Updaten 2, 2017 by Maria Schou

UPDATEN

DEN TRYKTE UDGAVE AF DANMARKS BEDSTE SKOLEBLAD 7. ÅRGANG. NR. 2

5 LÆS ONLINE PÅ HTG.DK

GALLAFOTOS

FISK+ DEBAT OM UDDANNELSESSYSTEMET ENDNU FLERE SPØRGSMÅL TIL BREVKASSEN

HTGUPDATE ER DIT SKOLEBLAD For hvert kvartal trykker HTGUpdate artikler og billeder om livet på skolen, så alle elever som lærere let kan følge med i hvad der sker på Høje-Taastrup Gymnasium. Bladet findes også i en onlineversion på htg.dk. Redaktionen holder åbne møder hvor alle er velkomne, ca. hver 2. uge, i spisepauserne ved glasburene i kontoret, hvor vi planlægger hvad der skal trykkes i næste udgave af Updaten.

Updaten Høje- Taastrup Gymnasium Frøgård Allé 2 2630 Taastrup

Kun eleverne- og lærerenes fantasi sætter grænser for, hvad der bliver trykt i skolens skoleblad. Alle er derfor velkomne til at skrive om hvad som helst, om det er sport, mode eller videnskab er helt op til den enkelte. Har du noget på hjerte, kan du indsende din artikel til os på Lectio HTGUpdate eller til redaktør Maria Schou.

REDAKTIONEN Kübra Okutan, 3b, Magnus Dyrbye Raith Jensen, 2x, Magnus Sejer Hansen, 1z, Thor Leonard Jønck Johansen, 2s, Anne-Louise Dannesøe Jensen, 3b, Michelle Capion Kjær Hansen, 3b, Rukhsar Kousar Hussein, 3b, Teis Blem, 1z, Carl Magnus Lund, 1s, Fatih Basoda, 1x, Ivie Emilie Osariemen Erhiamiatoe, 2s, Lukas Frimer Tholander, 2z. Redaktør Maria Schou.

Har du et godt HTG-billede, så upload det til Instagram med #htgym #htgliv

INDHOLD!

VEL KOM MEN

Side 4 Uddannelsesdebat Side 6 Fra Canada til Danmark Side 8 Thomas Warnar om fisk Side 9 Digtkonkurrence Side 10 Galla Side 12 Fun facts Ama EL-Nazzal Side 13 Serier Side 14 Brevkasse Side 17 Rektors klumme Side 18 HTG Posten Side 20 Sagt på HTG

Sommeren er på vej! Studenterhuerne er allerede delt ud (!), og snart kan man også tillade sig at gå med dem. Nogen kan i hvert fald! Det er med stor glæde at redaktionen kan byde velkommen til skoleårets sidste nummer af Updaten, her lige inden det hele går løs for årets dimittender. Det er dog også med en lille tåre i øjenkrogen, for dette år siger vi på redaktionen farvel til en meget trofast gruppe af redaktionsmedlemmer. Mange tak til Kübra, Michelle, Anne-Louise og Rukshar fra 3.b for at have gjort et stort arbejde for at give HTG et skoleblad. Heldigvis er det med masser af optimisme, vi siger farvel til vores 3.g’ere, for en ny generation er allerede ved at tage Updaten i nye retninger. Vi kan derfor også glæde læserne med flere nye spændende tiltag: En skarp debat-artikel om den danske uddannelsespolitik og HTGPosten – fiktive nyheder fra vores egen lille verden. Glæd jer også til mere af det gode, I allerede kender – Fun facts om ansatte, brevkassen og bagsidecitaterne. Og meget, meget mere! God læsning, god eksamen og rigtig god sommer Redaktør, Maria Schou

#htgym – del noget! 3

VORES UDDANNELSES TRÆNGER TIL Af Fatih Basoda, 1x

sker har samme interesser og evner. Skolerne søger ikke efter at matche de enkelte elever ikke blot til fagområder, som eleven selv finder relevant, men også særlige måder at undervise på. Og sådan har det været i flere årtier, ja måske siden industrialismens tidsalder. Se blot på de tynde, små og hurtige smartphones, vi alle har i lommerne i dag. For et århundrede siden var dens forfader en kæmpe boks koblet med ledninger på længde med Øresundsbroen... Eller en de originale Ford GT´er, som Henry Ford producerede i starten af det forrige århundrede. Det er kun få år siden, at elbilproducenten Tesla har kunne udvikle biler, der kan køre på autopilot fra København til Odense uden at røre på rattet. Men hvad med uddannelse? Hvorfor har et klasselokale anno 2017 ikke kunnet differentiere sig fra et klasselokale i 1900-tallet? Hvorfor er 25 elever, som hver har forskellige evner, læringsstile og mål, stadig proppet ind i det samme indskrænkede klasselokale, hvor det eneste, de har tilfælles, er deres alder?

