2240 drc 05 2014 issuu

Page 28

MAD OG A’LA VIN CARTE VERDEN

KØBENHAVN KOGER FOR 10. GANG AF: Redaktionen FOTO: copenhagenmediacenter.com

Copenhagen Cooking fylder for 10. gang den danske hovedstad med mere end 100 unikke madevents i slutningen af august. Man kan komme til middag i danske topkokkes private gemakker, deltage i syltetøjsworkshop i et brombærkrat eller indtage en kongelig middag i Christiansborg Slots festkøkken. Fra den 22. august fyrer Nordens madfestival, Copenhagen Cooking, endnu engang op under kedlerne i København. Der er madoplevelser for enhver smag, Copenhagen Cooking er for alle, og der er events i alle prisklasser – mange er endog gratis. Kom til bords hjemme hos kokkene selv Copenhagen Cooking tilbyder deres gæster et helt unikt arrangement, når to af Danmarks mest indflydelsesrige gourmetkokke, Lisbeth & Bo Jacobsen, der står bag Restaurationen, åbner dørene til deres private hjem. Lisbeth og Bo byder på danske skat-

te som østers, hummer og poularder fra det frie land, lokale grøntsager og bær tilberedt af kokkene selv. Spis en bid af parken og gaden Det er ikke kun på landet, at man finder vildtvoksende råvarer til madlavningen. København byder også på spiselige parker. Den vilde mad og det at finde råvarer i naturen er en voksende gastronomisk tendens. Den tendens hylder Byhøst, når de afholder Vild Festival på Amager Fælled, hvor de blandt andet byder på syltetøjsworkshop i et brombærkrat og inviterer gæsterne inden for i pop-up restauranten Buskads. Dyk ned i et stykke danmarkshistorie To af Københavns mest historieholdige bygninger, Nationalmuseet og Christiansborg Slot, lægger også lokaler til unikke spisearrangementer. Christiansborg Slot åbner dørene til det store, kongelige festkøkken,

hvor maden er blevet tilberedt til utallige af Kongehusets gallamiddage i Riddersalen oppe på slottet. Normalt er køkkenet lukket for publikum, men under Copenhagen Cooking er der mulighed for at opleve køkkenet, hvor der vil være smagsprøver fra det kongelige bord. Restaurant Julian og Nationalmuseet byder i fællesskab på en fem retters pengemenu, som tager udgangspunkt i oldtidsfundene på de danske pengesedler, der alle befinder sig på Nationalmuseet. Fyld maven med lækker mad, mens du får historien om hvert enkelt oldtidsfund og kokkenes fortolkning af dem.

FAKTA Copenhagen Cooking arrangeres af Foreningen Copenhagen Cooking og en række af byens gastronomiske aktører og har eksisteret siden 2005 i en august-udgave og siden 2011 i en vinterudgave. Copenhagen Cooking er en hyldest til landets madkultur, det nordiske køkken og vores lokale råvarer. Copenhagen Cookings sommerudgave finder sted fra den 22. til den 31. august 2014. Læs mere på: copenhagencooking.dk, hvor du finder det store festivalprogram.

28 / RESTAURANT OG CAFE / 05-2014


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.