Updaten 3 2018

Page 1

UPDATEN DEN TRYKTE UDGAVE AF DANMARKS BEDSTE SKOLEBLAD 8. ÅRGANG. NR. 3

5

LÆS ONLINE PÅ HTG.DK

HTG SOCIALUGE + FØDSELSDAG, BREVKASSE M.M.


HTGUPDATE ER DIT SKOLEBLAD For hvert kvartal trykker HTGUpdate artikler og billeder om livet på skolen, så alle elever som lærere let kan følge med i hvad der sker på Høje-Taastrup Gymnasium. Bladet findes også i en onlineversion på htg.dk eller på facebook. Redaktionen holder åbne møder hvor alle er velkomne, ca. hver 2. uge, i spisepauserne ved glasburene i kontoret, hvor vi planlægger hvad der skal trykkes i næste udgave af Updaten.

Updaten Høje- Taastrup Gymnasium Frøgård Allé 2 2630 Taastrup

P

Kun eleverne- og lærerenes fantasi sætter grænser for, hvad der bliver trykt i skolens skoleblad. Alle er derfor velkomne til at skrive om hvad som helst, om det er sport, mode eller videnskab er helt op til den enkelte. Har du noget på hjerte, kan du indsende din artikel til os på Lectio HTGUpdate eller til redaktør Maria Schou.

REDAKTIONEN Aleyna Corap 2x, Bertil Grønning Johannesen 2kw, Carl Magnus Lund 3s, Erik Fredberg Persson 2y, Lili Anna Tóth gul, Luka Reilly gul, Magnus Sejer Hansen 3z, Marie Louise Vandrup 1s, Oliver Claes Østergaard 2z, Sara Salar Idris Taha gul. Redaktører: Janni Gram Viskum Rasmussen og Maria Schou 2

Har du et godt HTG-billede, så upload det til Instagram med #htgliv


INDHOLD! Side 4 Nye elever på HTG - interviews Side 5 1. skoledag - Essay Side 6 Guide til at overleve 1.g Side 7 Lærerfacts: Maria Schou Side 8 Skolens fødselsdag Side 10 Socialuge og off-dag Side 12 Brevkassen Side 14 Test dig selv Side 16 Findes sjælevenner? Side 19 Rektors klumme Side 20 Bagsiden

VEL KOM MEN Til et nyt blad og en fornyet redaktionsgruppe! Vi glæder os til at kunne tilbyde jer en god omgang efterårsferielæsning.

Til alle jer, der er startet i 1.g/1.hf, har Oliver lavet en lille guide til, hvordan man klarer sig igennem. Brug den – og overvej om ikke et standardråd til alle vil være at holde dig orienteret om skolens liv gennem alle kanaler – også skolebladet. Hvis du har brug for lidt mere inputs, har Sara lavet en lille test-dig-selv, så du kan finde dig selv som elev på HTG. Marie-Louise har undersøgt et fænomen, som vi alle nok har overvejet – findes den eneste ene? Vi har selvfølgelig også lidt med fra skolens fødselsdag og, socialugen, og lidt af det, I kender os for: Brevkassen, som denne gang er bestyret af Aleyna og Oliver, lærerfacts, rektors klumme og Bertils essay. God læsning!

Redaktør Maria Schou

#htgliv – del noget! 3


INTERVIEW MED NYE ELEVER PÅ HTG - KANWAL FRA GRØN OG ASLI 1P Af Aleyna Corap 2x Hvordan var din første skoledag? Hvilke tanker havde du?

Var der noget, der var særligt godt og noget der kunne ændres?

Kanwal fra grøn: Jeg var virkelig nervøs og spændt på at møde nye mennesker. Jeg havde i forvejen hørt en hel masse ting om gymnasiet, både positive og negative. Derfor havde jeg glædet mig til at komme og opleve stemningen på HTG, for at se om meningerne og holdningerne om gymnasiet passede. Jeg er positivt overrasket og er glad for at starte her. Skolen er slet ikke som forventet, det var over mine forventninger Mine første tanker om gymnasiet var, at det var en flot skole og et godt sted at studere.

