10 år med Frivilligcenter Langeland

Page 1

10 år med Frivilligcenter Langeland

et mødested for os alle - sammen

10 år med Frivilligcenter Langeland

et mødested for os alle - sammen

Frivilligcenter

10 år med Frivilligcenter Langeland, et mødested for os alle - sammen

© Forfatterne og Frivilligcenter Langeland

Redaktion: Nina Andersen, Jesper Holst og Helle Ravn

ISBN 978-87-974514-0-3

Udgivet af Frivilligcenter Langeland 2023

Hvor intet andet er angivet tilhører fotografierne

Frivilligcenter Langeland og Foto Langeland

Grafisk koncept og lay-out: Mark & Storm Grafisk, Ringe

Tryk: Mark & Storm Grafisk, Ringe

Bogen er udgivet med støtte fra: L ANGELAN D
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Nina Andersen, Jesper Holst og Helle Ravn Flere med i fællesskabet 9 Nina Andersen og Sofie Aagaard Myhr Frivilligcentre i Danmark og deres støtte til civilsamfund og frivillige 25 Helle Hygum Espersen På Langeland er (stort set) alle med i mange foreninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Helle Ravn Frivilligcenter Langeland gennem 10 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Peder Dons Laursen Frivillighed 69 Hanne Østergaard Jeg rejser mig ved at løfte andre 73 Jesper Holst Forfatterpræsentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119

10 år med Frivilligcenter Langeland et mødested for os alle – sammen

I løbet af 2012 blev ideen om at etablere et frivilligcenter på Langeland skabt . Efter besøg til og inspiration fra frivilligcentret på Lolland og FriSe, der er landsorganisationen for frivilligcentre og selvhjælp, blev den stiftende generalforsamling afholdt den 2 maj 2013 Igennem de nu 10 år, der er gået siden Frivilligcenter Langeland blev til, er der sket meget . Også så meget, at det ikke er til at få det hele med i en enkelt artikel og slet ikke i en indledning som denne Men det skal alligevel nævnes, at der er blevet skabt og udviklet nogle fysiske rammer, der nu er fyldt med alt det liv og de mange aktiviteter, som Frivilligcentret og dets mere end 60 medlemsforeninger står for i dag Der har været et skiftende antal ansatte medarbejdere alt efter i vor høj grad, det har været muligt at skaffe ekstern finansiering af projekter og aktiviteter, og der har været ansat et antal vikarer, mest af alt fordi Frivilligcentret med 5 barselsorlover og 6 fødte børn må siges at have været et ”frugt-

bart” miljø Der har været gennemført eksterne projekter og aktiviteter som selvhjælpsgrupper finansieret gennem Socialstyrelsens PUF midler, – Sorggruppeprojektet finansieret af TrygFonden, – Demensprojektet finansieret af Socialstyrelsen og H F Hansen Fond, – Projekt Hjerterum finansieret af TrygFonden og OAK Foundation, – Langelands Ressourcer – flere ind i fællesskabet finansieret af Veluxfonden og Bro til Fællesskabet finansieret af Trygfonden

Det har været 10 år præget af mange kreative tanker og ideer, megen begejstring, mange nyskabelser, megen opbakning og meget hårdt arbejde for såvel ansatte som frivillige

Der er grund til at takke Lisa Pihl Jensen, Lilli Kristensen, John Skredbjerg, der alle var med i initiativgruppen til oprettelse af Frivilligcentret og som alle stadig deltager i centerets aktiviteter Der er også grund til at påskønne Linda Dybdal Niel-

5

sen, Louise Dyrholm og Nina Andersen for deres kvalificerede og engagerede arbejde som ledere af Frivilligcentret igennem de 10 år, ligesom der er gode grunde til at takke alle de medarbejdere, der har haft deres arbejde på Frivilligcentret for at sikre gennemførelsen af de aktiviteter og projekter, det er lykkedes centret at få skaffet midler til gennemførelsen af . Endvidere en stor tak til frivillige personer og foreninger, der har været med til at gøre Frivilligcentret til det levende sted, det er i dag og endelig en tak til alle Frivilligcentrets samarbejdspartnere

Det gælder de fonde, der har troet på Frivilligcentrets projekter og derfor sikret den nødvendige økonomiske støtte Det gælder de institutioner og organisationer, Frivilligcentret samarbejder med både på det lokale -, det regionale – og nationale plan og det gælder ikke mindst Langeland Kommune, der altid har været klar til at række Frivilligcentret en hjælpende hånd, hvad angår administration, råd og vejledning

Et frivilligcenter har mange funktioner og løser mange opgaver . Kravet til ansatte på et frivilligcenter er ofte blevet beskrevet som så mangeartet, at der er brug for en blækspruttes mange arme

Der skal rådgives og vejledes, der skal arrangeres møder og kurser, der skal etableres netværk og samarbejde, der skal styres økonomi, der skal administreres lokaler og ordnes praktiske opgaver for Frivilligcentrets medlemmer, som f .eks . kopiering, udarbejdelse af foldere m m Der skal udarbejdes månedsbreve og planlægges aktiviteter, der gør Frivilligcentret synligt for hele Langeland Der skal søges fonde og puljer om eksterne midler, der skal gennemføres projekter og aktiviteter for de modtagne pulje- og fondsmidler Der skal sikres information og dokumentation til bestyrelse og samarbejdspartnere Der er mange arme på den blæksprutte .

Frivilligcenterets 10 års jubilæumsskrift, som du nu har i hånden, består i en række artikler, som på mange måder afspejler, at opgaverne i et frivilligcenter er så forskellige og mangeartede, at det kræver en blækspruttes mange arme at være medarbejder .

Jubilæumsskriftet består nemlig af artikler, der er forskellige hvad angår målgruppe, længde, tilgængelighed, m .m . Det er en pose blandede bolsjer, der samlet meget godt viser kompleksiteten af de mange facetter og opgaver, der er dagligdag i et frivilligcenter Det

6

er håbet, at artiklernes forskellighed kan være med til at sikre, at der både er noget for den læser, der gerne vil have et indtryk af liv, aktiviteter og projekter i et frivilligcenter, som for den læser, der gerne vil vide lidt om de udfordringer, man kan møde som frivillig i det socialt/humanitære arbejde eller som den læser, der gerne vil vide lidt om frivilligcentrenes eller frivillighedens historie på Langeland .

Jubilæumsskriftet består af 6 artikler, samt nogle modtagne jubilæumslykønskninger til Frivilligcentret Lykønskningerne er placeret mellem hver af de 6 artikler .

Den første artikel, der er skrevet af Frivilligcentrets medarbejdere, nemlig Frivilligcentrets leder Nina Andersen og projektleder Sofie Aagaard Myhr, handler om arbejdet med og resultaterne af projektet: ”Langelands ressourcer -flere ind i fællesskabet” Her præsenteres blandt andet Seniorcentralen, der udvikler sig som et initiativ, der på nye og spændende måder kan bygge bro mellem seniorer og det langelandske foreningsliv .

på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) Helles artikel handler om frivillighedens og i særdeleshed om frivilligcentrenes etablering og udvikling i Danmark . På baggrund af den evaluering af landets frivilligcentre som VIVE i samarbejde med RUC gennemførte i 2021 gives der bud på dilemmaer og udfordringer, som landets frivilligcentre står over for Artiklen udgør samtidig fortællingen om frivillighedens og frivilligcentrenes udvikling på det overordnede nationale plan .

Den tredje artikel er skrevet af Helle Ravn, der er etnolog og tidligere museumsinspektør på Langeland Museum . Helle Ravns artikel handler om frivillighedens udvikling på det lokale plan, nemlig frivillighedens udvikling på Langeland Helle ser på frivilligheden som den har udviklet sig i sportsforeninger, i beboerforeninger, i kulturelle foreninger, i det langelandske musikliv og i de foreninger, der arbejder med socialt/ humanitære indsatser Langeland er en ø, hvor frivilligheden har betydet og stadig betyder meget for sammenhold og dagligliv .

Den anden artikel er skrevet af Helle Hygum Espersen, der er chefanalytiker

Hvor den anden og tredje artikel handlede om frivilligheden og frivilligcentre på nationalt og lokalt plan handler Den

7

fjerde artikel om Frivilligcenter Langelands 10 årige historie Peder Dons Laursen, der har skrevet artiklen, arbejder som frivillig på Rudkøbing byhistoriske arkiv . I artiklen føres vi gennem forskellige perioder i centerets historie Fra den udfordrende etableringsperiode, hvor alting er nyt, til det mere etablerede Frivilligcenter, som har fået traditioner og skabt samarbejdsrelationer og videre frem over coronatidens trængsler for at ende ved Frivilligcentret, som vi kender det i dag

I Den femte artikel fortæller Hanne Østergaard, der er formand for Røde Kors Langeland, om frivilligheden på et personligt individuelt niveau . Hanne fortæller om sit engagement i frivilligt arbejde fra hun blev håndboldtræner som 13 årig og videre til hun som mor til 4 døtre deltog som frivillig i nogle af de foreninger, hvor børnene dyrkede deres

interesser og frem til i dag, hvor hun stadig kan glæde sig over at frivilligt arbejde giver venner og skaber fællesskaber, hvor man får en masse igen ved at hjælpe og støtte medmennesker

Den sjette og sidste artikel er skrevet af Jesper Holst, der er formand for Frivilligcentrets bestyrelse Artiklen bygger på interviews med 12 frivillige i det socialt/ humanitære arbejde i foreninger som Ældresagen, Røde Kors, Børns Voksenvenner, Voksen venner for unge Artiklen giver et billede af, hvordan de interviewede forstår deres rolle som frivillige i det socialt/humanitære arbejde og hvad de oplever som udfordringer, bekymringer og glæder ved det frivillige arbejde .

God læselyst

Nina Andersen, Helle Ravn og

Jesper Holst

8

Flere med i fællesskabet

Langelands ressourcer – flere med i fællesskabet, sådan lyder overskriften på et særligt projekt, som Frivilligcenter Langeland har drevet de senere år . En af vores centrale kerneopgaver er at give alle borgere mulighed for at komme med i frivillige fællesskaber

Mere end en tredjedel (37 %) af Langeland Kommunes befolkning er over 65 år (sammenlignet med 21 % på landsplan)1 . Derfor virkede en særlig indsats målrettet øens seniorer naturlig

Undersøgelser viser nemlig, at selvom der findes utroligt mange gode fællesskaber på Langeland, er der også mange, der står udenfor – af forskellige og

ofte komplekse årsager Undersøgelser viser også, at ensomhed er udbredt blandt ældre – faktisk føler mere end

100 000 mennesker over 65 år sig ensomme i Danmark2 .

Alle mennesker har brug for sociale relationer og brug for at være en del af meningsfulde fællesskaber for at trives mentalt 3 Og det er netop en af for-

eningslivets egenskaber, at den enkelte her kan indgå i sammenhænge hvor man kan opbygge relationer til andre og mødes om en sag eller aktivitet som føles meningsfuld – enten som frivillig eller som en del af holdet eller gruppen Derfor kan vi som frivilligcenter bruge vores viden om det lokale foreningsliv til at bygge bro mellem fællesskaberne og de seniorer, som føler sig uønsket alene .

I 2019 var vi så så heldige at få støtte fra VELUX Fonden til et projekt til at reducere ensomhed blandt ældre på Langeland . Først havde vi en undersøgende tilgang – hvor stort var problemet, og hvad var de bagvedliggende årsager? Derfor har vi gennem de sidste år talt med mange både ældre, fagpersoner og foreninger på Langeland om, hvordan det er at være ældre på øen .

Vi har også talt om, hvad der betyder noget for, om man er med i et bestemt fællesskab – eller måske ikke med i noget, selvom man egentlig ønsker socialt samvær

9

Årsagerne til, at man er mere alene, end man ønsker, og ikke er med i fællesskaber (selvom man egentlig gerne vil), viser sig at være mange – og ofte en blanding af flere, fx:

 At være tilflytter til Langeland

 Tab af ægtefælle

 Syg ægtefælle (som også gør det svært at forlade hjemmet)

 Sygdom / fysiske skavanker, der gør det svært at komme ud eller gøre det, man plejede

 Manglende transportmuligheder

 At være flyttet fra sit oprindelige lokalområde til et andet, for eksempel for at komme til ældrevenlig bolig

 Tab af netværk (jo ældre man er, jo flere har man ofte mistet)

 Manglende motivation – det er lettere at blive hjemme

 Ingen at følges med

 Usikker på, om man vil have nogen at snakke med, hvis man dukker op som ny

 Manglende kendskab til lokale fællesskaber

 Man synes ikke, man passer ind i ind i eksisterende fællesskaber

Hvad skal der så til?

Med vores viden om barrierer har vi arbejdet på at gøre det lettere for fle-

re langelandske seniorer at deltage i et meningsfyldt fællesskab Løsningen er ikke enkel – og der findes ingen ”one size fits all”, da barriererne er komplekse og individuelle .

Én senior kan have mange ressourcer og gå-på-mod, men mangle viden om, hvilke muligheder der findes En anden kan være udfordret både i forhold til transportmuligheder, fysiske skavanker og stor usikkerhed omkring sin egen rolle i et nyt fællesskab . I projektet ville vi gerne finde en metode, som kan vise vejen til et fællesskab for begge disse seniorer og også alle dem midtimellem Man kan således sige at målgruppen befinder sig på et spektrum, hvor nogen blot har brug for en simpel information for at finde et fællesskab, mens det for andre kan føles som en uoverskuelig opgave at komme over dørtærsklen til noget nyt .

Særligt for de mest sårbare/socialt udsatte ældre, som befinder sig ”længst” fra et fællesskab, er rummelighed og fleksibilitet i forhold til den enkeltes situation afgørende . Vores erfaring er, at en individuel og nærværende relation over en periode er det, der skal til for mange, inden de tager skridtet ind i et nyt fællesskab – en ekstra håndsræk-

10

ning ind i fællesskabet For eksempel en at følges med eller trygheden i at vide, man vil blive taget godt imod første gang, fordi nogen har fået besked om, at man kommer . Selvfølgelig kan der også være praktiske udfordringer, der skal tages hånd om, men løsningen er ofte enkel, hvis først man har opbygget en relation til senioren

Enkle, små ting kan have stor betydning for, om et menneske møder op i et nyt fællesskab og bliver ved med at komme:

 En anden deltager inviterer én direkte til at komme med

 Et andet menneske at følges med, så man ikke kommer alene

 At vide, der er en, man kender i det nye fællesskab

 At man føler, man bliver set og hørt i fællesskabet . For eksempel at man får en varm velkomst og et ”jeg håber, vi ses igen næste gang”

 En anden ringer og spørger, om man kommer næste gang

 En arm at støtte sig til hen til aktiviteten (pga . fysiske skavanker) eller en at køre med

 At man føler, man bidrager med noget til fællesskabet, for eksempel ved at lave kaffe, tage kage med eller dække bord

Ovenstående kan virke banalt eller mindre betydningsfuldt, men vores erfaring er, at det er vigtigt at have fokus på den varme og trygge velkomst samt at have følgeskab til og fra aktiviteten, da senioren måske ikke har overskud til eller kender nogen, de føler, de kan spørge om hjælp

En god og varm dialog gjorde forskellen for Birgit Birgit er en af de seniorer, som havde brug for et kærligt skub og individuel vejledning til at finde et nyt fællesskab

På kort tid oplevede Birgit to store omvæltninger i sin tilværelse, da hun stoppede på arbejdsmarkedet og mistede sin mand, som havde været syg gennem en længere periode På trods af at hun stadig havde et godt forhold til sine børn og familie samt et godt helbred, så betød de store omvæltninger, at hun havnede i et sort hul . Hun følte et stort tomrum i sit liv, hvor hun især manglede den sociale kontakt, som hun havde haft gennem sit arbejde i butik – og derfor gik hun helt i stå

Det viste sig at være utrolig god timing og en heldig forglemmelse, at Birgit ikke fik afmeldt et tilbud fra Langeland Kommune om at få besøg af en såkaldt

11

forebyggelseskonsulent Samtalen med forebyggelseskonsulenten blev nemlig et vendepunkt, da Birgit her oplevede, at der var tid til en god snak om hendes trivsel . Birgit havde en klar følelse af, at der skulle ske ”noget” i hendes tilværelse, men hun vidste ikke hvad, eller hvilke muligheder der var Derfor opfordrede konsulenten Birgit til at gå en tur ned i Frivilligcenteret, for at få en vejledende samtale . Selvom Birgit var meget skeptisk, og med egne ord ”vant til at klare sig selv”, så gav hun det en chance

I Frivilligcenteret oplevede Birgit endnu en gang at møde et menneske som havde tid til ”en varm dialog”, som Birgit selv beskriver det; ”Hun (medarbejderen i Frivilligcenteret) gav sig virkelig tid til det, og hun var rar at sidde at snakke med – det var en kammeratlig samtale, hvor hun stillede gode spørgsmål og kom med forslag til aktiviteter, så jeg fik mod på at prøve noget nyt” Som det første blev Birgit en del af en lille fællesspisningsgruppe for ældre mennesker, som var under opstart på initiativ af en anden borger . For Birgit var det ikke afgørende, at det var madlavning, hun skulle tage del i, men i højere grad muligheden for at lære nye

mennesker at kende og få noget i kalenderen, som forpligtede hende til at komme ud af huset Siden da har Birgit kastet sig over flere frivillige opgaver som for eksempel besøgsven, husvært i Frivilligcenteret, og hun har også meldt sig ind i Pensionistforeningen .

Spørger man, hvad de nye fællesskaber betyder for Birgit, er det tydeligt, at det gør en forskel for hendes trivsel; ”Det giver mig selvtillid, varme og en tro på livet . Jeg føler, at jeg har noget jeg skal Der er stadigvæk et liv ”

Birgit er ikke i tvivl om, at det lille skub og den rette vejledning har været afgørende . Var det ikke sket, havde hun i hvert fald ikke selv fået den idé at opsøge foreningslivet, da det aldrig har været en del af hendes tilværelse i årene, hvor arbejde og familieliv fyldte det meste . Og derfor mener hun også, at det er vigtigt, at der er et blik for den gruppe af ældre, som ikke kommer til foreningslivets aktiviteter ”af sig selv”, men skal hjælpes lidt på vej

Én metode i en kompleks virkelighed –

idéen til SeniorCentralen

Historier som Birgits og resultaterne fra vores undersøgelse i starten af projektet peger på kompleksiteten i årsager-

12

Fagpersoner fra kommunen, frivillige i SeniorCentralen og frivillige i øvrige foreninger har i projektperioden bidraget til metodeudviklingen gennem flere interne workshops.

13

ne til, om seniorer på Langeland har en meningsfuld og socialt tilfredsstillende tilværelse

I vores arbejde med at finde en metode til at flere seniorer kommer med i et fællesskab, sporede vi os derfor ind på at løse to konkrete udfordringer:

1: Hvordan får vi kontakt til de seniorer, som gerne vil noget mere fællesskab?

2: Hvordan hjælper vi bedst med at finde det rigtige fællesskab og understøtter en god opstart?

På den baggrund startede vi i Frivilligcenter Langeland SeniorCentralen, som vi i løbet af de seneste år – sammen med engagerede frivillige – har udviklet SeniorCentralen samler og formidler muligheder for at komme med i frivillige fællesskaber på Langeland og har samtidig fokus på at skabe en tryg relation til den enkelte senior, hvis der er behov for det SeniorCentralen er således mere end bare formidling, da essensen er at tage udgangspunkt i det enkelte menneske – dennes interesser og ønsker, men også dennes konkrete barrierer – og så sammen finde en vej til målet For at dette noget diffuse tilbud om at få personlig vejledning skulle gø-

res mere håndgribeligt for målgruppen, var det vigtigt at det fik et navn, som gav nogle billeder i hovedet og som tydeligt adresserede målgruppen – derfor SeniorCentralen . Med et navn for vores koncept blev det også nemmere at arbejde med formidling af tilbuddet og skabe kontakt til seniorer i målgruppen

Et af SeniorCentralens vigtigste tilbud er en samtale med en frivillig Seniorguide . En Seniorguide er en frivillig, der kender til mange lokale fællesskaber på Langeland, og som – helt konkret – kan ledsage seniorer til et nyt fællesskab Seniorguiden besøger seniorer i deres hjem, da det kan gøre det mere overskueligt for nogle at komme i gang på den måde, eller man kan mødes med Seniorguiden i SeniorCentralens hyggelige lokale i Frivilligcenter Langeland Her kan du møde Elin, der har været Seniorguide siden begyndelsen af 2022:

”Jeg besøger seniorer, der ikke lige har fundet det fællesskab, der passer til dem Typisk over en kop kaffe tager vi en snak Ofte oplever jeg, at det er for at få at større socialt netværk, de gerne vil indgå i nogle fællesskaber . ”

Ikke alle er klar over, hvad de mere konkret søger, og så griber Elin det ofte an

14

fra en lidt anden vinkel: ”Hvis de er i tvivl om, hvad de har lyst til af fællesskab, snakker jeg med dem om, hvad de har gjort som unge, hvad gør dem glade, og hvad kunne de glæde sig til . Så ad den vej prøver jeg at finde ud af, hvilken vej vi skal søge et fællesskab ”

Elin har flere gange taget med seniorer ud i nye fællesskaber de første gange For eksempel har hun været med ude spille petanque og i en spiseklub . ”Det er ikke alle, der lige har det mod til at tage ud i noget ukendt og møde mennesker, de ikke kender Men så kører jeg dem derud, og så er jeg med i det fællesskab den første eller de to første gange . ”

Elin synes, hun får meget ud af at være Seniorguide ”Det at være med i et fællesskab gør jo, at jeg møder nye mennesker Der er en glæde ved at være i et

fællesskab . Det løfter én, det er i hvert fald det, jeg oplever Det at møde nye mennesker giver for mig også inspiration og nye veje og nye ideer til andre fællesskaber, jeg kan deltage i . ”

At kunne hjælpe mennesker videre fra en måske lidt fastlåst situation, betyder også meget for Elin ”Jeg bliver glad af at gøre en forskel for andre mennesker Jeg kan bruge mine egne erfaringer, da jeg selv har oplevet at komme til et nyt sted, hvor jeg ikke kendte nogen og kunne have svært ved at finde min plads I en sådan situation tror jeg, det er afgørende for mange at have en, der kan hjælpe med at vise vejen ”

Drop-Ind-Kaffe og nye fællesskaber På fastlagte tidspunkter er der også mulighed for Drop-Ind-Kaffe i SeniorCentralen, hvor man over en kop kan få

SeniorCentralen drives af frivillige, som vejleder og tager hånd om de barrierer, som kan gøre det svært for den enkelte at deltage.

15

en snak med en frivillig om mulighederne for at komme med i et lokalt fællesskab Man kan også få sig en rundtur i Frivilligcenteret og høre om aktiviteterne her, eller man kan få hjælp til praktiske udfordringer såsom løsninger til transport eller tilmelding til forskellige arrangementer Har man ”bare” lyst til en hyggelig snak, er der også plads til det . Drop-Ind-Kaffe i SeniorCentralen er på den måde fleksibel og kan være til gavn for seniorer på hele ”målgruppespektret”, da den vejledning de frivillige giver, kan tilpasses til det menneske, som kommer ind ad døren

SeniorCentralen har primært for øje at guide seniorer ud i det eksisterende, rige og omfattende foreningsliv på Langeland Af og til kan der dog være seniorer, der efterlyser en særlig type fællesskab, som ikke allerede eksisterer, og som SeniorCentralen så kan være behjælpelig med at igangsætte . For eksempel har vi i projektperioden – i samarbejde med borgere som initiativtagere – understøttet opstart af flere små fællesskaber blandt andet en skakklub i Rudkøbing, et lille spisefællesskab for ældre og en Hemingway Club, som er et uformelt fællesskab for mænd 65+ Her er der ofte blevet rekrutteret deltagere blandt borgere, der er skabt kontakt

med gennem SeniorCentralen og som endnu manglede det rette fællesskab

SeniorCentralen drives af en gruppe af frivillige med forskellige interesseområder og opgaver, fx er nogle Seniorguider, andre står for PR/kommunikation og sekretariat, og igen andre er gode til at få ideer og fører dem ud i livet Frivilligcenter Langeland understøtter gruppen i dens arbejde og bidrager til videreudvikling af SeniorCentralen, hvor det giver mening, for eksemepl i forhold til at stille lokaler til rådighed, understøtte fundraising og løbende supervision af Seniorguides

Det er håbet, at SeniorCentralen kan manifestere sig i langelændernes bevidsthed som et sted, hvor seniorer kan få vejledning, støtte og motivation til nye fællesskaber – og fungere som et bindeled mellem mennesker, der ønsker at være en del af ”noget mere”, og de langelandske frivillige fællesskaber .

