Kvinder har mere ondt end mænd Forskning viser at kvinder føler mere smerte og har en lavere smertetærskel end mænd, og noget af dette kan forklares fysiologisk, ifølge smerteforskerne: ”Kvinder lider generelt af flere kroniske smerter end mænd, og dyrestudier har indikeret at kvinders smertereceptorer reagerer kraftigere på et smertefremkaldende stof (glutamat). Desuden har kvinder et mindre effektivt smertehæmmende system over for specielt nakke-skulder-smerter,” forklarer forskningsleder, professor Thomas GravenNielsen, Aalborg Universitet.
Professor Graven-Nielsen as om Th
og dårlig søvnkvalitet spiller ind, ligesom den psykosociale situation har betydning: Er man midt i en skilsmisse eller står over for at miste sit job, så har det indflydelse på både smerteoplevelsen og prognosen for at blive smertefri. Morten Høgh forklarer at hjernen både kan forstærke og reducere signaler fra kroppen. Er der en skade i kroppen, vil nerverne sende besked til hjernen. Men undervejs bliver signalet påvirket (forstærket eller formindsket) flere gange, og samtidig konkurrerer det med stimuli fra andre dele af kroppen. - ”Vinderen” af konkurrencen får adgang til bevidstheden - og det kan blandt andet forklare hvorfor smerten under den førnævnte fodboldkamp ikke får samme styrke som samme smerte ville gøre i en anden sammenhæng, siger han. Behandlingen af kroniske smerter En væsentlig faktor er hvor ”farlig” patienterne tror deres tilstand er. - De faktorer der ser ud til at spille en afgørende rolle for om fx akutte rygsmerter kan blive et problem på længere sigt, har intet med typen af vævsskade at gøre. Derimod spiller vores forståelse for smerterne en afgørende rolle: Desto mere bekymrende og invaliderende du forestiller dig at din tilstand er, desto større lader det til at risikoen er for at udvikle langvarige smerter, fortæller Morten Høgh. Den nye viden har haft betydning for behandlingen af langvarige smerter. Hvor der tidligere primært har været stort fokus på medicinsk behandling, er der i dag stort fokus på hvordan fx kognitiv terapi og træning kan påvirke nervesystemet. Men der findes desværre ingen skudsikker opskrift: - Generelt tyder det på at behandling virker bedst i begyndelsen. Det er ikke unormalt at opleve at den behandling der virkede fantastisk for tre måneder siden, nu ikke længere har effekt. Det gælder især passive behand-
Jo mere bekymrende og invaliderende du forestiller dig at din tilstand er, desto større lader det til at risikoen er for at udvikle langvarige smerter Morten Høgh, fysioterapeut, MSc
12
032014
Mennesker uden smerte Det kan lyde tillokkende at leve et liv uden smerte, men det er ikke noget man skal ønske sig, for smerte er som bekendt et signal om at noget er galt. En medfødt, meget sjælden sygdom (kaldet CIPA) gør at patienterne ikke kan føle smerte eller fornemme om noget er koldt eller varmt. Det skyldes en genetisk defekt i de sensoriske nervefibre som sender signaler fra kroppen til hjernen og rygmarven. Mange af disse patienter dør meget tidligt - CIPA-patienter kan brække knogler uden at registrere det, og de kan lide af livstruende sygdomme, som fx akut blindtarmsbetændelse, uden at ane det.
lingsformer (medicin, akupunktur, muskel- og ledbehandling osv.), hvor aktive terapier (træning, kognitiv terapi, ændret livsstil) lader til at have vedvarende effekt, fortæller Morten Høgh, og tilføjer: - Her er det vigtigt at påpege at ”effekt” ikke altid er lig med smertelindring. Den væsentligste effekt hos patienter med komplekse smerter, er øget livskvalitet og bedre funktion i det daglige.