchen, nu er kommet ind i varmen. Ikke mindst på grund af ny teknologi. Mød en speciallæge, som har god gavn af at bruge talegenkendelse,

som han også i begyndelsen var noget skeptisk overfor. Han har nu overgivet sig, da han hurtigt kunne se de store besparelser, metoden giver i klinikken. Til gavn for både personale og patienter, der oplever kortere svartid.

Og så kan du i vores store interview møde Niels Krag, som ved siden af sin lægegerning har en stærk passion for at tegne. En passion, som har givet ham ’modoplevelser,’ der forebygger stress og udbrændthed. De er, mener Niels Krag, nødvendige for at kunne fungere optimalt som læge - i øjenhøjde med sig selv og sine patienter.

Velkommen i dit LægeLiv og rigtig god sommer.

Vi har valgt at grave nogle spadestik dybere i vores fokus på ledelse i praksis, hvor du blandt andet kan læse om, hvorfor læger faktisk er fødte ledere.

Jette Warrer Knudsen, ansvarshavende redaktør

Det handler om at have noget, der kan give én modoplevelser.

Det giver en særlig stimulation, som er et godt bolværk mod udbrændthed og stress.

Niels Krag

Læge for alverden

Niels Krag har forstået at folde sin profession som læge ud i bogstaveligt talt alle verdenshjørner. For at kunne gøre det, har en passion for at tegne og en dyb interesse for verdens brogede mangfoldighed været en vigtig dynamo.

Ivinter fik jeg en opringning, som skulle vise sig at blive fundamentet for denne artikel. Det var læge, Niels Krag, der ringede til mig for at fortælle, at magasinet LægeLiv har fat i noget rigtigt, når vi fortæller om de passioner, som læger kan have ved siden af deres primære virke.

– Det er rigtig vigtigt. For dem bliver vi faktisk bedre læger af, understregede Niels Krag og åbnede så op for sin egen passion. Nemlig at tegne. Han fortalte, at den passion netop har gjort, at han står bag illustrationerne til det nyudkomne og nyoversatte James Joyce værk, Ulysses, udgivet på Vandkunstens Forlag. Vi fik med det samme en aftale for et møde på plads.

TEKST: Jette Warrer Knudsen

FOTO: Anna Vibeke Johansson

Jeg er nu på vej til det, der skulle vise sig at blive en uforglemmelig samtale, der udviklede sig som en pandoras æske med nye døre, der hele tiden åbnede sig på vid gab og bød på indsigt i, hvordan et lægeliv også kan udfolde sig, når drivkraften ud over det rent lægefaglige også er stor livsappetit og oprigtig og dyb interesse for andre mennesker - over hele kloden.

Stærkt parløb Nu er jeg ved Niels Krags adresse. En grusvej med en postkasse med et husnummer ser jeg nu efter at have kørt ad eventyrlige skønne Mols-kuperede veje. Men hvor er huset? Nå, jeg tager så fat på grusvejen og kører ret længe, før jeg skimter en hvid landejendom helt ude ved vandkanten.

Udenfor venter Niels Krag, der smilende tager imod og byder indenfor. Her venter hans hustru gennem 60 år, Kirsten Ahm. Parret har boet i huset i samtlige år, hvor de har opfostret fem børn. De begyndte med at bo i det oprindelige hus på 60 kvadrameter, som siden er vokset betydeligt i takt med, at familien voksede.

– Vi vil aldrig herfra, siger de begge, og jeg forstår dem til fulde. Vi sætter os i sofahjørnet i det store atmosfære fyldte rum, som emmer af konstruktivt og opbyggeligt parløb i en menneskealder. Vi går i gang med samtalen foran et panoramavindue, som ville gøre enhver ejendomsmægler, kunstmaler eller tegner for den sags skyld begejstret og opstemt.

Rammerne kunne ikke være bedre til en samtale om, hvorfor Niels Krag mener, at det er vigtigt, at læger har en lidenskabelig hobby ved siden af lægegerningen. Selv har han i årevis været en efterspurgt tegner og illustrator ved siden af sin lægegerning, som har budt

på en bred palet af indgange til lægefaget –sygehuslæge i Aarhus og overlæge, senest ved Nykøbing Mors Sygehus og praktiserende læge og distriktslæge i Sverige. Han har været på talrige rejser med lægefagligheden i kufferten til de fjerneste egne og befolkningsgrupper i verden. Sammen med Kirsten, der er uddannet antropolog, kørte han i 1960’erne verden rundt i en 2CV og kom hjem med en skatkiste af slidstærke oplevelser.

Siden har de rejst sammen til både Sydamerika og Afrika, hvor de har besøgt de mest isolerede befolkningsgrupper, for at Niels kunne give lægefaglig assistance i samarbejde med Unicef.

– Husk lige at fortælle om kamelkøleskabet, lyder det pludselig fra Kirsten, og Niels tager hurtigt bolden op.

– For ca. 30 år siden var vi i Thad for at assistere med at vaccinere. Der var bare et problem. For det område, vi skulle ud til, var kun muligt at tilgå på kamelryg. Udfordringen var at holde vaccinen nedkølet undervejs. Heldigvis havde Kirsten en fætter, der var ingeniør og arbejdede med solceller, længe for nogen rigtig vidste, hvad det var. Han udviklede en transporttaske med et lille solcelleanlæg, der kunne spændes hen over ryggen på en kamel. Anlægget sørgede så for strøm til at holde transporttasken med vaccinerne kold, fortæller Niels, godt suppleret af Kirsten.

Fællesbarnet Ulysses

På sofabordet foran os ligger en kæmpestor bog. Det nyudgivne og nyoversatte James Joyce-værk, Ulysses, som vist nok for første gang nogensinde er blevet beriget med illustrationer. Både Niels og Kirstens øjne stråler om kap, når de fortæller om, hvordan det gik til, at det blev Niels, der fik opgaven, efter at

Da jeg sidst selv var til læge, slog det mig, at jeg bedre kender lægens nakke og ører end øjnene, som for det meste er optaget af computerskærmen.

Niels Krag

Niels Krag og hustruen, Kirsten Ahm, havde også et tæt parløb, da Niels skulle illustrere gigant-værket, Ulysses.

KORT OM NIELS KRAG

Født 22. januar 1939 i Esbjerg. I en familie, der tæller læger igennem flere generationer.

Medicinsk kandidat i 1970.

Speciallæge i intern medicin i 1978.

Ansat på flere sygehuse landet over.

Har arbejdet i udlandet. Blandt andet som overlæge i Lofoten i Norge og som distriktslæge i Sverige.

Har deltaget i flere internationale pilotprojekter rettet mod truede minoriteters infektionsrisici.

Har lavet flere dokumentarfilm for DR

Har skrevet en række lægefaglige bøger - især om diabetes, patientkommunikation og journalføring.

Har været illustrator for en række medier blandt andet Jyllands-Posten og fagblade - blandt andet Ugeskrift for Lægerog har også illustreret udgivelser fra Gyldendals Forlag.

Aktuel med illustrationer til James Joyce værket, Ulysses, der blev genudgivet på 100 års dagen for bogen i 2022.

Gift med antropolog Kirsten Ahm.

Parret har fem børn og 15 børnebørn. Bor på Mols.

Vandkunstens Forlag havde kontaktet ham. Hele fire år skulle det vise sig, at det tog at lave tegningerne, der krævede stor grad af fordybelse.

– Så kom coronanedlukningen, og den var faktisk en befrielse og stor hjælp. Den stille tid var den perfekte baggrund for så stort et arbejde, som også denne gang blev et fællesprojekt for Niels og Kirsten. Hun blev en meget vigtig sparringspartner for ham, mens tegningerne blev til. Kirsten er selv godt bevandret i det store James Joyce-værk, som hun også benyttede corona-årene til at gå helt i dybden med – med sin veninde Birgit, sideløbende med, at hun var sparringspartner for sin mand.

– Samarbejdet om tegningerne har været et meget vigtigt og betydningsfuldt fælleprojekt for os, siger Niels, mens Kirsten nikker bekræftende.

Vigtige modoplevelser

Men hvorfor er det så, at det er så væsentligt for ikke mindst læger at have noget helt andet at gå op i?

– Fordi det handler om at have noget, der kan give én modoplevelser. Det giver en særlig stimulation, som er et godt bolværk mod udbrændthed og stress, siger Niels Krag, der ikke er i tvivl om, at det at have en passioneret hobby og ikke mindst at have haft lysten til at rejse rundt vidt og bredt og i flere lægeroller har gjort ham til en bedre menneskekender og dermed en bedre læge for sine patienter. Han er også overbevist om, at det at bo på det naturskønne Mols også har spillet en stor rolle.

– Når jeg kørte hjem til Mols efter endt arbejdsdag, var det en daglig glæde at passere Kalø Slotsruin. Der var det som om, et tæppe gik ned for dagens travlhed, og et nyt gik op, fortæller Niels.

– Ja, supplerer Kirsten: – Du har ihvertfald aldrig bragt dårlig energi med hjem fra arbejde.

Niels Krag har gjort en dyd ud af at samtale med sine patienter i øjenhøjde. Også når et fællessprog har været umuligt i fjerne populationer i Sydamerika og Afrika.

Så har jeg faktisk brugt det at tegne som et middel, der som regel altid virker. Det giver også mening herhjemme at tegne komplicerede ting for mine patienter, fortæller Niels Krag, der har et andet særligt greb ved første konsultation.

– Der stiller jeg spørgsmålet, ”hvad laver du?” Og næste gang, ”hvorfor kommer du her i dag?” Det åbner patienten op til at kunne kommunikere frit, og jeg kan bedre se og lære det pågældende menneske/ patient at kende, forklarer Niels Krag, der mener, at læger i dag ser alt for meget på en computerskærm i stedet for at se deres patienter i øjnene.

– Da jeg sidst selv var til læge, slog det mig, at jeg bedre kender lægens nakke og ører end øjnene, som for det meste er optaget af computerskærmen, siger Niels Krag.

Timerne er gået eventyrligt hurtigt i Niels og Kirstens givende, sprudlende og nærværende selskab. Under samtalen kom jeg på et tidspunkt til at tænke på nogle bøger, jeg læste i min ungdom. Nina Rasmussen og Hjalte Tins eventyr med deres børn på motorcykel på opdagelse rundt i verden - og ikke mindst Troels Kløvedals første eventyrlige beretninger fra Nordkaperen. Alle var og er bosat på Mols – og venner med Niels og Kirsten, så mine tanker gav mening.

Det er desværre blevet tid til afsked. Med mig har jeg fået et eksemplar af kæmpeværket Ulysses. Jeg er rørt og siger tusind tak.

– Husk nu, at du bliver hørt i bogen næste gang, siger Niels og Kirsten smilende og vinkende, mens jeg bevæger mig hen til min bil og kører tilbage ad den lange grusvej.

ANNONCE: Boehringer Ingelheim

ANNONCE: Novo Nordisk

Tip & inspiration

Her på siden får du et udpluk af kosttilskud, som sammen med sund livsstil kan gøre en forskel, når det handler om at forebygge osteoporose og optimere knoglesundhed.

FLERE VARIANTER

OGSÅ TIL VEGETARER OG VEGANERE

OmniKalk og OmniKalk Forte fra Biosym er to andre stærke bud på kosttilskud, der kan gøre en forskel for blandt andet knogler, tænder og muskelfunktion.

OmniKalk:

• Calciumprodukt med vitamin D3 og magnesium

EN STÆRK KOMBI

Cal-Mag Citrat med vitamin D og K2 fra Natur-Energi er et unikt produkt, udviklet til vedligeholdelse af knogler og tænder. En del af calcium og magnesium er bundet til citronsyre, så det danner et organisk kompleks.

Calcium er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler og tænder, og bidrager til en normal muskelfunktion.

Magnesium bidrager også til vedligeholdelse af normale knogler og tænder og til at holde musklerne funktionsdygtige.

D-vitamin bidrager til en normal optagelse og udnyttelse af calcium i kroppen.

K2-vitamin bidrager til vedligeholdelse af normale knogler.

Findes også i en version uden vitaminer og en med Vitamin D (uden K).

Mere info: www.naturenergi.dk

Hvis vi ser på de vitaminer, som har en betydning for knoglernes vedligeholdelse, kan vi se i retningen af D-vitamin og K-vitamin. Fra Natur-Drogeriet kan du både få K1-vitamin og K2-vitamin som tabletform og hele 3 forskellige D-vitamin varianter – en med 85 μg pr. tablet, en med 35 μg pr. tablet og en vegetabilsk variant, hvor du får 25 μg D-vitamin pr. kapsel. Det skal også nævnes, at D-vitamin desuden medvirker til, at musklerne fungerer normalt og derfor henvender sig til flere funktioner i bevægeapparatet.