” Everybody is a genius. But if you judge a fish by its ability to climb a tree, it will live its whole life believing that it is stupid” Når vi hører ordet geni, er der mange af os, der kommer i tanke om Albert Einstein. Og det overstående citat kommer også fra den verdensberømte tyske videnskabsmand. Hvad mener han med dette? Hvorfor skulle det 20. århundredes mest betydningsfulde fysiker erklære andre mennesker på niveau med ham selv? Dette citat hentyder til en mangeårig allegorisk ramme, at det er upassende at bedømme et dyr ved at fokusere på én færdighed, som et væsen ikke har kapaciteten til at fuldføre. En fisk er specialiseret til at svømme, og dens evne til at kravle i et træ er ikke eksisterende. Det får mig til at tænke på uddannelsessystemets vurderende samfund, som er baseret på antagelser om, at alle menne-

SYSTEM EN REVOLUTION Selv i de standardiserede tests og det homogene undervisningsmiljø, bør alle elever lære det samme stof, som har en stærk hældning til fordel for sproglige og logisk-matematiske færdigheder. Personer velsignet med denne særlige kombination, vil formentlig klare sig udmærket i de fleste områder. Men elever, der hellere vil bruge hjernen til at udtrykke sine interesser og ideer, i stedet for at bruge den til indlæring af facts og hukommelse, når ikke lige så godt gennem eksaminerne, som de ”dygtige” elever. Elever, der ligesom alle de andre elever i klassen, kommer til at glemme en stor portion af det irrelevante stof på eksamenspapirerne efter en uges tid, da de ellers var mere optaget af at få eksamensperioderne overstået og hermed slippe af med eksamensangsten. Læring, især i uddannelsesinstitutioner, fokuserer på den viden, der ligger i en enkelt hjerne på et enkelt tidspunkt i stedet for at give elever muligheden til at

tænke, ikke huske, hvilket også er hjernens primære funktion. I de sidste årtier oplever den globaliserede verden en masse problemstillinger, som fremtidens unge skal diskutere og samarbejde om at løse. Børn og unge skal være rustet til at være kreative, kommunikative og kritiske overfor de problemstillinger, som verden står overfor. Vi bør se frem til, at vi får skabt en revolution i et forældet uddannelsessystem, som stadig indebærer elementer fra industrialismens efterspørgsler om tayloristiske kompetencer. I stedet bør det erstattes med et system, hvor elever kan udforske deres potentialer ved hjælp af samarbejde, som er en betydningsfuld kompetence i det 21. århundrede, i stedet for at kategorisere det som snyd i uddannelsesinstitutioner. Derfor bør skolens funktion også ændres. Skolen skal være et sted, hvor elever fordyber sig i relevant viden, så elever efter en hel uddannelsesproces har fornemmelsen af, at den erfaring og viden de har tillært sig i deres uddannelsesproces ikke kan søges på Google, et hav hvor alt (skolerelateret) viden og information er let tilgængeligt med et klik.

FRA CANADA TIL DANMARK På HTG har vi i år fået en del udvekslingsstuderende i dette skoleår. Vi har denne gang interviewet Sadie fra 2x, der kommer fra Canada. Af Magnus Dyrbye Raith Jensen, 2x How do you like Denmark so far? I løbet af de sidste ni måneder er jeg kommet til at elske Danmark. Menneskerne, madkulturen og den generelle stemning og atmosfære er ud over hvad jeg nogensinde havde forventet. Folk her er så åbne og ærlige (når du er kommet igennem deres hårde ydre). Bygningerne her er så gamle og viser så meget historie, jeg elsker det. Desuden føles luften på en måde renere og friskere, end hvad jeg er vant til.