Kanwal fra grøn: Jeg synes bestemt, at putteguiderne var gode og en god hjælp til opstart. Jeg kunne godt lide sammenrystelsen gennem aktiviteter og lege, for så lærte man hinanden at kende på tværs af årgangene. Alt var godt, og der burde ikke ændres på noget. Asli 1.p: Jeg fik nye venner, hvilket var særligt godt. Lærerne var også virkelig søde og rare, og de hjalp mig og mine kammerater i gang med et smil. Jeg var også glad for legene og aktiviteterne første og anden skoledag, som også kunne være særligt gode. Jeg synes ikke, at de skal ændre planen for de første skoledage. Det var en blød opstart, hvilket var godt.

Asli 1.p: Det var meget sjovt, og jeg fik hygget mig en hel del. Jeg fik også en del nye venner, som jeg snakker godt med stadig den dag i dag. Jeg var nervøs selvfølgelig, men jeg følte mig hurtigt bedre tilpas, da jeg begyndte at snakke med de andre elever, som var i samme lokale som mig.

4

4


FØRSTE SKOLEDAG Af Bertil Grønning Johannessen 2kw ”Okay næste.” Al opmærksomhed i rummet bliver rettet mod mig Jeg fryser, blændet som dådyret af forlygterne, jeg mærker deres blikke brænde sig ind på min næse, mine sko, mit hår, min hage. ”Tal for fanden!” Jeg hører min hjerne råbe inde bag min pande. ”Åben kæften! Så sig dog noget!” min læbe bævrer og min hjerne vælter ned fra kaptajnstolen. ”Øhhh.” Min hjerne er ved at få en blødning, og der starter en nedtælling på indersiden af mine øjenlåg 10…9…8 sekunder til enorm ydmygelse og selvhad. Min hjerne går i panik og flår desperat i et håndtag. Dum nervøs latter aktiveret. Det har ingen effekt. Forlygterne borer sig dybere ind i mit kranie. Min fejlmekanisme bliver afbrudt af en lyd, en stemme: ”Er du okay?” Mine øjenlåg insisterer på at åbne og lukke 200 gange i sekundet. ”Ja, jeg har det fint hahahahahahaha.. ha…” Min mund lukker sig stramt. Stemmen kommer igen, lidt mere irriteret denne gang: ”Hvad er dit navn?” Pludselig sætter min hjerne sig tilbage i sin stol. Den trækker sin kaptajnkasket ned i panden og smiler overlegent. ”Endelig, noget vi kender svaret på.” Min hjerne presser sin rynkede finger ned på den grønne kommunikations knap. ”Bertil, mit navn er Bertil.” Jeg ånder ud, tydeligvis lettet over at kunne finde ordene frem. ”Okay og hvad kan du lide at lave i din fritid Bertil?” Min hjerne går fuldstændig amok. HØJESTE ALARMBEREDSKAB AKTIVERET. Mine øjne går i dvale, min hals snører sig sammen, mine ører holder frokostpause, og jeg mister flere tusinde hjerneceller per sekund. Min hjerne smadrer kaptajnstolen ned i kontrolpanelet, blod og gnister flyver op og rammer dens klamme, slimede øjne. Jeg går i stå. Mine øjne låser sig fast på en nullermand på gulvet, og alle lyde bliver dæmpet. Min mund nægter at åbne sig, og min hjerne sidder i hjørnet og rokker. Alt håb er tabt. Pludselig brydes stilheden: ”Hæææææ… hææææ… hænge ud med venner!!” sætningen kommer til at lyde som noget, der bliver læst op fra en plakat. ”J-jeg… jeg kan lide at være sammen med de venner, som at jeg har.” Mine fødder kan knapt stå stille, min venstre hånd kan ikke beslutte sig for om lukket eller åben ville se bedst ud, og min læbe er fanget i et halvt smil. ”Okay… næste!”, siger stemmen og retter sit dødsblik mod næste offer. Jeg er fuldkommen lykkelig. Min hjerne danser stepdans, mine øjne nægter at stå stille, og mine ører prøver at løsrive sig og flyve væk som to deforme sommerfugle. Jeg har overlevet de hede forlygters glød og kan fortsætte endnu en dag som et skælvende, nervøst vrag af en teenagedreng. Første skoledag er mega nederen. 5