Når knogler er på dagsordenen, kan vi desuden ikke undgå at nævne calcium, da det netop er det stof, som en stor del af vores knogler består af. Fra Natur-Drogeriet kan du både få rene calcium tilskud eller kombinationsprodukter, hvor calcium er kombineret med enten D-vitamin eller magnesium, som fremmer optageligheden. Disse kombinationsprodukter er velegnede til dem, som har en travl hverdag, hvor man ofte foretrækker de praktiske og nemme løsninger.

Mere info: www.natur-drogeriet.dk

• Calcium og magnesium fra særligt udvalgte kilder

• Kan indtages af alle – også vegetarer

OmniKalk Forte:

• Indeholder naturligt forekommende organisk bundet calcium fra algen, Algas Calcareas (AlgaeCal®), samt magnesium, vitamin K2 og høj dosis af vegansk vitamin D3

• Algen er rig på organisk bundet calcium og indeholder også organisk bundet magnesium. Algen bliver skånsom behandlet, hvilket sikrer, at en række spormineraler bevares i produktet

• Kan indtages af alle – også vegetarer og veganere

Mere info: www.biosym.dk

Dermatologisk udviklet hudpleje, til alle!

Modvirker tør hud i ansigtet og på kroppen.

Minimerer pigmentforandringer og giver en jævnere hudtone.

Modvirker urenheder og fedted hud.

Eksfolierer og normaliserer cellefornyelsen.

Giver øget fasthed og fyldighed.

Det perfekte supplement til mange medicinske og æstetiske behandlinger.

NEOSTRATA er en hudplejevirksomhed fra USA, som står for førende dermatologisk forskning og udvikling. NEOSTRATA blev grundlagt af to af verdens førende hudplejeforskere, professorerne Dr. Eugene van Scott og Dr. Ruey Yu. De har udviklet og taget patent på frugtsyreteknologien (AHA/PHA), hvis effekt er dokumenteret i en lang række kliniske studier, og som er omtalt i meget positive vendinger i talrige medicinsk-dermatologiske tidsskrifter.

Lægeformand:

Tryghed kræver mere end anonymisering i journaler

En tidligere patients drab på en læge i 2019 skabte utryghed og debat om anonymisering af sundhedsprofessionelle. Lægeforeningens formand er imod ideen bortset fra særlige tilfælde. En lovændring åbner for tiltaget, men Danske Regioners itløsning til ’alternativ identifikation’ trækker ud.

Skal man være bange for at blive overfaldet af sine patienter og i værste fald for sit liv som læge eller sundhedsperson? Nej, selvfølgelig ikke, vil det umiddelbare svar lyde, men virkeligheden er desværre en anden. Tragiske sager om patienters vold, overfald og, i ekstremt sjældne tilfælde, drab på sundhedsprofessionelle, som har behandlet dem, finder sted og afføder utryghed. Problemet har affødt debat om, hvorvidt læger skal kunne optræde anonymt over for deres patienter, som dermed ikke ville kunne opsøge dem gennem deres journaloplysninger.

Et af de senest beskrevne tilfælde af vold og trusler mod sundhedspersonale er fra i år og stammer fra retspsykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Her er de ansatte ikke bare bange for deres ve og vel i arbejdstiden. Også i fritiden har de nerverne uden på tøjet af skræk for at blive opsøgt af tidligere patienter. Det beskrev medarbejdere for nylig i et høringssvar til Arbejdstilsynet.

Angsten er tilmed så stor, at personalet ikke tør politianmelde hændelser på den retspsykiatriske afdeling af frygt for senere konsekvenser. Afdelingens chefsygeplejerske Mette Daae Krøyer har udtrykt sin bekymring for de medarbejdere, som føler sig utrygge. Men efter de gældende regler kan man ikke forhindre deres navn i at stå i journalen, hvis patienter søger aktindsigt.

Læge blev dræbt

Debatten om læger og andre sundhedspersoners mulighed for at optræde anonymt blussede for alvor op, da den 58-årige læge Charlotte Asperud blev overfaldet og dræbt i sit hjem af en tidligere patient i 2019. I dag, fire år senere, sidder den frygtelige hændelse stadig i baghovedet hos Mikkel Aarøe, der som ung læge var kollega med Charlotte

Asperud på Nordsjællands Hospital.

– Når jeg behandler en patient, som bliver oprevet, ryger jeg i et strejf tilbage, til dengang Charlotte blev myrdet og tænker: – Det kunne være sket for hvem som helst, fortæller Mikkel Aarøe.

I sit nuværende arbejde som ph.d.studerende på Bispebjerg Hospital og vikarlæge er han ude for episoder med negativt reagerende patienter.

– Det kan man ikke undgå – og som læge skal man kunne rumme det – men det sker yderst sjældent, og langt de fleste behandlinger forløber problemfrit, understreger Mikkel Aarøe.

Men i tiden efter drabet på Charlotte Asperud følte han sig utryg.

– Alle, der havde kendt og arbejdet med Charlotte, var forfærdede. Jeg begyndte at låse døren til mit hjem. Det havde jeg aldrig gjort før. Men uanset hvor stærk man er, og om man er mand eller kvinde, kan man ikke forsvare sig, hvis man bliver overfaldet af en person med en form for våben, mens man sover, forklarer Mikkel Aarøe.

Symbolsk handling

Nogle uger efter drabet fandt politiet frem til gerningsmanden, der i dag afsoner en forvaringsdom. I 2014 var han blevet behandlet af Charlotte Asperud på skadestuen på Nordsjællands Hospital. Ifølge journalen havde han været aggressiv og personfarlig, hvorfor hun havde tvangsindlagt ham.

I opklaringsarbejdet efter drabet fem år senere fandt politiet udskrifter af drabsmandens journal i hans hjem, hvor Charlotte Asperud og andre lægers navne var streget under. Mikkel Aarøes navn var ikke blandt dem, men alligevel blev han påvirket af de understregede navne.

TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen FOTO: Nikolai Linares

Jeg har al mulig medfølelse for de af mine kolleger, der stadig er stærkt påvirkede af drabet på Charlotte og føler sig utrygge.

Mikkel Aarøe, ph.d.-studerende og vikarlæge på Bispebjerg Hospital

– Jeg har også foretaget tvangsindlæggelser og havde sandsynligvis behandlet patienten på samme måde som Charlotte. Det satte nogle tanker i gang, og der blev talt meget om anonymisering i akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital, fortæller Mikkel Aarøe.

Mens flere af hans tidligere kolleger fra hospitalet var og er fortalere for at kunne optræde anonymt over for patienterne, siger han fra.

– Jeg har al mulig medfølelse for de af mine kolleger, der stadig er stærkt påvirkede af drabet på Charlotte og føler sig utrygge. Det er jeg som nævnt også i nogle situationer. Men i en så ekstrem sag er anonymisering for mig at se omsonst. En patient, der er vred på en læge i fem år, er en person, som vil gøre alt for finde frem til vedkommende. For eksempel ved at vente ved hospitalet og følge efter ham eller hende. Det kan man ikke forebygge med navneskilte uden efternavn og anonymisering i journaler. Det er ren symbolik, siger Mikkel Aarøe og tilføjer:

– Desuden vil anonymisering kunne påvirke forholdet mellem læge og patient og få

patienten til at føle sig som endnu en i samlebåndet i sundhedsvæsenet.

Sjælden hændelse

I Lægeforeningen har formand Camilla Rathcke også fuld forståelse for, at læger, der udsættes for ekstreme hændelser, kan føle sig bange og have behov for anonymisering. Men heller ikke hun ser anonym optræden som en generel løsning på problemer med vold og truende adfærd.

– Tragedier som Asperud-sagen er ekstremt sjældne, og i 99,9 pct. af alle tilfælde kan vi have tillid til patienterne. Og tror man, at man kan tage forbehold for uønskede situationer ved at bruge en tal- eller bogstavkode i stedet for sit navn ud fra en idé om, at alle patienter kan være farlige, tager man fejl, siger Camilla Rathcke.

Som en hovedregel afviser hun tanken om, at læger kan optræde anonymt over for deres patienter, fordi det kan skade den tillidsbaserede læge-patient-relation:

– Vi kræver en enorm tillid af patienterne, når vi beder dem give os mange personlige

oplysninger for at kunne udrede og behandle dem. Skal patienten have tillid til os, skal vi stå frem med navn.

Falsk tryghed

Samtidig advarer Camilla Rathcke om, at anonymisering i journalen kan skabe en falsk tryghed.

– Udskrives der medicin, står navnet på lægen, der ordinerede den, på recepten i FMK (Fælles Medicinkort), påpeger Camilla Rathcke og uddyber:

– Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen er et bredt begreb og meget mere end anonymisering i journalerne eller et navneskilt med en bogstav- eller talkode. Derfor har ledelserne én stor opgave med at skabe sikkerhed og tryghed i en bredere kontekst.

Som eksempler på tiltag nævner hun installering af overfaldsalarmer, mulighed for debriefing efter trusler og overgreb, kurser i konfliktnedtrapning, samtaler med kolleger om hændelsen, krisehjælp og opfølgende forløb med en psykolog.

Men Camilla Rathcke er med på, at muligheden for at kunne optræde anonymt betyder meget for nogle læger. Det kan være betinget af tidligere oplevelser eller ansættelser i afdelinger, hvor der ofte kan optræde trusler fra patienter eller pårørende. I den slags tilfælde kan man – i overensstemmelse med gældende lov – bruge navneskilte med fornavnet alene i en periode, indtil der er ro på igen, bemærker Camilla Rathcke og tilføjer:

– Problematikken handler ikke kun om, hvordan patienten opfører sig, men også om, hvordan man oplever sig selv i samvær med patienten. En fornemmelse af, at en person virker truende, kan opstå, uden at vedkommende er korporlig. Ansigtsudtryk, ord og bevægelser kan være nok.

Lang udsigt til anonymisering

For eller imod anonymisering – uanset hvad man hælder til, blev der åbnet for muligheden i juli 2021 med en ny journalføringsbekendtgørelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som tillader sundhedspersoner at undlade at underskrive sig med deres navn i patientjournaler.

Muligheden eksisterer dog stadig kun på papiret. For nu, knap to år efter lanceringen af den nye bekendtgørelse, arbejder Danske Regioner stadig på at udvikle en it-løsning, hvor medarbejdere med en ’teknisk nøgle’ bliver ’pseudonymiseret’. Det oplyser regionerne til LægeLiv:

– Løsningen gør, at medarbejdere i sundhedsvæsenet fremstår pseudonymiseret for borgeren, når den aktiveres (…), og at der etableres regler, retningslinjer og processer for pseudonymisering.

Ifølge regionerne kommer it-løsningen til at koste 30 mio. kr. – mod det første estimat på 80-100 mio. kr. – og forventes implementeret i løbet af 2024.

’Kompleks opgave’

Om den langvarige udviklingsproces forklarer regionerne, at det er ’en kompleks opgave at etablere pseudonymisering i de it-systemer, der leverer data til de borgervendte løsninger som sundhed.dk og MinSundhed.’

LægeLiv har spurgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvorfor man lancerede bekendtgørelsen i juli 2021 uden at have den tekniske it-løsning på plads. Hertil svarer ministeriet:

– Det bemærkes, at regionsrådene først pr. 1. marts 2024 er forpligtede til at udstille logoplysninger digitalt til borgere … Dette er af hensyn til at sikre den nødvendige tid til at få den tekniske løsning klar, som skal gøre det muligt at bruge anden entydig identifikation i logvisningen end fornavn og efternavn.

Lægeforeningens formand Camilla Rathcke undrer sig over den langvarige proces:

– I betragtning af hvor mange milliarder, der bruges på it i sundhedsvæsenet, og hvor hurtigt man i andre tilfælde kan udvikle apps og andre it-løsninger, kan man få indtryk af, at denne opgave ikke er prioriteret særlig højt.

På Bispebjerg Hospital er Mikkel Aarøe enig. Og hvad angår håndteringen af utrygge episoder, er han blevet meget bevidst om vigtigheden af at tale en hændelse igennem med sine kolleger:

– Om det er sagen med Charlotte, der er årsagen, ved jeg ikke, men det er vigtigt for mig altid at være klar til at tale en presset situation igennem med en kollega, uanset faggruppe. Vi er alle i et team, som arbejder under de samme betingelser, med de samme patienter, og konflikter er en del af de betingelser.

