Maritime 7-8-2021

MARITIME .direct

August 2021 24. ÅRGANG

NR. 7-8 DKK 49,50

MARITIME UDDANNELSER Boom i offshore vind DTU hjælper den maritime sektor

MAGASINET MARITIME 7-8-2021

TOPHISTORIE

14

KOMMENDE SKIBSFØRER Katrine Wulff Hansen, Styrmandskadet, 25 år, er en af de kommende skibsførere – vi har talt med hende om, hvorfor hun har valgt at ”stå til søs” og hendes oplevelser indtil nu.

4

KÆMPE INTERNATIONALT BOOM I OFFSHORE VIND

16

Hele det blå Danmark har udsigt til yderligere aktivitet og ordrer som følge af et accelererende verdensomspændende engagement i etableringen af havbaseret vindstrøm, der som en snebold ned ad bjerget er ved at få momentum. Vindkraft uden subsidier og stater – ikke mindst den danske stat – i rollen som iværksættere er blandt de drivende kræfter.

11

MARITIME UDDANNELSER

12

DTU LEARN FOR LIFE HJÆLPER DEN MARITIME SEKTOR MED AT VIDEREUDDANNE LEDERE

HVEM SIKRER ALLE MILLIARDVÆRDIERNE På Fredericia Maskinmesterskole kan man få en fuldt opdateret diplomuddannelse i drift og vedligehold, som bl.a. rummer valgfag, der ruster den studerende til at håndtere CO2-spørgsmål, 2030 klimamål og bæredygtighed – udover alle redskaber til systematisk at gøre en forskel i virksomhedens eller skibets langsigtede præstationer.

Den maritime sektor står konstant overfor nye udfordringer med skiftende markedsmæssige og politiske vilkår. Det stiller ekstra krav til ledernes kompetencer og evner.

10

STOR TRAVLHED MED NYE BALLASTVANDSYSTEMER Det er gigantiske investeringer, som den globale skibsfart er i gang med for at leve op til konventionen om rensning af ballastvand. For danske skibes vedkommende vurderer Danske Rederier, at godt 30 procent af skibene har fået installeret systemerne, og i Danske Maritime peger man på, at kvaliteten af systemerne og betjeningen skal i fokus verden over.

20

KOMMENDE MASKINMESTER Silja Kjærbo, 26 år, er lige blevet færdig som Maskinmester – vi har talt med hende om hendes oplevelser.

26

PIGERNE KAN TRYGT SØGE KARRIERE TIL SØS MeToo sagerne har skyllet som en bølge gennem kulturinstitutioner, erhverv og politik herhjemme. Kedelige sager er dukket op mange steder, og selv om den maritime verden ikke har været særligt meget i vælten, kan erhvervet ikke sige sig helt fri. Men hvor trygt er det for unge kvindelige ansøgere at komme ind i et mandeerhverv?

28

22

UDDANNELSER

KADET UDDANNELSE HOS MÆRSK

32

MARTEC UDDANNER TIL VERDEN

33

MARTEC SKAGEN

33

SKOLESKIBET DANMARK

MARITIM GIRLPOWER

34

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE

Alle de maritime erhverv har fokus på at fastholde og forbedre de senere års store interesse for branchen blandt unge. Tallene fra uddannelserne er fine også i år, men man er langt fra i mål. Så de vellykkede Blå kampagner fortsætter på fuldt tryk – ikke mindst med fokus på at få endnu flere kvinder med ombord.

34

SVENDBORG SØFARTSSKOLE SÆT KURSEN MOD EN FREMTID TIL SØS

35

SIMAC – WE ’SEA’ THE FUTURE

Med mere end 12.500 aktive søfolk på lønningslisten, er det af kritisk betydning for rederiet, at sikre tilgang af nye dygtige skibsofficerer. Den bedste måde at sikre sig at de lever op til fremtidens krav, er at uddanne dem i egne rækker.

24

KOLOFON MAGASINET MARITIME Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien.

Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget.

ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg

HVAD KAN JEG BLIVE?

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@mmg.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, jens@fiskerbladet.dk Stefan Holmager Larsen, shl@mmg.dk Johannes Hartkopf-Mikkelsen, jhm@mmg.dk Finn Bruun, redaktionen@mmg.dk Marc Allen, uk@maritime.direct Michael McGrady, america@maritime.direct DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff, Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@mmg.dk

ANNONCER Kasper Kristensen Telefon: +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk UDGIVER Maritime Medier ApS CVR.: 30712471 Tangen 9 8200 Aarhus N Telefon: +45 70 20 41 55 Advertorial er betalte journalistiske produkter.

MARITIME .direct

August 2021 24. ÅRGANG

NR. 7-8 DKK 49,50

MARITIME UDDANNELSER Boom i offshore vind DTU hjælper den maritime sektor

Næste udgave: 1. oktober 2021

AF FINN BRUUN

KÆMPE INTERNATIONALT BOOM I OFFSHORE VIND Hele det blå Danmark har udsigt til yderligere aktivitet og ordrer som følge af et accelererende verdensomspændende engagement i etableringen af havbaseret vindstrøm, der som en snebold ned ad bjerget er ved at få momentum. Vindkraft uden subsidier og stater – ikke mindst den danske stat – i rollen som iværksættere er blandt de drivende kræfter.

”Markedet for havvindmøller har karakter af en ishockeystav, siger en af de førende danske iagttagere på markedet for havvind”, Thomas Poulsen, Han driver konsulenthuset Panticon, som er aktivt indenfor markedet for havvind. ”Hvor man normalt ville sige, at en business case med start yderst i bladet af ishockeystaven næppe var realistisk, så er vi nu med havbaseret vindstrøm lige dér i udviklingen, hvor pucken rammes på bladet. Og retningen på markedet går i de kommende år stejlt op ad i skaftet: Havvind er et marked, der står foran markant vækst”, vurderer han.

Efter mange år i Mærsk og ophold i udlandet gennemførte Thomas Poulsen den Blå MBA på CBS. Senere tog han også en Ph.d. på Aalborg Universitet, støttet af Den Danske Maritime Fond om netop udviklingen af havvindmøller globalt med fokus på samspillet med shipping og logistik.

UDEN STATSSTØTTE Han peger på, at der i øjeblikket er ved at blive bygget to europæiske havvindmøllerparker

/ SIDE 4

uden statsstøtte. En hollandsk og en tysk, som ventes at producere strøm næste år eller i 2023. ”De udviklere, som har budt ind her, har således sagt til regeringerne: - Vi kan bygge havvindmølleparkerne og drive dem i 25-30 år, hvor vi kan betale leje for at låne jeres havbund, fordi vi kan få det til at hænge sammen med priserne på strøm, fortæller Thomas Poulsen og fortsætter: ”Når beslutningstagere rundt om i verden f.eks. i Vietnam, Sydkorea, Brasilien, USA og Japan ser dette, så tænker de: ”Hold da op! Der er grøn omstilling, og det er gratis”! Atomkraft eller fossile alternativer kan måske se billigere ud, men man kan sammenligne levelized cost of energy, der nu for havvind er lavere end andre energiformer. Samtidig med, at det er grønt og der ikke kræves subsidier.” ”Dér, hvor det bliver lidt speget er, at i Europa har vi allerede en forsyningskæde med fabrikker og etablerede relationer mellem firmaer, der hhv. udbyder og køber, samtidig med, at landes regeringer og embedsværk forstår disse ting.

Sidder man derimod som præsident på f.eks.

Filippinerne og tænker: ”Lad mig få gratis, grøn

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

havvind i en fart”, har man ikke en forsyningskæde med erfaring indenfor havvind – måske en skibsværftsindustri, ligesom vi havde Lindø, hvor der nu er stor aktivitet med havvind.” ”Det tager tid at bygge en ny industri og dermed få omkostningerne ned på et niveau, så der kan bygges uden statsstøtte,” understreger Thomas Poulsen.

DANSK HJÆLP I de lande, som gerne vil med i forhold til grøn omstilling og herunder havvind, kan man få hjælp af den danske stat enten gratis eller mod betaling. Thomas Poulsen forklarer, at dette sker gennem vore ministerier, Energistyrelsen og ikke mindst vort ambassadenetværk, hvor vi har masser af dygtige folk ansat. ”Som land går vi ofte ind og hjælper den grønne omstilling i andre lande, og eksempler på lande, hvor Danmark aktivt bistår med udbredelsen af havvind, inkluderer lige nu bl.a. Indien og USA,” fremhæver Thomas Poulsen og uddyber: ”Vi har en forsyningskæde på dansk grund, som er særdeles udbygget. Virksomhederne har lyst og vilje til at tage med ud og eksponere sig

Thomas Poulsen, Masser af dansk aktivitet.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 5 /

tyskerne og englænderne kom på. Det fordrede, at vi skulle flytte vores danske knowhow helt til England og til Tyskland, siger Thomas Poulsen og fortsætter: ”Siden er Holland og Belgien også blevet store markeder, og Frankrig, som har været i gang i godt 10 år, er nu også ved at få implementeret deres ambitioner. Frankrig har nok været mindre risikovillige, og de har ventet, indtil teknologien er kommet mere med.” ”Nordmændene er også godt på vej nu. De har en fantastisk industri, der særligt på offshore olie og gas er en stor aktør. Endvidere har Norge ligesom Danmark en meget udbygget shipping-, logistik- og havneindustri”, fremhæver Thomas Poulsen, der gennem sit virke i konsulentvirksomheden Panticon, har været med til at løse opgaver, der har skubbet Norge godt på vej indenfor havvind. ØRSTED-FAKTOREN ”Herhjemme er det særlig Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners, som har været ude internationalt og plante ideen først. Inden for havvind taler man rent faktisk om en ”Ørstedfaktor”: Når Ørsted først går ind i et marked, så ved investorer og øvrige aktører, at nu må det være alvorligt. Og derefter flokkes man lidt mere for at komme med”, forklarer Thomas Poulsen.

I øjeblikket er Asien særlig aktiv. I sin Ph.d. fokuserede han meget på det kinesiske marked: ”Kina har været i gang i over et årti på deres helt egen måde og skabt sig et marked, som allerede næste år antages at blive verdens største havvindmøllemarked for et enkeltstående land. Men det er relativt lukket for omverdenen, medmindre man i forvejen er dygtig til Kina.”

Thomas Poulsen, Panticon: Stejlt stigende udvikling i havvind.

• P anticon blev grundlagt i 2003 af Thomas Poulsen og har gennemført mere end 150 konsulentprojekter gennem tiden • De primære fokusområder for Panticon er strategisk ledelsesrådgivning, køb og salg af virksomheder samt market intelligence med fokus på de to sektorer havvind og logistik • Panticon’s klienter er både små- og mellemstore virksomheder samt nogle af de største globale virksomheder • Konsulentløsningerne har som mål at forbedre resultaterne hos Panticons klienter samt at skabe langsigtet værdi såvel som bæredygtige konkurrencemæssige fordele for klienterne • Firmaet har base i Faxe

selv globalt, og det er én af grundene til at den danske regering går så aktivt ind i den grønne omstilling. Både fordi man har den globalt favnende grønne ambition og fordi, vi håber at få eksport ud af det.

/ SIDE 6

Thomas Poulsen påpeger, at den nuværende globalisering inden for havvindmøller nu i høj grad også foregår udenfor de oprindelige markeder: ”Det hele startede i Danmark, og vi syntes dengang, at det var kæmpestort, da

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

EUROPÆISK MODEL UDBREDT Thomas Poulsen har også været involveret i de øvrige markeder i Asien: ”Når den europæiske havvindmølle model er så udbredt i andre lande, er det bl.a. fordi europæiske aktører tager deres teknologi med ud og udvikler lokale virksomheder såvel som statsejede selskaber. Taiwan er startet kraftigt op, og ligeså Sydkorea, Japan, Vietnam og Australien”, siger han og fortsætter med erfaringer fra konsulenthuset Panticon: ”Efter skiftet af administration er USA også kommet i fremdrift igen, ligesom den brasilianske regering er visionær i forhold til at tage sin olie- og gasindustri og bygge havvind op ud fra den. Frankrig vågner nu op, og Finland er begyndt at installere havvindmølleparker.” ”Hertil kommer, at Sverige, som ellers har bygget vindmølleparker på land af omkostningshensyn, nu også har fremdrift på havvind. Desuden er Polen også ved at gøre sig klar til virkelig at komme med på markedet med strøm fra havvindmøller,” siger Thomas Poulsen om nogle af de mere nære markeder, som Panticon hjælper sine klienter med at tackle og forstå.