Kom frit frem! En fælles indsats omkring synlighed og opsporing En vedvarende udfordring for SeniorCentralen er at nå de mennesker, som er langt fra et fællesskab . Vi ved, der er mange derude, som er mere alene, end de egentlig ønsker – men der er man-

16

ge barrierer, der skal overvindes, før de selv henvender sig – og de mulige årsager har vi allerede været omkring

Vores erfaring er, at opsøgende arbejde er nødvendigt, samt at man skal være til stede og synlig på mange forskellige måder og platforme Derudover skal man være vedholdende, da mange mennesker skal have tilbuddet flere gange og har en længere overvejelsesfase, før de springer til . Annoncer og omtale i lokalpressen, opslag og videoer på Facebook og hjemmeside, fysiske plakater, foldere distribueret hos læger, tandlæger, biblioteket, indkøbssteder, i private postkasser, oplæg på større møder mv . samt fysisk tilstedeværelse på markeder og messer, er blandt de redskaber, vi løbende har gjort brug af

Ofte er det en fælles indsats fra flere parter, der skal til for at de seniorer, og særligt dem som er hæmmet af mange barrierer, finder vej ud i et nyt fællesskab Derfor er det afgørende at have et godt samarbejde med forskellige aktører, der er i kontakt med målgruppen, fx kommunens hjemmepleje, forebyggelseskonsulenter, træningsterapeuter og visitatorer Derfor har vi arbejdet på at udbrede kendskabet til SeniorCentralens tilbud til disse medarbejdere

Særligt vores samarbejde med forebyggelseskonsulenterne har været frugtbart, hvilket, vi tror, især skyldes, at de i deres arbejde i forvejen har fokus på den ældres sociale trivsel og har set SeniorCentralens tilbud som et godt redskab i det sociale arbejde Derfor er mange seniorer kommet til SeniorCentralen via forebyggelseskonsulenterne og er derfra hjulpet videre ud i nye fællesskaber .

Vi samarbejder også med forskellige foreninger, fx Besøgstjenesten, der kan hjælpe med at synliggøre eller henvise til SeniorCentralens tilbud, og på den måde finder der en gensidig udveksling sted, idet SeniorCentralen også henviser seniorer til Besøgstjenesten . SeniorCentralens samarbejde med kommunen og foreningslivet er under stadig udvikling, da vi fortsat ser mange potentielle muligheder for herigennem at nå ud til endnu flere seniorer .

Alternative veje ind i foreningslivet Som en del af projektet har vi også på forskellige andre måder forsøgt at skabe broer ind i foreningslivet .

I samarbejde med lokale foreninger har vi holdt kaffe-arrangementer forskellige steder på øen, flere gange med et bestemt tema på menuen, for eksempel

17

Der drøftes idéer med foreninger på det sydlige Langeland i forbindelse med udarbejdelse af et lokalt oversigtskatalog.

have og natur eller musik Her har nysgerrige i hyggelige og trygge rammer kunne møde bestemte foreninger og få ansigt på nogle af de mennesker, der allerede er med . Medarbejder fra Frivilligcenteret samt frivillige i SeniorCentralen har deltaget for at hjælpe med at skabe bro mellem de fremmødte seniorer og foreningerne

Derudover har vi efter ønske fra foreningslivet arbejdet på at synliggøre hvilke frivillige fællesskaber, der findes i lokalområderne Det er blevet til tre forskellige fysiske kataloger, som giver

et overblik over aktiviteterne på henholdsvis Nord-, Midt- og Sydlangeland Da transport kan være en barriere i forhold til deltagelse, har vi opbygget indholdet i katalogerne geografisk, således at det er nemt at få overblik over, hvad der findes i ens nærområde Selve arbejdet med at indsamle informationer til katalogerne har styrket Frivilligcenterets forbindelse til foreningerne ”derude” . Husstandsomdelingen af katalogerne har frivillige i lokalområderne stået for, og flere tilbagemeldingerne tyder på, at det også styrket samarbejdet mellem foreningerne

18

Få flere med i fællesskabet –skab plads i fællesskabet

Katalogerne er en meget håndgribelig og konkret måde at samarbejde med det eksisterende foreningsliv og finde nye måder at række ud til den enkelte

Men som skitseret ovenfor, så er idéen om, at så meget information som muligt om foreningerne vil gøre det lettere for nye at indgå, kun en del af løsningen . Manglende deltagelse har mange årsager og flere af de skitserede barrierer knytter sig i høj grad til det man kan kalde mentale barrierer, såsom manglende motivation, usikkerhed omkring sin egen formåen og om man ”passer ind” mm . Som en deltager på en af projektets workshops formulerede det: ”der er længere fra sofaen til hoveddøren end fra hoveddøren til foreningslokalet” – underforstået at det langt fra kun er praktiske udfordringer som for eksempel information og transport, der skal adresseres, selvom det ofte er disse emner, der fylder i diskussioner om deltagelse En fortælling, som vi har hørt flere gange fra de seniorer, vi har været i berøring med i projektet, er, at de er taget alene afsted for at deltage i en ny aktivitet, men ikke haft lyst til at komme igen, fordi de er blevet mødt af, at der var ”faste pladser” Dette er et godt eksempel på, at et fællesskab ofte – og

med god grund – opbygger nogle usynlige og indforståede normer eller måder at være sammen på, som kan have den utilsigtede effekt, at nye føler sig utilstrækkelige . For selvom de seniorer vi har talt med, naturligvis fik en stol at sidde på og kunne tage del i aktiviteten på lige fod med de andre, så var det den umiddelbare følelse af at være til overs, som blev afgørende for, om de havde en god oplevelse og lyst til at komme igen . Rigtig mange foreninger bruger mange ressourcer på synlighed, når det handler om rekruttering og at få flere deltagere, men mange tænker ikke over at planlægge den vigtige opgave med at tage godt imod de nye, som dukker op, så de kommer igen og bliver fastholdt i fællesskabet . Derfor har vi også i projektet haft fokus på at arbejde med den gode velkomst i foreningerne, som i høj grad handler om, hvordan man bliver modtaget som menneske, og om de relationer man får opbygget . Også dette er en kompleks opgave at arbejde med – både for os som Frivilligcenter og for de lokale foreninger

Heldigvis findes der meget materiale derude, hvor kloge hoveder har beskæftiget sig med netop dette fænomen, hvor nye skal blive en del af en et eksisterende fællesskab, og hvordan man

19

I projektperioden er der afholdt flere kurser og mini-workshops målrettet frivillige i det lokale foreningsliv – for eksempel om at skabe motivation hos andre og hvad ”fællesskabet” kan have fokus på for at tage godt imod nye.

som organisation kan varetage denne proces på en god måde Som Frivilligcenter lod vi os inspirere af dette og har af flere omgange indbudt Langelands lokale foreninger til workshops mm ., hvor deltagerne er blevet præsenteret for refleksionsøvelser omkring egen praksis og samtidig fået konkrete råd

og værktøjer til, hvordan man kan gribe det an, når en ny frivillig eller deltager skal indlemmes i fællesskabet Nogle gange sker dette helt af sig selv, måske fordi den nye, som kommer med, har mange ressourcer og sociale kompetencer Men for den nye senior, som gennem mange år har været uden for fællesskabet eller har helbredsmæssige skavanker, kan den ekstra indsats fra foreningens side være afgørende .

Som tidligere beskrevet i denne artikel, så er det ofte små og overkommelige ting, der skal til fra fællesskabets side – men også ting, man nemt kan overse vigtigheden af, og derfor ikke får gjort selvom de gode intentioner om, at alle er velkomne, er til stede Det kan fx være at man giver én i fællesskabet ansvar for at byde den nye velkommen og spørge ind til om vedkommende har lyst til at komme igen . Det kan også være, at man involverer den nye i opgaver, som skal løses – også de små, som fx at brygge kaffe Det vigtige er at den enkelte får en følelse af, at det er betydningsfuldt for fællesskabet, at han eller hun er dér

Opsummering – vores metode til at få flere med i fællesskabet

Vi har i denne artikel beskrevet hvordan vi som frivilligcenter har arbejdet

20

med at reducere ensomhed blandt ældre på Langeland ved at få flere med i foreningsfællesskaber En grundlæggende præmis vi har arbejdet med, og som vi er blevet bekræftet i undervejs i projektet er, at ensomhed og uønsket social isolation er et problem, som kræver en indsats fra både den enkelte og fællesskaberne

Går man ind på frivilligcenterets hjemmeside og læser den projektbeskrivelse som ligger til grund for projektet, vil man opdage, at mange ting i vores projektproces ikke er gået som forventet Dette skyldes mange ting, blandt andet flere år med corona-restriktioner men også at vi har arbejdet med metodeudvikling, hvilket betyder at projektet i høj grad har været en læreproces, hvor vi har prøvet os frem Dertil kommer at den generelle ensomhedsproblematik er et komplekst felt, som skyldes mange både større og mindre udviklinger i samfundet og den enkeltes situation

Som beskrevet ovenfor i artiklen, har vi i dette projekt fokuseret på at finde metoder, der kan reducere ensomhed ved at imødekomme følgende udfordringer:

Med SeniorCentralen har vi skabt en enkel og samlet indgang til foreningsliv og frivillige fællesskaber, som samtidig rummer den fleksibilitet, det kræver at vejlede det enkelte individ . At gøre det nemt og forståeligt er afgørende for at kunne synliggøre tilbuddet for målgruppen, så seniorer på Langeland kan gøre brug af denne mulighed Samtidig er det en væsentlig erfaring at være meget opsøgende og samarbejde med fagpersoner i kommunen og alle andre aktører, som kan være et led i den kæde af relationer, som skal skabe kontakt

Hvad har vi gjort:

- Undersøgt hvilke barrierer, som spiller ind i forhold til deltagelse

- Udviklet og etableret SeniorCentralen – et koncept som kan favne information med det menneskelige perspektiv; relationsarbejde, fleksibilitet og kompleksiteten i individuelle barrierer/behov

- Skabt overblik med kataloger for nærområder (fokus på netværk i nærmiljøet og transportudfordring)

- Arrangeret kaffe-brobygningsarrangementer i samarbejde med lokale foreninger

- Afholdt mini-workshops og kurser for lokale foreninger med fokus på rummelighed og den gode modtagelse

1: Hvordan får vi kontakt til de seniorer, som gerne vil noget mere fællesskab?

- Understøttet nye fællesskabet i at komme i gang (mormor-mad, kaffe og kultur klubben, Hemingway Club, Håndarbejdsklub…)

21

Nøgleord

- Fælles indsats

- Opsøgende arbejde og vedholdenhed

- Relationsarbejde

- Rummelighed og fleksibilitet

- Ingen enkel løsning, da barriererne er komplekse og individuelle

mellem den enkelte seniorer og SeniorCentralen På den baggrund er der opbygget varige samarbejdsrelationer- og modeller, som stadig prøves af og finpudses hen ad vejen

2: Hvordan hjælper vi bedst med at finde det rigtige fællesskab og understøtter en god opstart?

Ved at give plads til en – eller flere –samtaler, som ikke kun handler om at

videregive information om hvilke foreningstilbud der findes, men om at være nysgerrig på det andet menneske og tage hånd om de barrierer, som fylder og forhindrer deltagelse i et fællesskab . De frivillige i SeniorCentralen varetager disse medmenneskelige samtaler og er samtidig proaktive i forhold til at udvikle aktiviteter, som kan skabe forbindelser mellem de enkelte seniorer og fællesskaberne som for eksempel kaffe-arrangementer i samarbejde med lokale foreninger Vi har samtidig arbejdet med de lokale foreninger omkring værktøjer, som kan understøtte en god opstart for nye Dette er væsentligt, da små ting i netop denne fase kan være afgørende for, om man som ny kommer igen og ”bliver hængende”, fordi man oplever at være vigtig for fællesskabet og at fællesskabet er vigtigt for én

1 Kilde Danmarks Statistik 2022K3: 5910577 mennesker i DK, heraf 1205629 65+ / 12421 mennesker i Langeland Kommune, heraf 4526 65+

2 Ensommes Gamle Værn, https://egv dk/viden/hvor-mange-aeldre-er-ensomme-i-danmark

3 ABC for Mental Sundhed https://psy ku dk/abc/

22

Langeland Kommune ønsker Frivilligcenter Langeland et stort tillykke med jubilæet . 10 år er der gået siden

Socialministeriet gav deres tilsagn om at etablere et frivilligcenter i Rudkøbing I hele den periode har Langeland

Kommune oplevet et engageret, imødekommende og aktivt frivilligcenter, der har arbejdet for de frivillige sociale

foreninger gennem ligeværdige relationer, samskabelse og brobygning . Det er kommunen meget stolt af Med nutidens visioner om fællesskab i Sammen om Langeland står Frivilligcenter Langeland stadig som et fyrtårn, der viser muligheder og retninger fremad . Med en stærk forankring hos borgerne, en række frivillige hjælpere og virkelystne medarbejdere formår et lille center at skabe stor påvirkning og bygge bro mellem den kommunale forvaltning og civilsamfundet .

Endnu engang tillykke, vi ser frem til de næste mange års samarbejde ”

Kære Frivillighedscenter Stort tillykke med jeres 10 års jubilæum . Tak for mange gode oplevelser, udflugter og bekendtskaber i bl .a . “Kaffe og Kultur” klubben Huset har mange gode tilbud og aktiviteter for enhver smag

Jeg kom i den første bestyrelse for Frivilligcentret, men er nu efter eget ønske trådt ud Det glæder mig at Frivillicentret er still going strong

Ib Folke Rasmussen, Ældre Sagen

23
Tillykke
Langeland Kommune
” Tillykke med jubilæet, samt god vind fremover!” ”
Ketty Wacher – Deltager i Frivilligkoret

Frivilligcentre i Danmark og deres støtte til civilsamfund og frivillige

Det frivillige arbejde i Norden har siden velfærdsstatens opbygning især haft en demokratisk funktion, dels som interessevaretager af en mangfoldighed af interesser, dels som udvikler af indsatser og aktiviteter, der på en og samme tid fungerer som svar på menneskers fælles interesser og som netværk og social interaktion .

Mennesker har i Norden betingelsesløs ret til at organisere sig efter interesser og værdier, igangsætte aktiviteter og indsatser som de ønsker og at varetage interesser og agitere for det, de tror på, i både ord og handling . Det er en grundlæggende demokratisk frihedsrettighed, der kan spores tilbage til Grundlovens vedtagelse i 1849 og som i de nordiske lande tager form af et ’organisatorisk syndrom’ . Vi kender alle sammen historien om, at så snart fem danskere er samlet og vil noget, synes noget eller tænker noget, så danner de en forening

Det vi også plejer at kalde ’foreningsdanmark’ har en afgørende betydning for vores måde at være samfund på . Gennem medlemskab af en forening eller organisation forbindes man som individuelt medlem ikke blot til foreningens demokratiske strukturer Man forbindes også til samfundet i bredere forstand gennem foreningens artikulation og interessevaretagelse og kontinuerlige forhandling af problemforståelse med stat og kommuner I Danmark er der tradition for, at civilsamfund og andre nøgleinteressenter bliver hørt og inddraget, når der indgås politiske aftaler . Civilsamfundet fungerer som motor for aktivt medborgerskab, aktivisme igennem sociale bevægelser og deltagelsesdemokrati og som katalysator for, at potentielt alle borgere ’bliver hørt’ Civilsamfundets foreninger og organisationer opbygger og anvender erfaringsbaseret viden og fremmer og bevarer en lang række af værdier og idealer, som er af afgørende betydning for måden

25
Af Helle Hygum Espersen

hvorpå vi forstår os selv og vores samfund Deltagelse i civilsamfundets foreninger og organisationer bidrager til, at mennesker opbygger kapacitet til at indgå i kollektive vurderinger og udvikle tolerance over for forskellighed Derfor er måden, hvorpå foreninger og organisationer når deres mål ligeså vigtige som målene selv, idet de i deres proces og aktiviteter repræsenterer forskellige menneskers forskellige udtryk, værdier og behov . Derfor er det vigtigt, at vi har de såkaldte infrastruktur organisatorer, der kan understøtte civilsamfundets foreninger og organisationer Infrastrukturorganisationer leverer i hovedreglen ikke selv direkte services eller aktiviteter til medlemmer eller brugere, men understøtter især andre organisationer i at forbedre deres kapacitet og mission

I Danmark har vi både en national og en lokal infrastruktur, der understøtter det frivillige arbejde med et socialt formål . Nationalt er det blandt andet Frivilligrådet, Center for Frivilligt Socialt Arbejde og Landsforeningen for frivilligcentre og selvhjælp Danmark (FriSe) Lokalt er det landets frivilligcentre, der arbejder inden for bestemte afgrænsede geografiske områder, som oftest kommuner Frivilligcenter Langeland er et af disse frivilligcentre

Udviklingstendenser

I de senere år har vi set, at ikke hele civilsamfundet er forankret i disse demokratiske traditioner Nogle af de større landsdækkende organisationer igangsætter professionelt initierede top down indsatser, som driver aktiviteter med frivillige og særlige målgrupper uden demokratisk struktur, men med mulighed for at tilpasse og forankre aktiviteter og indsatser i den lokale kontekst .

Vi ser også et voksende antal netværksbaserede uformelle sammenslutninger af mennesker, som driver frivillige aktiviteter uden at være organiseret som en forening Nogle steder er der oven i købet foreninger der nedlægger sig selv og bliver til uformelle sammenslutninger af mennesker fordi det er blevet for bureaukratisk at være en forening med strikse regler vedr bankkonti, vedtægter, revision af regnskab, ansøgning om finansiering, budgetlægning og CVR-nummer . Langt de fleste danskere er stadig såkaldte medlemsfrivillige (78%), dvs de er medlem af den forening, som de er frivillige i Men ved den seneste befolkningsundersøgelse af danskerne frivillige arbejde i 2020 var hele 22 % ikke medlemmer af en forening i forbindelse med deres frivillige arbejde De kan eksempelvis være uformelt frivillige, frivillige i kommunen,

26

private virksomheder eller aktiviteter, der er igangsat af samarbejder mellem kommune og civilsamfund Eksempler på uformelle organiseringer er Næstehjælperne, der primært opererer via sociale medier og støtter mennesker ramt af kontanthjælpsreformer og Venligboerne, der støtter op om flygtningegrupper i lokalområdet Disse væsentlige forandringer i den frivillige ’arkitektur’ stiller nye krav til frivilligcentrenes støtte til civilsamfundet og det frivillige arbejde, da de skal kunne understøtte alle former for deltagelse Og hvordan understøtter vi, at disse mangfoldige stemmer også får indflydelse?

Rammerne omkring det frivillige engagement er derfor i nogle sammenhænge under forandring i forhold til to modsatrettede tendenser: en instrumentalisering, professionalisering og brug af det frivillige arbejde som et redskab for professionelle indsatser på den ene side – og en uformel bottom up tendens af netværksbaserede organiseringer på den anden side Vi kan ikke længere regne med, at frivillighed består af, at mennesker organiserer sig i kollektive foreninger, når de vil noget, synes noget og tænker noget Det gør de stadig – men de gør også alt muligt andet –og er aktive også på andre måder De

nye former for civil organisering stiller krav om, at vi videreudvikler den demokratiske ’arkitektur’ i vores civilsamfund og finder nye måder, hvorpå vi fortsat kan sikre, at menneskers erfaringer, værdier og interesser (stadig) er med til at udvikle vores samfund . Jeg tror, at landets mange lokale frivilligcentre i de kommende år vil spille en afgørende rolle for dette udviklingsarbejde Det bliver spændende at følge .

Frivilligcentrenes etablering og funktion

Frivilligcentrenes roller og funktioner har en længere historie I dag er der omkring 70 frivilligcentre i Danmark, der har til formål at støtte, udvikle, fremme og synliggøre den frivillige indsats med et socialt formål Heraf er Frivilligcenter Langeland det ene af dem De danske frivilligcentre er oprindelig startet op som del af en generel europæisk tendens, og de første danske frivilligcentre blev ved hjælp af statslig støtte etableret i slutningen af 1980-erne, fordi man politisk ønskede at styrke gensidige netværk og almindeliggøre socialt arbejde som noget, alle kunne tage del i Frivilligcentrene fik til opgave systematisk at sætte folk, der havde lyst til at være frivillige, i forbindelse med andre, som havde brug for frivillig hjælp eller støtte

27

(enkeltpersoner eller organisationer)

Desuden var gensidigheden et centralt princip som en vekselvirkning mellem at give og tage . Man ønskede fra statslig politisk side at styrke det frivillige arbejde og menneskers civile engagement og havde blandt andet ambitioner om, at det frivillige arbejde kunne bidrage med alternative arbejdsmetoder, mere socialt arbejde, en anden kvalitet i det sociale arbejde, samt at den frivillige sociale sektor kunne nå nogle af de mennesker, som det offentlige ikke kunne nå Man oplevede en træghed og risiko for passivisering i den offentlige sektor og ved hjælp af frivilligcentrenes understøttelse af frivillige indsatser på det sociale område havde man ambitioner om, at en understøttelse af det civile engagement kunne bidrage med nye metoder og resultater

Samarbejder med kommunerne

Allerede fra midten af 1990’erne ønskede man fra politisk hold at udvikle et tættere samarbejde mellem kommunerne og de lokale frivillige foreninger Det betød, at frivilligcentrene udviklede sig fra alene at matche borgere 1: 1 med aktiviteter og formidle frivilligt arbejde til også at understøtte de lokale foreningers problemløsningskapacitet, så de i højere grad kunne bidrage til at løse

sociale og sundhedsmæssige udfordringer lokalt og indgå i mixede velfærdsløsninger Frem til i dag har det været en væsentligt opgave for frivilligcentrene at understøtte foreninger ., organisationer og nye organiseringsformer med rådgivning, kurser, netværk mm .

Der har altid været et tæt samarbejde mellem staten og civilsamfundet, og den offentlige støtte til frivilligcentrene som knudepunkter for det frivillige engagement er en del af dette . Men fra at arbejde med parallel opgavefordeling mellem civilsamfund, stat og kommuner ønsker man i det nye årtusinde også et tættere samarbejde i partnerskaber, samskabelse og samproduktion som frivilligcentrene også forventes at være infrastruktur for De danske frivilligcentre har derfor siden deres start i slut 1980-erne ændret deres organisatoriske identitet i retning af også at understøtte foreningerne og være katalysator for samarbejder inden for det lokale foreningsliv samt mellem kommuner og frivillige organisationer Landsforeningen for Frivilligcentre og Selvhjælp

Danmark (FriSe) beskriver på deres hjemmeside, at frivilligcentrene understøtter ’en helhedsorienteret indsats’ .

Denne udvikling er både et resultat af de politiske ambitioner for frivillig-

28

centrenes virke og af frivilligcentrenes

voksende samarbejde med kommunerne, der bl a indebærer, at kommunale medarbejdere med borgerkontakt via rådgivning fra frivilligcentrene bliver bedre til at kunne henvise borgere til en bred pallette af mulige frivillige aktiviteter I brede træk indrammer udviklingen af frivilligcentrenes roller og funktioner frem mod i dag den udvikling, vi også har set i det frivillige arbejde og i relationen mellem det frivillige arbejde og kommunerne Frivilligcentrenes roller og funktioner har knopskudt i mange retninger, og dermed er deres betydning for borgere, foreninger og kommuner i de lokalområder, som de er en del af, vokset .

