10. udgave • 18.årgang NOVEMBER 2013
Det er hårdt at være stor
Kloakmestre misforstår LER Danske Kloakmestre har kritiseret Ledningsejerregisteret skarpt for at ’snyde’ graveoperatørerne, men de rammer helt forbi, mener ministeriet
Normalt hedder det sig, at det er svært at være lille, men i byggebranchen viser en analyse af 11.000 regnskaber for byggevirksomheder, at det er sværest at være stor
Nogle steder er der et kompliceret netværk af ledninger som her ved motorvejsarbejdet i Silkeborg. I en pressemeddelelse med skarpt formulerede angreb på Ledningsejerregisteret skriver Danske Kloakmestre bl.a., at medlemmerne føler sig snydt af registeret, fordi der nogle gange ligger ledninger, som ikke oplyses ved en forespørgsel til LER. - Vi kan bare ikke regne med oplysningerne fra LER. Der er flere eksempler på, at forsyningsselskaber ikke har meddelt sig til registret, som de burde. Så når en kloakmester har fået klar bane til at kunne grave i et konkret gravefelt og efterfølgende får en regning for reparation af et overgravet telefonkabel... Ja, så føler han sig snydt af Ledningsejerregisteret, siger formanden for brancheorganisationen Danske Kloakmestre, Henning Lübcke. - Det seneste eksempel handler om en sjællandsk kloakmester, som fulgte alle regler og bestilte oplysninger om arbejdsstedet
hos LER. Ifølge registret var der ingen forsyningsledninger i det pågældende område. Så han gravede i god tro – og gravede et TDC-kabel over, fortæller Henning Lübcke. Fuldmægtig Henrik Suadicani fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, som forvalter LER, siger, at problematikken først og fremmest handler om stikledninger på privat grund, og at disse er udenfor LER-loven, simpelthen fordi det ville være umuligt at samle disse informationer. - Det er vigtigt at skelne mellem selskaber, der ejer offentlige forsyningsledninger, og som også kan eje stikledninger og så private, som selv ejer deres stikledninger. Det var ikke muligt at pålægge private lodsejere en pligt til at indberette deres områder i LER. Det ville aldrig få et omfang, så det kunne blive tro-
Ressourcer spildes
værdigt og dækkende. Og man kan ikke pålægge en ledningsejer omfattet af loven at oplyse om stikledningers placering, når de ikke selv ejer dem. Privatejede ledninger kan flyttes og omlægges, uden at dette oplyses noget sted, og det kan man aldrig pålægge forsyningsselskaberne ansvar for. Ingen vil binde sig juridisk på det, siger Henrik Suadicani.
LER melder ikke klar bane
Men det er ikke godt nok, mener Danske Kloakmestres formand. - TDC og andre forsyningsselskaber skal naturligvis have styr på deres ledninger helt frem til boksen som sidder i eller ved huset. Vi véd godt, at nogle ledninger er så gamle, at de ikke er registreret. Også at husejere i nogle tilfælde sparer en udgift ved selv at lave gravearbejdet. Men telefonselskabet er jo stadig ud-
mærket klar over, at der er en kunde på den matrikel, der spørges på af en entreprenør eller kloakmester. Fuldmægtig Henrik Suadicani mener, at Danske Kloakmestre viderebringer et par misforståelser i pressemeddelelsen. - Henning Lübcke skriver blandt andet, at når man har fået ledningsoplysninger tilbage efter en graveforespørgsel, så har ministeriet meldt klar bane. Dette er en misforståelse af LER’s funktion. LER er alene et kontaktbureau, der formidler en kloakmesters graveforespørgsel videre til de ledningsejere, der er omfattet af det pågældende graveområde. Det er herefter ledningsejers pligt at fremsende sine ledningsoplysninger til kloakmesteren. LER eller ministeriet er ikke inde over denne proces, og vi ser ikke, og vi Fortsættes side 4
De store byggevirksomheder er på mange måder trækhestene i byggebranchen, men det er ikke de store, der er de sundeste. Virksomhederne med over 250 ansatte har samlet et underskud på over 100 millioner kr., mens virksomheder med mellem 50 og 250 ansatte har genereret et samlet overskud på næsten 560 millioner kr. Totalt set er byggesektoren blevet bedre til at tjene penge, idet byggevirksomhederne samlet set løftede indtjeningen fra godt to milliarder kroner i 2011 til godt tre milliarder kroner i seneste regnskabsår. Det er resultatet af de i alt 11.064 regnskaber, som landets byggevirksomheder i år har afleveret til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og som alle rummer fem års historik for virksomhedens drift. På baggrund af data fra Krak Markedsdata og Proff.dk har Spar Nord analyseret regnskaberne, og samlet set tegner regnskaberne et billede af en sektor, der nu langsomt er ved at rykke fri af krisen. Det vurderer cheføkonom i Spar Nord, Jens Nyholm. - For sektoren som helhed ser den historisk voldsomme nedtur nu ud til at være bremset og vendt til en svag, positiv udvikling, siger Jens Nyholm. - Men det er stadig bekymrende at se, hvordan de største byggevirksomheder lider. For når en af de store knækker, som vi så det med Pihl og Søn for nylig, så får det uundgåeligt store, negative konsekvenser for den underskov af små og mellemstore virksomheder, der blandt andet
Cheføkonom Jens Nyholm, Spar Nord. lever af at være underleverandører til de største, fortsætter han.
De mellemstore vender underskud
Idet Pihl og Søn er under konkursbehandling indgår den ikke i analysen. Analysen viser imidlertid, at en anden af sektorens største virksomheder – MT Højgaard – tegner sig for sektorens største underskud i seneste regnskabsår med et underskud på knap 515 millioner kroner. Modsat sektorens største virksomheder går det langt bedre for de mellemstore virksomheder. De største overskud kommer fra kranvirksomheden BMS A/S og entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S, mens ejendomsselskabet Rolf Barfoed A/S i 2012 lykkedes med at reducere underskuddet markant til 170 millioner kroner og dermed også bidrager til den positive udvikling blandt de mellemstore virksomheder. - Vores data viser, at de mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte oplever en markant fremFortsættes side 11
side
2
Den eneste ene
side
7
På skinner om natten
side
16-17
Rådgiver i 2D og 3D
side
3
side
8
19
side
5
side
10
Ny model lastbillift Forbereder sig til optur
side
Som en drøm
Parkeringskælder graves ned Store omvæltninger
side
19
Maskinfirma fik et løft
side
6
Engelske klippere
side
12-13
Brugte Maskiner
side
9-13