LægeLiv-2022-04

Opråb fra en gammel Vesterbrodreng

Bøger & film

På trods af det, der smerter

Det skal være trygt at fortælle om fejl

Frygt for fejl og klager fylder i mange lægers liv

Læger i den digitale gabestok

Tip & inspiration

Kroniske smerter – en udfordring for både patienter og læger

Luft til livet

Klinikudvidelse på hjul

Skrøbelige knogler: En overset folkesygdom

Tip & inspiration

Næste gang i LægeLiv

Marianne

Spejlinger

Så er du i gang med årets sidste udgivelse af LægeLiv, og vi på redaktionen glæder os allerede til 2023, hvor vi igen vil være på tæerne for at kunne tilbyde dig et rigt udvalg af artikler, som går bag om dit fag.

Men først har jeg glæden af at kunne præsentere dig for dette nummer, hvor vi sætter spot på kon sekvenserne af, at det bliver mere og mere almindeligt, at læger bliver anmeldt på nettet. Ofte med navns nævnelse.

Vi ser på tendensen til at betragte konsultationen hos lægen som det at gå i Elgiganten og købe en kaffemaskine. Og hvis den ikke lige lever op til forbrugerens krav, ja så er det bare med at få klaget.

Men konsultationen hos lægen kan jo på ingen måde sammenlignes med at købe et produkt hos køb manden, og vi kan spørge os selv om, hvorfor det er kommet så vidt.

Et svar kan være, at tendenser og adfærd fra nogle områder i sam fundet har det med at afspejle sig i andre over tid. Og modernitetens forbrugerkultur afspejler sig nu også i de forventninger og krav, vi har til lægen. Og med en indbygget stor risko for at gå helt skævt af hinanden. Hvad skal vi så gøre ved den tendens, der hos mange læger gnaver mentalt og giver utryghed og stress, fordi de frygter at blive

krav

i en patient/læge relation.

Warrer Knudsen, ansvarshavende redaktør

hængt ud? Få svaret i denne udgaves tema om, hvilke konsekvenser det medfører, når læger frygter at komme i den digitale gabestok. Tillid og tiltro til lægens faglighed er sammen med klar og ligeværdig kommunikation et væsentlig greb, når en konsultation/behandling skal lykkes. At forstå og se hinanden er en gensidig opgave for læge og pa tient. At kunne afkode hinanden og mærke respekt og medmenneskelig hed er et krav til begge i en patient/ læge relation. Når det sker, bliver det langt sværere for patienten at klage, selvom behandlingen måske ikke levede op til forventningen.

I vores store interview kan du denne gang møde praktiserende læge og forfatter Henrik Keller, der kommer med kærlige spark til sine kolleger om, at de kan have svært ved at møde deres patienter, lige der hvor de er. Selv bruger han sin opvækst på barske Vesterbro i 1960’erne som instrument til at forstå og kunne sætte sig ind i uprivilegerede patienters behov og livssituation.

God læselyst og glædelig jul. På gensyn i 2023.

At kunne afkode hinanden og mærke respekt og medmenneskelighed er et

til begge

Når det sker, bliver det langt sværere for patienten at klage, selvom behandlingen måske ikke levede op til forventningen.

Jette

ANNONCE:

Boehringer Ingelheim

Opråb fra en gammel Vesterbrodreng

Læger i almen praksis er blevet en kontrolinstans, som pådutter patienterne ’en sund livsstil’ uden forståelse for den enkeltes behov. Det mener praktiserende læge Henrik Keller, som i sin erindrings bog om København leverer sit fag nogle advarende svirp.

En mand kan godt forlade Vesterbro, men man kan ikke tage Vesterbro ud af ham. Det er praktiserende læge Henrik Keller et tydeligt bevis for. Selv om han flyttede fra sit barn domskvarter i København for over 40 år siden, sidder mentaliteten og menne skesynet, han voksede op med, stadig i ham.

Det lyser ud af hans bog ’Vesterbrodrengen: Vesterbro, Nørrebro og Indre By uden filter’ – et portræt af Henrik Kellers opvækst og ungdom i et arbejderkvarter med særlinge, frikadellehørm, ismejerier, mørke baggårde og røgfyldte beværtninger. Og det skinner også igennem i hans syn på lægegerningen og mødet med patienterne i hans praksis i Kastrup.

TEKST:

Henrik Lomholt Rasmussen

FOTO: Lars H. Laursen

Underklassen er fremmed land, og derfor forstår lægen ikke dens sprog og koder.

Henrik Keller

Jeg voksede op i et kvarter, hvor røg, druk, spegepølse og fedt var en del af den daglige kost.

– Jeg vil ikke idyllisere tilværelsen på Vesterbro i tresserne og halv fjerdserne, men der var mange gode ting, som desværre er forsvundet.

Sammenholdet var stærkere, man kendte dem, man boede i opgang med, og hjalp hinanden uden at blande sig i måden, de levede på.

Der var med andre ord en tole rance og en rummelighed, jeg godt kan savne i dag, hvor alt skal være under kontrol. Også i sundheds sektoren generelt og blandt mange af mine lægekolleger, som til tider blander sig lige lovlig meget i deres patienters privatsfærer, lyder det fra Henrik Keller.

’Perverst forhold til livet’

For den 59-årige læge at se har folke sundhedsbegrebet taget overhånd i en sådan grad, at læger og andre sundhedsprofessionelle har mistet proportionssansen.

– Der er opstået et nærmest perverst forhold til livet, som er kammet over i fornuft og sikkerhed. Selvfølgelig er der risikofaktorer ved alt, men der skal være balance i tingene. Ingen dør af at have være i stue med en ryger i 10 minutter, men min egen stand er havnet et sted, hvor selv den mindste risiko bekæmpes med atombomber, siger Henrik Keller.

Som eksempel nævner han en patient, der vejer 100 kg, har astma, ryger og drikker et par bajere for meget, som går til sin læge for at få set på en fodvorte.

– Så skal den jo være temaet for konsultationen. Alligevel kan patienten risikere at blive over dænget med advarsler om farerne ved røg og alkohol og formaninger om at tabe sig og spise sundere, siger Henrik Keller.

Den slags kommer man sjældent langt med, mener han, for ”ikke alle har lyst til at leve af kildevand og frugt.” Derfor skal man ikke pådutte patienterne en livsstil, men i en motiverende samtale forklare dem om eksempelvis farerne ved rygning.

– Men måske har den førnævnte fiktive patient med fodvorten pro blemer derhjemme eller på arbejdet, der giver behov for at dulme nerverne med nogle smøger. Så er det jo problemerne, der skal arbejdes med, ikke rygningen, påpeger Henrik Keller.

Underklassen er fremmed land

Derfor skal man som læge evne at tale med – ikke til – patienterne for at få indsigt i deres tilværelse. På den baggrund kan man yde råd givning og så lade patienterne om at træffe de valg, som passer dem bedst.

– Men ofte sker det ikke. Dels på grund af sundhedshysteriet, dels fordi der er for stor afstandsforskel mellem patienten og lægen, som ofte stammer fra og bor i et pænt og rigt kvarter. Underklassen er fremmed land, og derfor forstår lægen ikke dens sprog og koder, forklarer han.

Henrik Keller

Den jargon mener han at have et vist indblik i med sin baggrund fra ’det gamle Vesterbro’.

– Jeg voksede op i et kvarter, hvor røg, druk, spegepølse og fedt var en del af daglige kost, og hvor mange af mine kammerater spiste et udhulet franskbrød fyldt med en flødebolle til frokost. Heller ikke i dag lever alle efter diverse sundhedsforskrifter, men hvem siger, at det er vejen til lykke for enhver, spørger Henrik Keller retorisk.

For nylig havde han en motive rende samtale med en KOL-patient.

– Jeg vidste, at han er ryger og sagde, at det ikke var smart, og at jeg gerne ville hjælpe ham med at holde op. Det havde han ikke lyst til, fordi han godt kunne lide at få et par smøger med konen, svarede han. Så talte vi ikke mere om det, for han havde prioriteret på et oplyst grundlag. Ændrer han mening, må han gerne komme til mig, fortæller Henrik Keller.

Ikke kun dansk vand Apropos rygning mener han, at den sammen med alkohol har beriget hans liv i mødet med skæve eksi stenser på snuskede bodegaer og gadelivet på Vesterbro, Nørrebro og Indre By:

– Jeg har aldrig røget, men gik en del i byen i min ungdom. Som ’voksen’ nyder jeg et glas vin eller en øl i weekenden. Men mine ture i det københavnske natteliv for mange år siden gav mig oplevelser og indsigt, jeg aldrig havde fået, hvis jeg kun havde drukket dansk vand.

Netop mødet med de mange originaler spiller en central rolle i ’Vesterbrodrengen’, der både er en familiekrønike, en biografi og en vemodig gravskrift over det engang så mangfoldige Vesterbro.

– Det var Danmarks fattigste og mest kriminelle kvarter med ludere, lommetyve, narkomaner og slidte mennesker samt ’almindelige’ borgere, som passede deres arbejde. Alle samfundslag var repræsen teret. I dag er Vesterbro støvsuget for mangfoldighed. Nu bor der kun unge, der er smarte i tøjet og har masser af penge, konstaterer Henrik Keller og understreger, at han med sin bog ikke er ude på at helgenkåre de ’gode, gamle dage’.

’Mange af lejlighederne var små og usle, så ungerne opholdt sig typisk i mørke baggårde og på gaden. Det kunne ses af statistikkerne.

Vesterbroungerne blev i starten af 70’erne indlagt på hospital fem gange så ofte som børn fra omegnskommunerne. De havde 17 gange så mange luftvejsinfektioner, og børnedødeligheden var fire gange så høj,’ skriver han i ’Vesterbrodrengen’.

Ingen legeaftaler

Men at være barn på Vesterbro for et halvt århundrede siden var også en spændende verden, mener Henrik Keller:

– Meget var forfaldent og usselt i forhold til nutidens sanerede lejligheder og grønne gårdmiljøer.

Jeg kender næsten alle mine patienter og deres børn, ægtefæller, forældre og livshistorie. Det er guld værd i mit møde med patienterne og behandlingen af dem.

Til gengæld var der ingen legeaftaler, og forældrene vidste ikke, hvad vi la vede, når vi på egen hånd udforskede lofter og forladte værksteder.

Som den yngste af seks søskende voksede Henrik Keller op i en fireværelses lejlighed i Valdemarsgade.

Moren Dagny var fra Tunø og hus mor, faren Albin var københavner med tyske aner og sømand – og smugler.

– Derfor havde vi altid sprut og smøger og tit både gæster og fester.

Det tog vi børn dog ikke skade af, men syntes, at det var spændende, husker Henrik Keller.

Hans far var en brøsig herre, der fes og ræbede højlydt, tog det sidste stykke kød og rakte det tomme fad til gæsten, smed æbleskrog, tomme rødvinsflasker og andet skrald ned i baggården. Den mere regelrette mor krummede ofte tæer over sin mand, men trods fejl og mangler husker Henrik Keller ham positivt:

- En ting har han i hvert fald lært mig og mine søskende: Ikke at gå så meget op i, hvad alle andre synes, men gøre det, vi mener er rigtigt; undgå småborgerlighed og vær ikke bange for at blive gjort til grin.

Da Henrik Keller blev født i 1963, boede familien på Nørrebro, men flyttede året efter ind i lejligheden i Valdemarsgade. Huslejen var 2.200 kr. om året. Da hans far som den sidste lejer i huset kom på plejehjem i 2017, havde der ikke været en hånd værker i lejligheden siden 1976. Trods sin dårlige stand blev boligen solgt for 4,5 millioner kr.