Frivilligcenterfaglighed

Frivilligcentrene har ikke alene udviklet et tæt samarbejde med kommuner og foreinger, de har også udviklet en helt særlig ’frivilligcenterfaglighed’ der består af en bred vifte af viden og erfaring, der kan anvendes efter behov

Frivilligcentermedarbejdere skal have viden om frivillighed og foreninger, herunder bl .a . vedtægter, foreningsopbyggelse, ledelse og fastholdelse af frivillige og drift af foreninger samt viden om udviklingstendenser inden for civilsamfundet og frivillighed De skal

også have et stort lokalt netværk og fungere som en ’samlende aktør’ gennem netværksledelse, der kan henvise foreninger, frivillige og potentielle aktive frivillig, kommunale medarbejdere og andre relevante aktører til hinanden . De skal kunne mediere, forhandlingslede og bygge relevante broer, der er nødvendige for, at de ønskede aktiviteter og indsatser kan igangsættes De skal også rådgive, sparre og dele viden og erfaringer og de skal projektlede både indsatser, kurser og arrangementer, ofte i samarbejder med deres netværk Det er også væsentligt, at de har analytisk kapacitet til at tænke på tværs af et lokalområdet, og at de kan imødekomme formelle krav fra bevillingsgivere og medlemmer, udfærdige handleplaner og strategier og at de samtidig kan tænke kreativt og innovativt, når det er nødvendigt Sidst men ikke mindst skal de kunne arbejde opsøgende og netværksskabende og de skal kunne møde mange forskelige aktørers forskellige agendaer og formulere frivilligcenterets værdier og mål i både skrift og tale At drive et frivilligcenter er aktuelt et komplekst og mange facetteret opgave, der kræver en lang række af både faglige og sociale kompetencer . Det kan forventes, at kompleksiteten stiger i takt med udviklingen af nye former for frivilligt

29

engagement og nye organiseringsformer i det civile landskab

Evaluering af landets frivilligcentre I årene 2020-21 gennemførte VIVE i samarbejde med Roskilde Universitet en evaluering af landets frivilligcentre Evalueringen viste, at frivilligcentrene stadig spiller en afgørende rolle for de lokale foreningers problemløsningskapacitet gennem tilbud om rådgivning, kurser, netværksfacilitering og samarbejdsprojekter Foreninger og sammenslutninger af mennesker værdsætter den støtte de får fra frivilligcentrene, og de oplever at blive mødt i deres behov for rådgivning, kurser og synliggørelse . Mange foreninger oplever sig som en del af ’deres eget frivilligcenter’, som de selv tager ejerskab til og bidrager til Frivilligcentrene er ikke traditionelle servicecentre for foreningerne, men snarere demokratiske civile platforme for gensidig udveksling, videndeling og deltagelse foreningerne imellem, og for borgere og frivillige Ind imellem deltager også kommunerne i netværkene og sjældnere også private virksomheder Foreningerne værdsætter også frivilligcentrenes facilitering af deres netværk omkring forskellige emner, der bidrager til at opbygge problemløsningskapacitet Foreningerne videndeler og henvi-

ser borgere og frivillige til hinanden og er på den måde med til at styrke hinanden Nogle af de mindste foreninger og sammenslutninger af mennesker ønsker en styrket og mere håndholdt understøttelse af deres netværk, end frivilligcentrene har ressourcer til at give . Men langt de fleste er tilfredse Der er store forventninger til frivilligcentrenes bidrag, men ofte kun enkelte ansatte i frivilligcentrene, og det er dermed nødvendigt med en prioritering . Vi kan se i vores evaluering, at det især er de mindste lokale foreninger og sammenslutninger af mennesker, der har brug for frivilligcentrenes støtte og netværk De lokale afdelinger af større landsdækkende organisationer får også støtte og rådgivning af deres landsorganisation og bruger især frivilligcentrene til netværk og inspiration

Frivilligcentrene understøtter også kommunerne

I de senere år har frivilligcentrene også haft en voksende betydning for kommunernes arbejde med frivillighed, og samarbejde med civilsamfundet og kommunerne sidder i stigende omfang med i frivilligcentrenes bestyrelser . Evalueringen viser, at den tid frivilligcentrene bruger på at rådgive kommunerne og facilitere processer i relation til

30

kommunerne er eksploderet i perioden

2016- 2020 Kommunerne har brug for frivilligcentrenes rådgivning, facilitering og tillidsfulde kontakt til foreninger og civilsamfund, som kommunen gerne vil samarbejde med Frivilligcentrene er både brobyggere, rådgivere og facilitatorer, og de inviteres også ind i en lang række af samarbejdsprojekter som kan vedrøre alt fra frivillighed blandt sårbare borgergrupper, IT-kompetencer hos ældre, biblioteker som medborgerhuse, sundhedsfremme blandt ældre mænd og unge i mistrivsel Frivilligcentrene samarbejder med kommunerne på alle niveauer og i mange forvaltninger . Især social, sundheds og ældreområdet, men også teknik og miljø, børn og unge og kulturområdet Det er stadig det social humanitære område, der dominerer i frivilligcentrene, men de samarbejder i stigende omfang også med andre typer af foreninger og organisationer, medborgerhuse, kultur og idræt og boligsociale helhedsplaner Frivilligcentrene vil meget gerne samarbejde med kommunerne og understøtte deres samarbejder med foreninger og frivillige, men vores evaluering viser også en opmærksomhed omkring, at frivilligcentrenes agendaer og værdier skal respekteres i samarbejdet Kommunerne kunne godt tænke sig, at frivilligcen-

trene understøttede deres samarbejde med foreningerne i endnu højere grad, men det vil naturligvis kræve ressourcer

Frivilligcentrene i fremtiden Idet frivilligcentrene følger med tidens udvikling i relationen mellem kommunen og civilsamfundet, og de politiske ambitioner for denne, er der grund til at forvente, at frivilligcentrene fortsat vil udvikle deres tætte relationer til både kommunerne og forskellige dele af civilsamfund og borgere og bygge bro mellem disse Der er også grund til at forvente at der fortsat vil være brug for deres indsats, rådgivning og netværk . Vi kan se i vores data i evalueringen, at frivilligcentrene balancerer mellem professionalisering og en tæt responsiv kontakt med frivillige, foreninger og græsrødder, mellem planlægning af aktiviteter og behovet for at stå til rådighed for foreninger, borgere og kommune og mellem krav fra forskellige økonomiske donorer, henholdsvis kommune, Socialstyrelsen og eventuelt fondsbevillinger og bestyrelse og egne faglige indsigter Det går nogle gange op, men ligeså ofte er det en vanskelig balancegang, der kræver mange kompromiser og et tæt kontinuerligt relations arbejde

31

Vores evaluering viser, at frivilligcentrene siden 2016 samlet set har øget deres opgaveportefølje, fået flere samarbejdspartnere og samtidig færre ansatte . Det stiller krav om en opmærksomhed på prioritering af kerneopgaver og en indhentning af yderligere ressourcer, hvis der skal løses flere opgaver Evalueringen anbefaler, at frivilligcentrene i fremtiden klargør hvilke økonomiske og organisatoriske rammer, der er nød-

vendige for at indfri de mål og metoder, som de hviler på Derved kan de bedre stille krav til de nødvendige ressourcer, når der kommer nye opgaver og formulere hvad nye opgaver kræver af tid, ressourcer og kompetencer .

Det kan forventes, at frivilligcentrene også vil videreudvikle deres opgaveportefølje i overensstemmelse med behov i både civilsamfundet og kommunerne .

32

Hvor er vi heldige på Langeland, at vi har dette Frivilligcenter I et møde forleden med mange andre Røde Kors afdelinger blev jeg klar over, at mange ikke er så heldige Der blev udtrykt stor interesse i at høre, hvad man kan bruge et sådant Frivilligcenter til Eksemplerne jeg kunne nævne var mange, om hvordan vort bliver brugt, men især var det en stor glæde at kunne berette, hvordan Røde Kors på Langeland opfatter centret som vort ”hjem” Helt fra begyndelsen har vi i Røde Kors kunnet afholde utallige møder til glæde for børn, unge og voksne på stedet

Altid har vi mødt stor hjælpsomhed med praktiske gøremål, men ikke mindst gode drøftelser og ideer, når nye ideer er bragt frem

Ligeledes har det været en stor fornøjelse for vore medlemmer af Røde Kors at kunne deltage i diverse arrangementer som Frivilligcentret har budt ind til . Heldigvis ser det ud til, at den langelandske befolkning efterhånden har fundet ud af de mange muligheder, der kan bydes ind med og dermed deltage i Derfor en kæmpe stor tak til de ansatte for deres utrættelige arbejde med at få udbredt kendskab til de muligheder, som befolkningen på Langeland kan benytte sig af ved at melde deres foreninger ind

33
Tillykke
Røde Kors Langeland

På Langeland er (stort set) alle med i mange foreninger

Langeland har i rigtig mange år været kendt for at have et rigt og meget varieret foreningsliv, såvel med frivilligt, fagligt og erhvervsmæssigt indhold I frivillige foreninger og forsamlinger er der et socialt fællesskab om et fælles formål, men der er ofte også fælles traditioner og måske en fest i ny og næ .

Man kan spørge, hvorfor der er og har været så stor en vilje til at udføre frivilligt arbejde på Langeland, og hvorfor langelændere ofte er med i mange forskellige foreninger, hvor der udføres frivilligt arbejde . I det følgende vil jeg forsøge at beskrive de historiske baggrunde for det, og nogle af baggrundene sætter sig stadig spor i dag

Frivilligt arbejde og frivillighed skal her forstås som en indsats, der ikke udføres under økonomisk eller fysisk tvang, og ej heller arbejde, som laves af hensyn til ens egen familie eller slægt

Mange steder på øen er der opslagstavler, hvor foreninger kan sætte sedler og plakater op, som fortæller om deres aktiviteter. Billedet er taget uden for Brugsen i Snøde i juli 2022. Foto Peter Dragsbo.

35

På Strynø holder frivillige den gamle skik med at rejse majtræet i hævd som her i 2020. Foto Strynø arkiv.

Det frivillige arbejde udføres som oftest i en eller anden form for forening, men kan naturligvis også udføres af enkeltpersoner, som ser en opgave, der ikke bliver udfyldt af andre Allerede i 1700-tallet oprettede bl a godsejere frivilligt de såkaldte hospitaler, som var stiftelser, hvor gamle og fattige kunne bo, og frivillig og individuel indsats findes heldigvis også den dag i dag Et aktuelt eksempel er, at der er mange langelændere, der uden en forening bag sig, laver og har lavet en stor indsats, når der kom flygtninge til Holmegaard Asylcenter .

Forhistorien

Går vi 200 år tilbage til det førindustrielle bondesamfund var gårdejerne i en

landsby med i bylauget, som ofte havde århundreders gamle vedtægter, de såkaldte vider og vedtægter

Der var ingen sociale regler eller forpligtelser i bylauget, til gengæld var den sociale kontrol så meget desto større: Giver jeg noget, når en nabo trænger, kan min nabo ikke være bekendt ikke at give noget, når jeg har behov for det! Det var en form for gensidig forsikring, for man kunne selv risikere at få brug for støtte og hjælp fra naboerne på grund af sygdom eller dødsfald

I byerne var der i borgerskabet opstået foreninger i løbet af 1700-tallet, hvor foreningerne blandt andet var et led i oplysningstidens frivillige hjælpearbejde For eksempel blev Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab dannet i 1779 med det filantropiske formål at være med til at forbedre forholdene for landbefolkningen . Landhusholdningsselskabet præmierede således podning af frugttræer, dræning, hegnsplantning og opdyrkning af jorden

Også i befolkningen på landet var der hjælpsomhed . Hansigne Nielsen f . 1892, levede hele sit liv på Kræmmergården i Tryggelev Østerskov, og Hansigne nedskrev mange erindringer om livet på

36

landet til Nationalmuseets Etnologiske

Undersøgelser Her fortalte hun blandt andet, at hendes familie både i det skjulte og fuldt offentligt hjalp, hvor der var behov for det . På Kræmmergården var det almindeligt, at cirka det halve af en gris blev foræret væk til ældre, fattige og daglejere, når der blev slagtet

Som barn blev hun således sendt rundt med kødpakker til trængende familier og enker .

Foreningsdannelse

Af allerstørste betydning var vedtagelsen af Grundloven af 1849, som satte gang i foreningsdannelsen . Grundloven bestemte, at man uden tilladelse kunne oprette foreninger, men inden da var der allerede en større selvbevidsthed i bondestanden, og fra 1860-erne betød det en ny og langt bredere struktur, som gav mulighed for at danne de mange forskelligartede foreninger . Mange foreninger havde filantropisk hjælpearbejde som formål, men også økonomiske og kulturelle forhold kom på dagsordenen

Således blev Rudkøbing Forskønnelsesselskab stiftet i 1882, hvis formål var at lægge ”snavsede markstier til smukke spadseregange” . Den først spadseresti var Filosofgangen fra Rue ved Møllen til stien ved Fredskoven I forvejen var der en snavset og mudret sti, som især

tyende og tjenestefolk brugte som en smutvej Andre af de nydannede foreninger havde en mere faglig baggrund så som landboforeninger og borgerforeninger .

I 1800-tallet steg befolkningstallet voldsomt, og en ø som Langeland havde vanskeligt ved at brødføde hele befolkningen Selv om der var en meget stor udvandring fra Langeland, var der alligevel behov for, at frivillige hjalp de mindre bemidlede . I 1851 blev Stiftelsen for trængende Haandværkere og deres Enker oprettet i Rudkøbing, og som i så mange andre søfartssamfund var der børn og enker, hvis fædre og mænd var omkommet på havet . De fleste levede en kummerlig tilværelse, så i 1853 stiftedes Rudkøbing Sømandsforening med det formål at yde økonomisk hjælp til sømandsenkerne Hjælpekassen er for længst nedlagt, men foreningen eksisterer den dag i dag og er en selskabelig forening .

Hvor det filantropisk hjælpearbejde var ganske markant for 100 år siden, er det gledet i baggrunden i løbet af 1900-tallet . Det skyldes først og fremmest, at vores samfund har overtaget mange af rollerne, men også at de økonomiske forhold er forbedrede for en stor del af

Hansigne Nielsen fra Kræmmergården i Tryggelev Østerskov havde en usædvanlig god hukommelse, og hun nedskrev meget af sin viden til Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser.

37

Rudkøbing sømandsforening har gennem tiden haft mange foredrag. I 1975 kom Fultons skipper Mogens Frohn på Hotel Rudkøbing. Foto Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.

befolkningen Vi har i dag en velfærdsstat, som udfører mange af de opgaver, som tidligere var frivillige, men selv om vi har et relativt finmasket netværk, er der også i dag behov for frivillighed, hvis formål er donation af penge, materiel og arbejde uden at forvente nogen belønning Tænk blot på de gange, hvor langelændere har trådt til, når der er kommet flygtninge til Holmegård Asylcenter .

De mange foreninger på Langeland Med etableringen af købstads- og sognekommunerne i hhv 1837 og 1841 blev

Langeland opdelt i 11 sognekommuner og én købstadskommune, Rudkøbing Med de 12 kommuner fra nord til syd var der grobund for, at der blev stiftet et utal af lokale foreninger .

Det er fælles for hele landet, at der blev dannet mange foreninger i sognene, men det er specielt, at antallet af foreninger er vedblevet med at være ekstraordinært højt på Langeland . På trods af, at det i dag er det muligt at køre til et foreningsarrangement 30 km væk, er det lettere at deltage lokalt, og derfor er er der stadig behov for en del lokale

38

foreninger og foreningskredse Behovet var dog langt større, da en del af foreningerne blev stiftet For den gang skulle man gå, køre med hest og vogn eller sejle med paketfarten, hvis man skulle deltage i frivilligt arbejde eller foreninger lidt længere væk

For mere end 40 år siden, var der stadig en husmoderforening, en dilettantforening, fodboldklub osv . i hvert eneste sogn . Med det vigende befolkningstal, med fjernsynet og med ændrede vaner i de enkelte familier faldt antallet af foreninger – men her var stadigvæk relativt mange flere, end der var andre steder i landet .

Årsagen er den dag i dag de geografiske

forhold Med Facebook og de mange digitale portaler er det lettere at oprette og vedligeholde netværk med folk andre steder i landet, men den sociale kontakt og det nære fællesskab er nummer et . Og som langelænder skal vi af og til ”af øen”, hvis vi vil være sammen med andre mennesker, som har samme interesse som os selv . Da Langelandsbroen

blev bygget i begyndelsen af 1960-erne, var mange meget skeptiske og nervøse for, om foreningsliv og sociale kontakter ville vedblive med at eksistere på

Langeland Det er rigtigt, at de unge i

stor målestok flytter herfra, men som jeg netop har hørt en, der er flyttet af øen, sige, så har man en langelandske elastik i ryggen, som hele tiden trækker hjemover

Eksempler på frivillige foreninger

Da jeg begyndte at arbejde på Langeland for mere ed 40 år siden (!), var jeg forbløffet over de mange foreninger, men hvad der var mere mærkværdigt for mig, var de mange spillegilder med præmier som ænder, ½ gris, brændevin og købmandskurve . Jeg havde aldrig set magen! Og jeg har aldrig vænnet mig til det, men det er heller ikke så almindeligt længere Det mest eksotiske var dog suppegildet i Magleby forsamlingshus

Om vinteren trænede Bjarne Hansen Longelses drenge i Tullebøllehallen. Foto Hatten 18. Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.

39

Samtlige spillere i dilletantstykket ”Bondens ven fra Langeland” i 1943 på Snøde kro. Foto Nordlangelands arkiv.

Hvad jeg senere fandt ud af var, at klar oksekødssuppe, efterfulgt af peberrodskød og franskbrød havde været en traditionel festmad siden sidste halvdel af 1800-tallet . Min forundring viste dermed, hvor anderledes foreningskulturen var på Langeland i forhold til i de bysamfund, jeg tidligere havde boet i (Dragør, Kolding, Assens, Svendborg)

Blandt de uhyre mange foreninger på Langeland, har nogle eksisteret i over 100 år mens andre er gået i sig selv igen efter få år Alligevel er antallet vedble-

vet med at være højt, for der er hele tiden opstået nye formål og nye interessefælleskaber

Dilettantspil og -foreninger har eksisteret siden forsamlingshusene blev opført i slutningen af 1800-tallet, Der har været spillet dilettant i rigtig mange sogne, og mange mennesker har været involverede som skuespillere, syersker, malere, tekstforfattere osv . Det har givet et stort sammenhold mellem deltagerne, og de indtjente penge, har gerne været brugt til at vedligeholde og for-

40

bedre forholdene i de forsamlingshuse, hvor aktiviteterne fandt sted

Men tiden er desværre løbet fra spillene, og Magleby er det eneste sted, hvor der endnu opføres dilettant På Facebook 4 2 2023 var der følgende opslag: ”Så er det lykkedes, at få sat et hold dilettanter Vi er igang med øveaftner og håber publikum vil more sig lige så meget, som vi gør under oplæsning af replikker . Vi spiller stykket der hedder ”Andersen på Klods” d 18 og 19 marts i Magleby Forsamlingshus …”, Videre står der, at en af grundene til at blive ved er sammenholdet og fællesskabet blandt de medvirkende .

I de fleste sogne har der eksisteret husmoder- eller husholdningsforeninger samt husholdningskredse, og de første i landet blev stiftet i 1908, men Rudkøbing Husmoderforening blev først stiftet i 1920 .

Formålet var dobbelt, idet det man ønskede at give husmødre viden om ernæring, om dyrkning af køkkenhaver, syning af tøj mm . men også kønspolitisk ved at give husmødre en større selvforståelse I den periode, hvor husmødrene arbejdede i hjemmet, havde husmoderforeningerne også en social funktion

Her mødtes man med ligesindede, og der opstod mange venskaber

Langt de fleste er lukket igen, således blev Nordlangelands Husmoderforening nedlagt i 2010 og Humble Husmoderforening i 2011

Gårdejer Hansigne Nielsen i Tryggelev Østerskov var i mange år formand for de samlede husholdningskredse på Langeland . Det gav hende anledning til at køre til møder rundt i landet, og på den måde fik hun en viden om skik og brug i andre egne af landet Den viden blev formidlet videre til de langelandske husmødre, og i mange år blev der blandt andet arrangeret høstudstillinger, hvor

Nordlangelands Husmoderforening gør klar til julearrangement på Langelands Plejehjem i 1970-erne. Til venstre står formanden gennem mange år, Grethe Pedersen.

41

Det sidste af de langelandske frysehuse, der nu alle er lukkede, var Krogsbjerg Frysehus. På billedet ses formanden Bendt Nielsen, da han var ved at lukke den tykke dør. Billede Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.

det bedste af årets produktion blev præmieret . Her blev der udstillet hjemmelavet syltetøj, henkogt frugt, saft m m Og gang på gang løb Hansigne Nielsen selv af med mange af præmierne I sig selv prisværdigt, at formanden levede op til de ideelle krav, hvad hun ellers ikke gjorde derhjemme, hvor der blandt andet gik høns rundt på gulvet i køkkenet! (Jeg har selv været der)

Fra slutningen af 1940-erne lærte husmødrene at nedfryse kød, frugt og grøntsager, først i ”boksen” i frysehusene og senere hjemme .

nær Rudkøbing Husmoderforening – nu med navnet Midtlangelands Husholdningsforening – er de syv ophørt med at eksistere . Med tiden blev medlemmerne ældre og ældre, og mange faldt fra . Samtidig er næsten alle kvinder på arbejdsmarkedet i dag, og de har andre interesser end det huslige

Langelandske foreninger 1985 og 2022 Med velfærdssamfundet forsvandt der mange af fritidslivets foreninger rundt i landet, men på Langeland vedblev de frivillige foreninger i høj grad med at eksisterer, og nye kom til Især opstod der nye foreninger med et afgrænset formål, mens de mere almene foreningers antal svandt ind .

I 1985 var der nævnt otte husmoderforeninger og husholdningsudvalg, og på

Og hvordan har antallet af foreninger og deres opgaver så udviklet sig på Langeland? Det er en af de opgaver, som jeg vil forsøge at besvare i det følgende . Af den grund er samtlige numre af bladet Øboen i 1985 gennemgået for omtale af foreninger og annoncer om arrangementer og generalforsamlinger, og det sammenlignes med de foreninger, som i efteråret 2022 står i Foreningsvejviser for Langeland og Strynø, udarbejdet af Frivilligcenter Langeland og Folkeoplysningsudvalget Både i 1985 og i 2022 er ikke alle eksisterende foreninger nævnt,

42

men jeg har valgt alligevel at sammenligne listerne

Det samlede antal er steget en lille smule i løbet af de 37 år, idet der var omtalt

120 foreninger i Øboen i 1985 og 141 i Foreningsvejviserens oversigt i 2022

Gymnastik- idræts- og sportsforeninger er der absolut flest af her på øen, og det har der været siden slutningen af 1800-tallet Snart i hver eneste landsby er der en sportsplads, hvor der spilles fodbold, og mange drenge, unge mænd

og old boys har trænet og spillet fodboldkampe – og gør det stadig

I 1985 var der 30 sports- og idrætsforeninger; i 2022 var der 33, men en del er nye og gamle foreninger er blevet nedlagt For eksempel er nogle lokalafdelinger af gymnastikforeninger lagt sammen, fordi de var blevet for små Således blev Magleby gymnastikforening lagt sammen med Familie Fitness i Bagenkop, efter at gymnastikforeningen havde eksisteret i 114 år Fitness er i det hele taget en ny form for motion, og det

Gymnastkforeningens medlemmer bag Lindelse forsamlingshus i 1930-32.

43
Foto Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.

selv om der eksisterer 10 fra nord til syd på øen

Bylaug, borger- og beboerforeninger

Kært barn har mange navne, men navne fortæller også noget om nye tider samt forskel på by og land I 1985 eksisterede der ifølge Øboen 12 af disse sammenslutninger

Et af de nyere fællesskaber er omkring motorpaketten

Mjølner.

Foto Peter Dragsbo.

samme er golf og bowling Alt i alt kan man vel sige, at en del langelænderne altid har været fysisk aktive

På en ø med lange kyststrækninger er det naturligt, at der både er ro- og sejlklubber. Rudkøbing roklub blev som en af de allerførste i landet oprettet i 1898, og i 1926 blev Rudkøbing sejlklub oprettet Begge klubber eksisterer stadig, der er også en kajakklub i Rudkøbing, der er sejlklub i Lohals og bådelaug i Bagenkop

I listen over foreninger i 2022 er der ikke medtaget en eneste jagtforening,

Borger- og beboerforeninger er ofte den lim, der i høj grad er med til at lime et lokalsamfund sammen, og det hvad enten de hedder det ene eller det andet I Bagenkop bruges betegnelsen bylaug som ordet for et samlende fællesskab for byens foreninger . Definitionen på et bylaug (bylag eller bylav) lød førhen: forening af bosatte mænd i en landsby eller et sogn I dag bruges ordet dog i forbindelse med beboer- og grundejerforeninger Disse foreninger er såvel økonomiske som sociale fællesskaber, der arrangerer byfester, tøndeslagning og lignende, men de har som oftest også en økonomisk dimension

På trods af, at begrebet borgerforening ofte forbindes med en købstad, bruges det også i mindre bysamfund, hvor borgerforeningen arrangerer forskellige aktiviteter, men også det er en direkte forbindelse til politikerne

44

Det er ikke altid lige let at få bestyrelsesmedlemmer til de små foreninger, men når de bliver genoprettet viser det, at der er et behov for dem . Et eksempel er Spodsbjerg Borgerforening, der blev stiftet i 1914, og som blev nedlagt i flere omgange og derefter igen oprettet I Spodsbjerg har der blandt andet været arrangeret revy, havnefest, bankospil, tøndeslagning, julebelysning og flagallé .