EN HURTIG OVERLEVELSESGUIDE TIL 1.G

af Oliver Claes Østergaard 2z Introforløbet lakker mod enden, og selvom I ikke skal ud i jeres studieretningsklasser endnu, rykker tiden nærmere mod den dag. Som en 100% uudannet og 100% uprofessionel vil jeg nu give mine bedste råd videre:

bliver I nødt til at skære den slags fra for at kunne holde tempoet i det mere ”kedelige”. 3. For whom the bell tolls… Du kan i teorien godt gå hele din gymnasietid uden at gøre dig venner med dine klassekammerater. Jeg vil anbefale, at du forsøger at være social alligevel. Uselvisk, fordi det er godt at være venner med folk. Selvisk, fordi det er nemmere lektiehjælp.

1. Lektier Det virker ikke som et problem nu. Der er masser af tid, og lektier er sparsomme. Men en dag (og med en dag mener jeg 2.g) vil lektierne komme. Og opgaverne. Så råd #1 er at planlægge. Og blive ved med det. Ellers ender I som mig, der sidder og skriver opgaver i 17. time.

4. Erfaring Gør brug af elever i 2. og 3.g. De kender nogle gange til tips og tricks, som kommer fra at have været på skolen i et stykke tid. Hvem ved, måske kan du finde endnu bedre overlevelsesguides til 1.g, end en som undertegnede skrev på 3 timer over en kande te.

2. Skolerådet, ATU og alt det andet Jeg vil absolut ikke fraråde jer at melde jer til de forskellige frivillige ting, HTG tilbyder. Men hvis I kommer i den situation, at I begynder at falde bagud, 6


LÆRERFACTS: MARIA SCHOU (SC) Af Aleyna Corap, 2x Hvad fik dig til at blive redaktør for HTGupdaten? Jeg lavede selv skoleblad i gymnasiet, og det var jeg ret vild med. Vores skoleblad på Næstved Gymnasium, dengang i 1990’erne, hed Klatten. Mens jeg var studerende arbejdede jeg også frivilligt som skribent og redaktør for forskellige blade, blandt andet i Amnesty International. Da jeg havde været på HTG et par år, blev jeg nødt til at starte et blad op. Jeg sad til en fest og brokkede mig til en veninde om at der ikke var et skoleblad på HTG – og så spurgte hun mig, hvorfor jeg ikke bare startede det op. Så gjorde jeg det. Det er nok omkring 8 år siden. Det var en god beslutning.

Hvis du fik mulighed, hvilket andet fag, end historie og naturgeografi, ville du undervise i?

Du er jo naturgeografi-lærer. Hvad synes du om mennesker, der stadig den dag i dag tror på, at jorden er flad? Det fatter jeg simpelthen ikke. I det hele taget har jeg det virkelig svært med både konspirationsteorier og folk, der benægter videnskabelige fakta. Jeg synes det er ret useriøst, faktisk, og jeg bruger ret lidt tid på at forholde mig til den slags.

Samfundsfag, tror jeg. Der er rigtig mange berøringsflader mellem både geografi og historie og samfundsfag. Og nogle gange gad jeg også godt kemi eller matematik, faktisk. Det er sådan nogle fag, hvor man ikke behøver at diskutere så meget, men hvor man bare kan sidde og hygge sig med at regne ting ud eller følge en opskrift. Jeg elskede når min matematiklærer i gymnasiet med stolthed gjorde et bevis færdigt med Q.E.D.