– Og i dag bor der kun forholdsvis kapitalstærke yngre i dyre lejligheder i ejendommen, bemærker Henrik Keller.

Brød den sociale arv

Som barn var Henrik Keller en læsehest, der tidligt fik interesse for medicin og biokemi. Det førte til, at han som ung teenager stjal Politikens Lægebog fra en af sine søstres reol.

Siden pløjede han sig igennem Lademanns Lægeleksikon, medicinske tidsskrifter, diverse lærebøger fra første års pensum på medicinstudiet og fulgte kurser på Folkeuniversitet, inden han begyndte at læse til læge på Københavns Universitet i 1984.

Som uddannet læge arbejdede Henrik Keller på en række hospitaler i hovedstadsområdet og Rønne, først som turnuslæge siden i vikariater og tre år i almen medicinsk blokstilling.

Derpå fulgte et år i en almen praksis, inden han som nyuddannet almen mediciner i 1999 blev lægevikar i en klinik i Kastrup. Den overtog han ved den daværende ejers død i 2001 og har drevet den som en solopraksis lige siden. Det er der store fordele ved:

– Jeg kender næsten alle mine patienter og deres børn, ægtefæller, forældre og livshistorie. Det er guld værd i mit møde med patienterne og behandlingen af dem. Desuden kan jeg som sololæge køre løbet, som jeg vil og holde alt simpelt og begrænse det administrative til et minimum.

Det kan jeg godt lide, siger Henrik Keller, der har en lægesekretær som sin eneste ansatte.

– Sygeplejersker er dygtige og kan håndtere mange opgaver, men jeg har helt bevidst fravalgt at have en, fordi sygeplejersker efter min mening ikke skal vurdere og stille diagnoser for syge patienter. Desuden er en af grundene til mit gode kendskab til mine patienter netop, at jeg ser dem og eksempelvis ikke overlader børneundersøgelser og graviditetskontroller til en sygeplejerske, forklarer Henrik Keller.

Prioriterer kort arbejdstid

I ’Vesterbrodrengen’ erklærer han sig godt tilfreds med at være prak tiserende læge: ” … selvom vores råderum er blevet indskrænket, kan vi stadig selv bestemme en del. Jeg har prioriteret en kort arbejdstid.

OM BOGEN

Titel: VesterbrodrengenVesterbro, Nørrebro og Indre By uden filter

Forfatter: Henrik Keller Udgivet: 11. august 2022

Sideantal: 430 sider

Løfbergs Forlag Vejl. pris: 299,95 kr.

Dels har jeg en familie, jeg gerne vil se. Og dels har jeg mange hobbies … Jeg skal være på toppen til hver konsultation … og kan mærke, at koncentrationsevnen begynder at svigte efter seks timer.”

Derfor forlader han sin praksis ved 14-tiden og tager hjem til lejlig heden på Frederiksberg.

– Jeg arbejder cirka 30 timer om ugen og forstår ikke de læger, som er i gang dobbelt så mange timer eller mere. Mit behagelige arbejde giver en udmærket løn såvel som tid til at spille guitar og tale med min kone, lyder det fra mønsterbryderen fra Vesterbro.

’Vesterbrodrengen’ udkom i august. Alt overskud fra bogen går til socialt arbejde.

ANNONCE:

Boehringer Ingelheim

Vi havde altid sprut og smøger og tit både gæster og fester. Det tog vi børn ikke skade af, fortæller Henrik Keller om sin Vesterbro-opvækst.

Bøger & film

I hver udgivelse af LægeLiv har redaktionen udvalgt en håndfuld film- og bogtip til dig.

DANSK INSTRUKTØR HITTER PÅ NETFLIX

Thrilleren ‘The Good Nurse’ er baseret på den sande historie om sygeplejersken Charles Cullen, der slog massevis af patienter ihjel, måske endda i hundredvis.

Rollen som seriemorderen indtages af Eddie Redmayne, mens Cullens kollega Amy Loughren spilles af Jessica Chastain.

FØDT MED HANDICAP – OG ET NORMALT LIV

Den norske forfatter Jan Grue har vundet Nordisk Råds litteratur pris. Han lider også af en medfødt muskelsygdom og er afhængig af sin kørestol.

Denne selvbiografiske bog tager udgangspunkt i Grues egen, sårbare fysik. Han beskriver nogle af sine udfordringer i hverdagen, men insisterer på pointen om, at hans liv mest af alt ligner det liv, vi andre har.

Bogen er bl.a. blevet oversat til engelsk og fik i New York Times en begejstret anbefaling af den tidligere stjerneskuespiller Michael J. Fox.

Jan Grue: 'Jeg lever et liv som ligner jeres' 180 sider, Gutkind 2022 199,95 kroner.

Filmen er baseret på Charles Graebers bog ‘The Good Nurse: A True Story of Medicine, Mad ness, and Murder’ fra 2013 med et manuskript af 1917-forfatteren Krysty Wilson-Cairns.

Det er den danske instruktør Tobias Lindholm, der har instrueret den anmelderroste Netflix-film. Han har bl.a. også skrevet samt instrueret den Oscar-nominerede, Krigen, det barske fængselsdrama, R, og den intense, Kapringen. Lindholm instruerede også den omstridte, Efterforskningen, en dramaserie vist på TV 2. Serien er baseret på opklaringen af Ubådssagen, hvor den 30-årige svenske journalist Kim Wall blev myrdet af den danske opfinder Peter Madsen.

Læs mere på www.ekkofilm.dk

KLOGERE PÅ KRÆFT

Ofte opfatter vi kræft som en moderne sygdom, fordi der er dokumenteret forbindelse mellem nutidens livsstil og kræftrisiko. Men kræft har eksisteret i millioner af år – længe før både cigarer og nikotinposer.

Forfatteren er læge og kræftforsker. Hendes mission er at redegøre for kroppens forhold til kræftsygdom. Punktere nogle myter om, hvordan vi forebygger kræft, og forklare hvordan man faktisk øger chancen for et liv uden kræft.

Maren Weischer: 'Hvorfor lige mig?' 248 sider Lindhardt og Ringhof 2022 269,95 kroner.

Få mere tid til det, der er vigtigt

På sundhed.dk finder du mange forskellige værktøjer, der kan understøtte dig som sundhedsfaglig i en travl hverdag. Du kan for eksempel:

• Se dine patienters journalnotater og prøvesvar på tværs af sygehuse og regioner i Sundhedsjournalen direkte fra dit lægepraksissystem.

• Finde forløbsbeskrivelser, basislister og praksisinformation.

• Få en samlet liste med links, du kan få brug for i forbindelse med anmeldelser, ansøgninger, indberetninger og rapporteringer.

• Finde relevante kommunale sundhedstilbud til dine patienter.

• Søge efter sygdomme, behandlinger og undersøgelser i Lægehåndbogen.

Vi er blevet vores egen lykkes smed, og det kan ærlig talt godt blive lidt tungt ind imellem.

På trods af det, der smerter

Smerte er en uundgåelig del af livet. Og ikke al smerte kan mildnes med medicin. En af mine yndlings sange er fra Højskolesangbogen, hvor vi synger:

“At livet det er livet værd på trods af tvivl og stort besvær på trods af det, der smerter”.

Vi har en helt enestående sangskat i Danmark og udover Højskole sangbogen er vi beriget af vores Salmebog, der bugner af fantasti ske salmer, der netop rummer de store følelser i livet. Her skildres de op- og nedture, som livet uund gåeligt bringer. De gamle digtere synger vi stadig, fordi de har noget at sige os den dag i dag.

Kingo skrev: Sorrig og glæde de vandre til hobe, lykke, ulykke de gange på rad, medgang og mod gang hinanden tilråde, solskin og skyer de følges og ad. Kontrasterne står overfor hinanden og minder os om, at vi alle får lidt af alting. Lidt af alt det et menneskeliv består af.

Vi ved altså godt, at livet ikke kun er solskin. Det hører med til livet, at livet kan smerte. Alligevel er det som om, vi forsøger at luge ud i alt det knap så behagelige.

Tidligere havde vi tilliden til Gud. Tilliden til at, hvordan det end går i denne verden, så har sorg og lidelse kun sin tid, og der venter et liv i himlen. Nu har vi skiftet Gud ud med os selv.

Vi er blevet vores egen lykkes smed, og det kan ærlig talt godt

blive lidt tungt ind imellem. Vi hylder mantraer som: “lykken er et valg”. Og vi vil ikke være ved, at det hører med til at være menneske, at livet også smerter.

Problemet er, at hvis du sætter dig for, at du vil tænke positivt , række ud efter stjernerne og gribe dagen hver eneste dag, så bliver du hurtigt træt.

I vores iver efter at give både vores børn og os selv et godt liv forsøger vi at skærme os fra det smertefulde. Og vi lærer at lade være med at gøre det, der kan give blot det mindste ubehag. Jo mere vi handler på den måde, desto mere fremmed bliver smerten for os. Vi skal turde vise vores børn, at ikke alt her i livet er nice.

Vi gør dem en bjørnetjeneste, når vi eksempelvis siger, de ikke behøver sige noget højt på klassen, hvis det gør dem nervøs og utilpas.

De skal netop lære, at det ube hag de føler, er naturligt og går over igen, jo mere man øver sig.

Hjælper man barnet til at undgå ubehag ved at overtale læreren til at lave særaftaler, er det på kort sigt dejligt for barnet. Følelsen af tryghed genetableres. Men uden at ville det kommer vi til at signalere til vores barn, at det ikke tåler, når noget bliver svært.

Jo mere vi handler på den måde, jo mere fremmed bliver smerten for os, og jo større omveje må vi gå for at undgå den.

OM JEANNE FLØE

Jeanne Fløe er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsyko logi med base på

Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står hun bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.

Jeanne Fløe er fast klummeskribent i Helse.

TEKST: Jeanne Fløe

ANNONCE:

Abigo

Det skal være trygt at fortælle om fejl

Frygten for fejl og klagesager kan fylde uforholdsmæssigt meget, og frygten påvirker i mange tilfælde både lægernes behandling og deres livskvalitet. Åbenhed er nøglen til at ændre situationen, mener coach og læge Grethe Harbo.

TEKST: Marianne Nørup FOTO: Suezanna Zenani

Jeg møder ugentligt læger, hvor frygten for klager fylder ALT for meget. Og den frygt ændrer dem, på flere måder.

Grethe Harbo har, med egne ord, levet et langt og rigt liv som læge, først i det offentlige og senere med egen speciallægeklinik. I 2019 startede hun virksomheden Lægens Stol, hvor hun coacher læger og andre sundhedsprofessionelle, der ønsker at øge arbejdsglæden og undgå stress.

– Det er min oplevelse, at mange læger føler sig pressede fra flere sider, men fortsætter på trods. Og ofte skal der rigtig meget til, før de rækker ud efter hjælp, siger hun. Årsagerne til at opsøge hjælp kan være meget forskellige, men et fællestræk hos mange af Harbos klienter er, at frygten for at begå fejl – og at få klagesager – fylder rigtig meget. Det gælder på tværs af alder og erfaring, men er især et vilkår for de yngre læger. De fortæller om i stigende grad at føle sig pressede af bekymrede og vrede patienter, og det påvirker både deres livskvalitet og deres faglige praksis, tilføjer Grethe Harbo.

Frygtstyret kultur giver dårligere behandling

Et støt stigende antal patientklager – foranlediget af Styrelsen for Patientsikkerhed, som Harbo kalder en utilsigtet bulldozer, har de seneste år været med til at skabe

en frygtstyret kultur, som ikke blot påvirker lægerne, men i høj grad også går ud over patienterne, mener Grethe Harbo.