Kulturelle foreninger

Som med de øvrige foreninger er der både opstået og nedlagt foreninger med et kulturelt formål . De mest stabile må siges at være de lokalhistoriske arkiver, som der er fem af på Langeland . Det ældste er Rudkøbing Byhistoriske Arkiv, som blev stiftet af tandlæge Kielsgaard i 1943, og som i mange år var ledet af lærer Jens Mollerup og hans kone Anne Lise Mollerup . På arkiverne mødes frivillige, som registrerer de mange fotos og arkivalier, der bliver indleveret, og hvis de fremmødte ikke havde det i forvejen, får de et tæt netværk med hinanden med megen snak om gamle langelændere og langelandske begivenheder .

gelands teaterforening Til gengæld er der opstået adskillige nye foreninger blandt andet Art2Change, TICKONs venner, H C Ørsted selskabet og Langelands museumsforening . Alle bliver drevet af frivillig arbejdskraft .

Musiklivet på Langeland

Er der noget specielt ved musiklivet på Langeland? Nej, egentlig ikke, for musik på Langeland er som andre steder et produkt af mennesker og deres aktivitet i den kulturelle sammenhæng, hvor den spilles og høres Det fortæller om noget alment i det danske samfund, glæden ved at spille og synge sammen med andre og glæden ved at se og høre amatørmusikere spille og synge .

Bio Langeland er en af de langelandske solstrålehistorier. I 2023 er der omkring 700 medlemmer i foreningen, og 100 ulønnede frivillige står for den daglige drift. Foto Peter Dragsbo.

Blandt de foreninger, der er forsvundet mellem 1985 og 2022 er der foreningen bag Langelands Kunsthøjskole og Lan-

45

Strandgårdsjazz. Foto Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.

De ældste instrumenter, der kendes fra Langeland, er to lurer fra bronzealderen, som i 1800-tallet blev fundet i Rørslykke mose mellem Humble og Tryggelev . Lurer blev brugt parvis med en venstre- og en højredrejet lur, men de langelandske lurer er begge venstredrejede Langelands Museum har dykket i mosen, men har ikke fundet de højredrejede Mon de stadig ligger i mosen?

I de sidste 100 år har der været utrolig mange sang- og musikforeninger rundt i hele Danmark, og også på Langeland har mange mennesker deltaget i kor

og orkestre og haft megen glæde ved det De musikalske traditioner læres allerede fra den tidligste barndom, og her har skolens sang- og musikundervisning en væsentlig rolle . Musik er i høj grad lyd, og musik bliver heldigvis også sunget og spillet af levende mennesker i dag

I 1972 blev Langelands Jazzklub stiftet af unge jazzglade langelændere, og foreningen har eksisteret siden da . Der har været et utal af koncerter, og i mange år var den årlige Strandgårdsjazz en stor begivenhed i Rudkøbing Her mødtes man i den gamle købmandsgård med madkurve, og både snakken og danseglæden var i højsæde .

I mange år har der også været afholdt hal-bal med spisning og efterfølgende dans Somme tider har det været med udenøs orkestre og kendte sangere, men mange gange har det været med lokale, som har spillet popmusik

Endelig skal også Langelandsgarden og Langelands Brassband nævnes Garden blev stiftet allerede i 1944, og i mange år var det hovedsageligt børn, der spillede og trak op iført matrostøj, men i de senere år har det været voksne i Brassbandet der har spillet

46

Frivilligt socialt arbejde og fællesskaber

Den allerstørste forskel mellem den frivillige sociale indsats i 1985 og 2022 er, at der i dag findes langt, langt flere foreninger og fællesskaber, som på frivillig basis udfører socialt arbejde og danner sociale fællesskaber

Jeg ser det som en konsekvens af, at velfærdssamfundet i løbet af de godt 35 år har ændret sig I 1985 var der i stort set hvert eneste nummer af Øboen læserbreve, hvor borgere brokkede sig over

snart det ene og snart det andet ”Det er også for galt, at kommunen ikke tager sig af den og den sag” .

I 2022 ved vi, at gør vi ikke en indsats selv, sker der ikke noget, for Langelands kommune fattes penge, og hele samfundet er et ganske andet Men forskellen er alligevel slående, for i 1985 skrev Øboen kun om tre frivillige foreninger, der arbejdede socialt på Langeland: Røde Kors-Langeland, Frelsens hær og Sygehusforeningen Langeland! That’s it!

Langelandsgarden trak op 16.4.1983 i anledning af kampagnen ”Plant et træ”. Tambour Major var Helle Bang-Petersen. Foto Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.

47

De frivillige i Bagenkop kan stort set få alt til at lykkes, og udstillingen i Fiskeriets Hus er en af tingene. Ved Kulturarvsdagen i 2021 var Henning Egmose guide. Dagen var arrangeret af Bevaringsforeningen, som består af frivillige! Foto Peter Dragsbo.

I skarp kontrast til de tre foreninger i 1985 er der i Foreningsvejviserens liste fra september 2022 mange specialiserede foreninger og interessegrupper med et mere snævert formål . Blandt foreninger vedrørende navngivne sygdomme er der Asperger Langeland, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens bekæmpelse Parkinsonklubben, Sceleroseforeningen og aktiviteter for demensramte og pårørende . Videre er der Besøgstjenesten og Vågetjene-

sten, Børns voksenvenner, Café Morgenstjerne for voksne der er hjemme om dagen, Gå hold med motion og samvær i højsæde, Langelands Hjertestarterforening, Natteravnene, Red Barnet Langeland og Telefonstjernen .

Og hvad betyder de mange foreninger så?

Rundt regnet er der på Langeland 12 .000 indbyggere, og der er 141 sammenslutninger eller foreninger . Mange

48

langelændere er medlemmer i adskillige foreninger og sammenhænge, og det har resulteret i, at man møder de samme mennesker både her og der, så der automatisk dannes mange netværk Man kommer til at lære hinanden godt at kende, og derved er det endnu lettere at danne nye sammenslutninger .

Sagt i al korthed, så har det betydet, at vi med de mange foreninger har en lidt anden ”se-hinanden-kultur” på Langeland, end der er mange andre steder . Man kan naturligvis ”gå ud” adskillige steder, og her er naturligvis både værtshuse og restauranter; til

gengæld er der kun ganske få cafeer, og kaffe-latte kulturen har rigtig dårlige betingelser på Langeland . En gang imellem åbner der noget nyt, men det er hovedsagelig turister og ikke langelændere, der er kunder

Langelændere har nemlig et helt andet mønster, når de vil være sammen med ligesindede Man mødes privat og i foreningerne, det er her de sociale kontakter opstår og vedligeholdes Derfor er det af enorm stor betydning for tilflyttere at melde sig ind i en af de mange foreninger og derved få skabt et socialt netværk

I Medicinhaverne i Tranekær er der 400 medlemmer, og godt 60 af dem er frivillige i Havegruppen, som driver Medicinhaverne. En del meldte sig, da de flyttede hertil, og de skabte hurtigt et netværk, som med tiden næsten blev som familie. Da der blev plantet bøgehæk i koldt vejr i november 2021, mødtes 22 personer.

49

Tillykke

” Vi i Datastuen Langeland er meget glade for de lokaler der kan stilles til rådighed, og de gode faciliteter der er såsom køkken mm .

Handicapforholdene er rigtig gode Vi ønsker tillykke og med håb om mange flere år endnu ”

Datastuen Langeland

” Vi mødes i Frivilligcentret en gang om ugen og taler engelsk i et par timer Vi benytter ikke bøger; vi taler bare engelsk sammen om lige dét, som falder os ind Vi diskuterer også Vi er fagligt på forskellige niveauer Det gør ikke noget, for vi bliver alle dygtigere af at øve os Vi deltager alle sammen i andre aktiviteter i Frivilligcentret, så det er naturligt for os at mødes dér .

Engelsk Konversation

” Medicinhaverne ønsker Frivilligcenteret hjerteligt tillykke med 10-års jubilæet .

For os som frivillig forening er Frivilligcenteret uundværligt og af stor betydning Vi bruger faciliteterne til møder og kurser, hvor vi er imponeret over serviceniveauet med alt, hvad vi har brug for i køkkenet . Vi har også fået rigtig meget hjælp til kopieringsopgaver og lignende .

Vi har med stor glæde deltaget i flere af jeres aktiviteter og samarbejdsprojekter

Der er altid dejligt at komme i huset, hvor man kan få hjælp af kompetente medarbejdere og hilse på medlemmer af andre foreninger ”

Medicinhaverne

” Spansk Studiekreds startede i 2018 .

Vi var 5 deltagere, som mødtes 2 timer en gang om ugen Vi kunne godt have holdt studiekredsen ’hjemme hos’, men valgte Frivilligcenter Langeland fordi et mødelokale giver bedre arbejdsbetingelser end en privat spisestue, hvor vi ville være lidt til gene for den øvrige familie i hjemmet ”Spansk Studiekreds” ebbede ud efter et par år ”

Spansk Studiekreds

50

Frivilligcenter Langeland gennem 10 år

Starten

Efter at der fra statens side blev åbnet mulighed for at etablere nye frivilligcentrer rundt omkring i landet, tog Lisa Pihl Jensen, der var formand for sundhedsudvalget i Langeland Kommune, initiativ til at samle repræsentanter fra 20 frivillige foreninger på Langeland til sammen med kommunale nøglepersoner i juli måned 2012 at tage på inspirationstur til Lolland Frivilligcenter . Det vakte stor begejstring hos langelænderne at se, hvad centret på Lolland kunne hjælpe sociale foreninger og frivillige med i deres daglige arbejde

I modsætning til Folkeoplysningsudvalget, hvis medlemmer ifølge lovgivningen havde ret til adgang til lokaler og tilskud med mere, havde de frivillige sociale foreninger ingen rettigheder hertil . Her kunne et frivilligcenter være med til at gøre det daglige arbejde nemmere for de sociale frivillige foreninger .

Med

Jensen som primusmotor

Formål:

Frivilligcenter Langeland er en forening med egne vedtægter, bestyrelse og medlemsforeninger

Frivilligcenter Langelands formålsparagraf har siden den stiftende generalforsamling i 2013 været uændret Foreningens formål er:

Systematisk at arbejde med erfaringsudveksling og netværksdannelse på frivilligområdet, hvor centret endvidere er det naturlige omdrejningspunkt for synliggørelse af frivilligheden, rekruttering af frivillige, udvikling af nye områder for frivilligt socialt arbejde og desuden støtter de frivillige foreninger i forbindelse med fundraising, uddannelse, praktisk hjælp og endelig tilbyder gode fysiske rammer for forskellige typer af aktiviteter.

51
Lisa Pihl

Den første bestyrelse:

Der blev ved den stiftende generalforsamling valgt en bestyrelse bestående af følgende:

Heidi Larsen, Asperger Langeland

Ib Folke Rasmussen, Ældre Sagen Langeland

Lilli Kristensen, Rudkøbing Pensionistforening

Pia E Andersen, Familieklub Langeland

Kirsten Andreasen, Langelands Besøg- og Vågetjeneste

Lisa Pihl Jensen, politisk repræsentant

Klaus Stormgaard, kommunal repræsentant

for at få pengene var, at der skulle dannes en forening til at drive centret

I april 2013 afholder Langeland Kommune et informationsmøde for interesserede borgere med deltagelse af repræsentanter fra blandt andet Frivilligcenter Lolland og FriSe, der er paraplyorganisation for Frivilligcentrer og

Selvhjælp i Danmark

blev der derfor hurtigt taget beslutning om at arbejde frem mod at etablere et frivilligcenter på Langeland og i august 2012 blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra frivillige sociale foreninger og Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens accept var også nødvendig, da kommunen skulle forpligte sig til at bidrage økonomisk Dette blev dog ikke noget problem Der blev sendt en ansøgning til Socialministeriet om at få anerkendt et center på Langeland og få midler til at starte centret op . I februar 2013 kom der tilsagn fra ministeriet om et beløb på 940 .000 kr . fra en pulje til etablering af nye frivilligcentre En del af pengene var øremærket til at ansætte en daglig leder En betingelse

2 . maj 2013 afholdes der stiftende generalforsamling af foreningen ”Frivilligcenter Langeland” Der deltog knap 70 repræsentanter fra 26 forskellige sociale foreninger

I juli måned ansættes Linda Dybdal Nielsen til daglig leder Hun kom derfor i høj grad til at stå for at få Frivilligcentret op at stå Linda kom fra en stilling som projektmedarbejder i et Seniorfrivilligcenter i Århus . I starten var hun placeret i et kontor udlånt af Langeland Kommune, hvor det eneste inventar var et skrivebord Her forestod der så et stort arbejde med at skabe de rette forhold for hendes arbejde og med at lægge grundstenene for det nye frivilligcenter . Med hjælp af bestyrelsen og kommunens medarbejdere var der mange praktiske opgaver at tage fat på Der skulle skabes kontakt til frivilli-

52
Pia E. Andersen bliver efter konstitueringen formand for bestyrelsen.

ge foreninger, der var en økonomi, der skulle på plads, der skulle skabes netværk og laves aftaler med kommunen

De første år 2013 – 2014

Frivilligcentret afholder i september 2013 sit første arrangement: Åbent Hus på Frivillig Fredag, der er en landsdækkende årlig begivenhed, hvor frivilligheden fejres landet over . Senere blev det en fast procedure at planlægge og gennemføre Frivillig Fredag i samarbejde med Folkeoplysningsudvalget

I januar 2014 ansættes Nina Andersen som projektmedarbejder .

I februar 2014 får Frivilligcenter Langeland egne lokaler på Fredensvej 1 ved siden af rådhuset Bygningen på Fredensvej 1 blev bygget i 1893 som epidemiafdeling for sygehuset . Den blev moderniseret i 1949 og blev herefter til sygehusets afdeling C til denne blev nedlagt

Lokalerne rummede, indtil Frivilligcenteret tog over, kommunens Forebyggelsescenter, som nu flyttede i det nyrenoverede Sundhedshus i Havnegade . Det gamle sygehus skulle nu udgøre de fysiske rammer for frivilligcenteret med plads til medarbejdernes kontorer og til

at frivillige foreninger kunne have lokaler til deres aktiviteter .

I marts 2014 afholdes den første ordinære generalforsamling På dette tidspunkt havde godt 30 foreninger meldt sig ind . Samtidig starter Frivilligcentret

Linda Dybdal Nielsen, leder fra 2013 – 2017, arbejder i flytterod under Frivilligcenterets indflytning i lokalerne på Fredensvej 1.

Der er trængsel i lokalerne, da Frivilligcenter Langeland holder åbningsreception den 28. februar 2014.

53

Kunstner, Hans Kjær, studerer sammen med frivillige fra Medicinhaverne, det ”forenings-værk” de i fællesskab har skabt i forbindelse med Frivillig Fredag 2014. I baggrunden ses frivillige fra Vågetjenesten og Kræftens Bekæmpelse.

i samarbejde med kommunen, Ældresagen og lokale datastuer ”Projekt SeniorIT”, hvor cirka 60 borgere i løbet af foråret får hjælp af frivillige til at bruge NemID og Digital Postkasse

I anledning af Frivillig Fredag i september laves der foreningskunstværker i centret af foreninger med hjælp af lokale kunstnere fra Art2Change Langeland Kommune uddeler i forbindelse hermed ”Frivillighedens Pris” på det sociale område

I oktober får Frivilligcentret tilsagn fra Socialministeriet om at starte projekt ”Pårørende hjælper pårørende” målrettet pårørende til demensramte . Projektet støttes yderligere af lokale fondsmidler

I december kommer centret på Socialministeriets grundfinansiering og er dermed bedre sikret økonomisk i fremtiden Desuden støtter kommunen med et fast årligt beløb

54

De følgende år

I starten af 2015 starter demensprojektet ”Pårørende hjælper pårørende”, hvor et af initiativerne er såkaldte forkælelsesaftener med spisning med mere, hvor demensramte og pårørende kan have et frirum og udveksle erfaringer

Et andet initiativ, som centret sætter i gang er ”Selvhjælp”, som er støttet af socialministeriet . Til at stå for dette ansættes Lisbeth E . Nansdal som projektkordinator Projektet startes op i efteråret 2015 ”Selvhjælp” i frivilligcenteret er ikke et tilbud om behandling, men et tilbud om at møde forståelse og fællesskab omkring en udvalgt problematik i mindre grupper, som faciliteres af frivillige gruppeledere

Udover de projekter som centret sætter i gang benytter mange andre centret som samlingssted for deres egne aktiviteter som f .eks . Røde Kors, hvor frivillige starter netværkscafeen ”Café Come & Go” for både børn og voksne som er flygtet fra deres hjemlande og nu har fået opholdstilladelse i Danmark .

Frivilligcentret udgiver i juni 2015 ”Foreningsvejviser 2015 – 2017” i samarbejde med Folkeoplysningsudvalget I vejviseren kan man finde beskrivelser af

Frivilligcenterets kerneopgaver:

 At sikre gode vilkår for den enkelte borgers deltagelse i meningsfyldt frivilligt arbejde og i meningsfulde fællesskaber

 At understøtte og styrke de lokale foreningers arbejde og initiativer .

 At bidrage til at samarbejde mellem borgere, foreninger og kommune skal være ligetil og nemt

Frivillige fra forskellige foreninger drøfter nye former for engagement til en temaaften i frivilligcenteret

55

Røde Kors Langeland har siden 2015 benyttes frivilligcenterets lokaler til integrationsarbejde - bl.a. sprogtræning i deres ugentlige ”Café Come & Go”.

Der er fællessang med ”Frivilligkoret” hver uge året rundt – her synger en gruppe af de faste deltagere for ved en sommerfest i frivilligcenteret.

så godt som alle frivillige foreninger på Langeland

I frivilligcentrets bygning arbejder man på at få etableret et handicaptoilet via midler fra forskellige fonde Den A P Møllerske fond har givet tilsagn om 100 000 kr og andre fonde er også søgt I starten af 2016 er handicaptoilettet etableret . Der er også etableret en ”Pejsestue” i bygningen – et lokale som kan bruges til mere uformelle mødeaktiviteter

56

I 2016 bliver Frivilligcenter Langeland

udvalgt til at deltage i en evaluering af frivilligcentre på landsplan Der bliver også indgået en formel samarbejdsaftale med Langeland Kommune, der bl .a . sikrer kommunens medfinansiering af Frivilligcentret i fremtiden

I løbet af 2016 opstår nye faste aktiviteter i huset; Gågruppe, hvor man hver mandag sammen med andre kan foretage en gåtur, Café Morgenstjerne, for folk der går hjemme af en eller grund og har behov for at skabe sig et netværk og Fællessang, hvor man kan få rørt sangmusklerne .

I marts starter et nyt projektet, som finansieres af Trygfonden med cirka

350 000 kr Projekt Hjerterum har til formål at give børn og unge mulighed for at indgå i samtale- og selvhjælpsgrupper . Til at lede projektet ansættes Nee Frydendahl fra marts måned .

Fra september 2016 overtager Nina Andersen ledelsen af projektet, som i marts 2017 udvides med yderligere tiltag, da der ydes et beløb fra OAK Foundation på 750 .000 kr . der gør, at man kan fortsætte projektet videre frem til marts 2019 Et af de tiltag, der startes, er en Trivselsgruppe for børn, der har oplevet skilsmisse i deres familie eller

forskellige former for sorg Der startes en gruppe ”Klub Nexus” for unge, der savner et netværk Denne gruppe må dog senere opgives på grund af for få deltagere .

Ved generalforsamlingen i 2017 udtræder foreningens formand Pia E Andersen af bestyrelsen I stedet vælges Jesper Holst fra Røde Kors Langeland

Store udviklingsprojekter:

Gennem årene har centeret fået støtte af forskellige fonde til at arbejde målrettet med udvikling af frivilligt socialt arbejde. Projekterne involverer altid samarbejde med frivillige og lokale aktører som foreningsliv og kommunen og muliggør, at der kan være to ansatte i centeret.

2015 - 16: Pårørende hjælper pårørende – Fokus på aktiviteter for demensramte og pårørende (Socialstyrelsen og H F Hansens Fond: 514 000 kr )

2016 - 19: Projekt Hjerterum – Fokus på netværks- og selvhjælpsgrupper for børn og unge (TrygFonden og Oak Foundation 1 117 000 kr )

2019 - 23: Langelands Ressourcer – Fokus på flere seniorer ind i frivillige fællesskaber (VeluxFonden 2 217 000 kr )

2023 - 25: Bro til Fællesskabet – Fokus på brobygning mellem foreningsliv og mennesker med psykisk sårbarhed (TrygFonden 1 .175 .000 kr .)

57

Foreningen Café Langeland har siden 2017 arrangeret fællesspisning hver mandag.

til bestyrelsen Han overtager også formandsposten

I starten af 2017 går Nina Andersen på barselsorlov og Louise Dyrholm ansættes i et vikariat på ½ år, men da Linda senere meddeler, at hun ønsker at fratræde som leder af centret og stopper 31 maj, ender Louise året med at være blevet ansat som ny leder . I efteråret laves en gruppe med husværter, som gør det hyggeligt i centeret og tager ansvar for udsmykning og lettere oprydning

I løbet af året arbejdes på at etablere ”Café Langeland” på initiativ af en lokal borger Det nye tiltag henvender sig til mennesker, der savner netværk og her kan mødes, lave mad sammen, få en kop kaffe og hygge sig sammen . Desuden starter ”Café Siden Sidst”, der henvender sig til ledige, der her i et fællesskab kan tale sammen om de problemer der kan opstå ved at være arbejdsløs

12 . oktober 2017 afholder kommunen i samarbejde med Frivilligcentret et offentlig møde om frivilligpolitik på det sociale område

Frivilligcenterets husværter hjælper til i dagligdagen og med synlighedsarbejde – her til ”Fantastisk Fællesskabsdag” i Bagenkop.

58

Ønsket om at renovere centrets køkkenfaciliteter må udskydes, da man ikke kan opnå de ønskede fondsmidler Man nøjes derfor med at anskaffe en ny opvaskemaskine, ovn og køleskab . Centret kan i 2018 via en bevilling fra kommunen på 10 000 kr anskaffe en grill og borde/bænkesæt til udendørs brug

I løbet af året igangsættes aktiviteter i projekt Hjerterum blandt andet opstart af nye grupper for børn i samarbejde

med Ørstedskolen og et samarbejde med VUC, hvor frivillige er med til at facilitere fælles aktiviteter for de studerende blandt andet fællesspisning .

Der holdes to netværksmøder for medlemsforeninger med fokus på samarbejde på tværs

I efteråret startes nye selvhjælpsgrupper for pårørende til syge og i den anledning afholdes foredrag med filminstruktøren Nils Malmros

Frivillige fra centerets medlemsforeninger får en snak over kaffen til netværksmøde.

59

Lisa Pihl Jensen har i sin tid som formand for Sundhedsudvalget flere gange haft fornøjelsen af at overrække ”Frivillighedens Pris”. Her til Eva Hansen i 2019.

I november 2018 godkendes en ny samarbejdsaftale mellem Frivilligcentret og Langeland Kommune Den skal følges op af årlige møder mellem parterne

Via tilskud fra forskellige fonde er der økonomi til at drive centret og have 2

Kurser og arrangementer:

Hvert år har Frivilligcenter Langeland afviklet mellem 6 og

15 arrangementer målrettet frivillige og foreninger. Fx

Kurser og workshops om foreningsarbejde

Netværksmøder på tværs af foreninger

Diverse aktiviteter på Frivillig Fredag

Sommerfester og åbent hus

Foredrag og oplæg om særlige tematikker

fuldtidsansatte Louise Dyrholm går i november på barselsorlov og Nina Andersen konstitueres som midlertidig leder . Julie Bjerring-Kristensen ansættes som projektkoordinator i et barselsvikariat frem til sommeren 2019 .

I slutningen af 2018 får Frivilligcentret tilsagn fra VELUX Fonden til et 3 årigt projekt ”Langelands Ressourcer – Flere ind i Fællesskabet” . Det bevilgede beløb er på 2 .171 .177 kr . Projektet starter 1 marts 2019 Der er nedsat en styregruppe vedrørende arbejdet med strategi- tids- og aktivitetsplan mm Gruppen består af repræsentanter fra foreningslivet og Langeland Kommune .