7


39 ÅR MED HTG Fredag den 28. september fejrede HTG vores 39 års fødselsdag. Det blev traditionen tro en dag med masser af sjove workshops og hyggeligt samvær på tværs af klasser og årgange. Af Maria Schou Politik på perler Maria! Vil du se min perleplade! Öznur fra 2kw viser rundt i Sara og Sofies hippieworkshop, hvor der bliver lavet batik, perleplader og drømmefangere. En perfekt udført miniudgave af det palæstinensiske flag ligger ved siden af Öznurs uskyldige mønster. Der er fuld gang i den årlige fødselsdag på gymnasiet. Et virvar af hygge, musik, bevægelse, kreativitet, samvær – og politiske budskaber – fylder gymnasiet på festdagen. Papirpenge har også værdi Et helt andet sted på skolen er der godt gang i et højrøstet skænderi: ”Det er jo bare 350 kroner!” bliver det forsøgt udglattet. ”Ja, men det er stadig penge!” Kishan fra 2y er landet på Bernstorffsvej, og der skal penge på bordet! Det er bare papirpenge i Matador, men det lyder mere alvorligt end det. I et andet lokale går det lidt mere stille for sig over skakbrættet.

8


Både hårdt, ambitiøst og sjovt I frokostpausen møder jeg Melissa og Shamla fra 2kw, som er på bokseworkshoppen. Det er virkelig hårdt, lyder det træt fra pigerne. Deres træner fra den lokale bokseklub er målrettet – ”og han er lidt efter os,” tilføjer Melissa. Ayhan og Malek ser også lidt matte ud i frokostpausen, og er enige med pigerne i at det er hårdt. Men det er også sjovt ”og vi kan godt klare det,” lyder det overbevisende fra Malek.

Eksperimenter med most Mariam fra 2a laver æblemost. Workshoppen startede med at instruktørerne Jonathan og Thomas sammen med deltagerne kørte ud til pometet (Københavns Universitets samling af frugtsorter, som ligger lidt uden for Høje-Taastrup, red.) og hentede kassevis af lækre, modne æbler. Omkring frokosttid er der fuld gang i mosteriet. Der er meget mere, end der kan blive drukket på dagen, så Thomas regner med at fryse noget ned til sundhedsugen på skolen. Mariam: ”Vi er 4 fra klassen, der har valgt det. Det er vores biologilærer, der har workshoppen, og han overtalte os til at være med. Jeg har aldrig været på pometet før, men det er et fint sted. Og det er sjovt at prøve forskellige slags most.” Nogle andre af deltagerne er lige i gang med at eksperimentere med en blanding med lidt mere pigeon-æble i – og de er tilfredse med smagen. 9


SOCIALUGEN PÅ HTG

af Erik Fredberg Persson 2y ”Please turn off your devices” I uge 37 var der socialuge på HTG, og det viste sig på to måder. For det første var mandag en såkaldt ”Off-dag”, hvor eleverne ikke måtte bruge hverken telefoner eller computere. Det var der selvfølgelig et par stykker, der gjorde alligevel, men det er tys-tys, og vi må ikke snakke om det. Off-dagens formål var ikke, som jeg først troede, at vise, hvor meget bedre verden ville være uden alt det nymodens bras, de unge går og smelter deres hjerner med, men i stedet at gøre os opmærksomme på, hvor meget vi egentlig er afhængige af at have computere og telefoner i nærheden hele dagen. Selve dagen gik da også meget fint, og der var ikke nogen, der døde, og oplevelsen fik mig da også til at tænke. De næste par sætninger er en kedelig diskussion om, hvorvidt off-dagen tjente sit formål, så hvis du bare vil læse om høvdingebold, kan du springe det over og bare læse fra den næste mellemrubrik. Hvis jeg