– Det bedste for patienten er at møde en læge, som trives, og som kan koncentrere sig om det væsentligste, nemlig at tilbyde patienten den bedst mulige ud redning og behandling. En læge, som er styret af frygt, kan ikke se klart. En patient fortæller ikke bare noget med ord, men også med kropssprog, stemmeføring og andre små tegn, og det kan du ikke opfange, hvis du som læge tænker ’bare han ikke klager’ og er optaget af din egen overlevelse, så at sige. Patienten vil opleve, at lægen ikke er nærværende, og det i sig selv kan udløse en klagesag, for mange klager opstår netop af dårlig kommunikation. Men samtidig kan behandlingen selv følgelig ikke blive optimal, hvis man ikke har fået nuancerne med, siger hun.

– Usikkerheden medfører også en tendens til at bruge mere tid på dokumentation, tilføjer Harbo og fortsætter – og desuden viser en survey fra Lægeforeningen, at en frygtstyret konsultation ofte fører til overbehandling, fordi lægen, for at have sit på det tørre, ordinerer undersøgelser og i nogle tilfælde også behandlinger, der ikke er nødvendige. Det kan, ud over at blive en dyr fornøjelse for samfundet, gøre patienten endnu mere nervøs. Hvilket igen

Grethe er speciallæge i øre-næse-halssygdomme og har haft egen praksis.

Ejer af Lægens Stol, som coacher sundhedsprofessionelle omkring arbejdsglæde og stress, og står bag serien ’Anonyme lægehistorier’.

Prøv evt. at vende det om: Frygten for fejl er et udtryk for faglig dedikation og viser, at du er en god og samvittighedsfuld læge.

Grethe Harbo

OM GRETHE HARBO

potentielt bringer lægen tættere på en eventuel klagesag. Med andre ord en paradoksal negativ spiral.

At finde ro med situationen Heldigvis er der flere ting, man kan stille op for at begrænse frygten for klagesager – og dermed også risikoen for dem, for de to ting hænger som nævnt sammen.

Noget af det vigtigste, man som læge selv kan gøre, mener Grethe Harbo, er dels at lære at tage vare på sig selv, dels at bede om hjælp, når man har brug for det. Ellers kan man faktisk ikke blive god til sit arbejde, er hendes påstand.

– Man kan træne selvomsorg, dyrke mindfulness og aktivt prøve at finde en passende balance og ro med sig selv. Hvis man finder det, vil man automatisk være mere nærværende, lytte bedre til patienterne og bedre kunne behandle og hjælpe dem. Det vil samtidig øge arbejdsglæden og sænke risikoen for klagesager.

At træffe afgørende, måske endda fatale, beslutninger er en læges lod, men vi skal huske på, at vi læger har en stor viden at træffe dem på bag

grund af, og den faglighed skal vi st å ved. Hvis vi kan møde patienten med ro og nærvær, så smitter det. Vi skal være lyttende og overbevisende. Og ikke mindst skal vi være ærlige over for vores evner og formåen, og kende vores grænser, påpeger Harbo.

Styrk kulturen på arbejdspladsen På det organisatoriske plan gælder det om at skabe en tryg og åben kultur på arbejdspladsen, hvor man vender sine oplevelser med hinanden og lærer af sine fejl. Da den del pri mært er et ledelsesmæssigt ansvar, er Harbos råd at ′vælge sin ledelse med omhu′ og finde en arbejdsplads, hvor der er rart at være.

– Faktisk findes der jo i sundheds sektoren allerede et rigtig godt system omkring utilsigtede hændelser, i form af UTH, hvor ideen er, at man gennem åbenhed kan lære af episoder, som gik galt eller var tæt på det. Det er tænkt som en positiv tilgang med fokus på læring – og dermed er det også en positiv måde at forebygge klagesager på. Og det er mit indtryk, at systemet fungerer de steder, hvor man følger op på indberetningerne

FAKTA OM

KLAGEFRYGT

BLANDT LÆGER

8 ud af 10 patientklager ender med, at der ikke udtales kritik. Næsten hver fjerde læge tænker ofte eller meget ofte under konsultation, undersøgelse eller behandling på, om patienten kunne finde på at klage.

Knap 1 ud af 4 frygter, at bekymringen for klagesager kan påvirke deres evne til at træffe beslutninger.

1 ud af 4 bestiller pga. frygt for klagesager dagligt eller ugent ligt undersøgelser, f.eks. scanninger, der ikke er lægefagligt begrundet.

Knap 1 ud af 6 læger ordinerer en behand ling, som ikke er nødvendig ud fra et lægefagligt synspunkt.

Som et led i sin sundhedsreform har den tidligere regering igangsat en under søgelse af, hvordan patientklagesystemet fungerer for sund hedspersoner og patienter. Et tiltag, som Lægeforeningen bakker fuldt op om.

Kilde: Ugeskrift for Læger, Sundhedsministeriet, Laeger.dk og Lægeforeningen, som i 2022 gennemførte en survey blandt mere end 2.500 læger.

Grethe Harbo

og får en åben og tryg snak om dem. Det er desværre bare ikke alle steder, at det sker, siger hun.

For det går desværre meget langsomt med at ændre kulturen ude på hospitalerne, mener Grethe Harbo.

– Her har de praktiserende læger en stor fordel, fordi de i høj grad har mulighed for selv at skabe de rammer og den kultur, de ønsker. I praksisfællesskaberne kan man med fordel tage en snak om, hvor vidt man ønsker sit hovedfokus på kvalitet frem for drift, som ofte

er det, der bevidst eller ubevidst kommer til at styre. Sætter man fokus på den mentale trivsel, kan man faktisk spare penge, fordi man kan undgå personale-sygemeldinger og opnå bedre og mere effektive behandlinger, siger Grethe Harbo og opsummerer:

– Man skal arbejde internt på at skabe en åben og tryg kultur, der ikke er frygtstyret, og som bygger på tillid og læring. De ældre og mere erfarne læger skal være rollemodeller, som åbent fortæller om de fejl, de selv har begået. For det er umuligt

ikke at begå fejl. Og der er ingen, der gør noget forkert med vilje.

Grethe Harbo er speciallæge i øre-næse-halssygdomme og har haft egen praksis. Hun er videreud dannet inden for bl.a. værdibaseret ledelse og kommunikation, ejer af Lægens Stol, som coacher sundheds professionelle omkring arbejds glæde og stress, og står bag serien ’Anonyme lægehistorier’, som kan ses på YouTube.

ANNONCE:

Vitabalance

Jeg har også lavet fejl, og jeg har også oplevet komplikationer, der kunne være dødelige. Men da jeg var yngre læge, kunne vi i det mindste koncentrere os om at holde fokus på patienten, og ikke på om vi selv ville blive hængt ud for noget.

TEKST: Marianne Nørup

MetteK gaard

Mette Krøigaard er erhvervspsykolog hos Yngre Læger. Hun driver kurser og netværk for læger og om bl.a. stress, kollegial supervision mv.

Frygt for fejl og klager fylder i mange lægers liv

Oplever du som læge at gå rundt med bekymringer og tanker om at overse eller glemme noget i et patientforløb?

Så er du ikke alene – frygten for fejl fylder desværre i mange lægers liv. Faktisk så meget, at der nu er oprettet et kursus om emnet.

– Vi ved, at det er et tema, der fylder, både hos de yngre læger og afdelingslægerne, fortæller erhvervspsykolog hos Yngre Læger, Mette Krøigaard, som står bag foreningens nye kursus, der sætter fokus på lægers frygt for fejl og klager.

– Erfaringen fra de foreløbigt fire kurser, som med stor tilslutning er afviklet landet over, er, at deltagerne har et stort behov for at tale om deres oplevelser, og mange fortæller, at de har følt sig alene med deres tanker, siger hun.

Af samtalerne fremgår det tydeligt, at frygten for fejl fylder i lægernes liv.

– Flere giver udtryk for, at de er bange for at overse noget, især når de har meget travlt. Nogle oplever, at det først er, når de kommer hjem og falder ned, at der kan opstå bekym ring og tanker om mulige fejl, og at de kan ligge vågne om natten af den grund. I nogle tilfælde kan det blive så voldsomt, at det fylder hele tiden, fortæller Mette Krøigaard, som mener, at det er et forhold, der skal tages alvorligt:

– Det hører med til lægegerningen, at man skal træffe svære og meget indgribende beslutninger under pres. Derfor er det et vigtigt bud skab til de unge læger, at fejl kan håndteres – også uden man behøver at gå helt ned med flaget, siger Mette Krøigaard.

Kurset ’Frygt for fejl og klager set ud fra et mentalt perspektiv’ har været udbudt af Yngre Læger i efteråret 2022 og evalueres nu.

PLO-E planlægger et lignende kursus i 2023.

GODE RÅD

Mette Krøigaard giver her en række gode råd til at undgå, at frygten for fejl og klagesager fylder uhensigtsmæssigt meget:

Afdelingens kultur

En afdeling, der har stor åbenhed om risikoen for fejl, og hvor ældre kolleger fortæller om deres egne op levelser, vil gøre arbejdsfor holdene langt mere trygge for den enkelte læge.

Det betyder også alverden, hvis man ved, at man vil få opbakning fra kolleger og ledelse i tilfælde af en klagesag.

Kollegafællesskaber Aktive fællesskaber og netværk, hvor man deler oplevelser og tanker, kan gøre arbejdsmiljøet mere trygt. At få oplevelserne ud i lyset blandt gode kolleger vil øge læringen, men er også med til at aftabuisere det at lave fejl.

Den enkelte læge Bliv bevidst om, hvad der trigger dig. Hvilke bekym ringer og tanker har du, og hvornår fylder de meget henholdsvis lidt.

Sørg for at blive fyldt op af noget andet, som får tankerne væk fra jobbet. Motion, hobbies, familie, venner osv.

Forsøg at være blidere og mere anerkendende over for dig selv. Du har gjort dit bedste. Fejl kan ske, og fejl vil ske. Bliv bedre til selvmedfølelse – det står ikke i modsætning til at have ambitioner.

Læger i den digitale gabestok

Anmeldelser af praktiserende læger på nettet kan være både hårde og med navns nævnelse. Nogle læger tager kampen op imod den negative omtale, som kan synes urimelig. Men fænomenet er kommet for at blive, og den bedste forebyggelse er klar kommunikation fra klinikken.

En klinik, hvor lægerne er mere til for sig selv end for patienterne.”

”Hun var meget uhøflig, distancerende og den mest ligeglade læge, jeg nogensinde har set.”

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når patienter skriver brugeranmeldelser af deres læger på nettet. Ovenstående citater er sakset fra Trustpilot. I det ene tilfælde er nævnt klinikkens navn, mens det andet tilfælde er møntet på en navn givet læge.

TEKST: Carsten Gottlieb

FOTO: Adobe stock, Jesper Schwartz

TRUSTPILOT HOLDER ØJE, MEN SLETTER SJÆLDENT

Som en af de platforme, hvor der rettes online kritik af praktiserende læger, har Trustpilot et øje på disse anmeldelser. Men der bliver sjældent slettet et indlæg.

