GT05-2025

Generationsskifte Biodiversitet

INDHOLD

FRUGT & BÆR

22 Går imod strømmen og planter solbær

32 Flerårige blomsterstriber virker

36 Pas på ikke at plante for dybt

42 Grøngødning i økologisk kernefrugt

GRØNTSAGER

24 Friske bønner – et nicheprodukt

28 Flytbare planteoaser til nyttedyr

30 Blomsterstriber hjælper nyttedyr

39 Digitaliseret lugtesans

PRYDPLANTER

6 Fra praktikant til gartneriejer

20 Langt sejt træk giver resultater 34 Tyvstart på FlowerTrials

38 Skovbogen

GENERELT

8 Ukraines landbrugsminister på besøg

12 Fugt på afveje

14 Tagvand og indvendig vask

16 Tjek på kemiskabet

18 Elektronisk sprøjtejournal reducerer fejl

40 Samme sprøjtning i alle afgrøder

Hos os er du ikke bare et nummer i køen...

• Personlig, nærværende & kompetent service

• Over 100 års erfaring med gartneriforsikringer

• Vi skræddersyr den mest optimale forsikringsløsning til dit gartneri

Ring nu på Tlf. 43 71 17 77 eller find din lokale assurandør på www.garfors.dk/kontakt

KUNDEEJET & HELT NEDE PÅ JORDEN - SIDEN 1908

. .

Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Dansk frugt og grønt er ikke en selvfølge

Vi befinder os i en tid præget af forandring og usikkerhed om fremtiden. Den amerikanske præsidents såkaldte gengældelsestold på importerede varer har optrappet en handelskrig mellem verdens stormagter, og krigen på europæisk jord skaber rystelser langt ud over landegrænserne. Det rejser afgørende spørgsmål om noget så grundlæggende som forsyningssikkerhed – også her i Danmark.

I et land som Danmark har stabilitet og forsyningssikkerhed længe været en selvfølge, men den politiske og økonomiske uro tydeliggør, hvor sårbare vores forsyningskæder reelt er. Vores globale fødevareværdikæder er sammenfiltrerede og afhængige af hinanden: Bare ét knæk i kæden kan skabe mærkbare mangler eller markante prisstigninger på essentielle fødevarer. Det er i sådanne tider, vi må kigge indad og spørge os selv: Hvad er det egentlig, vi som land skal kunne selv – og hvad kræver det at sikre adgang til sunde fødevarer produceret på dansk jord?

Status er, at vi i Danmark vil kunne forsyne os selv længe med animalske fødevarer i tilfælde af, at krisen rammer. Anderledes ser det dog ud for vores danske produktion af frugt og grønt. Madkulturens seneste rapport viser med al tydelighed, at kun 27 pct. af vores danske forbrug af frugt og grønt kan dækkes af den nuværende produktion i Danmark, hvis udenlandsk forsyning svigter. Skal vi virkelig undvære sunde og friske grøntsager i en længerevarende krisesituation?

Forsyningssikkerhed handler nemlig ikke alene om bare at have nok – det handler ikke mindst om at have adgang til en bred variation af sunde kvalitetsfødevarer, produceret lokalt og ansvarligt. Det er vores sundhed, livskvalitet, klima og økonomi, der er på spil her. Og det er et område, hvor vi som samfund ikke har råd til at være afhængige af andre i en sådan grad, som det er tilfældet i dag. Budskabet er derfor helt klart. Vi skal styrke produktionen af dansk frugt og grønt – hele vejen gennem fødevareværdikæden.

Dansk Gartneri kæmper derfor for politisk initiativ til en national strategi for dansk frugt og grønt, som skal sikre en stærk, stabil og konkurrencedygtig produktion af frugt og grønt. Vores danske gartnerierhverv står klar. Vi har viden, vilje og teknologierne til at producere mere, men vi har brug for politisk opmærksomhed og vilje til at prioritere dansk frugt og grønt som en strategisk del af landets fødevareberedskab.

Gennem flere år har betydningen af gartnerierhvervets produktion desværre været overset i politiske prioriteringer. Konsekvensen er, at tre ud af fire stykker grønt på vores tallerkener er importeret. Det står derfor højt på Dansk Gartneris dagsorden, at vi skal have knækket kurven, vendt udviklingen og sat fokus på gartnerierhvervets strategiske værdi – i både krigs- og fredstid.

Den aktuelle uro verden over understreger mere end nogensinde behovet for en fælles national indsats, hvor vi som samfund investerer i og styrker vores egne fødevareproduktioner. Særligt den grønne af slagsen.

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

141. årgang

Udkommer næste gang den 3. juli 2025 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke

Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer og Abonnement

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Ansvarshavende Jan Jensen Hass Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside:

Pr. 1. april 2025 blev

Irina Dyachenko gartneriejer i Fangel efter et generationsskifte med Lilja og Hans Peder Pedersen i Gartneriet LHP. Foto: Lotte Bjarke

Fra praktikant til gartneriejer

Pr. 1. april 2025 blev Irina Dyachenko gartneriejer i Fangel efter et generationsskifte med Lilja og Hans Peder Pedersen, der grundlagde Gartneriet LHP i 1972.

I 2007 rejste en 21-årig ledelsesstuderende ved et landbrugsuniversitet i Ukraine til Danmark i et etårigt praktikforløb, der var en del af studiet. Den studerende var Irina Dyachenko. Hvis nogen dengang havde gættet på, at hun i 2025 ville blive gartneriejer i Danmark, ville hun med garanti have rullet med øjnene og grinet højt. Men sådan blev det. Den 1. april i år blev Gartneriet LHP i Fangel ved Odense omdannet til et anpartsselskab med Irina Dyachenko som ejer.

Historien er alt andet end klassisk men i høj grad en solstrålehistorie fra et gartneri-

erhverv, hvor unge med mod på et liv som selvstændige ikke ligefrem hænger på træerne.

Efter det første års praktik blev Irina Dyachenko enig med Lilja og Hans Peder Pedersen om at forlænge praktikopholdet med et halvt år. Da det også var gået, spurgte de, om ikke hun havde lyst til at blive som medarbejder i gartneriet, for de så et kæmpe potentiale i den unge ukrainer. Og igen: Sådan blev det trods et bureaukratisk bjerg, der skulle forceres for at få den nødvendige arbejdstilladelse og meget mere.

En del af familien

Siden har Irina Dyachenko været en væsentlig del af gartneriet, hvor hun har sat sit markante fingeraftryk på produktion og sortiment med ukuelig energi og samtidig er blevet en del af familien.

- Hun er den datter, jeg aldrig fik, siger Hans Peder Pedersen, der er så stolt over ”datterens” bedrifter, som nogen far kan være.

- Vi har ikke altid været enige om alt, men vi er altid blevet enige, og vi stoler 100 procent på hinanden, lyder det fra de to, der nu har vendt op og ned på relationerne.

- Nu er det Irina, der bestemmer, og mig, der skal gøre, hvad hun siger. Men hun kommer nu tit og spørger, ”hvad synes du”, siger Hans Peder Pedersen med et glimt i øjet.

- Jeg er bedre til teknik og computere, men man kan ikke overvurdere værdien af så mange års erfaring som gartner, replicerer Irina Dyachenko.

Frihed som drivkraft

Da Gartner Tidende sidst besøgte gartneriet, var gartneriejeren meget klar i mælet.

- Irina får ikke lov at overtage gartneriet. Ikke fordi jeg er spor i tvivl om, at hun kan, men fordi vi arbejder i så vanskelig en branche, som vi gør. Det vil jeg ikke byde hende, lød det dengang.

Men det blev de to om at bestemme.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har strittet imod. Så egentlig var det planen, at vi skulle gå på pension, og Irina skulle have et andet arbejde. Men når hun nu har så

Irina Dyachenko har efter 18 år i Gartneriet LHP i Fangel overtaget virksomheden i et generationsskifte med Lilja og Hans Peder Pedersen, der etablerede den i 1972.

Lotte Bjarke

meget mod på det… Der mangler jo i den grad unge gartnere med det mod i erhvervet. Jeg er ikke i tvivl om, at hun kunne få et andet job, for der har været mange tilbud, men den kolossale, personlige frihed hun har her som selvstændig, den er ikke nem at få andre steder. Det, der har stoppet os indtil nu, det er det enorme bureaukrati og den stadige strøm af nye regler og krav, der rammer virksomhederne i gartnerierhvervet, siger Hans Peder Pedersen i dag. På spørgsmålet om hvordan hun dog tør springe ud som gartneriejer i disse tider, bliver Irina Dyachenko lidt fjern i blikket.

- Jeg kan ikke svare på, hvorfor jeg tør. Men jeg kan godt lide de planter, vi arbejder med, og efterhånden kender jeg alt til narcisser og dahlia’er, og jeg synes, det er så spændende at udvikle sortimentet og prøve nye sorter af. Jeg glæder mig altid helt vildt til de årlige leverandørbesøg i Holland og til Flower Trials for at finde noget nyt, siger Irina Dyachenko.

Fingeraftryk på sortimentet

Da Lilja og Hans Peder Pedersen grundlagde gartneriet, dyrkede de agurker og fandt siden på at lægge løg af narcissen ’Carlton’, der var den, man kunne få, i bunden af væksthuset. Siden blev en række kulturer prøvet af, men narcisserne havde bidt sig fast.

- I dag har vi 56 forskellige sorter, og det er udelukkende Irinas fortjeneste. Det havde vi slet ikke selv fantasi til, men hun er ikke bange for at prøve af og skifte ud og gøre sortimentet af både narcisser og dahlia spændende, siger den nu forhenværende gartneriejer, der er blevet 75 år, men ufortrødent fortsætter sit arbejde i gartneriet.

Med egne ord: ”Til jeg vælter.”

I generationsskifteprocessen blev gartneriet omdannet til et ApS og Irina Dyachenko, der blev dansk statsborger for fem år siden, blev på revisorens anbefaling eneejer med det samme for at spare bureaukratisk bøvl. En beslutning begge parter er glade for i dag,

for det kræver ikke så lidt papirarbejde at komme igennem den proces, de nu kan se tilbage på, der blandt meget andet har betydet nyt cvr-nummer og nyt kontonummer.

Modernisering og effektivisering

Den nybagte gartneriejer har mange planer for gartneriets fremtid.

- Først og fremmest er det planen, at vi skal modernisere og effektivisere gartneriet, så vi kan fortsætte med de medarbejdere, vi har, og have endnu mere fokus på miljøvenlig produktion, end vi har i dag, hvor vi praktisk talt ikke benytter kemi. Vi bruger biologisk bekæmpelse, og retardering klarer vi ved hjælp af de lave temperaturer i tunnelerne. Vi skal have installeret drypvanding i plasttunnellerne, vi skal have etableret regnvandsopsamling, og vi skal have fjernet de faste borde i tunnellerne, så vi kan udnytte pladsen bedre. Men det allervigtigste for mig, det er den kvalitet, vi er kendt for, fastslår Irina Dyachenko, der også har et nyt kølerum på tegnebrættet. En landvinding, der vil spare dels omkostninger dels transport. Desuden drømmer hun om at udvide kontorfaciliteterne, så der også bliver plads til at tage imod kunder. Det har Lilja og Hans Peder Pedersen

Som nybagt gartneriejer har Irina Dyachenko mange planer for at udvikle og optimere gartneriets produktion med fokus på effektivitet og på fortsat at udvikle sortimentet af Dahlia og Narcissus.

Gartneriet LHP ApS ligger i naturskønne omgivelser i Fangel. Marken bag gartneriet bruges til vinteropbevaring af løg i potter, der skal drives i det tidlige forår. Som noget nyt bliver den sået til med en blomsterengblanding, der skal være til glæde for insektlivet i sommerhalvåret og dermed være et bidrag til at styrke biodiversiteten.

Containerpladsen, der ser ud som om den er støvsuget, står klar til Dahlia, når den sidste risiko for nattefrost er overstået.

klaret i privaten, der ligger på den anden side af vejen, men det er i sagens natur ikke en optimal løsning for den nye ejer. De mange planer vil blive realiseret i den kommende tid efter det stålsatte princip, at pengene til dem først skal tjenes.

- Irina er nærmest allergisk overfor at låne penge, siger Hans Peder Pedersen.

- Det har jeg lært af Hans Peder, kommer det lynhurtigt fra Irina Dyachenko. n

Gartneriet LHP ApS

2.000 m2 væksthuse

2.500 m2 plasttunneler

2.000 m2 containerplads

6.000 m2 mark til overvintring af løg og blomstereng i sommerhalvåret 5 medarbejdere incl. ejeren

Hovedkulturer: Narcissus og Dahlia i stort sortiment samt Hyacinthus og specialsorter af Narcissus til Tivoli.

Gartneriet LHP ApS omfatter 2.500 m2 plasttunneler og 2.000 m2 væksthuse.

Ukraines landbrugsminister på besøg

Som et led i en tre dage lang inspirationstur i Danmark var Ukraines landbrugsminister Vitaliy Koval sammen med en mindre delegation på besøg hos grønsagsproducent Månsson A/S i Brande.

højere grad af selvforsyning med grøntsager, når krigen er slut.

Det overordnede formål med besøget den 12. maj 2025 var at introducere Vitaliy Koval til dansk landbrug og fødevareproduktion.

Besøget var arrangeret af den ukrainske ambassade i Danmark, der havde sammensat et varieret program med besøg på landbrugs- og fiskerirelaterede virksomheder i det meste af landet samt besøg på AU, KU, ministerier, m.v

Landbrug i knæ

Besøget hos Månsson skulle give den ukrainske landbrugsminister viden om og inspiration til, hvordan de i Ukraine kan opnå en

- Efter vores møde med ministeren er jeg rystet over, hvor stor en del af deres landbrugsareal, der er sat ud af drift, og hvordan dæmninger til store vandreservoirer, der skal bruges til markvanding, er bombet. Det samme gælder lagerfaciliteter, og også infrastrukturen er ødelagt, så de er virkelig i knæ på mange områder, fortalte Axel Månsson efter en rundvisning af Vitaliy Koval i pakkeri og marker.

Behov for basale ting

Produktionen af Ukraines landbrugsafgrøder er faldet rigtig meget i forhold til før krigen.

GreenLog er din elektroniske sprøjtejournal, udviklet af HortiAdvice.

Kontakt konsulent

Charlotte Holde, HortiAdvice, og hør mere om, hvordan du kommer godt i gang med GreenLog. Telefon 2349 6614

E-mail chol@hortiadvice.dk

Axel Månsson, Månsson A/S, var vært ved et besøg for den ukrainske landbrugsminister Vitaliy Koval, t.h., der var på tre dages inspirationstur i dansk landbrug og fødevareproduktion midt i maj. Her i en mark med såløg, der renses med en spritny kultivator med kamerastyring fra Feldklasse. www.hortiadvice.dk

- Men landbrugsministeren har planer om en genopbygning af fødevareproduktionen med stærkt fokus på selvforsyning, klimatilpasning og cirkulær produktion. Det er de basale ting, de får behov for. Derfor udviste Koval umiddelbart større interesse for f.eks. vandingssystemer end for den højteknologiske udvikling, som vi har en del af, og som han bestemt også fandt interessant. Men i første omgang er det de elementære ting, der tæller, fordi de står overfor en meget stor opgave i form af reetablering af alt lige fra vandingsanlæg, elektricitet og stalde til hønsehuse, gødningsproduktion m.m., sagde Axel Månsson, der omtalte den ukrainske landbrugsminister som en venlig og meget behagelig mand. Besøget i Danmark sluttede med et møde i København, hvor den ukrainske landbrugsminister, Vitaliy Koval, og fødevareminister Jacob Jensen (V) underskrev en aftale, der skal udbygge en eksisterende samarbejdsaftale fra 2023. Aftalen styrker det gode forhold mellem Danmark og Ukraine og samarbejdet om landbrug, fiskeri og fødevareproduktion, skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. n

- Mindre risiko for bøder for fejl

- Opdateret overblik over godkendte midler

- Mindre bøvl med årets indberetning

- En billig Cloud-baseret løsning - også til MPS - på licens

- Gratis IT-support indtil du er selvkørende

- Pris afregnes efter behandlet areal

Annemarie Bisgaard

Stiklinger Småplanter Halvfabrikata Ellepotter

Egyptiske gulerødder til Europa

De seneste fem år er det egyptiske areal med gulerødder steget fra et meget lille areal til i 2024 at være en markant kultur på godt 9.000 ha. I forbindelse med arealudvidelsen er eksporten af gulerødder også steget. I perioden 2018-2022 var der en meget begrænset eksport af gulerødder fra Egypten til Europa, men i 2023 og 2024 steg den europæiske import af egyptiske gulerødder til henholdsvis ca. 12.000 tons og ca. 22.000 tons. Største aftager er Slovenien efterfulgt af Holland og Rumænien. De egyptiske gulerodsavlere arbejder på at blive GlobalG.A.P.-certificereret af hensyn til eksporten til Europa. De håber, at eksporten kan fortsætte, og at den ikke kun er midlertidig som følge af energikrise og krig i Europa, skriver AMI Markt.