må kede jer med mine overvejelser et øjeblik, lagde jeg bl.a. mærke til, at jeg i højere grad end normalt selv skulle huske, hvilke fag jeg havde og hvilke lektier der var for, da jeg ikke kunne tjekke Lectio. Vi havde heller ikke nogen fysiske ordbøger, så hvis man så et ord, man ikke kendte, kunne man ikke slå det op. Jeg savnede også Google Docs, specielt i gruppearbejde, hvor der skulle tages noter. Men til gengæld gik det op for mig, at jeg meget bedre kan lide papirkopier end PDF-dokumenter, så det hele går vel op i sidste ende. Vores egen lille Champions League Overskriften er faktisk en løgn, fordi vi havde ikke en fodboldturnering i socialugens hultimer, men en høvdingeboldturnering. Sammenligningen er dog ikke helt upassende, for stemningen i idrætssalen kunne sagtens forveksles med den på et rigtigt sportsstadium (når man

10


ser bort fra at et sportsstadium er meget større og for det meste har et større og mere højrøstet publikum). Tilskuerne heppede, og spillerne diskuterede med dommeren ca. hvert andet minut. Den første rundes sejrherrer var 2.y, 2.kw, 2.p og 3.y, men begge y-klasserne blev slået ud i semifinalerne. (Hvis jeg havde været på holdet havde 2.y totalt vundet). Finalen var super tæt, og 2.kw’s høvding greb endda en bold med benene, hvilket udløste et kæmpe bifald og en længere samtale mellem dommeren og spillerne, men 2.p løb med sejren, hvilket betød, at de skulle spille mod lærerholdet. Lærerne spillede godt, og dem af os, der vil have gode karakterer, heppede på dem, men 2.p sejrede til sidst, og det var sådan set rimelig fedt, hvilket tilfældigvis også er min endelige mening om socialugen som helhed.

11


BREVKASSEN Vi har igen haft HTG-brevkassen åben. En trofast ventil, når verden går jer på, og når der er ting, i ikke kan forstå. Denne gang er det Aleyna Corap 2x og Oliver Claes Østergaard 2z, der har taget sig tid til at besvare jeres spørgsmål. Hvordan snakker man med en pige, man kan lide? Det er altid akavet, og jeg kan virkelig godt lide hende, men af en eller anden årsag kan jeg ikke holde en samtale kørende med hende. Hvordan kan jeg komme til naturligt at snakke med hende og opretholde en samtale med hende? - Du skal bare være dig selv, snak om noget du kan lide og prøv at finde fælles interesser. Men det nytter ikke noget, at du skal ligne en død kat, når du snakker med hende, så gør lige noget ud af dig selv og tag en god parfume på, piger elsker parfumer. Så skal det nok gå! Held og lykke Jeg hader min lærer, hvad skal jeg gøre? - Tænk over, hvorfor du hader personen, og snak med hende/ham om det. Selvfølgelig skal du ikke gå hen til vedkommende og sige, at du hader hende/ ham (for så er 00’et på vej), men prøv at finde en løsning, så undervisningen bliver bedre. Jeg får ikke de bedste karakterer og klarer mig ikke mega godt i skolen, og jeg går i 3.g. Hvad skal jeg gøre? 12

