Lægeliv-2022-02

Page 1

Magasinet PÅ R E C E P T E N

Let tilgængelighed uden de store armbevægelser

I N D S I G T O G U D SY N F R A L Æ G E N S H V E R DA G

02

MAJ 2022

Undgå et hårdt wake-up call. Forbered din pension i god tid Når lægeløftet vinder over otiummet

Fokus:

Pension I N T E RV I E W:

Følelsen af at være til gavn giver slidstærk arbejdsglæde Niels Kristian Kjær har været praktiserende læge i 27 år. Han brænder stadig for sit fag, som han kalder verdens bedste.

magasinet-lægeliv.dk


Se pligtteksten på side 13

semaglutid tabletter

FØRSTE OG ENESTE GLP-1-ANALOG I TABLETFORM1

Til voksne med type 2-diabetes

Signifikant bedre HbA1c-reduktion ®2* N O N CJanuvia E: end Jardiance®A Nog Novo Nordisk Gennemsnitlig vægtreduktion op til 4,3 kg2#

Indikation: Rybelsus® er indiceret som supplement til kost og motion til behandling af voksne med type 2 diabetes mellitus, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, for at forbedre den glykæmiske kontrol. Monoterapi: når metformin anses for uhensigtsmæssigt på grund af intolerance eller kontraindikationer. I kombination: med andre lægemidler til behandling af diabetes. For studieresultater vedrørende kombinationer, virkning på glykæmisk kontrol og kardiovaskulære hændelser og de undersøgte populationer henvises til pkt. 4.4, 4.5 og 5.1 i det fulde produktresumé.2 GLP-1: Glukagonlignende peptid 1; ETD: Estimeret behandlingsforskel; CI: konfidensinterval * Rybelsus® 14 mg viste i PIONEER 2 - 4 studierne signifikant større HbA1c-reduktion end Jardiance® (empagliflozin), Januvia® (sitagliptin) og Victoza® (liraglutid) ved studiernes afslutning uanset om behandlingen blev seponeret eller nødmedicin initieret2 I PIONEER 2 studiet medførte behandling med Rybelsus® 14 mg superior HbA1c-reduktion sammenlignet med Jardiance® 25 mg, både efter 26 uger (primært endepunkt) (ETD -4 mmol/ mol§ (95% CI -7 ; -3, p <0,001)) og ved studiets afslutning (52 uger) (ETD -4 mmol/mol§ (95% CI -6 ; -3, p <0,001)) uanset om behandlingen blev seponeret eller nødmedicin initieret2

# I PIONEER 4 studiet medførte behandling med Rybelsus® 14 mg et gennemsnitligt vægttab på 4,4 kg efter 26 uger (sekundært konfirmatoriske endepunkt) og 4,3 kg efter 52 uger sammenlignet med baseline uanset om behandlingen blev seponeret eller nødmedicin initieret På tværs af PIONEER 1 - 5 og 7 - 8 studierne var de opnåede estimerede gennemsnitlige vægttab ved behandling med Rybelsus® 14 mg 3,1 - 4,4 kg efter 26 uger og 3,2 - 4,3 kg ved studiernes afslutning sammenlignet med baseline (alle p <0,05)2. Rybelsus® er ikke indiceret til vægttab. § Værdierne er omregnet fra % til mmol/mol Referencer: 1. Bucheit J et al. Diabetes Technol Ther. 2020 Jan;22(1). 2. Godkendt produktresume for Rybelsus®.

Novo Nordisk Denmark A/S Ørestads Boulevard 108, 6 · 2300 København S www.novonordisk.dk · Kundeservice tlf.: 80 200 240

semaglutid tabletter

DK21RYB00019 10. juli 2021

I PIONEER 3 studiet medførte behandling med Rybelsus® 14 mg superior HbA1c-reduktion sammenlignet med Januvia® 100 mg, både efter 26 uger (primært endepunkt) (ETD -6 mmol/ mol§ (95% CI [-7 til -4], p <0,001)) og ved studiets afslutning (78 uger) (ETD -4 mmol/mol§ (95% CI [-7 til -3], p <0,001)) uanset om behandlingen blev seponeret eller nødmedicin initieret2


Indhold

6

22

34

Fokus:

Pension

Håbet er, at forebyggelse og behandling af type 2-diabetes kan bedres i fremtiden.

40

6

Følelsen af at være til gavn giver slidstærk arbejdsglæde

12

Se mig

14

Skru op for kundeservice

16

Store lægehuse kan øge den sundhedsfaglige kvalitet

20

Fremtidens apotek

22

Din partner kan have indflydelse på, om du rammes af type 2-diabetes

26

Kan man finde de 76.000 danskere, der uvidende går rundt med type 2-diabetes?

30

Jeg har da ikke diabetes – har jeg?

32

Undgå et hårdt wake-up call

34

Pensionerede læger viste sammenhold under pandemien

38

Bøger & film

40

Når lægeløftet vinder over otiummet

44

Tip & inspiration

46

Let tilgængelighed uden de store armbevægelser

50

Næste gang i LægeLiv

#02 · 2022 Magasinet LægeLiv handler om lægens liv. Ikke så meget faget og forskningen. Men det hele liv, hvor også travlhed, tvivl og mere holistiske temaer fylder. Det er magasinet, som giver anledning til at reflektere og slappe af. Udgiver: Helse Mediegruppen as AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle Media-Partners Alhøjvej 2 Stilling 8660 Skanderborg

Forside: Lasse Hyldager Fotografilm Distribution: LægeLiv sendes til landets praktiserende læger, speciallæger og privathospitaler Annoncesalg: Annette Brink, Media-Partners T. 5383 1466 annettebrink@media-partners.dk

Jette Warrer Knudsen Ansvarshavende redaktør

Kontakt redaktionen:

Carsten G. Johansen Journalist

redaktion@magasinet-lægeliv.dk

Kristine Buske Nielsen Henrik Lomholt Journalist Rasmussen Journalist


Leder

Verdens bedste fag

V

elkommen til årets anden udgave af magasinet LægeLiv, som vi har glædet os til at præsentere for dig. Vi har igen bestræbt os på at kunne give dig relevante og anderledes input, som du i velfortjente pauser og i din fritid i ro og mag kan dykke ned i og forhåbentlig få glæde af. Vores tema er denne gang fremtidens klinik, hvor du blandt andre kan møde Niels Kristian Kjær med 27 års erfaring som praktiserende læge og nyudnævnt professor ved Syddansk Universitet. Niels Kristian Kjær er på én gang personificeringen af den klassiske familielæge men samtidig fremsynet med stærke bud på, hvordan fremtidens praktiserende familielæge kunne være. Han er stolt af sit fag, som han ikke tøver med at kalde verdens bedste - og som han ville kaste sig over på ny, hvis han lige nu var ung læge, der skulle vælge sin specialeretning. Du kan også møde Thomas Helt, alles Lægehus - en virksomhed, der driver 34 lægeklinikker i partnerskaber med praktiserende læger og er i stor vækst. Han har en helt anden holdning til, hvordan fremtidens praktiserende læger skal arbejde.

4

LægeLiv #02 · 2022

Vi har bestræbt os på at præsentere dig for håndplukkede lægekolleger og deres fortællinger for at vise, at der er mange forskellige facetter, brydningsflader og strømninger lige nu inden for dit fag. Kort sagt bevægelse. Jette Warrer Knudsen, ansvarshavende redaktør

Vi har besøgt praktiserende læge Jakob Hjorth Nielsen på Nørrebro i København. Han driver en enkeltmands praksis og scorer meget højt i tilfredshedsmålinger og mener selv, at det bl.a. er fordi, han har lange åbningstider samt god tid og tæt relation til hver enkelt patient. Vi har bestræbt os på at præsentere dig for håndplukkede lægekolleger og deres fortællinger for at vise, at der er mange forskellige facetter, brydningsflader og strømninger lige nu inden for dit fag. Kort sagt bevægelse. Vores fokus er på pension, og du får gode råd til, hvordan du kan forberede dig bedst muligt. Du får

også en vejledning i, hvilke krav der stilles til dig, hvis du ønsker at fortsætte med at være aktiv i dit fag, efter du er fyldt 75 år. Netop pensionerede læger trådte i stort antal til og viste sammenhold under coronapandemien, da regionerne bad om hjælp til at varetage lægefaglige poster. En af dem var 70-årige Lars Bønløkke. Vi har talt med ham om, hvorfor han gerne bliver ved. For ham er læge ikke noget, man er i en begrænset periode – men hele livet. Verdens bedste fag. Rigtig god læselyst!


Se pligtteksten på side 11

SGLT2i Behandling af type 2-diabetes1

STYRKEN TIL AT a OPNÅ MERE Signifikant reduktion af:b,c,1

ANNONCE:

Boehringer Ingelheim

  

HbA1c1 Vægt1 Blodtryk1

JARDIANCE® har ved behandling af patienter med type 2-diabetes og kardiovaskulær sygdom vist:d-g,1

14%

38%

35%

39%

RRR AF CV-HÆNDELSERe (ARR = 1,6%)

RRR AF CV-DØDe (ARR = 2,2%)

RRR AF HOSPITALISERING PGA. HJERTESVIGTf (ARR = 1,4%)

RRR AF NYOPSTÅET ELLER FORVÆRRING AF NEFROPATIf (ARR = 6,1%)

JARDIANCE® er indiceret til behandling af voksne med utilstrækkeligt kontrolleret type 2-diabetes mellitus som supplement til diæt og motion. Gives som monoterapi, når metformin betragtes som uhensigtsmæssigt på grund af intolerans eller som supplement til andre antidiabetika. For studieresultater vedrørende kombinationer, effekt på glykæmisk kontrol og kardiovaskulære hændelser se pkt. 4.4, 4.5 og 5.1 i produktresuméet. Til behandling af symptomatisk kronisk hjertesvigt hos voksne.

a. Med “opnå mere’ menes reduktion af: 3P-MACE, kardiovaskulær død, hospitalisering for hjertesvigt samt nyopstået eller forværring af nefropati hos type 2-diabetes patienter med hjertekarsygdom.1 b. JARDIANCE® er ikke indiceret til vægttab eller blodtrykssænkning c. I et fase 3 studie, som inkluderede 637 patienter, var det primære endepunkt ændring i baseline HbA1c ved uge 24 sammenlignet med placebo tillagt behandling med metformin. Der blev opnået en HbA1c reduktion på 0,70% og 0,77% for henholdsvis 10 mg og 25 mg Jardiance og 0,13% i placebogruppen. De sekundære effektmål inkluderede ændring i kropsvægt og systolisk blodtryk ved uge 24 og viste en reduktion på 2,08 kg og 2,46 kg for henholdsvis 10 mg og 25 mg Jardiance (0,45 kg reduktion i placebogruppen), og en reduktion på det systoliske blodtryk med 4,5 og 5,2 mmHG for henholdsvis 10 mg og 25 mg Jardiance (0,4 mmHG reduktion i placebogruppen).1

nopq

PC-100480_31.03.2022

d. EMPA-REG OUTCOME® inkluderede 7.020 voksne patienter med type 2-diabetes og kendt hjertekarsygdom (koronararteriesygdom, perifær arteriel sygdom, myokardielt infarkt (MI), ustabil angina eller apopleksi) sammenlignet med placebo tillagt standardbehandling.3 Studiet havde til formål at vurdere ikke-inferioritet for det sammensatte primære endepunkt med afprøvning af superioritet som en præspecificeret analyse.1 e. Det primære sammensatte endepunkt i EMPA-REG OUTCOME® viste 14% RRR af 3P-MACE (CV-død, ikke-fatal MI og ikke-fatal apopleksi). ARR af 3P-MACE var 1,6% (et fald fra 12,1% til 10,5%). ARR af delkomponenten CV-død var 2,2% (et fald fra 5,9% til 3,7%).1 f. Dette sekundære endepunkt viste 35% RRR af HHF (ARR 1,4%, et fald fra 4,1% til 2,7%).3 Det sammensatte mikrovaskulære endepunkt viste 39% RRR i delendepunktet for nyopstået eller forværring af nefropati (progression til makroalbuminuri, fordobling af serumkreatinin med eGFR på ≤45 ml/ min/1,73 m2, initiering af renal substitutionsterapi, dødsfald på grund af nyresygdom). ARR af nyopstået eller forværring af nefropati var 6,1% (et fald fra 18,8% til 12,7%).1 g. Blandt de sekundære endepunkter forekom ingen risikoreduktion i ikke-fatal MI, silent MI, ikke-fatal apopleksi, og hospitalisering for ustabil angina. I det sekundære sammensatte mikrovaskulære endepunkt, forekom kun risikoreduktion i delendepunktet for nyopstået eller forværring af nefropati.1


Interview

TEKST: Jette Warrer Knudsen

N i e l s Kri st i a n Kjær

FOTO: Lasse Hyldager Fotografilm

Følelsen af at være til gavn giver slidstærk arbejdsglæde I 27 år har Niels Kristian Kjær været praktiserende læge i Vester Sottrup ved Sønderborg. Han brænder for at udbrede budskabet om, at jobbet som praktiserende læge er verdens bedste. For han ærgrer sig indimellem over, at den fortælling efter hans mening har det med at gå tabt.

E

t besøg hos Niels Kristian Kjær er på mange måder at opleve et stykke gedigent danmarkshistorie. Og dermed også historieskrivning om almen praksis. En levende og spændstig tidslomme, som også rummer masser af virkelyst og engagement i fremtidens praksis. Efter at have budt velkommen indenfor går Niels Kristian Kjær med det samme igang med at brygge kaffe i privatboligen, mens han fortæller, at den engang var dyrlægepraksis. Han peger samtidig på den statelige villa overfor, som i 1921 blev bygget på initiativ af lokale borgere, der ønskede en lægepraksis til området efter genforeningen. Vi har sat os i den atmosfærefyldte stue med historiske genstande og

6

LægeLiv #02 · 2022

reoler, der både huser gamle og nyere bogtitler, for at tale om, hvordan det har været at være praktiserende læge i samme område i næsten tre årtier – om det gode liv som praktiserende læge og om, hvordan Niels Kristian Kjær ser udviklingen og mulighederne fremover. Med i samtalen er også Monja Mönnich, der er uddannelseslæge i Niels Kristian Kjærs praksis, der ligger få meter fra privatboligen. – Det er klart, at arbejdet som praktiserende læge er blevet mere komplekst både fagligt og teknologisk med bl.a. digitalisering. Men også i forhold til at blive en egentlig arbejdsplads med flere ansatte personalegrupper, fortæller Niels Kristian Kjær og supplerer:


Veteranfly og veteranbiler har en stor plads i Niels Kristian Kjærs hjerte. Han er selv pilot og bruger sine erfaringer herfra med at skulle kunne navigere i det uvisse som et spejl i sit virke som læge.

LægeLiv #02 · 2022

7


Interview

– De lægelige opgaver er blevet mere komplekse og tager længere tid. I begyndelsen var der mange hurtige konsultationer med kontrol af blodtryk og lignende: I dag er konsultationerne ofte med patienter med flere samtidige sygdomme, og behandlingsmulighederne er blevet mere omfattende, siger Niels Kristian Kjær, der tilføjer, at han har stor respekt for det arbejde, tidligere generationer af praktiserende læger udførte. – Vi har idag uendeligt flere muligheder for undersøgelser og behandling. Men den udvikling kræver også, at almen praktiserende læger skal have en større faglig indsigt end tidligere. Skal samle trådene For 30-40 år siden kunne man tro, at almen praksis ville sygne hen i takt med den lægefaglige specialisering på hospitalerne. Men Niels Kristian Kjær har oplevet det modsatte. Og han tror fuldt og fast på et styrket og endnu stærkere ståsted og virkefelt for praktiserende læger i fremtidens landskab inden for sundhedsvæsenet. – Der er for mig ingen tvivl om, at den praktiserende læge i stigende grad vil blive brugt som den, der har overblikket og er garant for sammenhæng i patienternes behandlingsforløb. Tidligere havde vi på sygehusene langt færre specialer – og det var typisk specialisterne i intern medicin, som kunne samle trådene. Det er den opgave, jeg vurderer, at

de praktiserende læger i stigende grad kommer til at udføre. Vi ser allerede tendensen i USA, hvor der er stor efterspørgsel efter horisontalt viden, fortæller Niels Kristian Kjær. Men der er én sort uvejrssky, som Niels Kristian Kjær ser som en stor og potentielt ødelæggende trussel for familielægestrukturen herhjemme. Og den ligger i de nye kæder, finansieret af kapitalfonde, som vil drive mange klinikker samlet i én overordnet ledelse. – Vi skal ikke være naive, for det handler både om økonomi og faglighed. De to prioriteter skal være i balance. Og den kan være svær at opnå i kæderne, som typisk vil være præget af korttids ansættelser og mangel på kontinuitet. Derfor vil der være risiko for, at den balance kæntrer. I Storbritannien viser undersøgelser, at relationen mellem læge og patient bliver skadet på mange parametre, når kæderne tager over. Vi skal huske på, at det kræver en robust etik at afbalancere det faglige og kommercielle, understreger Niels Kristian Kjær og tilføjer, at den struktur også vil gå ud over muligheden for selv at tilrettelægge sin egen og personalets arbejdsopgaver og funktioner med mindre faglig tilfredshed til følge. Læge/patientforhold usvækket Noget andet, der har ændret sig radikalt i de 27 år, Niels Kristian Kjær har fungeret som praktiserende læge, er den digitale udvikling. I dag kommer patienterne ofte i konsultationen med input, hentet fra diverse sundhedsapps og smartwatches plus, hvad de ellers har opfanget på nettet. Men også den udvikling finder Niels Kristian Kjær positiv. – Ufiltreret tilgang til uspecifikke problemer tager tid, men jeg ser det som et gode, at patienterne kommer med deres digitale input, så jeg

OM LÆGEHUSET I VESTER S OT T R U P Har ansat: 5 læger 2 sygeplejersker 3 sekretærer/ klinikassistenter 1 husassistent 8

LægeLiv #02 · 2022


– Der kan være problemer med, at de praktiserende læger og politikerne får forventningsafstemt. Men tilliden mellem patient og læge er efter mine erfaringer at dømme usvækket, siger Niels Kristian Kjær. – Det er netop den tætte relation, som familielægemodellen herhjemme bygger på, der er så afgørende vigtig. At der er kontinuitet mellem patienten og den praktiserende læge, i både overskuds- og krisetider. Jeg kender jo mine patienters familiehistorie og er igang med at vaccinere børnebørnene til mine ældste patienter. Vi kerer os om hinanden, og det mærker jeg tydeligt lige nu, hvor jeg står overfor tre måneders orlov. Jeg har modtaget en række sms’er med gode og hjertelige ønsker, fortæller han.

ser internettet som en kæmpestor styrkelse i forhold til relationen læge/patient. – Men det kræver som læge at kunne håndtere en vis teknik. I min konsultation tager vi en overordnet snak om, hvordan viden og data fra nettet kan tolkes. Og så skærer jeg igennem med spørgsmålet: Skal vi så finde ud af, hvad du fejler? Derefter plejer tingene at falde på plads, siger Niels Kristian Kjær, der i sine mange år som praktiserende læge ikke har oplevet, at forventningsafstemningen mellem patient og læge har ændret sig.