Der er også plads til dig... på Køge Havns nye arealer tæt på kajkanten og med en vanddybde på op til 9,5 meter

Køge Havn er nu klar til fremtiden og kan tilbyde kommende kunder en optimal logistikmæssig placering tæt på de mere end 1.8 mio. konsumenter i Hovedstadsområdet.

Se mere om din nye plads på: www.koegehavn.dk

NU RULLER SNEBOLDEN Der er mange markeder, hvor snebolden har rullet så længe ned ad bjerget, at den er blevet ret stor – det danske, det engelske, det hollandske, det tyske, det belgiske og så sandelig det kinesiske marked. Og nu er også Taiwan kommet med. ”Sneboldene kommer virkelig op i fart i løbet af dette årti. Og priserne på vindmøller har man fået reduceret, så levelized cost of energy for havvind er blevet konkurrencedygtig med mange andre energiformer. Branchen har strammet op, sparet penge og udviklet på tingene.

Disse faktorer er stærkt medvirkende til, at den kraftige vækst i ishockeystavens skaft nu står for døren”, mener Thomas Poulsen.

Det startede med, at Ørsted gik på børsen i 2016 som verdens største udvikler af havvind. ”På den måde har alle kunnet få et blik ind i denne industri,” fortæller han og fortsætter: ”Da man udbød Anholt havvindmølleparken herhjemme, bød kun Ørsted (som dengang hed DONG Energi). Når regeringer verden over i dag siger ”Hvem har lyst til at bygge en havvindmøllepark”, så er mange udviklere klar.

Da Indien f.eks. udbød sin første havvindmøllepark, var der omkring 35, som gerne ville bygge. Dermed er det blevet et marked, som lige pludselig er blevet utroligt likvidt – noget

som investorer, pensionskasser og professionelle aktører gerne vil ind i.”

DANSKE UDSIGTER ”Som jeg forstår Danske Rederier, er offshore havvind det hurtigst voksende segment. Skibene i DIS-registeret er jo ikke alle kæmpestore containerskibe, og vi har fået lavet nogle gode regler, som gør, at det er attraktivt at være i Danmark,” siger Thomas Poulsen og fortsætter: ”Børsen i Oslo er i dag blevet en slags shippingbørs, så kombinationen er ofte, at man har skibene i Danmark og firmaet på børsen i Oslo. Man henter altså ofte pengene gennem Norge og opererer via Danmark.” ”Vi er et lille land, og regeringen har valgt, at vi skal have nogle meget aggressive mål for 2030 reduktion af udledningerne. Når man ikke kender facit til at nå derhen, fordrer det, at man gør tingene på en kreativ og innovativ måde.

Noget af dét, regeringen har valgt at drive frem, er eksempelvis energi-øerne - én i Nordsøen og én i Østersøen. Den i Nordsøen skal kunne understøtte minimum 3 GW og op til måske 10 Gigawatt, som den skal kunne forbinde i forhold til havvind. Det ser ud som om, det kunne blive en form for Offentligt-Privat Partnerskab med både statslig og privat involvering,” vurderer Thomas Poulsen.

SPILD TIL X Energiøen i Østersøen bliver lidt mindre – ca. 2 GW – og i forvejen er der mange andre eksisterende- og planlagte vindmølleparker i området.

Kriegers Flak er delt op i flere sektioner. Panticon har været meget involveret i Kriegers Flak, og Thomas Poulsen oplyser: ”Vi har fra dansk side bygget den første del af Kriegers Flak, og der er endnu en del, som er svensk, plus en tysk del.

Derudover er der zonet en del andre områder op derude for alle tre lande.” ”I øjeblikket slukker vi for mange af møllerne, når der rigtigt er tryk på vinden derude, og det er teknisk set et spild, når der godt kunne laves strøm – power. Men hvad skulle denne strøm så bruges til, når det lige nu er svært og dyrt at oplagre strømmen. Hér har man så begrebet ”power til X” – altså strøm til mange forskellige ting, X.” Thomas Poulsen understreger: ”Batteriteknologien i så stor skala som en havvindmøllepark kan producere er stadig forurenende at lave og dyr at bruge. Og hér kommer andre energiformer såsom f.eks. brint ind i billedet. Kunne man udvikle grøn brint baseret på vindstrøm fra havmøller, kan man måske undgå at skulle udskifte en hel masse konventionelle motorer, som i dag fremdrives med fossile brændstoffer baseret på olie. Ved brug af el, skal man, som

TURBO- OG MOTORRENOVERING & RESERVEDELE Vi tilbyder reparation samt salg af renoverede og fabriksnye turboer, direkte fra lager.

Vi har brug for dig!

- på broen, i gummibåden, ved radioen, i maskinen, på dækket, i kabyssen ...

Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet

/ SIDE 8

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Det er vores speciale!

Vi renoverer alle typer af motorer til entreprenør-, landbrug-, marine- og industrimaskiner.

Samt salg af motorreservedele.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk

det er i dag, købe enten en ny bil, et nyt tog et nyt skib - eller i hvert fald tage motoren ud og sætte en elmotor ind,” ”Ideen er, at grøn omstilling kan skabes uden nødvendigvis at skulle rykke hele indmaden ud af et aktiv, som man, f.eks. i forhold til et skib, afskriver hen over 20-30 år”, siger Thomas Poulsen. ”Altså ved at putte noget andet brændstof ind i en eksisterende motor. Altså vel at mærke brændstof, som er grønt lavet og ikke forurener – det kunne være brint, ammoniak eller andet, hvis ellers man tør sejle rundt med det. Power til X kan således være en måde at tage store mængder overskydende strøm og anvende den til noget brugbart og grønt. Kan vi lave et grønt produkt med grøn strøm uden emissioner, så klapper alle. Det forskes der intenst i”, siger Thomas Poulsen.

STORE DANSKE MULIGHEDER Her er noget at komme efter for dansk skibsfart, logistik, værfter og udstyrsindustri. Thomas Poulsen opstiller perspektiverne: ”I Danmark er vi jo med via den danske stat, Søfartsstyrelsen og Energistyrelsen. Energistyrelsen er en af statens arme, der bruges til at opbygge nye industrier. Staten har eksperimenteret gennem mange år via DONG Energy (nu Ørsted) og har nu pludselig ramt plet med havvind, som virker rigtig godt. I

praksis hjælper staten ofte nogle typer af danske virksomheder med at være ledende, og det har en ofte globalt afsmittende effekt på alle aktører i de forskellige værdikæder.” ”De virksomheder, som bor og har base i Danmark, er ofte med helt fremme. Det kan være Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners på udviklersiden, som går ind og driver de store projekter. De køber møller fra eksempelvis Vestas, Siemens Gamesa eller GE, der alle har mange arbejdspladser i Danmark og globalt”, siger Thomas Poulsen og fortsætter: ”GE har LM Windpower, som er meget fordansket. Og netop da disse tre store mølleproducenter er meget stærkt repræsenterede i Danmark, er hele deres underleverandørkæde jo med på rejsen ud i verden. Det gælder også den maritime, logistik, transport- og havnemæssige del af underleverandørkæden, som også skal med.” ”Netop indenfor hele logistikkens verden ser vi ofte, at dén del af kæden bliver konverteret til lokale jobs hurtigt. Når man kommer ud i markederne, kan man jo ikke bare tage en dansk havn med under armen. Man er nødt til at få bygget nogle lokale havne og få optrænet de mennesker, som skal være med i logistikkæderne til lands og maritimt, indtil den lokale forsyningskæde er bygget op”, siger Thomas Poulsen.

DANSKE JOB UDE ”I starten vil det ofte være internationale aktører, der installerer møllerne – man importerer dem i stor stil, indtil man selv får fabrikker. Derfor har vi ofte en stor rolle i at få logistikken til at virke”, siger Thomas Poulsen. Han understreger, at det typisk kan være danske virksomheder, som enten gennem joint-ventures eller lokale konstellationer permanent bliver en del af projekterne internationalt. ”F.eks. i Taiwan er der en kæmpe del af den danske forsyningskæde, som er rykket med, har fundet lokale partnere og nu har etableret en lokal virksomhed dér.

Det samme er lige nu ved at ske med havvind i Japan samt i Sydkorea, Vietnam, Australien og ikke mindst USA”, fremhæver Thomas Poulsen. ”Normalt siger man, at det er det private initiativ, der udtænker tingene og skaber industrier på baggrund af udbud og efterspørgsel. Hér, hvor vi taler om den grønne omstilling, ser vi, at en stor del er drevet at fællesskabet, og at det ofte er stater, som har opfundet noget her – eller i hvert fald understøttet den nye industri finansielt gennem subsidier”, siger Thomas Poulsen.

Nationalstaterne har vist sig villige til at drive havvindaktiviteten fremad ved at subsidiere den, indtil den blev rentabel. Og nu er man i færd med at give industrien fri, så den kan bæres frem af markedskræfterne”, fremhæver Thomas Poulsen.

Vi har flere attraktive abonnementer GRATIS TeamViewer support

Hurtige og stabile kvalitetsløsninger til konkurrencedygtige priser med samme hastighed gennem hele måneden.

Seamaster ApS | Vesterhavsgade 133 | DK-6700 Esbjerg | +45 7512 0444 info@sea-master.dk | www.seamaster.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 9 /

AF FINN BRUUN

STOR TRAVLHED MED NYE BALLASTVANDSYSTEMER

Det er gigantiske investeringer, som den globale skibsfart er i gang med for at leve op til konventionen om rensning af ballastvand. For danske skibes vedkommende vurderer Danske Rederier, at godt 30 procent af skibene har fået installeret systemerne, og i Danske Maritime peger man på, at kvaliteten af systemerne og betjeningen skal i fokus verden over.

SKAL BRUGES RIGTIGT Det er ikke nok at implementere ballastvandsystemerne. De skal også bruges i praksis og betjenes korrekt. Ballastvandkonventionen har været undervejs i mange år, og nu er man gået i gang med implementeringsfasen og såkaldt experience building.

Desmi oplever en strøm af ordrer på sine effektive anlæg

D

er var op til vedtagelsen af konventionen en bekymring for, om der overhovedet ville være kapacitet nok, når hele verdensflåden over en ret kort årrække skulle have ballastvandsystemer af den ene eller anden art leveret og installeret.

Men i Danske Rederier har man ikke oplevet store problemer: ”Vi har ikke hørt om væsentlige flaskehalsproblemer fra vores medlemmer ud over de generelle udfordringer, der har været med inspektioner på skibene, som følge af Coronakrisen. Vi er ca.

22 måneder inde i ’installationsvinduet’, og vi regner på den baggrund med, at godt 30 procent af skibene har fået installeret systemet,” lyder det fra Maria Skipper Schwenn, direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning i Danske Rederier, som oplyser, at alle skibe i international fart skal have afsluttet installationen inden 9. september 2024. ”Installationen kan ikke udskydes ud over denne deadline. Skibene har fem år til at udføre installationen, som ofte udføres i forbindelse med en 5-års dokning, hvor IOPP-certifikatet fornyes”, oplyser hun.

/ SIDE 10

”Men vi ser allerede nu, at der er behov for en opstramning, ja jeg vil næsten sige et politisk wakeup call. Rigtig mange skibe ude i verden får ballastvandsystemer ombord, men vi har desværre oplevet problemer, som f.eks. da den australske regering var ude at kontrollere: En tredjedel af systemerne virkede ikke, siger adm. direktør i Danske Maritime, Jenny Braat, som advarer mod en tendens til, at kontrollerne snarere betragter ballastvandsystemerne ud fra et udstyrsdirektiv end et udledningsdirektiv. ”Det er ikke nok at gå ombord på et skib og konstatere, at der er installeret ballastvandsystem.

Hvis det ikke virker, nytter det jo ikke noget.