– Da vi er en åben brugeranmeldelsesplatform, kan enhver person, der har haft en reel købseller serviceoplevelse, skrive en anmeldelse på Trustpilot. Dette sikrer, at enhver kan udtrykke sin mening og dele sin oplevelse. Brugere skal skabe en brugerkonto, før de kan skrive en anmeldelse på Trustpilot, og de skal gå med til at følge vores retningslinjer for anmeldere. Disse retningslinjer beskriver tydeligt, hvilke regler man skal være opmærksom på, når man skriver en anmeldelse, lyder det i en udtalelse fra en talsperson hos Trustpilot.

– Trustpilots definition af, hvad der er personlig information, grunder sig i lovgivningen omkring person datasikkerhed på de markeder, vi driver forretning i. I et eksempel hvor en person vælger at dele private sundhedsinformationer om sig selv, vil det ikke udgøre en grund til at rapportere anmeldelsen af en læge, med mindre der også var personoplysninger om lægen i samme anmeldelse. Hvis det var tilfældet, ville den pågældende læge stadig kunne rapportere anmeldelsen uden i den sammenhæng at give Trustpilot flere personlige oplysninger om patienten, end hvad patienten selv i forvejen havde delt.

– I tilfælde, hvor en individuel læge ikke kan rapportere en anmeldelse, som, de mener, er i strid med vores retningslinjer, fordi anmeldelsen ikke ligger på deres egen virksom heds Trustpilot-side men på en side som min-laege.dk, vil denne læge stadig kunne rapportere anmel delsen som forbruger. En trin-for trin vejledning til, hvordan man gør det, findes på Trustpilots underside: 'Sådan kan forbrugere rapportere anmeldelser, der er i strid med vores retningslinjer.'

Trustpilots univers min-laege.dk rummer også positive anbefalinger af praktiserende læger.

De patienter, som vælger at bruge energi på at skrive en anmeldelse, er næsten udelukkende nogle, som giver enten topkarakteren fem stjerner eller bundkarakteren én stjerne.

En lignende tendens kan ses på Google, som også samler anmeldelser af praktiserende læger.

En blanding af topkarakterer og meget util fredse indrapporteringer. Gennemsnittet ligger hyppigt omkring 2,5 (ud af 5 stjerner). Så spørgs målet er, hvor meget nytte anmeldelserne gør.

Mange er generet af anmeldelserne Hvad der til gengæld er mindre tvivlsomt er, at en del praktiserende læger bliver ramt af de dårlige anmeldelser. Én ting er at blive omtalt i kritiske og negative vendinger. Et andet er en nervøsitet for, om de hårde kommentarer gør andre patienter utrygge ved at besøge klinikken.

I sin Facebook-gruppe spurgte PLO tidligere i år sine medlemmer om holdningen til bruger anmeldelser. Af de godt 300 brugere, som afgav et svar, erklærede 55 procent af de praktiserende læger, at de indimellem føler sig generet af anmeldelserne. 20 procent er ligeglade, og 20 procent var slet ikke opmærksomme på anmel delserne, skriver Ugeskrift for Læger i sin omtale af undersøgelsen.

En af de klinikker, der har prioriteret at arbejde med anmeldelserne på Google og Trust pilot, er Lægerne Sløjfen, som er en stor klinik i Aalborg Øst.

– Vi bemærkede, at der lå dårlige anmeldelser på nettet og syntes, at kritikken var uberettiget og gav et forkert billede af den gode indsats, som læger og personale yder på daglig basis. Vi er glade for vores arbejde og oplever, at vores patienter er tilfredse med klinikken. Vi synes derfor, at det er uhensigtsmæssigt, hvis nogle af vores patienter bliver utrygge på baggrund af uimodsagt kritik på internettet, forklarer læge og klinikejer Jens Balle.

Lægen anerkender, at der ligesom i andre brancher er et vigtigt brugerperspektiv. Klinikken skal både yde en god lægehjælp, og samtidig er det også vigtigt, at brugeren føler sig forstået og har fået den rette information, når der ikke kan tilbydes hjælp på præcis den måde, patienten havde forventet.

– Vi kan jo desværre ikke altid gøre, præcis ligesom brugeren eller vi selv har lyst til, men er på mange måder bundet op på, hvad resten af sundhedsvæsenet kan tilbyde. Derfor synes vi, det er ærgerligt, når kritikken bliver ubehagelig og personlig, fordi det almindelige mellemmen neskelige filter ofte er fraværende i kommunika tionen på internettet.

– Vi er derudover bundet af tavshedspligt og kan derfor ikke kommunikere tilbage på nogen meningsfuld måde. Anmeldernes frustrationer er oftest i virkeligheden forbundet med skuffede forventninger, dvs. forventninger, de selv havde, eller som andre har givet dem, siger Jens Balle.

De skuffede forventninger

Et eksempel på skuffede forventninger kunne være, at man er træt af forhold på sin arbejds plads og møder op med forventningen om, at det kan en sygemelding løse. Her må lægen selvfølgeligt hjælpe og forklare, men det lykkes ikke altid at opnå en fælles forståelse, når patienten rent faktisk ikke er syg.

En anden typisk problemstilling er, at resten af sundhedsvæsenet i stigende grad kun tager sig af meget veldefinerede problem stillinger, så patienternes behov for at spørge om andre ting bliver mødt med ”du skal gå til egen læge”. Nogle gange formuleret som og endnu oftere hørt som: ”Din egen læge skal henvise dig til MR-skanning”, ”Det er din egen læge, der skal udskrive stærk smertestillende til dig”, ”du skal bare ringe til din egen læge, så ordner han/hun lige det”.

– Vi har aktuelt valgt at svare på mange af anmeldelserne online. Det bliver meget neutrale svar som f.eks. en tak for en god an meldelse. Ved dårlige anmeldelser svarer vi, at vi opfordrer til at kontakte klinikken med sine spørgsmål. Formålet med vores svar er at vise, at vi (selvfølgelig) ikke er ligeglade, og at vi opfordrer til, at eventuel kritik fremsættes i klinikken, så vi har mulighed for at forstå indholdet og mulighed for at give en forklaring eller forbedre en procedure, siger Jens Balle.

Han forventer ikke, at klinikkens svar i sig selv løser problemstillingen.

– Men vi tror, at det kan få kommende anmeldere til at besinde sig, når de kan se, at anmeldelserne læses. Denne effekt er lidt ligesom at fjerne graffiti fra sin husmur. Det garanterer ikke et hus frit for graffiti, men det fjerner opfordringen til andre om at overgå forgængerens kunstværk.

Lægeforeningen kender problemet En af udfordringerne ved at besvare anmel delser på nettet er, at lægen altid er bundet af sin tavshedspligt. Lige så snart patienten har givet oplysninger, som gør det muligt at iden tificere vedkommende, skal lægen overveje grundigt, om det er korrekt at give et offent ligt svar.

Dilemmaet om at svare på en offentlig anmeldelse er en del af de overvejelser, som Lægeforeningen har gjort sig på vegne af sine medlemmer. Formand Camilla Rathcke forklarer:

– Vi må konstatere, at muligheden for at skrive online anmeldelser er kommet for at blive. Lægeforeningen er ikke principielt modstander af dette fænomen, men vi er opmærksomme på, at det stiller praktiserende læger og speciallæger over for en udfor dring, hvis de ønsker at tage til genmæle. Det handler dels om lægernes tavshedspligt, men det handler også om, at en online diskussion hurtigt kan skabe en sneboldeffekt og udvikle sig uheldigt.

Skal være åbne for kritik

Camilla Rathcke beskriver, at forholdet mellem læge og patient er forskelligt fra et kommer cielt kundeforhold. Især to ting adskiller de to situationer. Den ene er håndteringen af per sonfølsomme oplysninger, som vi har beskrevet ovenfor. Den anden er, at en patient ikke er i samme situation som en kunde i en butik.

– Hvis jeg går i Elgiganten og beder om en vare, så kan jeg have en rimelig forventning om, at jeg kan få den vare, jeg har bedt om, på det tidspunkt det er aftalt. Sådan er det ikke hos lægen. Her kan du ikke bare bede om et produkt. Det er lægens faglige vurdering, som afgør, hvilket ”produkt” du bliver tilbudt –og på hvilke vilkår. Og derefter er det op til patienten – borgeren – at takke ja eller nej, siger hun.

Selvom formanden ser nogle indbyggede konflikter i fænomenet med online bruger anmeldelser, tror Camilla Rathcke ikke på, at Lægeforeningen skal bruge sine kræfter på at ændre Trustpilot eller Google anmeldelser.

– Jeg tror, det er svært at påvirke de store aktører på nettet, så der aldrig bliver publiceret kritik af læger. Det skal vi heller ikke, for vi skal også have respekt for, at kritik i nogle tilfælde er berettiget.

– Det bedste, vi kan gøre, handler efter min mening om oplysning og dialog. Vi skal signa lere over for patienten, at f.eks. klinikken har en åbenhed for, at patienten kan give udtryk for utilfredshed, og at man er villig til at lytte og blive klogere, siger Camilla Rathcke.

En hel del af de digitale anmeldelser handler om, at personalet i klinikkerne angiveligt har for travlt til at opføre sig ordentligt og tale pænt til patienterne. Og uanset om disse be skyldninger er korrekte, eller om de er udtryk for en misforståelse, så kan de fleste ansatte i almen praksis sikkert genkende travlheden.

Skal patienterne ikke bare vænne sig til, at en moderne lægepraksis ikke er stedet, man skal regne med at kunne få en hyggesludder?

– Nej, vi må aldrig have for travlt til venlig og ordentlig kommunikation. Jeg erkender, at der kan være travlhed i klinikkerne og hos alle, som arbejder der, men vi er også nødt til at konstruere en dagligdag og praksis, som efterlader mulighed for den nødvendige dialog og giver mening for dem, vi betjener, slår Camilla Rathcke fast.

Tillid til lægernes kommunikation

Når Lægeforeningen ikke kan forhindre publicering af negative brugeranmeldelser på nettet, er det så foreningen, der kan bistå klinikkerne med at få den bedst mulige kom munikation med sine patienter? Måske i form af kommunikationskurser eller lignende?

– Hvis en patient er utilfreds med et be handlingsforløb, har patienten mulighed for at indgive en klage til Styrelsen for Patientklager.

Jens Balle, praktiserende læge

I de sager skal patienten have tilbudt en dialogsamtale med lægen, hvor der er mulighed for at drøfte de ting, som patienten har været utilfreds med. Men det er selvfølgelig langt bedre for både patient og læge, at en sådan dialog tages umiddelbart efter patientens op levelse, og uden at der nødvendigvis er behov for at indgive en klage til myndighederne.

Kommunikation og patientrelation er en stor del af den lægelige uddannelse og dag ligdag. I foreningen har vi derfor en tro på, at lægerne forstår at kommunikere ordentligt med patienterne, og hér skal vi skal ikke ind og uddanne. Men der er jo ingen garanti for, at en dialog ikke kan gå skævt, uanset hvor dygtig man er, siger Camilla Rathcke.

Hun uddyber, at den enkelte klinik har pligt til at samle op på sine konsultationer, især dem, der ikke forløb helt, som det var forventet. En evaluering kan lære klinikken meget, både om patienternes forventninger og om, hvordan patienterne opfatter mødet med klinikpersonalet.

Støtte til psykisk efterbehandling Samtidig efterspørger formanden en mulig hed for at værne sig imod nogle typer kritik.

– Vi har set patientanmeldelser, som direkte indeholdt ukorrekte oplysninger. Der burde naturligvis være en procedure, hvor den slags hurtigt blev fjernet, siger hun.