Hveps mod pletvingefrugtfluen

Hollandske forskere i Wageningen har fået tilladelse til at importere og introducere den parasitiske hveps, Ganaspis kimorum, til hollandsk bærproduktion, fordi hvepsen har potentiale til at bekæmpe den skadelige pletvingefrugtflue, Drosophila suzukii. Hunhvepsen lægger sine æg i larverne af pletvingefrugtfluen, og når ægget klækkes, æder hvepselarven fluelarven indefra. I Sydøstasien er hvepsen almindeligt anvendt som nyttedyr mod pletvingefrugtfluen, og forsøg i Schweiz bekræfter, at hvepsen er specialist i at angribe pletvingefrugtfluen uden risiko for andre arter. I Holland starter nu undersøgelser af, hvor godt hvepsen virker her mod pletvingefrugtfluen, der typisk angriber bær og stenfrugt, skriver EFM.

Vertikal produktion har det svært

Gartnerier med vertikal produktion har det mange steder svært bl.a. på grund af udsving i energipriser og mangel på kapital. Senest er det engelske, topmoderne selskab med vertikal produktion, Jones Food Company i London, havnet under administration, og aktiverne forsøges solgt. Virksomheden blev etableret i 2017, og producerede – da det gik bedst – ugentligt op til tre tons urter, der blev solgt som private label og under mærkerne Homegrown og Leaf. I dag er 61 af gartneriets medarbejdere afskediget, mens 11 stadig er ansat og hjælper administratorerne med at vedligeholde websted og administrere potentielle købere, skriver just-food.com.

Nye Geneva grundstammer

Geneva æblegrundstammerne G11 og G41 fra Cornell University er populære, fordi de har nogle fordele sammenlignet med den kendte M9 grundstamme. G11 og G41 er begge mere produktive og giver en bedre frugtstørrelse end M9. De er også sundere ved genplantning, de danner ikke luftrødder, og væksten er den samme eller lidt kraftigere end hos M9. Desuden er de begge delvist modstandsdygtige over for blodlus. G41 har lidt dårligere kompatibilitet i planteskolen og er derfor dyrere at producere, og den kan også være lidt vanskeligere at få i gang i frugtplantagen, men til gengæld skulle den være lidt mere vinterhårdfør end G11, skriver fagbladet EFM.

Flere nye Geneva grundstammer er på vej, f.eks. G214 og G935, der begge er stærkere i forhold til bl.a. genplantning end G11. Andre nye Geneva grundstammer er G202, der beskrives som god til genplantning, og G16, der skulle være meget produktiv men til gengæld giver lidt mindre frugter.

G11 og G41 er pt med i en dansk demonstration af grundstammer til æble.

Æbleeksport fra Tyrkiet

De seneste fem år er Tyrkiets æbleproduktion steget markant – fra 3,8 til 4,8 mio. tons, så den nu svarer til hele Tysklands æbleproduktion eller hele æbleproduktionen i Sydtyrol. I samme periode er eksporten af æbler fra Tyrkiet steget fra 0,2 til 1,6 mio. tons årligt, hvilket kan påvirke EU’s æblemarked i de kommende år, skriver EFM.

En hun af pletvingefrugtfluen. Foto: Helle Mathiasen.

Ill.: ChatGPT

GLIMT | fra nær & fjern

Markant æblevækst i Kina

Produktionen af æbler i Kina er vokset markant de seneste 10 år

– fra 38 mio. tons i 2014 til 48 mio. tons i 2024. Væksten er sammenlignelig med størrelsen af hele den europæiske æbleproduktion, der sidste år var 10,2 mio. tons. Det kinesiske areal med æbler udgør 1.910.000 ha. Næsten alle kinesisk producerede æbler – 98 procent – bliver solgt i hjemlandet. Eksporten på godt 1 mio. tons er primært til Sydøstasien og på det seneste også til Centralasien og Rusland. Kina importerer også æbler, men kun ca. 100.000 tons årligt, skriver EFM på basis af en amerikansk USDA-Gain-rapport.

Plantetrends i en usikker tid

Der er ikke udsigt til, at det kinesiske æbleareal udvides yderligere de kommende år, bl.a. fordi den kinesiske regering har forbudt at plante æbletræer på jord, der kan bruges til dyrkning af korn eller olieholdige frøarter. Frugtavlere med plantager på fladt terræn får støtte til at omlægge til korndyrkning.

Tidsfrister for Vana-medlemmer

De hollandske gartneres markedsføringsorganisation, Flower Council of Holland, har i samarbejde med en række andre sektororganisationer og trendbureauer kigget i krystalkuglen og har identificeret fire trends, der kommer til at præge markedet for blomster og planter i 2026. Forbrugernes adfærd og præferencer er præget af den forandrede og usikre verden, der sætter deres tydelige fingeraftryk i de fire trends med overskrifterne Nostalgic Lens, Intriguing Decor, Orbit Revive og Unexpected Encounter. Bl.a. betyder verdens uforudsigelighed, at mange forbrugere vil søge tryghed i nostalgiske rammer som reflekteret i trenden Nostalgic Lens.

- Hvis vi skal blive ved med at være relevant som sektor, er vi nødt til at forstå forbrugerne rigtigt. Disse trends gør det muligt for os at reagere på ændrede behov og formidle inspiration og retning direkte ud i markedet, sagde Yvonne Watzdorf, der er CEO for Flower Council of Holland, da hun introducerede de fire 2026 trends. Læs om dem på www.flowercouncil.co.uk

Producentansvaret træder i kraft den 1. oktober 2025, og fra 1. november 2025 kommer der krav om løbende indberetninger. Hvor ofte der skal indberettes afhænger af, hvor meget emballage gartneriet sætter på markedet. Senest den 30. april 2025 skulle de reelle markedsførte emballagemængder for 2024 indberettes til Vana. Efter den 1. november 2025 skal der laves månedlige indberetninger til Vana, hvis du sætter mere end 8 tons emballage på markedet om året. Der skal indberettes for hver enkelt materialekategori i de respektive miljøgraduerede kategorier. Indberetning skal ske løbende hver måned og senest den 20. i den efterfølgende måned. Hvis du sætter mindre end 8 tons emballage på markedet om året, skal der efter den 1. november 2025 laves kvartalsvise indberetninger til Vana. Der skal indberettes den samlede mængde emballage fordelt på hhv. husholdnings- og erhvervsemballage. Indberetning skal ske løbende for hvert kvartal og senest den 20. april, den 20. juli, den 20. oktober og for fjerde kvartal den 20. januar i det efterfølgende år. Trine Andersen

Pelargoniekampagne går i luften

Årets pelargoniekampagne fra markedsføringsorganisationen Pelargoniums for Europe, PfE, er bogstaveligt talt gået i luften. Kampagnen har nemlig hængende pelargonier som omdrejningspunkt for en stribe kreative ideer til, hvordan de glade sommerblomster kan anvendes til at skabe svævende dekorationer til hus og have. Kampagnens pressemateriale byder på inspirerende tekster og trin for trin anvisninger på, hvordan man selv kan skabe dekorationerne, foruden en bugnende billedbank. PfE er et markedsføringsinitiativ for de europæiske pelargonieproducenter Dümmen Orange, Elsner PAC, Florensis, Selecta One og Syngenta Flowers. Samarbejdet blev etableret i 2016, og kampagnen er i år aktiv i 22 lande og støttet op af hjemmesiden pelargoniumforeurope.com. I Danmark er kampagnen i år lagt i hænderne på bureauet Think PR.

MPS til mindre gartnerier

Flere og flere kunder kræver den dokumentation for produktion og bæredygtighed, som MPS-certificering kan give. Men en fuldskala certificering kan være en stor mundfuld for mindre virksomheder. Det er baggrunden for, at MPS nu introducerer MPS-Compact, der er målrettet mindre virksomheder med en omsætning på op til 250.000 euro. MPS-Compact stiller kun krav om registrering af de helt essentielle data af forbrug og fundamentale GAP-kriterier og forlanger ikke ugentlige registreringer. Sociale faktorer er ikke en del af MPSCompact. Det estimeres, at et tidsforbrug på få timer månedligt i gennemsnit vil række. Efter seks måneders dataopsamling bliver man auditeret og opnår en certificering i en af kategorierne MPS-A+, -A, -B eller -C. Opfølgende audits sker herefter kun hvert tredje år. Læs mere på www.my-mps.com.

Foto: Flower Council of Holland

Foto: Pelargonium for Europe

Der er et øget fokus på kondensvand i væksthusgartnerier. Derfor er det vigtigt at forstå mekanismerne bag dannelse af kondensvand og at vide, hvordan det bedst håndteres i gartneriet.

Fugt på afveje

Opsamling af kondenseret vanddamp under væksthusets tagåse. Her er der yderligere en opsamling under den øverste opsamling for at fjerne evt. kondensdannelse fra den øverste opsamling, der bortledes nederst.

De seneste år er der kommet øget opmærksomhed på kondensvand i væksthuse –især pga. risikoen for at vandet kan indeholde pesticidrester og løbe ud i miljøet. I ’Vejledning om pesticidholdigt spildevand og pesticidholdigt affald fra væksthusgartnerier’ i daglig tale ’Gartnerivejledningen’ fremgår det, at kondensvand skal opsamles. Det nævnes specifikt (i afsnit 1.5) at: ”I praksis skal kondensrender være placeret, så de opsamler kondensvand fra lofter, vægge og gavle i væksthuse”. Formuleringen i Gartnerivejledningen har affødt et behov for viden om, hvor meget kondensvand der i virkeligheden dannes i et væksthus samt hvor meget af det, som potentielt kan løbe af og samles i kondensrender.

Hvor kommer kondensvandet fra?

Langt det meste kondensvand i et væksthus kommer fra planternes transpiration –altså fordampning fra bladene. Når planter optager vand gennem rødderne og vokser,

fordamper det overskydende vand ud gennem bladene. I det samlede billede spiller fordampning fra jordoverfladen i potten også en væsentlig rolle og derfor regnes den også typisk med. I gennemsnit transpirerer hele planter i potter i et væksthus omkring 2–3 g vand pr. m² pr. minut afhængigt af klima og plantetype. En del af vanddampen fra transpirationen bliver i væksthuset, og når den fugtige luft møder kolde overflader – f.eks. glas eller aluminium – kan vanddampen kondensere og sætte sig som dråber på overfladen. Det sker ofte, at vandet i dråberne fordamper igen, men vandet kan også samle sig og løbe ned af væksthusets flader som afløbet kondensvand.

Hvor meget kan opsamles?

Simuleringer og målinger viser, at kun en mindre del af det fordampede vand bliver til egentligt kondensvand – resten fjernes gennem ventilation, når vinduerne er

åbne, eller det fordamper igen senere.

På Gartneriet Møllerhøj har man målt, hvor meget kondensvand der kan opsamles som afløbet kondensvand i et væksthus på 4.320 m² hen over et år. Afhængigt af årstiden blev der opsamlet mellem 0 og 4,25 l kondensvand/m2 pr. måned. På årsbasis blev det til i alt 21,6 l vand/m2. Væksthuset er et relativt koldt hus, planterne står direkte på betongulvet, og der er ikke kunstlys. Mængden af vand, der kan opsamles som kondensvand, afhænger stærkt af klimaet i huset og af overfladernes temperatur. Især uopvarmede, kolde flader (f.eks. glas og aluminium) er tilbøjelige til at give kondens.

Indsigt i kondensvandets omfang Ikke alle væksthusgartnerier er ens, men ved hjælp af simuleringsværktøjet Virtual Greenhouse kan man modellere, hvordan forskellige klimastyringer og væksthusets konstruktion påvirker, hvor stor en andel af det vand, planterne transpirerer, der

Katrine Heinsvig Kjær, Trine Andersen og Niels Enggaard Klausen, Hortiadvice, kkja@hortiadvice.dk

kondenserer på væksthusets overflader. Generelt viste simuleringerne, at omkring 10 procent af vanddampen kondenserer, mens resten ventileres bort. Årligt svarer det til ca. 36 l vand/m² i et modelleret væksthus med samme klimastyring som ved Gartneriet Møllerhøj. Det er lidt mere end den målte værdi, men det viser stadig, at modellering kan være et nyttigt værktøj til at vurdere effekten af forskellige klimastrategier på dannelsen af kondens.

Minimer kondensvand

Der findes flere effektive metoder til at reducere eller håndtere kondensvand i væksthuset.

• Klimastyring: Ved at ventilere effektivt og styre luftfugtigheden kan en større del af vanddampen fjernes, før den kondenserer. Lav relativ luftfugtighed (< 70 procent) reducerer risikoen for kondens markant, men strategien koster energi og kan påvirke plantevæksten.

• Isolering: Brug af materialer med lav U-værdi (f.eks. polykarbonat eller sandwichplader) på lodrette flader reducerer varmetabet og dermed risikoen for kondens. Efterisolering med f.eks. AluBob er effektivt.

• Opsamling: Kondensrendeprofiler under tagflader kan lede vandet til et returkar. På lodrette flader kan metalskinner eller ”render” nederst på væggen opsamle kondens, som ellers ville dryppe ned.

• Luftcirkulation: Brug af ventilatorer sikrer, at luften blandes og forhindrer lokale kolde zoner, hvor kondens ellers kan dannes.

• Affugtere: Ved høj luftfugtighed kan affugtere (f.eks. varmepumpeanlæg) bruges til at fjerne fugten direkte fra luften. Dette er dog også en dyr strategi.

• Rengøring: Alger og snavs på konstruktionen kan forhindre, at kondensvand ledes væk – rengøring reducerer derfor risikoen for dryp og uønsket afløb. n

for

Gartneriet Hjortebjerg benytter varmepumper til at nedsætte væksthusets fugtighed. Luften suges ud gennem ”skorstene” i gartneriet.

Gartneriet Møllerhøj har udført målinger

at finde ud af, hvor meget kondensvand, der kan opsamles som afløbet kondensvand.

En slange leder kondensvand ned på dyrkningsbordet.

Tagvand og vand fra indvendig vask

I Odense kommune bliver væksthusgartnerier bedt om at søge nedsivningstilladelse, hvis der er vådt inde i husene, uanset om der er tale om indtrængende regnvand, vandingsvand eller vand fra indvendig vask.

Trine Andersen, HortiAdvice, trin@hortiadvice.dk

Colourbox

Vand fra tagarealer er lovgivningsmæssigt defineret som spildevand, hvilket vil sige, at tagvand pr. definition forventes at indeholde stoffer, der potentielt kan være problematiske for miljøet. Så bortskaffelse af tagvand kræver en tilladelse, uanset om vandet siver ned i jorden eller ledes til vandløb.

Hvis tagvandet opsamles og genbruges, for eksempel som vandingsvand, kræver det ikke en tilladelse. Imidlertid er der ikke data, der viser, om tagvand fra væksthuse reelt indeholder problematiske stoffer, eller om tagvandet fra væksthuse vil kunne betragtes som uproblematisk vand.

Indvendig vask er nødvendigt

Indvendig vask er en nødvendighed for mange gartnerier af hygiejnemæssige årsager, da nedvaskning minimerer risikoen for forekomst af sygdomme og skadedyr. Samtidig sikrer indvendig vask en optimal lysindstråling i gartneriet.

I de FAQ’er, der kom fra Miljøministeriet i 2023, står der, at nedvaskning af vægge i væksthuse kun kræver tilladelse, hvis vaskevandet nedsiver på jorden inde i væksthuset, og vandet samtidig indeholder stoffer, der er blevet tilført vandet i forbindelse med vaskeprocessen, for eksempel pesticidrester eller rester af desinfektionseller rengøringsmidler. Hvis vandet er rent, vil det ikke være nødvendigt med en tilladelse fra kommunen.

Vand fra tagarealer undersøges

Miljøministeriet igangsatte i december 2024 en undersøgelse af vand fra tagarealer på væksthuse og vand fra indvendig vask af væksthuse.

Undersøgelsen blev igangsat som led i arbejdet med genåbning af Gartnerivejledningen for at skaffe data, der kan vise, om vand fra væksthustagene eller vaskevand fra indvendig vask af væksthuse indeholder stoffer, der kan være problematiske for miljøet og dermed betragtes som spildevand. Eller om der er tale om et så begrænset indhold af problematiske stoffer, at vandet kan betragtes som det, lovgivningen definerer som rent vand.