Som jeg hører det, er der mange besætninger rundt omkring i verden, som ikke er i stand til at håndtere disse systemer ombord. Det vil derfor være nogle lavthængende frugter, at man sørger for at kontrollere den del. Og sikre, at der er konsekvenser, hvis ikke man har et ballastvandssystem, som arbejder og virker, siger Jenny Braat, som mener, at det bør sikres, at det ombord på skibene, når de lægger til i en havn, kan kontrolleres, om mandskabet overhovedet kan betjene ballastvandsystemet. ”Man skal kunne tjekke og måle ballastvandet, selv om nogen synes, at det er en stor opgave.

Så hvis kontrollen viser, at skibet fejler på det område, så må man sige: I kan simpelthen ikke smide jeres ballastvand ud her, og I kan ikke tage cargo ombord, før systemet får renset ballastvandet. ”Havnene kunne måske sørge for landsystemer, som kan rense ballastvandet, når skibet ikke har formået at gøre det, siger hun og peger

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

på, at det bør være konsekvensen i 2022 efter en prøveperiode. Det haster med at komme i gang med noget håndhævelse.

Selv om det nok ikke er noget problem på danske skibe, mener Danske Maritime at, det er vigtigt med kvalitetsanlæg, som sikrer mod de invasive arter. Det har alle parter en interesse i. Hvem har lyst til at ligge på stranden og pludselig opleve en 1,8 m kongekrabbe komme drønende hen over sandet.

Systemer skal virke, betjeningen virke og kontrollen virke, ellers er det jo lidt som at have en hybridbil og så køre med strømmen slået fra, mener Jenny Braat, som oplever det lidt som en form for green washing, hvis ballastvandsystemerne ude i verden ikke løser opgaven. ”Vi har heldigvis nogle gode systemer i Danmark og vores virksomheder har meget stor aktivitet omkring salg af ballastvandsystemer, og det kommer også til at fortsætte de næste år. Samtidig er vores værfter også rigtig gode til at bygge ballastvandsystemer ind ombord på skibene – så vi løser den opgave som skal til som udstyrsproducenter og vi kan tilbyde både systemer ombord på skibene og til havnene”, siger hun.

INSTALLATIONERNE Formålet med IMO’s ballastvandkonvention, som trådte i kraft den 8. september 2017, er at forhindre indførelsen af invasive arter fra skibes ballastvand. Kravene til udskiftning af ballastvand, (D-1-standard), der kræver udskiftning af ballastvand på åbent hav, er trådt i kraft, mens den såkaldte D-2-standard, der kræver installation af behandlingsanlæg, betyder, at eksisterende skibe med fornyelsessyn i perioden 8. september 2017 til 8. september 2019 først skal have installeret behandlingsanlæg i perioden 8. september 2022 til 8. september 2024. Skibe under 400 BT skal opfylde D-2-kravene senest 8. september 2024.

MARITIME UDDANNELSER

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 11 /

TEMA: UDDANNELSER

AF PETER BRANDI

DTU LEARN FOR LIFE HJÆLPER DEN MARITIME SEKTOR MED AT VIDEREUDDANNE LEDERE Den maritime sektor står konstant overfor nye udfordringer med skiftende markedsmæssige og politiske vilkår. Det stiller ekstra krav til ledernes kompetencer og evner.

V

i har talt med Vicedirektør for DTU Learn for Life Karsten Uldal og Stephane Guerraz, der er Programme Director for DTU’s Executive MBA, for at få deres bud på, hvordan lederuddannelsen DTU Executive MBA kan hjælpe med at klæde lederne i Det Blå Danmark på, til at håndtere udfordringerne i en hastigt forandrende verden.

/ SIDE 12

Hvordan kan ledere med DTU Executive MBA hjælpe deres virksomheder? ”DTU Executive MBA sætter ledere i stand til at håndtere de komplekse problemstillinger, der indgår i det at styre en moderne virksomhed, ” fortæller Stephane Guerraz. ”Eksempler på disse problemstillinger er, hvordan virksomheden tilpasser sin strategi og organisation til de nye krav, som

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

kunder og lovgivning stiller, under hensyntagen til det stigende konkurrencemæssigt pres.

Eller hvordan lederne sikrer sig, at de har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til at lede medarbejderne gennem implementering af nye teknologier, samtidig med at de skal udvikle de rigtige produkter og processer.”

Stephane Guerraz forklarer, at DTU Executive uddannelsen ikke handler om at levere færdige opskrifter eller lette løsninger til lederne. ”Vi formidler viden, erfaringer, arbejder holistisk med ledelsestilgangen for at lederne skal være i stand til selv at finde frem til de løsninger, som deres virksomhed har brug for.”

VIDENSDELING OG METODESPARRING PÅ TVÆRS AF BRANCHER Vicedirektør for DTU Learn for Life Karsten Uldal ser den helt store gevinst i de synergier, der opstår på tværs af sektorer og industrier. ”Nogle af de problemstillinger, som den maritime sektor slås med, har andre virksomheder og brancher også kæmpet med. Flere af dem har arbejdet med eller fundet løsninger, som måske også kan fungere hos virksomhederne i Det Blå Danmark.

Ligeledes er der sikkert udfordringer, som den maritime sektor allerede har løst og de erfaringer kan bruges som inspiration i andre industrier,” tilføjer han.

Det er i hvert fald det, som programdirektørerne observerer og oplever sker, når deltagerne går i gang med deres Executive MBA hos DTU. ”Hos os mødes ledelsestalenter fra mange brancher. Deres forskellige tilgang til kendte og nye problemstillinger resulterer i spændende drøftelser og gensidig inspiration, der er med til skabe nye løsninger og øge virksomhedernes værdiskabelse.

Vi taler om en uddannelse, som giver dygtige ledere en overbygning på den viden og erfaring, de allerede har,” fastslår programdirektør Stephane Guerraz.

Alle virksomheder har behov for udvikling og vækst. Hos DTU Learn for Life er ledelse og medarbejdere overbeviste om, at man bedst kan realisere de studerendes potentiale i et lærende miljø, hvor de rigtige rammer, værktøjer, metoder og koncepter tilføres til igangværende projekter.

Derfor er teoretisk undervisning kombineret

med konkret arbejde med cases og eksisterende problemstillinger. ”DTU Executive MBA-uddannelsen har efterhånden 20 års erfaring med de metoder og resultaterne er overvældende positive,” siger Stephane Guerraz.

DEN HOLISTISKE TILGANG Hos DTU Learn for Life arbejder de med at lære lederne en holistisk tilgang til virksomheden. ”Vi er nødt til at se på hele billedet, for at kunne opnå værdiskabelse,” siger vicedirektør Karsten Uldal og fortsætter. ”De studerende skal have dyb forståelse for kunderne, markedet og konkurrenterne, samtidig med at de skal have et overblik over, hvordan nye produkter, teknologier og processer kan skabes eller implementeres i virksomheden for at opnå vækst. De fleste industrier er vant til at arbejde i videns-siloer. Det har bragt virksomhederne langt, men nu er tiden inde til at droppe superoptimering af egne afdelinger.”

Stephane Guerras er enig og tilføjer: ”Et skib er egentlig et godt eksempel på en holistisk virksomhed. Det overordnede mål er at komme til den ønskede havn, til den rigtige tid, med laveste anvendelse af ressourcer. Hvis maskinfolkene superoptimerer, sparer man sikkert brændstof, og slitagen på maskinerne vil blive mindsket.

Men den besparelse vil være betydelig mindre, end omkostningerne er ved at komme for sent frem. I mange større virksomheder, er det svært at gennemskue, om en gevinst et sted, betyder tab i et andet område.”

BYGGER VIDERE PÅ DELTAGERNES EGEN VIDEN En af styrkerne ved Executive MBA-uddannelsen hos DTU er, at den bygger videre på den viden og de erfaringer, deltagerne allerede har, ved at anvender dem på aktuelle problemer i deres virksomheder. På den måde får både begge parter udbytte af indsatsen og investeringen.

DTU Executive MBA-uddannelsen er opdelt i moduler med overordnet fokus på ledelse og

innovation, set gennem anvendelse af eksisterende og nye teknologier. Undervisningen foregår samtidig med, at kursisterne passer deres fuldtidsjobs. Det betyder, at deltagerne løbende har mulighed for at anvende den nye viden direkte i arbejdsopgaverne og til gavn for deres virksomhed.

Selve DTU Executive MBA tager 21 måneder, fordelt på 4 semestre.

I 4. semester skal deltagerne, sideløbende med undervisningen, udarbejde deres Master Projekt, der tager udgangspunkt i et aktuelt projekt eller udfordring i egen virksomhed.

Nyt DTU alumneplatform sikrer et stærkt netværk Når uddannelsen er afsluttet og DTU Executive MBA-diplomet er i hus, har DTU Learn for Life løsningen, der holder kursisternes netværk intakt.

De inviterer jævnligt alle deres Executive MBA alumni til arrangementer som masterclasses, webinarer, forelæsninger eller emne-specifikke sammenkomster og sociale events. ”Vi er også i gang med at implementere en unik alumneplatform, som understøtter vidensdeling, netværk gensidig inspiration – alt det deltagerne har nydt godt af under studiet, kan de fortsætte med, ” fortæller Karsten Uldal.

I den nye Alumneplatform kan alle DTU Executive MBA nuværende og tidligere studerende fortsat få udbytte af det værdifuld netværk og holde sig opdateret.

DTU Executive MBA er akkrediteret af AMBA, Association of MBAs. Denne akkreditering bekræfter den høje kvalitet af programmet og de fordele, uddannelsen giver deltagere og deres virksomheder.

Du kan læse mere om DTU’s MBA på: lifelonglearning.dtu.dk

DEN DANSKE MARITIME FOND STØTTER UDDANNELSEN Det er vigtigt for den maritime industri at sætte fokus på kompetenceudviklingen hos sektorens ledere og derfor har Den Danske Maritime Fond blandt andet indført et MBAlegat. Af fondens hjemmeside fremgår det, at Fonden ønsker med støtten af MBA-legater at fremme og styrke lederudviklingen og innovationskraften blandt motiverede og talentfulde ledere, som har et internationalt potentiale, branchen kan satse på.

MBA-legatet er tiltænkt motiverede og talentfulde ledere i Det Blå Danmark, der ønsker at dygtiggøre sig med en Executive MBA. Legatet dækker betaling af op til 50 % af tuition fee og op til et maksimum på kr.

175.000. Du ansøger Den Danske Maritime Fonds legater på www.dendanskemaritimefond.dk

Den Danske Maritime Fond er en privat, erhvervsdrivende fond. Fondens formål er at yde økonomisk støtte til initiativer, der kan medvirke til at fremme en positiv udvikling af dansk skibsfart og/eller dansk værftsindustri inklusive udstyrsproducenter, således at nye arbejdspladser skabes og branchen styrkes internationalt.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 13 /

TEMA: UDDANNELSER

AF PETER BRANDI

KOMMENDE SKIBSFØRER

Katrine Wulff Hansen, Styrmandskadet, 25 år, er en af de kommende skibsførere – vi har talt med hende om, hvorfor hun har valgt at ”stå til søs” og hendes oplevelser indtil nu. føler for en tur i en jolle. Det er fantastisk at kombinere det teoretiske med det praktiske arbejde. Tidligere har jeg ikke haft den store lyst til matematik, men nu var der et praktisk mål med det, og det har virkelig hjulpet på forståelsen.”

Du var i praktik efter første semester? ”Ja, praktikken er helt uundværlig. Jeg var afsted i fem måneder, hvor jeg var på tre forskellige skibe. Det første var Evelyn Maersk, der med sine 398 meter var det største i flåden, inden vi fik Triple-E-serien. Jeg var om bord på turen fra Europa til Kina, og vi oplevede mange skiftende vejrforhold, men der var rolig sø og lange søpassager hele turen. De lange ture over oceaner giver én mulighed for fordybelse i arbejdsopgaverne om bord. Man har god tid til vedligehold og til at få en fast rytme om bord.

Evelyn er en del af Emma-klassen og altså et flot dansk-bygget skib.