– Det er jo ikke ukendt, at læger modtager klager – og at nogle er uden basis. Jeg har selv prøvet – som læge på sygehus – at være målet

Vi bemærkede, at der lå dårlige anmeldelser på nettet og syntes, at kritikken var uberettiget og gav et forkert billede af den gode indsats, som læger og personale yder på daglig basis.

for hårde, personlige anklager for noget, som ikke var mit ansvar. Vi har et klagesystem, som netop har til opgave at vurdere, om en behandling har været i orden. Jeg synes, at patienter først og fremmest bør bruge de etablerede systemer, hvis de er utilfredse med en behandling i det offentlige sundhedsvæsen, når de ikke har følt sig imødekommet for dialog på det sted, de har været i behandling.

Hvis forholdet mellem læge og patient udvikler sig skævt, så konsultationen ender med, at lægen bliver mål for grove anklager, står Lægeforeningen parat til at hjælpe.

– Vi er meget opmærksomme på, at det kan være mentalt slidsomt at være i centrum af en klagesag eller at blive genstand for dårlige og personrettede anmeldelser. Vi er meget opmærksomme på, at man i de situationer ofte vil have behov for at få støtte og vejledning om, hvordan man skal håndtere situationen, understreger Camilla Rathcke.

Lægeforeningen har derfor en række tilbud om juridisk hjælp, men har også et netværk af læger, som står klar til at gribe de

kollegaer, der på et tidspunkt i deres lægeliv bliver mødt af situationer, som de har brug for støtte til at komme igennem.

Camilla Rathcke minder om, at der ved særlige situationer kan tages ekstra stærke midler i brug. Under corona-epidemien i julen 2020 var der en meget hård debat om diverse forholdsregler, og det gik ud over nogle læger, som blev ofre for en temmelig barsk hetz.

– Vi rettede henvendelse til Statsministe riet, om de kunne hjælpe vores læger med at undgå chikane. Det førte til, at statsministeren på et pressemøde tog det op i en af sine taler til befolkningen, og det hjalp faktisk.

På samme måde kan Lægeforeningen i nogle tilfælde bistå med at fjerne anmeldelser af særlig karakter, som det eventuelt kan være relevant at kræve fjernet. Men erfaringen er, at der skal en del til, da anmeldelserne skal opvejes i forhold til patientens ytringsfrihed. Det

bedste, vi kan gøre, handler efter min mening om oplysning og dialog. Vi skal signalere over for patienten, at f.eks. klinikken har en åbenhed for, at patienten kan give udtryk for utilfredshed, og at man er villig til at lytte og blive klogere.

Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen

Har du overvejet det økonomiske samspil mellem klinik- og privatliv?

Se filmen med vores chef for læge- og tand lægefinansiering redegøre for, hvorledes vi kan dig hjælpe med et fornuftigt samspil mellem klinik- og privatliv.

Amer Tica, chef for lægeog tandlægefinansiering

Her er de tre nøgleværdier, du vil opleve hos os

Kompetencer: Vi er specialister i klinik- og praksisfinansiering og har over 20 års erfaring med at rådgive læger og tandlæger i hele landet om deres privatøkonomi samt klinik- og praksisøkonomi.

Tillid: Vi er bygget på personlige relationer og gør meget ud af at have et tæt forhold til vores kunder.

Tilgængelighed: Når du kontakter os, går vi i gang med det samme og er til stede igennem hele pro cessen. Baseret på vores viden i læge- og tandlægebranchen sammensætter vi en individuel løsning, der passer til lige præcis dine behov.

Kontakt os for en snak om dine ønsker og muligheder. Vores team er klar til at hjælpe dig.

Klinik- og praksisfinansiering Tlf. 76 249 276 praksis@landbobanken.dk landbobanken.dk/praksis

SKAN OG SE FILMEN

Tip & inspiration

Her får du redaktionens udvalgte tip til dig. Vi håber, du kan bruge dem til inspiration.

COVID-19 HAR HAFT MINDST INDFLYDELSE PÅ DEN FORVENTEDE LEVEALDER I DE NORDISKE LANDE

MIGRÆNE PÅ

ARBEJDSPLADSEN

– en guide til arbejdsgivere

Covid-19-pandemien har de se neste to år medført en nedgang i den forventede levealder i Europa og globalt, men ikke i Danmark og hos vores nordiske naboer.

Covid-19 har kostet mange menne skeliv i de seneste to år, men virus sen har ramt forskellige lande vidt forskelligt. Danmark er et af de få lande, hvor dødelighedsniveauet er blevet meget lidt påvirket, og hvor den forventede levealder ikke har ændret sig radikalt til det bedre eller værre i løbet af de seneste to år.

BEDRE LIVSKVALITET MED FIBROMYALGI

Mere end 100.000 mennesker lever med den kroniske smertesygdom, fibromyalgi, i Danmark. Det er helt afgørende for livskvaliteten hos mennesker med fibromyalgi, at de kommer hurtigt i udredning og be handling hos specialister. Det kan være hos reumatologer, på smerte centre eller ved Fibromyalgienheden på Frederiksberg Hospital.

Hvis man som praktiserende læge har mistanke om fibromyalgi hos en patient eller er nysgerrig på at vide mere om sygdommen, er man meget velkommen til at kontakte Fibromyalgi- & Smerteforeningen (FSF).

BEDRE VIDEN OM MIGRÆNE PÅ ARBEJDSPLADSEN

Mange bliver stigmatiseret på arbejdspladsen, når de må gå hjem med et migræneanfald. Derfor har Hovedpineforeningen lavet en lille folder, hvor der er oplysninger om, hvad migræne er, og hvordan man evt. kan hjælpe medarbejderen.

Migræne er Danmarks tredje største sygdom og koster 700.000 tabte arbejdsdage pr. år.

Brochuren kan rekvireres på post@hovedpineforeningen.dk

De danske tendenser er sjældne. En ny undersøgelse ledet af forskere ved Syddansk Universitet viser, at de fleste europæiske lande samt USA og Chile i 2020 registrerede et fald i forventet levealder i et omfang, der har ødelagt mange års fremskridt.

Pandemier og andre dødelighedschok såsom naturkatastrofer påvirker den forventede levealder i negativ retning. Chokkets karakter og varighed samt evnen til at håndtere chokket har indflydelse på, hvor lang tid det tager at komme på fode igen.

Samlet set afspejler dødstallet, hvor godt landene har håndteret pandemien i de to år, den har varet.

Det har især haft betydning, hvor effektivt og omhyggeligt de håndterede nedlukninger og vaccinationer har været. Og også tidspunktet for og håndhævelsen af nedlukningerne har haft stor betydning.

Kilde: Syddansk Universitet.

FSF er patientforening for mennesker med fibromyalgi og er altid klar med information om alle aspekter ved livet med fibromyalgi. Kontakt FSF på tlf. 3323 5560 eller fsf@fibromyalgi.dk.

lændeelektrode

actiTENS ledsager patienter diskret i deres daglige liv, så de kan genoptage et aktivt liv.

actiTENS kan stimulere alle dele af kroppen. Den er let at bære, den kompakte, tynde og fleksible form tilpasser sig perfekt til hver patients morfologi.

WWW.KALLISTOS.DK - Tlf.39 27 23 19

Unik lændeelektrode

actiTENS diskret i deres daglige li genoptage et aktivt li actiTENS kan stimulere alle dele af kroppen. Den er let at bære, den kompakte, tynde og fleksible form tilpasser sig perfekt til hver patients mo fologi. gère d 03/03/2022

2022

mo fologi.

L I ND R E DI N SME R T E UBEMÆRKET

At bruge Actitens har ændret min hverdag. Betydelig reduktion af kroniske smer ter. Nem at bruge. Lige meget hvad jeg laver, kan jeg lave mine sessioner

- Tlf 39 27 23 19

WWW.KALLISTOS.DK - Tlf 39 27 23 19

At bruge Actitens har ændret min hverdag. Betydelig reduktion af kroniske smer ter. Nem at bruge. Lige meget hvad jeg laver, kan jeg lave mine sessioner

- Tlf.39 27 23 19

UBEMÆRKET

actiTENS ledsager patienter diskret i deres daglige liv, så genoptage et aktivt actiTENS kan stimulere alle af kroppen. Den er let at bære, kompakte, tynde og fleksible tilpasser sig perfekt til hver patients mo

gère d 03/03/2022

At bruge Actitens har ændret min hverdag. Betydelig reduktion af kroniske smer ter. Nem at bruge. Lige meget hvad jeg laver, kan jeg lave mine sessioner

actiTENS ledsager patienter diskret i deres daglige liv, så de kan genoptage et aktivt liv

actiTENS kan stimulere alle dele af kroppen. Den er let at bære, den kompakte, tynde og fleksible form tilpasser sig perfekt til hver patients mo fologi.

WWW.KALLISTOS.DK - Tlf 39 27 23 19

gère d 03/03

At bruge Actitens har ændret min hverdag. Betydelig reduktion k oniske smer ter. Nem at bruge. meget hvad jeg laver, kan jeg lave mine sessioner

gère d.03/03/2022

At bruge Actitens har ændret min hverdag. Betydelig reduktion af kroniske smer ter. Nem at bruge. Lige meget hvad jeg laver, kan jeg lave mine sessioner

D-vitamin

D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse og omsætning af kalk samt for vedligeholdelse af normale knogler, muskler og immunsystem. D-vitamin er fedtopløseligt og skal derfor indtages sammen med måltider, der indeholder fedt, for at kunne blive optaget i kroppen.

Unik lændeelektrode

WWW.KALLISTOS.DK

Unik lændeelektrode

WWW.KALLISTOS.DK

Unik lændeelektrode

Kroniske smerter –en udfordring for både patienter og læger

De fleste patienter ved det nok ikke, men de praktiserende læger i Danmark samles i deres fritid for at arbejde med bedre kvalitet i behandlingen for deres patienter. Lægerne mødes normalt 3-4 gange om året i klynger, der normalt er organiseret lokalt omkring en kommune eller dele af en kommune.

For at understøtte arbejdet i klyngerne, sendes forud for møderne en podcast til klyngens medlemmer. Vi sidder og laver en af disse podcast, og det plejer at være ret hyggeligt, men denne gang er det mere alvorligt. Vi skal lave en podcast om kroniske smerter.

Sundhedsstyrelsen har lavet en klar vejledning, og Styrelsen for patientsikkerhed overvåger de praktiserende lægers ordinati onsmønster, for at sikre at vejledningen føl ges. Det er jo meget godt, lige indtil vi sidder overfor hinanden i konsultationen, og min patient oplever, at jeg ikke vil hjælpe hende.

Hvis der er tale om kroniske smerter, der ikke forårsages af kræft, bør smertestillende medicin, som udgangspunkt, ikke gives fast. Morfin er vanedannende og har mange bivirkninger som svimmelhed, hård mave og konfusion. Gigtmedicin som ibuprofen kan give øget risiko for mavesår og træthed, og paracetamol giver risiko for kronisk hovedpine. Virkeligheden er bare, at der er patienter, der

HENRIK RASMUSSEN

Er fast skribent i magasinet Helse, hvor han i hver udgave skriver Konsultation.

Henrik Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Udover at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led- muskelog skeletsygdomme, akupunktur og kognetiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

oplever ikke at få den hjælp, de har brug for, hvis vi altid følger vejledningen.

En af mine patienters søn ringer for at tale med mig om sin mor. Hun er begyndt at drikke 3-4 øl hver dag for at holde smerterne ud. Når han taler med sin mor om det, forklarer hun, at det er fordi, jeg ikke vil give hende smertestillende medicin. Hun er opereret for discusprolaps i lænderyggen flere gange og har kroniske smerter i lænden. Vi har forsøgt forskellige typer af behandling uden effekt.