Problematikken handler

ikke kun om, hvordan patienten opfører sig, men også om, hvordan man oplever sig selv i samvær med patienten.

Camilla Rathche, formand for Lægeforeningen

Anonymisering er umulig i almen praksis

Den personlige relation mellem læge og patient er en kerneværdi, som går tabt – og forringer kvaliteten i almen praksis – ved anonymisering, ifølge formanden for PLO.

Det er altid ulykkeligt, når læger og andre ansatte i sundhedsvæsenet udsættes for vold og trusler i anledning af deres arbejde. Det fastslår Jørgen Skadborg, formand for de praktiserende lægers organisation,

PLO:

– Desværre ser vi også af og til vold med dødelig udgang. Det gælder om at forebygge disse episoder og hele tiden tænke på lægernes sikkerhed, når der er kontakt med potentielt farlige patienter, som det kan ske i frontlinjen som vagtlæge i akutmodtagelserne eller i psykiatrien, hvor risikoen er størst.

Han påpeger, at der også i klinikkerne i almen praksis er risiko for vold og trusler. Det har han selv været udsat for, men ønsker ikke gå i detaljer.

– Heldigvis tager myndighederne den slags meget alvorligt, og politiet plejer at være årvågent, når vi beder om hjælp og beskyttelse, påpeger Jørgen Skadborg.

Patienter kan fraskrives

Desuden understreger Jørgen Skadborg, at der i de praktiserende lægers aftaler med det offentlige er mulighed for at fraskrive sig patienter, som er truende eller voldelige.

Men grundlæggende er den personlige relation mellem læge og patient en kerneværdi i almen praksis. For patienterne skal opleve, at de er kendte personer i klinikken, og de skal kunne kende lægen og personalet ved navn og som personer, siger PLO’s formand:

– Vi ved fra forskning, hvor stor værdi det har for patienterne. Det kan ligefrem måles på overlevelse, indlæggelser og forbrug af vagtydelser. Den personlige relation kan i sagens natur ikke etableres eller opretholdes, hvis læger eller personale optræder anonymt.

I de sjældnere tilfælde med trusler eller vold kan man som læge eller ansat i almen praksis fraskrive sig patienten. Desuden må enhver klinik gennemtænke interne sikkerhedsprocedurer, forebyggelse, konfliktnedtrapning, alarmering og flugtveje osv., da man kan ikke altid forudse, hvornår man pludselig kan stå i en potentielt truende situation.

Se til politiet Jørgen Skadborg undsiger ikke, at man i større frontlinjeorganisationer som akutmodtagelser mm. kan overveje at lade frontmedarbejdere optræde anonymt eller kun ved fornavn.

– Men i almen praksis vil det i øvrigt være praktisk umuligt. Og så minder jeg om, at patienters brug af aktindsigt vil gøre det helt umuligt at opretholde anonymitet. Selv politiet, som i den grad er i frontlinje i forhold til voldelige medborgere, optræder ikke anonymt, men med et synligt ID-nummer på uniformen.

Den personlige relation kan i sagens natur ikke etableres eller opretholdes, hvis læger eller personale optræder anonymt.

Jørgen Skadborg, formand for de praktiserende lægers organisation, PLO

Uddannelse om kardiologi - lige når det passer dig!

HjerteAkademiet er til dig, der arbejder i almen praksis og gerne vil vide endnu mere om kardiologi.

Her får du en række undervisningsmoduler, der er udviklet med det formål at styrke diagnosticering, behandling og den løbende monitorering inden for bl.a. atrieflimren og venøs tromboemboli (VTE) samt meget mere.

Gå direkte til Hjerteakademiet på www.pfi.sr/U6p

Forhåbninger om en sol-kritisk generation

Sommeren står for døren. Og forhåbentlig bliver det en solrig en af slagsen. For jeg elsker sommer. Og jeg elsker sol. Men lige så aldeles fantastisk solen er, ligeså farlig kan den være for vores hud.

Jeg er vokset op med en mor, der smurte OMA margarine på huden for at øge effekten af solen. Senere fik hun råd til at købe en højfjeldssol, og den blev flittigt brugt. Hun sad i stuen med sådan nogle underlige plastikdimser for øjnene, og et violet skær fyldte stuen.

Min bror og jeg blev aldrig smurt ind i solcreme. Jeg husker, hvordan vi skiftede ham hver sommer, når huden skaldede af i store flager. I en tid med Mallorca som hot feriedestination var det in at være brun og lækker. Og da vi måtte blive hjemme i Danmark, måtte vi få den brune farve på anden vis.

Snart var der solarier på hvert gadehjørne. Endnu en måde at sikre den brune kulør, som vi i vores del af verden ser som et tegn på sundhed og dermed efterstræbelsesværdigt. I vores kultur er den brune farve associeret med glød, og har du glød, er du smuk.

Jeg husker første gang, jeg erfarede, at man kan se anderledes på den brune farve, end vi gør i Danmark. Vi havde en japansk pige på udveksling. Hun dækkede sig altid til for solen. Jeg forstod det ikke. Hun forklarede, at de fattige blev brune af at arbejde i marken, mens de bedre stillede havde mulighed for at holde sig inden døre. Så den hvide farve var at foretrække.

Sådan var det faktisk også tidligere i Danmark. Her var solbrun hud også tidligere et tegn på hårdt arbejde. Men pludselig blev det i stedet tegn på, at man havde råd til at holde fri. Et tegn på overskud. Man kunne tage sig tid til at tage til stranden. Måske man endda havde råd til at tage ud at rejse.

Vi har i Danmark en af de højeste forekomster af modermærkekræft. Men også forekomsten af den mindre farlige hudkræft er meget høj. Der skal findes en måde at få de unge til at ændre vaner. Når man er ung, er det svært at forholde sig til, at noget er farligt og potentielt dødeligt. Man er mest optaget af, hvad der giver status og giver følelsen af at høre til i en gruppe. Sålænge det er tegn på sundhed og overskud at være brun, er det svært at ændre vaner.

Så det handler om at ændre det, der giver status. Kun ved at fortsætte med oplysningskampagner kan kulturen ændres. Det er nemlig tegn på intelligens, når du viser, du er oplyst. Intelligens giver status. Så det er mit håb, at vi får en generation, der vil tage den viden, vi har i dag til sig og beskytte sig i solen.

Jeanne Fløe er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står hun bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.

Jeanne Fløe er fast klummeskribent i Helse.

Så længe det er tegn på sundhed og overskud at være brun, er det svært at ændre vaner.

TEKST: Jeanne Fløe

ANNONCE: Abigo

Ufrivillig barnløshed er en hyppig sygdom

Graviditet lykkes ikke for op mod hver fjerde kvinde eller par, der ønsker sig et barn ad naturlig vej. Når man har forsøgt at blive gravid i mere end et år uden, at det lykkes, kategoriserer WHO det som en sygdom.

Ufrivillig barnløshed dækker både over manglende evne til at opnå graviditet efter mindst 12 måneders forsøg og manglende evne til at gennemføre en graviditet frem til et levendefødt barn, for eksempel på grund af graviditetstab. Desværre er tilfældene af infertilitet ikke sjældne i Danmark. Blandt 25-45-årige kvinder og par er infertilitet den mest hyppige kroniske sygdom i aldersgruppen – hyppigere end astma, diabetes, psykiske sygdomme, kræft og hjertekarsygdomme. Mellem hvert fjerde og hvert sjette par er på et eller flere tidspunkter infertile i deres liv.

Årsager til infertilitet

Nedsat frugtbarhed er sammenhængende med en lang række meget forskellige risikofaktorer. I rapporten ’Forebyggelse af nedsat frugtbarhed’ fra 2016 grupperer Vidensråd for Forebyggelse forskellige risikofaktorer i:

• medicinske årsager og tilstande

• adfærdsmæssige faktorer

• miljømæssige faktorer

Hos omkring 40 pct. af infertile par ligger problemet primært eller delvist hos manden, hvor de hyppigste medicinske årsager til nedsat frugtbarhed er nedsat sædcelleproduktion, obstruktion af fraførende sædveje samt genetiske sygdomme. Hos kvinden er manglende ægløsning og aflukkede eller dårligt fungerende æggeledere de to hyppigste medicinske årsager til nedsat frugtbarhed.

Skade på kvinders æggeledere kan blandt andet

være forårsaget af en tidligere klamydiainfektion, ligesom klamydia hos mænd kan danne arvæv i bitestiklen og andre af de reproduktive organer. Det kan føre til ufrivillig barnløshed.

Alder har væsentlig betydning for evnen til at opnå graviditet og stigende risiko for graviditetstab. Kvinders frugtbarhed er let faldende fra slut 20’erne og markant faldende fra 35-års alderen. Mænds frugtbarhed bliver mindre påvirket af stigende alder, men der er længere tid til graviditet og øget risiko for graviditetstab, hvis manden er ældre end 40-45 år.

Der er også stærkt evidens for, at rygning, alkohol og overvægt påvirker både tiden til graviditet og risikoen for graviditetstab. Rygning og overvægt nedsætter desuden sædkvaliteten hos mænd.

Psykosociale konsekvenser af infertilitet Det er veldokumenteret, at nedsat frugtbarhed kan have en lang række alvorlige psykiske, seksuelle og sociale konsekvenser for både kvinder og mænd. Omkring 15 pct. af kvinder og seks pct. af mænd oplever efter et års fertilitetsbehandling uden succes alvorlige depressive symptomer. For både mænd og kvinder spiller det blandt andet en afgørende rolle, om de oplever følelsesmæssig opbakning fra familien, om de har mange konflikter, samt om de møder stor efterspørgsel fra familie og omgangskreds. Det kan for eksempel opleves som et pres, at man ikke har en krop, der kan få børn eller gøre sin partner gravid, når man ønsker det. Eller at man ikke har mulighed for at gøre sine forældre til bedsteforældre.

Kilde: Danske Regioner.

BEHANDLING FOR INFERTILITET

Regionerne tilbyder fertilitetsbehandling til kvinder, der ikke har børn i forvejen og par, som ikke har fælles børn. Fertilitetsbehandling er reguleret af Lov om assisteret reproduktion.

Regionerne tilbyder overordnet set tre typer fertilitetsbehandling:

#01

Insemination (IUI), som ofte er det første valg ved behandling for ufrivillig barnløshed. Insemination foregår ved, at sæd sprøjtes op i livmoderen med et smalt plastikrør.

#02

Reagensglasbehandling, som kan udføres på to måder: In Vitro Fertilisering (IVF), hvor modne æg udtages fra æggestokkene og befrugtes med mandens sæd i en plastikskål i laboratoriet, og Intra Cytoplasmatisk Sædcelleinjektion (ICSI), hvor en udvalgt sædcelle indsprøjtes i hvert af de udtagne æg, fordi sædkvaliteten er svært nedsat, eller der er meget få befrugtede æg ved tidligere IVF-forsøg. IVFog ICSI- behandling med donoræg hedder oocytdonation (OD).

#03

Frysebehandling (FER), som består af klargøring af livmoderslimhinden med hormoner og her efter oplægning af optøede, befrugtede æg.

KRÆFTFORSKERE FINDER ØGET RISIKO FOR GRAVIDITET UDEN FOR LIVMODEREN MED HORMONSPIRAL

Hormonspiralen er en kendt og sikker prævention for mange kvinder. Men skulle den svigte, og kvinden bliver gravid, er der en øget risiko for, at graviditeten sker uden for livmoderen. Det viser en dansk undersøgelse, som forskere fra Kræftens Bekæmpelse, Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital står bag.

I forbindelse med forskning om sammenhængen mellem kræft og brug af hormoner har forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse nu afdækket en anden bivirkning, nemlig graviditet uden for livmoderen.

Det har forskerne netop fået udgivet en undersøgelse om i det anerkendte videnskabelige tidsskrift JAMA. Undersøgelsen viser, at kvinders risiko for en graviditet uden for livmoderen er større ved brug af hormonspiral end ved andre former for hormonprævention.

I undersøgelsen sammenligner forskerne tre forskellige hormonspiraler og finder, at risikoen er størst med dén hormonspiral, som indeholder den mindste mængde hormon.

Risikoen for graviditet uden for livmoderen er dog stadig meget lille med en hormonspiral, fordi den effektivt beskytter mod i det hele taget at blive gravid.