K

atrine er fra en forstad til Aarhus, efter en veloverstået STX-eksamen, vidste hun ikke rigtig, hvad hendes fremtid skulle bringe.

Derfor tog hun i 2016 et år til Australien som ”back-pack”-turist.

Hun kom hjem i 2017 og gik i gang med at studere Uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet. Men der må have været en indre trang til noget andet, for da hun i 2018 så en annonce fra Maersk, hvor de søgte kadetter til skibsføreruddannelsen, sendte hun en ansøgning.

En maritim karriere var ikke noget, Katrine havde tænkt over før, men annoncen tiltalte hende. Nogle af de ord, hun specielt husker, er ”ansvar, overblik og lederevner” – det måtte prøves, så hun sendte en ansøgning på trods af, at hun ikke har haft berøring med det maritime tidligere.

Hun blev optaget som skibsførerkadet hos Maersk og skulle starte den 1. februar 2020 på Svendborg International Maritime Academy, bedre kendt som SIMAC. Her starter skibsføreruddannelsen med praktisk undervisning, inden man skal på sin første rejse ud i verden til søs.

/ SIDE 14

Efter en tid, hvor hun besøgte de venner, hun havde fået i Australien, begyndte det nye liv for alvor - startende med at flytte fra Aarhus til Svendborg.

Katrine fortæller, ”Det var fantastisk! Jeg oplevede stor hjælpsomhed i forbindelse med min flytning til Svendborg og selve studiestarten - både fra administrationen og de andre studerende. Mange af dem var som jeg selv uden en maritim baggrund.

Det var i starten af corona-tiden, hvilket selvfølgelig gjorde tingene lidt vanskeligere, men skolen gjorde utroligt meget for, at vi kunne få den samme oplevelse som tidligere årgange af studerende på trods af de restriktioner, der var gældende.”

Hvordan oplevede du skiftet fra universitetet til kadetlivet? ”Det var selvfølgelig en helt ny verden. Vi startede med at tage de praktiske certifikat-kurser, man skal have for at kunne sejle, så som overlevelse, komme op i en jolle, røgdykker mm.

Nogle af skolens bygninger ligger lige ved havnen, så man tuller bare derned, når man

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

De næste to skibe var begge såkaldte feederskibe, som var i havn næsten hver dag, og derfor havde man en masse arbejde med lastning og lodsning.

Nysted Maersk var et ældre skib (20 år gammelt i år), som lå i rutefart i Middelhavet, og som med sine 199 meter kan gå ind i havne, hvor de store skibe ikke kan.

Vilnia Maersk er et af de nyere skibe i flåden og er bygget som en ’is-klasse’. Altså et skib, der kan klare at sejle i is (ikke at forveksle med en isbryder). Den lå i rutefart i Østersøen og Nordsøen, så vi sejlede ofte gennem dansk farvand, når vi havde været i Rusland, Polen, Finland og Estland og skulle til Tyskland. Vilnia er 200 meter langt og kan, ligesom Nysted, servicere nogle havne, som de store skibe ikke kan.”

Hvad synes du om uddannelsen indtil nu? ”Uddannelsen er vældig godt afstemt – underviserne er så engagerede i deres studerende, og de er klar på Skype og mail stort set døgnet rundt. De har alle været ude at sejle i handelsflåden, så de ved, hvad de taler om.

Du skal selvfølgelig lave dine ting, og der er altid noget, man kan læse op på.

Vi bliver dygtige, når vi er færdige.”

Maritime uddannelser i verdensklasse

Vil du uddanne dig til fremtiden? Og være en del af landets førende maritime uddannelsesinstitution? Hos SIMAC kan du tage en maritim lederuddannelse som maskinmester, skibsfører eller skibsofficer.

Du er altid velkommen til at besøge os, og vi har studiestart både i februar og august.

Læs mere på SIMAC.DK · We sea the future

TEMA: UDDANNELSER

AF FINN BRUUN

HVEM SIKRER ALLE MILLIARDVÆRDIERNE

På Fredericia Maskinmesterskole kan man få en fuldt opdateret diplomuddannelse i drift og vedligehold, som bl.a. rummer valgfag, der ruster den studerende til at håndtere CO2-spørgsmål, 2030 klimamål og bæredygtighed – udover alle redskaber til systematisk at gøre en forskel i virksomhedens eller skibets langsigtede præstationer.

L

ektor Lars Jenry Petersen, der også er studie ansvarlig for diplomuddannelsen i vedligehold, mangler ikke eksempler på, at det i de senere år er gået galt i den globale skibsfart med containere overbord, brande, nedbrud og

/ SIDE 16

senest et kæmpeskib på tværs i Suezkanalen.

Her efterlyser han et samlet dataoverblik over grundårsagerne til de mange uheld og viden om risikovurderingerne.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Og her kommer Diplomuddannelsen i drift og vedligehold ind i billedet. Den har fungeret på Fredericia Maskinmesterskole siden 2004 i regi af Videncenter for Drift & Vedligehold.

Uddannelsen er en videre- og efteruddannelse

for typisk maskinmestre, ingeniører, teknikere, vedligeholds chefer m.fl.

Den blev skabt netop for at lukke det gab, man kunne se mellem den viden, der skal til for at åbne en virksomhed eller sætte et skib i søen og så den viden, der er nødvendig for at holde sine assets effektivt og økonomisk kørende: Hvad gør man i praksis, når den røde snor er klippet og hverdagens drift skal fungere så gnidningsløst som muligt.

GLEMMER AT SIKRE OPPETID ”Der er jo mange, som er gode til produktionsplaner og at bygge fabrikker eller andre projekter, men hvordan får vi plejet og passet aktiverne?

Det er der efter min vurdering flere og flere, som glemmer. De forsømmer at sætte penge af til at få sikret vedligeholdelsen og oppetiden”, fremhæver Lars Jenry Petersen og spørger: ”Hvor meget skal tingene kunne holde til? Skal vi have noget redundans eller reserve? Hvis en pumpe falder ud, er der så en anden, der er klar

til at starte? Hele dette set up hører med. Når man bygger nye systemer, ser jeg for sjældent, at man tager håndteringen af alt dette med. Et skib skal jo holde i 20-25-30 år. Hvordan sikrer man bedst, at det kan det. Her er diplomuddannelsen et af svarene. Også når det gælder det maritime.”

Lektor og studieansvarlig Lars Jenry Petersen har været stærkt involveret i opbygningen af diplomuddannelsen i vedligehold – en disciplin der rigtig anvendt vil kunne spare utallige millioner kroner i den maritime verden og erhvervslivet i det hele taget.

”Vi har i øjeblikket omkring 130 studerende i gang med uddannelsen på forskellige niveauer. Det er jo ikke sådan, at man stempler fuld tid ind på studiet. Man har jo sit arbejde, så den studerende møder ind to dage om måneden i september, oktober november og skriver derpå projekt og går til eksamen i december, og har dermed taget et modul,” siger Lars Jenry Petersen, der oprindeligt selv er maskinmester og har lagt mange kræfter ind i udviklingen af diplomuddannelsen.

SMIDIGE MODULER Modulopbygningen sikrer en fleksibilitet som er med til at sikre, at job, familie, fritid og videreuddannelse kan hænge sammen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 17 /

TEMA: UDDANNELSER

Uddannelsen består af tre obligatoriske moduler: Vedligehold I om pålidelighed, teknik og metoder, Vedligehold II om ledelse, organisation, økonomi og information samt det tredje modul om ledelse, kommunikation og teamrelationer.

Hertil kommer tre valgmoduler. ”Uanset om det er et supersygehus eller en supertanker, du bygger, så er udgangspunktet de samme modeller, når vi laver vedligeholdsplaner.

Det giver ikke de store problemer, når du køber en bil. Så skal du nok se at få den til service. Men når vi taler om større værdier – et hus eller en virksomhed f.eks. – så er vedligeholdet ikke så selvfølgeligt, forklarer Lars Jenry Petersen. ”Men på et eller andet tidspunkt, så står tingene stille, og så skal man jo kunne vurdere i hvilken grad man kan leve med det. Hvis jeg plejer at cykle til arbejde, kan jeg jo nok leve med, at jeg punkterer et par gange om året, og jeg kan hurtigt sende en sms, om at jeg er forsinket. Men hvis det er en kølepumpe til en reaktor proces, ja så duer det virkelig ikke, at den pumpe falder ud to gange om året. Så kunsten er at kunne se differentieret på dette vedligehold: Er der noget andet, som kan træde i stedet for den del, der svigter, eller kan jeg vedligeholde, så den ikke går i stykker.”

TEORI I PRAKSIS ”Uddannelsen lærer de studerende at forholde sig til netop den slags :Diplomuddannelsen er således sammenlignet med en masteruddannelse meget mere praktisk. Den handler ikke kun om bøgerne. I diplomuddannelse tager du modellerne i bøgerne og går ud og anvender dem i praksis i din virksomhed eller på dit skib. På den måde får du løftet nogle konkrete ting ved hjælp af den viden, du har fået på uddannelsen, siger Lars Jenry Petersen og vender tilbage til eksemplet med de nævnte uheld til søs. ”Hvad er årsagen, hvordan ligger det med risikovurderingen og analyser af grundårsagerne. Hvorfor tabte vi 10 containere, var det manglende vedligehold af surringsgrejet eller sad det ikke rigtigt. Hvis man systematisk samlede data ind omkring disse tilfælde til søs, ville man kunne se, om det er en trend: Måske med forkert udstyr, træning, manglende vedligehold eller hvad det nu kan være.”

I uheld som i Suez bør man se nærmere på om det var fejl på roret, elektronikken, styring eller måske vinden. Var risikovurderingen i så tilfælde på plads. Vi skal vurdere årsager og risikovurdere meget mere. Også det lærer de studerende at forholde sig til på diplomuddannelsen: ”For at komme ind er kravet bl.a., at man har været ude at arbejde i to år, når man er færdiguddannet, men typisk har vore studerende været ude i 6,8 eller 10 år som færdiguddannede. Det giver jo en anden form for undervisning, idet vi kan have mere relevante dialoger og diskussioner med de studerende sammenlignet med f.eks. de valgfag jeg underviser i på maskinmesteruddannelse, hvor de studerende jo ikke er færdiguddannede og ikke har samme erfaring.”

DET GRØNNE ISLÆT ”Vi arbejder med fire verdensmål inden for de tre grundmoduler og de valgfag, som man kan tage. Sidste år udviklede vi valgfaget energi og forsyning, og det forholder sig meget aktuelt til CO2-udledning, 2030 mål, bæredygtighed og standarder. Hvad kan man f.eks. gøre med varmepumper? Eller hvad når elnettet i fremtiden skal klare, at alle kommer hjem fra job kl. 17 og skal oplade bilen. Hvordan ser hele strukturen ud?

Videncenter for Drift & Vedligehold på Fredericia Maskinmesterskole.

Adresse: Købmagergade 86 7000 Fredericia Telefon: 759228 33 Hjemmeside: www.fms.dk

/ SIDE 18

Rent materialemæssigt har vi har haft svært ved at finde uddannelsesmateriale til det nye modul E&F, fordi der endnu ikke er bøger om emnet. Det har vi selv måttet udvikle” ”Her kommer vi også ind på, at energi og forsyning jo også er politik, siger han og nævner det paradoks, at tyskerne f.eks. køber danske vindmøller til at stå stille, fordi deres egne vindmøller har forbud mod at stå stille også selv om der er for meget strøm i nettet. Han oplever, at der er

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

for meget sognerådspolitik i energisituationen ude i Europa. Den type problemstillinger tager vi op på modulet, fortæller han. ”Et andet valgmodul er ”Asset Management”, som er ledelse af aktiver, og som også er meget aktuelt og baseret på ISO Standard 55001 fra 2014, hvor man arbejder ud fra vugge til grav analyser. Altså fokus på ikke bare at købe noget billigt, som så holder i kort tid frem for at få noget ordentligt fra start, som så holder meget længere og derfor er mere økonomisk.

Uddannelsen er målrettet opbygget, at den studerende kan implementere de rigtige værktøjer i sit daglige arbejde gennem ny viden og et kompetenceløft, der kan mærkes gennem hele karrieren.