Teknologisk Institut stod for at udføre undersøgelserne, hvor der blev opsamlet

vand fra tagruder og vand, der var skyllet ned over den indvendige side af nogle ruder i væksthusenes trempler. Vandet blev efterfølgende analyseret for nogle af de stoffer, der potentielt kunne være i vandet. Analyserne vil udelukkende vise, om de pågældende stoffer er til stede i nedvaskningsvandet og i givet fald i hvilken koncentration. I rapporten skal der ikke tages stilling til, om der er risici forbundet med de stoffer, der evt. findes i nedvaskningsvandet, for eksempel om der er risiko for nedsivning eller udvaskning af stoffer fra vaskevandet. Det vil heller ikke ud fra analyseresultaterne være muligt at vurdere, hvor stor mængde af et givent stof, der vil kunne frigives ved nedvaskning af et helt væksthus. I skrivende stund er projektets resultater endnu ikke offentliggjort. Det forventes, at Dansk Gartneri, når projektets resultater er blevet offentliggjort, vil blive indkaldt til møde i Ministeriet for at drøfte det videre arbejde med revidering af Gartnerivejledningen. Dansk Gartneri vil her arbejde for så fleksible produktionsvilkår som overhovedet muligt inden for lovgivningens rammer. n

Tjek på kemiskabet

Der er mange faldgruber, når det gælder korrekt anvendelse og opbevaring af pesticider. Det er vigtigt at nærstudere etiketterne og sørge for at få ryddet op i kemiskabet, så det ikke indeholder midler, der er gået på datoen

Niels

Enggaard Klausen, HortiAdvice, nek@hortiadvice.dk

Gennem de seneste par år har Dansk Gartneri i samarbejde med HortiAdvice haft stort og vedvarende fokus på korrekt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Konsulenter fra HortiAdvice har besøgt mere end 200 gartnerier og avlere, hvor samtalerne har været om opbevaring, anvendelse, journalskrivning og andre emner til en sikker og korrekt anvendelse.

Læs brugsanvisningen

Brugsanvisningerne til de godkendte midler bliver mere og mere detaljeret. På brugsanvisningen er der beskrevet vilkår for den anvendelse, som Miljøstyrelsen kræver for sikker anvendelse. Det gælder både sikkerhed for miljøet, for sprøjteføreren og for de personer, der skal arbejde med planterne efterfølgende.

Anvendelsen af midlerne kan være begrænset til få antal behandlinger pr. areal pr. år. Intervallet mellem to behandlinger skal også overholdes. I nogle tilfælde er det maksimum liter/kg, som man må bruge pr. ha/år. Som f.eks. Kompakt 5C, hvor man kun må bruge 2,6 l/ha, uanset hvor mange hold, man har om året. Sprøjtemidlerne risikovurderes i forhold til, hvilken type af sprøjte der anvendes til udbringning. Der vil derfor stå på brugsanvisningen, hvilken sprøjtetype der skal anvendes. I nogle tilfælde skal der i jordbær anvendes rækkesprøjte. Det er derfor ulovlig anvendelse, hvis man bredsprøjter med en marksprøjte.

Ved anvendelse i åbne væksthuse stilles der i mange tilfælde krav om dyrkning på tætte borde. Tætheden af bordene vil i så fald blive kontrolleret ved et kontrolbesøg. Med den øgede kompleksitet i brugsanvisningerne stiger risikoen for at overse noget og derved lave fejl. Det er derfor af største vigtighed, at brugsanvisningerne læses grundigt. Hvis der er den mindste tvivl om anvendelsen og reglerne, så spørg din konsulent.

Kontroller midlerne på lageret Godkendelsen af et sprøjtemiddel løber i en given periode. Hvis firmaet bag sprøjtemidlet fortsat ønsker at markedsføre det, skal det revurderes af Miljøstyrelsen. Hvis et middel ikke bliver revurderet, eller hvis

midlet skifter firma, så ophører registreringsnummeret, og efter en periode bliver midlet ulovligt. Det anbefales at tjekke to gange om året, om midlerne er lovlige. Det kan gøres på Middeldatabasen eller med KemiTjek appen.

Tom emballage er også ulovlig at have stående, hvis midlet, der var i, ikke længere er lovligt.

Særligt mange glyphosatmidler er i den sidste periode blevet ulovlige.

Alle regler gælder både for kemiske og mikrobiologiske midler, så vær opmærksom på også at opbevare de mikrobiologiske midler forsvarligt.

Hav fokus på etiketterne

Mange emballager er lavet med henblik på salg i landbruget, derfor er det store dunke. I landbruget bliver de ofte tømt på én gang eller på få gange. I gartneri bruger vi ofte små mængder ad gangen. Derfor kan en dunk være flere år om at blive tømt. I sådanne tilfælde er det vigtigt at tjekke, om midlet fortsat er lovligt.

Etiketten er blevet ulæselig, fordi der er løbet væske ned over den. Kan etiketten ikke læses, skal dunken bortskaffes.

Tjek to gange om året, om midlerne fortsat er lovlige at opbevare og anvende. Vær også opmærksom på, om etiketterne er sat korrekt på, når midlerne modtages.

Der er risiko for, at etiketten bliver beskadiget over tid, eller at sprøjtemidlet løber ned over etiketten og gør den ulæselig. En etiket skal altid være intakt og kunne læses tydeligt. Hvis etiketten går i stykker eller bliver ulæselig, mens den er i brug, skal emballagen/midlet bortskaffes.

Etiketten må ikke være større end emballagen eller dække over sig selv, hvis dunken er rund. Hvis man får leveret en dunk med en sådan etiket, skal man sende den retur til leverandøren. n

• Læs etiketten / brugsanvisningen

Etiketten eller brugsanvisningen til Mindre Anvendelse beskriver, hvordan midlet skal bruges.

Hvis midlet anvendes på anden måde, vil man kunne blive straffet.

• Tjek, at midlet er lovligt at opbevare

Tjek registreringsnummeret på Middeldatabasen eller med KemiTjek App.

• Midlet skal være godkendt til anvendelsen

Læs etiketten eller brugsanvisningen på godkendelsen til den Mindre Anvendelse.

• Bortskaf tom emballage

Tom emballage er også ulovlig, hvis datoen for godkendelse er overskredet.

• Skriv kun det behandlede areal i sprøjtejournalen

Skriv det præcise areal ved pletsprøjtning eller når kun dele af arealet behandles.

Man risikerer ”at blokere” resten af arealet, hvis der er begrænsninger i antal sprøjtninger.

• Kontakt din konsulent

Der er mange regler, og konsekvenserne er store. Er der tvivl om korrekt anvendelse af sprøjtemidlerne, så kontakt gerne din konsulent.

Link til kontrolinstruks I denne instruks kan man læse, hvad kontrollanterne undersøger ved et kontrolbesøg.

THE GREEN WAY TO GROWTH

Egeskovvej 10, 8700 Horsens

Tlf. +45 7578 2230

Niklas Pedersen

0046-730 98 87 84

NSP@YSM.DK

Leif Jensen

0045-61 61 42 89

LJ@YSM.DK

Elektronisk sprøjtejournal reducerer fejl

Myndighederne finder relativt mange fejl, når gartnerivirksomheder indberetter deres sprøjtejournal. Ofte er det ganske små fejl, der kan undgås, hvis sprøjtejournalen føres elektronisk.

Lotte Bjarke

I dag er det et krav, at sprøjtejournalen indberettes elektronisk til Miljøstyrelsen. I mange virksomheder giver det anledning til dobbeltarbejde, fordi optegnelser på papir fra produktionen skal tastes ind, ofte af andre end dem, der arbejder med kulturen. Det giver mange kilder til fejl og dermed risiko for bøder.

Det er baggrunden for, at brancheorganisationen Dania-sektoren i Dansk Gartneri med støtte fra Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter gennem de senere år har arbejdet for at udvikle en elektronisk sprøjtejournal. HortiAdvice har stået for den praktiske del af udviklingsarbejdet og er med lanceringen af programmet GreenLog godt i gang.

- Når systemerne ikke snakker ordentligt sammen, f.eks. om dispensationer og midler godkendt til mindre anvendelse, opstår der fejl. De store systemer som f.eks. MarkOnline, der bruges i landbruget, er ikke udviklet til gartnerivirksomheder, og er derfor ikke til meget hjælp. Derfor er vi glade for, at vi nu har et produkt målrettet til gartnerisektoren, der kan nedbringe antallet af fejl,

siger Peter Larsen-Ledet, der er direktør for Flora Dania-sektoren og Dansk Gartneri. Han understreger, at nye krav om, at sprøjtejournalen ikke alene skal indberettes elektronisk, men også føres elektronisk, er i vente indenfor en kort tidshorisont.

- GreenLog gør det nemt at komme i gang, og samtidig er det en god vej til at minimere risikoen for fejl, lyder det fra direktøren. Flora Danias projekt fortsætter nu med fokus på at få GreenLog ud at virke i branchen, hvor flere potteplantegartnerier allerede er i gang.

Man kan ikke taste forkert

Charlotte Holde, HortiAdvice, der har været tovholder på udviklingen af GreenLog forklarer, hvordan computerprogrammet virker.

- Man køber sig adgang til programmet, der ligger i skyen, og betaler kvartalsvis for de arealer, der registreres på. Man kan indtaste sit forbrug af plantebeskyttelsesmidler, inden man går i gang med sprøjtearbejdet. Programmet indeholder en detaljeret oversigt over tilladte midler og kriterier for anvendelse af midlet som f.eks. tilladt dosis, hvad de er godkendt til, og hvor tit de må bruges. Kommer man til at vælge et forkert middel, der ikke er godkendt til arealet eller taster et forkert navn eller registreringsnummer, så melder systemet pas. Man kan altså ikke komme til at taste noget forkert, der kan give fejl i sprøjtejournalen, pointerer Charlotte Holde.

Asbjørn Lynge Kristensen, Lundager A/S, glæder sig over, at implementeringen af elektronisk sprøjtejournal med GreenLog har mindsket risikoen for fejl og reduceret dobbeltarbejde i gartneriet.

Produktoversigten opdateres løbende, så den altid er ajour i forhold til regelrette anvendelser, mindre anvendelser, forsøgsanvendelser, dispensationer osv. Biologiske midler og basisstoffer, der ikke skal indberettes, kan man selv oprette i GreenLog under ”egne hjælpestoffer”, så man har overblikket over sin plantebeskyttelse samlet et sted.

Som en del af Flora Danias projekt kan man frem til nytår 2025 få gratis hjælp til at komme i gang med Green Log af Charlotte Holde.

Et skridt foran

Potteplantegartneriet Lundager A/S i Odense er allerede godt i gang med den elektroniske sprøjtejournal, og Asbjørn Lynge Kristensen, der er tovholder på implementeringen, melder, at det efter en indkøringsperiode på et par måneder nu er godt oppe at køre.

- Det var en nødvendighed for os, der har produktion på syv lokaliteter og mange små sprøjtninger på små arealer. Vi gik ind og kiggede på det for to år siden og arbejdede lidt med hjemmelavede løsninger i Excelark. Men det var alt for besværligt og endte med, at der blev skrevet ned i produktionen, hvorefter jeg tastede det hele til sidst. Det var jo i virkeligheden dobbeltarbejde, husker Asbjørn Lynge Kristensen.

Derfor tog gartneriet kontakt til Charlotte Holde for at komme i gang med GreenLog, der siden august 2024 har været en voksende del af hverdagen i gartneriet.

- Der har været lidt forskel fra afdeling til afdeling på, hvor nemt det har været at komme i gang, og der har været lidt småfejl, der skulle justeres ind. Indtil marts kørte vi med ”dobbelt bogholderi”, men fra maj 2025 er GreenLog fuldt implementeret, og det fungerer fint. Før kunne vi føre alting ind i sprøjtejournalen med den risiko for fejl, det giver. Nu melder systemet fejl, hvis vi vil bruge et forkert middel et forkert sted. Det har reduceret risikoen for fejl væsentligt, og vi føler nu, at vi er et skridt foran. Alle kan finde ud af det, og Charlotte har været god til at hjælpe. Og vi ved jo, at kravet om at føre elektronisk sprøjtejournal er lige om hjørnet, pointerer Asbjørn Lynge Kristensen. n

HORTILED Top Fusion

The cost-effective 320W LED solution for replacing 400-600W HPS

Besøg os på GreenTech Amsterdam d. 10-12. juni 2025, HAL 5 stand 225

For adgangsbilletter skriv til Brian Lunde Hansen BRLUHA@kemp-lauritzen.dk

KREBS’ KLUMME

Trine Krebs, Grøn Chef i Food Organisation of Denmark

+45 62 63 12 25 Haarby | kemp-lauritzen.dk

Aktuelt nu

• Jordbærplanter:

Friske planter - lev uge 31-33

Øko - pottede friske - lev uge 31-33

Frigo og Ventebed til 2026

• Insektnet

100 m - 0,8 eller 1,3 mm masker, mange bredder

Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ swhorto.dk

Charlotte Hejlsvig Tlf. 21 67 82 44 charlotte.hejlsvig@

Mødet med en frugtavler under 50

I begyndelsen af maj stod jeg for at organisere den efterhånden velkendte business dating ’Book en mark’, hvor producenter og aftagere kan skabe fælles forretning. Dér, i levende live, mødte jeg en dansk frugtavler under 50 år. Det var en stor begivenhed, og jeg måtte ved flere lejligheder i løbet af dagen nive ham i armen og spørge om, hvordan det dog kunne lade sig gøre? Statistikken taler jo sit tydelige sprog: Vi importerer over 90 procent af vores hjemlige frugtforbrug, og det skubber unægteligt frugtavler-metieren ud af drift.

Den unge frugtavler var selvfølgelig ikke uddannet frugtavler, men havde købt en gård med tilhørende tre hektar æbler, og nu var han bare totalt optaget af at nørde æbler, most og salg.

Vi fik en engageret passiar om frugtkvalitet, og hvor vildt det er, at kunderne til stadighed forventer, at æbler er pletfrie og har samme størrelse hver gang.

Jeg har stadig æbler af egen avl – midt i maj – i mine nybyggede æbleskabe, som jeg tog i brug i efteråret for første gang. En veranda mod nord, hvor skabene er bygget ind, isolerede, og hele vinteren har de holdt lige over 0 grader. Sikken fryd. Æblerne er nu ved at være både plettede, lidt indfaldne, men de har stadig aroma og konsistens. Jeg nyder at bruge urtekniven og anvende æblerne i mad og til at spise i en stille stund.

Gud give, at vi snart får mange flere frugtavlere under 50, at danskerne indser, at æbler er levende og hverken skal være ens eller uplettede, at dansk frugtavl har nået bunden, og at det fra nu kun kan gå fremad. Jeg leder muligvis efter mirakler, men altså, jeg så jo faktisk en dansk frugtavler under 50 i begyndelsen af maj … så måske er miraklernes tid ikke forbi.

swhorto.dk

Henrik Nielsen Tlf. 23 24 24 15 henrik.nielsen@ swhorto.dk

Langt sejt træk giver resultat

2024 var et supergodt år for Gasa Group med såvel omsætnings- som indtjeningsfremgang.

Tilgang af nye kunder og vækst i afsætningen til eksisterende kunder ligger bag.

Det er flotte tal for året, der gik, Daniél Vesterlund som CEO for Gasa Group kan fremlægge, efter at salgsselskabets resultater for 2024 er gjort op. Omsætningen landede på mere end 2,2 mia. kr. mod 1,9 mia. kr. i 2023, og driftsresultatet (EBITDA) blev 52 mio. kr. mod 35,6 mio. kr. året før. - Vi er glade for, at vi har løftet omsætningen, og glade for, at vi har en tilgang af nye kunder. Det er lang tids forarbejde, der kommer til udtryk i 2024. Når man får en ny retailkunde, er det noget, man har arbejdet på i flere år. Det er et langt, sejt træk. Vi kan glæde os over, at vi kunne høste

resultater af det arbejde i 2024, siger Daniél Vesterlund, der bl.a. henviser til gode takter på det polske marked, hvor retailkæderne generelt vokser samtidig med, at den store befolknings købekraft er i vækst. Gasa Group har på det grundlag bygget nyt domicil i Polen med såvel logistik- som kontorfaciliteter, der netop er indviet.

Internationalt setup er nøglen Dykker man ned bag de flotte tal, peger Daniél Vesterlund på Gasa Groups internationale setup som nøglen til succesen. - Der er ingen tvivl om, at det er den internationale produktpalet, der driver væksten. Også for den danske produktion. Det tager lang tid at køre sådan en strategi ind, og kunderne skal se, det virker, før de køber ind på den. Men det gør de nu, siger han og understreger, at det er til stor fordel ikke bare for Gasa Group men også for de

danske producenter, der udgør salgsselskabets base.

- Med vores danske sourcingafdeling indgår vi i partnerskaber med leverandørerne for at give dem et bedre grundlag for at foretage investeringer. Vi committer os til dem, så de kan være sikre på, at vi aftager det, de måske ellers ville producere på chancen. Partnerskaberne sikrer bedre dialog, som er en fordel for begge parter både finansielt og planlægningsmæssigt, understreger han og peger på Tyskland, Skandinavien og Polen som fremtidens vigtigste markeder for Gasa Group. Virksomheden er til stede med fysiske afdelinger i de vigtigste produktionslande i Europa for netop at sikre optimal sourcing til den internationale produktpalet.