Jeg har ligeledes henvist hende til smerte center, hvor hun heller ikke oplever at have fået hjælp. Nu vil hendes søn gerne aftale en konsultation, hvor vi sammen kan tale om, hvordan vi kommer videre. Det aftaler vi.

Da vi laver podcast om kroniske smerter, har jeg min patient i baghovedet. Vi taler om behandlingsvejledningen, men også om hvor svært det er for både patienter og læger, når det handler om kroniske smerter. Det er svært at finde en god løsning. Jeg sidder som læge ofte med følelsen af, at jeg enten skal overskride mine egne faglige grænser og imødekomme patientens ønsker eller efterlade patienten i en

Henrik Rasmussen, praktiserende læge HenrikRasm

vanskelig situation, hvor vedkommende oplever ikke at få hjælp. Det kan, i de værste tilfælde, opleves som en kamp mellem læge og patient, hvor patienten efterlades med en følelse af hverken at blive hjulpet med sine smerter eller blive forstået af lægen.

Jeg mødes med min patient og hendes søn, efter vi har lavet podcast. Vi har aftalt en kon sultation sidst på dagen, hvor vi har lidt bedre tid. I stedet for at tale om behandlingsvejled ningen og rammerne for ordination, taler vi

om, hvordan hun har det. Jeg fortæller, at jeg godt kan forstå, hvor svært det er for hende at holde smerterne ud og forklarer samtidig, hvorfor det er vanskeligt for mig som hendes læge at hjælpe hende med fast smertestillende medicin. Vi bliver enige om et fælles realistisk mål for behandlingen: At hun ikke skal have smerter i hvile. Samtidig aftaler vi, at vi sam men skal arbejde på, hvordan hun kan få mest mulig livskvalitet på trods af sine smerter.

Inden hun forlader konsultationen, aftaler vi at ses om en måned for at følge op på planen.

Jeg føler ikke, at min grænse er blevet over skredet, men at vi i stedet har fundet en fælles og acceptabel vej for os begge. Hun nikker på vej ud af konsultationen til sin søn med ordene: – Nu tror jeg godt, vi kan skrue lidt ned for ølforbruget. Hun smiler lidt og lukker døren bag sig.

Virkeligheden er bare, at der er patienter, der oplever ikke at få den hjælp, de har brug for, hvis vi altid følger vejledningen.

Luft til livet

Op mod 700.000 danskere lever med en lungesygdom. Mange helt uden at vide det. Både astma, KOL og nogle af de mindre kendte lunge sygdomme har ofte gode behandlingsmuligheder, men det kræver, at syg dommen opdages tidligt, og netop opsporing er én af de store udfordringer på området.

Tilbage i 2010 fik Axel Petersen fra Aalborg på eget initiativ målt sin lungefunktion, som viste sig at være nedsat med 50 pct. Men der skulle gå fem år, før han fik stillet diagnosen KOL og kom i behandling. Forkortelsen KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom og er en alvorlig luftvejslidelse, som medfører forsnævrede luftveje og kan give svær åndenød.

Det skønnes, at op mod 400.000 danskere lider af KOL, men halv delen af dem er ikke klar over det og får derfor ikke den nødvendige behandling. Også Axel Petersens diagnose var længe undervejs.

– Jeg blev tilkendt førtidspension i 2011, og min svækkede lungefunk tion indgår som en del af grundlaget for min førtidspensionering, men alligevel fik jeg først KOL-diagnosen flere år senere. Jeg oplevede, at systemet ledte i blinde, fortæller Axel Petersen.

Først da Axel Petersen for alvor blev stakåndet, og det kneb gevaldigt med at være fysisk aktiv, bad han selv om at blive henvist til Aalborg Sund hedscenter og kom herefter videre til lungeambulatoriet på Aarhus Univer sitetshospital. Her blev han for første gang undersøgt grundigt og udredt. Axel Petersen fik sin KOL-diagnose, begyndte i medicinsk behandling, og han oplever en klar og målbar forbed ring.

National lungeplan

– Astma og KOL er de mest udbredte lungelidelser herhjemme, men der findes også en lang række mindre kendte lungesygdomme. Hos Lunge foreningen, som er patientforening og interesseorganisation for lungesyge, er der særlig fokus på opsporing og forebyggelse, fortæller direktør Anne Brandt.

– Vi kæmper for en bindende national lungeplan, som forpligter sundhedsvæsenets aktører til konkret handling. Vi har brug for, at der for alvor bliver taget hånd om lungepa tienterne, ikke mindst dem med KOL.

For KOL er én af de største kroniske sygdomme herhjemme og koster årligt 3.300-3.800 dødsfald, siger Anne Brandt.

Hvordan ser du udviklingen i et fremtidsperspektiv?

– Alle indikationer peger desværre på en stigning i luftvejslidelserne. Antallet af astmapatienter er støt sti gende, og i dag sidder der i gennemsnit to børn i hver folkeskoleklasse, som er

ramt af astma. Vi kunne forebygge langt mere og dermed forhindre mange flere tilfælde. Her handler det primært om rygning og en forstærket indsats over for børn og unge, så de ikke begynder at ryge. Udover forebyggelsen, som er afgørende vigtig, så er det også tvin gende nødvendigt, at vi får opsporet patienterne langt tidligere.

Både de praktiserende læger og det øvrige sundhedsvæsen skal være mere opmærksomme, og så har vi også hver især selv en opgave i at holde øje med vores lunger.

Vi skal lære at reagere på symptomer som hoste, åndenød og infektion i lungerne. Mange tror, at åndenød skyldes de ekstra kilo på sidebenene, og at man er i dårlig form, men det kan i stedet være tegn på en lungesygdom.

Hvis man oplever åndenød, så er det vigtigt at bede sin egen læge om at få målt sin lungefunktion og sætte ind med tidlig behandling, siger Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.

Digitale konsultationer

Da Axel Petersen i 2015 fik sin KOL-diagnose, blev han samtidig en del af et forsøg i Region Nordjylland med telemedicin. Telemedicin er sund hedsydelser i digital form og betyder, at man som patient får udleveret ud styr i form af en iPad, blodtryksapparat og iltmåler, så man selv derhjemme kan måle sit blodtryk og iltindholdet i blodet og sende resultaterne digitalt til f.eks. en sygeplejerske på et sund hedscenter. De praktiserende læger og behandlere i sygehusregi har også ad gang til at gå ind og se tallene digitalt.

MANGE TILBUD

Udover de lokale, frivilligt drevne tilbud har Lungeforeningen tilknyttet en psykolog, en sygeplejerske, en læge og en familieterapeut som frivillige rådgivere. Hvert år ringer flere end 1.000 lungepatienter til Lungeforeningen med spørgsmål til deres sygdom og hverdag.

Kilde: Lungeforeningen, www.lunge.dk

Axel Petersen

Jeg ser positivt på livet og prøver at leve så normalt som muligt. Jeg gør selv rent og køber selv ind.

ASTMA

Omkring 325.000 voksne danskere lever med astma, som er en kronisk irritation i lungerne, der hverken skyldes bakterier eller vira. Irritationen giver hævelse af slimhinden i luftvejene. Denne betændelse optræder især som en pibende/ hvæsende vejrtrækning. Astma varierer i sværheds grad fra mild astma med symptomer få gange om året til svær astma med ofte daglige symptomer og hyppige akutte forværringer. Uanset, om man er lidt eller meget plaget af astma, kan man med den rette behand ling med stor sandsynlig hed få så god kontrol med astmaen, at man kan leve et aktivt liv uden begrænsnin ger. Det er vigtigt at følge behandlingen, også når man ikke har symptomer.

Typiske tegn på astma

#01

Pibende/hvæsende vejrtrækning #02 Hoste #03

Vejrtrækningsbesvær

#04

Trykken for brystet

Flere faktorer kan øge risikoen for at udvikle astma, herunder rygning, overvægt og allergi, ligesom også arvelighed spiller en rolle.

Kilde: Lungeforeningen, www.lunge.dk

Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.

– Hver mandag morgen logger jeg ind på hjemmesiden, hvor jeg starter med en iltmåling. Jeg måler også mit blodtryk og besvarer spørgsmål om min søvn, min medi cin og andre helbredsspørgsmål.

Jeg laver desuden nogle fysiske øvelser, hvor jeg rejser og sætter mig på en stol. Bagefter vejer jeg mig. Jeg sender alle resultater ind elektronisk, og hvis der er noget, jeg har glemt, så bliver jeg ringet op over middag samme dag, fortæller Axel Petersen.

Han kan også skrive spørgsmål ind i systemet og bliver ringet op, hvis der er behov for en snak.

– Det er blevet en god vane for mig, og jeg er glad for selv at have snor i det og kunne følge med i målingerne. Jeg bor alene, så der er også en stor tryghed i at vide, at der bliver holdt øje med mig, og at jeg bliver fulgt tæt. Samtidig sparer jeg en tur til min praktiserende læge, og det har også haft stor betydning for mig under corona-pandemien, siger Axel Petersen.

Det er blevet besluttet at imple mentere telemedicin på nationalt niveau og udvide ordningen til også at omfatte diabetikere og hjertepatienter. Men hos Lungefor

eningen vokser utålmodigheden, fordi den landsdækkende digitale løsning stadig lader vente på sig til lungepatienterne.

– Hver region skal opfinde sin egen struktur, og det trækker tingene lidt i langdrag. Langt hovedparten af vores medlemmer er klar til at få tilbuddet om telemedicin, så jeg håber meget, at det snart bliver tilgængeligt for dem, der kan bruge det. Det vil have stor værdi for de lungesyge at kunne spare transporttiden til egen læge, som for mange er fysisk krævende. For nogle vil telemedicin ikke være en god løsning, og de skal selvfølgelig have et andet tilbud, men langt overvejende vil muligheden for telemedicin have en enorm positiv værdi for lungepatienterne, siger Anne Brandt.

Et aktivt liv

Da Axel Petersen for næsten syv år siden fik konstateret KOL, opfattede han diagnosen som en dødsdom.

Sådan blev det heldigvis ikke. I øjeblikket arbejder han på at komme ovenpå igen efter en operation, men ellers lever han som 69-årig et aktivt liv med masser af fysisk træning og er medicinsk velbe

Mange tror, at åndenød skyldes de ekstra kilo på sidebenene, og at man er i dårlig form, men det kan i stedet være tegn på en lungesygdom.

ANNONCE:

Chiesi Pharma

BØRN OG ASTMA

Blandt børn er astma den hyppigste kroniske sygdom. Hvert 5. førskole barn og hvert 10. skole barn har astma. De børn, som har astma-lignende symptomer i de første leveår vokser sig i en del tilfælde fra sygdommen, specielt hvis symptomerne er relaterede til passiv rygning. Børn, der ved varende har symptomer også i perioder, hvor de ikke har luftvejsinfektion, eller først får astma i puberteten, har større risiko for også at have astma som voksne.

Kilde: Lungeforeningen, www.lunge.dk

Spar tid og ressourcer – ét system, mange tests

handlet. Cigaretterne lagde han på hylden efter et rygestopkursus i 2016.

– Jeg ser positivt på livet og prøver at leve så normalt som muligt. Jeg gør selv rent og køber selv ind. De seneste 10 år har jeg stået for et madlavningshold for mænd, som er 60+, og jeg er besøgsven gennem Røde Kors. Fysisk træning er vigtig, så jeg cykler cirka 20 kilometer om dagen på min elcykel og går til gymnastik to gange om ugen på et hold for KOL-patienter. Og så er jeg frivillig i Lungeforeningen, hvor jeg blandt andet er skærmvært i ‘Frirummet’, som er Lungeforeningens nye online-forum under overskriften ‘Hyggehjørnet med Axel,’ fortæller Axel Petersen.