Men er man uheldig at blive gravid med en hormonspiral, er risikoen for, at graviditeten forplanter sig uden for livmoderen, altså større sammenlignet med, hvis man bliver uønsket gravid på for eksempel p-piller.

Forskerne anslår, at ud af 10.000 kvinder, der bruger hormonspiral i ét år, vil omkring 16 kvinder blive gravide uden for livmoderen med

dén hormonspiral, som indeholder mindst hormon. Til sammenligning er antallet syv kvinder for de to andre hormonspiraler på markedet og to for kvinder på p-piller.

– Risikoen for en graviditet uden for livmoderen er altså lille uanset, hvilken hormonspiral man bruger. Vi mener derfor ikke, fundene skal afskrække kvinder fra brugen af hormonalspiral. Det siger læge og postdoc Amani Meaidi, fra forskningsgruppe Kræftmonitorering og Farmakoepidemiologi hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har taget initiativ til og stået i spidsen for den nye undersøgelse.

Hun kommer dog alligevel med en opfordring:

– Man bør overveje at anvende hormonspiralen med næst-mindst mængde hormon i frem for hormonspiralen med mindst hormon for at nedsætte risikoen for graviditet uden for livmoderen, siger Amani Meaidi og fortsætter:

– Hvis man allerede bruger hormonspiralen med mindst hormon i og er tilfreds med denne, er der ikke grund til at få den udskiftet før tid. Graviditet uden for livmoderen er trods alt en sjælden bivirkning, siger hun.

Kilde: Cancer.dk

Resultaterne er offentliggjort her: Meaidi A et al.: Ectopic pregnancy risk in users of levonorgestrel-releasing intrauterine systems with 13.5, 19.5, and 52 mg of hormone. JAMA. 2023 Mar 21;329(11):935-937. doi: 10.1001/ jama.2023.0380.

Amani Meaidi

Den vigtigste medicin

I går havde jeg en dag i praksis med 22 patienter, hvoraf tre af patienterne var samtaler om angst og depression. Det var en dag som så mange andre, men alligevel var der noget, der var anderledes. Jeg blev rørt.

Det var jo på den ene side en helt almindelig dag i praksis. Jeg så mine patienter, som jeg plejer, og slap fra de fleste opgaver med behændigt hensyn til min tidsplan og mit eget energiregnskab, undtagen ved én af patienterne. Det rutineprægede og kontrollerede relationsarbejde afløses af noget andet. Der sker noget relationelt, hvor jeg tillader mig et mere autentisk nærvær.

Da jeg var uddannelseslæge som praktiserende læge, husker jeg min vejleder på psykiatrisk afdeling en dag satte sig ned med mig i en supervision og skubbede journalerne til side.

Hun ville tale om noget andet end medicinjustering og journalføring.

Jeg husker ikke hele samtalen, men jeg husker det vigtigste. Hun fortalte mig, at den vigtigste medicin ikke er det, vi kan ordinere på receptblokken, men at den vigtigste medicin er, når vi doserer af os selv.

Det er mange år siden nu, men det har fulgt mig i mine efterhånden mange år som praktiserende læge. Jeg tænker af og til på hende og giver hende mere og mere ret.

I går var én af de dage.

En af mine patienter er sygemeldt med depression, og det går ikke den rigtige vej.

I udgangspunktet har vi ikke løst opgaven, og jeg er egentlig ikke særlig

stolt af min egen indsats og i tvivl om, hvad der er det rigtige næste skridt. På den måde er konsultationen ikke gået ret godt, men da han rejste sig for at sige farvel og på gensyn, bliver han ligesom stående og ville gerne give mig hånden. Det har jeg ikke gjort, siden Corona startede, så der er en lidt akavet vej hen til det håndtryk, som han insisterende inviterer til, og som jeg derfor ikke kan navigere uden om.

”Du er den bedste praktiserende læge, jeg har haft, fordi du lytter til mig – tak for det!”. Jeg bliver rørt lige der. Han får adgang til noget grundlæggende inde i mig, der resonerer med selve årsagen til, at jeg arbejder som praktiserende læge. Jeg får lov til at være en del af et vigtigt vendepunkt og en svær tid i hans liv. Min beskedenhed byder mig, at jeg også må indrømme, at der er patienter, der har sagt til mig, at jeg er den værste læge, de har haft. Jeg er ret sikker på, at jeg på den måde er hverken bedre eller dårligere end de fleste af mine kolleger. Det er altså ikke mig og mine særlige evner som praktiserende læge, der er det fine. Det er mødet med et andet menneske, der følte sig set og hørt. Det er et vindue, hvor jeg doserede den vigtigste medicin, jeg har adgang til. Jeg doserer af mig selv, som min gamle vejleder for mange år siden lærte mig.

HENRIK RASMUSSEN

Er fast skribent i magasinet Helse, hvor han i hver udgave skriver Konsultation.

Henrik Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Udover at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskelog skeletsygdomme, akupunktur og kognetiv terapi.

Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

TEKST: Henrik Rasmussen, praktiserende læge

HenrikRasm

ALLE HAR RET TIL LÆGEHJÆLP

også i fremtiden

Gør lægehjælp til en del af din arv

Når katastrofen rammer, er Læger uden Grænser ofte blandt de første, der når frem med hjælp. I mange områder er vi de eneste, der yder lægehjælp overhovedet.

Vi hjælper, hvor nøden er størst, uanset hvem vores patienter er, og hvor de kommer fra. Det er blandt andet muligt takket være alle dem, der støtter os med et bidrag i deres testamente.

Vidste du, at ...

• Omkring en tredjedel af de midler, Læger uden Grænser indsamler i Danmark, kommer fra personer, der betænker os i deres testamente?

• Læger uden Grænser er fritaget for at betale boafgifter til staten? Det betyder, at vi som udgangspunkt vil modtage det fulde beløb, som du har tiltænkt os.

• Hvis du ønsker at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis advokathjælp til at udfærdige dit testamente?

Ved at betænke Læger uden Grænser i dit testamente er du, uanset arvens størrelse, med til at sikre medicinsk nødhjælp til verdens mest sårbare børn og voksne – også langt ude i fremtiden.

Læs mere og bestil vores gratis informationsfolder om arv og testamente på www.msf.dk/arv

Vores hospital i Sierra Leone kan være forskellen på liv og død i et land, hvor børn under fem år og gravide kvinder dør alt for ofte. Vi sørger for sikre fødsler, og vi behandler børn for bl.a. underernæring og malaria. Foto: Læger uden Grænser/Saidu Bah

Mange, der efterlader en arv til deres nærmeste, har samtidig et behov for at støtte en sag, der ligger deres hjerte nær. Vælger du at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, vil du være med til at redde liv.”

Gratis advokathjælp

Ønsker du at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis advokathjælp til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater.

Kontakt advokat Vibeke Samuelsen på tlf. 33 11 65 11 eller via e-mail til vs@moltke-leth.dk

Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt.

Malin Palmér, direktør i Læger uden Grænser i Danmark.

TEKST: Redaktionen

FOTO: Visit Vesterhavet

Hver gang i LægeLiv

Vi besøger et lægehus eller et initiativ, der har gjort noget særligt for arbejdsmiljøet og patienterne

Danmarks første lægeklinik for turister

Turistlægen er flyttet ind ved Vesterhavet. Det skete i april, da Blåvand Lægehus ved den jyske vestkyst slog dørene op for en helt ny lægeservice, målrettet turister i det tidligere turistkontor.

Selvom der står ferie i kalenderen, er det ikke altid, at sygdom kan holdes fra døren. Men er der brug for lægehjælp, har det hidtil ikke været nemt for danske og udenlandske turister at blive tilset af en læge. Men siden april i år har det været muligt af få akut lægehjælp i Danmarks første lægehus, der er målrettet turister – Det er et vigtigt kvalitetsløft for turismen ved Vestkysten, at vi nu kan tilbyde turisterne akut lægehjælp, hvis uheldet er ude på ferien. Det har været en stor udfordring for overnatningsstederne at hjælpe syge gæster, fordi der er pres på hos de lokale læger. En dedikeret lægeservice vil skabe en helt ny tryghed for både gæster og turismeaktører, og det er vi utroligt glade for, siger Peter Nielsen, som er Handel- og udviklingschef i Blåvand Ho Erhverv.

Hallo, ich bin der Arzt

Praktiserende læge Jacob Søndergård, står bag det nye lægehus for turister. Han driver i forvejen tre lægehuse. Det er Mit Lægehus i Ølgod og Skjern samt Vestbyens Lægehus i Holstebro. Det nye turistlægehus i Blåvand bliver et satellit-lægehus fra klinikken i Ølgod. Det vil sige, at lægehuset i Blåvand ikke har et ydernummer og ikke tager faste patienter.

– Hele processen i at etablere det nye lægehus i Blåvand fik vi hurtigt sat gang i. Jeg var til møde med den lokale afdeling af PLO, Praktiserende Lægers Organisation, i Varde i oktober sidste år. Det var her, vi blev enige om at etablere et turist-lægehus i Blåvand. Der er allerede et kæmpe pres på de lokale lægehuse i blandt andet Oksbøl, Varde og Skjern. Det pres ønsker vi at aflaste med et nyt lægehus målrettet turisterne ved Vesterhavet, fortæller Jacob Søndergård til JydskeVestkysten.

Han tilføjer:

– Det bliver en win-win for både turisterne og de eksisterende lægehuse og for den sags skyld hele regionen. Vestjylland er i forvejen dækningstruet med lægemangel.

Stor gevinst

På sigt vil der blive tilknyttet tyske læger og sygeplejersker til Blåvand Lægehus.

– Vi har taget temperaturen på det potentielle klientel, og da over 80 pct. af turisterne i området er tyskere, er vi i færd med at rekruttere tyske læger. Sproget er vigtigt for patienttrygheden, og lægerne skal nok lære dansk hen ad vejen, når de bosætter sig i lokalområdet med deres familier. Det bliver en kæmpe gevinst for Blåvand og Vestkysten, siger Jacob Søndergård.

Destination Vesterhavet er det turismeområde i Danmark med flest internationale turister. Alene i årets første 10 måneder i 2022 besøgte 7.823.100 udenlandske gæster Vesterhavet.

– Blåvand Lægehus vil udelukkende fokusere på akutte medicinske behandlinger. Der vil således ikke være tilknyttet faste patienter til klinikken, men lokale borgere er naturligvis velkomne med akutproblemer, oplyser Jacob Søndergård.

Blåvand Lægehus vil være åbent hele året som minimum alle hverdage, mens der i højsæsonerne skrues op til alle ugens syv dage og længere åbningstider.

BLÅVAND OG BLÅVAND LÆGEHUS

Blåvand Lægehus er Danmarks første lægeklinik, der er målrettet turister, og lægehuset vil udelukkende fokusere på akutte medicinske behandlinger. Der vil således ikke være tilknyttet faste patienter til klinikken, men lokale borgere er velkomne med akutproblemer.

Blåvand Lægehus åbnede den 1. april 2023 og vil være åbent hele året som minimum alle hverdage, mens der i højsæsonerne skrues op til alle ugens syv dage og længere åbningstider.

Blåvand har cirka 350 fastboende indbyggere, men i højsæsonen vokser byen til 25.000 indbyggere - samt omkring 10.000 daglige endagsturister - og bliver dermed, for en periode, Blåvandshuk Kommunes største by.

Det bliver en win-win for både turisterne og de eksisterende lægehuse og for den sags skyld hele regionen. Vestjylland er i forvejen dækningstruet med lægemangel.

Jacob Søndergård, praktiserende læge

ANNONCE: Novo Nordisk

Lægen er den fødte leder

– men læger er oftest nødt til at erhverve sig nogle ledelsesredskaber og -metoder, når fremtidens voksende klinikker skal fungere under stort pres fra både patienter og det øvrige sundhedsvæsen.

Hvem tager sig af økonomien? Hvem står for MUS-samtalerne?

Har en af os særlig forstand på IT? Hvem tager sig af eventuelle uoverensstemmelser mellem medarbejderne?

At drive en moderne lægepraksis er en flerstrenget og kompleks opgave, hvor det ikke er nok at være fagligt dygtig og engagere sig i at levere en god behandling til patienterne. Hvis klinikken skal lykkes både fagligt, trivselsmæssigt og økonomisk så har det en afgørende betydning,

at praktiserede læger påtager sig lederrollen i praksis. Ejerlægerne skal i fællesskab tage ansvar for den forretning og den organisation, en almen praksis også er.