ZOOM FOR SEJLENDE Hvert år starter der mellem 80 og100 studerende på vores forskellige moduler. De kommer fra hele landet. F.eks. har vi mange fra medicinalindustrien, som typisk kommer fra København og Nordsjælland. Novo Nordisk, Danfoss og den slags store virksomheder sender mange medarbejdere, fordi de har brug for medarbejdere, som forstår at drive og vedligeholde aktiverne.

Men langt flere kunne have god gavn af stærke vedligeholdelses kompetencer. ”Vi har også ansatte fra rederierne, men det er ofte sværere med folk, der sejler at få dem ind til undervisning. Men vi prøver at være fleksible.

Og selv om man kan sige meget skidt om Covid, så har vi dog oplevet et enkelt plus. Vi har lært, at undervisningen i nogen grad kan fortages over Teams eller Zoom. Her er vi blevet meget bedre, og det kunne måske knække den gordiske knude, det er at få de sejlende maskinmestre ind i efteruddannelsen, siger han og forklarer: ”Man kunne uploade en undervisning, som de derude kunne trække ned fra vores platforme og bruge noget af fritiden på, hvis de har lyst til at lære mere. Vi satser på at gå den vej, også fordi vi kan se, at de maritime erhverv endnu ikke fokuserer nok på diplomuddannelsen.

Mange af de store virksomheder burde dyrke drift og vedligehold noget mere.

Der er virkelig mange penge at spare i godt vedligehold og hertil kommer hele sikkerhedsaspektet herunder forsyningssikkerheden.

Hvem skal undvære ”skjorter”, og hvad med den aktuelle situation med alle de manglende containere. Der er mange situationer, som kræver et systematiseret overblik.

Selvom diplomuddannelsen langtfra har fiftyfifty af mænd og kvinder, så noterer Lars Jenry Petersen sig, at der kommer flere og flere kvinder, som ikke mindst er aktive inden for planlægningsdelen.

Bliv klar til den grønne omstilling

Vil du bidrage til en bæredygtig søfart?

TEKNISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD

Omstillingen til en vedvarende energiforsyning er i fuld gang. De po ambitioner er accelereret, så målet nu er 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030. Er du klar til at bidrage på din virksomhed?

I 2050 skal CO2-udledningen fraskal denCOglobale Frem mod 2030 -udledningen redu2 ceres med procent.

I 2030 til skalathele Danmarks skibsfart være halveret.

Det70mål kommer elproduktion være baseret på vedvarende stille enorme krav til alle, der arbejder til søs. ”grøn” energi, lige som hele fjernvarmesektoren Dine kompetencer vil blive i 2030 skaludfordret være baseret til på vedvarende energikilder. det yderste.

Udfordringerne og opgaverne står med andre ord i kø de kommende år, så vi i fællesskab kan bringe Danmark i mål med den grønne omstilling til en bæredygtig fremtid. Men udviklingen skal baseres på konkrete løsninger – i både energibranchen og industrien.

Videncenter for Drift og Vedligehold tilbyder en fleksibel diplomuddannelse i vedligehold, så du kan løfte dine ledelsesmæssige kompetencer – også når du er på søen.

En diplomuddannelse giver dig viden og kompetencer, Dette får du ud af valgfaget som kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje og • Et overblik overkvalificeret alle relevante gør dig i stand til at bidrage endnu mere til ”grønne” energiteknologier. søfartens bæredygtige omstilling.

• Viden om muligheder og udfordringer ved de forskellige teknologier En teknologisk diplomuddannelse i vedligehold styrker • Økonomiske konsekvenser af tekniske valg din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, drifts• Afgifter, tilskud og andre hindringer/incitamenter sikkerhed og optimering. i den grønne omstilling • Politiske, juridiske, regulatoriske rammer for Lær at organisere og lede vedligeholdsopgaver, impleden grønne omstilling mentere strategier og analysere forbedringsteknikker – og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab.

Praktisk information Tilmelding på fms.dk eller pr. tlf. til kursuskoordinator Heidi Sørensen på tlf. 7620 6548 eller mail hes@fms.dk

Som led i diplomuddannelsen i vedlige Videncenter for Drift og Vedligehold ve Maskinmesterskole valgfaget ”Energi o som retter sig mod maskinmestre og a arbejdere, der deltager i konverteringe brændsler til vedvarende energikilder p virksomheder.

Med ”Energi og forsyning” bliver du k på til de nye krav, muligheder, mål og vil være nødvendige at kende – herund ske, regulatoriske, juridiske, kommercie ske vilkår, som jeres virksomhed skal ar

Alt i alt – får du et bedre videns- og be grundlag for langsigtede investeringer som skal gøre din virksomhed til en de grønne omstilling.

”Energi og forsyning” kan tages som e uddannelsesforløb, selv om du ikke er diplomuddannelsen i vedligehold.

Opstart august og januar

Find vejen frem VIA University College Teknisk diplomuddannelse i vedligehold

Læs mere på www.fms.dk

TEMA: UDDANNELSER

AF PETER BRANDI

KOMMENDE MASKINMESTER

Silja Kjærbo, 26 år, er lige blevet færdig som Maskinmester – vi har talt med hende om hendes oplevelser.

S

ilja fortæller: ”Jeg er fra Færøerne, hvor jeg efter 10. klasse ikke rigtig vidste hvad jeg ville. Så jeg tog arbejde på en fiskefabrik, hvor jeg fileterede fisk.

vedligehold. Maskinchefen drejede selv mange af de dele vi skulle bruge. Han meddelte mig i øvrigt, at jeg selv var ansvarlig for min egen læring. Så jeg hægtede mig på 3. mesteren, og lærte en del af ham.

Efter et år på fabrikken gik jeg på gymnasiet, efter min studentereksamen foreslog min svoger, at jeg søgte ind hos Mærsk som maskinkadet. Det gjorde jeg, og jeg var så heldig at jeg blev kaldt til samtale i Svendborg, efterfølgende fik jeg brev om, at jeg skulle starte på SIMAC 1. februar 2017.

Der var en del af mestrene, der talte sammen på eget sprog, men i de tilfælde gjorde jeg blot opmærksom på, at min læring og sikkerhed afhænger af, at jeg kan forstå hvad de siger. Det forstod de, og sproget blev derefter engelsk. Jeg fik knyttet gode kontakter på begge skibe, sammenholdet ombord er vigtigt for alles trivsel. Sally Mærsk er et fint skib, man er nødt til at kontakte de andre ombord, for at skabe relationer, det er jo helt nye mennesker, som ikke kender en, man kommer ud til.

Jeg flyttede i god tid, og der stod jeg så i Svendborg som 22-årrig og helt alene. Heldigvis spredes rygterne hurtigt på Færøerne, så der var en ung færing på SIMAC, der hjemmefra havde hørt, at jeg skulle gå på der, så han stillede op med boremaskine mm. og tilbød sin hjælp.”

Hvordan oplevede du starten? ”Vi var meget nye, så vi startede med at lære, hvordan et skib er bygget op, samtidig med at vi gennemgik de obligatoriske sikkerhedskurser. Vi lærte at svejse, og bruge en drejebænk, en uge med dette, og en uge med hint. Vi blev i det hele taget introduceret til faget, og imens fik vi gode kammeratskaber, især på værkstedet er der god basis for bred kontakt med hinanden.

Som afslutning på første semester, lavede vi et fysisk produkt, så man kunne se, at vi havde forstået det.”

Så var det tid til første praktikrunde? ”Man kan vælge at være to ad gangen på praktikophold, men jeg, ville jeg gerne afsted alene.

Fordi jeg så ville få mere selvstændigt ansvar for opgaverne.

TILBAGE PÅ SIMAC ”Så var jeg tilbage på skolen til 2 års intens læring.

Jeg har aldrig været en lektieperson, men nu var det fakta orienteret, det gav matematik og fysik en helt anden betydning. Det bliver pludselig meget nærværende, og meget praktisk orienteret. Vi havde motorlære, el, bæredygtighed, kedelteknik, spildevandsrensning, turbiner, ledelse mm.

Det sidste semester er mere blandet, spændende og overraskende. Jeg blev hele tiden overrasket over indholdet – skal jeg også kunne det her? Men det er jo alt sammen vældig relevant.”

SIDSTE PRAKTIKOPHOLD ”Mit sidste praktikophold foregik på containerskibet Gjertrud Mærsk (bygget i 2005), her var jeg ombord fra februar til juni 2021. Her var det også muligt for mig at finde tid til at skrive min afsluttende opgave.”

Så jeg kom afsted på containerskibet Munich Mærsk (bygget 2017). Hvor jeg var ombord fra december 2017 til februar 2018.

Jeg fulgte med 1. mester, og jeg fik mere og mere ansvar for opgaverne. 1. mesteren var ny som træningsofficer, og han var meget engageret og han gav god og konstruktiv kritik, vi har faktisk stadig kontakt med hinanden ind i mellem.

Næste skib jeg kom ombord på, var containerskibet Sally Mærsk (bygget i 1998), der var jeg fra marts 2018 til juni 2018. Sally Mærsk er en lidt ældre dame.

Her lærte jeg forskellen mellem vedligehold af en nybygning og et lidt ældre skib. På nybygninger er der meget, der falder under garanti, så det er producenten der leverer/udskifter dele. På Sally Mærsk var det os selv, der stod for reparationer og / SIDE 20

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

AFSLUTTENDE OPGAVE ”Til min afsluttende opgave havde jeg valgt at skrive om microplastik og microgummi i spildevand på land. Det var en helt vildt spændende verden, som jeg der kom ind i.”

Hvad synes du om undervisningen? ”SIMAC anvender for det meste dialogbaseret undervisning samt tutorcafé, hvor studerende yderligere har mulighed for, at stille spørgsmål og få lektiehjælp.

Miljø og sammenholdet er fantastisk, og skolen gør meget for at fremme miljøet for, og blandt, de studerende. Både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Der arbejdes også med miljøet fra de studerende, det sker via Det Maritime Studie Udvalg (MSU), hvor jeg sad som formand. Dette var en fantastisk mulighed for mig, til at skabe tætte bånd mellem ledelsen og alle klasserne. Formanden i MSU sidder også i bestyrelsen for SIMAC, også dette har været en fantastisk erfaring at få med. Dette ville jeg aldrig være foruden.

Jeg har været meget glad for SIMAC, og jeg kan med sindsro sige, at jeg har fået mere med derfra end de fleste andre, der mødte jeg og blev gift med den jeg elsker, og så er han også maskinmester” Hvad så nu? ”Jeg har fået mit bevis, så nu venter jeg på besked om hvilket skib jeg skal påmønstre, det bliver der, jeg skal nå mit næste mål – at blive en fantastisk 3. mester.”

UDDANNELSE

MED ET HAV AF MULIGHEDER

Fuld hf-eksamen Uddannelse som skibsassistent 1. modul af skibsofficeruddannelsen Optagelse fra 9./10. klasse

HF-SØFART MARSTAL

SVENDBORG

www.vucfyn.dk/hf-soefart

TEMA: UDDANNELSER

Med mere end 12.500 aktive søfolk på lønningslisten, er det af kritisk betydning for rederiet, at sikre tilgang af nye dygtige skibsofficerer. Den bedste måde at sikre sig at de lever op til fremtidens krav, er at uddanne dem i egne rækker.

AF PETER BRANDI

KADET UDDANNELSE HOS MÆRSK H

er i Maritime skriver vi jævnligt om kadetterne, med udgangspunkt i deres liv. Så nu er det på tide, at tale med Mærsk om deres arbejde med kadetterne. I den forbindelse er vi taget ind på Mærsks hovedkontor på Esplanaden, i København.

Her møder vi Julie Odefey, der som ”Head of Marine People, Europe”, har ansvaret for kadetterne og for de ca. 2.500 andre søfolk der er ansat i Europa.

Hvor mange kadetter ansætter i om året? ”Vi ansætter 120-130 kadetter hvert år,” fortæller Julie, ”vi optager kadetterne to gange om året, sommerhold og vinter hold. Men inden vi kan ansætte dem, skal vi finde dem, eller få dem til at finde os, det bruger vi en del ressourcer på.”