At være til gavn For Niels Kristian Kjær er det gode liv som praktiserende læge i høj grad kendetegnet ved følelsen af at være til gavn. Af stor arbejdsglæde, fordi han bliver mødt med tillid. – Fagligt er jobbet udfordrende, fordi ens intellekt bliver sat på spil. Som praktiserende læge har man gode muligheder for at være med til at skabe en fairness i befolkningen, og der er muligheder for at sætte sin faglighed på spil og prioritere, forklarer han. Alt sammen budskaber, som Niels Kristian Kjær, der forøvrigt er nyudnævnt professor ved Syddansk Universitet, brænder for at formidle til unge medicinstuderende og dermed potentielt kommende praktiserende læger. Monja Mönnich nikker bifaldende fra sidelinjen. Om et par år er hun specialist i almen medicin – og der er allerede planer om, at hun skal fortsætte som en del af det fremtidige lægehold i Lægehuset i Vester Sottrup. – For mig betyder fællesskabet, mulighed for faglig udvikling og det gode arbejdsmiljø, vi har her, virkelig meget. Og det gør det også for mine medstuderende. Vi taler meget om, at arbejdsmiljøet og et godt både fagligt og socialt fælles-

Som praktiserende læge og vel egentlig også som menneske generelt handler det om at kunne omfavne uvisheden. At kunne agere i nogle omgivelser, som du ikke kan kontrollere på forhånd. Det handler også om at kunne tilgive sig selv, når der sker fejl.

LægeLiv #02 · 2022

9


OM NIELS K R I S T I A N K JÆ R Født i 1960 i Lumby på Nordfyn Kandidat i medicin, Syddansk Universitet 1986 Har arbejdet som læge på sygehuse flere steder herhjemme samt i Sverige I fre år arbejdede han som distriktslæge i Grønland Var med til at definere og opbygge speciallægeuddannelsen i almen medicin, som blev anerkendt i 1993 Begyndte i lægehuset i Vester Sottrup i 1995 Har en mastergrad i medicinsk pædagogik fra Maastricht Universitet og en ph.d. fra Syddansk Universitet. Har i flere år undervist på lægeskolen ved Syddansk Universitet Flyvelæge class II I december 2021 udnævnt som professor i almen medicin ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Modtog i 2011 Halfdan Mahler Prisen, de praktiserende lægers ærespris, for anerkendelse for sit arbejde med lægeuddannelse Gift med sundhedssygeplejerske Susanne Langberg Kjær Har to voksne børn samt to bonusbørn Fritidsinteresser er veteran flyvemaskiner, gamle biler og motorcykler Driver sammen med sin bror og søster et familieskovbrug ved Åved mellem Gram og Ribe 10

skab er det, der skal til, hvis vi skal vælge at blive praktiserende læger. Monja Mönnich ville egentlig være gynækolog, men det har tiden hos Niels Kristian Kjær og de øvrige kolleger i lægehuset sat en stopper for. Et godt fagligt arbejdsmiljø, som ikke mindst kommer patienterne til gode, skal i fremtiden i endnu højere grad sikres ved, at der er flere faggrupper ansat i landets lægehuse, mener Niels Kristian Kjær. Og det handler om gensidig faglig respekt, der skal give næring for ny læring og dermed faglig vækst. – Jeg ser det som en kæmpefordel at have flere faggrupper ansat og ikke som en fortynding af det lægefaglige. På den måde løfter vi os alle og kan møde vores patienter på bedste vis, forklarer Niels Kristian Kjær, der i sin fritid har en stor passion for veteran flyvemaskiner og veteran biler. Kunsten at omfavne det uvisse Han er selv aktiv pilot, og når han sidder dybt fokuseret i cockpittet i sit veteranfly, styrker han sam-

tidig sine lægefaglige kompetencer. Det sker ved at træne evnen til at kunne navigere i det uvisse. – Som praktiserende læge og vel egentlig også som menneske generelt handler det om at kunne omfavne uvisheden. At kunne agere i nogle omgivelser, som du ikke kan kontrollere på forhånd. Det handler også om at kunne tilgive sig selv, når der sker fejl, men samtidig skal man inde i sig selv tage ved lære. Man skal ikke lade sig jage rundt med, men etikken skal være der og en stærk faglighed. Man skal bevare viljen til at indgå i en læringsproces. For Niels Kristian Kjær, der har været foregangsmand i at undervise andre praktiserende læger i at navigere i det uvisse, handler det i høj grad også om at styrke sin indre selvtillid. – Når man arbejder som praktiserende læge, navigerer vi i et felt af uvished, uafklarethed og uforudsigelighed samtidig med en samfundsnorm, der kræver konkrete, ufejlbarlige svar her og nu. God lægekunst starter naturligvis med at anerkende uvishedens vilkår ved faget og


Niels Kristian Kjær ser den digitale udvikling som en styrke i forhold til sine patienter. Men han bruger en bestemt teknik. Nemlig at indlede med en dialog om, hvordan data og viden fra nettet kan tolkes, og derefter stiller han sin patient spørgsmålet: Skal vi så finde ud af, hvad du fejler?

bruge usikkerheden konstruktivt til at værne om patientens sikkerhed, uden at den lammer vores kliniske handlekraft, og uden at den lokker os til at sende de ’forkerte’ patienter på ørkesløse og unødvendige rejser gennem et tiltagende fraktioneret sekundært sundhedsvæsen, forklarer Niels Kristian Kjær og fortsætter: – Men denne vanskelige manøvrering skal foregå i en tid, hvor vi mødes af modsatrettede forventninger, som ikke alle kan opfyldes. Det frustrerer med rette mange læger. Jeg er ingen dygtig pilot, og jeg er meget mere sikker i mit håndværk som læge end som amatørpilot. Men i flyet trænes man til at forankre sin faglige selvrespekt i refleksioner over egne forberedelser og dømmekraft frem for i en higen efter ekstern anerkendelse. Denne erkendelse

tager jeg med over i mit kliniske arbejde, og det letter en del af trykket fra mine skuldre. Det er tid til at slutte samtalen, da Monja Mönnich og Niels Kristian Kjær skal tilbage i lægehuset for at tage sig af dagens sidste patienter. På min vej ud af døren lyder det fra Niels Kristian Kjær: – Hvis du spørger mig, om jeg ville vælge at blive praktiserende læge, hvis jeg skulle starte forfra, så er svaret et klart ja. Et svar, der udspringer fra et gedigent og stærkt engagement i sit fag og sine patienter – og dermed en recept på, hvordan opdriften bliver skabt for en slidstærk arbejdsglæde gennem årtier.

Jardiance® (empagliflozin) - pligttekst for diabetes- (T2DM) og hjertesvigtsindikation (HF) - Forkortet produktresumé Indikationer*: Til behandling af voksne med utilstrækkeligt kontrolleret type 2-diabetes mellitus som supplement til diæt og motion. Gives som monoterapi, når metformin betragtes som uhensigtsmæssigt på grund af intolerans eller som supplement til andre antidiabetika. For studieresultater vedrørende kombinationer, effekt på glykæmisk kontrol og kardiovaskulære hændelser se pkt. 4.4, 4.5 og 5.1 i produktresuméet. Til behandling af symptomatisk kronisk hjertesvigt hos voksne. Kontraindikationer: Overfølsomhed for det aktive stof eller for et eller flere af hjælpestofferne. Bivirkninger*: Meget almindelig (≥ 10%): Hypoglykæmi (i kombination med sulfonylurinstof eller insulin), volumendepletering. Almindelig (1-10%): Vaginal moniliasis, vulvovaginitis, balanitis og andre genitale infektioner, urinvejsinfektion, tørst, forstoppelse, pruritus (generaliseret), udslæt, øget vandladning, forhøjede serumlipider. Ikke almindelig (0,1-1%): Diabetisk ketoacidose, urticaria, angioødem, dysuri, øget serumkreatinin, nedsat glomerulær filtrationshastighed, forhøjet hæmatokrit. Sjældne (mindre end 0,1%): Nekrotiserende fasciitis i perineum (Fourniers gangræn). Meget sjældne (mindre end 0,01%): Tubulointerstitiel nefritis. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Ketoacidose: I sjældne tilfælde er der set ketoacidose, herunder livstruende og dødelige tilfælde. Opleves opkastninger, mavesmerter, udtalt tørst, udtalt træthed, vejrtrækningsbesvær eller konfusion, skal Jardiance-behandlingen afbrydes, og patienten skal straks tjekkes for ketoacidose uanset blodglukoseniveau. Behandlingen bør afbrydes hos patienter, der indlægges med henblik på større kirurgiske indgreb eller på grund af akutte alvorlige medicinske sygdomme. Det anbefales, at disse patienter overvåges for ketonstoffer via en blodprøve. Jardiance-behandlingen kan genoptages, når ketonstofværdierne er normale og patientens tilstand er blevet stabil. Nedsat nyrefunktion: Den glykæmiske virkning af Jardiance afhænger af patientens nyrefunktion. Nyrefunktionen bør vurderes, før behandling indledes og derefter regelmæssigt, samt før initiering af et andet lægemiddel, som kan have en negativ virkning på nyrefunktionen. Til behandling af type 2-diabetes med kendt kardiovaskulær sygdom kan Jardiance 10 mg initieres eller fortsættes ned til eGFR 30 ml/min/1,73m2. Til behandling af type 2-diabetes uden kendt kardiovaskulær sygdom kan Jardiance 10 mg initieres ned til eGFR 60 ml/min/1,73m2 eller fortsættes ned til 45 ml/min/1,73m2. Til behandling af hjertesvigt med eller uden type 2-diabetes kan Jardiance 10 mg initieres eller fortsættes ned til eGFR 20 ml/min/1,73m2. Ved terminal nyresygdom eller dialyse bør Jardiance ikke anvendes. Ældre: Hos patienter på >75 år skal der tages højde for den øgede risiko for volumendepletering (f.eks. samtidig diuretika, ACE-hæmmere). Urinvejsinfektioner: Midlertidig afbrydelse skal overvejes ved komplicerede urinvejsinfektioner. Fourniers gangræn: Patienter skal have besked om at søge lægehjælp ved symptomer på Fourniers gangræn. Ved mistanke om Fourniers gangræn bør behandling med Jardiance afbrydes og øjeblikkelig behandling (antibiotika og kirurgisk debridement) iværksættes. Amputation af underekstremitet: Det er vigtigt at rådgive diabetespatienter om rutinemæssig forebyggende fodpleje. Pædiatrisk population: Sikkerhed og virkning er ikke klarlagt. Lactose: Tabletterne indeholder lactose. Interaktioner*: Jardiance kan potensere den diuretiske virkning af thiazid- og loop-diuretika og øge risikoen for dehydrering og hypotension. Ved kombination med insulin eller sulfonylurinstoffer kan risikoen for hypoglykæmi være øget. Samtidig brug af kendte UGT-enzym-induktorer bør undgås pga. potentiel risiko for nedsat virkning. Jardiance kan øge udskillelsen af lithium. Graviditet og amning*: Bør undgås ved graviditet. Må ikke anvendes under amning. Trafiksikkerhed*: Ved kombinationsbehandling med sulfonylurinstof eller insulin bør patienter rådes til at tage forholdsregler for hypoglykæmi. Dosering*: Ved diabetesbehandling er startdosis 10 mg én gang dagligt i mono- og i kombinationsterapi. Dosis kan øges til 25 mg én gang dagligt hos patienter, hvis eGFR ≥ 60 ml/min/1,73 m2. Højeste daglige dosis er 25 mg. Ved hjertesvigtsbehandling er den anbefalede dosis 10 mg empagliflozin én gang dagligt. Ved kombinationsbehandling med sulfonylurinstof eller insulin kan en lavere dosis af sulfonylurinstof eller insulin overvejes for at reducere risikoen for hypoglykæmi. Ældre, pædiatrisk population og nyrefunktion: Se Særlige advarsler og forsigtighedsregler. Lægemiddelform: Filmovertrukne tabletter. Pakninger og priser: 10 mg: 30 tabl. og 90 tabl.; 25 mg: 30 tabl. og 90 tabl. Dagsaktuel pris findes på www.medicinpriser.dk. Udleveringsgruppe: B. Tilskudsberettiget. Registreringsindehaver: Boehringer Ingelheim International GmbH. De med * markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det godkendte produktresumé. Yderligere information findes i produktresuméet (www.boehringerone.dk), som vederlagsfrit kan rekvireres hos Boehringer Ingelheim Danmark A/S (ansvarlig for markedsføring i Danmark), Strødamvej 52, 2100 København Ø, tlf.: 39 15 88 88, eller via info. cop@boehringer-ingelheim.com. BIDK: v4

ANNONCE:

Boehringer Ingelheim

Referencer: 1: JARDIANCE® produktresumé

nopq

T2D = Type 2-diabetes, CVD = Kardiovaskulær sygdom, RRR = Relativ risikoreduktion, ARR = Absolut risikoreduktion HHF = Hospitalisering for hjertesvigt

Boehringer Ingelheim Danmark A/S Strødamvej 52, 2100 København Ø www.boehringer-ingelheim.dk

LægeLiv #02 · 2022

11


Psykologen

Hun evnede at se sine børn på trods af, at hun ikke havde synet til hjælp. Faktisk mente hun selv, at det manglende syn kunne vendes til en fordel.

Se m i g

TEKST: Jeanne Fløe

Vores syn og dette at kunne se er en af de vigtigste sanser, vi mennesker har. Tænk bare på glæden ved at kunne iagttage smukke ting som en nyudsprungen bøgeskov, den blå himmel eller den smukkeste solnedgang.

Jeg vil i denne klumme ikke fokusere på vigtigheden af at passe godt på synet og forebygge øjensygdomme. Jeg vil i stedet vende det hele lidt rundt. Se det fra en anden vinkel. For det vigtige er ikke kun at evne at se på den måde, hvor synsnerven og andre særlige processer er involveret i den komplicerede perception. Det handler også i høj grad om evnen til at SE andre mennesker. Og hvor underligt det end kan lyde, så kræver det faktisk ikke et syn. Det handler i stedet om nærvær og tilstedeværelse. I en fjernsynsudsendelse blev en blind mor interviewet. De kloge ord, hun sagde, rørte mig meget. For det var så rigtigt. Hun evnede at se sine børn på trods af, at hun ikke havde synet til hjælp. Faktisk mente hun selv, at det manglende syn kunne vendes til en fordel. Nu er jeg personligt ikke så meget for, den tendens vi mennesker har til, at vi altid vil finde det positive i selv de største katastrofer. Nogle gange skal der være plads til bare at sige højt, at man er godt og grundig træt af det hele. Og at man synes, man er ramt dybt uretfærdigt. Men jeg ved også fra forskning, at de mennesker, der evner at bevare et positivt sind, klarer udfordringer i livet bedre. Og fakta er, at denne mor evnede at finde værdi og mening i sit liv som blind mor. Hun fortalte om dette helt særlige nærvær, hun havde i relation til sine børn. For når hendes børn eksempelvis viste hende en tegning, så kunne hun ikke bare

12

LægeLiv #02 · 2022

sige: ”Ej, hvor er den flot”. Og hånden på hjertet hvor mange af os har ikke sat det hele lidt på autopilot, når vi skulle se på endnu en tegning, som vores barn stolt havde hjembragt fra børnehaven. Vi så uden rigtig at give os tid til at se på tegningen. Og bare bevidstløst roste vores barn for det fine arbejde. En ting kan vi være helt sikre på. Barnet mærker med det samme, om vi er nærværende og sådan rigtigt ser. Det, denne mor i stedet gjorde, var, at når hendes børn kom med en tegning, så var hun i sagens natur nødt til at spørge ind til, hvad der var på tegningen. Være nysgerrig på, hvad den forestillede. Hvad barnet havde gjort sig af tanker for netop at vælge dette motiv. Hvilke farver, der var i spil. Hvordan positionen var. Hun så mere, end mange af os evner at se.