Han er desuden tovholder for en netværks gruppe for lungesyge og deres pårørende i Aalborg.

Netop kombinationen af sociale aktiviteter, fysisk træning og medicinsk behandling er afgørende for et godt liv med en lungesygdom.

Multianalyte QuikRead go® Instrument med opkoblingsmulighed

→ Hurtige og pålidelige resultater for bedre patientbehandling

→ Bærbar, fuldautomatisk og vedligeholdelsesfri

For yderligere information kontakt os: info@aidian.dk / www.aidian.dk

ANNONCE:

Chiesi Pharma

TEKST: Kristine Buske

FOTO: Region Hovedstaden

Klinikudvidelse på hjul

Hvad gør man, når patienterne desperat banker på døren for at få en læge? Og der samtidig er flere ældre patienter, som ikke har mulighed for selv at møde op i klinikken? For Lægerne Amagerbrogade 172 i København blev løsningen en mobil lægepraksis.

Nabolægens patienter blev ved med at dukke op i recep tionen på Amagerbrogade 172, da han havde lukket sin praksis. Men Trine Jeppesen og hendes kollega (og mand) Torben Larsen havde ikke tilgang til nye patienter. Så de måtte skuffe de mange mennesker, der ikke havde nogen læge at gå til.

Den dårlige samvittighed nærrede Trine. ”Vi må da gøre noget,” tænkte hun. Men for ikke at famle i blinde var første step at kigge på behovet hos både medarbejdere og patienter. – Vi har gennem årene fået en stigning i ældre patienter, der er for fysisk udfordrede til at møde op i klinikken. På den ene side er det tidskrævende at sætte tid af til at tage ud og besøge dem. Og for det andet gør de ikke meget væsen af sig, fordi de ikke vil være til besvær. Derfor ringer de først til os i sidste øjeblik, når de er meget behandlingskrævende eller så dårlige, at de har brug for indlæggelse. Derfor besluttede vi at skabe en løsning til

netop denne type patienter, fortæller Trine og tilføjer:

– Vi oplevede, at det var en udfordring at give de ældre patienter samme behandling som de patienter, der kunne møde op i klinikken. Vi følte, at vi forsømte patienterne. Og det ville vi lave om på.

Lægestuderende blev primus motor Løsningen blev i 2018 at skaffe en bil, som kunne køre rundt til patienterne først én dag om ugen – senere to dage. Helt enkelt en lille praksis på hjul, der indeholdt samme behand lingsudstyr, som er til rådighed i klinikken.

Da medarbejderteamet ikke havde ressourcer til at dække den indsats, og funktionen ikke gav nok timer til en fuldtidsstilling, valgte Trine og Torben at ansætte en lægestuderende.

Han fik også til opgave at skabe behand lingsoverblikket over hele klinikkens ældre population gennem en systematisk indsats. På den måde blev det en fordel for både klinikken, patienterne og den lægestuderendes læring og uddannelse.

Vi besøger et lægehus, der har gjort noget særligt for arbejdsmiljøet og patienterne

Hver gang i LægeLiv

– Hans opgave var at foretage årskontrol, afdække patienternes behov og tilbyde den samme behandling, som vi ville gøre i klinik ken. Hjemmebesøgende gik altså pludselig fra akutkarakter til forebyggende karakter, forklarer Trine.

Hun fortæller desuden, at klinikken i starten tog 500 patienter mere ind. Derudover blev en sygeplejerske koblet på, men hun følte sig afskåret fra klinikken, så det holdt ikke i længden.

Region Hovedstaden udvidede konceptet I 2020 blev Lægerne Amagerbrogade 172’s kørende praksis udvidet. Region Hovedstaden gik ind i projektet for at afhjælpe det akutte problem med lægemangel i området gennem et to-årigt projekt og fik koblet to andre læge praksis på. Regionen leverede bilen, som gik på skift i løbet af ugen.

Det mobile koncept betyder, at der er færre akutte besøg i hjemmet, og at patienterne bliver behandlet i tide. Trine har også fået mulighed for at blive plejehjemslæge, ligesom

Torben også har fået kapacitet til at tage et stort plejehjem ind. Hun oplever desuden, at der er frigivet mere tid i klinikken. – Vi kan mærke, at vi har fået flere ældre patienter, fordi vi er gearet til at håndtere dem og tilbyder den behandling, de har behov for. Det vil selvfølgelig betyde, at vi aftager flere ældre patienter fra vores kollegaer, som på den måde vil have frigivet mere tid til deres andre patientgrupper.

Det tager tid at høste frugterne Efter pilotprojektet med Region Hovedstaden er Lægehuset Amagerbrogade 172 tilbage til løsningen med en lægestuderende og har leaset en bil, hvor service af bilen er med i pakken. På den måde kan det hele løbe rundt. – Jeg ville gerne undgå konflikter med de andre praksis. Der er mange praktiske ting, man skal have styr på, når man deles om både bil og udstyr. Hvem gør bilen rent, hvem fylder den op med udstyr, og hvem tager sig af service? Det var fint, da Region Hovedstaden styrede projektet, men når jeg skal stå for det

Det mobile koncept betyder, at der er færre akutte besøg i hjemmet, og at patienterne bliver behandlet i tide.

selv, er det nemmere at overskue alene, siger Trine, der oplever en mere tilfredsstillende patientbe handling.

– Efter patienterne har lært bilen at kende og har forstået, at de ikke er til besvær, tror jeg, at det er trygt for dem med sådan et tilbud. Mange af dem har siddet i en lejlighed i mange år uden at komme ud på gaden, og nogle bliver måske en somme og føler sig glemt. Konceptet styrker også vores samarbejde med hjemmeplejen. Og når de ringer ind i telefontiden om morgenen, kan vi tilbyde dem en bedre service, fordi vi kender dem bedre gennem den regelmæssige kontakt. Vi sikrer, at vores patienter ikke går under radaren, fortæller Trine.

Men også for personalet og arbejdsmiljøet har den mobile praksis bragt flere fordele med sig.

– Det er blevet meget nemmere for os at håndtere den ældre patient

gruppe. Jeg kan stole på mit tids plan og har færre overraskelser i hverdagen. Og så er det bare dejligt at have ro i maven, fordi jeg har helt styr på mine patienter og kan tilbyde en langt mere tilfredsstillende service, siger Trine og slutter:

– Man skal vide, at man kaster sig ud i et nyt kvalitetsprojekt. Det tager tid. Men når man først har været igennem den store pukkel, kan man høste frugterne. Nu kan jeg slet ikke se, hvordan jeg kunne leve uden.

Region Hovedstaden er på trapperne med resultaterne af det to-årige pilotprojekt med den mobile lægepraksis på Amager. Læs med i næste nummer af LægeLiv, hvor vi bringer resultaterne under temaet, ‘Den mobile lægeklinik.’

TRE GODE RÅD TIL DIG, DER VIL I GANG MED EN MOBIL LÆGEPRAKSIS

#01

Gør dit forarbejde. Skab et systematisk behandlingsoverblik over populationen

#02

Hvem skal varetage funktionen?

Find ud af, om I har en medarbejder, der har ressourcer til at køre ud 1-2 gange om ugen, eller om en lægestuderende er den bedste løsning.

#03

Alene eller i samarbejde? Samarbejder I med andre lægepraksis om projektet, får I udnyttet bil og udstyr bedst muligt? Men det kræver klare retningslinjer for, hvem der gør hvad.

Trine Jeppesen, praktiserende læge.

Det er blevet meget nemmere for os at håndtere den ældre patientgruppe. Jeg kan stole på mit tidsplan og har færre overraskelser i hverdagen. Og så er det bare dejligt at have ro i maven, fordi jeg har helt styr på mine patienter.

Multivitaminer med fokus på styrke og optagelighed

Omnimin indeholder 28 vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre essentielle næringsstoffer.

OmniX er til dig, der ønsker at undgå jern og vitamin K.

OmniMINI Multi er udviklet til børn fra 3-10 år og indeholder alle nødvendige vitaminer og mineraler for en krop i voksealderen.

Forhandles hos Helsam, helsekostbutikker, Matas samt udvalgte apoteker

En overset folkesygdom

Op mod en halv million danskere lider af knogleskørhed uden at vide det. Og derfor får de ikke den rette behandling eller muligheden for at forebygge brud på knoglerne. Danmark halter nemlig gevaldigt bagefter, når det handler om opsporing og forebyggelse af osteoporose, og nu efterlyser overlæge en national handlingsplan.

Et pludseligt brud på hofte, håndled eller arm, efter fulgt af en række andre brud. En ryg, der ikke længere kan bære sig selv, men falder sammen. Ska derne i forbindelse med knogleskørhed eller osteoporose, som er den medicinske betegnelse, er meget kon krete og håndgribelige. Alligevel kaldes osteoporose ofte en usynlig sygdom.

– Der er som regel ingen advarselslam per, som blinker, før katastrofen rammer. Mange andre sygdomme er karakteriseret ved, at patienten får symptomer, som vidner om, at noget er galt, og som gør det muligt at sætte ind med behandling. Når det drejer sig om osteoporose, så bryder sygdommen bare ud. Der kommer ingen advarsler fra knoglerne på forhånd, men

pludselig sker der et brud, og så ruller lavinen, siger overlæge Lars Hyldstrup, Hvidovre Hospital, og næstformand i Osteoporoseforeningen.

Det skønnes, at op mod 650.000 dan skere lider af osteoporose, og at næsten en halv million af de ramte slet ikke selv er klar over, at de har lidelsen. Overlæge Lars Hyldstrup kalder det ‘voldsomme mørketal’ og understreger vigtigheden af at komme i kontakt med denne store gruppe så tidligt som muligt.

Diagnose ved et tilfælde Vi skruer tiden tilbage til foråret 2019. Efter en voldsom faldulykke året forin den er 61-årige Helle Pagaard fra Skive til konsultation hos sin praktiserende læge. Helle Pagaard har fået konstateret gigt i fingre og hænder, og den prakti

Det var et kæmpe chok for mig, da jeg fik at vide, at jeg har osteoporose.

Helle Pagaard

serende læge synes også at se tegn på osteoporose. Helle Pagaard bliver henvist til en scanning og bliver kort tid efter diagnosticeret med osteoporose.

– Det gav slet ingen mening for mig, at netop jeg skulle lide af knogleskørhed. Jeg har dyrket kontaktsport hele mit liv, både håndbold og fodbold, og fået masser af stød. I alle de år har jeg aldrig brækket noget. Jeg har altid løbet meget og langt, også uden brud. Det var et kæmpe chok pludselig at få den besked, og jeg blev rig tig forskrækket, fortæller Helle Pagaard.

Hun kendte intet til osteoporose og tænkte i første omgang, at nu skulle hun passe meget på med at være fysisk aktiv, men en informationsdag i et samarbejde mellem Skive Kommune og Osteoporose foreningens lokalafdeling blev en øjen

åbner for hende. Her var oplæg fra både fysioterapeut, sygeplejerske og diætist, men først og fremmest mødte Helle Pagaard en tidligere kollega, som også lider af osteoporose og som havde fået det langt bedre, end sidst de sås.

– Min tidligere kollega gik ikke længere usikkert og famlende, men havde fået en mere rank holdning og gik med sikre skridt. Dét, der skal til, er træning og fysisk aktivitet. Det stod soleklart for mig efter informationsdagen. Du kan kun gøre for lidt, ikke for meget. Det var en kæmpe lettelse at vide, at jeg kunne fort sætte mit aktive liv og endda putte mere træning på, siger Helle Pagaard.