Dansk kvalitet i høj kurs

I den sammenhæng fremhæver Daniél Vesterlund den danske produktion for det høje kvalitetsniveau.

- Generelt er der ikke noget, der er dårlig kvalitet længere, og der er heller ikke aftagere til det. Hele vejen rundt forlanger kunderne god kvalitet, og det er en stor fordel for Danmark. Det giver en tro på en fremtid for dansk gartneri. Det gælder for gartnerne, og det gælder for Gasa Group, for vores fundament er jo den danske produktion. Er der ikke en dansk produktion, har vi en helt anden forretning, siger Daniél Vesterlund, der af samme grund er bekymret over de pressede rammevilkår, gartnerierne især i Odenseområdet lider under. - Det er et kæmpeproblem, at der ikke er mere opbakning fra kommunal side til det

Der er fart på i logistikhallen hos Gasa Group i Odense, når forårssalget brager løs. Nye kunder og vækst i omsætningen hos eksisterende kunder gav flotte tal i regnskabet, da resultatet for 2024 kunne gøres op.

Lotte Bjarke

Gasa Group og Lotte Bjarke

gartnerierhverv, der er så stærkt på Fyn. Jeg frygter, at det kan komme til at gå ud over sortimentet. Gasa Group skal nok overleve, men så skal vi ud at finde varerne andre steder, og det har vi ærligt talt ikke lyst til. Det øger kompleksiteten i vores sourcing, og i bund og grund vil vi jo helst købe ind i Danmark, pointerer han.

Licens til at levere

Bæredygtighed er et af tidens varmeste temaer, som Gasa Group arbejder intenst med. Bl.a. arbejder virksomheden for at give producenterne et overblik over deres CO2-aftryk helt ned på produktniveau.

- Vi samarbejder med den hollandske virksomhed Greenhouse Sustainability, der har udarbejdet et LCA-værktøj – en kæmpe regnemaskine – der med data fra gartnerierne kan regne CO2-aftrykket ud. Dermed kan vi binde alle led i kæden fra Young Plants til Retail sammen og få nogle konkrete tal. Det tror jeg på, vi kan udnytte på nærmarkederne. Man kan selvfølgelig spørge, om ikke det kan være farligt at synliggøre det, men jeg tror, det kan være med til at understrege den danske effektivitet. Desuden er der et transportissue på nærmarkederne, der er værd at tage med, siger Daniél Vesterlund, der i mange sammenhænge

oplever, at dokumentation for bæredygtighedstiltag er blevet en licens til at levere til de internationale retailkæder. De første gartnerier arbejder allerede med Greenhouse Sustainability konceptet, og Gasa Group forventer at kunne gå i dialog med flere, når forårstravlheden har lagt sig.

Produkter matcher trenden

Samfundets store fokus på bæredygtighed afspejler sig også i de trends, der præger markedet for blomster og planter, og dem holder Gasa Group et vågent øje med. - Vi samarbejder bl.a. med Formland og med influencere, for vi vil gerne ind i nogle af de sammenhænge, hvor planterne bliver set. Vi har jo produkterne, der matcher trenden. I massevis faktisk. Der ligger markedsføringsmuligheder i det, og det ansvar vil vi gerne tage på os, for vi har jo stor ekspertise i huset med Young Plants, der ved ekstremt meget om de nye ting, der er på vej på markedet. Young Plants er vores

Til trods for tilbageholdenhed blandt europæiske forbrugere præsterede Gasa Group et flot resultat og styrkede sin markedsposition i 2024. Det fortæller Daniél Vesterlund, CEO for Gasa Group.

Åbent gartneri

hos Byblomst og

Gartneriet Pedersen

12. juni kl. 09.00-12.00

Vores to virksomheder er fusioneret, og derfor vil vi gerne invitere til en hyggelig formiddag, hvor vi fortæller mere om vores salg af planter til danske landskabsprojekter.

R&D afdeling, og vi gør meget for at få retailkunder med helt ud til forædlerne for at bringe Young Plants ekspertise i spil, så vi kan få nyheder sat i produktion og gerne med eksklusivret. Vi vil gerne facilitere, at de produkter bliver lavet og allerhelst, at de bliver lavet i Danmark, understreger Daniél Vesterlund. n

Formiddagens program

09.00-10.00: Morgenmad imens Mette byder velkommen og fortæller om vores nye tiltag

10.00-10.30: Henning fortæller om produktionen

10.30-11.30: Rundvisning

11.30-12.00: Opsamling, kage og spørgsmål

Gartneriet Pedersen

Arrangementet er relevant for dig der arbejder med udbud, salg og etablering af projekter med stauder i det danske bymiljø.

Solbjergsøvej 15, 8362 Hørning SU. 06.06.25 til info@byblomst.dk

Går imod strømmen og planter solbær

En ung, fynsk landmand ser muligheder i solbær og har etableret de første fem hektar i samarbejde med en kompagnon. Arealet skal gradvist udvides, og afsætningen af bærrene skal ske i Danmark.

Fynske Christian Orthmann Andersen på 26 år er i gang med at etablere en konventionel solbærplantage. Han er gået i kompagniskab med den erfarne frilandsgartner og landmand Michael Balle, Øko-One i Volderslev syd for Odense, som han har haft arbejde hos i godt et års tid.

Christian Orthmann Andersen er helt bevidst om historien med tilbagegangen i dansk solbærproduktion som følge af stærk priskonkurrence fra primært polske solbær. Netop derfor mener de to kompagnoner, at det kan være et godt tidspunkt at plante, også selv om afregningspriserne på solbær kan svinge meget fra år til år. De seneste par sæsoner har der

imidlertid været gode priser, og derfor tør de gå i gang med etableringen.

Inspiration fra solbæravler

- Egentlig kom jeg på sporet af solbær, da jeg for fire-fem år siden var med landbrugsskolen ude hos solbær- og ribsproducent Jens Holme Pedersen ved Nyborg. Det var spændende at høre ham fortælle og se andet end traditionelle landbrugsafgrøder. Så under dét besøg spirede der et frø hos mig, fortæller Christian Orthmann Andersen, der er opvokset på et landbrug, er uddannet agrarøkonom i 2024 og undervejs har beskæftiget sig med køer, svin og traditionel planteavl i både Danmark, Irland, Tyskland og Canada.

- Da jeg fik job hos Øko-One, begyndte tanken om en bærproduktion af rumstere igen, bl.a. fordi Michael også havde overvejet at gå ind i solbær. Jeg læste en masse artikler om solbærdyrkning og lavede nogle excelark for at se, om enderne kunne hænge sammen. Så tanken var egentlig moden hos os begge – vi var klar til at tage hul på planlægningen, siger den unge, friske fynbo, der samtidig havde et ønske om at blive selvstændig landmand.

Fælles selskab

Christian Orthmann Andersen og Michael Balle oprettede sidste efterår et fælles selskab, Combi-Agro ApS, med en fordeling på 51/49 procent af anparterne – flest til

Landmand Christian Orthmann Andersen, der er formand for LandboUngdom, har plantet de første fem hektar konventionelle solbær ved Volderslev syd for Odense sammen med ejeren af gartneriet Øko ­One. Planen er at udvide arealet til 30 ha i løbet af de kommende år.

Annemarie Bisgaard

Christian Orthmann Andersen, som dermed er ejer og også daglig driftsleder. - Det betyder, at jeg kan søge om etableringsstøtte. Og det gjorde jeg til den seneste ansøgningsfrist her i april. I forbindelse med CAP-reformen i 2023 blev det vedtaget, at støttebeløbet, som nu er på 729.000 kr. til en fuldtidsbedrift, kommer som en engangsudbetaling. Det er meget bedre end tidligere, hvor man fik et mindre beløb udbetalt årligt over en femårsperiode. Den nye ordning giver et boost til likviditeten i virksomheden, smiler Christian Orthmann Andersen, der er godt inde i reglerne qua sit tillidshverv som formand for LandboUngdom med ca. 6.000 medlemmer. Han mener, at han opfylder alle betingelser i støtteordningen, og dermed regner han med at modtage beløbet engang i 2026.

Etableringsstøtte

Ud over at være under 41 år og have uddannelsen i orden er kravet bl.a. et årligt arbejdskraftsbehov på 1.665 timer. - Med de satser, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning i støtteordningen har fastsat til solbær, kommer jeg op på godt 1.500 timer allerede på de første fem hektar solbær. De resterende timer – og flere til – kommer fra en produktion af 25.000 konventionelt producerede slagtekyllinger ved Ringe, som også er en del af CombiAgro ApS, fortæller Christian Orthmann Andersen og pointerer, at slagtekyllingerne er med til at skabe likviditet i selskabet. Det har stor betydning, så længe solbærrene ikke kaster noget af sig. Produktion med fjerkræ er ikke fremmed i Øko-One, der i nogle år har haft produktion af økologiske æg, dels i Jylland, dels på Fyn for at skaffe gødning til Michael Balles 23 ha økologiske rabarber.

Solbærstiklinger blev sat direkte på blivestedet i november 2024 i en mark, der har været dyrket økologisk i mange år, hvor bl.a. tidsler er en udfordring. Marken blev sprøjtet med glyphosat og dernæst pløjet, inden stiklingerne blev sat.

Vil plante hvert år

Nu er de første fem hektar solbær plantet i Combi-Agro. Det er sorterne ’Ben Alder’ og ’Ben Lomond’, halvt af hver.

- De næste fem-seks hektar planter vi til efteråret, og derefter vil vi plante fem hektar om året i en årrække, indtil vi når 30 ha. Vi fortsætter med de samme sorter og tilføjer herudover ’Ben Hope’. Produktionen skal være så stor, at det kan svare sig at købe alle nødvendige maskiner. En vis mængde bær er også en fordel, når vi skal ind på markedet, siger Christian Orthmann Andersen, der er begyndt at kigge efter brugte maskiner fra bedrifter med tidligere solbærproduktion.

De danskproducerede stiklinger blev sat direkte på blivestedet midt i november sidste år med 50 cm afstand og 3,75 meter mellem rækkerne.

De to samarbejdspartnere er også spændte på, hvordan priskurven på solbær kommer til at udvikle sig.

- Vi ved, at prisen kan gå meget op og ned, og derfor skal vi se økonomien over en årrække. Det er en dyr produktion at starte op, så vi skal være med i gamet længe. Det er også tanken, at Combi-Agro skal være selvfinansierende, så den likviditet, vi skaffer fra både slagtekyllinger og solbær, skal finansiere udviklingen i anpartsselskabet, lyder det fra de to kompagnoner, der satser på den første spæde solbærhøst i 2026.

Kun kunder med hang til dansk Afsætningen af Combi-Agro’s solbær er endnu ikke på plads, selv om det er normalt at have en afsætningsaftale, inden planterne kommer i jorden. Det skyldes, at Michael Balle i forvejen er inde i saftverdenen med rabarber og derigennem har en række danske storkunder.

- De vil måske også vil være interesserede i at købe saft af danskproducerede solbær, men vi har ikke lavet endelige aftaler med nogle endnu. Ét er dog sikkert – vi går kun efter de kunder, der interesserer sig for, at råvaren er dansk. Det handler om, hvordan slutproduktet markedsføres, for prismæssigt kan vi ikke konkurrere med de polske, forklarer Michael Balle, der får sine rabarber presset på et par danske virksomheder. De to fynboer satser på, at solbærrene kan følge i hælene på rabarberne. n

Der er sået havre mellem solbærrækkerne, som er plantet på 3,75 meters afstand. Havren skal give læ til de unge solbærplanter.

Friske bønner – et nicheprodukt

Valsk bønne er en robust afgrøde, hvor man normalt kun spiser frøene, ikke bælgen. Afgrøden, der kan sås fra tidligt forår til midt på sommeren, skal håndhøstes, og bønnerne kan have et potentiale til restauranter og specialiseret catering.

Bælgfrugter er fødevarer med lavt klimaaftryk, men kun få af dem er kendte blandt forbrugerne som friske råvarer. Plukærter er de mest solgte. Knapt så kendte er friske bønner, der findes i mange varianter.

Dan Haunstrup Christensen, HortiAdvice, dach@hortiadvice.dk

Dan Haunstrup Christensen og Dorrit Andersen

I 2024 demonstrerede vi både kendte og ukendte typer af bælgfrugter som en del af projektet ’Bedre bælgfrugter til frisk konsum’. Bedst kendte er friske plukærter, hvor der i Danmark er 800-900 ha. I den anden ende af skalaen ligger de friske, grønne bønner med et areal i omegnen af 50-60 ha. Bønner findes i mange varianter, også selvom man holder de tørrede varianter ude af ligningen. Alle kender de almindelige, grønne haricots verts og den lidt større, almindelige runde snitbønne, om ikke i frisk version så som frossen. Herudover er der flere andre varianter, hvor bælgen spises, foruden dem som dyrkes for frøets skyld.

Almindelig havebønne

De farvede haricots verts, voksbønner og lilla bønner er kendte bønnetyper, men har alligevel ikke fået nogen større udbredelse. Den gule voksbønne kan være en farverig variation på tallerkenen. Dens største udfordring er nok, at produktet ofte bliver hurtigt grimt efter høst. Så skånsom høst anbefales.

Den lilla bønne er ligeledes meget flot især i rå udgave. Farven er ikke varmestabil, og ved kogning bliver bønnen nærmest mørkegrøn, mens farven bevares bedre ved stegning. Dette kan være en forhindring for et større salg og dyrkning af denne type.

Flad snitbønne

Danskere kender mest bønnebælge i den runde form, men egentlig er den flade nok mindst lige så almindelig. I Danmark kendes den mest fra havernes pralbønne, som er fuldt spiselig, især når den høstes tidligt. Buskbønner er mere anvendelige under professionelle forhold end stang- og pralbønner, og i demonstrationen deltog to

flade buskbønnesorter, nemlig ’Memphis’ og ’Nassau’. Begge etablerede sig fint og dannede bælge lige så hurtigt som almindelige havebønner. Bønnetypen blev præsenteret for forskellige indkøbere og blev bedømt positivt, så det er fuldt ud tænkeligt, at vi kommer til at se den bønnetype i butikkerne i år.

Det vil også være en type, som er interessant for gårdbutikkerne. Bælgene høstes større end haricots verts, så man må formode, at plukkehastigheden er højere for flade snitbønner.

Valsk bønne

Valsk bønne er en hestebønnetype, og den er i virkeligheden slet ikke en bønne, men en vikke. I modsætning til den egentlige havebønne er valsk bønne i lighed med hestebønne en robust afgrøde, som kan sås tidligt.

Bælgen spises normalt ikke, så frøene skal bælges, hvilket reducerer afgrødens potentiale. Det kan gøres maskinelt i marken med en ærtehøster, men produktet er

næppe stort nok til, at det er realistisk at producere et friskt produkt af færdigbælgede valske bønner, der er konkurrencedygtigt med de frosne. Til gengæld er der et vist potentiale i en mindre produktion af håndplukkede bælge til catering og restauranter. Da valske bønner kan sås fra tidligt forår til midt på sommeren, kan man have en længere sæson, hvor der kan leveres friske bælge.

Sojabønne

Det lykkedes os ikke at få sojabønner (edamame) til at etablere sig ordentligt i projektmarken. Mulige forklaringer herpå kan være, at de blev sået for dybt og i perioder med dårligt vejr. Sojabønner er meget varmekrævende. De enkelte bønner, som kom op, blev spist af vildt. Sojabønner har en forholdsvis lang etableringsperiode, men man kan nok få et produkt ud af dem, hvis man gør forarbejdet godt nok. Salgsvinduet vil dog være begrænset til få uger i sensommeren. Konklusionen i år er, at det endnu ikke er varmt nok i Danmark til at kunne lave en stabil produktion af friske sojabønner, hvor sæsonen er lang nok til, at det er besværet værd.

Bønner kræver gode forhold Vil man dyrke havebønner, skal der være fokus på perfekte dyrkningsforhold. Planterne tager decideret skade, så snart temperaturen er under 2°C, og vækstmæssigt begynder de først at vokse, når minimumstemperaturen er over 10°. Derfor trives de bedst, hvis man kan finde en beskyttet plads. Har man ikke det, kan det være en fordel at etablere flere, end man egentlig har behov for, for at være sikker på at have tilstrækkelige mængder i en kølig periode. Etableringen kræver optimale forhold for at lykkes perfekt. Både sædskiftesvampe, bønne-/lupinfluer samt fysiske forhold omkring spiringen kan ødelægge frøet og planten. Der bør være mindst fem ærte-/bønnefrie år på jorden, og der er fare for, at hyppig brug af bælgfrugter i efterafgrøder kan

Mere om bælgfrugter

medføre problemer. Fluerne, som angriber kimblade og stængel under jorden, opformeres også på en række plantearter, og derfor bør der ikke dyrkes bønner, ærter eller løg kontinuerligt i nærtliggende marker.