OM JEANNE F LØ E Jeanne Fløe er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står hun bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København. Jeanne Fløe er fast klummeskribent i Helse.


Rybelsus® (semaglutid) Forkortet Produktresumé Lægemiddelform: Tablet. Indikation: Rybelsus er indiceret som supplement til kost og motion til behandling af voksne med type 2 diabetes mellitus, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, for at forbedre den glykæmiske kontrol. Monoterapi: når metformin anses for uhensigtsmæssigt på grund af intolerance eller kontraindikationer. I kombination: med andre lægemidler til behandling af diabetes. For studieresultater vedrørende kombinationer, virkning på glykæmisk kontrol og kardiovaskulære hændelser og de undersøgte populationer henvises til pkt. 4.4, 4.5 og 5.1 i det fulde produktresumé. Dosering og indgivelsesmåde: Startdosis er 3 mg semaglutid én gang dagligt i en måned. Efter en måned skal dosis øges til en vedligeholdelsesdosis på 7 mg én gang dagligt. Efter mindst en måned med en dosis på 7 mg én gang dagligt kan dosis øges til en vedligeholdelsesdosis på 14 mg én gang dagligt for yderligere at forbedre den glykæmiske kontrol. Den maksimalt anbefalede daglige enkeltdosis semaglutid er 14 mg. Indtag af to 7 mg tabletter for at opnå virkningen af en 14 mg dosis er ikke blevet undersøgt, og kan derfor ikke anbefales. Anvendelse i kombination med metformin og/eller en natrium-glucose-cotransportør-2-inhibitor (SGLT2i) eller thiazolidindion, kan den aktuelle dosis metformin og/eller SGLT2i eller thiazolidindion fortsætte. Anvendelse i kombination med et sulfonylurinstof eller med insulin, kan det overvejes at reducere dosis af sulfonylurinstof eller insulin for at mindske risikoen for hypoglykæmi. Selvmonitorering af blodglucose er ikke nødvendig for at justere dosis af semaglutid. Selvmonitorering af blodglucose er nødvendig ved justering af dosis af sulfonylurinstof og insulin, særligt når semaglutid initieres og insulin reduceres. Glemt dosis: Hvis en dosis er glemt, skal den glemte dosis springes over, og den næste dosis skal tages den følgende dag. Ældre: Dosisjustering, baseret på alder, er ikke nødvendig. Erfaring med behandling af patienter ≥75 år er begrænset. Nedsat nyrefunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let, moderat eller svær nedsat nyrefunktion. Erfaring ved svært nedsat nyrefunktion er begrænset. Semaglutid anbefales ikke til patienter med nyresygdom i slutstadiet. Nedsat leverfunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion. Erfaring ved svært nedsat leverfunktion er begrænset. Pædiatrisk population: Sikkerheden og virkningen af Rybelsus hos børn og unge under 18 år er endnu ikke klarlagt. Ingen data. Administration: Rybelsus er en tablet til oral anvendelse én gang dagligt. Tages på tom mave når som helst på dagen. Tabletten skal synkes hel med lidt vand. Tabletterne må ikke deles, knuses eller tygges. Patienter skal vente mindst 30 minutter før de spiser eller drikker, eller før der tages andre oralt indgivne lægemidler. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Semaglutid må ikke anvendes til patienter med type 1-diabetes mellitus eller til behandling af diabetisk ketoacidose. Der er ingen erfaring med behandling af patienter med kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA klasse IV (New York Heart Association), og semaglutid anbefales derfor ikke til disse patienter. Ingen erfaring med behandling med semaglutid hos patienter, der har fået foretaget fedmekirurgi. Gastrointestinale virkninger: Brug af GLP-1 receptoragonister kan være forbundet med gastrointestinale bivirkninger, der kan medføre dehydrering, som i sjældne tilfælde kan medføre en forringelse af nyrefunktionen. Akut pankreatitis: Der er observeret akut pankreatitis i forbindelse med brugen af GLP-1 receptoragonister. Patienterne skal informeres om de karakteristiske symptomer på akut pankreatitis. Hvis der er mistanke om pankreatitis, skal semaglutid seponeres; og hvis akut pankreatitis bekræftes, må behandling med semaglutid ikke påbegyndes igen. Der skal udvises forsigtighed hos patienter med tidligere pankreatitis. Hypoglykæmi: Patienter, der behandles med semaglutid i kombination med sulfonylurinstof eller insulin, kan have øget risiko for hypoglykæmi. Risikoen for hypoglykæmi kan nedsættes ved at reducere dosis af sulfonylurinstof eller insulin, når behandlingen med semaglutid påbegyndes. Diabetisk retinopati: Hos patienter med diabetisk retinopati, der er i behandling med insulin og subkutant semaglutid, er der observeret en øget risiko for udvikling af komplikationer ved diabetisk retinopati, en risiko, der ikke kan udelukkes ved oralt administreret semaglutid. Der skal udvises forsigtighed ved anvendelse af semaglutid til patienter med diabetisk retinopati. Hurtig forbedret kontrol af glucose i blodet har været forbundet med en forbigående forværring af diabetisk retinopati, men andre mekanismer kan ikke udelukkes. Interaktioner: Semaglutid forsinker ventrikeltømningen, hvilket kan påvirke absorptionen af andre oralt indgivne lægemidler. Semaglutids indvirkning på andre lægemidler: Thyroxin: Den totale eksponering (AUC) for thyroxin (justeret for endogene niveauer) steg med 33% efter administration af en enkelt dosis levothyroxin. Den maksimale eksponering (Cmax) forblev uændret. Warfarin: Semaglutid ændrede ikke AUC eller Cmax for R- og S-warfarin efter en enkelt dosis warfarin, og warfarins farmakodynamiske virkning målt efter INR (international normalised ratio) blev ikke påvirket på en klinisk relevant måde. Rosuvastatin: AUC for rosuvastatin steg med 41% [90% CI: 24; 60] ved samtidig administration med semaglutid. På baggrund af rosuvastatins brede terapeutiske indeks anses omfanget af ændringerne i eksponering ikke for klinisk relevant. Digoxin, orale kontraceptiva, metformin, furosemid: Der blev ikke observeret nogen klinisk relevant ændring af AUC eller Cmax for digoxin, orale kontraceptiva (der indeholder ethinylestradiol og levonorgestrel), metformin eller furosemid ved samtidig administration af semaglutid. Andre lægemidlers indvirkning på semaglutid: Omeprazol: Der blev ikke observeret nogen klinisk relevant ændring af AUC eller Cmax for semaglutid ved samtidig indtagelse af omeprazol. Fertilitet, graviditet og amning: Det anbefales, at kvinder i den fertile alder anvender kontraception under behandling med semaglutid. Graviditet: Utilstrækkelige data. Semaglutid må ikke anvendes under graviditet. Amning: Må ikke anvendes under amning. Fertilitet: Ukendt hos mennesker. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Semaglutid påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Bivirkninger: Immunsystemet: Anafylaktisk reaktion. Metabolisme og ernæring: Hypoglykæmi ved brug sammen med insulin eller sulfonylurinstof, Hypoglykæmi ved brug sammen med andre orale antidiabetika, Nedsat appetit. Øjne: Komplikationer ved diabetisk retinopati. Hjerte: Øget hjertefrekvens. Mave-tarm-kanalen: Kvalme, Diarré, Opkastning, Abdominalsmerter, Abdominal distension, Forstoppelse, Dyspepsi, Gastritis, Gastroøsofageal reflukssygdom, Flatulens, Eruktation, Akut pankreatitis. Lever og galdeveje: Cholelithiasis. Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet: Træthed. Undersøgelser: Forhøjet lipase/amylase, Vægttab. Beskrivelse af udvalgte bivirkninger: Hypoglykæmi: Alvorlig hypoglykæmi blev primært observeret, når semaglutid blev anvendt sammen med sulfonylurinstof eller insulin. Der blev kun observeret få episoder med semaglutid i kombination med andre orale antidiabetika end sulfonylurinstof. Gastrointestinale bivirkninger: Kvalme forekom hos 15%, diarré hos 10% og opkastning hos 7% af de patienter, der blev behandlet med semaglutid. De fleste hændelser var milde til moderate i sværhedsgrad og af kort varighed. Hændelserne førte til seponering af behandlingen hos 4% af forsøgspersonerne. Hændelserne blev rapporteret hyppigst i de første måneder af behandlingen. Komplikationer ved diabetisk retinopati: Et 2-årigt klinisk studie med subkutant semaglutid undersøgte 3.297 patienter med type 2 diabetes med høj kardiovaskulær risiko, langvarig diabetes og dårligt reguleret blodglucose. I dette studie forekom hændelser, der blev bedømt som komplikationer ved diabetisk retinopati, hos flere patienter, som blev behandlet med subkutant semaglutid (3,0%), sammenlignet med placebo (1,8%). Dette blev observeret hos insulinbehandlede patienter med kendt diabetisk retinopati. Immunogenicitet: Patienter kan udvikle antistoffer efter behandling med semaglutid, hvilket er i overensstemmelse med de potentielle immunogene egenskaber ved lægemidler, som indeholder proteiner eller peptider. Andelen af forsøgspersoner, der blev testet positive for anti-semaglutid-antistoffer på et hvilket som helst tidspunkt efter baseline, var lav (0,5%), og ingen forsøgspersoner havde antisemaglutid-neutraliserende antistoffer eller anti-semaglutid-antistoffer med endogen GLP-1-neutraliserende virkning ved studiets afslutning. Forhøjet puls: Der er observeret forhøjet puls i forbindelse med GLP-1-receptoragonister. I fase 3a-studierne blev der observeret gennemsnitlige ændringer på 0 til 4 slag i minuttet (bpm) fra en baseline på 69 til 76 hos patienter, som blev behandlet med Rybelsus. Overdosering: I kliniske studier kan følgerne af overdosering med semaglutid være forbundet med gastrointestinale bivirkninger. En længerevarende observationsperiode og behandling af symptomerne kan være nødvendig i betragtning af semaglutids lange halveringstid på ca. 1 uge. Der er ingen specifik antidot ved overdosering med semaglutid. Opbevaring og holdbarhed: 3 mg: 24 måneder. 7 mg og 14 mg: 30 måneder. Opbevares i den originale blisterpakning for at beskytte mod lys og fugt. Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel. Udlevering: Receptpligtigt lægemiddel. Rybelsus® har generelt klausuleret tilskud. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Novo Nordisk A/S. Pakninger og priser: Rybelsus® 3 mg 30 tabletter, Rybelsus® 7 mg 30 tabletter, Rybelsus® 14 mg 30 tabletter. Dagsaktuelle priser findes på www.medicinpriser.dk. (DK22RYB00002) Læs altid indlægssedlen omhyggeligt inden produktet tages i brug. Den fuldstændige produktinformation kan vederlagsfrit fås ved henvendelse til Novo Nordisk Denmark A/S, Ørestads Boulevard 108, 6., 2300 Kbh. S, telefon +45 80 200 240. Besøg også www.novonordisk.dk. (Ver. 12/2021).

ANNONCE:

Novo Nordisk


Fremtidens klinik

Skru op for kundeservice Selv om det går fremad, kniber det stadig med brugervenligheden over for patienterne i almen praksis, ifølge fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.

D

u har ringet til Lokallægerne. Telefonen er lukket. Du kan ringe til os mellem kl. 8 og 9.” ”Du er nu nummer 19 i køen.” Eksemplerne er fiktive, men mange borgere vil nok nikke genkendende til den slags beskeder ved opringninger til lægen. Og det er ikke noget, der imponerer fremtidsforsker Jesper Bo Jensen. – Det går bedre med at tage imod patienter i almen praksis, men der hersker stadig en tendens til, at de er til for lægerne

14

LægeLiv #02 · 2022

og ikke omvendt. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis man betragter de praktiserende læger som private erhvervsdrivende. Så burde de være mere servicemindede. Men markedet for almen praksis er stadig meget reguleret, da der ikke er andre udbydere, siger Jesper Bo Jensen. Som eksempel på en sektor, der har omstillet sig til konkurrencevilkår, nævner han apotekerne. For ham at se kunne et brugervenligt tiltag være at have åbent, når borgerne har tid til at gå til

lægen. Det vil sige før eller efter arbejdstid eller i weekenden. – Det forhindres af den gældende overenskomst og ville være dyrt, men grundlæggende er det mærkeligt, at man ikke kan gå til lægen om aftenen eller tidligt om morgenen, konstaterer Jesper Bo Jensen. Som et andet aspekt peger han på videokonsultationer, som flere praksis udviklede og – ligesom patienterne – havde gode erfaringer med under corona-lukningen. – Og så må lægerne erkende, at deres status som autoriteter er


TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen

Det går bedre med at tage imod patienter i almen praksis, men der hersker stadig en tendens til, at de er til for lægerne og ikke omvendt. Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker

forsvundet. Mange er lige så højt uddannede som læger. Dertil kommer, at folk er blevet eksperter i deres egen sundhed, bl.a. ved at finde viden på nettet, hvor de finder andre løsninger end lægen, hvis de er utilfredse, påpeger Jesper Bo Jensen. Mere sociologi For ham at se handler service også om menneskelig indsigt. Her kan læger komme til kort på grund af mangel på uddannelse i sociologi, lyder det fra fremtidsforskeren.

– Når man som læge kommer fra den højere middelklasse, kan det være svært at forstå mennesker fra lavere samfundslag og de vilkår, de lever under. F.eks. må man gøre sig klart, at det ikke nytter at være moralsk politi og opfordre en patient fra underklassen til at holde op med at ryge, hvis det er et holdepunkt i et problemfyldt liv. Ligeledes kræver det gode sociale evner at behandle patienter med andre kulturbaggrunde og opvækst i andre lande.

– Helt aktuelt kan vi se på den store gruppe ukrainske flygtninge, som ser anderledes på, hvad det vil sige at gå til lægen. Der er nok at tage fat på, siger Jesper Bo Jensen.

LægeLiv #02 · 2022

15


Fremtidens klinik

TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen

Store lægehuse kan øge den sundhedsfaglige kvalitet Klinikker med mange lægefaglige kompetencer og datadreven kontrol af behandlingstilbuddenes kvalitet vil være til gavn for patienter og sundhedssektoren.

F

arvel til dr. Hansen, der klarer alt selv i sin solopraksis, og goddag til lægehuse med læger og personale med specialkompetencer samt et tæt, datadrevet samarbejde med andre praksis. Sådan lyder buddet på fremtiden for almen praksis, hvis man spørger Thomas Helt. Han er direktør for alles Lægehus – en virksomhed, der driver 34 lægeklinikker i partnerskaber med praktiserende læger. – Den model giver de praktiserende læger tid og plads til det, de brænder for: Patienterne. Og mere tid er og bliver ganske enkelt en nødvendighed, fordi behandlingen af patienter bliver stadig mere kompleks som følge af kortere indlæggelser og tidlig udskrivning fra supersygehuse af borgere med kritiske sygdomme. Derfor skal al-

16

LægeLiv #02 · 2022

men praksis og den øvrige primærsektor i fremtiden løse stadig flere opgaver, som i dag klares på hospitalet, påpeger Thomas Helt. Større opgaveglidning Den større arbejdsmængde på klinikkerne vil medføre en øget opgaveglidning, hvor personalet overtager ansvaret for opgaver, som den praktiserende læge tidligere har haft ansvaret for. Det kan være behandling af og opfølgning på patienter med KOL, diabetes og andre kroniske sygdomme. – Det øger behovet for, at personalet – sygeplejerskerne – får øget deres specialkompetencer. Det kræver store investeringer i uddannelse, påpeger Thomas Helt. Endvidere bliver det efter hans mening mere end svært for de små lægepraksisser at kunne håndtere

den voksende mængde af komplekse opgaver effektivt: – I forhold til en solopraksis med f.eks. 1.700 patienter vil en større enhed have mange gange flere patienter. Det vil åbne for, at man vil kunne ansætte personale med særlige behandlingsspecialer, fordi der i patientgruppen vil være store grupper af kronikere med den samme lidelse. Det betyder, at man vil kunne ansætte personale med speciale i f.eks. diabetes, forklarer Thomas Helt. Desuden påpeger han, at hvis man allerede i almen praksis kan opdage f.eks. en blodprop i benet hos en patient, vil det både gavne patienten og spare sundhedsvæsenet for penge. Dertil kommer, at patienterne med instruktion og det rette udstyr selv vil kunne udføre de rutineprægede målinger enten i klinikken eller hjemme.