Hvordan finder I de nye kadetter? ”Vi annoncerer selvfølgelig, og så deltager vi på, stort set, alle de uddannelsesmesser der er.

Vi afholder så introduktionsmøder med de interesserede. Sådan er det altså under normale omstændigheder, I de seneste år har det, grundet Covid19, været lidt anderledes, der har vi i højere grad måtte anvende virtuelle medier.”

/ SIDE 22

Siger Julie og fortsætter, ”De egnede kandidater bliver så inviteret til interview i Svendborg, hvor vores kadet-team har til huse. Det boglige niveau er selvfølgelig vigtigt, men vigtigere er det, af finde ud af, hvilke tanker kandidaterne har gjort sig om ”livet til søs”. Det er jo ikke bare et job, det er en livsstil, hvor man er væk og på arbejde i 11 uger, og så har man helt fri i 11 uger.

I arbejder sammen med SIMAC i Svendborg om uddannelsen? ”Ja det gør vi” siger Julie, ”og det er vi meget tilfredse med, det er dygtige folk, og de er gode til at lære kadetterne det, som fremtidens officerer har brug for. Samtidig er de gode til at skabe et godt miljø – her er mange langvarige venskaber opstået.”

Teamet skal også vurdere, i hvor høj grad de unge mennesker er villige til at påtage sig ansvar for løsning af de mange arbejdsopgaver der er ombord på et skib, og om de kan indgå i de nære sociale sammenhænge, der er ombord på et skib.”

Du talte om jeres kadet-team i Svendborg? ”Holdet består af 2 fastansatte og en student.

Mange af vores officerer vil nikke genkendende til navnet Bente Nielsen. Bente har haft ansvaret for kadet-teamet i 40 år. Bente har selv været kadet, så hun kender hele turen. Det er kadetteamet, der har ansvaret for kadetternes ve og vel. Vi må ikke glemme, at der er tale om unge mennesker, der er langt væk hjemmefra. Det er vores ansvar at passe godt på dem.” siger Julie Odefey og tilføjer: ”Vi uddanner dygtige officerer, der ser det som deres opgave af forbinde verden med varer – hver dag.”

Selve uddannelsen er en vekseluddannelse, hvor kadetterne modtager teoretisk uddannelse på SIMAC, og hvor de er ude i praktik i tre semestre på Mærsks skibe. Det er Mærsks crewing afdeling, der sørger for at finde de rigtige praktikophold, det sker i samarbejde med de enkelte kadetter.

Kadetterne vil ofte blive sendt ud to ad gangen, men de kan også vælge at komme ud alene.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

MARTEC UDDANNER TIL VERDEN – i tæt samarbejde med det maritime erhverv Hos MAN Energy Solutions har vi i mange år haft et godt samarbejde med MARTEC om videndeling og projektsamarbejde. MARTEC tager os med på råd om udviklingen inden for de tekniske og maritime fag og kurser, der udbydes på MARTEC. Derfor er vi også stolte, hver gang vi hører om en dimittend fra MARTEC, der klarer sig godt.

Hos MAN Energy Solutions vil vi med sindsro fortsætte med at aftage dygtige og ambitiøse praktikanter, ansætte dimittender og lade vores medarbejdere videreuddanne og dygtiggøre sig gennem kurser og uddannelser på MARTEC. Thomas Leander, Head of Solutions & Site Manager Frederikshavn, MAN Energy Solutions.

Uddannet maskinmester på MARTEC

Se mere om MARTECs uddannelser og kurser på www.martec.dk eller ring på 96 20 88 88

TEMA: UDDANNELSER

AF FINN BRUUN

MARITIM GIRLPOWER

Alle de maritime erhverv har fokus på at fastholde og forbedre de senere års store interesse for branchen blandt unge. Tallene fra uddannelserne er fine også i år, men man er langt fra i mål. Så de vellykkede Blå kampagner fortsætter på fuldt tryk – ikke mindst med fokus på at få endnu flere kvinder med ombord.

S

elvom rekorden fra sidste år lige knap nok blev tangeret i år – der manglede 15 – er der stor tilfredshed i branchen med optaget af unge til de maritime uddannelser. Samtidig er interessen stigende blandt de unge kvinder. Men langt flere af begge køn skal med før målet er nået. ”Vi er utrolig glade for, at så mange har lyst til en karriere til søs eller i Det Blå Danmark. De danske rederier har brug for kvalificeret arbejdskraft, og det er derfor vigtigt, at der bliver uddannet mange dygtige skibsførere, maskinmestre og shippingfolk,” siger direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier Anne Windfeldt Trolle.

Også adm. direktør i Danske Maritime Jenny Braat har fokus på behovet for unge, der søger ind for uddannelser med direkte vej til det Blå Danmark: ”Vi er glade for at se, at indtaget på maskinmesterskolerne er gået fint i år og det samme

gælder de tekniske fag, som vi som branche har fokus på både på erhvervsskolerne og DTU og de tekniske universiteter. Men der er brug for at mange flere søger ind, for vi har den tilgang, at vi gerne vil have fat i de dygtigste unge.” ”Derfor er der også et klart behov for, at der er flere kvinder, som søger de tekniske uddannelser, så det vil vi fortsat have stor fokus på. Vores undersøgelse fra sidste år viser jo, at antallet af kvinder i den maritime industri er på omkring 17 procent, mens tallet for tekniske medarbejdere er nede på 3 procent kvinder.”

FLERE END NOGENSINDE Ifølge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vil Uddannelsesinstitutionerne SIMAC, MARTEC sammen med landets øvrige tre maskinmesterskoler til september modtage 845 nye studerende. Det er femten studerende færre end sidste år, men skal ses i sammenhæng med en

”Det er et kæmpe problem. Vi går jo efter kompetencerne og videnmassen, og så nytter det ikke noget at der er en stor gruppe vi ikke kan tiltrække,” siger Jenny Braat og gør opmærksom på gennemsnitsalderen i den maritime industri: ”Den er højere end i erhvervslivet generelt, så vi forudser, at vi snart står i en mangel på dygtige ingeniører, faglærte og professionsbachelorer.

Anne Windfeldt Trolle, Danske Rederier: Girlpower skal øge den maritime interesse blandt pigerne.

/ SIDE 24

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

markant stigning de seneste fem år: Det samlede antal optagne studerende er således steget med knap 25 procent siden 2017. Blandt kvinderne er tallene også positive. Her er der 2,5 gange flere kvinder i 2021 end i 2017.

SIMAC i Svendborg oplever i år, at flere unge end nogensinde før har valgt at ansøge om optagelse på en maritim uddannelse: Hele 28 procent flere er det blevet til i 2021. SIMAC er i optagelsesnotatet fra ministeriet specifikt nævnt som den uddannelsesinstitution med den højeste procentvise stigning i antallet af 1. prioritetsansøgere siden 2019.

Antallet er i år 220, hvilket er en stigning på 28 procent. SIMAC har ved de seneste to optag via den koordinerede tilmelding oplevet en stor vækst. Siden 2018 har væksten i antal nye studerende i alt været på 63 procent, oplyser SIMAC, hvor studierektor Jan Askholm betegner det samlede ansøgertal til SIMACs uddannelser som meget tilfredsstillende: ”Det er dejligt, at så mange unge mennesker har fået øjnene op for, hvilke fantastiske og forskelligartede muligheder, der er med en maritim uddannelse. Vi glæder os til at byde dem velkommen.”

På det maritime område er det alene professionsbacheloruddannelserne, der er omfattet af den koordinerede tilmelding (KOT). Det samlede ansøgertal til de maritime professionsbacheloruddannelser ligger højere end de foregående år. Der er en stigning i antallet af ansøgere på 17 procent i forhold til 2019.

For maskinmesteruddannelsens vedkommende ligger ansøgertallet på landsplan 13 procent over 2019.

LANGT FRA MÅL Danske Rederier erkender, at man trods stigende interesse for de maritime uddannelser langt fra er i mål: ”Det ved vi godt. Vi arbejder derfor fortsat med at udbrede kendskabet blandt andet gennem et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og ’World Careers’, som er Det Blå Danmarks fælles rekrutterings-kampagne. Det samarbejde vil fortsætte, understreger Anne Windfeldt Trolle og fortsætter: ”Vi opruster særligt på de områder, som har fokus på kvinderne. Vi har brug for flere kvinder i shipping, og hvis det skal lykkes, skal vi starte på uddannelsesinstitutionerne, som er kernen til branchens fødekæde,” siger hun. ”Vi ønsker at give de unge kvinder et større og bedre kendskab til branchen gennem vores kampagner og ikke mindst vores ’Girlpower’måned i september, som vi arrangerer i samarbejde med ’World Careers’, fremhæver Anne Windfeldt Trolle.

Derudover medvirker Danske Rederier i et nyt projekt som skal styrke optaget af kvinder på de videregående maritime uddannelser. Projektet ”Maritime uddannelser og karriere er for alle – piger og drenge”, er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og udarbejdes i samarbejde med de maritime uddannelsesinstitutioner men

med inddragelse af branchen. Projektet har fokus på kønsdiversitet, kultur og arbejdsmiljø.

Også Jenny Braat i Danske Maritime vægter yderligere kampagneaktiviteter for at øge interessen for de maritime erhverv: ”Vi lægger op til at køre en meget intensiv indsats på det område i de kommende tre år. Det er jo ærgerligt, at vi mangler flere unge i betragtning af, at det er så ekstremt spændende en branche med rigtig mange facetter.”

GRØN INNOVATION FOR UNGE ”Her kan de unge mennesker jo komme ind i en branche, som ikke alene er superinteressant, men hvor de også kan være med til at gøre verden mere grøn, som så mange unge mennesker er optaget af. Jeg tror ikke der er nok fokus på, hvor meget vi i erhvervet rent faktisk kan bidrage med både til den klimadagsorden, som er så aktuel lige nu og til hele den grønne dagsorden.” ”Samtidig er vi jo meget innovative og globale, så du kan både arbejde i Danmark og i udlandet, så du har nogle fantastiske muligheder – både for de unge mænd og for de unge kvinder, som forhåbentlig også finder vejen over til os, siger Jenny Braat.

Prognoserne taler deres eget tydelige sprog: Om under ti år forventes Danmark at mangle næsten 100.000 faglærte medarbejdere og det problem vil med sikkerhed smitte af på Det Blå Danmark også.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 25 /

TEMA: UDDANNELSER

AF FINN BRUUN

PIGERNE KAN TRYGT SØGE KARRIERE TIL SØS

MeToo sagerne har skyllet som en bølge gennem kulturinstitutioner, erhverv og politik herhjemme. Kedelige sager er dukket op mange steder, og selv om den maritime verden ikke har været særligt meget i vælten, kan erhvervet ikke sige sig helt fri. Men hvor trygt er det for unge kvindelige ansøgere at komme ind i et mandeerhverv?

B

VED HVAD DER ER OK OG IKKE-OK I forvejen har rederierne haft fokus på trivsel i det hele taget, men den store opmærksomhed på kvindernes oplevelser med chikane har aktualiseret behovet for som virksomhed at tjekke sin håndtering af spørgsmålet.

EKSTRA INDSATS I øjeblikket laver Danske Rederier i samarbejde med WIS Denmark en større undersøgelse af kvinder i Det Blå Danmark. Hvilke stillinger har de, hvad ser de af muligheder, og hvilke begrænsninger peger de selv på.

”Det er klart, at det kan være sin sag som kvinde at påmønstre et skib, hvor alle besætningsmedlemmer er mænd, men jeg mener helt sikkert, at vores unge piger trygt kan sætte kurs mod en karriere til søs, siger direktør for rekruttering og uddannelse Anne Windfeldt Trolle.

”MeToo-debatten har helt sikkert været med til at skærpe vores opfattelse af, hvad der er OK, og hvad der ikke er OK i forhold til den måde, vi omgås på, på arbejdspladserne. Debatten har også sat turbo på vores arbejde med at sikre, at du både til søs og på kontorerne i land føler dig inkluderet, fastslår Anne Windfeldt Trolle, og understreger:

”De svar vil give et indgående kendskab til, hvordan kvinder trives og et godt ståsted for at vurdere, hvilke initiativer der skal sættes i værk for at gøre livet til søs spændende og attraktivt for kommende og nuværende kvindelige søfarende” lyder det fra Windfeldt Trolle.