Af nye faste aktiviteter i centret kan nævnes: Brætspilcafeen ”Det muntre hjørne”, Fotoklubben, NADA-café og Krolf (udendørs) .

Først i april 2019 blev der på centret afholdt foredraget ”At møde Døden” med forfatter og journalist Anna Bridgwater Dette blev fulgt op i maj måned med nye selvhjælpsgrupper for personer i sorg og for pårørende til alvorlige syge . I samarbejde med Røde Kors, kommunen og Ældresagen blev der i juni afholdt informationsmøde om kampagnen ”Demensvenner”

60

I maj måned meddeler Louise Dyrholm at hun ikke vender tilbage til Frivilligcentret som leder efter endt barselsorlov Nina Andersen ansættes som permanent leder af centret . Blandt 50 ansøgere ansættes Sofie Aagaard Myhr som ny projektleder for projektet ”Langelands Ressourcer” I en delestilling med Frivilligcenter Svendborg ansættes endvidere Lene Elinor Jørgensen til at koordinere selvhjælpsgrupper i huset .

I forbindelse med Frivillig Fredag i september laver Fotoklubben Langeland en udstilling i centret med titlen ”Glimt af Frivillighed”

I efteråret starter et samarbejde med Kassebølle Friskole med selvhjælp for børn Projektet fortsætter ind i 2020

Årets sommerfest slog foreløbig rekord med 77 deltagere fra 14 foreninger .

En ekstern underviser giver gode råd til frivillige fra lokale foreninger, som har meldt sig til kurset ”Værktøjskassen for bestyrelsesmedlemmer”.

Klubben Foto Langeland har fotograferet lokale frivillige og aktiviteter til udstilling i forbindelse med Frivillig Fredag 2019.

61
Frivilligcenterets sommerfest byder på netværk og grillmad til frivillige i medlemsforeningerne.

Lene Elinor Jørgensen og

Sofie Aagaard Myhr sorterer breve og tegninger fra Langelands børn og unge under den første corona-nedlukning.

Bestyrelsen i foreningen ”Vi samler enderne – Landsbyklyngen” holder møde under halvtaget ved Frivilligcenteret i foråret 2021, da der er forbud mod at mødes i foreningslokaler.

Corona-tiden

Da corona epidemien ramte Danmark i starten af 2020 betød det, at Frivilligcentrets aktiviteter blev stærkt reduceret i disse år Dagen efter Foreningen Frivilligcenter Langelands generalfor-

samling måtte centret låses af og lukke ned for alle aktiviteter Blandt andet måtte opstarten af en ny sorggruppe annulleres . Nedlukningen betød dog, at centrets medarbejdere kunne sætte et par nye tiltag i gang . Et nyt begreb ”Telefonkaffe” opstod Her kunne mennesker, der sad hjemme og følte sig ensom ringe til centret og få en snak med en medarbejder . En anden ting, man fandt på var ”Brevduerne”, hvor man opfordrede børn og unge til at lave en tegning eller skrive en brevhilsen til øens plejehjemsbeboere Man fik 150 tegninger og breve, som centrets medarbejdere sørgede for blev sendt ud til plejehjemmene . Der blev også lavet en folder, der viste vej til corona-sikre fællesskaber Desuden blev der under corona nedlukningerne fortsat udsendt digitale nyhedsbreve

I maj 2020 hvor Sofie Myhr går på barsel og Lene Elinor Jørgensen bliver ansat som vikar kunne man igen så småt begynde at åbne samfundet med mundbind håndsprit og begrænsede deltagerantal Frivilligcentret åbnede sine døre igen 7 . juni . I efteråret blev der udarbejdet et workshopforløb målrettet lokale foreninger, som ønsker nye deltagere/flere frivillige i målgruppen 65+ Centrets medarbejdere stillede op til

62

møder i Hou og Bagenkop for at svare på henvendelser om netop dette emne Der blev også udarbejdet konceptet ”SeniorCentralen”, hvor borgere over 65 år kan møde lokale frivillige og få vejledning om foreningslivet

I december 2020 havde corona situationen udviklet sig så negativt igen, at man var nødsaget til at indføre nye restriktioner, hvilket betød, at Frivilligcentret måtte dreje nøglen igen . Først 21 maj 2021 kunne centret åbne dørene og begynde at køre sine sædvanlige aktiviteter igen Under nedlukningen var det dog muligt at mødes udenfor med varierende forsamlingsloft . For at fremme dette indkøbte centret 3 ”easyup” pavilloner, som frit kunne lånes af foreninger og frivillige

Medlemsforeninger:

Som forening er det naturligvis afgørende at have opbakning fra sine medlemmer. De første år var frivilligcenterets medlemmer afgrænset til sociale foreninger.

I 2018 blev vedtægterne ændret således at et bredere spektrum af foreninger, klubber og netværk kan være medlem. Frivilligcenterets medlemstal er vokset

år for år:

2014: 34

2018: 55

2022: 65

Nina Andersen (leder 2018 – ) og Jytte Frederiksen, formand for Folkeoplysningsudvalget, viser den opdaterede Foreningsvejviser frem.

I samarbejde med Folkeoplysningsudvalget blev foreningsvejviseren givet en tiltrængt og grundig opdatering . Vejviseren indeholder efter opdateringen info om over 130 frivillige foreninger Den findes i både en trykt og en digital udgave . Sidstnævnte på både Frivilligcentrets og kommunens hjemmesider .

Centret afholder samarbejdsmøder med lokale foreninger på Nord- og Sydlangeland for at få flere ældre med i frivilligt

63

Frivillige fra Gigtforeningen Sydvestfyn står klar i ”Frivilligteltet” på Øhavsmarkedet i Rudkøbing til at tage en snak med interesserede borgere.

arbejde og fællesskaber Der udarbejdes et oversigtskatalog for frivillige foreninger og fællesskaber i nord og senere i syd og for midt .

I november 2021 blev der på foranledning af Kræftens Bekæmpelses Lokalafdeling oprettet en støttegruppe for nuværende og tidligere kræftramte

I forbindelse med Frivillig Fredag blev der i samarbejde med Folkeoplysningsudvalget lavet en debat på Ørstedssko-

Lokalebookinger:

Frivilligcenterets fysiske rammer har stor betydning for centerets virke, da det gør det muligt at tilbyde gode faciliteter for det lokale foreningsliv. Liv og aktivitet i huset er samtidig med til at styrke netværk på tværs af borgere, foreninger, frivillige og ansatte.

Frivillige foreninger og gruppers brug af lokalerne er steget kraftigt over årene

2014: 160

2018: 556

2022: 1780

len med lokalpolitikere med emnet ”Frivillighed og lokalsamfund” .

I 2022 blev der afholdt en temaaften om demens i samarbejde med Langeland Kommune I juli holdt Frivilligcentret Åbent Hus og sommerfest for alle interesserede med blandt andet grillhygge .

Cirka 120 personer mødte op . Centret fik i sommeren 2022 råderet over et telt på Øhavsmarkedet på Torvet i Rudkøbing

Foreninger kunne så booke sig ind her for at præsentere sine aktiviteter

64

I juni 2022 blev der holdt ”have-kaffe” i Bi-gården i Tranekær og i september blev der holdt ”Musikkaffe” på Frivilligcentret . Her kunne man møde forskellige hhv . have og musikfællesskaber på Langeland, der savnede flere medlemmer I efteråret stiftede en gruppe herrer ”Hemingway klubben”, der udelukkende skulle henvende sig til mænd på 65+ . I klubben skulle man lave forskellige aktiviteter og hygge sig .

I løbet af 2022 fik SeniorCentralen stillet et lokale til rådighed i Frivilligcentret, så man kunne indrette et kontor Herfra kan frivillige vejlede seniorer om de mange muligheder, der er for socialt samvær og aktiviteter på Langeland .

Ved indgangen til 2023 har Frivilligcentret fået meddelelse fra TrygFonden om at man er tildelt 1 .178 .735 kr . til et 3 årigt projekt ”Bro til Fællesskab” .

Efter Åbent Hus holdes der sommerfest på plænen ved Frivilligcenteret.

65

Bestyrelsen

I begyndelsen af 2023 bestod bestyrelsen for Foreningen Frivilligcenter Langeland af følgende:

Jesper Holst, Røde Kors Langeland, Formand

Lilli Kristensen, Rudkøbing Pensionistforening, Næstformand

Kirsten Jungsgaard, Hjerteforeningen Langeland

Lone Stenberg, Ældre Sagen Langeland

Lisbeth Nyboe, Langelands Biavlerforening

Jesper Skovhus, Politisk repræsentant

Rene Tækker Clausen, Kommunal repræsentant

I august 2022 forærer den nystiftede forening, ”Frivilligcenterets Venner”, en flagstang til Frivilligcenteret. Formand for Frivilligcenteret, Jesper Holst, hejser flaget til tops for første gang.

Målgruppen er folk, der er over 18 år og på grund af psykisk sårbarhed står uønsket udenfor fællesskabet . Sofie

Aagaard Myhr tilknyttes som projektleder Projektet vil blive gennemført i tæt samarbejde med konkrete afdelinger af Langeland Kommune

I starten af 2023 var der følgende faste ugentlige eller månedlige aktiviteter i Frivilligcentrets lokaler, foruden de mange foreninger og netværk/klubber, som benytter lokalerne ad hoc:

MANDAG: Gå hold (Både korte og lange ture) – SeniorErhverv – Brætspilcafé

”Det muntre hjørne” – NADA Café –Café Langeland – Engelsk samtalegruppe - Langeland Cykel og Løb

TIRSDAG: Café Morgenstjerne –Hemingway Club – Anonyme Alkoholikere – Kaffe- og Kulturklubben

– Voksenvenner for Unges træffetid

- Hjerneskadeforeningens pårørendegruppe - Røde Kors Sprogundervisning for ukrainere

ONSDAG: Fællessang med Frivilligkoret– Røde Kors Café Come & Go – ”MormorMad”- Langeland Cykel og Løb – Mødrehjælpen Måltidet - Foto Langeland

TORSDAG: Husmøde – Drop-Ind-Kaffe i Seniorcentralen – Håndarbejdsklubben

”Strik og grin” – NADA Cafè – Husflidsforeningen - Fællesspisning for demensramte og pårørende

FREDAG: Datastuen Langeland

LØRDAG: Rudkøbing KrolfklubFællesspisning for Frivilligcentrets

Venner

SØNDAG: Skakspils-Klub

66

Stort tillykke med jeres jubilæum . I er et tydeligt bevis på Langelands styrke Og hvad er så styrken? Fællesskab og virkelyst, en sammenhængskraft som er med til at give mening for det enkelte menneske og giver mening for alle på tværs af den store foreningsdiversitet som kendetegner den store frivillige indsats på Langeland . ”

SF Langeland

Stort tillykke med jubilæet I gør en kæmpe forskel for borgerne - og for os, som forening I er altid hjælpsomme og imødekomne Vi bruger jeres lokaler jævnligt til medlemsaktiviteter og det er vi glade for . Det er lyse og venlige rum at være i Tak fordi I er der ”

Hjerneskadeforeningen Sydfyn og Øerne

På hele Frivilligkorets vegne ønsker vi tillykke med jubilæet, og håber på fortsat stor tilslutning, opbakning, og god vind i frivillighedens tjeneste ”

Frivilligkoret ” Som et frivilligt fællesskab har det været fantastisk at opleve den fordomsfri imødekommenhed og hjælpsomhed som vi er mødt med lige fra starten .

AA Langeland har haft stor nytte af at bruge de faciliteter som frivilligcenteret har stillet til vores rådighedlokaler, hjælp til tryksager og modtagelse af vores medlemmer, som kom til vores møder den første svære gang . For et fællesskab som vores er det særdeles vigtigt at sikre at medlemmer aldrig møder en lukket dør og at man føler sig i trygge omgivelser Så en stor tak for hjælpen fra AA Langeland . ”

Anonyme Alkoholikere Langeland

Tillykke

67 ”

Frivillighed

Jeg husker endnu fortvivlelsen og ærgrelsen over at se cirka 10 småpiger i alderen 6-8 år samles i en klump, i den ene side af den udendørs håndboldbane, hvor kampen mellem Hadsund og Als miniputter foregik .

Forgæves havde det altså været, at jeg i lang tid havde forsøgt at få de små piger til at holde afstand fra hinanden og vente på, at bolden blev spillet .

Men alt har en begyndelse Også håndbold for små piger, og jeg blev også bedre og mere erfaren som træner, efter at have gennemgået kurser og fået kyndig vejledning af de voksne trænere i klubben, for hvad vidste jeg, da jeg startede som 13-årig?

Efterhånden kom der andre aktiviteter til, som også havde brug for en frivillig Gymnastik, Spejder etc . Sjove, lærende og glade aktiviteter at give sig i kast med som frivillig teenager .

Da jeg blev uddannet som lærer, ændrede aktiviteterne sig gradvist, og der blev

blandt andet dannet filmklub, så skolebørnene sammen kunne gå i biografen og bagefter snakke om filmen med hinanden og med voksne Der blev arbejdet med skolernes elevråd, så de fik gode ideer og råd til, hvordan de kom igennem med at få en god, sund og billig kantine på deres respektive skoler

Da jeg for 38 år siden flyttede til Langeland, var det med min mand og 4 døtre, hvoraf den ældste var 6 år .

”Frivilligheden” stod lidt på ”stand by” Det blev højst til en bestyrelsespost i daginstitutionen Men vi bliver alle ældre – også børnene – og efterhånden ville de gerne være del af Rudkøbings rige foreningsliv, og så er der jo atter brug for frivillige kræfter i diverse foreninger

Formen af frivillighed ændrer sig gennem livet, men de erfaringer, som jeg gjorde som 13-årig var givtige og betydningsfulde for mig, ligesom alle de erfaringer, som jeg har gjort mig ved frivilligt arbejde gennem et langt liv Gode

Hanne Østergaard blev i 2021 hædret af Langeland Kommune med ”Frivillighedens Pris” for sit mangeårige engagement i Røde Kors Langeland.

69
Af Hanne Østergaard

livsbekræftende erfaringer, som kunne tages med videre Og hvor har jeg mødt mange dejlige, energiske, sjove og kloge mennesker, der ligesom jeg nød at være med i det frivillige arbejde . Altid var der nogen, der var parat til at tage en tørn, og var jeg ind imellem en anelse desillusioneret, så var der altid en, der kunne se en vej ud, så jeg var ovenpå og med igen .

At opleve frivilligheden på Langeland er en stor fornøjelse, og det gør mig stolt Vi har fyrtårne i frivillighed så som Bio Langeland, Ørsteds Pavillonen, Medicinhaverne etc . Og så er der alt det der ulmer og gror på det sportslige område så vel som på det sociale . Der bliver keret om hinanden, passet på og skabt glæde

Sådan er det over hele Danmark . I hver en lille flække og i hver en større by . Det vrimler med frivillige overalt – til stor glæde for det danske samfund Men hvad er det, der gør, at så mange kaster sig ud i at være frivillige

En tidligere bekendt, som arbejdede med flygtninge, viste med hænderne (en afstand på ca 25 cm ) at ”det var hvad han gav” Og så bredte han armene ud og sagde med et stort smil, at ”det er hvad jeg får” . Det viser vist tydeligt nok, at der er en stor tilfredsstillelse ved at kunne gøre en forskel med vores frivillige arbejde Man får så mange fold igen af, hvad man har givet

Når vi færdes i vores dejlige og velfungerende Frivilligcenter Langeland, kunne man måske godt foranlediges til at tro, at Langelands frivillige består af herrer og damer i alderen 60 til 90, for de trives og laver masser af gode initiativer, men vi må ikke glemme alle de større børn og unge frivillige, der lægger masser af deres fritid i sportsforeninger, spejderbevægelser, etc Fra mit arbejde med dem, har jeg også tydeligt mærket deres stolthed over at være frivillig .

Lad frivilligheden blomstre til gavn for alle

70

Der er særligt tre steder hvor Langeland udmærker sig: Det er naturen, det er indbyggerne og så er det Frivillighuset Travlheden, venligheden og de dejlige rammer gør det til en fornøjelse at lave frivilligt arbejde på Langeland .

Tak for alt fra Bedre Psykiatri Sydfyn .

Tillykke med 10 ÅRS JUBILÆET –

stor tak for altid åbne døre, gode råd, dejlige kurser som bl a får os til at se nye muligheder for at få flere medlemmer

Gode arrangementer i løbet af året Tak til et dygtigt og engageret personale som altid er parat med hjælp Et dejligt sted at komme Længe leve FRIVILLIGCENTRET

HURRA HURRA HURRA ”

Hjerteforeningen

Bestyrelsen i Ældre Sagen Langeland vil gerne ønske jer hjertelig tillykke med jeres 10 års jubilæum I gør et stort og vigtigt arbejde på vores Ø Og I er dem man kontakter når man får en ide . I har gang på gang bevist, at I er gode til at hjælpe når en ny ide barsler . Som lokalforening, glæder vi os til samarbejdet fremover, vi håber, vi kan være med, når en ide, der passer ind i vores frivillige indsatser, er klar til at komme ud i foreningslivet .

Ældre Sagen Langeland

Også vi er glade for Frivilligcentret - både det store lokale til møder og ”Pejsestuen” til hyggelige bestyrelsesmøder Tak for indsatsen for os alle Det frivillige arbejde er hjørnestenen i kulturlivet og det sociale liv på Langeland ”

Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø

71 Tillykke
Bedre Psykiatri Sydfyn
. ”

Jeg rejser mig ved at løfte andre!

– en undersøgelse af hvordan frivillige i socialhumanitært arbejde forstår deres rolle som frivillige .

Venner viser vej!

Sammen med min kone har jeg nu arbejdet i Røde Kors aktiviteten: ”Venner viser vej” her på Langeland i næsten 10 år Vort frivillige arbejde i ”Venner viser vej” består i at være kontaktfamilie til flygtninge eller flygtningefamilier Jeg har tidligere1 beskrevet nogle af de dilemmaer og problemstillinger, som vi oplever i dette arbejde Det drejer sig om dilemmaer og problemstillinger som:

- Hvordan kan vi som frivillige i Røde Kors, der forholder sig politisk neutralt, være medmenneskelig i en sammenhæng, hvor flygtninge- og asyllove forekommer umenneskelige?

- Pas på jer selv! Det er det velmenende råd til os, der arbejder som ”venner” til flygtninge Men hvordan kan vi passe på os selv, når vi en gang imellem skal håndtere et dilemma mellem på den ene side at hjælpe og støtte den flygtningefamilie, vi er ”venner” med, i en situation, hvor de beder om hjælp, vel vidende, at det vil belaste os følelsesmæssigt og sikkert komme til at koste noget nattesøvn . Eller på den anden side lade være med at hjælpe og støtte vores ”venner” i situationen for netop at passe på os selv, vel vidende, at det vil belaste os, fordi vi føler, at vi ”svigter” det medmenneske eller den familie, vi har valgt at være ”ven” med

- Det er langt hen ad vejen op til os selv at forstå og definere vores rolle som frivillige i ”Venner viser vej” aktiviteten . I den gruppe af ”Venner viser vej”, som vi tilhører, har vi enkelte gange diskuteret vores rolle som netværkspersoner (venner) . Disse diskussioner udspringer og præges af en usikkerhed om, hvordan man udfylder rollen som frivillig

Det er sidstnævnte problemstilling omkring usikkerhed vedrørende frivilligrollen, jeg med denne undersøgelse vil forsøge at belyse lidt nærmere gennem 10 inter-

73
Af Jesper Holst

views med 12 frivillige, der alle indgår i medmenneskelige relationer i deres socialhumanitære frivillige arbejde på Langeland

Mellem professionel og nær ven. Frivilligt socialt arbejde er mangeartet . Frivillige kan have roller som trænere, formidlere, inspiratorer, fortalere osv Det, der her skal diskuteres og analyseres, er det frivillige socialhumanitære arbejde, hvor frivillige indgår i en direkte hjælpeog støtterelation til et eller flere medmennesker Som eksempler på frivillige, der indgår i sådanne sociale støtterelationer, kan nævnes frivillige i besøgstjenesten, vågetjenesten, børns voksenvenner, kontaktpersoner i forhold til flygtninge (”Venner viser vej”) osv .

Lad os se lidt nærmere på sociale støtterelationer generelt Sociale støtterelationer findes i mindst tre udformninger For det første den professionelle støtterelation i sundheds- og socialt arbejde, som varetages af uddannede socialpædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer m .m . For det andet den nære støtterelation, der varetages af nære venner og nærmeste familie . Og for det tredje den frivillige sociale støtterelation, der varetages af mennesker, der som regel er medlemmer af en af civilsamfundets organisationer

Lad os herefter se på, hvad der karakteriserer henholdsvis den professionelle-, den nære- og den frivillige støtterelation En måde at gøre dette er at analysere og diskutere de tre støtterelationer ud fra deres rendyrkede typiske karakteristika . Det er vigtigt at pointere, at det, der her analyseres og diskuteres, netop er støtterelationernes rendyrkede typiske karakteristika og ikke, hvordan disse relationer udformer sig i virkeligheden I virkelighedens støtterelationer fungerer de rendyrkede typiske karakteristika som en slags orienteringspunkter for den enkeltes i udformning af støtterelationen

I en beskrivelse af de rendyrkede typiske karakteristika i den professionelle støtterelation kan følgende fremhæves:

- Den professionelle får løn for den ydede støtte Støtterelationen bliver instrument for den professionelle til at få den nødvendige løn Hermed beskrives den professionelle støtterelationen ofte som værende instrumentel

74

- Den professionelle agerer ud fra den rolle, man har som ansat socialrådgiver, sygeplejerske, pædagog m m Den professionelle støtterelation er rollebåret

- Den professionelle støtterelation er regelstyret Der er regler og rammer for, hvad den professionelle og borgeren må og ikke må i relationen .

- Den professionelle relation er ensidig . Det er den professionelle, der skal støtte borgeren og ikke omvendt

- Den professionelle støtterelation er orienteret mod sagsbehandling og problemløsning

- Den professionelle forsøger at bevare en følelsesmæssig distance til borgeren og dennes problemer .

- Den professionelle arbejder planlagt . Møder og samvær med borgeren er planlagt tids- og indholdsmæssigt .

- Den professionelle forsøger at behandle borgerne ens efter vedtagne procedurer De professionelle støtterelationer er generelle

- Den professionelle støtterelation er præget af mangel på gensidig åbenhed og intimitet . Den professionelle må være personlig, men ikke privat, siges der .

- Målet med den professionelle støtterelation er, at borgeren ikke længere har brug for støtte . Man kan sige at målet er, at relationen hurtigst muligt afvikles .

I en beskrivelse af de rendyrkede typiske karakteristika i den nære støtterelation kan følgende fremhæves:

- Den nære ven får ikke løn for at indgå i støtterelationen . Relationen er baseret på ”kærlighed”, forpligtigelse, gensidig tillid, samt ønsket om at stå til rådighed for den anden .

- Den nære ven agerer som person Jeg er der som mig og ikke i kraft af mit erhverv som f eks socialrådgiver Den nære støtterelation er personbåret

- Den nære støtterelation er primært styret af de behov og ønsker, som de personer, der er i relationen, har

- Den nære støtterelation er gensidig over tid . Nære venner støtter hinanden .

- Den nære støtterelation er orienteret mod samvær, fælles oplevelser og interesser, samt hjælp og støtte

- Den nære støtterelation er præget af medfølelse og nærhed

75

- Den nære støtterelation er præget af spontanitet Indholdet i samværet kan ændre sig spontant efter relationsdeltagernes ønsker

- Den nære støtterelation er specifik Relationerne til forskellige nære venner eller familiemedlemmer er unikke . De har hver deres historie og egenart .

- Den nære støtterelation er præget af gensidig tillid og intimitet .

- Den nære støtterelation søges udviklet, vedligeholdt og styrket

Nu ville det være logisk, hvis der her blev fulgt op med en beskrivelse af de rendyrkede typiske karakteristika i den frivillige støtterelation Men det er svært, da den frivillige støtterelation stort set ikke har udviklet sådanne rendyrkede karakteristika, der kan fungere som orienteringspunkter i udformningen af relationen . De eneste rendyrkede karakteristika kan vel findes i den måde, hvorpå frivilligt arbejde bliver defineret Nemlig at det er en ulønnet indsats, der ikke retter sig mod ens nærmeste Den frivilliges rolle er ikke at være professionel og heller ikke at være nær ven Det betyder, at den enkelte frivillige i socialhumanitært arbejde på mange måder står med den udfordring, selv at skulle udforme sin forståelse af rollen som frivillig i spændingsfeltet mellem det, der karakteriserer at være professionel og det, der karakteriserer at være nær ven .