LægeLiv #02 · 2022

17


Fremtidens klinik

– Rent praktisk vil fleksibiliteten i en stor klinik være langt større – f.eks. vil man bedre kunne imødekomme ønsker om ferie, fordi man kan ’dække af’ for hinanden,” tilføjer Thomas Helt. Stor efterspørgsel Hans ideer om konkrete tiltag i almen praksis bygger på et fokus på at øge den sundhedsfaglige kvalitet. Til den opgave er alles Lægehus’ partnerskabsmodel – hvor alles Lægehus står for driften, mens de praktiserende læger ejer ydernummeret – et godt redskab. – På fire år er alles Lægehus gået fra at drive 12 til 34 klinikker med over 100.000 patienter i alt. Det vidner om en stor efterspørgsel, og at mange læger ser os som attraktive. I et partnerskab med os kan de få tid til at koncentrere sig om at være læger, fokusere på patienter, dyrke deres faglighed og undgå at blive bombarderet af administrative opgaver, som man går død i. Det praktiske tager vi os af – lige fra indretning af klinikken og bestilling af håndværkere, over indkøb af plaster til jura, bogholderi og IT samt daglig drift generelt, påpeger Thomas Helt.

ALLES L Æ G E H U S A /S Støtter driften af lægehuse over hele landet i partnerskab med praktiserende læger. Driver i dag 34 klinikker – med i alt over 100.000 patienter – mod 12 klinikker i 2018. www.alleslaegehus.dk

18

LægeLiv #02 · 2022

Det er stik imod overenskomsten med det offentlige og idealet i PLO om, at der skal være en ejer – en fast læge – til stede i klinikken til at betjene patienterne. Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO.)

Og hvad er så sundhedsfaglig kvalitet set med hans øjne? Ikke noget, der har meget at gøre med begrebet ’familielægen’, som følger sine patienter fra vugge til langt op i voksenlivet: – Tiden og udviklingen er løbet fra familielægen. Vi er blevet mere mobile og flytter fra sted til sted, og vores børn bliver ikke boende i den by, hvor de blev født. Derfor er der efter min mening ikke en sammenhæng mellem kvalitet og kontinuitet i forholdet mellem læge og patient. Ændrede strukturer I stedet mener Thomas Helt, at kvalitet handler om tilgængelighed og lighed i sundhed. Altså at behandlingstilbuddet er lige tilgængeligt, uanset hvilken social gruppe man tilhører, og uanset om man bor i København eller Klinkby i Thy. Men sådan ser virkeligheden ikke ud, for ’kun de færreste har lyst til at være læge i Møgeltønder eller Thyborøn’, med Thomas Helts ord. Det hænger ikke sammen med, at man samler de lægefaglige kræfter i store klinikker. Men mange yngre læger er ikke interesseret i at nedsætte sig alene eller i en lille tomandspraksis ’ude på landet’, påpeger han: – En anden væsentlig grund til problemet består i, at den praktiserende læge – som i dag typisk er en kvinde i alderen 35-45 år – har en partner, der ikke er et job til, når man kommer på afstand af de større byer. Derfor må vi tænke i andre strukturer for at forebygge, at nogle får langt til lægen. En mulighed kunne

være etableringen af satellitpraksis, der er forbundet til et lægehus. Styrke gennem fællesskab Som andre vigtige parametre for kvalitet nævner Thomas Helt evidensbaseret behandling, en sikkerhed for at få de rigtige undersøgelser i rette tid, og at personalet har kompetencer til at gennemføre komplekse undersøgelser. Det er krav, som et stort lægehus vil være godt rustet til at imødekomme. Er man flere læger under samme tag, vil man have forskellige faglige styrker inden for bestemte områder. Det baner vej for, at klinikken kan tilbyde patienten at blive mødt af den læge, der er dygtig inden for det felt, vedkommende søger hjælp til. Desuden kan man sparre med sine kolleger, diskutere problemstillinger og få øje på noget, som en anden måske ikke har bemærket. Kort sagt gøre hinanden bedre til gavn for patienterne. I den forbindelse understreger Thomas Helt vigtigheden af, at der er styr på journalføringen, så man som læge hurtigt kan sætte sig ind i en patients sygdomshistorik. Det er dog ikke kun på grund af det enkelte lægehus’ kvalitet, at arbejdet med journalsystemet har høj prioritet for Thomas Helt. Stor database øger kvaliteten For Thomas Helt at se skal den sundhedsfaglige kvalitet sættes i centrum gennem evidensbaserede behandlinger og datadrevet drift af klinikker. Derfor samler alles Lægehus sundhedsdata fra de 34


partnerskabsklinikkers patientdatabase, der udgøres af over 100.000 patienter. – Som gatekeeper til det øvrige sundhedssystem sidder de praktiserende læger med et behandlingsfagligt ansvar. Det skal ikke forvaltes ud fra individuelle, subjektive og empiriske erfaringer i den enkelte klinik, men fra faktuelle evidensbaserede data. Det kan vi gøre, fordi vi med 10.000 behandlinger om ugen kan sortere statistiske tilfældigheder fra og få et grundlag for en diskussion om den sundhedsfaglige kvalitet, forklarer Thomas Helt. Han følger nøgletallene for f.eks. patientfremmødet og antallet af hjemmebesøg i hver enkelt klinik tæt og kan derved måle deres aktivitet såvel som effektivitet og sammenligne resultaterne på tværs af de 34 klinikker.

– På den måde kan vi finde ud af, om en klinik ligger over eller under normen. Derpå kan vi finde årsagen til afvigelsen og enten finde måder at rette op på situationen eller bruge en kliniks gode resultater og løsninger som inspiration i andre klinikker, siger Thomas Helt og tilføjer: – Som alle andre er vi ikke ufejlbarlige, men jeg foretrækker, at vi som de første finder ud af, hvad der ikke virker, og hvordan vi kan forbedre os. Til gavn for kommuner alles Lægehus har klinikker i Nordjylland, Syd- og Sydvestjylland samt på Fyn, Sjælland og i Hovedstadsområdet. Den geografiske spredning kan sammen med alles Lægehus’ store datamængde også bruges i arbejdet med at opspore kommunale eller regionale forskelle.

Det kan være på kronikerområdet, hvor patientdatabasen gør det muligt at se antallet af patienter med for højt blodtryk eller diabetes på tværs af kommuner og regioner. Derved kan man opspore områder med behov for ekstra lokale indsatser rettet mod særlige grupper af kronikere. – Større og mere digitaliserede klinikker med øget tværfaglige kompetencer kan indgå i et integreret samarbejde om patienter med kommuner. Det er vigtigt, dels fordi befolkningen bliver ældre, dels fordi kommunerne i stigende grad får ansvaret for tidligt udskrevne patienter med stadig mere krævende plejebehov, påpeger Thomas Helt.

P LO-fo rma nd :

Er der en ansvarlig læge til stede? Nogle kalder dem partnerskabsklinikker, andre kalder dem stråmandsklinikker. Men uanset hvad de hedder, er Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), kritisk over for modellen, hvor en speciallæge i almen medicin overlader hele driften af til en tredjepart, f.eks. en privat servicevirksomhed. – Vi får en udvikling, hvor private koncerner opkøber lægepraksis og overtager ledelse og drift af stadig flere klinikker. Her betjenes patienterne af korttidsansatte vikarlæger og klinikpersonale, helt uden den kontinuitet i forholdet mellem læge og patient, som er så vigtig for at opnå kvalitet i behandlingen, siger Jørgen Skadborg og tilføjer: – Det er stik imod overenskomsten med det offentlige og idealet i PLO om, at der skal være

en ejer – en fast læge – til stede i klinikken til at betjene patienterne. I en konstruktion, hvor ejeren f.eks. er en udenlandsk koncern, er det svært at gennemskue, hvem der har ansvaret. Ingen problemer Jørgen Skadborg understreger, at han ikke ser nogen problemer i, at praktiserende læger får hjælp til at få løst administrative opgaver af en privat servicevirksomhed som alles Lægehus, således at lægen kan koncentrere sig om det rent sundhedsfaglige. – Der er intet forkert ved, at private firmaer bidrager til at løse administrative opgaver, men vi lægger afgørende vægt på, at patienterne har en fast læge, der kan sikre kontinuitet i forholdet mellem læge og patient, siger Jørgen Skadborg.

LægeLiv #02 · 2022

19


Fremtidens klinik

Fremtidens apotek – andet end salg af medicin Her kommer et personligt bud på, hvor apotekerne i Danmark bevæger sig henad. Måske. For det er jo svært at spå om fremtiden. Når jeg alligevel tør, er det fordi jeg selv er farmaceut og lektor på Københavns Universitet, hvor jeg både forsker og underviser i, hvad der sker på apotekerne. TEKST: Lotte Stig Nørgaard, lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet ILLUSTRATION: Maria Gimm Feltendal

··

··

··

····

······

··

··

··

··

··

···

····

gaa

rd

······

··

N

··

20

ør

·· ··

···

· Lot te

St

ig


P

På fremtidens apotek går borgeren stadig ind fra gaden, køber medicin og bliver vejledt. Rådgivning (og til en vis grad også salg af medicin) vil fortsat være apotekets kerneydelse. På fremtidens apotek vil man, helt som i dag, kunne få lavet medicinsamtaler og medicingennemgange, få leveret medicin i doseringsposer, målt blodtryk, tjekket inhalationsteknik og kunne blive rejse- og influenzavaccineret. Fremtidens apotek samler også fortsat (og i stigende grad) op på, hvordan borgeren oplever at bruge medicin – både, hvad angår virkninger og bivirkninger. Fremtidens apotek tilbyder mere patient- og individbaseret service – om andet end medicin. På fremtidens apotek vil man lave såkaldt point-of-care-testing (POCT). Det er, når borgeren får lavet en medicinskdiagnostisk test tæt på, hvor en behandling bagefter finder sted. Det kan f.eks. være hjemme, hos lægen, på hospitalet eller på apoteket. Man har lavet POCTs på apotekerne i en del lande i mange år, og vi er da også i gang i Danmark. Listen over POCT på apoteket er lang, og kan bl.a. være målinger for kolesterol, glucose, D-vitamin, langtidsblodsukker, influenza, streptokokker, HIV, Hepatitis C, EKG, iltmætning, søvnkvalitet, daglig aktivitet og forskellige genetiske tests (f.eks. om, hvordan den enkelte er til at omsætte lægemiddelstoffer). Abonnementsordninger Fremtidens apotek vil også tilbyde borgeren flere forskellige abonnementsordninger, sådan at borgeren aldrig løber tør for recepter og altid er sikker på at kunne få hjælp af en helt bestemt apoteksansat. Som vi i dag er knyttet til en bestemt praktiserende læge, vil vi også i fremtiden kunne knytte os til et bestemt apotek. Fremtidens apotek genudleverer medicin. Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed udgav i 2017 en rapport om forskellige modeller

for udlevering af receptpligtige lægemidler uden recept. Ifølge den mindst omfattende model vil apotekerne kunne forlænge recepter efter en forhåndsgodkendelse fra lægen, mens den mest omfattende model giver apoteksfarmaceuter ret til at diagnosticere og ordinere visse typer medicin – helt som man ser det f.eks. i dag i Storbritannien. På fremtidens apotek er rådgivning og salg af medicin ikke (nødvendigvis) knyttet sammen. Vi ser allerede nu apoteker prøve kræfter med chatforums, e-handel og e-rådgivning; der er udleveringsautomater uden for flere apoteker, og landets første onlineapotek har forlængst set dagens lys. Medicin leveret af droner Telemedicin vil også være en mulighed på fremtidens apotek. Hvis ikke borgeren kan komme til apoteket, må apoteket komme til borgeren. I USA praktiseres flere af den slags telemedicinske løsninger (f.eks. Intouch Health). Dronelevering af medicin kan også blive fremtid på apotekerne (det ses i dag i flere andre lande, f.eks. i Schweiz og Tanzania). – Fremtidens apotek er det nye El-Giganten, sagde livsstilsekspert Anne Glad på en konference for apoteksfarmaceuter for nogle år siden. Generation Y – fremtidens apoteksbrugere – skelner nemlig ikke mellem off- og online. Generationen er nærmest vokset sammen med deres mobiltelefoner, tablets og computere. De ønsker fri navigation mellem den fysiske butik og onlinebutikken. De ønsker kontrol, indflydelse og inddragelse – også, hvad angår sundhed og sygdom. Mængden af bærbare sundhedsgadgets og -apps vokser eksponentielt, og apotekspersonalet kan passende hjælpe Generation Y med at handle på de oplysninger, som de forskellige devices spytter ud. På fremtidens apotek arbejder personalet tæt sammen med andet sundhedspersonale. I dag opstår mange problemer med medicin, når en borger krydser grænser mellem hjem, hospital og apotek. På fremtidens apotek vil personalet hjælpe borgeren lægemiddelsikkert over

sektorovergangene ud fra modeller, der er fuldt integreret i det elektroniske system Fælles Medicinkort (FMK). Noget af apotekets personale vil endda arbejde så tæt sammen med andre sundhedsprofessionelle, at de i perioder eller slet ikke vil befinde sig fysisk på apoteket, men ude hos den praktiserende læge, på plejehjemmet, på botilbuddet, i borgerens hjem – eller, hvor der nu er brug for dem. Apoteket bliver grønt Fremtidens apotek er grønt og bæredygtigt. Reduktion af plasticemballage og medicinspild, beskyttelse af omgivelserne fra lægemiddelaffald mv. vil være hverdag på fremtidens apotek. I dag sorterer vi vores affald som noget af det mest naturlige i verden. Vi har erstattet tidligere tiders mikroplastklude med de hjemmestrikkede, osv. Også apotekerne vil melde sig ind i denne kamp om at forurene kloden mindst muligt. Årets Grønne Apotek vil være en eftertragtet pris. Fremtidens apotek fremstiller (igen) lægemidler, men nu ved 3D-printning. Fremtidens medicin vil blive produceret mange andre steder end på medicinalfabrikkerne. 3D-printede lægemidler vil man kunne skræddersy, så de passer perfekt til den enkelte borgers genetiske profil og ønsker. For nogle år siden godkendte den amerikanske lægemiddelstyrelse det første 3D-printede lægemiddel, epilepsimidlet Spiratam. Der forskes intenst på Københavns Universitet i 3Dprintede lægemidler i disse år. Hvem siger, at der ikke kommer til at stå 3D-printere på fremtidens apotek? Om ideerne ovenfor bliver til virkelighed, afhænger af mangt og meget: De teknologiske muligheder, apotekspersonalets kompetencer, borgerens villighed til at betale, sundhedspolitiske beslutninger om apotekernes rolle i samfundet, konkurrence fra andre aktører og ikke mindst den enkelte apotekers ønsker. Men en ting er sikkert: Apotekerne bliver til andet end medicindistributører – ellers går de en svær fremtid i møde.

LægeLiv #02 · 2022

21


Forebyggelse

Din partner kan have indflydelse på, om du rammes af type 2-diabetes Nyt studie blandt par, hvor den ene har type 2-diabetes, skal bidrage til bedre at kunne identificere personer i risiko for at udvikle sygdommen. Håbet er, at forebyggelse og behandling af type 2-diabetes kan bedres i fremtiden.

··

···

········

··

··

··

··

·

··

··

er

··

m

an

···········

······

··

LægeLiv #02 · 2022

Sover og spiser du samtidig som din partner? I sin postdoc-afhandling, som han netop har fået tildelt støtte til fra Danish Diabetes Academy, vil Omar

TEKST: Jannie Iwankow Søgaard

··

22

Men i min ph.d. fandt jeg ud af, at det ikke kun handler om, hvorvidt en af dine forældre har sygdommen. Det viste sig også, at jo yngre dine forældre er, når de bliver diagnosticeret med type 2-diabetes, jo højere er risikoen for, at du selv udvikler sygdommen, forklarer han. Men det er ikke kun ren genetik, der afgør, om det enkelte menneske udvikler type 2-diabetes. Sociale, adfærds- og miljømæssige forhold spiller ligeledes ind – også i de enkelte familier, hvor der ofte kan findes de samme sociale og adfærdsmæssige mønstre igennem generationer.

··

D

et kan godt betale sig at finde en livsledsager med et godt helbred, hvis man gerne selv vil forholde sig sund og rask. I hvert fald, når det handler om folkesygdommen type 2-diabetes, som omkring en kvart million danskere er diagnosticeret med. Det har forskning allerede vist, fortæller læge og ph.d. Omar Silverman, der forsker i type 2-diabetes på Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet og har lavet ph.d. om familierelationers betydning for udvikling af type 2-diabetes. – Vi ved, at man har større risiko for at udvikle type 2-diabetes, hvis det i forvejen er i familien. Har din mor eller far type 2-diabetes er risikoen for, at du også udvikler sygdommen dobbelt så stor som andre, hvis forældre ikke har type 2-diabetes.