”Du skal som kvindelig søfarende selvfølgelig kunne føle dig tryg og accepteret på din arbejdsplads – that goes without saying - og derfor er jeg glad for, at vores rederier har større og større fokus på de udfordringer, der kan opstå for kvinder til søs. Vi har nul-tolerance over for mobning og chikane, herunder sexchikane, og både vi og vores medlemmer tager de sager, vi ser, meget alvorligt.

-”Vi har sat mange forskellige initiativer i værk både for hele branchen men også hos de enkelte rederier. Initiativerne skal være med til ikke alene at rekruttere og fastholde kvindelige søfarende, men også sikre, at alle trives om bord.

Trivselsinitiativer, som ’Be a buddy – not a bully’, ’Helpline’ og ‘2 kvinder til søs’ er med til at hjælpe rederierne godt på vej med deres indsatser.

åde organisationer og virksomheder inden for det Blå Danmark er opmærksom på, at der kan være problemer, som skal forebygges og håndteres.

I Danske Rederier fastslår man, at der er nultolerance overfor sexchikane og, at emnet betragtes med alvor:

I Danske Maritime er der ligeledes klar fokus på forpligtelsen til at kvinder i erhvervet oplever den rigtige tryghed og trivsel. ”Heldigvis har vi mig bekendt ikke haft nogen sager. Vi har i forvejen været i dialog med vores medlemmer for at sikre, at de har klar fokus på, at der ikke sker noget i deres organisationer, og at der tillige findes nogle gode redskaber til at håndtere problemet, siger direktør Jenny Braat.

VI ER GODT FORBEREDT ”Så jeg mener, at vi er godt forberedt og er opmærksomme på, hvordan man kan gøre tingene på en god måde, hvis man har en ren mandearbejdsplads og gerne vil ansætte en kvinde.” ”Vi ved jo, at det kan være en udfordring, eftersom de tekniske fag i Danmark i stor udstrækning har været mandeerhverv, så der er naturligvis nogle hurdler, som skal overvindes for at få kvinderne ud i virksomhederne og sikre, at de får en god oplevelse, siger Jenny Braat.

De maritime erhverv er godt forberedt på at sikre trivsel og tryghed ikke mindst for kvinder, der gerne vil ind i branchen.

/ SIDE 26

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Hun fremhæver, at de mange kvinder, som allerede er ude i erhvervet, og som Danske Maritime taler med, generelt giver udtryk for at de er endog rigtig glade for at arbejde i branchen.

DTU Engineering Technology

Styrk karrieren og gør en forskel

Diplom i Projektledelse Ledelsesfokus på samspillet mellem organisation og projekt.

Diplom i Ledelse

Diplom i EBA

Udvikling af ledelsesidentitet og håndtering af strategisk, taktisk og operationel ledelse.

Diplom i Energi og Miljø Miljøledelse, miljøkrav og sunde arbejdsforhold.

Engineering Business Administration Økonomi, forretningsudvikling og strategisk markedsføring.

Diplomuddannelser på DTU Engineering Technology

Diplom i IT Nyeste teorier og metoder inden for systemudvikling, informationsteknologi og informationssystemer.

Fleksibel Diplom Skræddersy din uddannelse til netop de behov, du har.

Diplom i SCM Kompetencer og metoder til ledelse, udvikling og optimering af SCM aktiviteter.

Løft karrieren og styrk din faglighed med en kompetencegivende diplomuddannelse fra DTU. Den fleksible struktur af efteruddannelserne på DTU Engineering Technology giver dig mulighed for at tone din uddannelse, så den passer specifikt til dine interesser og karrieremål.

Med en diplomuddannelse får du mere end et eksamensbevis: • Du får adgang til en praksisnær uddannelse, baseret på nyeste forskning på området • Du udvikler dine personlige og faglige kompetencer • Du får viden og værktøjer, nyt overblik og nye vinkler i forhold til dine arbejdsområder • Du udvider og styrker dit professionelle netværk

Kom i gang nu på lifelonglearning.dtu.dk

...Hvad kan jeg Blue Diploma i ledelse UCL, Odense

Skibsmaskinist (40, 41) MARTEC

Shipping Bachelor CBS, København

Sætteskipper (32, 33, 34) MARTEC, Marstal Navigationsskole Fiskeskipperuddannelsen (32, 33) MARTEC Skagen

Master i maritim teknologi DTU, Lyngby Bådebygger Industriens Uddannelser, EUD Hillerød

Maritim Student HF & STX (32, 33) MARTEC

Akademimerkonom i International transport og logistik Erhvervsakademi Vest Esbjerg

HF Søfart (34) Marstal Navigationsskole, Svendborg Søfartsskole

ING BLINDG

Med de fleste kan du alti dig v

Offshore uddannelser Rybners Tekniske Skole

Den Maritime Grunduddannelse (32, 33, 34) MARTEC, Svendborg Søfartsskole

Erhvervsfisker Fiskeriskolen, Thyborøn EUCnordvest

Chartered Shipbroker Danmarks Skibsmæglerforening

/ SIDE 28

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

BLIVE ?

Faglært Skibsassistent (32, 33) MARTEC Driftsteknolog Offshore Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg

Skibsmekaniker EUC Nord, Frederikshavn

Teknisk Manager Offshore Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg

Skibsofficer (35) SIMAC

Skibsingeniør DTU, Lyngby

Adgangskursus til maskinmester (32, 33, 35) MARTEC, SIMAC

GEN GYDER

e uddannelser id uddanne videre!

Merkantil Diplomuddannelse i Shipping Erhvervsakademi SydVest

Maskinmester (32, 33, 35) SIMAC, MARTEC, Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg, Fredericia Maskinmesterskole, Maskinmesterskolen København & Århus maskinmesterskole

Skibsassistent (32, 33, 34) Skoleskibene DANMARK & George Stage, Svendborg Søfartsskole, MARTEC Shippinguddannelsen Rybners Handelsskole

Fiskehandler Fiskeriskolen

Skibsfører (32, 33, 34, 35) Marstal Navigationsskole, SIMAC, MARTEC

Kystskipper (32, 33, 34) Marstal Navigationsskole, MARTEC

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 29 /

MARTEC Skagen Side 32, 33

MARTEC Skoleskibet Danmark Side 32, 33

Fiskeriskolen

MARTEC Aalborg Side 32

Fredericia Maskinmesterskole

Århus Maskinmesterskole

Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg Maskinmesterskolen København Rybners Erhvervsuddannelser Copenhagen Business School Erhvevsakademi Sydvest

Skoleskibet Georg Stage SIMAC Side 35 Svendborg Søfartsskole Side 34 Marstal Navigationsskole Side 34

/ SIDE 30

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

/TECH, COPENHAGEN, APRIL 26TH - 28TH 2022

WORLD MARITIME TECHNOLOGY CONFERENCE

Danish Shipping

NO. 5 in the world

21

• Danish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports • More than 10 pct. increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area • Extensive networking possibilities

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with world leading World Maritime Technology Conference • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Conference hosted by Danish Society for Naval Architects and Marine Engineering Foundation, with 20 sister organizations of DSNAME from 17 countries as organization behind.

• The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs • Half-day seminars, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors

• Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the booth and in a special overview in the Fair Guide • All activities at Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts • 1000 Naval Architects from all over the world joining the conference • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Conference tracks on creating sustainable shipping through technology and innovation

DANISHMARITIMEFAIR.DK • MDC.CENTER/WMTC2021

MARTEC uddanner til verden

MARTEC Hånbækvej

MARTEC Kragholmen

MARTEC Aalborg

MARTEC er en ambitiøs og moderne uddannelsesinstitution i udvikling, som udbyder alle maritime uddannelser på vores lokationer i Frederikshavn, Skagen, Aalborg og Skoleskibet DANMARK. Vi har et tæt samarbejde med erhvervet for at sikre, at vores uddannelser er tidssvarende og vores dimittender er attraktive for erhvervet. Både MARTEC Skagen og MARTEC Kragholmen har fantastisk beliggenhed som nærmeste nabo til havet.

ser. Mange af uddannelserne tilbydes under konceptet ”Læs mens du sejler”, så du kan passe dit arbejde til søs, mens du læser.

Moderne faciliteter og udstyr MARTEC råder over topmoderne faciliteter, værksteder, laboratorier og simulatorer. Det giver mulighed for at veksle mellem teoretisk undervisning og praktiske og realistiske øvelser i laboratorier og simulatorer. Skoleskibet DANMARK er det ældste klasselokale på MARTEC og danner rammen for eleverne på den grundlæggende maritime uddannelse til ubefaren skibsassistent til søs (uddannelsen kan også tages på land).

MARTEC Hånbækvej På Hånbækvej i Frederikshavn uddanner vi skibsmaskinister samt maskinmestre og skibsførere på professionsbachelorniveau. Det er også her, at man finder værkstedsskolen, som er første skridt i din uddannelse til maskinmester, hvis du kommer med gymnasial baggrund.

MARTEC Kragholmen og Skoleskibet DANMARK På Kragholmen i Frederikshavn holder vores ungdomsuddannelser Maritim Student HF & STX og uddannelserne til ubefaren og befaren skibsassistent til. Det er også her skoleskibseleverne har deres daglige gang, når de ikke er på togt med Skoleskibet DANMARK, som et led i deres uddannelse til ubefaren skibsassistent.

På Kragholmen finder man også vores kursuscenter, som tilbyder certifikatgivende og lovpligtige kurser til erhvervslivet inden for maritim sikkerhed (STCW), Offshore (OPITO), Vind (GWO), Nautisk simulation, Radio kommunikation (DNV-GL) og Maritim teknik og service (Achiles JQS).

MARTEC Skagen På MARTEC Skagen uddanner vi skibsførere, sætteskippere, kystskippere og fiskeskippere. Derudover tilbyder vi alle former for maritime radiokur-

MARTEC Aalborg I Aalborg finder du en satellit af vores værkstedsskole.

Uddannelse og studiemiljø På MARTEC prioriterer vi klasseundervisning i små hold med tæt kontakt mellem studerende og undervisere. Denne studieform er meget populær blandt vores studerende, da koblingen mellem teori og praksis giver de studerende en rigtig god læring. Denne kobling er en af de væsentlige grunde til, at man vælger at studere på MARTEC.

Drømmer du om en maritim karriere eller en teknisk lederuddannelse. Så tag et kig på www.martec.dk og læs om dine muligheder for at realisere dine fremtidsdrømme.

Hånbækvej 54, 9900 Frederikshavn Tlf: 96 20 88 88 • martec@martec.dk www.martec.dk • www.maritimstudent.dk Følg MARTEC på de sociale medier:

Facebook og instagram: martecdk, skoleskibetdanmark og maritimstudent youtube: martecdk • LinkedIn: MARTEC Ungdomsuddannelser • Ubefaren skibsassistent på land og på Skoleskibet DANMARK • Befaren skibsassistent • Maritim Student HF & STX Videregående uddannelser • Maskinmester (professionsbachelor) • Skibsfører (professionsbachelor) • Skibsfører (uden gymnasial baggrund) • Kyst-, sætte- og fiskeskipper • Skibsmaskinist (1-årig blended learning uddannelse) • Adgangskursus

MARTEC Skagen MARTEC Skagen på ”Toppen af Danmark” er landets eneste skipperskole.

MARTEC Skagen er en moderne, erhvervsrettet uddannelsesinstitution med trivsel og studiemiljø i højsædet, hvor vi uddanner skibsførere, sætteskippere, kystskippere og fiskeskippere. Derudover tilbyder vi alle former for maritime radiokurser – vi kan, ud over ”almindelige” radiokurser, som de eneste i landet tilbyde et helt specielt teknikerkursus for personer, som skal udføre radiosyn om bord på GMDSS skibe.

ning og realistiske øvelser i simulatorerne.

MARTEC Skagen ligger i en af Danmarks store aktive havne, cirka 50 meter fra kajkanten. Skagen har som by rigtig meget at byde på, tæt på naturen samt masser af kultur og oplevelser.