Om undersøgelsen.

Med udgangspunkt i, at det kunne være spændende og forhåbentlig medvirke til at skabe ny viden, har jeg i anledning af Frivilligcenter Langelands 10 års jubilæum gennemført en mindre undersøgelse for at få et indblik i forskellige frivilliges forståelse af frivilligrollen . Jeg har i undersøgelsen gennemført 10 interviews med i alt 12 frivillige (2 af interviewene var med par) Heraf 6 frivillige, der arbejder med integration af flygtninge i aktiviteten ”Venner viser vej”, 3 besøgsvenner til ældre medmennesker, 1 akuthjælper, 1 fra børns voksenvenner og 1 fra voksenvenner for unge . Interviewet var bygget op på følgende måde:

I . Som start blev den interviewede bedt om nogle indledende oplysninger, der gav viden om alder, uddannelse, arbejde eller tidligere arbejde, erfaringer med frivilligt arbejde, organisatorisk tilhørsforhold, samt brug af erhvervede professionelle erfaringer i det frivillige arbejde

76

II Herefter fulgte et par mere åbne temaer, der for det første drejede sig om synspunkter og erfaringer med arbejdsdelingen mellem den frivillige og de kommunalt ansatte professionelle og for det andet drejede sig om den aktuelt diskuterede tendens til at stille professionelle krav til det frivillige arbejde .

III Endelig sluttede interviewet af med en struktureret del, hvor den interviewede skulle forholde sig til egen forståelse af frivilligrollen ved at markere sin forståelse på 10 skalaer, der var bygget op over de tidligere nævnte karakteristika for henholdsvis den professionelle støtterelation og den støtterelation, der er karakteristisk for det nære venskab .

Her er et eksempel på en sådan skala, hvor de interviewede markerede deres opfattelser af deres roller som frivillige .

Hvordan vil du karakterisere din relation til det medmenneske du støtter på en skala mellem den rolle- og den personbårne relation:

Professionel relation karakteristika

Rolle relation Både og

Interview 1

Den nære relations karakteristika

Personlig nær relation

Relationens udvikling vedrørende forholdet mellem det rolle- og personbårne? Øvrige kommentarer?

I interviewsituationen blev de interviewede bedt om at tænke på et konkret medmenneske, de var frivillig støtteperson for og ud fra dette, samt en samtale med mig om, hvordan spørgsmålet skulle forstås, markere deres forståelse af rollen som frivillig støtteperson på linjen mellem rollebåret relation og personbåret relation

Endvidere begrundede de interviewede deres markering, ligesom der blev spurgt ind til om og hvordan, de oplevede, at relationen til medmennesket, der blev støttet, havde ændret sig med tiden Interviewet, der tog cirka 45 minutter blev optaget på mobiltelefon og herefter transskriberet

Det skal bemærkes at 2 af de 10 interviews blev gennemført med ægtepar, der arbejdede sammen om at være kontaktfamilie

77

Ud over de informationer, jeg fik gennem interviewene, søgte jeg oplysninger ved lederne for henholdsvis aktiviteten ”Besøgsvenner” (til ældre medmennesker) og aktiviteten ”Venner viser vej” (kontaktpersoner for flygtninge ) Det drejede sig her om at få informationer om antallet af frivillige i de to aktiviteter, samt de frivilliges professionelle baggrund .

Hvad interviewene fortæller.

1. Interviewets indledende oplysninger gav følgende svar:

- De 12 interviewede frivillige var mellem 65 og 87 år gamle Gennemsnitsalderen var lidt mere end 73 år .

- Af de 12 interviewede havde 8 en professionel baggrund som lærer eller pædagog, 1 havde baggrund som journalist, 1 som tømrer, 1 som kontormedarbejder og en som køkkenassistent på et plejehjem

Som nævnt oplyste lederne på Langeland for henholdsvis ”Venner viser vej” aktiviteten og Besøgsaktiviteten, om antallet af frivillige og de frivilliges professionelle baggrund .

Her viste følgende sig:

De i alt 86 frivillige i de 2 aktiviteter havde følgende professionelle baggrunde:

* 27 arbejdede eller havde arbejdet inden for det dannelses- og uddannelsesmæssige område

* 23 arbejdede eller havde arbejdet inden for det sundhedsmæssige område

* 17 arbejdede eller havde arbejdet inden for handel og kontorområdet .

* 14 arbejdede eller havde arbejdet inden for håndværk og serviceområdet .

* 5 arbejdede eller havde arbejdet inden for kultur og kommunikationsområdet .

Måske ikke uventet, men alligevel bemærkelsesværdigt, udgør mennesker, der har professionelle erfaringer med at arbejde med den socialhumanitære støtterelationen inden for det pædagogiske og sundhedsmæssige område 58% af de frivillige Dette forstærkes yderligere, hvis vi alene ser på tallene for ”Venner viser vej” aktiviteten, hvor der ud af 19 frivillige er 13 eller 68%, der tidligere har arbejdet som lærer eller pædagog,

- De 12 interviewede havde mellem 1 og 53 års erfaring med frivilligt humanitært/ socialt arbejde

Gennemsnittet var her omkring 15 år

78

Ikke overraskende viser figuren, at de 8 interviewede (interview nummer 2, 5, 7, 8, 9, 10, 11 og 12), der har professionel arbejdserfaring med at støtte medmennesker socialt og læringsmæssigt, også er de interviewede, der oplever, at de bruger deres erhvervede professionelle kompetencer .

Diskussion og resultater af interviewets indledende spørgsmål

Som tidligere nævnt fremgår det af undersøgelsen, at de 12 interviewede, der alle arbejder med frivilligt humanitært/socialt arbejde, har en alder på mellem 65 og 87

år . I gennemsnit er alderen lidt over 73 år .

Det ser ud til primært at være pensionister, der arbejder med frivilligt socialhumanitært arbejde her på Langeland

Der ser endvidere ud til at være en betydelig overvægt af pensionister, der tidligere har arbejdet professionelt i jobs med direkte berøring med mennesker, der skal støttes, hjælpes, udvikles eller undervises

Ud af 86 frivillige (pensionister), der arbejder i aktiviteterne ”Venner viser vej” og ”Besøgs- og Vågetjenesten”, har 58% tidligere arbejdet inden for det pædagogiske og uddannelsesmæssige område eller indenfor det sociale og sundhedsmæssige område Ud af de 12 interviewede havde 8 arbejdet med direkte borgerkontakt inden for disse velfærdsområder Og det ser ud til, at de erfaringer, man har fået gennem det professionelle arbejde, bruges i det frivillige arbejde 8 ud af de 12

79
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. Slet
Figur 1
ikke Lidt Til dels En hel del Rigtig meget

interviewede havde således haft arbejde indenfor velfærdsområderne og netop de 8 gjorde i interviewet opmærksom på, at de i nogen eller i høj grad brugte deres professionelle erfaringer i deres arbejde som frivillige

Endelig ser det ud til, at der er en markant overvægt af kvinder i det frivillige socialhumanitære arbejde . Såedes er 13 ud af de 19 frivillige i ”Venner viser vej” kvinder medens 6 er mænd Denne markante forskel vedrørende ”køn” genfindes også i Besøgs- og Vågetjenesten

De 12 interviewede har i gennemsnit arbejdet som frivillige i humanitært/socialt arbejde i omkring 15 år

En typisk frivillig i det humanitært/sociale arbejde vil her på Langeland være en kvindelig pensionist, som har adskillige års erfaring med frivilligt arbejde. Hun er over 70 år gammel og bruger de erfaringer i det frivillige arbejde, som hun har fra sit tidligere professionelle arbejde med at pleje, at drage omsorg, at udvikle eller at undervise andre mennesker.

En sådan frivilligprofil er på mange måder forståelig Det kræver tid og fleksibilitet at være frivillig med tæt kontakt til medmennesker, der har behov for støtte . Pensionister har ofte tiden til at engagere sig i den form for frivilligt arbejde . Det kræver endvidere tryghed og tillid til, at man rent faktisk har kapaciteten til at kunne være til hjælp for mennesker i belastede livssituationer Pensionister, der har haft tæt borgerkontakt og via deres tidligere arbejde har fundet glæde ved at kunne yde omsorg og støtte til borgere, har fået opbygget tryghed og kompetencer i forhold til frivilligt humanitært/socialt arbejde .

Endelig har netop pædagog- og omsorgsfagene historisk været kvindefag, hvilket kan være med til at forklare, at det frivillige humanitære/sociale arbejde også er kvindedomineret

Frivilligprofilen i det socialhumanitære arbejde er således på mange måder forståelig Og det er selvfølgelig en styrke, at det er ældre livserfarne mennesker, der har erhvervskompetencer og erfaringer, som kan bruges i det frivillige arbejde Men denne frivilligprofil efterlader os også med en konstant udfordring . Udover det almindelige behov for rekruttering af nye frivillige, medvirker den høje gennemsnitsalder til, at der på grund af sygdom, alderdom og bortfald er et yderligere behov for stadig rekruttering af nye frivillige

80

Det rejser spørgsmålene:

Hvordan kan vi fortælle mulige frivillige, unge som ældre, om den glæde og den mening det frivillige humanitære/sociale arbejde giver både for den frivillige og for medmennesket?

Hvordan kan vi være med til at skabe de trygge rammer i form af erfaringsudveksling, supervision, netværk, kompetenceudvikling, der gør, at vi kan få en noget bredere frivilligprofil En profil der i højere grad består af yngre mennesker, mænd, og flere mennesker, der ikke har eller har haft deres arbejde i velfærdsfagene

2. Interviewets åbne spørgsmål gav følgende svar:

Det første spørgsmål, der handlede om de interviewedes synspunkter og erfaringer med arbejdsdelingen mellem kommunens professionelle ansatte og det civile samfunds frivillige, gav følgende svar:

Skema 1

De siger fra kommunen, at de finder en lejlighed til en familie, men der går rigtig lang tid og så kommer de og spørger, om vi kan hjælpe dem . Er det dem eller os? Det er det samme med praktikpladser eller uddannelse for voksne Jeg har undersøgt uddannelsesmuligheder for nogen og nu er de i gang med en uddannelse

Der var uklarheder om, hvad vi skulle tage os af og hvad kommunen skulle tage sig af . Kommunen prøvede at lægge opgaver over på mig som frivillig, som jeg syntes, kommunen skulle tage sig af Det var noget med at sætte sig ind i lovgivningen og kende de nyeste regler på området Det var en udfordring at forklare en medborger, som kom fra et fremmed land, en hel anden kultur, hvad jeg kunne, og hvad kommunen burde kunne, og hvad jeg ikke ville blande mig i . Der var et kultursammenstød, hvor de med rette eller urette forventede, at jeg lavede en sagsbehandling . Det var noget med at udfylde papirer, søge boliger, hjælpe med at få dansk kørekort osv Det var så at sige i et dobbelt pres Kommunen pressede på

81

for at få mig til at påtage mig opgaver, jeg ikke burde tage mig af og det samme gjorde de flygtninge, jeg som frivillig ønskede at hjælpe Presset fra kommunen skyldes til dels sparsomme ressourcer . I den sammenhæng er det forståeligt, at kommunens medarbejdere forsøger at lægge nogle praktiske opgaver over til de frivillige

Oplever ikke samspillet med kommunen som noget problem Slet ikke

Vi har oplevet manglende engagement i og dårligt samarbejde med Jobcenteret . Hvor man får noget sendt ud, der er helt håbløst . Vi går så med til møde og oplever dårlig service, dårlig formidling Manglende evne til at udføre det job, de er blevet sat til Det brugte vi mange kræfter på Hvor vi så gik i gang med selv at søge jobmuligheder til vores familie

Jeg synes, vi har oplevet, at man fra jobcenteret var langsom i optrækket . Der skete sgu ikke så meget, syntes jeg . Vi har selv prøvet at skaffe arbejde til blå og til hendes mand grøn . På jobcenteret har vi været med nogle gange og har talt med store bogstaver

Det andet spørgsmål, der handler om rammerne for, hvad den frivillige må og kan foretage i samværet med det medmenneske, den frivillige støtte, gav følgende svar:

Skema 2

Der er vel ikke andre rammer end der er for omgangen med andre folks børn og vel også med ens egne børn, og så er der tavshedspligt selvfølgelig, børneattest skal man jo have . Der bliver meget klart sagt i børns voksenvenner, at børn med psykiske problemer ikke kan få en voksenven .

82

Vi er aldrig kommet i en situation, hvor vore Røde Kors’ rammer er blevet brudt Fordi vi startede så at sige med at fortælle vor flygtningefamilie om rammerne for samværet .

Der er selvfølgelig nogle rammer fra ældresagen Jeg må ikke kende til hendes personnummer og hendes økonomiske formåen Det er rigtig rart med de rammer

Vi må ikke bare gå ind, hvis vores besøgsven ikke åbner døren . Men jeg ville jo have det lidt svært ved at vide, at min besøgsmodtager måske ligger derinde og er faldet og derfor ikke kan komme til sit kaldeapparat Så ved jeg, at naboen har en nøgle, men jeg har fået at vide, at jeg ikke må hente den Der ville jeg have svært ved at trække en grænse

Vi fik, på de der Røde Kors kurser, gjort klart, at vi ikke skulle gå ind og blive personlige venner . Vi skulle være opmærksomme på, om vi gik ind og blev personlige venner . Det kunne blive lidt forpligtende for medborgeren . Det har jeg oplevet nogle enkelte eksempler på Der er nogen, der har gået ind og sat sig på medborgeren Det var i to tilfælde ikke i medborgerens interesse, at blive så tæt med den frivillige Der udviklede sig et afhængigheds forhold, der ikke var til medborgerens interesse .

Der er i den grad rammer . Vi har en bestyrelse, der også er visitationsgruppen, for at sikre os, at den voksne for det første har en erfaringsbaggrund, en vilje og en moral til at kunne indtage den rolle Vi vil også visitere den unge, for at afgrænse, hvad han/hun har brug for For at sikre en god matchning . Vi har også en pædagogisk ideologi eller ramme . Det er hjælp til selvhjælp . Det er den unge, der har teten i det forhold her . Det er ikke den ældre, der skal trække den unge et bestemt sted hen . Det er den unge, der er direktør i sit eget liv

Der må ikke være nogen penge mellem de voksne og de unge

83

Vi stiller ikke krav, vi laver ikke kontrol, og vi er også fortrolige med dem Det er ikke sådan, at vi sladrer til nogen Der er høj grad tavshedspligt Det er i høj grad vigtigt for at opnå de unges tillid . Det er vigtigt, at den unge oplever, at vi kun gør det her for den unges skyld og ikke for andres .

Der er en særlig rolle som bisidder, fordi det ofte går galt i samtaler mellem sagsbehandlere og de unge og dels fordi det giver mulighed for at forberede et møde, samt diskutere mødets indhold og resultater efter mødet

Vi har satset hårdt på at udvikle vore egne kvalitetskrav *

Som akuthjælper er der et regelsæt, der skal følges .

- Det sidste spørgsmål omhandlede professionaliseringen af indhold og krav til det frivillige humanitære/sociale arbejde, herunder blandt andet muligheden for uddannelse og supervision, gav følgende svar:

Skema 3

De eneste krav til det frivillige arbejde stiller vi selv Ja, jeg har deltaget i kurser om PTSD og sprogtræning Jeg deltager ikke i egentlig supervision, men får gode råd af kollegaer .

Det er kun mig selv, der har stillet krav til mit frivillige arbejde . Jeg har deltaget i Røde Kors kurser to gange og jeg mener, vi fik en adresse på en Røde Kors medarbejder, hvor vi kunne få supervision

Nej, jeg har ikke oplevet, at nogen stiller krav til mit arbejde som akuthjælper, men jeg har løbende deltaget i uddannelse og kan få råd og vejledning hos kollegaer, samt psykologhjælp, hvis jeg beder om det .

84

Jeg har prøvet at komme på kurser og temadage flere gange her på det sidste, men det er alt sammen blevet aflyst på grund af corona Hvis jeg har brug for supervision, er det aktivitetslederen, jeg henvender mig til .

I forbindelse med supervision tror jeg, at vi har brugt aktivitetslederen et par gange Nej, vi er ikke blevet tilbudt egentlig supervision Nogle gange har aktivitetslederen ringet Det var voldsomt, da hendes mand blev syg og døde . Det var frygteligt, det var en lang og svær proces at støtte op om en enke i sorg . Men da brugte hun også cafeen ud over os . Det har virkelig været svært for os . Jeg har nok tænkt, at vi er hendes danske familie Vi er sådan en slags bedsteforældre Det har ikke været populært, hverken hos min mand eller hos vores egne børn Det har været svært for mig Jeg har været sådan; kom med på sommerferie I skal også ned og se, hvad jul er . Da har familien reageret . Vores piger har simpelthen været jaloux . For at sætte det helt på spidsen .

Da blå var rigtig syg med corona og hun ikke kunne sørge for, at datteren fik mad, tog jeg derind og sikrede, at datteren fik mad og kom ud af lejligheden Dengang ville mine egne børn ikke komme hjem, fordi jeg havde været sammen med en, der havde corona Men dengang var der brug for, at jeg hjalp, og jeg turde ikke spørge kommunen, fordi jeg var bange for, at de ville fjerne datteren .

Vi har aldrig i vores ægteskab været tættere på en skilsmisse . Så belastende var det Fordi jeg ikke kunne give slip, jeg kunne ikke bare droppe det Vi havde et ansvar Men det er blevet meget mindre De kommer ikke på sommerferie hos os *

Vi har haft erfaringsmøder, hvor vi kan udveksle erfaringer . Man kan henvende sig til bestyrelsen, der kan beskrives som et reflekterende team, hvis man har brug for råd og vejledning Og der er et netværk, hvor man mødes

85

Diskussion og resultater af interviewets åbne spørgsmål

Svarene på det første af de åbne spørgsmål (se skema 1), handlede om de interviewedes synspunkter og erfaringer med arbejdsdelingen mellem kommunens professionelle ansatte og det civile samfunds frivillige . Alle de 6 interviewede, der arbejder med integration af flygtninge som netværkspersoner i ”Venner viser vej”, oplevede et uklart og utilfredsstillende samarbejde mellem de kommunale integrationsbestræbelser og de frivilliges støtteaktiviteter Dette modsat besøgsvennerne til ældre, samt besøgsvennerne til børn og unge, samt akuthjælperen, der ikke oplever samspillet med kommunen som et problem

Utilfredsheden hos de frivillige, der arbejder med integration af flygtninge, går især på, at de frivillige oplever, at de og de flygtninge, de støtter, ikke bliver hørt, samt at de som frivillige må påtage sig opgaver, som egentlig burde klares af kommunens ansatte

Det ser ud at til, at i hvert fald de frivillige savner at få afstemt forventningerne til samarbejdet med kommunen og få en større klarhed over opgavefordelingen . Der skal her gøres opmærksom på, at der indenfor det sidste år er indgået en aftale mellem Jobcenteret og Røde Kors om at mødes en gang i kvartalet for at diskutere samarbejdsmuligheder og udfordringer på integrationsområdet

Ved siden af og i forlængelse af disse møder, hvor samarbejdet i forhold til aktuelle opgaver og udforinger bliver diskuteret, kunne det skabe yderligere klarhed og bedre udnyttelse af hinandens ressourcer, hvis der blev indgået en egentlig samarbejdsaftale på flygtningeområdet mellem Langeland Kommune og Røde Kors . Sådanne samarbejdsaftaler er der gode erfaringer med i en række andre kommuner .

Af svarene på det andet spørgsmål (Se skema 2), der handlede om rammerne for, hvad den frivillige må og kan foretage i samværet med det medmenneske, den frivillige støtter, fremgår det, at rammerne for det frivillige humanitære/sociale frivillige arbejde, ud over hvad der er almindeligt gældende rammer som f .eks . tavshedspligt og børneattest, primært fastsættes af de frivillige selv og de organisationer, som de frivillige er tilknyttet Det er her i undersøgelsen især det frivillige arbejde som besøgsven og akuthjælper, der giver anledning til kommentarer om rammer, der kan sætte den frivillige i et dilemma Det gælder f eks dilemmaet

86

mellem det, at den frivillige besøgsven kan føle sig etisk og mellemmenneskeligt forpligtet til at hjælpe et menneske, der måske er i nød, fordi medmennesket ikke svarer og ikke åbner døren, og det, ikke at måtte trænge ind i en besøgsmodtagers bolig uden accept fra besøgsmodtageren . For akuthjælperen kan det blive et dilemma, at han efter egen opfattelse strengt taget ikke må give hjertemassage i en situation, hvor der er brug for det

Men som faste rammer for det frivillige arbejde, kan skabe dilemmaer for den frivillige i socialhumanitært arbejde, kan formulerede rammer også skabe tryghed og fritage den frivillige for selv at skulle træffe svære beslutninger Det er værd at bemærke, at man i den forening, som er ved at blive startet (Se skema 2 interview markeret med *), gør meget ud af at skabe tryghed og ensartethed ved at satse på rammesætning og kvalitetskrav .

Det sidste af de åbne spørgsmål drejede sig om den aktuelt diskuterede tendens til professionalisering af det frivillige socialhumanitære arbejde gennem krav til bestyrelsessammensætning, dokumentation, økonomi og aktiviteter, samt tilbud om uddannelse og supervision . Det er værd at bemærke, (Se skema 3), at de interviewede frivillige med direkte støtterelation til medmennesker ikke oplevede nogen tendens til professionalisering De interviewede oplever ikke, at der stilles andre krav til deres arbejde end de krav, de selv og deres organisation stiller Halvdelen af de 12 interviewede har deltaget i kurser, workshops, temadage eller andre uddannelsesaktiviteter . De oplever ikke, at der er indarbejdede formelle procedurer og muligheder for at få råd, vejledning eller egentlig supervision . Det er primært uformelle snakke med frivilligkolleger og aktivitetsledere, der bruges, når de frivillige har behov for en snak og et godt råd Det fremgår med al tydelighed af et interview (Se interview skema 3 markeret med *) at der i hvert fald i det tilfælde, har været behov for mere kendskab til formelle og tilgængelige muligheder for støtte og supervision

3. De interviewedes svar på spørgsmålene om deres forståelse af frivilligrollen. Som tidligere nævnt bestod interviewets 3 del af et forsøg på at få lidt mere viden om, hvordan de 12 interviewede forstod deres rolle som frivillige Dette blev gjort ved, at jeg præsenterede de interviewede for nedenstående 10 forskellige temaer,

87

Interview 8 ses 2 markeringer nemlig en blå og grøn cirkel. Dette betyder at det er et par der er blevet interviewet og at den enes forståelse markeres med en blå cirkel medens den andens forståelse markeres med en grøn.

hvor kendetegnene for henholdsvis den professionelle rolle og den nære vennerolle kan sættes op som yderpunkter på en Likert-skala fra 1 til 5

Efter at jeg var sikker på, at den interviewede forstod temaet, scorede den interviewede sin forståelse af frivilligrollen på 5 trinsskalaen et sted mellem at forstå sig selv som professionel eller forstå sig som nær ven/familie .

Den interviewede blev som tidligere nævnt bedt om at være konkret ved at tænke på samspillet med en bestemt person, som den interviewede støtter eller har støttet gennem det frivillige humanitær/sociale arbejde

Spørgsmålet: ”I hvilket omfang oplever du dig åben og følelsesmæssigt forpligtet i forhold til den person, du støtter i det frivillige sociale arbejde?” gav følgende svar

Professionel relation

Både og Som en nær ven eller familiemedlem

Det fremgår af ovenstående figur, der viser, hvordan markeringerne blev sat på 5 trins skalaen i de 10 interviews, at de interviewede stort set er enige om, at deres forpligtelse i det frivillige arbejde mere ligner forpligtelsen over for en nær ven, end det ligner en professionel forpligtelse .

Følgende mere nuancerede forståelser af medmenneskelig forpligtelse fremgår endvidere af interviewene:

88
Interview 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Som et ukendt menneske
TEMA 1.
karakteristika
Den nære relations karakteristika
Figur 2

Skema 4

Når jeg bliver kontaktperson, så er det sådan, at jeg gerne vil gøre alt, hvad jeg kan og hjælper dem ikke kun med jobcenter, læge, men jeg giver dem også råd om f .eks . børneopdragelse .