···

O mar

Sil

v


VO L D S O M STIGNING I T YPE 2- D I A B E T E S

Silverman atter se nærmere på familieforbindelser og -relationer på befolkningsniveau som en fortsættelse af sit ph.d.-projekt. Ved at analysere data fra forskellige sundheds- og socialregistre er målet at få et bedre kendskab til, hvordan mere viden om familiernes sygdomshistorie – ikke kun diabetes, men også mental sundhed og kronisk sygdomshistorie – sammen med familiens socioøkonomiske faktorer kan forbedre identifikationen af personer med øget risiko for at udvikle type 2-diabetes. Men den landsdækkende registerundersøgelse er kun den ene del af hans postdoc-afhandling. Omar Silverman fortæller, at den skal kobles med en såkaldt tværsnitsundersøgelse, hvorigennem han vil indsamle viden om livsstil hos

par, hvor den ene part har type 2-diabetes. – Jeg vil se på parrenes daglige aktivitetsmønstre – hvordan de spiser, træner og sover. Og ikke nok med det. En del af projektet er også løbende og eksternt at forsøge at tracke dem for at finde ud af, om de gør tingene synkront. Hvor koordineret er deres søvn, deres fødeindtag og fysiske aktivitet? Deres blodsukker og puls vil løbende blive målt, så vi kan se, hvordan de er synkroniseret, siger han. Når det er vigtigt at se på synkroniteten af parrets adfærd, er det fordi, synkroni er en målstok for koordination. Og koordination fører til samarbejde, ifølge Omar Silverman. – I dette særlige tilfælde er synkronisering vigtig, fordi den kan hjælpe os med at identificere

Antallet af danskere med diabetes er fordoblet i de sidste 20 år, og stadig flere forventes at få diabetes fremover. Fordoblingen skyldes en stigning i antallet af danskere med type 2-diabetes, mens antallet af danskere med type 1-diabetes har ligget relativt stabilt. Kilde: Sundhedsstyrelsen

LægeLiv #02 · 2022

23


Forebyggelse

DIABETES I TA L Ca. 280.000 danskere har diabetes

90 pct. har type 2-diabetes

10 pct. har type 1-diabetes

3 ud af 70 danskere har fået stillet diagnosen type 2-diabetes

5 ud af 70 danskere har et forstadie til type 2-diabetes – (prædiabetes.) Deres blodsukker er lidt forhøjet, og dermed har de forhøjet risiko for at udvikle type 2-diabetes

Hvis du rammer de her par, hvor den ene allerede har type 2-diabetes, og den anden er i risiko for at udvikle sygdommen, så kan du få en dobbeltgevinst ved at arbejde med forebyggelse hos den ene og behandling hos den anden. Omar Silverman, forsker i type 2-diabetes på Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet

specifikke tidspunkter, hvor par er synkrone eller asynkrone i deres adfærd. På den måde kan vi sætte ind med parbaserede tiltag, der er tilpasset deres synkroni. Forestil dig, at vi f.eks. kan identificere et specifikt øjeblik, hvor den ene partner er fysisk aktiv, og den anden er stillesiddende. Måske kan vi målrette disse specifikke asynkrone tidsvinduer for at motivere den stillesiddende partner til at slutte sig til den aktive partner, siger han. Dobbeltgevinst Med studiet håber Omar

24

LægeLiv #02 · 2022

Silvermann at tage det første skridt henimod det, han kalder par-forebyggelse. – Hvis du rammer de her par, hvor den ene allerede har type 2-diabetes, og den anden er i risiko for at udvikle sygdommen, så kan du få en dobbeltgevinst ved at arbejde med forebyggelse hos den ene og behandling hos den anden, siger han. Den nuværende tilgang til forebyggelse af type 2-diabetes er oftest fokuseret på den individuelle patient. Men selvom livsstilsforebyggende interventioner har vist sig at være effektive, falder den langsig-

tede bæredygtighed og effektivitet over tid. Omar Silverman vil tænke i en anden retning. – Med min forskning forsøger jeg at ændre dette paradigme. Jeg tror på, at ægtefælle-, familie- eller sociale netværksinterventioner til diabetesforebyggelse og -pleje kan føre til mere bæredygtige interventioner, siger han og fortæller, at resultaterne af hans undersøgelser vil være klar om cirka to år.


Har du overvejet, om du skal være sagkyndig i Almen Medicin i Styrelsen for Patientsikkerhed? Brænder du for dit almenmedicinske speciale og patienternes sikkerhed, og har du ideer til, hvordan vi kan gøre sundhedsvæsenet mere sikkert? Så kan du blive en af Styrelsen for Patientsikkerheds nye sagkyndige eksperter inden for almen medicin. Dine kompetencer som almen medicinsk speciallæge kan blive et vigtigt input ved vurdering af behandlingsforløb, som styrelsen skal tage stilling til.

Styrelsen ønsker at ansætte 2-3 sagkyndige i almen medicin, således at de sagkyndige i almen medicin kan bruge og sparre med hinanden i sager med vanskelige problemstillinger. Er du interesseret, kan du finde stillingsopslaget på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. hjemmeside. OBS – ansøgningsfrist 31.05.2022.

Hvornår har du senest fået foretaget et sundhedstjek af din økonomi? PwC tilbyder 360 graders rådgivning til din klinik med alt fra årsregnskab, skat, køb og salg af praksis til outsourcing af økonomifunktionen.

Revision. Skat. Rådgivning.

Vil du have adgang til nyt patientmateriale og lettilgængelig, sundhedsfaglig læring?

PwC’s specialister: Emil Uggerhøj Branchespecialist i Danmark E: emil.uggerhoj@pwc.com T: 2264 7560

Lars Vagner Hansen Branchespecialist Sjælland og brancheansvarlig for læger i Danmark E: lars.vagner.hansen @pwc.com T: 5158 4359

Skan koden eller besøg link.msd.dk/registrer for at lære mere.

DK-NON-00995 | 4 APR 2022

LægeLiv #02 · 2022

25


Screening TEKST: Jannie Iwankow Søgaard FOTO: Adobe Stock

··

···

········

··

·

···

········

··

··

·

··

··

···

········

··

··

bo

··

Kan man finde de 76.000 danskere, der uvidende går rundt med type 2-diabetes? ··

···

Ta nja

Th

y

Flere og flere mennesker rammes af type 2-diabetes, og mange opdager det så sent, at de allerede har udviklet følgesygdomme, når de kommer til lægen. Nu skal et nye stort projekt afgøre, om det kan betale sig at screene mere systematisk for sygdommen.

D

et er ikke uden grund, at type 2-diabetes kaldes en folkesygdom. Udover at cirka en kvart million danskere er diagnosticeret med sygdommen, menes det, at 76.000 går rundt med udiagnosticeret type 2-diabetes. Og for at toppe de i forvejen triste tal, skal det også med, at 300.000 danskere antages at have forstadier til sygdommen. Et af de store problemer, der knytter sig til type 2-diabetes, er, at rigtig mange først opdager sygdommen sent. Det fortæller forskningschef i Diabetesforeningen, Tanja Thybo. – Type 2-diabetes er ikke en sygdom, man pludselig mærker. Symptomerne

26

LægeLiv #02 · 2022

på sygdommen kommer oftest snigende. Måske er man lidt træt, føler sig lidt utilpas og tisser og drikker lidt mere. Den slags kan man gå med et stykke tid, inden man finder ud af, at man hellere lige må gå til lægen og få tjekket, om der skulle være noget i vejen. For en tredjedel af dem, der bliver diagnosticeret med type 2-diabetes, gælder det, at de allerede har gået med sygdommen så længe, at de har nået at udvikle følgesygdomme såsom hjertekarsygdom, nerveskader eller sår på fødderne, siger hun. Faktisk er det sådan, at en del diabetespatienter helt tilfældigt opdager deres sygdom, når de f.eks. indlægges med hjerteproblemer. Hjerteproblemer, som i mange tilfælde er en følgesygdom fra diabeten.


LægeLiv #02 · 2022

27


Screening

Det er håbet, at man i 2023 kan fremvise nogle tal, der bekræfter, at det godt kan betale sig at screene mere systematisk for type 2-diabetes. Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen

28

LægeLiv #02 · 2022

– For den enkelte patient er det afgørende at blive udredt tidligt for type 2-diabetes, fordi man så kan behandle den og gøre noget for at undgå følgesygdommene. Det er ikke diabeten, man dør af – det er livsstilssygdommene, som også er dem, der er med til at sænke ens livskvalitet, siger Tanja Thybo.

at det kan betale sig samfundsøkonomisk at screene mere systematisk. Beregninger viser, at diabetespatienter, der udredes blot et til to år inde i deres sygdomsforløb, koster mere i den anden ende, fordi der stor risiko for, at der allerede er følgesygdomme, siger Tanja Thybo.

Dyre danskere med diabetes Der bliver flere og flere danskere, der rammes af type 2-diabetes, og udover de store personlige konsekvenser sygdommen har for det enkelte menneske, er det også en gruppe patienter, der koster samfundet mange penge i indlæggelser, behandlinger og sygemeldinger. Der vil derfor være en stor økonomisk gevinst i at kunne finde frem til de mange danskere, der går rundt med en udiagnosticeret type 2-diabetes, så man, inden de bliver for syge og behandlingskrævende, kan hjælpe dem både med medicin og livsstilsændringer. Et nyt stort projekt, som Diabetes-foreningen står bag, SPOTTED – opSPOring af Type To Diabetes er netop skudt i gang med det formål at undersøge, om det rent økonomisk kan betale sig at screene mere systematisk for type 2-diabetes blandt danskerne mellem 50 og 75 år, og om det overhovedet er muligt at finde frem til den store gruppe af mennesker, der er uvidende om, at de har sygdommen. Enten fordi de slet ikke opdager, at der er noget i vejen, eller fordi de ikke lige får taget sig sammen til at komme til lægen. Hidtil har undersøgelser vist, at det ikke kunne betale sig rent økonomisk at screene for uopdaget type 2-diabetes, men noget afgørende har ændret sig. – De gamle rapporter, som viste, at det ikke kunne betale sig at screene, bygger på, at man førhen diagnosticerede ved at udsætte folk for en sukkerbelastningstest. I dag bruger man i stedet en simpel blodprøve, hvilket er noget mindre ressourcekrævende. Så nu vil vi gerne undersøge, om det betyder,

Test dig selv For at kunne gennemføre projektet har Diabetesforeningen rekrutteret forsøgspersoner på flere forskellige måder. Bl.a. var man på gaden på Verdensdiabetesdagen sidste år, ligesom man har et samarbejde med 3F, hvis medlemmer er blevet tilbudt at være med. – Vi har en risikotest, man kan tage inde på vores hjemmeside. Scorer man højt i den test, så tilbydes man at få tilsendt et testkit, hvor man selv skal prikke et lille hul i fingeren og få lidt blod i en lille cylinder, der efterfølgende sendes til et laboratorium. Viser det sig, at man har forhøjet blodsukker, så ringes man op og anbefales at gå til egen læge, der vil dobbelttjekke med en blodprøve og eventuelt stille diagnosen, forklarer Tanja Thybo. Det er håbet, at man i 2023 kan fremvise nogle tal, der bekræfter, at det godt kan betale sig at screene mere systematisk for type 2-diabetes. For indtil videre har det ikke været en succes at satse på kampagner, der har skullet få folk til at søge læge, hvis de mærker nogle af de symptomer, der kunne være tegn på type 2-diabetes. – Jeg tror, at det er svært at ændre vores livsstil med kampagner. Det handler om noget strukturelt i samfundet, der skal ændres. Vi bliver mere og mere stillesiddende, og der er blevet lettere adgang til alt det usunde, siger Tanja Thybo.


Se pligtteksten på side 39

Starter du med Sundhedsstyrelsens smerteguide, når du behandler kroniske smerter?1 Sundhedsstyrelsen fraråder i deres smerteguide opioider til patienter med kroniske non-maligne smerter1. Men hvordan hjælper vi så de 850.000 danskere, der lever med kroniske smerter?

ANNONCE:

GSK

Paracetamol er førstevalg til behandling af kroniske non-maligne smerter1. Panodil 665 mg med modificeret udløsning smertelindrer i op til 8 timer2. For at opnå smertelindring i op til 24 timer anbefales to Panodil 665 mg tabletter tre gange i døgnet.

1. Sundhedsstyrelsens Smerteguide, Sundhedsstyrelsen, oktober 2020. 2. Baseret på produktresumé for Panodil, tabletter med modificeret udløsning 8. december 2020. PM-DK-PAN-22-00009. 02/03/2022


Konsultation TEKST: Henrik Rasmussen, praktiserende læge

··

···

··············

··

··

··

··

···

· ···

··

··

··

··

··

·· ·

·

·· ·

HENRIK R ASMUSSEN

··

·

··

··

··

··

··

···

···

········

············

·····

Er fast skribent i magasinet Helse, hvor han i hver udgave skriver Konsultation.

··

··

··

···

····

H enrik

Jeg har da ikke diabetes – har jeg?

R

u asm

ss

en

Henrik Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Udover at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led- muskelog skeletsygdomme, akupunktur og kognetiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis

Torben er til årskontrol for type 2-diabetes, ligesom han er det hvert år. Det er ikke første gang, han spørger, om han har diabetes. Han fik type 2- diabetes for fire år siden. I starten var han meget flittig med sund kost og motion, og hans langtidsblodsukker faldt derfor midlertidigt til normalområdet. Siden har vi ikke været helt enige om diagnosen.

H

vis man to gange har fået målt langtidsblodsukker på 48 eller derover, har man pr. definition type 2-diabetes. Selv om man efterfølgende ændrer livsstil og formår at sænke blodsukkeret til under dette niveau, har man fortsat diagnosen. Grunden til, at man fastholder diagnosen, er, at man gerne vil fastholde opmærksomheden på den sårbarhed, der er forbundet med at have diagnosen. Type 2-diabetes, der ikke er velreguleret, er forbundet med risiko for senfølger i form af blodkarsygdom. Der er risiko for småkarsygdom, der kan give synsproblemer, nyrepåvirkning og føleforstyrrelser i fødderne, og storkarsygdom, der kan give blodprop i

30

LægeLiv #02 · 2022

hjertet. For at sikre et godt liv med diabetes, er det derfor vigtigt, at man både som patient og behandler har opmærksomhed på at sikre, at sygdommen er velreguleret. Som patient er det vigtigste, man kan gøre, at stoppe med at ryge, hvis man ryger. Derudover er sund kost og fysisk aktivitet det vigtigste, man kan gøre for at undgå senfølger. Som behandler har man ansvaret for at sikre, at de værdier, der er vigtige for at undgå senfølger, er, som de skal være. Det vigtigste, der holdes øje med, er kolesterol, blodtryk, blodsukker og nyrefunktion, som typisk bliver kontrolleret i forbindelse med årskontrol i lægehuset. Når jeg fastholder Torben i, at han har type 2-diabetes, er det samtidig vigtigt at rose ham for alt det, han selv gør. Han gør det meget


Når jeg fastholder Torben i, at han har type 2-diabetes, er det samtidig vigtigt at rose ham for alt det, han selv gør. nemmere for mig at sikre, at hans værdier er, som de skal være, med mindst mulig medicin, når han har en sund livsstil. Fysisk aktivitet sænker blodtrykket og blodsukkeret, og så betyder det, at man får mere af det sunde kolesterol og mindre af det usunde kolesterol i blodet. Sund kost giver også mindre af det usunde kolesterol og sænker blodsukkeret. Nu kender jeg heldigvis Torben. Jeg ved godt, hvad han prøver at fortælle mig, når han siger, han ikke har type 2-diabetes mere. Han prøver at fortælle, hvor meget han selv gør, for at sygdommen er under kontrol, og han vil også gerne have lidt ros for indsatsen. Det er et stort arbejde, som han bestemt fortjener stor

ros for. Det, han selv gør, har uden tvivl større betydning for hans sundhed end det, jeg kan gøre med medicin. Det bedste udgangspunkt for, at han kan leve et langt og godt liv med sin sygdom, er et godt samarbejde, hvor han har fokus på sund livsstil og tager den ordinerede medicin, og at jeg som hans behandler sikrer, at han er i mål med de værdier, der er vigtige for at undgå senfølger. Nu er livet jo mere end diabetes: Torben er ved at være træt af at tale om diabetes og prøver igen at flytte samtalen væk fra sygdommen, og denne gang følger jeg med. Han har fat i noget. Jeg siger til ham, at jeg er enig med ham. Jeg prøver alligevel at få os tilbage på sporet ved at sige, at en velreguleret sygdom netop gør, at han kan bruge mindre opmærksomhed på sygdommen og mere på at leve det liv, der giver mening for ham. Så er vi da enige om målet, siger han og smiler, mens han rejser sig for at gå, og jeg nikker.

Nyt videounivers om diabetes på Helbredsprofilen.dk – til patienter og professionelle

Et liv med diabetes STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND

LægeLiv #02 · 2022

31


Pension FORENINGEN AF PENSIONEREDE LÆGER Mange pensionerede og ikke-erhvervsaktive læger finder glæde i det fællesskab, som tilbydes af Foreningen af Pensionerede Læger. Foreningens vision ‘Læge hele livet’ dækker over et fagligt fællesskab, som også omfatter aktiviteter af mere social karakter. Læs mere om Foreningen af Pensionerede Læger på Lægeforeningens website (genvej på forsiden)

Undgå et hårdt wake-up call

TEKST: Carsten G. Johansen

Forbered din pension i god tid At være læge er ofte en livsstil, som bærer en stor del af din identitet. Men på et tidspunkt er det slut med at arbejde på fuld tid, og overgangen rummer af og til overraskelser. Se i det følgende, hvad du skal være opmærksom på.

