Bæredygtighed er et sprog, vi først er begyndt at lære Fra vilde materialeeksperimenter under Michael Rotundi i 00’ernes Los Angeles til prisbelønnede rækkehuse opført i byggeaffald på Amager: For Anders Lendager er det den frie leg med materialernes muligheder, der skaber det helt nye vokabular for fremtidens bæredygtige arkitektur. Tekst af Martin Rønberg. Foto: Mikkel Strange
med til at dokumentere klimaforandringerne. Kernerne var en meget håndgribelig illustration af det problem, som vi alle sammen står med, fortæller han og fortsætter: – Jeg kunne samtidig se, hvordan man selv dernede stadig lod olietønderne ligge rundt omkring og fortsatte med at køre i forurenende biler. Det var dybt bekymrende, at man på den måde kan erkende problemet, men ikke ændrer sin adfærd. I dag har langt størstedelen af befolkningen forstået, at vi står med et kæmpe problem, men vi agerer som samfund og individer fortsat ikke efter det. Det er noget af det, Lendager Group arbejder for at ændre, og for mig har det fra starten betydet, at jeg ville arbejde for at skabe den adfærdsændring i alle forhold, hvor arkitektur og design spiller en rolle.
Ressourcerækkerne på Amager.
Det var på Sydpolen i 2005, at verdens sande tilstand for alvor gik op for ham. Anders Lendager var sammen med Mads Møller i gang med deres afgangsprojekt på arkitektskolen i Aarhus – Constructing a Microcosmos: Research Station Antartica. Afsættet var en konkurrence udskrevet af British Antarctica Survey om en forskningsstation, der skulle danne rammer om både liv og forskning i en periode på omkring 20 år, hvorefter isens bevægelser vil betyde, at stationen formentlig går tabt. Her oplevede Anders Lendager for første gang det sammenstød mellem visheden om klimaforandringerne og manglen på handlekraft, som i dag er en vigtig drivkraft for Lendager Group, der er blandt verdens førende virksomheder inden for arkitektur og design baseret på cirkulære modeller.
ARKITEKTUR OG DESIGN SKAL SKABE ADFÆRDSÆNDRINGER
– Vi boede jo dernede sammen med de forskere, der hver dag tog ud for at bore de iskerner, som er Byggeri + Arkitektur # 110
Kan du sige noget mere om, hvad det er, der fik dig til at vælge arkitekturen i første omgang? Er der nogle grundlæggende værdier, som går igen i din karriere? –- Jeg er sådan én, der altid har været enormt betaget af design og af at finde nye måder at bruge gamle ting på. Legoklodserne blev hurtigt kedelige, så jeg kastede mig over at bygge ting ud af rigtige materialer med maling, vinkelsliber, bor og så videre. Vi måtte det hele, så længe vi selv ryddede op efter os. Senere, når min bror for eksempel reparerede biler, fik jeg lov til at tage sæderne og lave dem om til nye møbler, som så kunne sælges.
– Da jeg senere arbejdede under Michael Rotundi på hans tegnestue i Los Angeles, var det igen den samme trang til at lege med materialerne i stor skala. Vi kunne f.eks. tage bagenden af en kæmpe truck og lave den om til en swimmingpool. Det handlede overhovedet ikke om bæredygtighed i første omgang, men bare om at bruge ressourcerne på nye måder, se de nye muligheder og give materialerne nyt liv.
STÆRKE SAMARBEJDER BANEDE VEJEN FOR NY FORRETNINGSMODEL
Hvordan fik du så hul ind til den bæredygtige dimension i arbejdet? I arbejder for eksempel meget i krydsfeltet mellem selve designprocessen og sourcingen af materialerne – hvordan er det opstået? – Det irriterede mig i lang tid, at min egen agenda for bæredygtighed forblev en vision, der var svær at omsætte til praksis. Indtil den dag jeg besluttede at vende hele problemstillingen på hovedet: Vi skulle bruge bæredygtighed som det bærende princip og bygge hele forretningen op omkring det med samarbejdspartnere fra alle dele af værdikæden. >
– Der var en betingelsesløs frihed, der gav mig en enorm lyst til at skabe og vække tingene til live på nye måder. Derfor blev jeg også tiltrukket af arkitekturen. Jeg kan huske, at jeg som måske 17-årig cyklede ned ad Bülowsvej på Frederiksberg på vej til håndbold sammen med en ven og blev helt grebet af tanken om at være bygmesteren, der arbejder i den helt store skala. Tænk at være den, der designer ikke bare sportshallen, men også bygningerne rundt om – ja, hele byen – udbrød jeg begejstret på cyklen.
69