Jeg tænker på forpligtelse i relation til mine børn Man er forpligtet, men man skal også give slip Lade dem være forpligtet over for sig selv Meningen i mit arbejde med flygtninge var, at de skulle blive uafhængige af mig Det kunne være det udviklede sig til et venskab og det kunne være, at det ikke gjorde . I skal leve jeres eget liv . Man skal ikke forpligte medmennesket . De skal ikke føle sig forpligtet .

Hun er alene nu og hun har ingen venner tilbage, på den måde føler jeg mig forpligtet som ven

Hvis vi har en aftale, holder jeg den . Hun har ikke behov for mig som nær ven . Hun har familie og venner .

Jeg føler mig forpligtet i forhold til at holde aftaler Jeg tror, vi betragter hinanden som veninder

(Blå) Jeg føler mig forpligtet . (Grøn) Jeg er blevet forpligtet undervejs . Nu har de inviteret os til at være bedsteforældre Nu ser vi dem nærmest som familie og venner (Der er her tale om et interview med et par, hvor blå er den ene, medens grøn er den anden)

Jeg har oplevet mig forpligtet som overfor en nær ven eller familie, medens min mand ikke har følt samme forpligtelse . Vi kunne godt have haft brug for lidt forberedelse . De mente jo i starten, at nu skulle vi betale alting Vi vidste ikke rigtig, hvordan vi skulle håndtere det De mente, at nu kunne vi betale alting De bad ikke om penge, men barnevognen skulle

89

være ny og de forventede, at vi købte en til 25 000 kr Der har vi efterhånden afstemt Nu ved hun godt, at vi ikke kan betale, og at vi ikke kan give hende et kørekort .

Hun er ikke inviteret til vores familiefester Vi har holdt afstand Der har været en grænse for, hvor tæt hun har været knyttet og hvor forpligtet, vi har følt os Men hun har vidst, at vi var der, hvis hun har haft brug for os Relationen har udviklet sig til at blive mere og mere tæt

Spørgsmålet: ”Hvordan vil du karakterisere din relation til det medmenneske, du støtter, på en skala mellem den rolle- og den personbårne relation?” gav følgende svar

Personlig nær relation

Det fremgår af figuren, at de fleste af de interviewede forstår relationen til det medmenneske, de støtter, som mere præget af at være en personlig nær relation end at være en rollerelation Enkelte ser med et ”både og” deres frivilligrolle som nogenlunde lige dele rolle- og personbåret

90
Interview 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Rolle relation Både og
TEMA 2.
Professionel relation karakteristika Den nære relations karakteristika Figur 3

Interview 3 stikker helt af Den interviewede er akuthjælper og har som sådan en helt anden opgave i det socialhumanitære arbejde end de øvrige interviewede Det peger på, at typen af det frivillige socialhumanitære arbejde, vi beskæftiger os med, har betydning for, hvordan vi forstår vores rolle som frivillige .

Følgende mere uddybede forståelser af forholdet mellem rollerelationen og den nære personlige relation fremgår af interviewene:

Skema 5

Det er noget, der udvikler sig over tid, fordi i begyndelsen er det mere rollebåret De ved, man kommer som frivillig hjælper, men over tid bliver den nok mere personbåret Jeg kan huske, da jeg skulle skaffe cykler og nogle mente, at den ville de ikke have, for den var ikke god nok Jeg måtte skaffe noget bedre Da gik jeg nok ind i en mere professionel rolle, og sagde I kan tage den eller lade være . Det er jo ikke et spørgsmål om, at du skal have en racecykel . Du skal blot kunne bevæge dig rundt . Jeg følte, at de troede, jeg var en del af systemet og at jeg bare skulle servicere dem Det er en kulturel ting for dem, der kommer op til os, de var jo engang ressourcestærke folk, der var vant til at kunne sige, at sådan vil jeg have det Jeg måtte til nogen sige, at sådan er det ikke her Jeg er her, for at hjælpe så godt jeg kan, og jeg er her som frivillig .

Jeg er der som akuthjælper . Uanset hvem det er, der har brug for akut hjælp, er jeg der som akuthjælper og ikke som personlig nær ven . Det kan være svært, for vi kender alle hinanden, der hvor jeg bor .

Både som rolle og som nær ven, fordi det her også har noget at gøre med, at hun godt kan lide at fortælle og snakke Det er hende, der fortæller fra sit liv Hun kan ikke kapere at forholde sig til mit liv Hun fortæller ofte de samme historier, men jeg sidder og lytter og svarer hver gang, som om det er nyt for mig Det er hendes behov, der styrer, og det, jeg får igen, er hendes glæde ved, at jeg kommer .

91

Vi har kontaktbog, familien skriver og jeg skriver og hver gang, jeg har besøgt hende, har jeg kontakt med hendes yngste søn for lige at fortælle, hvordan det går og sådan noget . Vi har jo været igennem et voldsomt forløb med hendes fald . Det er rigtig fint, det her med at vi skriver i bogen . Hvordan har hun haft det? Er hun ked af det? Er hun glad? Mangler hun noget? På den måde kommunikerer jeg fint med familien

I starten troede de jo, at vi var ansat af kommunen Mistroen var der jo Vi har arbejdet meget på at fjerne den mistro . Der var en lang periode, hvor de var forbeholdne . Da vi kom med i Sandholmlejren, som bisiddere og var solidarisk med dem, opdagede de, at vi stod bag dem . At vi stod last og brast Vi var deres solide hjælpere Det fjernede mistro

Jeg er der som mig Det er hende, der kan bages med, hende, der kan hygges med .

Det er ikke kun personligt, for når vi visiterer, så går vi også ind og søger nogle, der har erfaringer med det her arbejde Vi vil sikre, at det går godt, når vi kobler en ung og ældre sammen Det kan vi dels gøre, ved at sørge for at den ældre har erfaring og ved, hvad han går ind til Det er ikke kun personrelateret, det er også den professionelle del .

92

TEMA 3.

Spørgsmålet: ”I hvilken grad er dit samvær, med den person du støtter, styret af regler, bestemt af andre end jer selv i forhold til et samvær, der er styret af dig selv og det medmenneske du støtter?” gav følgende svar

Professionel relation karakteristika

Styret af udefra satte regler. Regelstyring Både og

Den nære relations karakteristika

Styret af jer selv Deltagerstyring

Det ser ud til, at de interviewede frivillige på nær en enkelt oplever, at samværet med medmennesker, der støttes, er styret af deltagerne i samværet selv Her er vi nok inde ved et centralt element i det frivillige socialhumanitære arbejde, nemlig deltagerstyringen . I den sammenhæng er det bestemt værd at følge de tendenser til professionalisering af det frivillige arbejde i form af udefra kommende krav fra forvaltninger eller donerer Kan kravene om dokumentation, transparens, budgetstyring osv tage motivationen fra de frivillige? Det eneste interview, der fraviger oplevelsen af, at samværet er deltagerstyret, er interview 3, hvor den interviewede siger: ”Akuthjælp er regelstyret og akuthjælperen skal følge de regler, der er” .

Om den frivilliges samvær med medmennesket primært er styret af udefra satte regler eller deltagerne i samværet selv, siges der følgende i interviewene:

93
Interview 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Figur 4

Skema 6

Jeg har arbejdet i Sydlangeland kommune for mange år siden i integrationsafdelingen . Jeg skulle arbejde med mennesker, jeg havde boet sammen med på Holmegård og følge regler og love . Jeg vidste godt, hvad de havde brug for, men kunne ikke give dem det Det blev psykisk for hårdt for mig, det kunne jeg ikke klare Jeg stoppede efter 2 år

Akuthjælp er regelstyret og akuthjælperen skal følge de regler, der er

Det er helt klart styret af mig selv og de mennesker, jeg besøger . Det er vigtigt for mig, at de mennesker, jeg har med at gøre, bliver glade for min hjælp

Det er os selv, og overordnet er det hende, der styrer

Det er meget hendes behov, det handler om . Der er deltagerstyring, selvom vi også engang imellem løser konkrete problemer

Vi lavede det, hun havde lyst til, når hun kom fra skolen Det kunne være at lege med Lego eller lave mad Det var rigtig hyggeligt

94

TEMA 4.

Spørgsmålet: ”I hvor høj grad er samværet præget af, at det er dig der støtter, og medmennesket der modtager støtten, i forhold til et samvær, der er præget af gensidig støtte?” gav følgende svar Professionel

Den nære relations karakteristika

Høj grad af ensidig støtte Både og

Høj grad af gensidig støtte

I interview 8 ses 2 markeringer nemlig en blå cirkel og en grøn. Dette betyder, at det er et par, der er blevet interviewet og at den enes forståelse markeres med en blå cirkel, medens den andens forståelse markeres med en grøn.

Det fremgår tydeligt af ovenstående figur 5, at hvad angår ensidig eller gensidig støtte, oplever de interviewede frivillige sig nærmere på de professionelles ensidige støtterelation end på det nære venskabs gensidige støtterelation

Spørgsmålet om, de interviewede oplevede deres relation til det medmenneske, de støtter, som præget af ensidighed eller gensidighed i støtten, gav følgende kommentarer i interviewene:

Som kontaktperson skal man ikke belaste andre, der selv har masser af problemer . Jeg siger ikke, at jeg har hovedpine .

Jeg har aldrig opfattet, at der skulle være gensidig hjælp og støtte Men man skal gøre noget for at inddrage dem Der bør satses på, at de bliver mere og mere selvkørende

95
Skema 7 Figur 5
Interview 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
karakteristika
relation

Hjælpen er ensidig Man er der som hjælper og i situationen kun som hjælper

Forleden, jeg var deroppe, tænkte jeg, vi skal jo ikke sidde og snakke sygdom hele tiden Så begyndte jeg at spørge om det, hun havde fortalt om tang, hendes svigerfar havde stående på en ladvogn ude på gården Hvad skulle det bruges til? Så begyndte hun at snakke om, at det skulle bruges til at lægge over kartoffelkulen Jeg synes også, at det at være besøgsven, også skulle være noget, jeg får noget ud af . Hørte noget om livet på gården i gamle dage .

Det er mig, der støtter hende, men hun kunne huske, at jeg havde fødselsdag, medens jeg var i Irland

Det er primært mig, der støtter hende med det, jeg nu kan . Hvis hun mangler noget, f .eks . tandpasta kommunikerer jeg det videre til sønnen . Det er hendes behov, der er styrende .

Der er vores alder, og vi er de erfarne Vi mødes med mere respekt for alder og erfaringer, hvilket vi ikke er vant til i Danmark Jeg synes, at det er mest os, der støtter dem . Jeg synes ikke, man kan sige det omvendt . Men de siger flot, vi skal nok passe jer, når I bliver gamle . Vores rolle er meget bedsteforældre rolle . Men hvis vi kom og bad om hjælp, ville de også hjælpe os

Det er os, der støtter hende mere end hun støtter os, men hun er meget omsorgsfuld, fordi vi er gamle . Hun har gaver med . Hun prøver også at give .

96

TEMA 5.

Spørgsmålet: ”I hvor høj grad er dit samspil med medmennesket præget af ”sagsbehandling” i form af støtte til at løse udfordringer og problemer i forhold til et samspil i form af venskabeligt samvær?” gav følgende svar

Professionel relation karakteristika

Høj grad af sagsbehandling Både og

Den nære relations karakteristika

Høj grad af venskabeligt samvær

Igen står akuthjælperen, interview 3 alene, idet akuthjælp drejer sig om at behandle sagen Ellers er der en klar tendens til, at den frivillige oplever samværet mere som venskabeligt samvær end som et samvær, hvor der skal løses problemer i form af sager, der skal behandles . Det er værd at bemærke, at der i nedenstående interviewudsagn gøres opmærksom på, at relationen mellem den frivillige og medmennesket, der støttes, ændrer sig over tid Fra samvær præget af sagsbehandling, skrivelser der skal oversættes, møder der skal holdes osv , til samvær præget af, at det er godt og rart at være sammen

Spørgsmålet, om de interviewede oplevede deres samvær med det medmenneske, de støtter, som præget af sagsbehandling eller venskabeligt samvær, gav følgende kommentarer i interviewene:

97
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Interview
Figur 6

Figur 7

I interview 8 ses 2 markeringer nemlig en blå og grøn cirkel. Dette betyder, at det er et par, der er blevet interviewet og at den enes forståelse markeres med en blå cirkel, medens den andens forståelse markeres med en grøn.

Skema 8

Det er både og I begyndelsen er det nok at få løst problemer, men det udvikler sig mere til samvær . Til hvordan går det? Har din kone det godt?

Det er sagsbehandlingen der er vigtigt

Det er kun samvær, Det har intet med sagsbehandling at gøre

Udelukkende samvær . Hjælper ind imellem med breve, hun ikke kan forstå .

Det er i høj grad samvær Men i starten var det mere sagsbehandling

Skrivelser, der skulle oversættes, sager, der skulle ordnes, møder, hvor vi skulle fungere som bisiddere

Spørgsmålet: ”I hvor høj grad er samværet med det medmenneske, du støtter, præget af følelsesmæssig distance i forhold til følelsesmæssig tæthed?” gav følgende svar

Professionel relation karakteristika

Den nære relations karakteristika

98
Interview 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Høj grad af følelsesmæssig distance Både og Høj grad af følelsesmæssig nærhed TEMA 6.

Det ses, at de fleste af de interviewede frivillige forholder sig midt mellem professionelles forsøg på følelsesmæssige distance og det nære venskabs følelsesmæssige nærhed

Det er dog værd at bemærke, at yderpositionerne, den professionelle følelsesmæssige distance og det nære venskabs følelsesmæssige nærhed også er repræsenteret .

Og igen ser vi, at det er interview 3 (akuthjælperen) der oplever sin rolle som krævende en professionel orientering, hvilket her vil sige følelsesmæssig distance

Spørgsmålet, om de interviewede oplevede deres samvær med det medmenneske, de støtter, som præget af følelsesmæssigt distance eller nærvær, gav følgende kommentarer i interviewene:

Skema 9

Der er ikke nogen distance, jeg har grædt med (blå) jeg har været meget bekymret for, hvad grøn’s børn har oplevet . Jeg har selv oplevet den situation, familierne er i . Jeg har selv været der, hvor de er nu . Jeg har oplevet det, jeg ved godt, hvordan de har det .

Jeg forsøger at holde følelsesmæssig distance Det er nødvendigt for at kunne overleve i vågetjenesten eller som akuthjælper

Samværet er blevet mere og mere tæt, nok på grund af faldet . Hun er i bund og grund blevet mindre mobil . Hun er blevet mere og mere afhængig af, at jeg kommer

Ja, man tager problemerne med hjem Man bekymrer sig Hvordan har børnene det? Men, hvis vi ikke havde haft hinanden til det her, hvis det kun var den ene, der var engageret, så var det en helt anden situation . Det er klart, når man er to, er det nemmere at have med at gøre . Det er også nemmere i forhold til børnene, når man er to At man rykker sammen

Der er både en bedstefar og bedstemor Jeg var aldrig gået ind i det uden

99

min mand Det betyder noget, at der er en mand i forholdet til en familie, hvor der er en mand Første gang jeg kom i familien negligerede manden i huset mig fuldstændig . Ovnen var gået i stykker . Så ringede jeg efter min mand, der hjalp med at ordne ovnen . Der skete der noget .

Jeg er i høj grad følelsesmæssigt engageret Jeg får virkelig forstyrret min nattesøvn (blå) Jeg er ikke så følelsesmæssigt engageret Jeg får ikke forstyrret min nattesøvn Men selvfølgelig er jeg involveret (grøn) (Interview med parret blå og grøn)

Det er vigtigt at holde en vis professionel distance Man skal kunne overlade et problem til professionelle

Spørgsmålet: ”I hvor høj grad er samværet/samtalen mellem dig og det medmenneske, du støtter præget af at være tids- og indholdsmæssigt planlagt i forhold til samvær/samtale præget af spontanitet?” gav følgende svar Professionel

Høj grad af planlagt samvær

Både og Høj grad af spontanitet

Ændres med tiden fra at være mest planlagt til at blive mere spontant

100
Interview 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
TEMA 7.
relation karakteristika
karakteristika
Den nære relations
Figur 8

Der ser ud til at være nogenlunde enighed om, at et kendetegn ved frivilligt humanitært/socialt arbejde er, at samværet og aktiviteterne opstår mere spontant, end hvad der er tilfældet i professionelt socialt arbejde

Det skal bemærkes, at der gøres opmærksom på, at samværet har tendens til at forandre sig over tid, således at det startes med planlagte mødedage, tidspunkter og ”program” for, hvad der skal tales om, til med tiden at blive mere og mere spontant

Spørgsmålet om, i hvor høj grad de interviewede oplevede samværet/samtalen med de medmennesker de støtter som præget af planlægning eller spontanitet, gav følgende kommentarer i interviewene .

Skema 10

Det er planlagt, men der kan også være noget spontant

Vågetjenesten og akutarbejdet er tæt på det spontane . Situationerne opstår spontant .

Det er planlagt, at vi mødes en gang om ugen, men hvad vi laver, opstår spontant, men ofte styret af, at jeg gerne vil gøre hende glad

Besøgstidspunkt onsdag eftermiddag og kaffe er planlagt, medens indholdet af samværet er spontant .

101

Figur

TEMA 8.

Spørgsmålet: ”I hvor høj grad er samværet, med de medmennesker du støtter, præget af professionelles ønske om at behandle borgere ens i for hold til det unikke og personlige samvær, der præger nære relationer?” gav følgende svar

Professionel relation karakteristika

Den nære relations karakteristika

Samvær præget af forskellighed i relationer

Også her ser det ud til, at der er enighed om, at frivilligt socialhumanitært arbejde er præget af venskabets unikke relationer og samvær Det er tydeligt, at de interviewede, på nær akuthjælperen (interview 3), ikke kan se sig selv som den professionelle, der forsøger at behandle borgeren ens .

Spørgsmålet om, i hvor høj grad samværet med medmennesket, du støtter, er som samværet med alle andre, der har behov for støtte; eller i hvor høj grad samværet er præget af at være helt egenartet og unikt, resulterede i følgende interview kommentarer

102
Interview 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Samvær præget af ensartethed i relationer Både og
9

Skema 11

Medmenneskene, der skal hjælpes, er forskellige, så relationerne bliver unikke .

Relationerne er meget ensartede, det er sagen der er central

Jeg har da behandlet dem forskellige

Der er jo ikke andre mennesker, jeg har den relation til .

Det er en unik relation Vi ser hinanden i underbukser Den er unik

Den relation jeg har til hende, har jeg kun til hende Den er unik

Spørgsmålet: ”I hvor høj grad er samværet i det frivillige sociale arbejde præget af ensidig intimitet, kun den ene part fortæller intimt om sig selv og sit liv, i forhold til et samvær præget af gensidig åbenhed og intimitet?” gav følgende svar

Figur 10

* Der er her tale om, at den frivillige forsøger at åbne op for mere intime snakke, medens medmennesket, der støttes, ikke er villig til at åbne op.

Samvær præget af ensidig åbenhed og intimitet Både og

Samvær præget af gensidig åbenhed og intimitet

103
Interview 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
TEMA 9.
Professionel relation karakteristika Den nære relations karakteristika *

Vi ser her, at samværet for de flestes vedkommende er præget af enten grænser for den nære intime samtale eller en ensidig intimitet, hvor det kun er den ene part, der åbner op På den måde nærmer samværet sig mere et professionelt samvær end samværet med en rigtig nær ven .

Det er værd at bemærke, at interview nummer 8 i Fig . 10 og et af de efterfølgende interviewudsagn i Skema 12 har fået en *, fordi det her er kontaktpersonen, der forsøger at åbne op ved at fortælle om sit liv og snakke om kvindeting, medens det er medmennesket, der holder igen på åbenheden og intimiteten

Spørgsmålet om, i hvor høj grad samværet i det frivillige sociale arbejde er præget af ensidig intimitet, hvor kun den ene part fortæller intimt om sig selv og sit liv, i forhold til et samvær præget af gensidig åbenhed og intimitet, resulterede i følgende interview kommentarer

Skema 12

Overfor en familie, der lige er kommet, er jeg ikke så åben som overfor en familie, jeg har kendt længe Det er forskelligt fra familie til familie Relationerne udvikler sig med tiden Når jeg fortæller om mine oplevelser under krigen og flugten, så åbner de også op .

Det er primært ensidig åbenhed og intimitet . Jeg kan være åben og personlig, men ikke privat

Tillid er vigtigt, det er fint, hvis den døende eller den akutramte har tillid til hjælperen . Jeg viser ikke intimitet .

For 4 år siden havde hun en meget nær veninde, der faldt bort . Jeg har afløst den veninde Det var en veninde, hun betroede sig til, både sorger og glæder Til en vis grad fortæller jeg også om mine sorger og glæder

Jeg kunne ikke drømme om at fortælle om mine problemer, hvis jeg har nogen . Hvis jeg har problemer, vil det være min svigerdatter, jeg læsser af på .

104

Jeg åbner mere op end hun (den person, vi er kontaktfamilie for) gør Det er sådan lidt pædagogisk for at vise hende, at man godt kan snakke om sådan noget . Men hun fortæller ikke . Hun vil ikke tale om sit tidligere liv . Hun griner vældigt, når jeg fortæller fra mit liv, men hun er lukket . Vi kan snakke om kvinde ting, for eksempel at man kan bruge tamponer, når man har menstruation og skal i svømmehal, så viser jeg det Det er overskridende for hende, så griner hun og bruger humoren som et slags skjold *

Jeg tror ikke hun fortæller alt og jeg fortæller heller ikke alt . Der er nok en grænse for, hvad vi betror hinanden . Men indenfor de rammer er den gensidig

Spørgsmålet: ”I hvor høj grad er målet for samværet med det/de medmennesker, du støtter, at afvikle relationen i forhold til ønsket om at udvikle relationen?” gav følgende svar

Professionel

Målet med samværet er en afvikling af relationen Både og

Den

Målet med samværet er en udvikling af relationen

105
Interview 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
TEMA 10.
relation karakteristika
nære relations karakteristika
Figur 11

Med enkelte undtagelser lægges der her vægt på at udvikle og vedligeholde relationen, som en vennerelation mellem den frivillige og medmennesket Dette i modsætning til den professionelle relation, der er kendetegnet ved, at den gerne skal bringes til ophør .

For en enkelt eller to interviewede er målet at afvikle relationen . Den ene, interview 3, er akuthjælper, der hurtigst muligt skal sørge for at hjælpe den tilskadekomne hen, hvor der er professionel hjælp at hente, medens den anden, interview 2, mener, at hvis relationen fører til et mere varigt venskab er det fint, men det er lige så fint, hvis relationen fører til, at medmennesket kan klare sig selv og derfor afvikler relationen med den frivillige .

Spørgsmålet om, i hvor høj grad målet for samværet med det/de medmennesker, den frivillige støtter, er at afvikle relationen eller at udvikle og vedligeholde relationen, resulterede i følgende interview kommentarer

Skema 13

Jeg føler mig efter alle disse år som deres familie, bedstemor . Den der relation stopper ikke

Begge dele fint

Det er helt klart, at vi udbygger relationen og det indtil hun dør .

Så længe blå lever og så længe jeg kan, tager jeg ud og besøger hende Jeg hører på hende og det er hun glad ved Det er ikke et egentlig mål at udvikle relationen, men at vedligeholde relationen

Vi regner med afvikling, når vi dør .

Jeg har været helt derude, hvor jeg bare ønskede, at hun flyttede til København Mit liv var fuldstændig i ruiner over, at jeg ikke følte, at jeg kun-

106

ne hjælpe nok og jeg var utilstrækkelig, og at mine egne var ikke med på det, jeg gerne ville Jeg har næsten ønsket, at hun flyttede, for jeg kunne ikke være i det . Men nu syntes jeg, at hun ligesom har forstået, tænker jeg, at hun ikke er ønsket, på den måde hun gerne vil . Det er også en belastning for hende, at pigen så gerne vil ud til os Så hun trækker sig også Jeg tror det falder i hak, og mine ambitioner er faldet lidt Hun kan også intuitivt mærke, at der er ting, hun ikke skal bede om Havde vi vidst, hvor svært det var, og da min mand kom hjem og sagde, nu kommer der nogle ukrainere, skal vi ikke invitere nogen hjem? Da sagde jeg bare nej . Fordi nu ved jeg, at mit gode hjerte løber af med mig . (Interview med par . Her er det blå der taler .)