H

vordan skal du tilbringe dit otium? Hvis du tøver, når du læser ovenstående sætning, er du nok en meget typisk læge. For otium og pension – det lyder som noget, der foregår i andre menneskers liv. Andre mennesker der ikke er læger. Men selvom du naturligvis beholder din autorisation, når du overgår til

32

LægeLiv #02 · 2022

pensionisttilværelsen, så du kan fortsætte dit livsværk i sundhedens tjeneste, bør du i god tid overveje din pension. Måske allerede i dag. Mange danskere har ikke helt styr på deres pensionsordninger eller skænket deres pensionisttilværelse mange tanker. Derfor har de heller ikke overblik over, hvad det er muligt at foretage sig, når man bliver pensionist. For en læge er arbejds-


livet ikke nødvendigvis slut, når man bliver pensioneret. Mange fortsætter på nedsat tid med lægefagligt arbejde, vikariater eller andet. Niveau af sikring kan være et chok To situationer kan være særligt udfordrende i forhold til pensionen. Enten hvis man bliver ramt af sygdom og er nødt til at stoppe med at arbejde på et tidligere tidspunkt i livet, end man havde regnet med. Eller hvis man er nået til en naturlig afslutning af perioden som fuldtidsarbejdende og skal finde nyt indhold i hverdagen, når man ikke længere møder ind på klinikken hver morgen. Den første gruppe, som er blevet uarbejdsdygtige, har de største udfordringer, fordi de er tvunget ind i situationen og ikke selv kan vælge frit. Medlemmer af Lægeforeningen har mulighed for en god sikring hos Lægernes Pension. Men ydelsen afhænger af, hvordan forsikringen er sammensat og ikke mindst antallet af år, man har været medlem og har indbetalt til Lægernes Pension. Det kan godt være et chok, hvor meget det kan betyde økonomisk, hvis du er nødt til at stoppe før tid eller er ramt af nedsat arbejdsevne og må gå på en invalidepension. Pension handler grundlæggende om, at du kan fortsætte med den levestandard, du ønsker. Og din pensionsordning kan jo ikke tage hensyn til dine ønsker, før du har integreret ønskerne i din aftale. En stærk kultur Livet som alment praktiserende læge er omgærdet af en stærk kultur, der ofte kommer til udtryk som både en stor tiltro til eget helbred og en evne til at signalere for omverdenen, at der ikke er noget galt. Det er en fordel i behandlingen af patienterne, at lægen fremstår som en både stærk og sund autoritet. Men det kan have en bagside. Hvis du er blevet uarbejdsdygtig, handler det om at finde sig til rette med den nye situation. Ikke kun det, at du pludselig befinder dig på den anden side af bordet som patient; men også, at du ikke længere skal fungere som læge, og at du skal finde frem til, hvilke aktiviteter og opgaver der fremover skal give livet indhold og mening.

Allerede før 50 års-alderen er det fornuftigt at tage et møde med pensionskassen og få kigget på, hvad din ordning omfatter. Hvis du har trukket dig tilbage på grund af alderen, handler opgaven dels om at finde en god balance mellem arbejdsopgaver og fritid, dels om at finde og dyrke den hobby eller fritidsaktivitet, du tidligere ikke havde tid til. En transformation fra at være læge på fuld tid til at blive pensionist – ganske vist med mulighed for at påtage sig faglige opgaver – kan være en supertanker at få vendt. En mental øvelse, der er større, end man måske skulle tro. En snak med pensionskassen Et helt konkret sted at starte, som de fleste kan have fordel af, er at kontakte Lægernes Pension. Allerede før 50 års-alderen er det fornuftigt at tage et møde med pensionskassen og få kigget på, hvad din ordning omfatter. Det er en anledning til at forstå økonomien i en pensionsordning, og mange bliver faktisk overraskede. Hvis du har taget hul på dialogen med pensionskassen i god tid, er der bedre mulighed for at skrue op eller ned for dækning i forhold til sygdom, familie, sygdom i familien eller andre ting. Sådan et møde kan også spille en vigtig rolle for det mentale. Så du ikke er helt uforberedt, når du en dag ikke længere er fungerende læge, men skal bruge en stor del af dit liv på andre ting. Meningen med livet For hvilke andre ting kan opfylde hverdagen, når du har været vant til et lægeliv? Det er en overvejelse, som det er godt at få taget hul på. Som læge er du vant til en dagligdag med 180 km/t. Du er effektiv og struktureret, fordi det gælder om at løse en lang række opgaver for at komme videre til den næste. Derfor kan det blive et hårdt wake-up call, når der ikke længere dumper opgaver ned på bordet automatisk. De fleste, som har levet

et lægeliv, har brug for at foretage sig noget, der har betydning, eller hvor de gør en forskel. Men det kan sagtens efterfølges af et andet, rigt liv – hvis du forbereder dig på at blive pensionist.

Tak til Susanne Qvistgaard, socialrådgiver hos Lægeforeningen, for hjælp til denne artikel.

HANDEL MED KLINIK Pensionering kan også indebære, at lægen afhænder sin klinik eller sin andel af et lægehus. Almen praksis er kendetegnet ved en stærk grad af særregulering, og samtidig skal der tages hensyn til både de alment praktiserende lægers særlige organisationsformer og til almindelig lovgivning om erhvervslejemål og forretningsdrift. Derfor benyttes der oftest – og det kan stærkt anbefales – en advokat med speciale i sundhedsret. Advokaten kan også hjælpe med udformningen af en generationsskifte-aftale, hvis du som læge ønsker at bibeholde tilknytning til klinikken på nedsat tid.

LægeLiv #02 · 2022

33


Pension

TEKST: Kristine Buske FOTO: Anders Trærup

Pensionerede læger viste sammenhold under pandemien Corona gav øget behov for læger til at varetage den nye patientgruppe og de udfordringer, det medførte. Nogle af dem, der trådte til, var pensionerede læger. Og det er ikke overraskende, mener formand for FPL.

D

a pandemien brød ud, skete der noget i Danmark. Ordet fællesskab blev et mantra, og selvom man ikke kunne være sammen fysisk, så mærkede vi alligevel et sammenhold i samfundet. Det sammenhold blev også tydeligt i lægebranchen. Da regionerne bad om hjælp til at varetage de lægefaglige poster, var der flere pensionerede læger, som trådte til.

34

LægeLiv #02 · 2022

En af dem var 70-årige Lars Bønløkke, der på daværende tidspunkt også var formand for Pensionerede Læger. Han og to pensionerede kollegaer blev ansat på en af de såkaldte hosteklinikker i Aabenraa. I efteråret 2020 oprettede man nemlig klinikker rundt i landet alene til mennesker med symptomer på corona for at minimere risikoen for smitte i den almene praksis. – Jeg tror, det ligger dybt i mange, at hvis vi kan hjælpe, så gør vi det, siger Lars Bønløkke.


For mig er læge ikke noget, man er i en begrænset periode. Jeg er læge hele livet. Så længe nogen synes, jeg kan bruges, så vil jeg gerne bidrage til at gøre en forskel. Lars Bønløkke

LægeLiv #02 · 2022

35


Pension

Hosteklinikker og vaccinations supervision På Hosteklinikken var der lidt flere patienter igennem i løbet af dagen end, da Lars havde almen praksis. Klinikken var etableret som et pavillonhus, som man kender det, fra dengang der var infektionsklinikker. Iført visir og beskyttelsesdragter var podning for COVID-19 en af de primære opgaver, Lars foretog. Inden dagen var omme, havde 25-35 patienter været igennem Lars’ konsultation. – De fleste havde ikke Covid-19, men havde klassiske øvre luftvejsinfektioner og kom med andre almen medicinske problemstillinger, som vi tog os af. På den måde var vi med til at aflaste den primære sektor, fortæller Lars Bønløkke. Udover hosteklinikker blev de pensionerede læger også brugt til at varetage vaccinationsopgaver, hvor man havde brug for en lægefaglig vurdering ved symptomer på allergisk reaktion eller bivirkninger. Formand for Foreningen af Pensionerede Læger (FPL) Ole Nørskov er positiv over at se den store indsats fra medlemmerne. – Vi pensionerede læger har mange års erfaring og en bred uddannelse, så vi kan varetage mange opgaver. Det betyder, at man kan sætte os

36

LægeLiv #02 · 2022

Kunsten er at vide, hvornår man skal stoppe. Men så længe der er bud efter mig, og jeg kan stå inde for min faglighed og følger med udviklingen i sundhedsvæsnet og medicinlitteraturen, så fortsætter jeg. Lars Bønløkke


Når der sker ting med så stor usikkerhed og med mangel på faglige ressourcer, så har man som læge en moralsk pligt til at træde til. Lars Bønløkke

ind, hvor der er behov. Man havde en forventning om, at pandemien ville lægge almen praksis ned, og der derfor også ville være behov for os der. Heldigvis blev det aldrig nødvendigt, forklarer Ole Nørskov og tilføjer: – Når der sker ting med så stor usikkerhed og med mangel på faglige ressourcer, så har man som læge en moralsk pligt til at træde til. Det gennemsyrer kulturen blandt læger – også hos de, der er pensionerede.

– For mig er læge ikke noget, man er i en begrænset periode. Jeg er læge hele livet. Så længe nogen synes, jeg kan bruges, så vil jeg gerne bidrage til at gøre en forskel. Det er spændende og rart fortsat at være en del af et lægefagligt team, siger Lars Bønløkke og tilføjer:

– Kunsten er at vide, hvornår man skal stoppe. Men så længe der er bud efter mig, og jeg kan stå inde for min faglighed og følger med udviklingen i sundhedsvæsnet og medicinlitteraturen, så fortsætter jeg.

Læge hele livet Selvom Lars Bønløkke blev pensioneret i 2013, har han siden varetaget flere lægefaglige jobs. Han har bl.a. undervist unge almenmedicinere i Rwanda i samarbejde med Aarhus Universitet og arbejdet som ledende regionslæge i Grønland ad flere omgange, hvor han også arbejder i dag sammen med fire kollegaer, der også har rundet de 70 år.

LægeLiv #02 · 2022

37


Bøger & film I hver udgivelse af LægeLiv har redaktionen udvalgt en håndfuld film- og bogtip til dig.

N Y D O KU M E N TA RF I L M O M VO R E S L I VSV I G T I G E BAKTERIER Udryddelsen af sunde bakterier i vores kroppe kan eskalere en ny global sundhedskrise. Den gode nyhed: Nogle af feltets bedste forskere er på sagen, og undersøger, hvilken indflydelse mikrobiomer har på vores velvære.

H AV E G L Æ D E I EGET TEMPO En køkkenhave kan bringe mange fornøjelser - men også ærgelser, hvis du har svært ved at nå i mål med det udbytte og udseende, dine grønne fingre drømte om. Denne nye bog handler om at dyrke haveglæden. At dyrke en køkkenhave med lækre grønsager og smukke blomster - men uden, at det skal være perfekt. Alt foregår efter økologiske principper. Forfatteren er formand for Landsforeningen Praktisk Økologi. Og når hun giver sine tip og genveje til, hvordan du forbereder og plejer din have, kan du regne med, at det er grundigt afprøvet og giver dig lidt bedre muligheder for en flot høst i haven. Signe Schrøder Dyrk – Den nemme køkkenhave fra frø til høst 336 sider: 320 kr. Politikens Forlag 2022.

38

LægeLiv #02 · 2022

Biodiversitet er også et spørgsmål om, hvad der foregår inde i vores egne kroppe. Hen over et halvt århundrede er halvdelen af verdens mikrober forsvundet i takt med, at antallet af sygdomme som astma, allergi, overvægt og diabetes har vundet indpas. Er der en sammenhæng? Overforbrug af antibiotika, forarbejdede fødevarer og sterile miljøer har sat balancen i vores indre under pres. De amerikanske stjerneforskerne Marty Blaser og Gloria Dominguez undersøger, hvordan udryddelsen af sunde bakterier påvirker vores helbred. Deres forskning fører dem til patienter i hele verden, som lider af livstruende sygdomme udløst af denne forstyrrelse. Missionen er at kurere dem, men også at genoprette vores manglende mikrober, før det får katastrofale konsekvenser. Hele rejsen kan vi nu se i en helt ny dokumentarfilm, The Invisible Extinction, som for nylig havde verdenspremiere i Danmark under CPH: DOX. Læs mere om filmen på theinvisibleextinction.com

G O DT S E L S K A B PÅ G Å B E N Vandrelyst – godt selskab på 15 danske ruter, er en ny bog af Ritt Bjerregaard og Christine Antorini. Vi følger de to veninder, som i begyndelsen er nybegyndere udi vandring – og som læser lærer man hen ad vejen af deres fejl og udvikler sig med dem. Begge kvinder udvikler sig til at blive erfarne, habile vandrere. Ruterne, de to kvinder betræder, er spredt ud over landet – og rummer byvandringer, historiske vandringer, litterære vandringer og vandringer i barndomslandet. Undervejs i processen finder forfatterne desuden ud af, at vandreture er oplagte gaveideer til venner, kolleger og slægtninge, fordi samtaler gående har ekstra dimensioner på grund af tiden, roen og naturen. Undervejs inviterer de to sig på besøg hos kvinder med noget på hjerte. De deler vandreglæder og får gode snakke i det fri – blandt bogens guides tæller læge og professor Bente Klarlund Pedersen. Ritt Bjerregaard & Christine Antorini Vandrelyst 192 sider: 249,95 kr. Gyldendal 2022.


Panodil (paracetamol), tabletter med modificeret udløsning 665 mg. Indikation: Svage smerter. Dosering: Voksne (inkl. ældre) og børn på 12 år og derover (min. 40 kg): 2 tabletter 3 gange i døgnet med mindst 6 timers mellemrum. Højst 6 tabletter i døgnet (3990 mg). Den maksimale døgndosis må ikke overskrides. Bør anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulig tid. Børn under 12 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Tabletterne skal synkes hele og må ikke deles, tygges eller knuses. *Kontraindikationer: Svær leverinsufficiens, overfølsomhed overfor paracetamol eller hjælpestofferne. *Interaktioner: Metoclopramid, domperidon, colestyramin, lægemidler med enzyminducerende effekt (f.eks. fenytoin, carbamazepin), probenecid, chloramphenicol, warfarin. *Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes samtidig med andre lægemidler, der også indeholder paracetamol, da det kan føre til en overdosis, der kan kræve levertransplantation eller medføre død. Forsigtighed skal udvises ved lever- og nyreinsufficiens. Tilfælde af nedsat leverfunktion/leversvigt ved maksimale terapeutiske doser er rapporteret ved underskud af glutathion, hvorfor vedvarende brug og maksimale doser frarådes hos disse patienter. Ved underskud af glutathion kan brug af paracetamol øge risikoen for metabolisk acidose. Risiko for medicinoverforbrugshovedpine og nyreskade ved længerevarende brug. *Graviditet og amning: Kan om nødvendigt anvendes under graviditet. Bør anvendes i lavest mulige dosis, der mindsker smerterne, og i så kort tid som muligt. Kan anvendes under amning. Bivirkninger: Sjældne: Forhøjet serum kreatinin, urticaria, forøget levertransaminase. Meget sjældne: Trombocytopeni, agranulocytose, leukopeni, hæmolytisk anæmi, anafylaksi, Stevens-Johnson syndrom, toksisk epidermal nekrolyse, bronkospasmer (analgetisk astma) hos patienter sensitive over for aspirin og NSAIDs, nyreskade ved langtidsbehanding, angioødem, allergisk dermatitis, hepatisk dysfunktion. Der været A N har NON C E : rapporter om meget sjældne tilfælde af alvorlige hudreaktioner. *Overdosering: Overdosis på > 6 g paracetamol eller mere som enkeltdosis hos voksne eller > 125 mg/kg kropsvægt som enkeltdosis hos børn kan forårsage leversvigt, der kan kræve levertransplantation eller medføre død. Ligeledes kan overdosis af paracetamol pga. høje samlede dosisniveauer over en periode forårsage irreversibelt leversvigt. Akut pankreatitis er observeret, ofte med hepatisk dysfunktion og levertoksicitet. Lægemiddelformer: Panodil suppositorier, Panodil filmovertrukne tabletter, Panodil Hot, Panodil Brus, Panodil Zapp og Panodil Junior suspension og suppositorier. Udlevering: B. Tilskud: Generelt tilskud. Pakninger: 100 stk: Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare ApS er indehaver af markedsføringstilladelsen. Trademarks owned or licensed by GSK. ©2021 GSK or licensor. Bivirkninger, både kendte og nyopdagede, bedes indberettet hurtigst muligt til Lægemiddelstyrelsen (www.meldenbivirkning.dk) eller GlaxoSmithKline (dk.info@ gsk.com). De med (*) markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortede i forhold til Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé, som vederlagsfrit kan rekvireres fra GlaxoSmithKline Consumer Healthcare ApS via scanda.consumer-relations@gsk.com eller telefon 80 25 16 27.