Man kan ikke sige, at en medicinsk uddannelse ikke lærer kandidaterne at tage ansvar. Tværtimod, faktisk. Men den del af undervisningen, som handler om ledelse, udgør blot en lille del af den lærdom, som opbygger en speciallæge i almen medicin. Og mere end én læge har sikkert haft mere fokus på de fag, som handlede om at behandle syge

FÆLLES VÆRDIER SKABER DET STÆRKESTE GRUNDLAG

Når læger går sammen om at drive en fælles klinik, skal lægerne være enige om, hvilken type klinik de driver. De skal have nogle fælles værdier. Hvis én kompagnon har fokus på indtjening, og en anden er drevet af et dybt engagement i sine patienter, så giver det ikke mening at samarbejde.

– I en partnergruppe skal man derfor starte med at være enige om de værdier og målsætninger, der skal kendetegne klinikken.

”Hvad står vi for? Hvordan møder vi patienten og samarbejdspartneren?”

– Hvis man ikke tager denne diskussion i starten, og sørger for, at alle i klinikken kender strategien, er der stor risiko for, at tingene går galt. Man kan ikke lede en gruppe mennesker, hvis man ikke ved, hvad det er for rammer, vi har, og hvad det egentlig er, vi sigter imod, forklarer Ulrik Lange.

mennesker – det som er klinikkens kerneopgave.

Men i dag er der stigende fokus på behovet for at styrke ledelseskompetencerne i almen praksis.

Klinikkerne kan have temmelig mange ansatte med forskellig faglig baggrund – sygeplejersker, SOSUassistenter, sekretærer, bioanalytikere, jordemødre, stud. med.’er. Formentlig er der også tilknyttet uddannelseslæger. Samtidig er ejerskabet ofte fordelt på flere læger.

Der er et stort og voksende pres på klinikkerne: Flere ældre med

TEKST: Carsten Gottlieb FOTO: Hyldager Fotografilm, privat

kroniske lidelser, flere forventninger fra patienternes side, flere opgaver der lægges ud fra hospitalerne og mangel på kvalificerede læger. Nye behandlingsformer, nye IT-systemer og et pres fra det øvrige sundhedsvæsen på den måde, lægen er involveret i overordnede strategier om forebyggende og opfølgende behandling.

Og alles øjne er rettet på lægen: Hvordan har du/I tænkt dig/jer at organisere og lede den opgave? Det er jo dit/jeres opgave og ansvar... altså når I er færdige med at sidde ansigt til ansigt med et stort antal patienter gennem hele arbejdsdagen.

Erkend, at ledelse er nødvendig Ulrik Lange har set mange tilfælde af både velfungerende og mindre godt fungerende lægeklinikker. Med både en medicinsk og en ledelsesmæssig uddannelse arbejdede han som konsulent og kursusleder i ca. 30 år, før han for nylig gik på pension.

Af alle de ovennævnte grunde opfordrer han alle praktiserende læger til en grundlæggende erkendelse:

- Erkend, at ledelse er nødvendig, at ledelse skal prioriteres. Og at ledelse skal kvalificeres, siger han.

– Det positive er, at lægen allerede udøver ledelse – i arbejdet med sine konsultationer. Det er mange af de samme kompetencer, der skal overføres til klinikken som helhed. Men der er nogle redskaber og et sprog, du skal kende, for at du kan blive en god og effektiv leder.

Rent praktisk er der naturligvis lige så mange måder at gribe det an, som der er lægehuse. Men det ligger i lægehusets natur, at alle kigger i retning af lægen for ledelse. Personalet forventer, at ejerlægerne leder.

Den tid, som lægerne ikke bruger på god ledelse, kommer de til at bruge i dobbelt mål på at ”slukke ildebrande” i klinikken efterfølgende, er Ulrik Langes erfaring.

Overmandet af mange opgaver Ledelsesudfordringen er naturligvis velkendt hos Praktiserende Lægers Organisation, PLO, som udbyder et større antal efteruddannelseskurser om ledelse hvert år.

Efteruddannelseschef James Høpner vurderer, at ledelsesredskaberne har en vigtig rolle i at skabe et overblik over de mange opgaver ved at drive en praksis.

– Traditionelt har det nok været som i mange andre brancher – for eksempel en ny håndværksmester –at lægerne har lært ledelse ’på den hårde måde’, når de pludselig stod midt i det. Men klinikkerne vokser, og flere andre forhold bliver mere komplekse. Så vi oplever, at nye læger kan blive helt overmandede af alle de opgaver.

– Udfordringer med ledelse kan også gå hårdt ud over lægens trivsel. En praktiserende læge arbejder under et betydeligt pres, og vi ser for eksempel stadig en højere selvmordsrate blandt læger end gennemsnittet. Vi er nødt til at gøre en indsats, så unge læger ikke bliver skræmt fra at åbne egen praksis, forklarer James Høpner.

Kendskab til ledelse kan i første omgang være en støtte, så lægen kan strukturere opgaverne og uddelegere de ting, som er egnet til det. Uddelegering er på mange måder nøglen til en positiv udvikling i klinikken.

– Nogle ansætter simpelthen en praksismanager, som tager sig af alle de praktiske ting. Så kan lægen fokusere på at håndtere patienter og personale, siger James Høpner.

Nogle fejl kan ske – én gang Når 300-400 læger hvert år tager efteruddannelse med fokus på ledelse, er uddelegering et vigtigt emne. Det er også en vigtig anbefaling, at klinikkens læger tager sig af personaleledelse. Her skal i virkeligheden bruges nogle af de samme redskaber som i patientkontakten.

– Lægen skal beholde den samme menneskerelation over for perso -

nalet som i forhold til patienterne. Lægen skal passe på ikke at blive privat, når hun eller han forlader konsultationslokalet. Det ligger i jobbet, at du er på arbejde hele tiden og fungerer som en ledende figur for både patienter og personale.

Samtidig er det enormt vigtigt, at du som læge uddelegerer opgaver på en positiv måde.

– Ejerledere kan have en tendens til at kaste en lang skygge ud over virksomheden, og det kan have negativ påvirkning på de beslutninger, dit personale skal træffe på egen hånd. Lægen skal lære at leve med, at andres (personalets, red.) beslutninger kan betyde fejl, og at man ikke skal give en skideballe for det. I stedet skal man have en procedure for at samle op, så den samme fejl ikke bliver begået igen, siger James Høpner.

Faktisk viste en trivselsundersøgelse i 2019, at de to vigtigste parametre for, at en læge i almen praksis havde god trivsel på arbejdspladsen, var et godt forhold til sine lægekolleger og til personalet. Lidt længere nede på listen kom emner som handlede om god patientkontakt, tilstrækkeligt med tid og tilfredsstillende aflønning.

Ledelse er ikke kun én ting Men før hele medicinuddannelsen laves om til et managementkursus, kan vi lytte til et forbehold fra professor i almen medicin på Syddansk Universitet (SDU) Niels Kjær. Kjær, som fortsat er aktiv i sin egen praksis på trods af universitetsansættelsen, slår til lyd for, at ledelse ikke blot er ledelse.

– Organisation er enormt vigtigt. Der er ledelseskurser på programmet i speciallægeuddannelsen, ligesom der er ledelse inkluderet i SOL-kurserne. Der findes mange ledelseskurser som efteruddannelse af læger, siger Niels Kjær.

– Men det vigtigt, at vi, som i alle andre sammenhænge, interesser os for evidens. Ledelsessystemer er

skal kvalificeres.

Erkend, at ledelse er nødvendig, at ledelse skal prioriteres. Og at ledelse

Ulrik Lange, tidligere konsulent og kursusleder

PATIENTFORLØBSLEDELSE

Især skal man være opmærksom på patientforløbsledelse, mener professor i Almen Medicin Niels Kjær, SDU.

Med patientforløbsledelse mener han det samarbejde, læger og det øvrige personale organiserer omkring en patient. Så lægerne kan deles om en patient og uddelegere ansvar for behandlingen af en patient.

- Ledelse er ikke svært, hvis man har et respektfuldt samarbejde. Men husk, at ledelse ikke kommer af sig selv, siger Niels Kjær.

Han bruger disse fem gyldne sætninger til at sætte rammen om en velfungerende lægeklinik:

Udvis almindelig anerkendelse og høflighed over for alle i praksis, også når der er travlt.

Vis altid din(e) kompagnoner respekt og loyalitet, både indbyrdes og overfor personalet. Brug regelmæssigt aftalt tid sammen med dem. Det er vigtigt, I forhandler en enighed og står op for denne i fællesskab. Fælles beslutninger bør meldes tydeligt og respektfuld ud.

Inddrag personalet, når opgaver skal fordeles. Vis interesse for deres arbejde og klæd personalet på til opgaverne. I bør have en plan for, hvordan I regelmæssigt følger op på, hvordan det går. Glem aldrig patientperspektivet.

I flere-læge-praksis: Fordel opgaverne imellem jer. Vælg én kompagnon til at stå for ferie, arbejdstilrettelæggelse, MUS, APV mm., en anden til IT, osv. Det er ofte en god ide at lade funktionerne gå på skift samt at uddelegere praktiske, ikke-lægefaglige opgaver i videst mulige omfang.

Drøft problemer, når I ser dem, gerne tidligt i processen, og aftal fælles tydelig strategi. Spørg PLA (de praktiserende lægers arbejdsgiverorganisation) ved alvorligere problemer.

typisk afprøvet på organisationer med 200-300 ansatte, som jo er meget anderledes end en lægeklinik. Desuden er en lægeklinik karakteriseret ved, at dem i front (læger og sygeplejersker) også er dem med de bedste kvalifikationer og de højeste kompetencer. Det er omvendt end i en traditionel produktion organisation. Så det er ikke seriøst at tro, at alle generelle ledelsesredskaber kan anvendes i lægeklinik. Dertil kommer, at begrebet ’ledelse’ dækker over mange forskelle funktioner og opgaver.

Niels Kjær understreger, det er vigtigt at få konkretiseret de ledelsesmæssige opgaver, som er relevante og operationelle i en lægepraksis.

– Vi må heller ikke glemme patientperspektivet i en voksende

interesse for ledelse og organisation. Relationsdannelse mellem læge og patient påvirker patientens udbytte, så det bør derfor indtænkes i fremtidig organisationsplanlægningen.

Professoren sammenligner ledelse med det lægefaglige på den måde, at medicin er godt imod sygdom – men det er ikke ligegyldigt, hvilken medicin, du bruger mod en given sygdom. Nogle gange er kirurgi en god behandling – men ikke hvis du starter snittet et tilfældigt sted. På samme måde skal man vælge de rette ledelsesteknikker, hvis de skal have den bedste effekt i almen praksis.

– Efteruddannelsen skal tage udgangspunkt i de kompetencer, lægerne allerede har og arbejder med hver dag. På den måde kan teorien gøres til operationelle

Niels Kjær mener at efteruddannelsen skal tage udgangspunkt i de kompetencer, lægerne allerede har og arbejder med hver dag.

James Høpner, efteruddannelseschef

kompetencer, som kan bruges med det samme hjemme i praksis. Ellers risikerer vi, at viden fra kurserne aldrig rigtigt kommer i spil, siger professor Niels Kjær.

Hvilken type læge er du?

I det hele taget skal man gøre sig klart, at intet kursus er den direkte opskrift på, hvordan de enkelte læger kan arbejde samme med deres personale og patienter. Det ved man naturligvis også godt hos PLO, når kurserne bliver tilrettelagt.

– I klinikfællesskaber er det vigtigt, at lægerne tager en grundig samtale om fordeling af opgaver.

Typisk er der to typer læge; enten har man en naturlig interesse for at tidsoptimere og planlægge, eller også skal man gøre en indsats for at

styre sit engagement. PLO’s kurser skal gerne være så brede, at vi kan støtte begge typer – og alle dem midt imellem.

– Lægerne skal skabe klarhed imellem hinanden, hvem der gør hvad. Hvem står for indkøb, hvem står for ansættelser, hvem planlægger klinikkens fremtid – og hvad vil det sige? forklarer James Høpner.

Som en del af PLO ved han også, hvor vigtigt det er, at lægen skåner sig selv og ikke sætter sig selv under for meget pres.

– Nogle gange skal man sætte farten ned, hvis man vil nå hurtigere frem. Forstået på den måde, at du skal bruge tiden til at planlægge tiden, hvis du vil spare noget af den, siger efteruddannelseschefen.