Men det siger jo også noget om, at når man sådan som vi kastede os ud i det der, kunne jeg godt have brugt ligesom at have haft en snak om, hvor meget skal man gå ind i Hvor meget skal man kaste hele sin person ind i det, og hvor meget skal man være professionel . Jeg skøjtede lidt rundt, og vi havde det ikke afstemt fra starten . Det udviklede sig fra starten . Vi havde rigtig brug for nogle rammer eller netværk, der kunne fortælle, sådan plejer vi at gøre, det skal du sige nej til osv (Fra samme interview med par Her er det grøn der taler)

Jeg tror da egentlig, at hvis vi møder hinanden på gaden så vil jeg nok sige: ”Nu er det længe siden, vi har set hinanden, kommer du ud og besøger os” . Jeg er jo ikke så meget voksenven mere . Vi har en relation, og den vil vi også have om 5 år

Midt imellem Begge dele er godt Successen er, at den unge klarer sig

107

Figur 12

Her skal det bemærkes, at ved interview 8, der er et interview med et par, er det kun det, der tidligere er blevet beskrevet som blå markeringen (Figur 2, 5 og 7), der er blevet brugt.

Diskussion og resultater af de interviewedes svar på spørgsmålene om deres forståelse af frivilligrollen

Umiddelbart ser nedenstående figur 12 forvirrende ud, men her er lidt forklaring Hvis vi nu starter med den fuld optrukne sorte linje, kan vi følge, hvordan den interviewede nr . 1 har markeret på den brugte 5 trins skala i forbindelse med de 10 beskrevne temaspørgsmål Det første temaspørgsmål har den interviewede markeret nogenlunde midt imellem ”Delvis som nær ven” og ”Som nær ven” Den sorte fuldt optrukne linje kan nu følges og det kan ses, at temaspørgsmål 2 er markeret samme sted medens temaspørgsmål 3 er markeret ”Som nær ven” og videre markeres temaspørgsmål 4 næsten ”Som professionel” . Således følges den interviewede nr . 1 gennem alle de 10 temaer . Den interviewede nr . 2, hvilket er den sorte stiplede linje, kan følges på samme måde . Det samme gælder de øvrige interviewede, som er tegnet med forskellige linjer, som det kan ses nederst i efterfølgende figur

108
Tema 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Som professionel Delvis som professionel Både og Delvis som nær ven Som nærven Professionel relation karakteristika Den nære relations karakteristika Interviewnummer: 1. 6. 2. 7. 3. 8. 4. 9. 5. 10.

For det første giver det tilsyneladende mening for de interviewede at forstå frivilligrollen i spændingsfeltet mellem det at være professionel og det at være nær ven Men når det er sagt, kan det ses, at de 10 interviewede forstår frivilligrollen meget forskelligt . Medens nogle har tendens til at forstå frivilligrollen som nærmere afkrydsningsmuligheden: ”Som nær ven”, når det gælder de enkelte af de 10 temaer, forstår andre sig nærmere afkrydsningsmuligheden: ”Som professionelle”, i den samme sammenhæng Der er en stor spredning i de markeringer, der udgør svarene på de 10 temaspørgsmål

Denne spredning eller forskellighed skyldes nok til dels, at frivilligrollen ikke i samme grad er bundet af kulturelt indlejrede forståelser og retningslinjer, som er gældende for den professionelle rolle og rollen som nær ven . Det kan således hævdes, at frivilligrollen delvist er frisat for de kulturelle bindinger og forståelser, der ellers styrer vores roller på arbejdet og som venner De manglende kulturelle forskrifter for rollen som frivillig i socialhumanitært arbejde kan siges både at rumme muligheder og problemer

Muligheder, fordi frivillige i høj grad selv kan bestemme, hvordan rollen som frivillig skal udformes . Denne frihed til selv at udforme sin rolle er væsentlig og uundværlig for mange i det frivillige socialhumanitære arbejde . Modsat arbejdet som professionel bestemmer man i højere grad selv som frivillig, hvilket f eks klart fremgår af følgende interviewudsagn fra ovenstående skema 6: ”Jeg har arbejdet i Sydlangeland kommune for mange år siden i integrationsafdelingen. Jeg skulle arbejde med mennesker, jeg havde boet sammen med på Holmegård og følge regler og love. Jeg vidste godt, hvad de havde brug for, men kunne ikke give dem det. Det blev psykisk for hårdt for mig, det kunne jeg ikke klare. Jeg stoppede efter 2 år ”. Problemer, fordi de manglende kulturelle forskrifter for frivilligrollen kan være med til at gøre frivillige usikre og sårbare Usikre, fordi der ikke rigtig er noget at læne sig op ad eller holde sig til, når den frivillige skal finde ud af at udfylde rollen som frivillig Det kan i den sammenhæng være trygt med nogle rammer for frivilligrollen sat af ens organisation, som følgende ovenstående interviewudsagn fra skema

2 påpeger: ”Der er selvfølgelig nogle rammer fra ældresagen. Jeg må ikke kende til hendes personnummer og hendes økonomiske formåen. Det er rigtig rart med de rammer ” Og sårbar, fordi det er den frivillige selv som person, der har besluttet, hvordan ens rollen som frivillig skal udformes Det er derfor også den frivillige selv

109

som person, der må tage ansvar for mulige oplevede fejltagelser, misforståelser og svigt

På denne baggrund kan det anbefales, at de frivilliges organisationer til stadighed overvejer og sætter initiativer i gang i forhold til balancen mellem på den ene side at sikre frivilliges frihed til selv at udforme deres rolle og på den anden side sikre, at frivillige kan føle sig trygge og beskyttede gennem fælles forståelser af, hvad der er godt frivilligt humanitært/socialt arbejde

På Langeland kunne det være initiativer som kurser og workshops, hvor frivillige får mulighed for at udveksle erfaringer med og synspunkter om arbejdet som frivillig . Det kunne være etableringen af formelle lokale frivillignetværk, hvor der kan udveksles erfaringer og hvor den enkelte frivillig kan søge råd og vejledning hos andre frivillige, og det kunne være etableringen af mere formelle supervisionsmuligheder

For det andet viser figur 12 os, at der trods forskellighederne i forståelsen af frivilligrollen i spændingsfeltet mellem nær ven og professionel også er nogle mønstre, der er værd at lægge mærke til og som måske tegner konturerne af, hvordan frivilligrollen i socialhumanitært arbejde forstås af frivillige i dette arbejde . Det fremgår således af figuren, at feltet mellem ”Både og” og ”Delvis som nær ven” er tæt markeret, hvilket viser, at de 10 interviewede med en enkelt undtagelse generelt ser sig selv mere som en god ven til medmennesket, der skal støttes, end som en der skal yde professionel hjælp og støtte . Det kan endvidere ses på figuren, at svarene på et par af temaspørgsmålene, nemlig temaspørgsmål 4 og 9, viser en klar tendens til, at de interviewede ser sig mere i en professionel relation end i en vennerelation . Det gælder således, at de frivillige har en forståelse af, at det er dem, der støtter medmennesket, mere end der er tale om en gensidig støtterelation Og det gælder temaspørgsmålet om åbenhed og intimitet, hvor de interviewede også forstår sig mere som professionelle end som nære venner Med få undtagelser satses der ikke på den samme åbenhed og intimitet, som man kan have med nære venner . Omvendt kan det ses på figuren, at svarene på temaspørgsmålene 3, 5 og 8 viser den modsatte tendens, nemlig at de interviewede, hvad disse temaer angår, oplever sig mere som værende i en vennerelation end værende i en professionel relation Det gælder, at de interviewede oplever, at deres relation til medmennesket, der

110

støttes, er styret af deltagerne i relationen selv og ikke rammesat af udefrakommende regler, normer og krav Og det gælder, at det er samværet, som det udspiller sig mellem venner, og ikke en problemløsende sagsbehandling, der er central for samspillet mellem den frivillige og medmennesket . Og endelig gælder det, at samspillet er præget af, at man ser hinanden, som man ser gode venner, nemlig som unikke personer og ikke som en borger, der skal have samme professionelle behandling som alle andre borgere, der skal have hjælp På baggrund af figurerne 1 til 12 kan vi således ane et mønster i, hvordan de 10 interviewede forstår deres rolle som frivillige i spændingsfeltet mellem det at være professionel og det at være nær ven . Selvom det er interessant, så er undersøgelsen her selvfølgelig begrænset af, at det kun er 10 + 2 frivillige fra Langeland der er blevet interviewet . Men det her anede mønster kunne være et udgangspunkt for videre undersøgelser og diskussioner om frivilligrollen i socialhumanitært

arbejde

For det tredje viser figur 12, og 13 at den interviewede nr 3, hvis svar på de 10 temaspørgsmål er afbilledet med den gule linje, har et helt anderledes forløb end, hvad der ellers kendetegner de øvrige interviewedes svarlinjer . Det, der her er på spil, er, at den interviewede er frivillig akuthjælper . For en akuthjælper gælder det i høj grad at træde ind i relationen med den, der skal hjælpes for så hurtigt som muligt at løse det akut opståede problem, samt derefter at afslutte relationen igen Lidt det samme gælder vel vågere i vågetjenesten, der også går intensivt ind i et kortere forløb for at sikre, at døende ikke er alene ved livets afslutning . Heller ikke her drejer det sig om at opbygge en længerevarende relation til den, der skal støttes .

Dette sætter fokus på, at også socialhumanitært frivilligt arbejde er forskelligt Frivilligt arbejde som henholdsvis akuthjælper og som en af børns voksenvenner giver forskellige udfordringer og kræver forskellige aktiviteter og kompetencer Hvor akuthjælperen skal være klar til at yde den første hjælp ved pludselig opståede sygdomssymptomer og ulykker, skal et barns voksenven være klar til at opbygge gode og udviklende relationer til det barn, der skal støttes, samt til barnets familie .

På den nedenstående figur 13 forsøges det at give et billede af forskelle mellem

akuthjælperen, hvis svar på de 10 temaspørgsmål igen er markeret med gult og den frivillige, der som netværksperson arbejder med integration af flygtninge, hvis

111

svar er afbilledet med sort, samt endelig besøgsvennen til ældre mennesker, der har behov for jævnligt at få besøg, samt en hyggestund med en ven Her er svarene afbilledet med rødt

Det grafiske billede viser som før nævnt, at akuthjælperen forholder sig helt anderledes til frivilligrollen i spændingsfeltet mellem det professionelle og det nære venskab Der kan også anes forskelle mellem de 3 besøgsvenners svar på de 10 temaspørgsmål markeret med de røde linjer og de svar som 4 + 2 frivillige i ”Venner viser vej” gav Deres svar er markeret med de sorte linjer Det ser ud til, at forskellene er, at de frivillige, der arbejder med integration af flygtninge i ”Venner viser vej”, markerer deres svar en del mere yderligt, enten som nær ven eller som professionel .

Dette kan, selvfølgelig med det meget begrænsede antal, der er blevet interviewet, være helt tilfældigt Men det er måske værd at tænke over, samt undersøge, hvad der kan skabe denne tilsyneladende forskel i forståelsen af frivilligrollen At der opleves forskelle i frivilligt arbejde som henholdsvis Ældre Sagen/Røde Kors be-

112
Tema 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Som professionel Delvis som professionel Både og Delvis som nær ven Som nær ven Professionel relation karakteristika Den
nære relations karakteristika
Figur 13

søgsven og som netværksperson i ”Venner viser vej” kan også læses i nogle af interviewsvarene Her fremgår det, at besøgsvennernes opgave er godt samvær med det medmenneske, der besøges Udfordringerne i det frivillige arbejde kan her blandt andet være: - at samspillet ofte kommer til at foregå på den besøgtes præmisser, - at der er sat problematiske rammer op omkring rollen som besøgsven, som f .eks det at man ikke må gå ind i den støttede persons bolig, hvis man er ængstelig for, at der er sket noget alvorligt med det medmenneske, man besøger, -at der kan være sygdom i form af demens eller andet, - at der så vidt muligt skal opbygges et godt samarbejde med den støttedes familie og øvrige netværk Medens netværkspersonen i ”Venner viser vej” igennem sit samvær skal støtte medmennesker i at blive en del af det danske samfund . Opgaven er således ikke blot at være ven, men også at være rådgiver, vejleder, og bisidder i den vanskelige proces det er, at skabe sig en ny tilværelse i en for mange helt fremmedartet kultur Denne opgave skaber mange typer af udfordringer, der bestemt ikke mindskes af, at man som netværksperson i ”Venner viser vej” er ven og medmenneske indenfor rammerne af nogle love, der ofte fremstår som umenneskelige og på Langeland en forvaltning, der for de interviewede, fremstår som uforståelig og med manglende samarbejdsvilje .

De 10 interviews har peget på, at forskellige typer af socialhumanitært frivilligt arbejde har forskellige opgaver og udfordringer og dermed også kræver forskellig motivation og kompetencer for mennesker, der gerne vil involveres i frivilligt socialhumanitært arbejde . Denne indsigt må være nyttigt i forbindelse med de frivillige foreningers rekruttering af frivillige, ligesom den må være nyttig i forbindelse med den forventningsafstemning, der sikrer, at nye frivillige har en rimelig forståelse af, hvad det er for en opgave og hvad det er for udfordringer, de møder i deres frivillige arbejde

Endelig er der endnu et forhold, der belyses i kraft af, at to af interviewene var med par, der arbejdede som netværksfamilier for flygtningefamilier . I de to interviews fremhæves det på hver sin måde, at det frivillige socialhumanitære arbejde har konsekvenser for den frivillige støttepersons familie

113

Skema 14

Det har virkelig været svært for os Jeg har nok tænkt, at vi er hendes danske familie . Vi er sådan en slags bedsteforældre . Det har ikke været populært, hverken hos min mand eller hos vore børn . Det har været svært for mig

Vi har aldrig i vores ægteskab været tættere på skilsmisse Så belastende var det Fordi jeg ikke kunne give slip, jeg kunne ikke bare droppe det (Se skema 3)

Ja man tager bekymringerne med hjem . Man bekymrer sig . … . Men hvis vi ikke havde haft hinanden til det her, hvis det kun var den ene, der havde været engageret, så var det en helt anden situation Det er klart, når man er to, er det nemmere at have med at gøre Jeg var aldrig gået ind i det uden min mand (Se skema 9)

De her skitserede erfaringer og oplevelser understreger nødvendigheden af: -en god og omhyggelig matchning mellem den/de frivillige og den person/familie, der skal støttes; -en samtale med den frivillige, der skaber en forståelse af de opgaver, glæder og udfordringer, som det frivillige arbejde kan medføre både for den frivillige selv, såvel som for den frivilliges nærmeste; -og endelig nogle klare og lettilgængelige muligheder for supervision og det at kunne dele oplevelser, erfaringer og udfordringer med andre frivillige i socialhumanitært arbejde

Konklusioner, endelig opsamling

Med de begrænsninger, der nu engang er i forbindelse med en undersøgelse, der består af 10 interviews og i alt 12 interviewede, peger undersøgelsen på følgende omkring det frivillige socialhumanitære arbejde på Langeland:

1 En typisk frivillig i det humanitært/sociale arbejde vil her på Langeland være en kvindelig pensionist, som har adskillige års erfaring med frivilligt arbejde Hun er over 70 år gammel og bruger de erfaringer i det frivillige arbejde, som hun har fra

114

sit tidligere professionelle arbejde med at pleje, at drage omsorg for, at udvikle eller at undervise andre mennesker

Denne profil skaber spørgsmålet og udfordringen: Hvordan kan der skabes rammer, der gør, at vi kan få en bredere frivilligprofil i det socialhumanitære arbejde på Langeland . En profil der i højere grad består af yngre mennesker, mænd, og flere mennesker, der ikke har eller har haft deres tidligere arbejde i velfærdsfagene

2 Den i undersøgelsen omfattende kritik af samarbejdet mellem frivillige, der arbejder med integration af flygtninge, og Langeland Kommunes jobcenter er det seneste år blevet mødt af 4 årlige formelle samarbejdsmøder mellem Røde Kors og Jobcenteret . Ved siden af og i forlængelse af disse samarbejdsmøder, kunne det skabe yderligere klarhed, afstemte forventninger og bedre udnyttelse af hinandens ressourcer, hvis der blev indgået en egentlig samarbejdsaftale på flygtningeområdet mellem Langeland Kommune og Røde Kors Sådanne samarbejdsaftaler er der gode erfaringer med i en række andre kommuner .

3 . De interviewede frivillige i socialhumanitært arbejde på Langeland oplever høj grad af selvbestemmelse i deres arbejde De oplever at have et stort personligt råderum samtidig med, at de med få undtagelser giver udtryk for tilfredshed med de få rammer for arbejdet, som deres organisationer sætter Enkelte af interviewene peger hen mod en modsætning mellem på den ene side, at de få faste rammer for arbejdet giver mulighed for en høj grad af egen indflydelse med hvad deraf følger af personligt ansvar, også når arbejdet ikke lykkes, i forhold til på den anden side at mere fastlagte rammer fritager den frivillige for selv at skulle være ansvarlig for en række beslutninger, hvilket kan være med til at skabe tryghed for den enkelte frivillige

4 . De interviewede oplever ikke den tendens til professionalisering af det frivillige arbejde, som ellers er et af frivillighedens aktuelle fokus- og diskussionsområder .

De interviewede vil gerne bruge tilbuddene om kompetenceudvikling gennem supervision, netværk af frivillige, kurser, workshops og temadage

Det fremgår klart af et interview (Se interview skema 3 markeret med *), at der i

115

hvert fald i et tilfælde, har været behov for mere formelle og tilgængelige muligheder for støtte og supervision

5 . Det fremgår af de interviewedes svar på deres forståelse af frivilligrollen, at de interviewede frivillige finder det meningsfuldt at diskutere frivilligrollen i spændingsfeltet mellem det at være professionel og det at være nær ven, ligesom det fremgår (se figur 1 – 12), at de interviewede forstår deres rolle som frivillige meget forskelligt i dette spændingsfelt

På denne baggrund kan det anbefales, at de frivilliges organisationer til stadighed overvejer og sætter initiativer i gang i forhold til balancen mellem på den ene side at sikre frivilliges frihed til selv at udforme deres rolle og på den anden side sikre, at frivillige kan føle sig trygge og beskyttede gennem fælles forståelser af, hvad der er godt frivilligt humanitært/socialt arbejde

På Langeland kunne det være initiativer som kurser og workshops, hvor frivillige får mulighed for at udveksle erfaringer med og synspunkter om arbejdet som frivillig . Det kunne være etableringen af formelle lokale frivillignetværk, hvor der kan udveksles erfaringer og hvor den enkelte frivillig kan søge råd og vejledning hos andre frivillige og, det kunne være etableringen af mere formelle supervisionsmuligheder

6 Selvom det fremgår af de interviewedes svar, at de forstår deres rolle som frivillige forskelligt, så kan der også anes et mønster . Det ses på figur 12, at der er tilbøjelighed til at forstå frivilligrollen som tæt på den professionelle rolle, hvad angår temaspørgsmålene 4 og 9 om henholdsvis ensidig eller gensidig hjælp og støtte og ensidig eller gensidig åbenhed og intimitet Ligesom det på figur 12 kan ses, at der er tilbøjelighed til at forstå frivilligrollen som tæt på den nære relation, når det drejer sig om temaspørgsmålene 3, 5 og 8, der omhandler henholdsvis regelstyring eller deltagerstyring af samværet, sagsbehandling eller socialt samvær, samt generelle rollerelationer eller unikke personlige relationer .

Selvom dette mønster er interessant, så er undersøgelsen her begrænset af, at det kun er 10 + 2 frivillige fra Langeland, der er blevet interviewet Men det her anede mønster kunne være et udgangspunkt for videre undersøgelser og diskussioner om det at forstå frivilligrollen i socialhumanitært arbejde

116

7 Det fremgår af interviewene (se fig 13), at forskellige typer af socialhumanitært frivilligt arbejde som f eks akuthjælper, netværksperson for flygtninge og besøgsvenner har forskellige opgaver og udfordringer og dermed også kræver forskellige former motivation og kompetencer af mennesker, der gerne vil involveres i det frivillige socialhumanitære arbejde . Indsigt i de forskellige glæder, krav og udfordringer i forskellige former for frivilligt socialhumanitært arbejde, må være nyttig i forbindelse med de frivillige foreningers rekruttering af frivillige, ligesom det må være nyttigt i forbindelse med den forventningsafstemning, der sikrer, at nye frivillige har en rimelig forståelse af, hvad det er for en opgave, og hvad det er for udfordringer, de møder i det frivillige arbejde .

8 . De i interviewene skitserede erfaringer og oplevelser understreger endvidere nødvendigheden af:

- en god og omhyggelig matchning mellem den/de frivillige og den person/familie, der skal støttes;

- en samtale med den frivillige, der skaber en forståelse af de opgaver, glæder og udfordringer, som det frivillige arbejde kan medføre, både for den frivillige selv, såvel som for den frivilliges nærmeste .

- og endelig nogle klare og lettilgængelige muligheder for supervision og det, at kunne dele oplevelser, erfaringer og udfordringer med andre frivillige i socialhumanitært arbejde

Her til sidst blot en stor tak til de 12, der gennem interviewene delte deres erfaringer og synspunkter med mig og hermed gav den socialhumanitære frivillighed på Langeland en stemme

1 Holst, J (2022) Pas på jer selv og hinanden – om roller og belastninger i frivilligt socialt arbejde Art i Fristrup, T (red ): Nordic Figurations of Volunteering Fornvårdaren 41, Jamtli Förlag (s 315 – 331)

117

Forfatterpræsentation

Nina Andersen

Nina Andersen har været ansat i Frivilligcenter Langeland siden 2014 Hendes nuværende funktion er centerleder med ansvar for organisationens drift og kerneydelse, som er at understøtte og udvikle det lokale foreningsliv Tidligere har Nina varetaget en funktion som projektleder på forskellige udviklingsprojekter i centeret Nina er uddannet cand mag . i Kultur og Formidling .

Jesper Holst

Jesper Holst har som underviser og forsker på Lærerhøjskolen, DPU og Århus Universitet stået for en omfattende forsknings- og forfattervirksomhed samt fungeret som rådgiver og teamleder i forbindelse med udviklingsprogrammer og projekter i Rumænien, Mongoliet, Nepal og Kosovo I dag er Jesper bosat i Spodsbjerg og optaget af det frivillige sociale arbejde i Røde Kors og ÆldreSagen samt i Frivilligcenter Langeland, hvor han er bestyrelsesformand .

Helle Hygum Espersen

Helle Hygum Espersen er chefanalytiker ved VIVE Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd . Helle arbejder med civilsamfund, samskabelse, partnerskaber, socialt entreprenørskab, social innovation, borgerinddragelse og frivillighed Herunder nye måder at interagere med borgere på i det offentlige og samarbejdet mellem det offentlige og civilsamfundet samt mellem det offentlige og socialøkonomiske virksomheder

Peder Dons Laursen

Peder Dons Laursen er pensionist og født i Rudkøbing, hvor han har boet hele sit liv . Han har arbejdet cirka 30 år i kolonialbranchen, hvor han også er udlært og har desuden arbejdet på kontor i slagteriet i 4 ½ år inden det lukkede Han var herefter med i den gruppe, der startede Ø Pølser i Simmerbølle I de sidste 10 år har Peder været frivillig på Byarkivet og i de sidste 4 år også frivillig i Ørsteds udstillingen . Til den langelandske årbog

”Øboer” har Peder blandt andet skrevet en artikel om slagteriets historie

119

Sofie Aagaard Myhr

Sofie Aagaard Myhr har siden 2019 været ansat som projektleder i Frivilligcenter Langeland, og har særligt arbejdet med at udvikle nye metoder til at få ældre med i frivillige fællesskaber i projektet ”Langelands ressourcer – flere ind i fællesskabet” Sofie er uddannet cand scient adm og har tidligere været ansat i Udenrigsministeriet samt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling .

Helle Ravn

Helle Ravn er mag art i europæsik etnologi . Arbejdet på flere museer og som timelærer på Danmarks lærerhøjskole mm . Udarbejdet over 100 udstillinger som museumsinspektør 1982 -2011 på Langelands Museum, bl a med forskningsorlov om landbrugsbyggeskik og -haver og om folkekunst . Har også publiceret om parcelhushaver, havebyer, Tranekær, jul på Langeland . 2014-2021 formand for Medicinhaverne i Tranekær og publiceret om Medicinhaverne

Hanne Østergaard

Hanne Østergaard er opvokset i Als, Hadsund og er uddannet lærer fra Aalborg Seminarium 1977 Hanne flyttede til Langeland 1985 med mand og fire døtre og har arbejdet med forskellige opgaver indenfor fri- og folkeskole samt u-landsarbejde Hanne har været frivillig i mange forskellige sammenhænge og er i dag formand for Røde Kors Langeland .

120
Frivilligcenter L ANGELAN D
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.