GSK

PM-DK-PAN-22-00009. 02/03/2022


Pension

Når lægeløftet vinder over otiummet Der kan være mange årsager til at fortsætte lægearbejdet efter pensionsalderen. Eva Benfeldt sidder i Styrelsen for Patientsikkerhed og vurderer, hvilke læger der kan få dispensation til fortsat ret til selvstændigt virke efter, de er fyldt 75 år. Hun gør dig her klogere på, hvad du skal være opmærksom på.

F

TEKST: Kristine Buske

··

··

···

············

··

··

··

···

··············

·············

···

··

··

··

·

··

··

··

·· ·

40

··

··

··

··

···

·····

Eva Be

nf e

LægeLiv #02 · 2022

ld

t

orestil dig, at arbejdsglæden og lysten til at behandle dine patienter er lige så stærk, som den altid har været. Du kan ikke forestille dig at give afkald på den del af dit liv. Men CPR-nummeret spænder ben. For du er rundet 75 år, og det betyder, at du skal have dispensation for at fortsætte dit selvstændige virke som læge. I Styrelsen for Patientsikkerhed sidder en række læger, som varetager opgaven med at vurdere, hvilke læger, der kan fortsætte efter pensionsalderen. Den ansvarlige på området er sektionsleder og overlæge Eva Benfeldt. Hun og hendes kollegaer i styrelsen gennemgår ansøgningerne, som skal indsendes 3-6 måneder inden, du er fyldt 75 år. Herefter indkalder de dig til en samtale. – Ligesom når du som læge bedst kan vurdere patienterne, når I sidder over for

hinanden, så kan vi også bedre vurdere lægernes evner til en samtale. Her har vi en dialog om, hvordan man holder sig fagligt opdateret, og vi er også opmærksomme på, om de har gjort sig nogle relevante overvejelser over deres eventuelle begrænsninger, og om der er nogle områder, hvor de har brug for sparring eller hjælp. Lægen skal derudover medbringe en helbredsattest, og får vi mistanke om sygdom eller lignende, har vi mulighed for at undersøge det nærmere, fortæller hun. Svært at slippe lægeidentiteten De seneste 15 år er der sket en støt stigning i antallet af læger, som aktivt arbejder under dispensation og fortsat har ret til selvstændigt virke. I 2007 var tallet 13 ifølge Sundhedsstyrelsens lægeprognose 2018-2040, og i 2021 var det hele 273 læger over 75, som fortsat arbejdede.


LÆGERS P E N S I O N SALDER

Vi kan mærke, at lægerne fortsat har overskud og noget at byde på. Lægerollen er en stor del af de flestes identitet. Eva Benfeldt

Eva Benfeldt kender ikke til årsagen, men gætter på, at det kan skyldes, at vi i dag bliver ældre, holder os sunde og raske i længere tid og er bedre kapable til at fortsætte arbejdslivet. Samtidig er der brug for lægerne ude i samfundet – det så vi især under Covid-19 epidemiens to første år, hvor pensionerede læger meldte sig til forskellige sundhedsfaglige opgaver. Læs mere på side 34. På sigt må vi forvente et stigende antal læger, der søger om dispensation efter 75-års reglen, da der ifølge Sundhedsstyrelsens prognoser fra 2019 uddannes flere og flere læger i nuværende og kommende år. Den hyppigste årsag til at søge om dispensation til fortsat selvstændigt virke er ifølge Eva Benfeldt helt enkel. – Vi kan mærke, at lægerne fortsat har overskud og noget at byde på.

Lægerollen er en stor del af de flestes identitet, fortæller Eva Benfeldt. Hun ser også en tendens i, hvilken type arbejde lægerne vælger. – Vi kan se, at de fleste vælger deltidsarbejde. Mange vikarierer i almen praksis eller speciallæge praksis. Der er også nogle, der vælger vikariater på Grønland, Færøerne, Norge eller Sverige. Opdatering er afgørende Men, hvad er det så for nogle problemstillinger, der kan føre til, at en læge over 75 år ikke kan få sin dispensation? Eva Benfeldt fortæller, at styrelsen næsten aldrig finder fysiske udfordringer, som betyder, at lægen ikke kan fortsætte sit arbejde. Ofte handler det mere om, hvorvidt lægen fortsat følger med udviklingen inden for lægefaglighed,

Praktiserende læger går i gennemsnit på pension som 65-årig. En højere tilbagetrækningsalder kunne være med til at løse læge- dækningsudfordringerne. 21 pct. af de +60-årige praktiserende læger angiver som primær motivation for valg af pensionsalder, at de ikke kan holde til arbejdsbyrden som praktiserende læge. 18 pct. af de +60-årige praktiserende læger angiver som primær motivation for valg af pensionsalder, at de ikke orker at blive ved med at sætte sig ind i nye krav og opgaver. Kilde: Praktiserende Lægers Organisation, Undersøgelse om fastholdelse.

LægeLiv #02 · 2022

41


Pension

FEM GODE RÅD, HVIS DU ØNSKER ALDERSDISPENSATION #01 Husk at søge 3-6 måneder, inden du fylder 75 år.

# 02 Sørg for at være opdateret på den aktuelle journalføring og de nyeste systemer.

Læger i almen medicin udgør pga. specialets størrelse ca. en tredjedel af det samlede antal læger med dispensation (92 ud af samlet 273 læger). Specialerne psykiatri, intern medicin, kirurgi, reumatologi, oftalmologi, kardiologi og patologisk anatomi står for ml. 8-17 pct. af læger med dispensation.

# 03 Vedligehold det kliniske arbejde med patienterne.

#04 Bevar tilknytningen til det faglige fællesskab, så du holder dig opdateret.

#05 Lever du ikke op til ovennævnte krav, kan du i stedet søge stilling som underordnet sygehuslæge.

42

LægeLiv #02 · 2022

forskning, journalføring og patientkontakt. – Vi ser meget på, om der er længere perioder, hvor lægen slet ikke eller kun i meget begrænset omfang har arbejdet klinisk. Det gælder alle specialer, at der ikke skal være for mange ’huller’ i det kliniske arbejde. Vi vil gerne undgå, at lægerne kører deres egne private tilgange til vurdering og behandling af patienterne, og derfor er det vigtigt at holde sig fagligt og klinisk opdateret. For garvede læger med mange års erfaring kan journalføring være et svagt punkt. Læger skal kende og følge journalføringsreglerne

og kunne betjene de forskellige relevante elektroniske journalsystemer, de kan møde på arbejde, forklarer Eva Benfeldt og tilføjer: – Endelig ser vi på lægens ordinationsmønster ift. afhængighedsskabende lægemidler. Et uhensigtsmæssigt ordinationsmønster, enten til eget brug eller deres patienter, kan være problematisk ift. at opnå dispensation til fortsat selvstændigt virke. Der er også en anden ting, som Styrelsen for Patientsikkerhed er særligt opmærksomme på, når det kommer til aldersrelateret dispensation.


Vi har altid et vågent øje for udvikling af demens. Læger skal kunne varetage komplekse situationer, og her kan der være for store risici, hvis der er tale om demens. Eva Benfeldt

– Vi har altid et vågent øje for udvikling af demens. Læger skal kunne varetage komplekse situationer, og her kan der være for store risici, hvis der er tale om demens. Min fornemmelse er, at de fleste læger har en god fornemmelse af, om de fortsat kan varetage opgaven, siger Eva Benfeldt.

For at følge op på det fysiske og mentale helbred og spotte potentiel udvikling af f.eks. demens i god tid, gives dispensationen kun for en tidsbegrænset periode (typisk 1-3 år). Når du er fyldt 80, kan du kun få dispensation ét år ad gangen.

SÅDAN FÅR DU DISPENSATION #01 Ønsker du dispensation til fortsat ret til selvstændigt virke, skal du sende din ansøgning 3-6 måneder inden, du fylder 75 år.

# 02 Du skal have et godt helbred både fysisk og mentalt.

VACCINATION KAN NEDSÆTTE DINE PATIENTERS RISIKO FOR ALVORLIG PNEUMOKOKSYGDOM Pneumokoksygdom er en alvorlig sygdom, der kan forårsage lungebetændelse samt invasiv pneumokoksygdom (IPS) som sepsis og/eller meningitis.

Følgende borgere er i forhøjet risiko for IPS og anbefales gratis vaccination: Raske personer +65 år, borgere med kronisk hjerte-, lunge-, lever- og nyresygdom, borgere med diabetes mellitus og svejsere. Vaccinen gives hvert 6. år, og tilbuddet er gratis for disse grupper.

Borgere med ’forhøjet risiko’ og med ‘særlig høj risiko’ for IPS Ovenstående grupper kategoriseres som borgere i forhøjet risiko og skal KUN tilbydes en gratis vaccine. En væsentligt mindre gruppe har særlig høj risiko for IPS. De anbefales sekventiel vaccination med klausuleret tilskud. Besøg ssi.dk for seneste vejledning for sekventiel vaccination til og definition af borgere i særlig høj risiko for IPS. MSD Danmark ApS Havneholmen 25, 1561 København V Copyright © 2022 Merck & Co., Inc., Kenilworth, NJ, USA and its affiliates. All rights reserved. DK-PNX-00042, 6. april 2022

B170xH126_MSD Lægeliv.indd 1

08/04/2022 10.33

LægeLiv #02 · 2022

43


Tip & inspiration

FILM OM LIVET MED DIABETES Mange spørgsmål melder sig, når diabetes pludselig bliver en del af hverdagen.

Her får du redaktionens udvalgte tip til dig. Vi håber, du kan bruge dem til inspiration.

På Helbredsprofilen.dk kan du se film om både type 1-diabetes og type 2-diabetes. Filmene er lavet i et samarbejde mellem landets fem Steno Centre, Diabetesforeningen og Helbredsprofilen.dk. I filmene møder du bl.a. andre læger, sygeplejersker, fodterapeuter, psykologer og diætister, der kommer med deres bud på, hvordan deres patienter kan leve et godt liv med diabetes. Se mere på helbredsprofilen.dk

P R O B I OT I S K H JÆ L P T I L BØRN MED MÆLKEALLERGI

GOD F O R E BYG G E L S E I EN SUND MUND Det er efterhånden veldokumenteret, at en god mundhygiejne med daglig grundig tandbørstning har afgørende betydning for vores generelle helbred.

Desuden bliver barnet hurtigere tolerant overfor mælk- og mælkeprodukter og kan spise den samme mad som resten af familien.

Rigtig mange videnskabelige studier og litteratur viser og beskriver således sammenhænge mellem infektioner i tandkødet og sygdomme andre steder i kroppen. Nogle af de sygdomme, som vekselvirker med og påvirkes af tandsygdom, er diabetes, gigt, hjerte-kar-, luftvejs- og nyresygdomme og demenssygdomme.

Nutramigen® 2 er nyt i Danmark og indeholder nu LGG® (Lactobacillus rhamnosus GG.)

Præcis, hvordan sygdom i tandkødet og en lang række kroniske sygdomme spiller sammen, er noget af det, som forskerne stadig undersøger.

44

Studier har vist, at børn, som har haft mælkeallergi og fået Nutramigen ®tilsat LGG®, kan blive mindre udsatte for at udvikle andre allergiske sygdomme, som f.eks. astma, eksem, høfeber og allergisk urticaria senere i livet.

LægeLiv #02 · 2022

Produktet er både smagsforbedret og laktosefrit, og den eneste hypoallergene modermælkserstatning baseret på kaseinpeptider og LGG®.


Har du diabetes og/eller hjerteflimmer?

Blodpropper.dk

Blodpropper.dk er en hjemmeside for patienter, der har været ramt af en blodprop, samt deres pårørende. Her kan du møde andre i samme situation, der deler ud af deres oplevelser med at få en blodprop og deres erfaringer og gode råd til at komme godt videre.

PP-XAR-DK-0958-1 April 2022

Derudover kan du få faglig vejledning fra læger og specialister og blive klogere på, hvordan du kan forebygge blodpropper, og at én blodprop ikke bliver til flere.

Bayer A/S, Arne Jacobsens Allé 13, 6. DK-2300 København S.

Finn har hjerteflimmer og diabetes type 2. I videoen fortæller Finn om, hvordan det er at leve med disse sygdomme. Hør også speciallæge i kardiologi Peter S. Hansen og overlæge i endokrinologi Jørgen Rungby forklare sammenhængen mellem hjerteflimmer og diabetes type 2.

Se videoen og mød Finn og andre patienter på blodpropper.dk


Stafetten

Let tilgængelighed uden de store armbevægelser Praktiserende læge Jakob Hjorth Nielsen scorer højt i målinger af patienttilfredshed. Det skyldes efter hans mening lange åbningstider samt god tid og tæt relation til hver enkelt patient.

LægeL ang i Hver g

ger et Vi besø a r g jo rt s, der h r læ g e h u æ rl ig t fo noget s og t e jø il m a rb e jd s e rn e p a t ie n t

D

··

···

··············

··

··

·

··

··

·

··

··

·

··

··

ho

lt

··

Ra

··

sm

ussen

·············

·····

···

LægeLiv #02 · 2022

··

46

TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen

·· ·

et er den bedste læge, som jeg har haft i mit lange liv. Han er lydhør og tager mine sygdomstegn seriøst og handler omgående. – Kompetent, rar, tager sig god tid, og så får man hurtigt svar på sine henvendelser og undersøgelser. Klart den bedste læge, jeg har haft. – Der ringes altid som i ALTID tilbage, der ydes en uvurderlig høj faglighed, og så formår J altid at gøre én tryg. Er lidelsen lidt pinlig, sørger J for, at det alligevel er en god oplevelse. De rosende ord gælder Jakob Hjorth Nielsen, praktiserende læge på Nørrebro i København, og stammer fra siden bedømmelse.dk, hvor borgere kan anmelde almene praksis og andre virksomheder. Også i de praktiserende lægers organisation PLO’s undersøgelser af patienttilfredsheden i almen praksis scorer den 44-årige sololæge højt. Spørger man ham, hvilke tiltag han har gjort for at imødekomme sine patienters behov, svarer han ’Ikke noget særligt’. Men helt uden bud på årsagen til populariteten er han ikke. – Jeg er selvfølgelig glad for de positive meldinger, og tror, at patienterne bl.a. sætter pris på mig på grund af klinikkens lange åbningstider. Det gør mig let tilgængelig og medvirker til, at jeg altid har tid til hver enkelt patient, siger Jakob Hjorth Nielsen. Hans praksis er åben for konsultation kl. 9-18 på hverdage og kl. 10-16 om lørdagen. Den for praksis usædvanlige sjette åbningsdag skyldes ikke strategiske overvejelser, men voksede ud af, at Jakob Hjorth Nielsen alligevel ofte udførte

iv

··

···

···

k H enri

Lo

m


Jeg tror, at visheden om, at man kommer direkte ind til mig – uden at skulle tale om årsagen til behov for en konsultation med en ’ledvogter’ – giver tryghed. Jakob Hjorth Nielsen

administrativt arbejde om lørdagen. Og så kunne han jo lige så godt tage imod patienter, påpeger han: – Skal jeg noget privat i weekenden, holder jeg lukket, men både som ung og i studietiden arbejdede jeg meget, og det har jeg fortsat lyst til – ikke mindst fordi jeg er glad for at være læge. Desuden har jeg ingen børn. Havde jeg det, havde jeg nok brugt tiden på dem. Ingen ’ledvogter’ Som en anden grund til den høje patienttilfredshed nævner han den korte vej til en konsultation. Klinikkens lægesekretær – og eneste medarbejder – Susanne Fønsler står udelukkende for receptfornyelser og administrative opgaver samt for at give patienterne en tid.

Efter at have været uddannelseslæge på Lolland med bopæl i København søgte Jakob Hjorth Nielsen hjem til hovedstaden, da han skulle købe praksis i 2010. Han endte på Nørrebro, hvor han driver en solopraksis med 2.700 patienter. Der er lukket for tilgang, men næsten dagligt er der henvendelser om at blive tilknyttet hans klinik.