Fra mark til bord

Hvis ikke bønner opbevares korrekt, vil kvaliteten hurtigt forringes. Bønner har lige som ærter en høj åndingshastighed, hvilket betyder, at de mister sukker og stivelse hurtigt, når temperaturen er høj. I demonstrationen med plukærter testede konsulent Karina Frandsen, HortiAdvice, plukærter, opbevaret 24 timer ved stuetemperatur. De tabte ikke mindre end 20 procent af vægten. Tidligere blev bønner ofte solgt i store åbne kasser i visse butikker, og det er ikke for meget at sige, at det ofte var en halvdårlig vare, forbrugeren blev præsenteret for. Lige så god en nyhøstet bønne i den rette størrelse er, lige så dårlig er en halvslatten bønne. Derfor skal bønner behandles godt fra de høstes i marken, til forbrugeren får dem i sin indkøbskurv. Har du ikke en god kølekæde, kan høst i de kølige timer være en idé og herefter nedkøling og opbevaring ved 5-7°C samt en relativ fugtighed over 95 procent. Ved temperatur under 5°C opstår der kuldeskader.

Noget for gårdbutikker

Supermarkedskæderne bliver forsynet med bønner fra danske eller udenlandske leverandører. Det er dog ikke utænkeligt, at bønner – både de grønne, men måske også de andre typer – kan være en kærkommen

lille niche i gårdbutikkerne.

Et stort salgshit som plukærter bliver bønnerne nok aldrig, men kan for nogle være en fornyelse i sensommersortimentet, hvis man blot er omhyggelig med etableringen. Ukrudtsbekæmpelsen er uden nævneværdigt sprøjtebehov, og bønner kan håndhøstes med en rimelig plukkehastighed. n

Typer og sorter af bønner

I demonstrationen i 2024 var følgende typer og sorter af bønner med:

Alm. havebønne

• ’Dior’- Gul voksbønne

• ’Teepee’- Lilla bønne

Flad snitbønne

• ’Memphis’

• ’Nassau’

Valsk bønne

• ’Ratio’

• ’Lynx’

Sojabønne/edamame

• ’Chiba Green’

• ’Luna’

Flade snitbuskbønner ser ud til at vokse lige så godt som almindelige haricots verts, men også at være et interessant produkt, som vi måske kommer til at se mere til fremover.

• Projektet fortsætter i 2025, hvor vi fokuserer på sorter af plukærter og kulturens etablering.

• For både grønne bønner og plukærter findes opdaterede og detaljerede dyrkningsvejledninger på www.gartnerinfo.dk foruden nogle korte foredrag, som kan streames.

• I Gartner Tidende nr. 11/2024, og nr. 1/2025 er pluk-, slik- og sukkerærter beskrevet.

DANSK GARTNERI | Aktuelt

Tid til en national strategi for dansk frugt og grønt

Dansk produktion af frugt og grønt befinder sig i en regulær krise. Det tydeliggjorde Madkulturens seneste rapport, som undersøgte udfordringerne for dansk frugt og grønt. Udfordringerne findes i stort set alle led af fødevareværdikæden, hvilket understreger behovet for en klar fælles retning og indsats. Derfor intensiverer Dansk Gartneri nu arbejdet for en national strategi for dansk frugt og grønt, som skal sikre rammerne – og fremtiden – for en stærk, grøn og konkurrencedygtig frugt- og grøntproduktion i Danmark.

Konkrete indsatser på tværs En national strategi for dansk frugt og grønt skal ikke munde ud i halvhjertede anbefalinger, løftede pegefingre og gode intentioner. Vi skal have konkrete og effektive tiltag på bordet, hvor ansvaret bliver løftet i flok på tværs af fødevareværdikæden. Oplagte indsatser er reduceret moms på frugt og grønt, større incitament til dansk frugt og grønt i både offentlige og erhvervskøkkener, en kampagne til at fremme forbrugernes valg af dansk frugt og grønt og stærke tilskudsmuligheder til f.eks. teknologi i produktionen.

Ikke for enhver pris

Madkulturens rapport viser, at detailbranchen foretrækker og prioriterer importeret frugt og grønt, fordi det kan skaffes billigere og i større, mere ensartede volumener end danske varer. Det forsvares med, at forbrugerne – på trods af at 9 ud af 10 danskere bakker op om dansk produktion af frugt og grønt – ofte vægter prisen højt, når de står med indkøbskurven over armen.

Derfor vil Dansk Gartneri arbejde for, at blandt andet reduceret moms på frugt og grønt og en national kampagne, som fremmer forbrugernes valg af danske varer, bli ver en essentiel del af den nationale strategi.

Indkøb i de offentlige køkkener rummer et stort potentiale for dansk frugt og grønt – men også her bliver prisen det væsentligste parameter i en sådan grad, at det bliver særdeles svært for danske fødevarer at nå de offentlige tallerkener. Grundet EU’s udbudsregler må offentlige indkøbere ikke stille krav om varernes nationale oprindelse, men der kan derimod stilles krav om bl.a. kvalitet eller produktionsstandarder. Dansk Gartneri vil arbejde for, at en national strategi for frugt og grønt også fremmer disse typer af udbudskrav.

En svær tid for producenterne

En stærk dansk produktion af frugt og grønt skaber forsyningssikkerhed, arbejdspladser og fødevarer af højeste kvalitet. Men vores danske producenter er pressede. For på trods af, at vi har gode betingelser for at producere frugt og grønt af højeste kvalitet i Danmark, så er producenterne indimellem ved at drukne i høje produktionsomkostninger og bureaukrati. Høje lønninger, strenge produktionskrav og afgifter, tårnhøje omkostninger og benhård konkurrence fra billige udenlandske varer. Det økonomiske og produktionsmæssige

pres afspejles i overskudsgraden hos danske gartnerier, som er væsentligt lavere end i resten af EU. Det koster at producere kvalitet under ordnede forhold. Lave overskudsgrader spænder ben for investeringer i udvikling og optimering, som kunne føre til en endnu mere effektiv produktion. Producenterne kan ikke fremtrylle lavere priser på deres varer – det kræver en bred national indsats, som sikrer stærke rammevilkår, gode tilskudsmuligheder og lav risiko ved investeringer.

Dansk Gartneri vil se politisk handling Alt for mange danskproducerede æbler, agurker og tomater taber konkurrencen til udenlandske varer. Ikke fordi kvaliteten halter – tværtimod. Men fordi høje produktionsomkostninger i Danmark presser priserne op. For kvalitet koster. Resultatet bliver færre danske varer på hylderne, større afhængighed af import og ringere betingelser for vores producenter.

Madkulturens rapport har sat skub i debatten, men det kræver reel politisk handling, hvis vi skal vende udviklingen. Derfor har

DANSK GARTNERI | Aktuelt

Dansk Gartneri rakt ud til flere politiske partier, hvor vi aktivt advokerer for en national strategi for dansk frugt og grønt og vil drøfte reelle indsatser. Der er flere spændende møder i vente. Derudover samarbejder Dansk Gartneri tæt med Landbrug & Fødevarer på en klar fælles strategi for langt mere dansk frugt og grønt på vores tallerkener.

Politisk samarbejde

Hvis vi skal lykkes med en fælles national indsats, er det afgørende, at også partierne på Christiansborg griber den vigtige dagsorden. I maj har Dansk Gartneri blandt andet holdt møde med Moderaternes fødevareordfører og gruppeformand Henrik Frandsen. Moderaterne har især slået på tromme for, at momsen på frugt og grønt skal halveres. De har også udfordret Skatteministeriet, der hævder, at det er både en teknisk og dyr udfordring. Alligevel er det muligt i vores nabolande, og derfor kan det selvfølgelig også lade sig gøre herhjemme. Som tidligere mangeårig landmand er Henrik Frandsen meget optaget af at sikre gode rammevilkår for dansk fødevareproduktion og dansk frugt og grønt i fremtiden. Dansk Gartneri vil derfor på bedst mulig vis hjælpe med at løfte den dagsorden, hvor der allerede er politisk vilje.

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545

Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

Tal om dansk frugt og grønt produktion

• 27 procent af det danske frugt- og grøntforbrug vil kunne dækkes af dansk produktion, hvis importen stopper

• 26 procent af grøntsagerne på det danske marked er danskproduceret

• 9 procent af frugten på det danske marked er danskproduceret

• 800 procent højere er lønomkostningen pr. time i danske gartnerier end i Polen

Tid til at handle

Et stærkt politisk initiativ til en national strategi for dansk frugt og grønt står højt på dagsordenen hos Dansk Gartneri. Det handler ikke alene om at sikre arbejdspladser og stærke konkurrencevilkår. Det handler i lige så høj grad om at værne om vores

danske produktion, forsyningssikkerhed, sundhed og madkultur. Derfor kæmper Dansk Gartneri for, at både politikere, forbrugere og erhvervsliv tager aktiv del i arbejdet for en fremtid med mere dansk frugt og grønt på tallerkenerne under en fælles retning. n

Kilde: Madkulturens rapport ”Mere dansk frugt og grønt” 2025

Flytbare planteoaser til nyttedyr

Et effektivt supplement til blomsterstriber i grøntsagsproduktion kan være en flytbar planteoase, der fungerer som et såkaldt insektarie. Det kan yde et godt bidrag til biodiversiteten på bedriften.

Lars Møller, HortiAdvice, lars@hortiadvice.dk

Olivia Prouse, Cropping Services Ltd

I en tid, hvor fokus på bæredygtig skadedyrsbekæmpelse og biodiversitet er stigende, vinder konceptet med mobile insektarier frem. Disse flytbare planteoaser giver husly, nektar, alternativ føde og pollen til nyttedyr og kan være et effektivt supplement til traditionelle blomsterstriber. HortiAdvice har besøgt gartnerier i New

Insektarie med forskellige plantearter placeret midt i en broccolimark på New Zealand fungerer som en flytbar planteoase, der kan tiltrække og understøtte nyttedyr. Det forbedrer biodiversiteten og understøtter naturlig skadedyrsbekæmpelse.

Zealand, hvor mobile insektarier er blevet implementeret med succes.

Rettidigt samspil

Mobile insektarier er plantekummer fyldt med nøje udvalgte plantearter, der tiltrækker og understøtter nyttedyr. Det smarte ved kummerne er, at de er flytbare. Det betyder, at man kan placere dem i grøntsagsmarkerne, når der er brug for skadedyrsbekæmpelse, og flytte dem i sikkerhed, når de står i vejen, eller der høstes.

Den store udfordring med blomsterstriber er ofte, at selvom de når at blomstre, når der er brug for skadedyrsbekæmpelse, så kommer nyttedyrene ofte for sent. Mobile insektarier kan hjælpe med at pode marken med nyttedyr og fungere som en slags ’fødekæde’ for blomsterstriberne.

Inspiration fra New Zealand Konceptet er udviklet og implementeret på gartnerier i New Zealand, hvor gartnerivirksomheder som Wilcox og Leaderbrand i samarbejde med brancheforeningen A Lighter Touch har eksperimenteret med forskellige strategier for at øge biodiversiteten og styrke nytteinsekternes kontrol med skadedyr. De mobile insektarier er typisk lavet af halverede palletanke, der er placeret på paller, så de nemt kan flyttes rundt med en truck.

Plant eller så forskellige arter i jorden. Kombinér højere planter med bunddækkeplanter for effektiv brug af pladsen. Bunddækket skal bestå af krybende planter, som hænger ud over siderne af insektariet.

Valg af plantearter

Diversitet er nøgleordet. Vælg et bredt udvalg af plantearter i både insektarier, biokorridorer og blomsterstriber. Sørg for kontinuerlig blomstring gennem vækstsæsonen og vælg arter, der passer til dit lokale klima. Undgå invasive arter, der kan blive til ukrudt i dit område.

Opbygning af insektarierne

• Brug vandtætte beholdere, f.eks. 1.000 liters palletanke, der ikke har indeholdt giftige kemikalier. Skær beholderne i halve for at skabe to lige store ’potter’. Placer beholderne på paller og fastgør dem for stabilitet.

• Fyld den nederste tredjedel med små sten (7-9 mm), der virker som dræn. Komprimér stenlaget let.

• Læg et vandgennemtrængeligt stof (geotekstil eller ukrudtsdug) over stenlaget. Sørg for, at stoffet dækker kanterne godt, det fungerer som barriere mellem dræn og jord:

• Fyld resten af beholderen med jord oven på stoffet. Jordtypen tilpasses plantevalget, alt efter om det domineres af surbundsplanter, hedeplanter eller planter, som kræver god jord.

• Sørg for balance mellem arterne, så én art ikke dominerer. Kombinér højere planter med bunddækkeplanter for effektiv brug af pladsen. Brug bunddækkeplanter omkring de høje planter for at holde jorden fugtig og dækket. Bunddækket skal bestå af krybende planter, som hænger ud over siderne af insektariet, så palletankens sider også dækkes af grønt plantemateriale.

Kom godt i gang med insektarier

Et plus for biodiversiteten

Mobile insektarier er en innovativ og fleksibel løsning, der kan bidrage til at forbedre biodiversiteten og understøtte naturlig skadedyrsbekæmpelse i grøntsagsproduktionen. Med grundig planlægning og de rette plantearter kan man skabe flytbare oaser, der tiltrækker nyttedyr og reducerer behovet for kemiske sprøjtninger. Måske de også kan anvendes i Danmark? n

Halverede 1.000 liters palletanke er ideelle plantekummer til insektarier. Placér beholderen på en palle og fastgør beholderen, så den står stabilt.

Fyld den nederste tredjedel med små sten (7­9 mm), der virker som dræn. Læg et vandgennemtrængeligt stof over stenlaget. Fyld resten af beholderen med jord oven på stoffet.

Grundig planlægning er afgørende for at skabe holdbare og effektive løsninger, når du går i gang med at lave mobile insektarier. Her er nogle vigtige overvejelser:

• Vurdér dine afgrøder: Identificer, hvilke afgrøder der vil have størst gavn af forbedret skadedyrsbekæmpelse eller bestøvning.

• Plantevalg: Vælg kombinationer af flerårige planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter, så der er kontinuerlig adgang til føde for nyttedyrene fra tidligt forår til sent efterår. Vælg planter, der tiltrækker nyttedyr til skadedyrsbekæmpelse, men som ikke huser skadedyr for dine afgrøder.

• Blomsterkorridorer: Kombiner insektarier med andre biodiversitetsressourcer, som f.eks. blomstrende, blandet læhegn med flerårige planter og/eller årlige blomsterstriber for at hjælpe nyttedyr med at bevæge sig rundt på gartneriets marker.

• Placering og afstand: Placér insektarierne cirka 15 meter fra kanten af marken og med en afstand på 30 meter mellem hver række.

• Praktiske hensyn: Sørg for, at placeringen ikke forstyrrer rutinemæssige aktiviteter som sprøjtning og mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

• Vanding: Overvej dit vandingssystem. Vanding og insektariernes konstruktion og jordtype skal tilpasses hinanden.

• Sprøjtning: Brug skånsomme sprøjtemidler, der ikke skader nyttedyr, eller undgå sprøjtning i nærheden af insektarier, biokorridorer og blomsterstriber.

• Timing: Byg og plant insektarierne om vinteren eller tidligt forår for at drage fordel af jordens fugtighed.

• Etablering: Planlæg nøje mængde, plantning og såning og brug evt. lokale havecentre som inspirationskilde.

• Overvågning: Hold godt øje med insektarierne efter plantning og såning og dæk dem evt. med insektnet.

TEMA | Blomster & biodiversitet

Blomsterstriber hjælper nyttedyr

Blomsterstriber skaber biodiversitet og tiltrækker gavnlige insekter. På New Zealand har et gartneri fokus på, at blomsterstriber kan etableres billigt og uden at forstyrre produktionsmarkerne.

Møller, HortiAdvice, lars@hortiadvice.dk

Adrienne Gedye, A. S. Wilcox og Lars Møller

Blomsterstriber er ikke blot et æstetisk element i marken. Hos gartneriet A. S. Wilcox & Sons på New Zealand er blomsterstriber en integreret del af skadedyrsbekæmpelsen i både løg, kartofler og gulerødder. Erfaringerne viser, at de rette blomster kan tiltrække og understøtte en sund population af nyttedyr, hvilket reducerer behovet for sprøjtninger.

Løg, gulerødder og kartofler Oprindeligt blev blomsterstriberne hos det newzealandske gartneri etableret i løgmarker for at tiltrække nyttedyr til bekæmpelse af trips. I dag er fokus udvidet til kartofler og gulerødder, hvor nyttedyr primært kontrollerer henholdsvis kartoffelmøl, Phthorimaea operculella, og bladlus.

- Blomsterstriber alene kan ikke løse alle problemer, men vi har erfaret, at vi f.eks. kan udskyde sprøjtningen mod bladlus i gulerødder og kartofler et par uger og helt undlade sprøjtning mod møl, fortæller Russel Watt og Scott Wilcox, Gartneriet A. S. Wilcox.