- Øv, det er jeg ked af at høre. Måske skulle du lave dine lektier og afleveringer og følge godt med i timen. Noter kan være rigtig godt inden eksamener osv. Hvad er den bedste studieretning? - Alle studieretninger er gode, det kommer an på, hvad du vil efter gym. (Men her er en tommelfingerregel; biotek er bedst!) Jeg føler, at jeg ikke er god nok i forhold til de andre elever, især det med at de fleste går i mærkevaretøj, og at de generelt ser rigtig godt ud, og jeg kan bare ikke relatere. Jeg ved jo også godt, at man skal være sig selv, og at man ikke har brug for at følge efter trends for at være populær. Sådan har jeg aldrig været. Men jeg føler bare, at jeg ikke betyder noget og ikke har en indflydelse på nogen som helst. Nogen gode råd? - Ejjjj! Det er virkelig en sød tanke. Synes slet ikke, du skal fokusere på mærkevaretøj osv, for i sidste ende er det din personlighed, der tæller. Ærligt, respekt til dig. Du burde slet ikke stresse. Dem, der går med mærkevaretøj, har sikkert købt dem i fake version;)


Hvorfor skal der være så meget konkurrence på et gymnasium - kan man ikke bare være støttende og opbakkende, uanset hvor man ligger niveaumæssigt?

Hvor gammel er rengøringsmandens kat? - Ingen idé. Du kunne evt. spørge ham selv.

- Tjaaa. Skiftende generationer af højere magter har fået det ind, at vi skal løbe hurtigere. Gode nyheder er, at jeg har fundet et sted, du kan ringe for at klage: 33 92 50 00. Hvis ikke, så lader det til, at det er et klasseproblem. Tag det op på et klassemøde

Fjern historie? - Dette er ikke vores område. Det er endda noget, der er udstukket fra UVM. Den bedste måde ville derfor være at stemme på partier, der vil fjerne det

Vi alle ved, at Jesus er fra Jerusalem, men hvor ligger Jerusalem? Det ligger naturligvis i Israel! Og hvor ligger Israel? Det er jo i Mellemøsten, selvfølgelig! Mit spørgsmål kommer her. Hvis vi ved, at Jesus er fra Mellemøsten, hvorfor ligner han så en kaukasisk mand på alle de malerier, der nu findes af ham? Kan man kalde det for etnocentrisme?

Jeg kan ikke finde ud af et bestemt fag, og læreren gør det ikke bedre. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg droppe ud? - Som en 100% utrænet, 100% uuddannet og 101% uprofessionel rådgiver vil jeg sende aben tilbage og anbefale at tale med din studievejleder om det.

- Langt svar: Hvis du hørte om en person, der havde gjort alle de her ting i middelalderen, men ingen idé havde om, hvordan han så ud, ville du højest sandsynligt bruge andres (dine naboers f.eks.) udseende. Så hvorfor? En blanding af 1000 års vestlig kulturel indflydelse og manglen på hurtig informationsdeling Kort svar: Nej.

10

13


HVAD SYNES LÆRERNE OM DIG ? Af Sara Taha, fra gul I. Hvor ofte kommer du for sent til første modul? A: hver dag B: en gang om ugen C: jeg kommer aldrig for sent til første modul II. Hvordan opfører du dig i gruppearbejde? A. jeg slapper af og lader de andre gøre arbejdet B. jeg tager altid gruppearbejdet seriøst, men jeg har ikke lyst til at være den, der bestemmer. Min egen karakter er vigtig, men de andre er selv ansvarlige for deres karakterer C. jeg er oftest den, der sætter gruppen i gang, er altid motiveret og vil gerne få en god karakter III. Hvad siger du til læreren efter et modul? A. ikke noget B. jeg siger ofte ”tak for et godt modul” eller lignende C. jeg stiller tit et spørgsmål relateret til undervisningen IV. Har du en yndlingslærer? A. nej, de er alle lige dårlige B. ja, jeg har faktisk et par stykker C. nej, de er alle lige gode

14


Flest Aer: Lærerne synes du er en fin elev. Men der er også plads til forbedring, måske skulle du overveje at komme til tiden og deltage i gruppearbejdet en gang imellem. Flest Ber: Lærerne synes du er en rigtig god elev. Din skolegang er både motiveret og målrettet. Selvom du tager skolen seriøst, har du masser af andre ting at se til så du kan godt komme til at sove over dig en gang imellem. Flest Cer: Du er en fremragende elev. Lærerne er meget glade for at have en elev som dig i klassen. Du er både motiveret og engageret.