LægeLiv #02 · 2022

47


Stafetten

J A KO B H J O RT H NIELSEN Enkeltmandspraksis på Nørrebro i København En medarbejder, lægesekretær Susanne Fønsler 2.700 patienter

– Jeg tror, at visheden om, at man kommer direkte ind til mig – uden at skulle tale om årsagen til behov for en konsultation med en ’ledvogter’ – giver tryghed. Den forstærkes af patienternes viden om, at de altid kommer ind til mig, da jeg som enkeltmandspraksis uden uddannelseslæge er den eneste læge i klinikken. På den måde kan man godt beskrive mig som en familielæge, siger Jakob Hjorth Nielsen. Han har stadig mange af de patienter, der ’fulgte med’ ved hans køb af klinikken i 2010 – især ikke-etniske danskere. De udgør cirka en fjerdedel af hans 2.700 patienter, hvoraf flertallet er unge og studerende. Den sammensætning er en væsentlig grund til, at han kan have en patientpopulation, der ligger cirka 50 pct. over landsgennemsnittet. – Rent praktisk kan en ung person klæde sig væsentligt hurtigere af og på end én på 75 år. Det reducerer konsultationstiden for yngre patienter. Desuden kan der gå år, mellem jeg ser flere af de unge, hvis problemer endvidere sjældent er særligt komplicerede. Dermed er der god plads til de mere behandlingskrævende ældre, forklarer Jakob Hjorth Nielsen. Bagateller er spændende Han har intet imod primært at beskæftige sig med forholdsvis enkle behandlinger. – For mig kan ondt i halsen, hoste eller en kønssygdom sagtens være spændende at behandle. Den holdning kombineret med, at jeg har tid til sidespørgsmål og udfører alle opgaver selv – eksempelvis sender jeg ikke en patient ind til en sygeplejerske for at få taget en blodprøve – kan

48

LægeLiv #02 · 2022

også være med til at øge patienttilfredsheden. For selv om en ’simpel lidelse’ kan være en bagatel for en læge, er det ikke nødvendigvis tilfældet for en patient, som bliver glad, når man løser vedkommendes problem, siger Jakob Hjorth Nielsen. Han følger ofte op på en behandling med en opringning – også, hvis han kan fornemme, at der skal rettes på eksempelvis en misforståelse. – Tidsmæssigt er min arbejdsmåde måske ikke så effektiv, men på det menneskelige plan giver det stor værdi, mener Jakob Hjorth Nielsen. Stor fortrolighed Endvidere giver hans tætte relation til patienterne tillid og mod til at åbne sig for ham. Bl.a. har Jakob Hjorth Nielsen hørt om indtag af stoffer og steroider i løbet af en konsultation. – Den fortrolighed var det ikke sikkert, at jeg havde fået i en større praksis, hvor patienten ikke møder den samme læge hver gang. Men patienterne ved, at jeg udover at fraråde og rådgive om misbruget ikke skælder dem ud, og at det er uden betydning for min behandling af dem, mener Jakob Hjorth Nielsen. Med en praksis i det indre København ser han sig placeret i et lægefagligt smørhul. – Modsat de tyndere befolkede dele af landet er der i København nem adgang til speciallæger, når der er behov for henvisning til noget, man ikke kan finde ud af. Det kan også være med til at gavne mine patienters tilfredshed, at jeg ret hurtigt kan sende dem videre til en ekspert, hvis det er nødvendigt, konstaterer Jakob Hjorth Nielsen.


Hjælp til at stoppe dominoeffekten med NUTRAMIGEN 2 LGG® NYHED STOP symptomer på KOMÆLKSALLERGI hurtigere†

START med at mindske risikoen for allergiske symptomer ANNONCE:

Komælksallergiske spædbørn har op til 4 gange højere risiko for at udvikle andre allergiske symptomer senere i livet1

HØFEBER

ASTMA

URTIKARIA

EKSEM

BL KO OD LI I A K, E FF KS ØR EM KO MÆ IN , GE LK N SA LL ER GI

GSK

Kun Nutramigen tilsat LGG® har videnskabeligt bevist at kunne hjælpe med at stoppe dominoeffekten2,3

Information til sundhedsfagligt personale. Nutramigen 2 LGG® er en fødevare til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge eller diætist. Nutramigen 2 LGG® anbefales ikke til spædbørn med nedsat immunforsvar med mindre det er under opfølgning af barnets læge.

1. Boyce JA et al. J Allergy Clin Immunol. 2010;126(6 Suppl):S1-S58 2. Nocerino R, et al. J Pediatr. 2021;S0022-3476(21)00093–7. 3. Canani RB et al. Clin Immunol. 2017;139(6):1906–1913. † Sammenlignet med højthydrolyseret erstatning (eHF) baseret på kasein uden LGG®.

VIGTIGT: Brystmælk er spædbarnets bedste ernæring. Hvis amningen afbrydes, kan det være svært at begynde igen og tilskud af erstatning kan mindske produktionen af brystmælk. Man bør tænke på fordelene ved amning inden erstatning introduceres. Det er meget vigtigt at følge instruktioner for tilberedning. Fejlagtig håndtering kan påvirke barnets helbred. Forældre skal altid informeres af uafhængig sundhedsfagligt personale, når det gælder barnets kost.

* Varemærke tilhørende Mead Johnson & Company, LLC© 2021 Mead Johnson & Company, LLC©. Alle rettigheder forbeholdes. LGG® er et varemærke tilhørende Chr. Hansen A/S. Juni 2021 DK-NUT-2021-001

ABIGO Pharma A/S Stengårdsvej 25, 4340 Tølløse Tel: 3065 5594 www.nutramigen.dk


03

Udkommer den 16. september 2022

Næste gang i LægeLiv Glæd dig til næste udgave af LægeLiv, hvor du igen får en bred vifte af artikler med anderledes perspektiver på dit fag. Bliv inspireret af at få et indblik i, hvordan andre læger i dit fag har valgt at lægge kabalen.

Fokus

Kvinder i front

Kvindelige læger vil sætte kursen Hvad betyder det for kravene til en bedre balance mellem arbejde og fritid, at kvinder nu er i overtal i lægefaget? Vi ser på nye tendenser og møder kvindelige læger, som vil have mere indflydelse på rammerne for lægefaget.

50

LægeLiv #02 · 2022

LægeLiv møder: Praktiserende læge Inger Uldall Juhl og sognepræst Lone Vesterdal. De to er pionerer i en ny samarbejdsmodel mellem læger og præster. De to professioner kan nemlig få meget ud af hinanden. Undersøgelser viser, at mange læger har efterspurgt et sådant samarbejde, som skal give sparring om patienter, der har ondt i sjælen. Og samtidig danne rammerne for livskloge samtaler om, hvordan man kan blive bedre til at tage hånd om sig selv, når empatikontoen er ved at være i bund.

TEMA OM FREMTIDENS LÆGELIV Kvinder har overhalet mænd, når det handler om at uddanne sig til læge. I dag er over halvdelen af landets læger kvinder. Mandlige læger er dog i overtal, når det handler om ledelsesstillinger. Vi ser på konsekvenser og på, hvordan perspektivet ser ud på den lange bane. Vi kommer med nogle bud.


Spar tid og ressourcer: et system, mange tests.

Medicinsk uddannelse FOR LÆGER I ALMEN PRAKSIS

Kompetenceløft inden for diabetes og overvægt

CRP, CRP+Hb Strep A

Dette kursus er udviklet til læger med en grundlæggende til udvidet forståelse for behandling af svær overvægt og type 2-diabetes. 1-dags kurset vil give dig dybdegående viden om overvægt og diabetes og gøre dig i stand til at initiere, monitorere og justere behandlingen for størstedelen af dine patienter. Scan QR-koden for at tilmelde dig

Arrangementet er anmeldt til - men ikke nødvendigvis godkendt af - Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI) inden arrangementets afholdelse. Arrangementet er efter Novo Nordisk Denmark A/S’ opfattelse i overensstemmelse med reglerne på området.

Færre kontakter til leverandør og service Mindre risiko for udvikling af infektion QuikRead go Instrument produceres i Finland og derfor ingen flyfragt Flere test kræver ingen køleskabs opbevaring Automatiseret QuikRead go Instrument kræver ingen vedligeholdelse, og kan transporteres, hvor det er nødvendigt.

Tidsperiode

Doseringsplan

Total daglig dosis

Fortsat behandling

20 mg en gang dagligt eller 15 mg en gang dagligt (CrCl 15-49 ml/min)

20 mg eller 15 mg

ANNONCE:

Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller et/flere af hjælpestofferne. Aktiv, klinisk signifikant blødning. Læsion/tilstand med betydelig risiko for svær blødning (f.eks. nuværende/ nylige ulcerationer i mavetarmkanalen, maligne tumorer med høj blødningsrisiko, nylige hjerne- eller spinale skader, nyligt gennemgået hjerne-, spinal- eller øjenkirurgi, nylig intrakraniel blødning, kendte eller mistænkte øsofagusvaricer, arteriovenøse misdannelser, vaskulære aneurysmer eller større intraspinale eller intracerebrale vaskulære abnormiteter). Samtidig behandling med andre antikoagulantia, f.eks. ufraktioneret heparin (UFH), lavmolekylære hepariner, heparinderivater, orale antikoagulantia bortset fra i de specifikke tilfælde, hvor der skiftes antikoagulations-behandling, eller når UFH gives i doser, der er nødvendige for at holde et centralt vene- eller arteriekateter åbent. Leversygdom, forbundet med koagulationsdefekt og klinisk relevant blødningsrisiko (inkl. Child-Pugh B og C). Graviditet og amning. Forsigtighed: Som ved andre antikoagulantia bør patienter, som får Xarelto, overvåges nøje for tegn på blødning. Forsigtighed bør udvises ved øget blødningsrisiko med klinisk overvågning for symptomer på blødning og evt. hæmoglobin/hæmatokrit. Blødningsrisiko kan øges med alderen. Behandling bør afbrydes ved svær blødning. Xarelto bør ikke anvendes til patienter med CrCl på < 15 ml/min. Xarelto skal bruges med forsigtighed hos patienter med CrCl 15-29 ml/min. Bør anvendes med forsigtighed i pt med nedsat nyrefunktion som samtidig behandles med andre lægemidler, der øger plasmakoncentrationerne af rivaroxaban. Frarådes til pt med kunstig hjerteklapper. Ved moderat nedsat leverfunktion kan ses øget blødningsrisiko. Som ved andre antitrombotika anbefales rivaroxaban ikke til patienter med øget blødningsrisiko. Spinal/ epiduralanæstesi eller -punktur: Patienten skal overvåges hyppigt for symptomer på neurologisk svækkelse og hvis sådan opstår skal der øjeblikkeligt stilles diagnose og iværksættes behandling. Fjernelse af epiduralkateter skal ske mindst 18 timer for unge patienter og 26 timer for ældre patienter efter sidste dosis og næste dosis må tidligst gives 6 timer efter fjernelse. Ved traumatisk punktur

PP-XAR-DK-0942-1

pauseres i 24 timer. Ved kirurgi og invasive indgreb: Xarelto bør så vidt muligt seponeres mindst 24 timer før indgrebet baseret på en klinisk vurdering. Hvis indgrebet ikke kan udskydes må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Rivaroxaban bør seponeres ved første forekomst af et alvorligt hududslæt eller andre tegn på overfølsomhed som f.eks. slimhinde læsioner. Interaktioner: Frarådes hos pt som samtidig får systemisk beh. med lægemiddel som er både kraftig hæmmer af CYP3A4- og P-gp (ketoconazol, itraconozol, voriconazol, posaconazol, HIV-proteasehæmmere, eks. ritonavir). Interaktion med clarithromycin, erythromycin, flucanazol kan potentielt være signifikant hos højrisikopatienter. Dronedaron, bør det ikke gives sammen med rivaroxaban. Der skal udvises forsigtighed hos patienter, der får samtidig behandling med NSAID (herunder acetylsalicylsyre), trombocytaggregationshæmmere og SSRI/SNRI-præparater. Samtidig brug af stærke CYP3A4-induktorer (f.eks. rifampicin, phenytoin, carbamazepin) bør undgås da det kan medføre et fald i plasmakoncentrationerne af rivaroxaban. Fertilitet, graviditet og amning: Bør ikke anvendes. Overdosering: Der findes en specifik antidot (andexanet alfa). Ved overdosering med Xarelto kan det overvejes at bruge aktivt kul til at reducere absorptionen. Ved blødning skal næste Xarelto administration udsættes, eller seponeres efter lægens vurdering. Hensigtsmæssig symptomatisk behandling kan benyttes f.eks. mekanisk kompression, kirurgisk hæmostase, væskesubstitution og hæmodynamisk understøttelse, blodprodukter (pakkede røde blodlegemer eller friskfrosset plasma, blodplader). Såfremt blødningen ikke kan standses, skal der overvejes administration af protrombinkomplekskoncentrat (PCC), aktiveret protrombinkomplekskoncentrat (APCC) eller rekombinant faktor VIIa (r-FVIIa). Bivirkninger: Almindelige: Anæmi, svimmelhed, hovedpine, blødning i øjet herunder konjuktiva, hypotension, hæmatom, epistaxis, hæmoptyse, gingival blødning, blødning fra mave-tarmkanalen, gastrointestinale og abdominale smerter, dyspepsi, nausea, obstipation, diaré, opkastning, forhøjede aminotransferaser, pruritus, udslæt, ekkymose, kutan og subkutan blødning, smerter i ekstremitet, blødning i urogenitalkanalen (herunder hæmaturi og menoragi), nedsat nyrefunktion, feber, perifert ødem, nedsat generel styrke og energi, post-procedural blødning, kontusion, sårsekretion. Ikke almindelige: Trombocytose, trombocytopeni, allergisk reaktion, allergisk dermatitis, angioødem og allergisk ødem, cerebral og intrakraniel blødning, synkope, takykardi, mundtørhed, nedsat leverfunktion, forhøjet bilirubin, forhøjet basisk serumforfatase, forhøjet GGT, urticaria, hæmartrose, utilpashed, forhøjet LDH, forhøjet lipase, forhøjet amylase. Sjældne: Gulsot, stigning i konjungeret bilirubin, koletase, hepatitis, muskelblødning, lokalt ødem, vaskular pseudoaneurisme. Meget sjældne: Anafylaktiske reaktioner, inkl. anafylaktisk shock, Stevens–Johnsons syndrom/toksisk epidermal nekrolyse og DRESS syndrom. Ikke kendt hyppighed: Kompartmentsyndrom, nyresvigt/ akut nyresvigt sekundært til blødning med hypoperfusion. Pakningsstørrelser: 10 mg: 10/30/100 tabletter. 15 mg: 28/42/98/100 tabletter. 20 mg: 28/98/100 tabletter. Receptpligtigt. Udlevering: B. Tilskud: Generelt tilskud. For aktuel pris se: www.medicinpriser.dk. Dato for SPC: August 2021. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Bayer AG, 13342 Berlin, Tyskland. Dansk repræsentant: Bayer A/S, Arne Jacobsens Allé 13, 6. DK-2300 København S. Tlf. 45 23 50 00. PP-XAR-DK-0407-5 – September 2021

Januar 2022

For yderligere information kontakt os: info@aidian.dk / www.aidian.dk

Xarelto (rivaroxaban) 10 mg, 15 mg, 20 mg filmovertrukne tabletter. Teksten er forkortet i forhold til det godkendte produktresumé. Fuldstændigt produktresumé kan rekvireres vederlagsfrit fra Bayer A/S, Tlf. 45 23 50 00. Læs venligst produktresuméet inden ordinering af lægemidlet. Indikation: 15 mg og 20 mg tabletter: Forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli hos voksne patienter med ikke-valvulær atrieflimren (NVAF) med en eller flere risikofaktorer som f.eks. kongestiv hjerteinsufficiens, hypertension, alder ≥ 75 år, diabetes mellitus, forudgående apopleksi eller forbigående iskæmiske anfald. Dosering: Den anbefalede dosis er 20 mg én gang dagligt, hvilket er maksimal daglig dosis. Ved moderat nedsat eller svært nedsat nyrefunktion er den anbefalede dosis 15 mg én gang dagligt. Behandling med Xarelto kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. For pt som gennemgår PCI med indsat stent er der begrænset erfaring med 15 mg Xarelto ×1 dg (10 mg i tilfælde af moderat nedsat nyrefunktion) i kombination med P2Y12-hæmmer i max 12 mdr. efter stent.

Forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli ved NVAF

Transportabel multianalyse QuikRead go® Instrument

XARD0402 – Bilbo

28. sep 2022 Middelfart

FOB

Ved at vælge et instrument med multianalyse muligheder opnår du følgende: DK22CD00062, 6. april 2022

26. sep 2022 Køge

HbA1c

Bayer

XARD0402_Xarelto_SPAF_Plikttext_170x126sy_DK.indd 1

▼ Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen eller direkte til Bayer.

2022-01-20 11:04

LægeLiv #02 · 2022

51


Forebyggelse af stroke ved atrieflimren*

ANNONCE:

Bayer Hvad ville dine patienter vælge? 1 tablet, 1 × dagligt er den optimale dosering med Xarelto til din patient med atrieflimren1 Beskyttelse mod stroke forudsætter, at dine patienter husker deres behandling. Med Xarelto kan du give dine AFpatienter en behandling, hvor studie viser at 92 % huskede alle doser Xarelto inden for den seneste ugea. Højest af alle DOAK i studiet 2

Vidste du at? • 1 ud af 3 patienter med atrieflimren ikke følger det anbefalede behandlingsregime (non-adhærens)3 • Disse patienter har 2–3 gange så høj risiko for at få et stroke sammenlignet med patienter, der følger det anbefalede behandligsregime3 • AK-behandling med 1 tablet, 1 × dagligt er associeret med højere adhærens3

Referencer: 1. Xarelto produktresume. 2. Andrade JG, Krahn AD, Skanes AC et al. Values and Preferences of Physicians and Patients With Nonvalvular Atrial Fibrillation Who Receive Oral Anticoagulation Therapy for Stroke Prevention. Can J Cardiol 2016; 32: 747–753. 3. Salmasi S et al. BMJ Open 2020; 10:e034778. *Indikation: Forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli hos voksne patienter med ikkevalvulær atrieflimren med én eller flere risikofaktorer som f.eks. kongestiv hjerteinsufficiens, hypertension, alder ≥ 75 år, diabetes mellitus, tidligere apopleksi eller transitorisk cerebral iskæmi(TCI/TIA).

XARD0402 – Bilbo

PP-XAR-DK-0942-1

Januar 2022

a. Defineret i studiet.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.