Det betyder færre sprøjtninger i løbet af sæsonen. Selve blomsterstriberne sprøjtes ikke, hvilket giver nyttedyrene et fristed.

Kartoffelmøl

Et særligt fokus er på bekæmpelsen af kartoffelmøl efter nedvisning af kartoflerne. I de tunge jorde opstår der ofte sprækker i overfladen, når jorden tørrer ud. Det giver kartoffelmøl mulighed for at lægge æg direkte på kartoffelknoldene. Her spiller nyttedyrene fra blomsterstriberne en vigtig rolle. - Når kartoflerne er nedvisnet, har nyttedyrene ikke meget andet at leve af end møl, og de bliver derfor en effektiv hjælp til at reducere angrebene, forklarer Russel Watt.

En blomsterstribe etableret i efteråret langs en newzealandsk gulerodsmark består af en række arter, hvor havre, honningurt, sennep og vikke dominerer på dette tidspunkt. Havre tiltrækker bladlus, så der er både pollen, nektar og bladlus som fødegrundlag for nytteinsekter. Inde i gulerodsmarken er der striber i samtlige åbninger med maks. 30 meter mellem striberne. Blomsterstriberne tvinger den sprøjteansvarlige til at tænke skånsomt, når der vælges insekticider.

Lars

Frøprisen spiller ind Sammensætningen af blomsterstriberne varierer lidt afhængigt af tilgængeligheden af billige frø. En typisk blanding består af:

• Vikke: Bidrager med kvælstoffiksering og tiltrækker forskellige nyttedyr.

• Boghvede: Vokser hurtigt og tiltrækker svirrefluer og andre gavnlige insekter.

• Blodkløver: God kilde til nektar og pollen over en lang periode.

• Havre: Tiltrækker bladlus, som giver føde til nyttedyr og sikrer udvikling af nye generationer.

Kontakt din lokale Technical Sales Representative Henrik Pedersen - T +45 20151763 - henrik.pedersen@syngenta.com

Flerårige blomsterstriber virker

Flerårige blomsterstriber har positiv effekt på naturlige fjender og fører til færre bladlus i stikkelsbær og brombær. Blomsterstriber kan også reducere angreb af bladhvepse i stikkelsbær.

Lene Sigsgaard, NMBU/ KU, Torben Bo Toldam-Andersen og Stine Kramer Jacobsen, KU, les@plen.ku.dk

Lene Sigsgaard og Stine Kramer Jacobsen

Blomsterstriber bruges i stigende grad til at understøtte naturlige fjender af skadedyr i frugtplantager. Blomsterstriber giver naturlige fjender levesteder, pollen, nektar og alternative byttedyr og kan øge bestanden af nyttedyr samt nedsætte skadedyrsangreb.

Blomsterstriber er endnu ikke implementeret i plantager med bærbuske, bl.a. fordi der er behov for viden om, hvordan de kan bruges.

Forsøg med bærbuske Bladlus er alvorlige skadedyr i stikkelsbær, hyldebær og hindbær. I 2022-2023 udførte vi et fuldt randomiseret blokforsøg i en blandingskultur af stikkelsbær og hyldebær, der var plantet tre år tidligere på Pometet i Taastrup.

Vi vurderede effekten af blomsterstriber sået i 2021 bestående af en divers blanding af hjemmehørende arter på bladlus og rovinsekter. Behandlingerne var blomsterstriber versus græsstriber og to sorter af hver afgrøde, enten dyrket som traditionel busk- eller smal espalierkultur.

Et andet randomiseret blokforsøg blev udført i en monokultur af hindbær, som blev plantet i 2022, også med græs versus blomsterstriber. Disse planter blev vurderet for bladlusangreb i 2023.

Forsøgsareal på Pometet med stikkelsbær, hindbær og hyldebær, hvor effekten af flerårige blomsterstriber versus græsstriber er undersøgt i forhold til forekomst af nyttedyr og angreb af lus og bladhvepse.

Bladhvepse kan være problematiske i stikkelsbær. Hvor der var blomsterstriber, fandt vi halvt så mange bladhvepselarver.

Hyldebær

I hyldebær var antallet af naturlige fjender mere end dobbelt så højt i blomsterstribebehandlingen. Vi så blandt andet mariehøns, edderkopper, svirrefluelarver og blødvinger. Der var stedvis flere bladluskolonier i hyld, beskyttet af myrer, men ingen klar forskel i bladlusangreb mellem behandlinger.

Stikkelsbær

I stikkelsbær påvirkede blomsterstriber ikke mængden af rovinsekter signifikant, men der var 25 procent færre bladluskolonier i blomsterstribebehandling. Bladhvepseangreb opgjort som antal bladhvepselarver var under halvt så stort i stikkelsbærbuske i blomsterstribebehandlingen som i kontrollen.

Hindbær

I hindbær var der lidt flere rovinsekter, hvor der var blomsterstriber, men for-

skellen var ikke statistisk signifikant. Bladlusangreb var signifikant lavere i blomsterstribebehandlingen.

Positiv virkning på nyttedyr På tværs af de tre afgrøder havde blomsterstriber dermed en positiv effekt på bestanden af rovinsekter og førte til nedsatte tætheder af bladlus og bladhvepse i stikkelsbær og gav færre bladlus i hindbær. Sorter og espalier havde ikke signifikant effekt på skadedyr og naturlige fjender. Buskene var stadig ret små, især hindbær, og effekten af sorter og espalierbehandling kan forventes at blive mere udtalt, efterhånden som buskene vokser til. En mere

Forsøg på Pometet viser, at der var 25 procent færre kolonier med bladlus i stikkelsbær, hvor der var etableret flerårige blomsterstriber.

udtalt respons på de flerårige blomsterstriber kan også forventes med tiden, når lokale, gavnlige populationer opbygges. Myrer beskytter bladluskolonier mod rovdyr, og tilstedeværelsen af myrer især i hyld kan have påvirket resultatet af undersøgelsen.

Undersøgelsen er en del af CORE Organicprojektet ResBerry, Resilient organic berry cropping systems through enhanced biodiversity and innovative management strategies. Den danske del af projektet er støttet af GUDP. n

Tyvstart på FlowerTrials

FlowerTrials i uge 24 er stedet, hvor man får det topaktuelle sortiment af udplantningsplanter serveret på et sølvfad, når 56 internationale forædlingsvirksomheder slår dørene op samtidigt.

Uge 24 er lige om hjørnet og dermed den årlige branchebegivenhed FlowerTrials. 56 forædlere er klar til at vise, hvad de kan. Gartner Tidende har set på, hvad du bl.a. kan glæde dig til.

”Hvor planter møder folk”: Det er sloganet for FlowerTrials, hvor forædlere fra nær og fjern åbner dørene og giver et kæmpe udvalg af smagsprøver på forædlingens seneste landvindinger og de tendenser, der præger udviklingen af sortimentet af udplantningsplanter, stauder og stueplanter.

I år går det løs 10.-13. juni på 27 forskellige lokationer i Holland og Tyskland.

Vigorous Sunpatiens® fra Sakata er en serie af velforgrenede og kraftigtvoksende, meldugresistente sorter.

Dermed er et besøg på FlowerTrials en effektiv vej til at danne sig et overblik over sortiment, muligheder og aktuelle tendenser. - Udover planter, der pepper haven op, søger den moderne forbruger bæredygtige planter, der er varme- og tørkeresistente og attraktive for bestøvere. Og producenterne søger planter, der kan produceres mere energivenligt. På FlowerTrials præsenterer udstillerne de seneste planteløsninger og forsyner producenterne med den nødvendige dyrkningsinformation, ligesom de inspirerer detailleddet til at få historien bag planterne ud til forbrugerne, siger Marjolein Kuyucu-Lodder, der er formand for the FlowerTrials Committee. n

Lotte Bjarke

PanAmerican Seed fremhæver en ny serie af Catharanthus med navnet Vinca Titanium™ som sol­ og varmeelskende planter med store blomster, hurtig blomstring og Phytophthora­resistens.

Florensis slår et slag for Cosmos ‘Cherry Chocolate’, der betegnes som et gennembrud i forædlingen af den populære chokoladeblomst. Den har større, kirsebærrøde blomster og en kraftigere vækst end de gængse sorter.

Selecta One præsenterer Calibrachoa Bakari® med blomster i glødende farver som en solnedgang. Sorten stortrives i solrige omgivelser og er tidligt blomstrende.

Suntory introducerer en ny Scaevola, Surdiva® ’Super Purple’, der har lysende rødviolette blomster og en kompakt vækstform, der gør den egnet til små potter.

Plantipp introducerer en banebrydende nyhed i Hemerocallis ’See you tomorrow’ med blomster, der ikke bare holder en enkelt dag, men hele syv.

Schoneveld Breeding gør sig bemærket med forædlingsgennembrudet Cyclamen Illusia F1 ‘Light with Eye’. Sorterne har en unik blomsterform og et væld af blomster som en hel buket, der holder utroligt længe.

Danziger er på banen med en ny serie Osteospermum Besties™. Planterne har en opret, kuppelformet vækst og store, langtidsholdbare blomster gennem en lang blomstringsperiode.

Syngenta Flowers introducerer den nye serie Viola cornuta Penny Pro med helt ny genetik, der gør det muligt at time produktionen på tværs af de pt 13 farver. Velforgrenet, sund og rigtblomstrende.

Benary introducerer nyheden Pentas lanceolata F1 Graffiti® ’Falls Rose’, der har en for Pentas unik, overhængende vækstform, der gør den egnet til ampler.

AllPlant har en staudenyhed at byde på. Geum ’Firestarter’ har halvfyldte blomster i en intens rød farve. Blomstrer ovedådigt i en periode, der strækker sig fra april til oktober.

Queen Genetics præsenterer sin nye serie af Hebe, Queen® Kiwi Hebe™, der er kendetegnet ved en velforgrenet, kompakt vækstform, stor blomsterrigdom og resistens mod de gængse Hebe ­plantesygdomme.

Volmary disker op med Thunbergia Sunny Susy® ‘White Wedding’ med rent hvide blomster uden det øje, der ellers kendetegner arten.

Pas på ikke at plante for dybt

Vær opmærksom på plantedybden ved plantning af pære- og æbletræer. For dyb plantning øger træets vækst uhensigtsmæssigt, og det er besværligt efterfølgende at skulle rette op på.

Maya Bojesen, HortiAdvice, myb@hortiadvice.dk

Ved plantning af pære- og æbletræer skal man være omhyggelig med ikke at plante dem for dybt. Det resulterer nemlig i for kraftig vækst af træerne. Det er desværre ikke ualmindeligt at se dette i danske plantager.

Rodægte træer

Jo dybere træerne plantes, jo mindre effekt får man af grundstammens vækstregule-

rende egenskaber. Hvis træerne plantes dybt, vokser træerne kraftigere. I de værste tilfælde ses det, at der er plantet så dybt, at der dannes rødder fra selve sorten, der er podet oven på grundstammen, og træerne bliver rodægte. Selvom brug af rodbeskæring kan gøre en forskel, er det ikke tilstrækkeligt på lang sigt, da træerne ikke kun vokser udad mod køregangen, men også på langs inde i selve rækken.

Udbedring

Hvis uheldet er sket, og træerne lige er plantet, kan de trækkes lidt op med håndkraft. Opdages det først, når træerne har etableret sig, men mens træerne stadig er

Et eksempel på et rodægte træ til højre. På sigt kan det kræve en særlig indsats at få styr på træer, som er plantet for dybt.

unge, kan de befries for jord med en spade. Så længe der kun er tale om et mindre antal træer, er opgaven overskuelig, ellers må man tænke i kreative løsninger med tilpasning af fræser eller rodbeskærer.

Ved plantning bør man lægge mærke til, hvor dybt træet har stået i planteskolen, og se efter hvor grundstammen eller mellemstammen starter, og sorten begynder.

Drejer det sig om ældre træer, som man i sin tid fik plantet for dybt, og som nu vokser på ’egen rod’ og ikke på grundstammens rod, er det vigtigt at fjerne de øverste rødder ved at grave dem fri og save dem af. Ofte er det praktisk at tage en minigraver til hjælp. n

Nordiske gartnere velger Agrolux - Gavita

Ta kontakt for en uforpliktende prat!

Vidar: +47 92 49 48 46 | vidar@gavita.com

Anette: +47 97 12 52 99 | anette@gavita.com

Georg: +47 90 20 60 46 | georg@gavita.com Worldwide supplier of integrated horticulture lighting solutions

De løse boghvedeskaller giver plads til Orius

Penny Pro violer dyrkes for sine gode egenskaber fra spiring til færdig salgsvare, den mest effektive løsning for producenter og detailledet.

PRODUCED FOR PERFORMANCE

KORTE STILKE

GOD ENSARTEDE VÆKST

BLOMSTERRIG KRAFTIGT RODSYSTEM

Mere blomsterrig, den forbedret vækst og forgrening, gør at man får en bedre opfølgende blomstring.

Gel formulering i bunden fungerer som kilde til vand for Orius og forbedrer aktiviteten

Både kop og låg kan deponeres sammen med planteaffald

Borregaard Bioplant ApS Tlf. 86 78 69 88 kontakt@bioplant.dk www.bioplant.dk

De korte blomsterstilke og den kompakt vækst, forbedrer ydeevnen og gør denne nye serie mere atraktiv, både i detailledet og hos slutforbrugeren.

Den produktions-venlig vækst, reducerer behovet for vækstregulering og giver dermed en mere bæredygtig produktion.

Det kraftige rodsystem er grundlæggende for en plug af god kvalitet, dette er med til at give en færdigplante af høj kvalitet.

Kontakt Pernille Ratjen for uddybende information omkring sortimentet. Pernille.viborg_ratjen@syngenta.com Mobil: 29 37 10 96 www.syngentaflowers.com

Skovbogen

Nye skove hvorfor, hvor og hvordan?

Skovbogen er en mastodont af en bog, der tager det højaktuelle emne skovrejsning op. Her kombineres solid baggrundsviden med praktisk vejledning i, hvordan skovrejsning kan lykkes.

Skovbogen stiller på næsten 500 sider i stort, flot format skarpt på, hvorfor skovrejsning har betydning for natur og samfund, på hvor skovrejsning kan bidrage til at skabe samfundsgavnlige løsninger i en tid med nationale og globale udfordringer og sidst men ikke mindst på, hvordan skovrejsning bør gribes an, når mange hensyn til natur, klima, miljø og mennesker skal forenes. Skovene har i Danmark ligesom i mange andre dele af verden spillet en afgørende rolle i vores civilisations udviklingshistorie. Fremover får de en stadig mere central opgave som bidragydere til en bæredygtig

samfundsudvikling for kommende generationer. Skovene er samtidig en af vores stærkeste allierede, når vi skal takle vores to største globale udfordringer: Klima og natur.  Bag bogen står to af landets store skovkapaciteter: Jørgen Nimb Lassen, der er forstkandidat og chefkonsulent, og Jørgen Bo Larsen, der er forstkandidat og professor. Der ligger altså en betydelig faglig ballast bag bogens indhold og anbefalinger, og de to har netop formået at skabe et solidt fagligt indspark til en ofte følelsesladet debat. Bogen går på tværs af alle de forskellige interessenter og deres forskellige

meget mere end en revisor…

Vi er din rådgiver og med forretningsmæssig forståelse tilbyder vi mere end blot en revision.

Kontakt:

Tlf. 70 22 09 99 mail@kovsted.dk www.kovsted.dk

Afdelinger:

Vi bestræber os på, at vores ydelser skal være værdiskabende for dig.

Strandvejen 29, 8400 Ebeltoft

Hovedgaden 34, 8410 Rønde

Vestre Ringgade 61, 8200 Aarhus N

-meget mere end en revisor...

Kontakt: Tlf. 70 22 09 99 · mail@kovsted.dk · www.kovsted.dk

Afdelinger: Risskov, Ebeltoft og Rønde.

udgangspunkter og bevæggrunde. Her bliver alle hørt og de faglige konklusioner dokumenteret med et omfattende kildemateriale. Skovbogen er udgivet af Landskabsværkstedet med støtte fra Villum Fonden. Landskabsværkstedet er en tværfaglig forening, der har til formål at udvikle bæredygtige projekter inden for natur, skov og landskab. Bogen kan læses af alle med interesse for naturbaserede løsninger, bæredygtig skovrejsning og helhedsorienteret landskabsudvikling, hvor der bl.a. skal tages højde for, at de skove, vi planter i dag, skal kunne tilpasse sig 50-300 års klimaforandringer.

Skovbogen

Jørgen Nimb Lassen og Jørgen Bo Larsen Forlaget Landskabsværkstedet 2023 492 sider, illustreret ISBN13 9788799607716. n

Vi starter grundforløb 2-4 gange om året på erhvervsuddannelserne, fx anlægsgartner, gartner, greenkeeper, groundsman, skov- og naturtekniker, blomsterdekoratør, dyrepasser – og vi udbyder en lang række kurser til branchen.