FINDES SJÆLEVENNER?

Disse mennesker havde én krop, men to hoveder, to sæt arme og ben og to sæt kønsorganer (et lem og en skede).

Har du en sjæleven (soulmate) derude et sted? af Marie Louise Vandrup 1s Findes der sjælevenner...? Er teorien et realistisk/virkeligt fænomen, der er en del af vores spiritualitet eller en drøm, som mange drømmer blindt? Til dig, der ikke kender til konceptet med en ‘sjæleven’ også kaldet ‘soulmate’, er det en teori om, at nogle mennesker deler sjæl med et andet menneske. Dette koncept er igennem tiden blevet romantiseret, kritiseret, søgt, fortolket, endda frygtet. Men som mange filosofiske spørgsmål, har det ikke fået en konklusion og er mere gået over til at blive noget troende el. religiøst. Baggrundsinfo: (Meget kort fortalt) Den græske filosof Platon kom op med en teori, om at i urtiden fandtes der tre køn: Manden, Kvinden og dobbeltkønnet (altså, både mand og kvinde). 16

Urtidens guder følte sig truede af menneskene, fordi at de viste stor styrke og var alt for selvsikre. Som straf skar guderne menneskene midt over - i 2 dele; nu lignede de to forskellige individer med ét hoved, et par arme og ben og ét kønsorgan. De nu splittede mennesker blev spredt ud over hele kloden, væk fra hinanden, så de aldrig kunne genforenes. Nu går de mennesker rundt og længes efter deres anden halvdel; deres sjæleven. Er sjælevenner et romantisk koncept? Du har sikkert hørt om det før, at folk har en såkaldt ‘soulmate’ (“Han er bare SÅ meget min soulmate!” eller “Hun og jeg har en sjælelig forbindelse”). Det bliver oftest brugt til at tiltale en kæreste eller ægtefælle, men er det, hvad en sjæleven betyder?


kærlighed man føler for ens familie, Philia: Den kærlighed man føler for ens venner.

Hollywood og andre medier bruger meget udtrykket sjæleven (soulmate) til at beskrive en romantisk kæreste. De producerer mange film, tekster og billeder, der definerer ens sjæleven som ‘den eneste ene’/’den eneste rigtige for dig’, og at sjælevennen er en person, man elsker romantisk.

Der har været mange mennesker, som har oplevet, at de finder en sjæleven, som f.eks er et familiemedlem, en ven eller en helt fremmed, men man har ikke haft trang til at være kærester med dem. Attraktionen har ligesom bare ikke været der for dem. Men det betød ikke, at de ikke elskede dem højere end noget andet.

Det hænder også, at mange mennesker får en fornemmelse, når de elsker nogen meget højt. En fornemmelse af, at de på en måde hører sammen med deres elskede.

Hvorfor frygter nogen idéen om sjælevenner?

På den måde kan det godt være, at det er rigtigt, at sjælevenner er et romantisk koncept.

For mange mennesker er idéen om sikkerheden af, at der er en elsker, der er skabt til én, en god ting. Men for andre kan det være en ulempe og et benspænd. Grunden er forskellig fra person til person. Nogle fortolker ‘sjælevenner’ som en lænke til et andet menneske. Som at man ikke selv kan vælge, hvem eller hvor mange man må elske.