Ledelse af den faglige kvalitet God ledelse bunder i, at klinikledelsen ved og formulerer, hvad det er for en klinik, den vil have. Og at man taler grundigt med sit personale om dette grundlag.

– Når alle eksempelvis er enige om, hvad ’faglig kvalitet’ betyder i vores klinik, skal det afklares, hvordan vi sikrer det. Hvordan evaluerer vi kvaliteten af vores ydelser? Hvordan følger vi op? Hvordan og hvornår giver vi feedback? Hvordan ’blander man sig’ i hinandens arbejde – på en positiv og læringsfremmende måde? siger Ulrik Lange.

REPADINA® plus med hyaluronsyre medvirker til genopbygning af atopfisk og dystrofisk vaginalslimhinde

REPADINA® Plus hormonfri vagitorier

For kvinder, der foretrækker hormonfri behandling af tørre slimhinder

DK-GYN-PR-2300002

Indholdsstoffer Hyaluronsyre 10 mg, semisyntetiske glycerider, sød mandelolie. Medicinsk udstyr CE 0373 REPADINA, NORGINE and the sail logo are registered trademarks of the Norgine group of companies | www.norgine.dk

Nogle ansætter simpelthen en praksismanager, som tager sig af alle de praktiske ting.

Bøger & film

I hver udgivelse af LægeLiv har redaktionen udvalgt en håndfuld film- og bogtip til dig.

ULYSSES - NU ILLUSTRERET FOR FØRSTE GANG

Forlaget Vandkunsten markerer hundredåret for James Joyce’s roman ‘Ulysses’, ved at udsende en udgave, hvor handlingen er illustreret – antagelig den første af sin slags i verden. Bogen er en pragtudgave, indbundet, i stort format (27 x 24 cm), 672 sider med 140 helsides blæktegninger af læge, Niels Krag, som du kan møde i denne udgave af LægeLiv. Oplaget er begrænset, og hvert eksemplar er nummereret og signeret af tegneren.

Bogen bygger på en lang række af Joyces meget personlige oplevelser, som han lader hovedpersonerne Leopold Bloom og Stephen Dedalus opleve i Dublin i løbet af den 16. juni 1904. Blev nyudgivet i december 2022.

Mere info på: www.forlagetvandkunsten.dk

ET LIV I MODVIND

Efter de fandt hinanden, er Tobias og Cille begyndt at forandre deres liv. Tobias er færdig med afvænning, og Cille er langsomt ved at komme tilbage til et normalt liv efter flere års psykisk og fysisk sygdom.

Det unge par, vi møder i den nye, danske biograffilm ‘Idioten’ venter nu deres første barn. Men de lykkelige omstændigheder viser sig at blive et tilbageslag, for deres uheldige fortid klæber til dem. Under et afklaringsforløb har Tobias opdaget, at hans kald i livet er at blive skuespiller; en, der kan underholde og bringe glæde.

Men dem, der er tættest på Tobias, støtter ham ikke – og de forsøger i stedet at pille ham ned. og med både dem og socialforvaltningen på nakken, begynder det unge par at sætte spørgsmålstegn ved, om de overhovedet er egnet til at blive forældre.

‘Idioten’ er instrueret af Kasper Rune Larsen, som også er filmens manuskriptforfatter. ‘Idioten’ er hans anden film. Han debuterede i 2017 med filmen ‘Danmark’.

Premieredato er 31. august 2023

DE GLEMTE ORDS BOG

Her får du en historisk roman om kærlighed, tab og sprogets magt.

Esme bliver født ind i en verden af ord. Som det moderløse barn hun er, tilbringer hun størstedelen af sin barndom i Skriptoriet: det haveskur i Oxford, hvor hendes far og et dedikeret hold af leksikografer indsamler ord til den allerførste udgave af Oxford English Dictionary. Men Esme opdager, at det ikke er alle ord, der finder vej ind i det toneangivende storværk, og hun begynder at indsamle dem, der er blevet glemt eller afvist af de lærde mænd – typisk dem, der knytter sig til kvinders oplevelser.

Hun skjuler ordene i en gammel kasse, og langsomt begynder en helt ny ordbog at tage form: ‘De glemte ords bog’, som er inspireret af virkelige hændelser. Forfatteren Pip Williams er dykket dybt ned i Oxford English Dictionarys arkiver for at fortælle denne tankevækkende historie om sprogets evne til at forme den verden, vi lever i.

Udgivelsesdato: 15. juni 2023, Lindhart & Ringhof Forlag.

Kalktilskud af højeste kvalitet

OmniKalk er et bredspektret kombinationspræparat med calcium og magnesium fra særligt udvalgte kilder samt vitamin D3.

OmniKalk Forte er udviklet med særligt fokus på knoglesundhed. Indeholder plantebaseret calcium, magnesium, vitamin D3 og K2.

Calcium er nødvendig for vedligeholdelsen af normale knogler og tænder samt bidrager til en normal muskelfunktion.

Tidl. Osteoform

Tidl. OsteoRemin Forte

Osteoporosebehandling på vej til kvalitetsløft

Med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden er danske forskere i gang med at kortlægge, hvordan man bedst behandler mennesker med osteoporose.

Som det ser ud i dag, har vi store udfordringer i forhold til at få patienter med høj risiko for knoglebrud i behandling og i forhold til at finde den rette behandling både på kort og lidt længere sigt til at modvirke knoglebrud hos den enkelte patient.

Det fortæller professor Bente Langdahl, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, der har modtaget 25 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til i samarbejde med kolleger fra hele landet at identificere, hvordan man bedst behandler mennesker med osteoporose.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at op mod 650.000 danskere har osteoporose, men at størstedelen ikke ved det. Af de 193.000 diagnosticerede er blot 90.000 i behandling.

– I forskningsprojektet skal vi lave fire forsøg, hvis resultater skal gøre behandlingen på området bedre. Målet er, at personer med osteoporose skal have en langt mere individualiseret behandling, der ikke bare virker på den korte bane,

men også vil forhindre antallet af knoglebrud i ti år eller mere, siger Bente Langdahl.

Kort om projektet Forskningsprojektet går under navnet Optimised Long Term Management of Osteoporosis (OPTIMISE) og ledes af en gruppe forskere fra Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Hvidovre Hospital, Aalborg Universitetshospital, Holbæk Sygehus og Sjællands Universitetshospital, Køge i samarbejde med andre hospitaler med forskningsmæssig interesse for osteoporose.

Tre kliniske studier

Forskningsprojektet varer fem år, og i den periode skal forskerne fra de danske hospitaler lave tre kliniske studier samt etablere et nyt register over forekomsten og behandlingen af osteoporose i Danmark.

De kliniske studier skal undersøge, hvordan man bedst benytter det nye lægemiddel Evenity (romosozumab) samt konsekvenserne af behandlingspause med Alendronat

TEKST: Redaktionen FOTO: Adobe stock

efter 3-5 år. Derudover vil forskerne finde ud af, om patienter, der stopper behandling med Prolia, kan undgå knogletab og dermed tilbagefald.

– Vi ved godt, hvordan vi skal behandle osteoporose på den korte bane, men nu får vi viden om, hvad der bedst kan betale sig på lang sigt, fortæller Bente Langdahl, der også påpeger, at studiet vil gavne de patienter, der er i tvivl om effekten ved deres behandling.

– Mange patienter dropper ud af behandlingen, fordi de ikke rigtig ved, hvor deres behandling er på vej hen. Det kan vi forhåbentlig ændre på ved at have data til at understøtte valg af behandling både i forhold til opstart og på længere sigt, forklarer hun.

Ny osteoporosedatabase

Ved siden af de tre kliniske studier vil forskerne sideløbende etablere en database med informationer vedrørende osteoporose i Danmark.

I dag samles data fra DXA-scanningerne, som bruges til at vurdere graden af osteoporose, ikke direkte i registre. I stedet opbevares resul -

taterne i databaser på de enkelte hospitaler, som udfører undersøgelserne. Men det hører fortiden til, når det nye projekt er færdigt.

– Det er data fra den virkelige verden, som kan supplere resultaterne fra de kliniske studier, så vi også kan vurdere, hvordan det går patienterne, når de ikke indgår i studier, hvor der holdes godt øje med dem og deres knoglehelbred, siger Bente Langdahl, der mener, at forskningsprojektet samlet set har potentiale til at pege på, hvordan man mere individuelt behandler mennesker med osteoporose på kort og lang sigt. Bente Langdahl slår også til lyd for, at osteoporose bør indgå i en samlet, tværgående plan for sund aldring. Hun håber, at de praktiserende læger gennem øget

opmærksomhed og systematik kan få flere diagnosticeret med osteoporose i tide – og at der bliver indført et fraktur-forebyggelsesprogram.

Opmærksomhed og systematik er de to nøgleord, som Bente Langdahl nævner, når hun bliver spurgt om, hvad der er det vigtigste for almen praksis i forhold til patienter med osteoporose:

Kilder: Novo Nordisk Fonden, Osteoporoseforeningen og sundhedspolitisktidsskrift.dk

Mange patienter dropper ud af behandlingen, fordi de ikke rigtig ved, hvor deres behandling er på vej hen. Det kan vi forhåbentlig ændre på ved at have data til at understøtte valg af behandling.

Bente Langdahl, professor ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

STÆRKE KNOGLER HELE LIVET

Calcium, magnesium, D og K-vitamin bidrager til at vedligeholde normale knogler. D-vitamin bidrager desuden til normal optagelse og udnyttelse af calcium.

ANNONCE: Accord Healthcare

Tip & inspiration

Her får du redaktionens udvalgte tip til dig. Vi håber, du kan bruge dem til inspiration.

SPAR TID MED PATIENTJOURNALEN

Vi taler 3-4 gange hurtigere, end vi skriver. Det faktum kan du udnytte med talegenkendelse.

Talegenkendelse er en software, som du downloader til alle dine pc’er. Igennem softwaren forvandles din tale til en kommando eller til tekst. De fleste kender den grundlæggende funktion ‘tale-til-tekst’, men er knap så bekendte med talekommandoerne. De bruges til at udfylde standardtekster, til at navigere samt til at udføre handlinger, som for eksempel at sende henvisninger.

KULTURREJSER UNDER OVERFLADEN

Gennem mere end 20 år har Granada Kulturrejser arrangeret rejser til Spanien, Portugal, Marokko og Italien.

Udgangspunktet for rejserne er selskabets egen begejstring for rejsemålene og indsigten i kulturen og historien. Granada Kulturrejser benytter udelukkende kompetente rejseledere, som har en omfattende viden om alle aspekter af landet: De aktuelle forhold, historien, kulturen, dagligdagen, maden og traditionerne. Ønsket er at give gæsterne en reel indsigt i landets forhold og ikke kun præsentere den turistede overflade.

Har man mere lyst til at opleve landet på egen hånd, giver Granada Kulturrejser gerne et uforpligtende tilbud på en individuel rejse med fly, billeje og hoteller.

Mere info på: www.granada.dk

Du får din egen personlige ordbog, kaldet Leksikon, som administreres af dig. Du tilføjer her nye ord og lægger din personlige udtale på ord, så du opnår en næsten fejlfri genkendelse, når du taler til dit fagsystem.

Mere info: privatklinik.omilon.dk

DERMATOLOGISK HUDPLEJE TIL ALLE HUDTYPER

God hudpleje handler om så meget mere end produkter og om, hvad der sker på overfladen. Neostrata er en videnskabeligt avanceret og klinisk testet hudpleje, som er udviklet for at genskabe og forbedre huden. Grundlæggerne af hudplejen, Dr. Van Scott og Dr. Yu, er internationalt anerkendte for deres banebrydende opdagelse af alfahydroxysyrernes betydning for huden. Også i dag er forskningen i Neostrata helt på forkant med udviklingen. Neostrata tilbyder forskellige, grundlæggende hudplejeprogrammer, som tager hensyn til hver enkelt hudtype. Ved daglig brug af de virksomme hudplejeprodukter stimuleres hudens cellefornyelse, den beskyttende hudbarriere styrkes, og desuden minimeres og forebygges irritation, tørhed og alderstegn.

Mere info: www.neostrata.dk

Calcium Ultra Forte + Vitamin D3

Calcium Ultra Forte er et kalkprodukt der indeholder Calcium-Citrat-Malat. Et calciumsalt, der sikrer optagelse – uafhængig af mavesyre og kost!