Roskilde Tekniske Skole www.rts.dk • 46 300 400

Lotte Bjarke

Digitaliseret lugtesans

Kunstig intelligens kan effektivisere tomatdyrkningen med en kemisk sensor. Teknologien har potentiale til anvendelse i andre beskyttede afgrødesystemer.

Annemarie Bisgaard UKagritechcentre.com

En digital næse, som er under udvikling i England, kan anvendes til at detektere specifikke gasarter, der kommer fra stressede frugtog grøntsagsplanter – f.eks. på et tidligt tidspunkt i forbindelse med angreb af sygdomme og skadedyr. Den digitale næse er en ny type, kompleks, kemisk sensor, som ved hjælp af kunstig intelligens kan detektere unikke, flygtige organiske forbindelser fra planter. Sensoren skal gøre det muligt at sætte tidligt ind med bekæmpelse og derved reducere brug af plantebeskyttelse, tab af afgrøder og opnå en mere bæredygtig og økonomisk afgrødeproduktion, skriver powersystemsdesign.com. Overvågningssystemet med den kemiske sensor er et engelsk forsknings- og udviklingsprojekt – TomatoGuard – der arbejder med tomater som afgrøde. Bag projektet står UK Agri-Tech Centre, Altered Carbon, Fargro Limited og den kommercielle tomatavler APS Produce. I fællesskab udvikler de den maskinlæring, der kræves for at detektere specifikke tomatflygtige stoffer, der indikerer stress.

HAR DU BEHOV FOR KØL

En ny type kemisk sensor kan identificere unikke mønstre af flygtige organiske forbindelser, der frigives fra stressede planter. Det gør indgreb muligt, før synlige symptomer fra skadedyr opstår.

Spindemider

I første omgang retter forskerne blikket mod spindemider i tomater. Hvor tidligt kan sensoren indikere, at et angreb er på vej? En tidlig detektion – inden egentlige symptomer er til stede – gør det muligt at sætte ind med behandling i de områder, hvor problemet er opstået. Det giver avlerne mulighed for at handle tidligt, målrette behandlinger effektivt og i sidste ende forbedre både den miljømæssige bæredygtighed og de økonomiske resultater. Systemet har potentiale til at være anvendeligt i en bred vifte af beskyttede afgrødesystemer. Forskerne håber på, at den digitale næse kan udvides fra dette ene skadedyr i tomater til mange flere og have en reel målbar indflydelse på kvaliteten og kvantiteten af den mad, der produceres på verdensplan. n

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller. •Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Nøglefærdige drivhuse med fuld service

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Nu skal du kun søge et sted hen, for at få en komplet og skræddersyet løsning på dit drivhus- eller gartneriprojekt. Som et stærkt trekløver varetager vi hele processen, fra nedrivning til opførsel, inventar plan, daglig drift og fuld servicepakke leveret af et dansk team. DRIVADAN A/S Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Tlf :

Samme sprøjtning mod meldug i alle afgrøder

Meldug kan angribe mange gartneriafgrøder. Spørgsmålet er, om et middel, der er effektivt overfor meldug i roser, også vil virke godt mod for eksempel meldug i æbler.

Peter Hartvig, AU, Flakkebjerg, peter.hartvig@agro.au.dk

Tim Nellemann Bak og Peter Hartvig

Meldug er en af de mest udbredte plantesygdomme. Svampen ses typisk som en hvidlig myceliebelægning på bladene, men kan også angribe frugter – f.eks. i jordbær og æbler. Angrebne planter får nedsat fotosyntese, og samtidig suger svampen energi og næring fra planten, så resultatet er nedsat produktion. Meldugbelægningen ser heller ikke pæn ud, og der skal ikke meget til før, at angrebne prydplanter er usælgelige. I væksthus angribes især agurker, jordbær, krydderurter og mange slags potteplanter. På friland er meldug nok mest udbredt i squash og græskar, kernefrugt samt forskellige planteskolekulturer. I tørre somre, hvor melduggen især trives, ses også angreb i gulerødder og frilandsjordbær.

Værtsspecifik

Meldug er en svampesygdom med en omfattende familie. Overordnet er der under danske forhold 5-6 dominerende slægter, der igen er inddelt i forskellige arter. Så selvom vi kalder det hele meldug, er svampen ret værtsspecifik. Det vil sige, at meldug i f.eks. roser ikke kan smitte æbler eller omvendt. Derimod kan tæt beslægtede plantearter godt smittes af den samme meldugart. For eksempel kan smittede squash godt overføre sygdommen til væksthusagurker.

Projekter med bekæmpelse

I forbindelse med flere projekter de senere år, bl.a. ØKS Interreg og GUDP Optipotte, har Aarhus Universitet, AU, i Flakkebjerg haft mulighed for at arbejde med bekæmpelse af meldug i flere kulturer i væksthus og på friland.

Hvis der også skæves til forsøg udført for Minor Use Projektet i Sverige, så har AU Flakkebjerg i perioden 2021-2024 udført otte forsøg med bekæmpelse af meldug i potteroser, græskar og squash. Forsøgene har i stor udstrækning haft fokus på alternative midler blandt biopesticider og basisstoffer. Tidligere - bl.a. i 2017 og 2018 - har AU Flakkebjerg også arbejdet meget med meldug i jordbær og æbler, men hovedsageligt med syntetiske pesticider.

Bedste alternative midler

Meldug er den sygdom, som flest biopesticider og basisstoffer er godkendt til bekæmpelse af. Så der bør være gode muligheder for alternativ bekæmpelse af meldug. I forhold til forsøgene er følgende erfaret:

• Kumulus S, der har godkendelse til mindre anvendelse i mange kulturer, er det stof, der har klaret sig bedst overfor meldug i alle otte forsøg. Ulempen ved Kumulus S er, at det kan være hårdt ved nyttedyr, og at det heller ikke må benyttes under blomstring.

• Armicarb er et andet produkt, der ligeledes har mange godkendelser til mindre anvendelse mod meldug. Produktet har også klaret sig godt i forsøgene. Det må benyttes op til otte gange, men ved så mange behandlinger øges risikoen for skader på kulturen.

• Serenade ASO har også været med i de fleste af forsøgene, men effekten mod meldug har kun været moderat. Dog har flere forsøg vist, at effekten kan øges signifikant ved at benytte et additiv. I forsøgene har det været Silwet Gold.

specifik, kan meldug i f.eks. roser ikke smitte æbler eller omvendt. Derimod kan tæt beslægtede plantearter godt smittes af den samme meldugart.

• Basisstoffer som f.eks. solsikkeolie, natron og lecithin har i visse forsøg haft signifikant virkning overfor meldug. Men effekten er i den lave ende, og midlerne har nok især deres styrke ved ikke at tælle som bekæmpelsesmidler, samt at de er forholdsvis billige.

Andre midler som f.eks. Agricolle og Vacciplant er også afprøvet, men antal forsøg skønnes at være for lavt til med sikkerhed at sige noget om effekten i forhold til de andre midler. Paraffinolie (Fibro) er også afprøvet, men er ikke godkendt til meldug. Midler med appelsinolie er desuden afprøvet, men er på nuværende tidspunkt ikke godkendt i Danmark.

Overførsel af forsøgsresultater Trods mulige tiltag omkring sortsvalg og klimastyring i tunnel og væksthuse for at begrænse meldugsmitte er det fortsat nødvendigt at sprøjte mod meldug. Men kan det lade sig gøre at overføre forsøgsresultater med meldug i roser og squash til f.eks. jordbær og æbler? Samling af forsøgsresultater med meldug fra flere kulturer vil have den fordel, at det øger grundlaget for vores viden om forskellige midlers

Squash angribes ofte af meldug, når planterne har en vis alder. Dette gør squash til en god meldugtestplante i forsøg. I praksis anvendes der normalt ikke bekæmpelsesmidler i squash.

styrke samtidig med, at fremtidige forsøg måske vil kunne nøjes med at udføres i en repræsentativ kultur, der er nem og billig at arbejde med.

Samme slægt af meldug Som nævnt er meldug ikke bare meldug men særskilte arter afhængig af hvilken plante, melduggen forekommer i. Men sygdommene er beslægtet, og kigger man f.eks. på meldug i jordbær, æbler, roser og agurk (inkl. squash og græskar), så er der for alles vedkommende tale om samme slægt. Samtidig er livscyklus med både kønnet og ukønnet formering også ens. Så det teoretiske grundlag for antagelsen om,

at det i nogen udstrækning er muligt at overføre bekæmpelseseffekter fra én kultur til en anden, synes at være i orden. Ses der desuden på resultaterne i forsøgene, så synes der også at være god overensstemmelse mellem f.eks. potteroser og arter af agurkefamilien (squash og græs

Med hvid meldug på grønne blade burde det med et foto ovenfra være let at udpege, hvilke parceller i et forsøg med squash, der er inficeret af meldug. Men på denne afstand kan meldugsymptomerne godt forveksles med gentagne behandlinger med svovl, der også giver planterne en let hvidlig

TOTALLEVERANDØR

Der fræses i trærækken umiddelbart før såning i efteråret. Det er vigtigt at lave et godt såbed før såning for at opnå en god etablering.

Grøngødning i øko-kernefrugt

Forsøg med vintervikker og vinterærter skal optimere frigivelse af kvælstof samt timing af udsåning og nedmuldning i økologiske æble- og pæreplantager.

Rasmus Madsen, HortiAdvice, rama@hortiadvice.dk

Hanne Lindhard og Rasmus Madsen

Økologien fylder i stigende grad mere på det danske marked for kernefrugt. Siden 2018 er det økologisk dyrkede areal vokset med omtrent 45 procent for æbler og 66 procent for pærer. Det betyder, at der i 2024 var 616 ha med økologisk dyrkede æbler og 45 ha med økologisk dyrkede pærer. Men omstændighederne omkring at dyrke økologisk, såsom lavere gødningsinput og frigivelse af gødningsstoffer i jorden, presser udbyttet. Et projekt om grøngødning i økologi sætter fokus på optimeret gødskning i økologisk frugtavl.

Nye veje

Der er mangel på økologisk, organisk gødning. Derfor er det almindelig og lovlig praksis i æble- og pæreplantager at tilføre organisk, konventionel gødning i trærækken om foråret, hvor behovet er stort. Her

skal blomstringen understøttes, og frugterne sættes, samt blomsterknopper til næste år dannes.

Men det er meget vanskeligt at styre frigivelsen af kvælstof fra organisk gødning på det tidspunkt, da det kræver højere temperaturer, end vi oplever i starten af foråret. Næringsstofferne fra den organiske gødning frigives derved først senere på sæsonen, hvor behovet er væsentligt lavere. Samtidig er brugen af organisk, konventionel gødning under udfasning, og gødningsniveauet er generelt lavt i økologiske plantager, hvilket fører til lavere udbytter og mere følsomhed overfor frostskader grundet svagere blomsterknopper. Der er derfor et behov for at finde nye måder at gødske træerne på – og her kommer brugen af grøngødning i spil som et potentielt værktøj.

Demonstration i tre plantager

I et treårigt projekt demonstrerer vi effekten af grøngødning i tre økologiske æbleog pæreplantager ved at så en blanding af vinterærter og vintervikker i trærækken i det sene efterår. Planterne bliver ned-

muldet sidst i april, lige før de begynder at blomstre. Formålet med efterårssåningen er at sikre, at planterne er godt etablerede og klar til kraftig vækst tidligt om foråret, så de kan optage mest muligt kvælstof, som kan blive frigivet til æble- og pæretræerne. Det er dog vigtigt ikke at så for tidligt i efteråret, da planterne bliver mere følsomme over for vinterfrost, jo større de er ved vinterens begyndelse. Hvis planterne i stedet sås samme år, som de skal nedmuldes, når grøngødningen ikke at blive klar i tide. For at lave et godt såbed i trærækken blev jorden fræset efter høst og endnu engang umiddelbart før såning. Såningen blev udført med en en-rækket såmaskine til demonstrationen, men der findes også såmaskiner, som kan monteres på en traktor til kommercielt brug.

Metoden med såning af vinterærter og vintervikker som grøngødning blev sammenlignet med plantagernes almindelige praksis for gødskning og renholdelse. Der blev taget Nmin-prøver og bladprøver umiddelbart efter blomstring samt den 1. august for at undersøge omsætningen og frigivelsen af kvælstof.

Små spirer af vinterærter og vintervikker står klar hen over vinteren, så de er etablerede og klar til kraftig vækst i starten af foråret, før de skal nedmuldes.

Sen frigivelse af kvælstof

Demonstrationen i 2024 viste, at grøngødning øger mængden af kvælstof i både jord og blade. Udfordringen er dog, at frigivelsen af kvælstof sker på et uhensigtsmæssigt tidspunkt.

Analyserne efter blomstring viser kun en begrænset stigning i kvælstofindholdet –netop når behovet er størst. Det kan skyldes, at grøngødningen er nedmuldet for sent, eller at jordtemperaturen har været for lav til, at kvælstoffet kunne frigives. Til gengæld ses et markant højere kvælstofniveau den 1. august, hvilket er uønsket, da det kan forsinke afmodningen af væksten, øge risikoen for frugttrækræft og forringe æblernes farveudvikling.

Frigivelsen af kvælstof sker altså først, når planternes behov er ved at aftage. I plantager med meget lavt kvælstofniveau kan dette dog stadig have en gavnlig effekt, da det kan forbedre det ofte lave gødningsniveau og dermed øge udbyttet.

Arbejde med timing

På baggrund af resultaterne vil der i den resterende tid af projektet blive arbejdet med at forbedre timingen af både udsåning og nedmuldning. En tidligere og bedre etablering af grøngødningen i efteråret kan muligvis sikre en kraftigere vækst af vinterærter og vintervikker om foråret – men det kommer med en risiko for øget frostfølsomhed. Dermed kan de nedmuldes tidligere og frigive kvælstof på det rette tidspunkt. Det vil dog afhænge af, om jordtemperaturen tillader en tilstrækkelig omsætning. n

Optimer din dyrkning med analyser!

Udfør analyser regelmæssigt for at optimere dyrkningen i drivhuse.

Kombiner Plantesaftanalyse med Vandanalyse, for at opnå et samlet billede af plantens næringsstatus.

På denne måde kan du holde øje med, om næringsvandingen følger den ønskede opskrift, og om planterne effektivt optager den tilførte næring. Vil du vide mere?

Kontakt os:

felicia@lmiab.com

adriana@lmiab.com

Tabel 1. Nmin­værdier og kvælstof i bladene umiddelbart efter blomstring (1. juni) og 1. august.

Projektet er finansieret af Fonden for økologisk landbrug og løber i 2023­2025.

Tænk BÆREDYGTIGT og vælg den originale vandingspose med lang HOLDBARHED.

Stol på den grønne alligator!

Felicia Ekdahl Marknad Hortikultur

Adriana Zonari Lindblad Marknad Analyser

Transformation i pakkeriet

Effektiv vareekspedition pynter på bundlinjen. Robotter og kunstig intelligens effektiviserer processer og aflaster medarbejdere, og teknologien bliver nemmere og nemmere at bruge.

Det lyder voldsomt at skulle transformere hverdagen i virksomhedens pakkeri. Men hånden på hjertet, mon ikke der i de fleste produktionsvirksomheder er processer, som såvel ledelse som medarbejdere godt kunne undvære? Processer som kan udføres bedre og mere effektivt med de teknologiske løsninger, der nærmest står i kø for at komme til hjælp. Transformationen er lige om hjørnet. Den eneste forhindring er, at virksomhederne skal have blik for mulighederne samtidig med, at teknologiudviklerne skal have blik for de særlige forhold, der følger med, når produktet kommer fra planteverdenen.

Klimaklog gartneriproduktion

Onsdag den 30. april 2025 holdt Netværk for klimaklog gartneriproduktion årets første netværksmøde i Odense med fokus på

effektivisering af vareekspedition ved brug af nye – og vel at mærke tilgængelige – logistik- og håndteringsteknologier. Først på podiet var Mathias Balling fra virksomheden Lyngsoe Systems, der udvikler RFID-baserede løsninger til datafangst og lagerstyring. RFID er forkortelsen for Radio Frequence Identification. En teknologi, der ved hjælp af radiosignaler, der reflekteres fra en lille chip, gør det muligt at scanne en potte, en kasse eller en palle automatisk. Glem alt om at stå med en håndscanner og bippe hver enkelt vare. Scanneren kan f.eks. sidde i en portal over døren til pakkeriet eller ved porten, hvor den kan læse 100 emner i sekundet, når f.eks. en CCcontainer passerer under den. Vupti er alt det, der er på containeren registreret. En håndscanner kan også være en løsning, men den moderne, effektive model kan

Mathias Balling fra Lyngsoe Systems demonstrerede, hvordan man med et enkelt bip registrerer alle varer på en hylde på et sekund og får en fiks og færdig liste over dem.

registrere alt, hvad der f.eks. ligger på en hylde, med et enkelt bip og lagre ønskede data i virksomhedens systemer.