På den anden side, er der flere måder at elske et andet menneske på end den romantiske. Der er f.eks en teori om, at der findes hele fire former for kærlighed: Eros: Den romantiske/erotiske kærlighed, Agape: Den ubetinget/ universelle kærlighed, Storge: Den 10

17


Andre bliver stressede/besatte af tanken om at skulle finde deres sjæleven. Måske fordi at de enten er bange for ikke at blive elsket, frygter for ikke at passe ind eller ønsker den kærlighed, som der bliver lovet ved en sjæleven. Søgen efter ‘Prinsen/Prinsessen på den hvide hest’ kan være trættende, især når man ikke ved, hvem man leder efter. Eller hvor at de befinder sig i verden. Og hvad nu, hvis de finder en person, de tror er deres sjæleven, men det viser sig, at vedkommende ikke er det? Så er der dem, der er overbevist om, at de ikke har nogen sjæleven eller har gjort sig fortjent til en. De giver op på romantikken/dating og vælger ensomhedens sti, hvor de stædigt forbliver det meste af deres liv. Der er så mange tanker på emnet. Det er også forståeligt, da det er super spændende for mange. Men hvilke tanker får du? 18


REKTORS KLUMME

NÅR MAN TAGER SINE ELEVERS DRØMME ALVORLIGT - OG DET GØR VI PÅ HTG! Hvad er ideen med studietidsmodulerne? POP-svaret er, at vi tager jeres drømme alvorligt. Den lidt længere forklaring er, at vi tager jeres ønske om en god uddannelse her på HTG alvorligt. Det betyder, at vi i grundforløbet bruger studietidsmodulet til at få den bedste start på undervisningen. Det har altid været svært at begynde i gymnasiet, der er stor forskel på forventninger og krav i den gymnasiale undervisning i forhold til grundskolen. Gymnasiet er mere abstrakt og er fuld af begreber. Men det svære kan afhjælpes med en struktureret tilgang til kravene. Det er fokus for studietidsmodulet i grundforløbet. Populært sagt, kan vi sige, vi knækker koden og gør overgangen fra grundskole til gymnasiet forståelig og meningsfuld. Efter introduktion/grundforløb, anvendes studietidsmodulet til at udfordre dig som elev. Og det er vel og mærke en individuel udfordring. Udgangspunktet her, når vi kender dine præferencer, er at motivere dig mest muligt. Her tager vi udgangspunkt i din faglighed, det vi kender fra dine daglige resultater fra undervisningen. Nogle har brug for et løft i matematik, andre i dansk eller engelsk. Nogle har brug for andre udfordringer, f.eks. i et af skolens mange talent- eller masterforløb. Vi evaluerer, i samarbejde med dig naturligvis, din udvikling i studietidsforløbet. Fordi vi tager dine drømme alvorligt. Mogens Andersen, Rektor

10

19


y SAGT PÅ HTG

Udvalgt af Magnus Sejer Hansen, 3z

Lucas (1s): “Jeg vil gerne have en slave.” Sonia (nuværende 3k): ”Jeg har altså glemt min bog.” Katrine Speldt: ”Hvad vil du gøre? Hoppe ud af vinduet?” Elisabeth Jensen om endetarmen: ”Jeg har lyst til at kalde det rosinen i pølseenden, men det ville blive lidt mærkeligt.” Helin (3k) ser et opslag om, at Ariel fra Den lille havfrue har en datter: Helin: “Ej, hvornår ser man det? Det vidste jeg ikke.” Ria (3k): ”Man ser det ikke i filmen, men det er sandt.” Helin: ”Nååh, er det i virkeligheden?” Søren Stensgaard: ”Så får [Ida fra 3z] i hvert fald nogle valgmuligheder, nu hvor hun er ligeglad med det fag, jeg har brugt syv år på at læse.” Thomas Warnar: “Hvis det ikke er skadeligt, så er det ikke sjovt.” Liv Høirup, da et site har byttet om på numrene i en tyskquiz: “Jeg troede ikke, at den ville lave numre med os.” Jette Strauss: ”Kom nuuu, bassemus, det har vi abetrænet siden 1. g!” Også Jette Strauss: ”Så går jeg bare ind på Lectio og ser på dig.” Rasmus (2kw): ”Jeg er medlem af en Facebook-gruppe, der påstår, at Jorden er flad.”

y


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.