*35%

højere biotilgængelig (Optagelighed ) end Carbonat

Købes på dit lokale apotek eller helsekostforretning

KOSTTILSKUD

Sov godt med TryptoNAT

Tryptonat® er tryptofan kombineret med kendte urter, bl.a. baldrian, der bidrager til at vedligeholde en normal søvn, og vitaminer og mineraler, heriblandt magnesium, der medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet. Tryptofan er en essentiel aminosyre, der ikke produceres i kroppen og derfor skal tilføres gennem kosten.

BIDRAGER TIL VEDLIGEHOLDELSE AF KNOGLERNE

Camette A/S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N · Tlf.: 75 47 05 55 · camette@camette.dk · camette.dk

* Calcium absorption from calcium carbonate and a new form of calcium (CCM) in healthy male and female abdolescents 1-3 Judy Z Miller, PhD; David L. Smith, PhD; Lawrence Flora; Charles Slemenda, PhD; Xiangyu Jiang; and C Conrad Johnston Jr, MD

KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide, ammende eller børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost. Opbevares utilgængeligt for børn.

til, at du føler dig mindre træt og udmattet

Baldrian bidrager til at vedligeholde en normal søvn, og magnesium er med til at mindske træthed og udmattelse.

Vores produkter finder du hos din autoriserede forhandler eller på www.natur-drogeriet.dk

Nu kan du følge LægeLiv på LinkedIn og dele de gode historier fra magasinet med dine følgere

TEKST:

Viden om kvinders overgangsalder er mangelfuld

Østrogen og det kvindelige hormonspejl gør kvinder svære at forske i og måle på. Det betyder, at forskning, der kunne være til gavn for halvdelen af jordens befolkning, ikke kommer op at flyve. Det vil forskere på Københavns Universitet gøre noget ved. Blandt andet ved at sætte gang i en ny måde at skaffe forskningsmidler på.

Et helt ny måde herhjemme at skaffe forskningsmidler på, skal nu prøves for at blive klogere på kvinders overgangsalder. Maria Hybholt, adjunkt, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, er frontfigur for en crowdfunding-kampagne, der skal være med til at finansiere et forskningsprojekt om kvinders overgangsalder og skaffe ny viden og indsigt i den vigtige livsfase og på mange måde tabuiserede livsovergang for kvinder.

Årsagen til at afprøve en helt ny vej til forskningsmidler skyldes ifølge Maria Hybholt, at de store fonde sjældent finansierer forskning i almene problematikker, som for eksempel gener og manglende livskvalitet hos kvinder i overgangsalderen og umiddelbart op til den kvindelige milepæl.

– Blandt mange fonde er der et fokus på at støtte udsatte grupper, for eksempel i forhold til sygdom, etnicitet og indkomst. Men de kvinder, Maria Hybholt forsker i, er ikke som sådan udsatte, siger hun og fortsætter:

– Det er kvinder over en bred kam, der fokuserer betydeligt mere på omsorg for familien, arbejdet og kolleger, end på dem selv. Det er en super kvalitet, men det gør, at det bliver svært at få midler til at finde ud af, hvordan de har det, især i forhold til overgangsalderen, siger hun og tilføjer:

– Der er så mange aspekter, der bør undersøges, og det er derfor, at vi har startet crowdfunding-kampagnen. Maria Hybholt oplyser, at der indtil videre er over 900 kvinder, der har støttet kampagnen med omkring 180.000 kroner.

Hun fortæller, at målet med kampagnen er at indsamle op mod fem millioner kroner. Det, ved hun godt, er meget optimistisk, men målet er fastsat efter en rationel kalkule.

– Lige nu er der cirka en halv million danske kvinder, der enten er lige før, midt i eller lige efter overgangsalderen, og hvis 10 procent af dem giver 100 kroner, kommer det beløb inden for rækkevidde, forklarer Maria Hybholt.

Faktisk har hun allerede fået støtte til forskningsprojektet, ’Kvinder i Sund

Der er så mange aspekter, der bør undersøges, og det er derfor, at vi har startet crowdfunding-kampagnen.

Overgang’, som hun har startet med lektor Lasse Gliemann.

Det er blevet støttet af Sygeforsikring Danmark med fem millioner kroner, og midlerne finansierer forskning i blandt andet hjertekar-kredsløbet og hjernen hos kvinder i overgangsalderen.

– Men overgangsalderen er et meget komplekst forskningsfænomen, og når man gerne vil undersøge et felt, der er så lidt viden om, når man ikke langt med fem millioner kroner, forklarer Maria Hybholt.

Visionen er derfor på lang sigt at oprette et center for kvinder i

sund overgang, der kommer meget bredere ud og henvender sig til alle kvinder i den midterste og senere fase af livet.

– Der er så meget at forske i, ikke bare fysiologi, men også sexliv, familie, hukommelse, indlæring, knogler, muskler, siger Maria Hybholt.

Et sådant center vil koste et trecifret millionbeløb, så derfor er det også nødvendigt at få de store fonde med på banen, understreger hun.

crowdfunding-hjemmesiden: www.nexs.ku.dk/kisobidrag

Herfra kan man også klikke ind på lidt mere om det igangværende projekt (www.nexs.ku.dk/kiso)

Maria Hybholt, adjunkt, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Behandling af fedme (adipositas) kan undertiden mødes med en vis tvivl i sundhedsvæsenet. Mange har erfaring med utilstrækkelige behandlingsmuligheder med middelmådige resultater. Det er vigtigt at huske på, at fedme er en kronisk sygdom, der ligesom andre kræver behandling.

I nyere tid er der kommet flere nye behandlingstilbud og mere dybtgående viden indenfor området. Det skaber en bedre og mere åben debat patient og behandler imellem.

Små forandringer kan gøre en stor forskel For en overvægtig patient, vil hver tabt kilo være et skridt videre til et bedre helbred. Et vægttab på 5–10 procent reducerer signifikant risikoen for følgesygdomme, som forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, fedtlever, PCOS og søvnapnø. Et vægttab giver også en række andre sundhedsmæssige fordele i form af forbedret lungefunktion, lavere blodtryk, bedre blodsukkermetabolisme og højere livskvalitet.

Medicinsk behandling for overvægt og fedme Behandling af fedme kan opdeles i tre forskellige faser; livsstilsændringer sammenholdt med en struktureret plan, en medicinsk eller en kirurgisk behandling. Hvornår og hvordan hver metode skal anvendes, er individuel og bør afstemmes ud fra en omfattende anamnese, herunder arvelighed, sociale forhold, kortlægning af risikofaktorer for dårligt helbred og patientens vægthistorie.

For patienter mellem 18 og 65 år med BMI ≥30 (eller BMI > 27 med anden følgesygdom) kan struktueret medicinsk behandling med fordel tilbydes, sammenholdt med nødvendige livsstilsændringer.

Patienter i alderen 18 til 65 med en BMI > 40 (eller BMI > 35 ved specifikke tilstande eller følgesygdomme) kan henvises til speciallæge indenfor adipositas eller til en kirurgisk klinik, som har specialviden omkring livsstilsændringer sammenholdt med struktureret behandling.

Ovenstående BMI-klassifikationer er kun indikationer, hvor en dialog baseret på patientens anamnese og egne ressourcer skal danne rammen for et fælles og afstemt forløb.

I Danmark findes der i dag fire godkendte lægemidler mod fedme. Mysimba (bupropion/naltrexon), Xenical/Orlistat (orlistat), Saxenda (liraglutid) og Wegovy (Semaglutid). Mysimba, Saxenda og Wegovy er ikke tilskudsberettiget.

Hvordan taler man med en patient om fedme?

Ud over en lang række fysiske følgesygdomme er fedme ofte også forbundet med en nedsat livskvalitet. Lavt selvværd, angst og depression er meget almindelig. Mange føler sig også udsat for diskrimination og krænkende behandling. Fedme er en stigmatiserende sygdom, hvor både miljøet og offeret ofte ser på tilstanden som en situation, man selv har været skyld i, og som man derfor også er ansvarlig for at komme ud af. Uanset årsagerne til fedme tilbageholder mange sig fra at opsøge hjælp af frygt for at blive offer for fordomsfuldhed eller at blive bebrejdet.

Fedme er i dag underdiagnosticeret og derfor en underbehandlet sygdom. Resultaterne af undersøgelser viser, at det er vigtigt at åbne op for dialogen, klarlægge patientens behov og vejlede omkring et individuelt behandlingsforløb.

Det vigtigste er at tilbyde patienten behandling uden fordomme og informere ham eller hende om fedme og mulig behandling.

Læs mere om fedme (adipositas) og behandling på: mycontrolpro.dk eller mycontrolinfo.dk

Øverst: Kvinderne vandrer i timevis gennem landskabet for nå frem til den mobile klinik

Til højre: Paskalina venter barn nummer syv.

På lægesafari til isoleret stamme i Tanzania

Vi er med i et lille fly med tre sygeplejersker og en jordemoder på vej til landsbyen Endemyanish. Gravide kvinder og deres børn går i flere timer for at få et sundhedstjek.

Paskalina er højgravid med barn nummer syv. Hun står sammen med 70 andre kvinder, hvor nogle har gået i to timer for at nå frem til træet, hvor sygeplejerskerne nu sidder klar ved et bord. De tager blodprøver, måler blodtryk, vejer de små børn og vaccinerer mod blandt andet difteri, leverbetændelse og polio.

Vi befinder os ved en såkaldt mobil klinik med tre sygeplejersker og

en jordemoder, som det humanitære flyselskab Mission Aviation Fellowship (MAF) netop har fløjet til den afsidesliggende landsby Endemyanish i det centrale Tanzania. Klinik er så meget sagt, lægesafari er et mere dækkende udtryk, når MAF hjælper Haydom Lutheran Hospital i distriktet med at nå ud til den isolerede mangati-stamme med sundhedstjek.

Der er ingen veje ud til Endemyanish. Derfor er det lille sekspersoners Cessnafly et livsnødvendigt

TEKST/FOTO: Svend Løbner, freelancejournalist

transportmiddel, der heldigvis kan lande på den korte jordbane, som er anlagt til formålet ved landsbyen.

”Uden klinik er vi overladt til os selv” – Uden sundhedshjælp udefra er vi overladt til os selv, min mand og jeg. Og vi ved jo ikke, hvad vi skal stille op, hvis noget går galt, fortæller Paskalina, da jeg taler med hende udenfor en ufærdig bygning, hvor jordemoderen er klar til at undersøge de gravide en efter en.

Det er nu Paskalinas tur. Ligger fosteret rigtigt? Sparker det? Og hvordan har mor det? Får hun nu hvilet, eller skal hun absolut ud i marken og hakke i jorden? Der er heldigvis ikke noget i vejen med hverken mor eller barn, og det er trygt.

– Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke kunne komme her, sukker Paskalina, da jeg taler med hende bagefter.

Lyden af flyets motor kalder

Et stykke væk har en sygeplejerske hængt noget, der ligner en kødvægt, op i et træ. Her møder jeg Salihat, som lige har fået sin toårige pige Shamira vejet.

– Det betyder meget for mig, at jeg kan komme her med min datter og få hende tjekket. Her bliver hun vaccineret, og jeg modtager medicin, når der er brug for det. Så når jeg hører flyvemaskinen komme, skynder jeg mig herhen.

Der er ingen tidsbestilling; kvinderne ved bare, hvilken dag flyet kommer. Hvis da ikke regntiden spolerer planerne. Sigtbarhed er lig med sikkerhed, når det lille Cessnafly skal lette og lande. Og befolkningen skal også kunne komme frem gennem de våde sumpområder.

På den 20 minutters flyvetur fra det frugtbare bjergområde ved distriktshospitalet i Haydom til den flade dal ved Endemyanish ses spredte hytter omgivet af naturhegn. Regnen efterlader små floder gennem det sumpede landskab, men betyder også, at det igen er muligt at hakke i jorden.

– Jeg var ved at arbejde i køkkenhaven, da jeg hørte MAF’s fly komme nærmere. Så jeg skyndte mig herhen for at få taget blodprøve, fortæller Kristina, der er gravid med sit fjerde barn.

Hendes veninde, Mari, er også kommet langvejs fra for at få et sundhedstjek. Hun har fire børn og venter det femte.

– Det går godt med graviditeten, men jeg er meget træt. Jeg er gået i to timer for at komme herhen, for jeg vil gerne sikre, at mit barn har det godt, siger hun.

Gravide bliver undersøgt, og børn vaccineret Omkring 70 kvinder møder op under træet, de fleste med deres små børn. Sygeplejersker sidder klar med udstyr til at tage blodprøver, måle blodtryk og uddele medicin, hvis nødvendigt.