Der er gode kollegieboliger i Skagen, beliggende mindre end 500 meter fra

den ypperste badestrand og tæt på centrum.

Mange af uddannelserne på MARTEC Skagen tilbydes under konceptet ”Læs mens du sejler”, så du kan passe dit arbejde til søs, mens du læser. På vores web-baserede læringsplatform ”It’s learning” kan du holde dig ajour med undervisningen, hvis du ikke kan være på skolen hele tiden.

På skolen bruger vi det ypperste inden for skibssimulatorer i undervisningen, som sikrer skolen ”State of the Art” på simulatorområdet, der giver mulighed for at veksle mellem undervis-

Sæt sejl mod fremtiden med Skoleskibet DANMARK Om bord på Skoleskibet DANMARK uddannes du til ubefaren skibsassistent.

Der optages 80 elever til hvert togt, og uddannelsen varer cirka 5 måneder, hvoraf de første 6 uger er værkstedsskole på MARTEC, inden du påmønstrer skibet. Uddannelsen er international og derfor foregår undervisningen på engelsk.

timer i tekniske emner, arbejdsmiljø og sikkerhed, brandbekæmpelse, navigation, søvejsregler, praktisk sømandskab, skibsteknik, sikkerhed til søs, første hjælp og vedligehold mv.

Når Skoleskibet DANMARK er på togt, sejler skibet døgnet rundt, så eleverne har mange opgaver om bord ud over selve undervisningen. Du deltager i hele skibets drift fra stort til småt, og i dagtimerne er der samtidigt teoretiske

For at komme på togt med Skoleskibet DANMARK skal du være mellem 17½ og 23 år og have gennemført 9 års skolegang, samt godkendes af en søfartslæge.

Alle ansøgere kaldes ind til en personlig samtale inden optagelse.

Når skibet er i havn, ikke mindst i udlandet, repræsenterer skibet og dets elever Danmark, og fungerer derfor som en slags ambassadører. Der afholdes ofte receptioner og andre arrangementer om bord.

Efter at have gennemført uddannelsen om bord, kan du tage arbejde i handelsflåden som ubefaren skibsassistent. Efter 12 måneders sejltid kan du vende tilbage til MARTEC og læse videre til fx befaren skibsassistent eller skibsfører.

På Maritim Student HF & STX på MARTEC er der inkluderet et togt med Skoleskibet DANMARK. Søger man ind på denne uddannelse, bliver der ved uddannelsens start reserveret en plads på et togt med skoleskibet.

Fakta om skibet Skoleskibet DANMARK er bygget på Nakskov Skibsværft i 1933. Skibet er bygget af stål og har 3 fuldriggede master, der kan føre i

MARTEC Skoleskibet Danmark

Kuttervej 13 9900 Frederikshavn Tlf: 96 20 88 88 martec@martec.dk martec.dk

Uddannelser og kurser • Skibsfører (uden gymnasial baggrund) • Kystskipper • Sætteskipper • Fiskeskipper af 3. eller 1. grad • Maritime radiokurser, STCW kurser, BRM, ARPA og ECDIS kurser

alt 27 sejl. Under gunstige vindforhold kan Skoleskibet DANMARK sejle op til 13 knob. Når det er nødvendigt sejler skibet for motor – op til 9 knob. Der er plads til 80 elever om bord og 15 besætningsmedlemmer.

Eleverne bor på skibets to banjer, hvor de sover, spiser og får undervisning.

Hånbækvej 54 9900 Frederikshavn Tlf: 96 20 88 88 martec@martec.dk martec.dk/skoleskibet

Marstal Navigationsskole

Marstal Navigationsskole har i mere end 150 år gjort Det Blå Danmark dygtigere.

GRUNDUDDANNELSE HF-søfart er en 3-årig ungdomsuddannelse, der kombinerer en fuld HF med en grundlæggende maritim uddannelse, svarende til søfartsskoleuddannelse. Hverdagen er en blanding mellem de boglige HF-fag og de maritime, mere håndværksmæssige fag, fordelt på de to naboskoler – Marstal Navigationsskole og HF & VUC Ærø.

Med HF-søfart kan du fortsætte studier på videregående uddannelser eller tage hyre på et skib, tjene penge, se verden og optjene sejltid.

NAVIGATØRER TIL HANDELSFLÅDEN Med den nødvendige grunduddannelse (fx HF-søfart) og

Tag styring på tilværelsen, find dine sø-ben og stå til søs. Vi hjælper dig på vej til en sikker kurs i Det Blå Danmark Uddannelser: Vi tilbyder 2 uddannelser. En Grundlæggende Maritim Uddannelse, bestående af ubefaren og befaren skibsassistent, der er opstart i januar og august. Samt en 3-årig HFSØ-farts uddannelse med opstart i august.

Svendborg Søfartsskole Overgade 6 5700 Svendborg Tlf. 62 21 04 84 Hjemmeside adr. www.svesoef.dk E-mail: info@svesoef.dk Svendborg Søfartsskole

sejltid, kan du søge om optagelse på kystskipperstudiet.

Som kystskipper får du bevis som styrmand af 4. grad og kan sejle som styrmand i skibe op til 500 BT. Efter et års tjeneste som styrmand, kan du opnå sønæringsbevis som kystskipper og blive fører af mindre erhvervsskibe på op til 500 BT i kystnær fart.

Kystskipperuddannelsen tager ½ år og er en forudsætning for at læse videre til skibsfører.

du bevis som styrmand af 2. grad til alle skibe. Efter optjent tjeneste som styrmand kan du opnå sønæringsbevis som først styrmand af 1. grad, dernæst som skibsfører, der giver ret til at føre alle skibe i alle områder både i Danmark og World Wide.

FÆRGENAVIGATØRER Som noget nyt udbydes i en forsøgsperiode en helt ny færgenavigatøruddannelse til dig, der ønsker at sejle

de mindre indenrigsfærger.

Studiestart 2. november.

Se marnav.dk for yderligere information.

SPECIALKOMPETENCER Kursusafdelingen udbyder maritime kurser både fysisk og online. Vi er specialister inden for isnavigation, gas-, olie- og kemikalietankskibskurser, ship handling og batteri-eldrift.

Vi skræddersyr efter kundens behov.

Har du HF-søfart kan du vælge aspirantordningen og starte direkte i 1. semester på skibsføreruddannelsen.

Skibsføreruddannelsen sikrer dig de nødvendige kvalifikationer og ledelsesredskaber til at stå med det øverste ansvar for skibets drift.

Med skibsførereksamen får

Hvad består arbejdet af: Som skibsassistent laver man forfaldende arbejde, alt lige fra vedlighed til rengøring, fra brovagt til maskingast, og nogle gange hjælper man med at lave mad. Hvis man tager afsluttende modul til befaren skibsassistent, bliver mulighederne anderledes i forhold ansvar for oplæring af nye kollegaer og ansvar for opgaver om bord. Uddannelsen favner bredt og hvis man har lyst til mere, kan man læse videre til f.eks. styrmand. Derefter kan man ende som skibets kaptajn.

Kostskole: Som elev på Svendborg Søfartsskole, er der mulighed for at bo på skolen. Vi tilbyder bolig hvor du betaler for kost og logi. Når man er elev på skolen og bor her, vil man opleve et godt fæl-

lesskab hvor gode værdier sættes højt. Hvis man vil, er der altid kammerater at være sammen med til bordfodbold på skolen, eller deltage i de gode initiativer ude i byen.

Velfærdsmedarbejder: På Svendborg Søfartsskole har vi en velfærdsmedarbejder.

Vedfærdsmedarbejderen hjælper med at finde på aktiviteter både på og udenfor skolen. Aktiviteterne må

Svendborg Søfartsskole Sæt kursen mod en fremtid til søs.

man som elev deltage i, så længe man går her, også selvom man flytter kostskolen.

Optagelse: Som skibsassistent skal du have afsluttet folkeskolen, og have en sundhedsattest fra en godkendt søfartslæge. Optagelsen sker via hjemmesiden. Optagelsen til HFSØfarts uddannelsen sker via optagelse.dk

SIMAC – We ’sea’ the future

SIMAC er Danmarks førende maritime uddannelsescenter. Vi uddanner fremtidens tekniske ledere til en karriere i det maritime erhverv.

Danmark er blandt verdens førende søfartsnationer, og gennem et højt uddannelsesniveau er vi med til at sætte standarden på verdensplan. Vores studerende er anerkendte både blandt danske og udenlandske virksomheder for deres tekniske færdigheder og ledelseskompetencer.

Med en uddannelse fra SIMAC får du gode karrieremuligheder og en høj løn, hvad enten du ønsker en karriere i land eller til søs. Der er desuden næsten ingen arbejdsløshed for hverken maskinmestre, skibsførere eller skibsofficerer. Alle vores uddannelser er desuden på professionsbachelorniveau, så du har

mulighed for at videreuddanne dig på master-/kandidatniveau.

Maskinmester Bachelor of Technology Management and Marine Engineering Maskinmesteruddannelsen er en af Danmarks bredeste tekniske lederuddannelser.

Som maskinmester skal du både kunne teorierne og kunne udføre det praktiske arbejde i motorer, anlæg mv. Du får dermed en uddannelse, der udfordrer dig både praktisk og teoretisk med meget brede karrieremuligheder.

Skibsfører Bachelor of Maritime Transport and Nautical Science Skibsføreruddannelsen er til dig, der er interesseret i at sejle de helt store skibe.

Du kan sejle i Danmark eller i hele verden og arbejde i handelsflåden, inden for offshore mv. Du kan også

vælge en lederkarriere på land, hvor dine kompetencer også er meget efterspurgte.

Skibsofficer Bachelor of Maritime Transport and Ship Management Som skibsofficer får du den bredeste maritime uddannelse, der findes. Uddannelsen til skibsofficer er en dobbelt uddannelse, så du både kan arbejde som maskinmester og skibsfører. Det er en meget stærk uddannelse, der giver en bred ekspertise i moderne skibsdrift, og du vil blive en attraktiv arbejdskraft i det private erhvervsliv både i Danmark såvel som internationalt.

Studiemiljø SIMAC ligger i Svendborg – Danmarks maritime centrum. Her kan du opleve et unikt studiemiljø med studerende fra alle dele af Danmark. Svendborg er

en levende by med mange caféer, barer og arrangementer. På SIMAC har vi desuden Danmarks fedeste fredagsbar, hvor vi mødes en gang om ugen på tværs af årgange og studieretninger.

Du er altid velkommen til at besøge os eller booke en samtale med en studerende eller vores studievejleder.

Se mere på www.simac.dk under ”besøg os”.

Graaesvej 27 DK-5700 Svendborg Tlf. +45 72215500 www.simac.dk

Marstal Navigationsskole har et alsidigt kursuskatalog med tilbagevendende kurser.

Derudover udvikler vi nye kurser i samarbejde med og tilpasset erhvervet og dig som kunde.

Vi afholder de fleste kurser på naturskønne Ærø, men rejser også rundt i Danmark og resten af verden, hvis du som kunde har ønske om dette.

Instruktører og undervisere på Marstal Navigationsskole er opdateret på nyeste viden og er på forkant, når det gælder innovation og udvikling. Skræddersyede kurser holdes på dansk eller engelsk efter kundens ønske.

MARITIME KURSER TIL DIG OG DIT MANDSKAB

BATTERI-ELDRIFT I SKIBE, BASIC OG ADVANCED

• ARBEJDSMILJØ § 16 • BALLAST WATER MANAGEMENT • COMPASS ADJUSTER • CHEMICAL TANKER SEMINAR • ECDIS • GENOPFRISKNING AF SØSIKKERHEDSKURSUS • GMDSS GOC • GMDSS ROC • HEAVYLIFT • MARPOL ANNEX II FOR SURVEYORS • TANKRENSNING MED RÅOLIE OG VOLATILE ORGANIC COMPOUND EMISSION CONTROL

Læs om vores kurser på hjemmesiden www.marnav.dk eller ring og hør mere på +45 62 53 10 75.

Marstal Navigationsskole Maritimt Uddannelsescenter Ellenet 10 · 5960 Marstal marnav@marnav.dk