Hun begynder dagen med 20 minutters morgengymnastik, løber tre gange om ugen og kombinerer det med indendørs

Helle Pagaard får den nødvendige medicin og passer sin træning.

styrketræning og en ugentlig søn dagscykletur på 30-60 kilometer.

– Jeg er blevet mere smidig og mere stærk. Før havde jeg primært stærke ben, men nu træner jeg også armene. Både fysisk og psykisk er det så godt for mig at være i bevæ gelse. Jeg kan tydeligt mærke, at jeg bliver stærkere af at dyrke motion og være fysisk aktiv, fortæller Helle Pagaard.

Hendes mål er fortsat at undgå knoglebrud og blive ved med at styrke sine muskler. Udover den fysiske træning er Helle Pagaard i medi cinsk behandling og tager desuden kalk – og D-vitamintilskud.

En national handlingsplan

Mens Helle Pagaard får den nødven dige medicin og passer sin træning, så går op mod en halv million dan skere rundt uden at vide, at også de lider af osteoporose. Og formentlig opdages sygdommen først, når et pludseligt knoglebrud rammer. I Danmark halter vi nemlig gevaldigt bagefter, når det handler om at op spore og dermed forebygge osteo porose. Derfor efterlyser professor Bente Langdahl, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Afdeling for Hormonog Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital, en national handlingsplan.

– Indsatsen i forhold til at op spore og forebygge osteoporose er vilkårlig og forskellig på tværs af landet. Vi har langt overvejende lagt opsporingen i hænderne på de prak tiserende læger, og deres tilgang er meget forskellig. Nogle praktiseren de læger er mere opmærksomme på osteoporose end andre. Der er ingen overordnet tilgang til osteoporose, som vi for eksempel ser det med både diabetes og lungesygdommen KOL, siger Bente Langdahl.

Hvad er der behov for efter din mening?

– Vi skal gøre det radikalt bedre, og det kræver en national handlings plan. Vi skal have defineret klart og utvetydigt: Hvem gør hvad? Hvem har ansvaret for at diagnosticere, og hvem følger patienten? Det er jo helt utænkeligt, at en patient med for eksempel en blodprop i hjertet ikke får målt sit kolesteroltal og sit blod tryk i forbindelse med en indlæggelse

på sygehuset. Blodpropper har vi en plan for i sundhedsvæsenet. Sådan er det slet ikke med osteoporose. Her er det tilfældigheder, der afgør, om man bliver diagnosticeret og får den rette opfølgende behandling. Men en national handlingsplan koster penge, og det har der hidtil ikke været politisk opbakning til.

Effektiv opsporing

Både professor Bente Langdahl, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge Lars Hyldstrup, Hvidovre Hospital, kigger mod Storbritannien, når det gælder en effektiv opsporing af osteoporose. Det britiske sundheds væsen har de seneste 15 år brugt det såkaldte FLS-system, som betyder, at en patient, der kommer på skadestu en med et knoglebrud, automatisk informeres om risikoen for osteo porose og tilbydes scanning.

– Knoglebrud er en åbenlys risikofaktor, når det handler om osteoporose. Så det giver rigtig god mening at have en fagperson på hospitalet, hvis hovedopgave er at informere om osteoporose og hjælpe med at henvise til en scanning til de patienter, som kommer ind med et knoglebrud. FLS-systemet har længe været i brug på Holbæk Sygehus og Hvidovre Hospital, og flere er på vej.

Men det er endnu langtfra et landsdækkende tilbud herhjemme. Vi arbejder for, at regionerne får øjnene op for, at der er milliarder at spare ved at undgå knoglebrud, samtidig med at vi øger livskva liteten for mange borgere, siger overlæge Lars Hyldstrup, Hvidovre Hospital.

Langd ahl, professor, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Afdeling for Hormon- og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital

HVEM BLIVER ISÆR RAMT AF OSTEOPOROSE?

Det skønnes, at osteo porose rammer hver 3. kvinde og hver 6.- 8. mand over 50 år herhjemme.

Indsatsen i forhold til at opspore og forebygge osteoporose er vilkårlig og forskellig på tværs af landet.

Bente

I juni 2021 blev der afholdt Oste oporosekonference på Christians borg i et forsøg på at skabe politisk opmærksomhed og øget viden om osteoporose. Professor og overlæge Bente Langdahl var blandt oplægs holderne og siger om konferencen: – Jeg oplevede positive tilkendegivelser fra en del Christiansborgpolitikere. Jeg håber, de vil presse på hos regionerne, som jo har ansvaret for vores sygehusdrift. Det her løser ikke sig selv, og det bliver dyrere år for år. I 2013 kostede følgevirk ningerne af osteoporose mere end 11 milliarder kroner årligt. I dag er beløbet formentlig langt højere. Og for patienterne er der virkelig meget på spil i form af tabt livskvalitet. Men jeg synes, der er mange ting, som peger i den rigtige retning, så jeg tror på, at vi finder en løsning inden for overskuelig fremtid, siger Bente Langdahl.

Vær fysisk aktiv 61-årige Helle Pagaard har netop fået Dronningens Fortjenstmedalje efter 40 års ansættelse som økono misk sagsbehandler i Skive Kom mune. Hun nyder at være aktiv på arbejdsmarkedet og er bevidst om at passe godt på sin krop og sine knogler.

– Jeg er meget opmærksom på ikke at lave skævvridninger i min ryg, for eksempel når jeg tømmer opvaskemaskinen. Jeg slæber heller ikke på tunge indkøbsposer, men sørger for at have en pose i hver hånd, som ikke vejer for meget.

Jeg bliver ved med at gøre det, der er godt for mig, og jeg fortsætter min fysiske træning. Det gør mig stærkere og glad i låget. Jeg er ikke bange for fremtiden og har som mål at undgå et brud på mine knogler, siger Helle Pagaard.

Hvad vil du opfordre andre til? – Sørg for at komme i gang og bevæg dig mere, end du plejer. Passivitet er din værste fjende. Det er så vigtigt at holde sig i gang.

Helle Pagaard er flere gange blevet scannet, og her viste scannings resultaterne, at hun har øget sin knoglemasse og dermed reduceret risikoen for knoglebrud.

TJEK!

Osteoporoseforeningen har udviklet det første digitale redskab, som indikerer, om man er i risiko for at have oste oporose eller udvikle osteoporose.

Se mere på www.knogletest.dk

Fysisk træning gør Helle Pagaard stærkere og glad i låget.

ANNONCE:

PharmaPrim

Tip & inspiration

Her får du redaktionens udvalgte tip til dig. Vi håber, du kan bruge dem til inspiration.

NY TEKNOLOGI HJÆLPER MED AT REDDE LIV EFTER HJERTESTOP –OGSÅ I LÆGEKLINIKKER

CorPatch er et medicinsk produkt, forbundet til en app. Ved hjertestop sættes den på patientens bryst og måler kvaliteten af hjertemassage: Dybde, frekvens og recoil.

Disse data sendes til app'en, som guider til at give optimal hjertelungeredning, hvilket øger overlevelseschancen. En nytænkning er, at man kan træne hjertemassage med CPR-Feedback hver tredje måned hjemme, så man altid er optimalt forberedt. Med CorPatch kan lægeklinikker og læger blive klar til at redde liv på den mest optimale måde.

Mere info: www.corpatch.com

VINTER OG D-VITAMIN

Det kan være svært at få tilstrække ligt D-vitamin alene gennem kosten. Den vigtigste kilde til D-vitamin er solens UV-stråler, og da antallet af solskinstimer i Danmark kan være meget lavt på visse tider af året, kan man vælge at tage D-vitamin i tabletform i vinterhalvåret.

Natur-Drogeriet har tre forskellige D-vitamin produkter; D-vitamin med 85 μg pr. tablet · D-vitamin med 35 μg pr. tablet En vegetabilsk variant, hvor du får 25 μg D-vitamin pr. kapsel.

Mere info: www.naturdrogeriet.dk

TJEK PÅ VITAMINER OG MINERALER

Det er vinter, og mange efterspørger lødige vitamin- og mineraltilskud. Et bud er Omnimin, som er en multivitamin til alle, der ønsker et bredt tilskud af vitaminer og mineraler.

Omnimin indeholder 28 vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre essentielle næringsstoffer. Produktet er vegetarisk. Til børn og voksne fra 11 år.

OmniX indeholder 26 vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre essentielle næringsstoffer – uden jern og vitamin K. Produktet er vegetarisk. Velegnet til personer, som er i blodfortyndende behandling (uden K-vitamin) eller som af forskellige årsager ikke ønsker jern og vitamin K.

OmniMINI Multi er udviklet til børn fra 3-10 år og indeholder alle nødvendige vitaminer og mineraler for en krop i voksealderen. Med 22 vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre næringsstoffer. Multivitamin med fokus på optagelighed i tyggetabletter. Produktet er vegansk.

Mere info: www.biosym.dk

ANNONCE:

PharmaPrim

Næste gang i LægeLiv

Vi åbner 2023 med fornyet gejst og dedikeret passion for at bringe anderledes artikler og perspektiver på dit fag. Vi ser det som vores mission at tilbyde dig relevante artikler, der fanger strømninger og tendenser, som imødekommer dig som helstøbt menneske og ikke kun som fagperson.

Fok us

Den mobile lægeklinik

Læger på hjul

Mangel på praksis- og kliniklæger flere steder i landet har sat gang i en ny tendens med, at læger kører ud til patienterne i mobile lægeklinikker. Vi sætter lup på den nye tendens.

LægeLiv møder:

Praktiserende læge Cecilie Geiker.

I sommeren 2021 flyttede hun med sin familie til Sydfran krig, da hendes mand havde sagt ja til en jobmulighed i det franske. Herfra arbejder Cecilie Geiker som praktiserende læge via onlinekonsultationer. Hun fortæller om en arbejdsglæde i top, stor fleksibilitet for både hende og patienterne og bedre muligheder for planlægning. Hun kalder sin måde at være praktiserende læge på for et godt supplement til traditionel, almen praksis.

TEMA OM KLYNGESAMARBEJDER

I 2018 blev klyngesamarbejdet søsat som en ny kvalitetsmodel i almen praksis med fokus på datadrevet kvalitetsudvikling efter inspiration fra Wales, Skotland og New Zealand. Klyngerne herhjemme har vokset sig til en stor succes. Seneste model er et samarbejde med kommunerne om akutfunktioner. Vi tager pulsen på klyngerne, som pt. omfatter 3.267 læger og 5,5 mio. patienter.

UNIKKE STOLE TIL UNIKKE MENNESKER

- få en specialtilpasset stol fra Farstrup - fordi ingen mennesker er ens - og alle fortjener at sidde godt Plus 5900

Aarhus C • Farstrup Comfort Center Tlf. 8613 3588

Brenderup • Bolighuset Werenberg Tlf. 6444 1049

Glostrup • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030

Holbæk • Farstrup Comfort Center Tlf. 2056 4403

Haarby • Harby Boligmontering Tlf. 6473 1473

Kolding • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030

Besøg din nærmeste forhandler og oplev glæden ved at sidde godt WWW.FARSTRUP.DK

København K • Vestergaard Møbler Tlf. 3257 2814

Lejre • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030

Lyngby • Vestergaard Møbler Tlf. 4587 5404

Odense • Farstrup Comfort Center Tlf. 6615 9510 Odense • Stolespecialisten Tlf. 5385 0030

ANNONCE:

Bayer