Kulturrejser med indsigt

og engagement

Madrid – Spaniens Hjerte

10. – 17.9. 2023

Kom tæt på Spaniens fascinerende hovedstad og oplev både kendte og mindre kendte sider af byen. Rejsen inkluderer to dagsudflugter til hhv. Toledo og Segovia.

Andalusien Con Amor

25.10. – 3.11. 2023

Oplev de historiske byer Sevilla, Cordoba og Granada med de fantastiske monumenter. Rejsen inkluderer de hvide landsbyer og det landlige Andalusien.

Vi tilbyder også rejser til: Santiago de Compostela, Bilbao, Barcelona, Lissabon, Porto, Firenze, Toscana og Rom.

En sygeplejerske tager blodprøve.

MAF står for Mission Aviation Fellowship, og er verdens største humanitære flyselskab. MAF blev oprettet af to RAFpiloter efter Anden Verdenskrig for at gøre en positiv forskel i udviklingslande. I dag letter eller lander et af MAF’s 123 små fly hvert femte minut i et af 27 udviklingslande.

I den ufærdige bygning, der skal forestille en kirke, bliver de gravide kvinder undersøgt af jordemoderen, og deres børn bliver vaccineret. De har alle et sundhedskort med, hvor sygeplejerskerne og jordemoderen noterer graviditetens udvikling, og hvilke vaccinationer børnene har fået.

Lægesafarien plejer at lægge vejen forbi en gang om måneden. Under tørtiden kommer omkring 200 personer for at blive tjekket. Da er det nemmere at komme frem i terrænet. I to andre afsidesliggende landsbyer uden fast klinik kommer op til 500 personer for at få det månedlige sundhedstjek.

OM HOSPITALET

Haydom Lutheran Hospital blev oprettet af norske missionærer tilbage i 1955. I 1967 blev det overdraget til de tanzaniske myndigheder. Hospitalet har oprettet 15 klinikker i distriktet. Tre af dem er umulige at nå frem til med bil. MAF flyver lægesafari til de disse ’mobile klinikker’ hver måned.

Leonard Buro fik en hurtig hjerteoperation og reddede livet. I dag er han sygeplejerske på Haydom Lutheran Hospital.

Men i dag har regnen sat sine begrænsninger, så ’kun’ 70 kvinder møder op med deres børn i Endemyanish.

Tilbage i Haydom giver kvalitetschef Emanuel Mighay indblik i sygdomsudviklingen i distriktet:

– Folk kommer langvejs fra for at få deres børn vaccineret og deres sygdomme behandlet. Før var de mest plaget af malaria, lungebetændelse og tuberkulose. Men i dag er sygdomsbilledet forandret. Nu er det allergier, diabetes, hjerteproblemer og trafikskader, vi må tage os af her på hospitalet, fortæller han.

Kristina, der er gravid med sit fjerde barn

Jeg var ved at arbejde i køkkenhaven, da jeg hørte MAF’s fly komme nærmere. Så jeg skyndte mig herhen for at få taget blodprøve.

OM MAF

Jordemoder og sygeplejersker er klar til afgang.

Chiesi Pharma

Talegenkendelse: ”Bare kom i gang!”

HVAD ER TALEGENKENDELSE?

Talegenkendelse gør op med den traditionelle notatmetode, hvor lægen indtaler sit notat på en diktafon, som lægesekretæren renskriver.

Med talegenkendelse omdannes lægens tale i stedet direkte til tekst, så lægen med det samme har en færdig kladde direkte på skærmen.

Teksten skal herefter korrekturlæses, inden notatet journalføres og ender i patientens Sundhed.dk.

Metoden fungerer som regel bedst, hvis lægen gennemlæser for misforståelser og fejl, inden lægesekretæren godkender.

Talegenkendelse har haft et blakket ry, men i dag har teknologien en langt højere genkendelsesgrad og skulle også være i stand til at genkende tale med dialekt.

Talegenkendelse kan anvendes både på offentlige hospitaler, privathospitaler og hos praktiserende læger.

Talegenkendelse har et blakket ry i lægebranchen. Men for Aleris Hospitaler var tiden og teknologien nu moden, og systemet har betydet eliminering af sekretærernes overarbejde, kortere svartid ud til patienterne og en mere effektiv arbejdsgang hos lægen.

Når patienten er gået ud ad døren, indtaler du notatet fra dagens konsultation på din diktafon.

Dagens optagelser bliver overdraget til lægesekretæren, og så er de ude af dine hænder, og du ved, at der er styr på det hele. Sådan fungerer det for de fleste læger.

Men på Aleris Hospitaler i hele Danmark er den del af lægehverdagen vendt på hovedet. Med et nyt talegenkendelsessystem bliver notatet indskrevet automatisk, mens lægen indtaler. Herefter skal lægen selv læse notatet igennem, inden lægesekretæren læser den endelige korrektur, og i løbet af et par timer kan patienten selv se sit notat på Sundhed.dk.

Mave- og tarmkirurg Michael Ørting var den første læge på Aleris Hospitaler i Aarhus, der tog syste -

met i brug. Han blev nemlig udvalgt til testgruppen.

– Jeg er vant til at have med nye systemer at gøre. Alligevel var jeg lidt skeptisk. Talegenkendelse har et dårligt ry, og der var et eksempel fra Vejle Sygehus for mange år siden, hvor det var volapyk, der kom ud i den anden ende, så jeg havde min tvivl, fortæller Michael.

Genveje til fagtermer Teknologien er efterhånden blevet forbedret, og det ny system skulle være særligt udviklet til at kunne genkende medicinske fagtermer. Der gik da heller ikke længe, før Michael måtte lægge sig fladt ned og byde systemet velkomment.

– To af vores lægesekretærer havde været på kursus i systemet, så de kunne svare på alle de spørgsmål, vi andre havde. Det tog kun halvanden dag, så var jeg inde i det, siger Michael.

TEKST: Kristine Buske

FOTO: Henrik Bjerregaard

Michael Ørting, mave- og tarmkirurg på Aleris Hospitaler i Aarhus

En af fordelene ved systemet er, at man kan indtaste diagnosekoder og andre standardfraser. For eksempel ’indsæt koloskopi’, og så foreslår systemet forskellige versioner af ordet, som du kan sætte ind. En feature, som Michael hurtigt har taget til sig.

– Det fungerer som en genvej, der gør det meget hurtigere for mig at diktere. Men systemet er bedst til lægelatin, så når du indtaler patientens historie, skal du tale langsomt. Til gengæld kan systemet frasortere støj, fortæller han.

Kortere svartid

For at det fungerer, er det nødvendigt, at lægen selv læser sit notat

grundigt igennem. For når sekretæren ikke har et bånd at lytte til, kan hun ikke tilrette usammenhængende ord og sætninger.

– Det giver mig selvfølgelig en smule mere arbejde at læse det igennem. Men til gengæld går det hurtigere, end da sekretærerne skulle oversætte talesprog til skriftsprog. Så alt i alt er processen mere tidsbesparende, når først man har fået rutinen i det. Jeg har også lært at indtale notatet på en måde, så det kræver færre rettelser, forklarer Michael.

I hverdagen ser Michael kun fordele, men den største fordel, mener han, skal ses i et større perspektiv.

5 GODE RÅD

TIL DIG, DER OVERVEJER AT BRUGE TALEGENKENDELSE

#01

Hvad vil du opnå?

Gør dig klart, om du vil frigive ressourcer til andre opgaver, minimere overarbejde eller noget tredje, så din klinik kan få så meget ud af systemet som muligt

#02

Find en superbruger

Det er en fordel at have minimum én superbruger, som er uddannet i systemet og kan hjælpe resten af teamet i gang

#03

Inddrag medarbejderne

Det er lægerne og lægesekretærerne, der ved, hvad der fungerer i hverdagen. Derfor er deres imput vigtige, når systemet skal implementeres i klinikkens hverdag

#04

Ledelsen skal gå forrest

Tror ledelsen ikke på det, gør medarbejderne heller ikke, så det er vigtigt, at ledelsen engagerer sig

#05

Bryd vanerne

Talegenkendelsessystemet ændrer både lægens og lægesekretærens arbejdsgang omkring journalnotering. Til gengæld kan det åbne op for nye, smartere arbejdsmetoder

– Vi er i en tid, hvor der mangler folk i sundhedsvæsenet. Så at vi nu har fået frigivet ressourcer hos lægesekretærerne, har stor betydning. Som eksempel kunne der før godt gå to til tre dage, før patienterne fik svar på vævsprøver. Nu kan det ske samme dag, siger han.

En klar opfordring

For Aleris Hospitaler i Aarhus tog det cirka et halvt år at implementere systemet blandt hele hospitalets læger og deres sekretærer. Før systemet havde de fleste lægesekretærer dagligt overarbejde. Det har man nu fået elimineret. Michael oplever generelt, at der er sket en forbedring af arbejdsmiljøet på hospitalet, fordi systemet har lettet arbejdsbyrden. Og han har en klar opfordring til andre privathospitaler og praktiserende læger og speciallæger, som flirter med tanken.

– Bare kom i gang! Det er så intuitivt og let at bruge. Det sparer mange ressourcer og letter hverdagen. Der er mange fordele.

Vi er i en tid, hvor der mangler folk i sundhedsvæsenet. Så at vi nu har fået frigivet ressourcer hos lægesekretærerne, har stor betydning.

Michael Ørting, mave- og tarmkirurg på Aleris Hospitaler

i Aarhus

Næste gang i LægeLiv

Glæd dig til årets tredje udgave af magasinet

LægeLiv. Vi er i fuld gang med at binde en ny buket til dig af friske og anderledes artikel-blomster, som vi håber, du vil nyde og tage til dig i en velfortjent, stille stund hen over efteråret. Måske med en velduftende kop kaffe inden for rækkevidde, fødderne oppe - og hvis muligt akkompagneret af lyden af knitrende brænde i ovnen i din stue.

Fok

us

Kronisk sorg

Kronisk sorg er en ny diagnose, der trådte i kraft sidste år. Det skete i forbindelse med, at WHO reviderede sin diagnosemanual ICD-11. Vi spørger udvalgte praksislæger om, hvordan det går med at skulle arbejde med diagnosen, Prolonged Grief Disorder og beskriver fordele og ulemper.

Praktiserende

læge, Janne Unkerskov

Hun er praktiserende læge og selv multisyg siden barndommen. Janne Unkerskov kender derfor alt til de udfordringer, det giver at have flere diagnoser, når man skal have overblik over behandlinger og anbefalinger og finde rundt i sundhedsvæsenet. Derfor har hun sammen med en kollega udviklet et nyt it-værktøj, som hedder ’Overblik’. Det er for multisyge patienter, og det hjælper både hende og patienten selv til at have et godt overblik og se patienten som et helt menneske i stedet for en masse deldiagnoser. Glæd dig til at møde en praktiserende læge, som til trods for egne helbredsmæssige udfordringer har et stort overskud og vilje til at gøre en forskel.

Har du overvejet det

økonomiske samspil

mellem klinik- og privatliv?

Se filmen med vores chef for læge- og tandlægefinansiering som fortæller om, hvordan vi kan dig hjælpe med et fornuftigt samspil

mellem klinik- og privatliv. Amer Tica, chef for lægeog tandlægefinansiering

Her er de tre nøgleværdier, du vil opleve hos os:

Kompetencer: Vi er specialister i klinik- og praksisfinansiering og har over 20 års erfaring med at rådgive læger og tandlæger i hele landet om deres privatøkonomi samt klinik- og praksisøkonomi.

Tillid: Vi er bygget på personlige relationer og gør meget ud af at have et tæt forhold til vores kunder.

Tilgængelighed: Når du kontakter os, går vi i gang med det samme og er til stede igennem hele processen.

Kontakt os for en snak om dine ønsker og muligheder. Vores team er klar til at hjælpe dig.

Klinik- og praksisfinansiering

Tlf. 76 249 276 • praksis@landbobanken.dk landbobanken.dk/praksis

Lad ikke journalsystemet i din lægepraksis fjerne dit fokus

Når du løber gennem dagen med fire patienter i timen, er problemer med journalsystemet det sidste, du vil tænke på. Derfor er driftssikkerhed en topprioritet hos NOVAX. Så du kan fokusere på det vigtige: Dine patienter. Heldigvis er det trygt at skifte til NOVAX. Læs hvorfor på novax.dk/almen