RFID holder styr på varer

I væksthussektoren kender vi allerede RFID-tags fra CC-containerne, der anvendes til at holde styr på containernes ægthed, og hvor den befinder sig. Det er i øvrigt Lyngsoe Systems, der har udviklet RFIDløsningen til Container Centralen.

Men teknologien kan meget mere end at holde styr på, hvor varerne er, og hvor de er på vej hen.

- RFID kan bruges til dataopsamling i mange sammenhænge, fordi man kan putte rigtig meget data ind i et tag. Der er f.eks. muligheder i relation til CO2-aftryk, ESG og EUDR. Der kan ligge data på tagget om udløbsdato, som modtageren eventuelt kan bruge, mens andre data kun ligger i jeres eget system. Det afhænger helt af, hvordan I samarbejder med jeres kunder. Formålet med automatisk scanning er at minimere antallet af manuelle processer og dermed øge effektiviteten, undgå fejlforsendelser og holde helt styr på, hvad der går ud og ind ad porten, sagde Mathias Balling. RFID-tags kan fås som små labels lige til at klistre på varen, eller de kan være

Lotte Bjarke Hans Schourup A/S og Lotte Bjarke

Emnet var effektivisering af vareekspedition ved brug af nye, tilgængelige, logistik­ og håndteringsteknologier, da Netværk for klimaklog gartneriproduktion holdt netværksmøde. Christian Haldager fra Schourup A/S præsenterede Dynacom conveyors, der kan samles og skilles ad igen og igen som Lego.

emballeret, som man kender det fra CCcontainernes tags, så de kan modstå vind og vejr og håndtering. Prisen for et tag begynder ved 10 øre. Alt i alt påpegede Mathias Balling, at RFID-teknologien i sammenligning med f.eks. Bluetooth og GPS-teknologi er langt billigere at anvende.

Robotter får ikke influenza

Christian Haldager fra virksomheden Hans Schourup A/S, der arbejder med automatisering af logistik med pladsbesparende lager- og opbevaringsløsninger, fortalte om de mange gode grunde, der er til at automatisere.

- Omkostningsbesparelser er den primære grund til at automatisere. Lavere lønomkostninger, reduceret spild, for plukkerobotter ødelægger ikke noget, og mindre behov for rekruttering, der er en af tidens og fremtidens store udfordringer. Men også sikkerhed og ergonomi. Der er nu engang mindre risiko for arbejdsulykker med robotter, man kan undgå fysisk belastning, og så får man en mere forudsigelig og sikker drift, for robotter får ikke influenza, sagde Christian Haldager, der også fremhævede fleksibilitet og nem skalerbarhed, uden at det udløser behov for oplæring, som fordele ved automatisering. Robotterne tilpasser sig ændringer i produktionen, fordi software hurtigt kan justeres, og de kan integreres med eksterne systemer såvel som kobles med virksomhedens lagerstyringssystemer.

Klogere robotter

Christian Haldager understregede, at AI og maskinlæring kommer buldrende med nye avancerede systemer til følge, der kan lære af deres omgivelser og ad den vej effektivisere yderligere. Det er autonome funktioner, der f.eks. gør, at robotten selv kan finde vej i et dynamisk miljø og køre uden om forhindringer uden menneskelig styring. Han præsenterede bl.a. den lille transportenhed Thouzer, der lærer at finde rundt, ved at man går en tur med den med fjernbetjeningen, lidt ligesom man oplærer en robotplæneklipper.

Christian Haldager viste en række forbløffende eksempler på, hvordan robotter kan styre et lager, hvor de arbejder både frem og tilbage, til højre og venstre og tager elevatoren op, når varerne skal placeres øverst i højlageret.

- Robotterne bliver mere og mere intelligente, og det åbner nye muligheder. AI og hardware smelter sammen, og der er ikke længere behov for, at brugeren har færdigheder i kodning. Du fortæller den bare,

Netværk for klimaklogt og bæredygtigt gartneri

• Netværket er et vidensdelingsnetværk for hele gartneriervhervet, der samler både traditionelle og mere nytænkende virksomheder på tværs af afgrøder og produktionsmetoder.

• Netværket tilbyder en række netværksmøder, virksomhedsbesøg og workshops, der skal give deltagerne ny inspiration samt et attraktivt sted at mødes og udveksle viden og ideer.

• Medlemskabet giver adgang til to til fire netværksmøder og virksomhedsbesøg for op til to personer fra hver virksomhed om året. Medlemsskabet er også en del af støtten til netværket, så vi har bedre mulighed for at invitere eksterne foredragsholdere.

• Kontakt Katrine Heinsvig Kjær, kkja@hortiadvice.dk for at høre mere om netværket og medlemskab.

hvad du vil have, den skal gøre. Samtidig rasler priserne ned, sagde han og præsenterede også Dynacon conveyors, der er transportbånd, der bygges sammen af elementer som Lego og kan samles og skilles ad igen og igen, så de kan tilpasses aktuelle opgaver. Desuden er de fremstillet i plast, så de er nemme at rengøre og koster en fjerdedel af prisen i forhold til rustfrit udstyr.

Tilpasset telefoni

Jens Ærbo Fuglsig fra Kemp & Lauritzen rundede en spændende eftermiddag af med et indlæg om telefoni- og kommunikationsløsninger målrettet til pakkerier. Et indlæg der understregede, at det meste er muligt, bare man er i stand til at se og beskrive sine behov.

- Det er kun et spørgsmål om, hvad man har brug for. Det kan være alt fra headsetløsninger til kæmpestore telefonanlæg. Det kan kobles til mobiltelefoner, så man kan koble sig ud og ind fra sin egen telefon, hvis man f.eks. har et sygt barn, og en afløser skal varetage opkald i stedet. Man kan koble det til et højttaleranlæg, så man kan foretage alle-kald, hvis stedet skal rømmes. Og man kan koble dørtelefoner til. Mulighederne er nærmest uendelige, sagde Jens Ærbo Fuglsig. n

Ny erhvervspolitisk konsulent

Dansk Gartneri har pr. 1. februar 2024 ansat Sebastian Bærnthsen, der er 26 år, som ny erhvervspolitisk konsulent med fokus på branchens generelle rammevilkår, afbureaukratisering, generationsskifte og skovrejsning. Han er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet, har arbejdet for Venstre på Christiansborg og kommer fra en anden stilling som politisk konsulent i en interesseorganisation.

Gartneribranchen er ny for Sebastian Bærnthsen, men han er inde i det politiske spil og varetagelse af medlemmers interesse og ser frem til at lære branchen at kende. Den nye erhvervspolitiske konsulent opfordrer derfor Dansk Gartneris medlemmer til at kontakte ham, når de møder udfordrende rammevilkår, der behøver politisk opmærksomhed.

Svampefirma forsøger igen

Iværksætter og direktør Lasse Antoni Carlsen har drejet nøglen om til sin svampevirksomhed Bygaard, der blev lanceret i 2018 på Refshaleøen i København. Ifølge et interview til dagbladet Børsen kommer konkursen på baggrund af manglende udbetaling af etableringsstøtte til unge landbrugere på knapt 730.000 kr., som han fik tilsagn om i september 2024. Men en fejl i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bevirkede, at pengene ikke kunne udbetales alligevel – selv om tilsagnet var givet – med den begrundelse, at produktionen ikke foregår i et væksthus, og at Bygaard ikke ligger i et landdistrikt. Lasse Antoni Carlsen har klaget, og styrelsen har sendt sagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor en afgørelse kan tage op til 12 måneder. Bygaard har gennem årene dyrket 18 forskellige slags svampe på 300 m2 i containere med levering af 1,5-2 tons svampe om ugen til 70 supermarkeder og 150 restauranter. Omsætningen toppede med omkring 500.000 kr. om måneden, skriver Bygaard på sin LinkedIn-profil.

Nu er Lasse Antoni Carlsen gået i gang med næste kapitel, nemlig at bygge en ny virksomhed op, som han kalder Bygaard 2.0, hvortil han søger samarbejdspartnere og medstiftere. Planen er at udvikle et nyt, skalerbart system til produktion af svampe, brug af lokale sidestrømme og en levedygtig business case fra dag ét.

Nye ejerforhold i Drivadan

Drivadan har fået nye ejerforhold. Den nye ejerstruktur indebærer, at Steen Rasmussen, Per Ladefoged, Morten Krage og Ammerlaan/ BIG Dutchman herefter hver ejer 25 procent af virksomheden. Dette markerer afslutningen på en æra, da Carsten Ladefoged efter 38 år ikke længere medejer er af Drivadan.

Virksomheden adresserer en stor tak til Carsten Ladefoged for hans mangeårige indsats og dedikation, der har været afgørende for virksomhedens udvikling og succes. Samtidig bydes varmt velkommen til Morten Krage og Ammerlaan/BIG Dutchman som nye ejere i en naturlig forlængelse af det tætte samarbejde, der er opbygget gennem årene, og som vil sikre, at Drivadans position som en stærk leverandør til skandinaviske gartnere både fastholdes og videreudvikles.

Steen Rasmussen, Per Ladefoged og Morten Krage er sammen med Ammerlaan/BIG Dutchman de fremtidige ejere af Drivadan.

Gasa Nord Grønt skal have ny bestyrelse

På Gasa Nord Grønts generalforsamling 13. maj 2025 stod det klart, at der ikke var opbakning i baglandet til bestyrelsens fusionsplaner med Gasa Odense Frugt-Grønt. Det fik bestyrelsen til at trække sig, skriver FødevareWatch. Gasa Nord Grønt har 46 producentmedlemmer, hvoraf flertallet forkastede bestyrelsens forslag om en fusion med Gasa Odense Frugt-Grønt på generalforsamlingen. En efterfølgende afstemning om opbakning til bestyrelsen, fik flere bestyrelsesmedlemmer til at trække sig med øjeblikkelig virkning. Det gælder ifølge FødevareWatch bestyrelsesformand Thomas Folmann og medlemmerne Axel Månsson, Kasper Lenbroch, Klaus Vestergaard og suppleant Jakob Fausbøll. Næstformand Søren Olesen er ny formand, indtil en ny bestyrelse er valgt ved en proces, der sættes i gang hurtigst muligt.

Generalforsamling Danske Planteskoler

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Danske Planteskoler

onsdag den 18. juni 2025

Kl. 10.30 Rundvisning på Joel Klerk Planteskole

Kl. 12.30 Frokost (Birkholm Planteskole)

Kl. 13.30 Generalforsamling (Birkholm Planteskole)

Dagsorden ifølge vedtægterne

Kl. 15.30 Rundvisning på Birkholm Planteskole efterfulgt af inspirerende indlæg

Kl. 18.00 Middag på Birkholm Planteskole

Fastholdelse

Programmet er udsendt til foreningens medlemmer. Bestyrelsen

og udvikling af medarbejdere

DET SKER

30.05-01.06.2025 Roskilde Dyrskue

04.06.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense

10.-12.06.2025 GreenTech, Amsterdam

10.-13.06.2025 FlowerTrials, Tyskland og Holland

12.06.2025 Sommerudflugt, Avlerforeningen af Danske Spiseløg

13.-15.06.2025 Det Fynske Dyrskue

18.06.2025 Danske Planteskoler, generalforsamling, Skævinge og Lillerød

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

24.-26.06.2025 Spoga-Gafa, Köln, Tyskland

25.-26.06.2025 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Fastholdelse

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

– med jordbrugets kompetencefond

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Få

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

27.06.2025 Dansk Bærdyrkerforening, sommerarrangement hos Søren Højland, Lundby

01.-06.07.2025 RHS Hampton Court Palace Garden Festival, London, UK

03.07.2025 Apple Day, Van Haaften fruit farm i Wadenoijen, Holland

03.-05.07.2025 Landsskuet, Herning

19.-21.07.2025 Kirsebærfestival, Kerteminde

02.-03.08.2025 Nordfyns Rosenfestival, Bogense

13.08.2025 Open Day, frugt, FRC Randwijk forsøgsstation, Holland

13.-14.08.2025 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense

13.-14.08.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense

14.-17.08.2025 Odense Blomsterfestival

15.-24.08.2025 Copenhagen Cooking med løg som hovedtema 17.-19.08.2025 Formland, Herning

02.-03.09.2025 Four Oaks Trade Show, Birmingham, UK

03.-04.09.2025 Interaspa Praxis, Bremen, Tyskland

03.-05.09.2025 Have & Landskab, Ledreborg

04.-06.09.2025 Green is Life, Warszawa, Polen

Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning

fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1 26.11.2024 09.59

Tilbuddet gælder indtil 30.06.2025 eller så længe lager haves.

ANALYSER

LEVERANDØRLISTE

Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1

fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

EMBALLAGE

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk

100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

SMAK Certifiering

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

SMAK Certifiering

- dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sverigeslantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KR AV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se framemot konkurrenskraftiga priser

Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige. – Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV.

Langstedvej 61, 5690 Tommerup

Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser.

AUTOMATISERING

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

4XROBOTS A/S

Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ +45 53 56 37 50, info@4XROBOTS.com www.4XROBOTS.com

Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

SMAK Certifiering AB Hedvig Möllers gata 12 SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.

CO2

Strandmøllen A/S Strandvejen 895 DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

Bk-pack ApS

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Telefon 64 73 12 59

Jordbærbakker / Plastbakker

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække – Kvalitetsnet til ethvert formål

Papirposer / Plastposer Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

BUNZL FOOD

Lukketråd - Sygarn

Kontakt os og få et tilbud

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.

Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com schur.com

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk

Mail: sales@st-plast.dk

KVALITETSNET

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

til ethvert formål.......

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

FAGLIGE ORGANISATIONER

DUG-Danmark

Den Unge Gartner info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

FORSIKRINGER

GARTNERNES

FORSIKRING

Gartnernes Forsikring

Dansk Jordbrug

Hovedkontor:

Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77

www.garfors.dk, E-mail: gaf@garfors.dk

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de

Phone +49 4101 553267

Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany

info@jelitto.com, www.jelitto.com

Phone +49 5071/9829-0

Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS

”Hyldegård” Ingersvej 4

Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066

www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk

Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com

Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg

Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10

Fyn:

Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

NetPlan system design.dk ApS

Overvejen 71, 5792 Årslev

Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Baltic Workforce

Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02

E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

GARDITEC ApS

Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

SIMA

DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163

Sima-service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S

Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup

Mobil tlf.: +45 5117-4131

www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com

Gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstoftsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager –produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

Travel to Farm

www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40

E-mail: t2f@t2f.dk

Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk

Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56

Døgnvagt www.anderup.dk, CL@anderup.dk

Jylland:

IT Agromanager

Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas

phone: BE: +323 303 95 28

NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06

Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El-Installationer, VVS- installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings - og gødningsanlæg.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

LEVERANDØRLISTE

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

SCANDINAVIA A/S

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice

Glostrup 43276300

Fredericia 75101163

Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS

Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

HortiAdvice

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk

Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Færch Køl

Færch Køl

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..! bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr. nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten.

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt

Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk

Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Telefon 96 76 12 24

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV

Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk

Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Floramedia Deutschland Gmbh

Hr. Michael Schach

Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach

Tyskland

T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de

Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

MASKINER

Maskinservice

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård

Statsautoriseret

Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Revision 360

Statsautoriserede Revisorer

Tlf. 69 17 55 00

E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

RÅDGIVNING

GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal Fælles rådgivning om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomstdækkede virksomheder i de grønne brancher. www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89, bive@gls-a.dk

Vicath EQ ApS

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44,

E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk

Telefon +45 23 49 66 14

Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Totalleverandør af alt til friland –Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

VANDBEHANDLING

Bevo

Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Danvan A/S

Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ

Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12 SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se

Telefon +46 433 306 18

Salg DK kai@fagerhultsgarden.se

Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se

Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard Tlf.: 86 39 43 88

Email: sales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer

Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselsfors & ScanPeat

Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

VÆKSTLYS

Danish Horti Supply

Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

VÆGTE

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 6-7 2025 udkommer den 3. juli

Deadline den 18. juni

Nr. 8 2025 udkommer den 28. august Deadline den 13. august

Nr. 9 2025 udkommer den 25. september

Deadline den 10. september

Nr. 10 2025 udkommer den 23. oktober

Deadline den 8. oktober

Nr. 11 2025 udkommer den 20. november

Deadline den 8. oktober

Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade. Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

HAVE & LANDSKAB PÅ LEDREBORG SLOT

OPLEV ALT DET DEN GRØNNE BRANCHE HAR AT BYDE PÅ

På HL25 finder du alt fra vandingssystemer og arbejdstøj til gødning, buske, stauder og plantningssystemer. Find inspiration og håndværktøj til at gøre hverdagen nemmere og den daglige drift billigere.

Kom med, når alle kollegaerne og resten af faget samles til Skandinaviens største grønne fagudstilling.

Se programmet for HL25

Hent GRATIS billet til HL25