What’s different compared to Canada? Canada and Denmark seem like polar opposites at first glance but I’ve found many similarities between the two. For one, Canada is extremely cold. I always laugh to myself when I see and hear the Danes freezing their butts off in 1 or 2 degrees. Where I live in Canada it can get very very cold. Trust me, it’s hard to go to school when it is -40°C. Most exchange students could agree with me when I say these Danes can drink! I’ve never seen young people

drink so much in my life. It is so easy to get access to alcohol here. In most of Canada you need to be 19 to purchase and consume any sort of alcohol. I’m considered lucky because where I live the age is 18. We have “liquor stores”. You can’t buy things that contain alcohol in regular grocery stores like you can here. Only people 18 or older can go inside. If I

were to go inside with a family member or friend who is of age when I am not, they wouldn’t sell them anything because they have to assume it’s being bought for me. Here, they don’t seem to care. I’ve seen 13 year olds buying hard liquor. The fashion here is also strange to me. Everything is black,grey, and white. Maybe dark blue if you’re lucky. The clothes are very pretty, just a bit plain. And everything is either very very tight or loose fitting, there is not much inbetween. I think the style is more mature and people want to look good. People in my school in Canada don’t care at all. Some people actually wear pajamas to school. No joke. We have a dress code too. It is a lot more strict for girls than it is for the boys. Bra straps are not allowed to show and we can’t wear tank tops or show any skin. They HATE cleavage or midriff showing. They hate it when we show our shoulders.. No short skirts or too tight pants either. The teachers tried to ban us from wearing leggings but we argued too much so now we can. The only rules for the boys is no “muscle shirts” or shirts with swear words on them. The teachers at my school are far more uptight than the ones I have here. Also, we have to call them Mr. and Mrs. or Ms. If we don’t it’s considered disrespectful.

Have you tried any Danish dishes? Ja! Jeg er så glad for dansk mad. Æbleskiver er min favorit! Det smager så godt. Stegt flæsk lavet af min farmor er fantastisk. Hun får mig til at spise rigtig meget. Flødeboller er også dejlige. Jeg kan ikke tage nogle flødeboller med hjem til Canada, for de vil blive flade mast under turen. Jeg kan ikke lide fisk, især sild. Det smager forfærdeligt. I Canada spiser vi mad fra hele verdenen. Vores nationalret er “poutine”. Det er pommes frites, brun sovs og ost. Det smager rigtig godt. Jeg vil savne dansk mad rigtig meget. Would you recommend being an exchange student to others? Ja, det ville jeg 100%. Jeg har lært så meget, ting om mig selv og verden og folk. Jeg har boet væk fra min familie og det liv jeg kendte. Det er en vild erfaring. Jeg har fået venner fra Danmark, inklusiv udvekslingsstuderende fra mange forskellige steder. Venskaberne kommer til at vare hele livet. Jeg elsker Danmark og vil savne det altid. Jeg håber andre vil prøve det.

THOMAS WARNAR OG HANS FORKÆRLIGHED FOR FISK Af Carl Magnus Lund, 1s Hvis du har eller haft Thomas Warnar (TW) som din lærer, eller hvis du bare kender ham, så kender du nok også til hans store interesse for fisk og alt andet som lever under vandet. Jeg, Carl Magnus Lund, besluttede mig for at finde ud af, hvor stor hans interesse i virkeligheden er, og hvordan den startede. I et interview med Hr. Warnar, har jeg spurgt ham om følgende: ”Hvorfor er du så interesseret i fisk?” Hr. Warnar svarer følgende. ”Jeg er uddannet havbiolog og har en kæmpe forkærlighed for havet og specielt fisk. Jeg synes fisk er fascinerende, både adfærdsmæssigt og morfologisk (læringen om organismers struktur og ydre form). Jeg elsker at undervandsjage, hvor jeg om natten springer i havet med harpun og dykkerlygte. Det giver både en fantastisk oplevelse og mad på bordet. Jeg elsker at spise frisk fisk.” Så nu ved vi hvorfor han er så interesseret i fisk, men selvfølgelig vil vi gerne vide mere. ”Hvornår begyndte din ’fiskeresse’?” Den venlige Hr. Warnar svarer følgende. ”Jeg er vokset op på en lille ø i Smålandshavet, hvor havet og fiskeri altid har fyldt meget. Som 4-årig blev jeg bidt af en kvabso (en hun-stenbider (en sjov fisk)) og lige siden har fisk haft min interesse. Som 12-årig begyndte jeg at fiske med garn og ruser, og som 15årig kunne jeg tilnærmelsesvis navnet på alle danske saltvandsfiskearter. Min far har fritidsfisket i al den tid, jeg kan huske, hvilket selvfølgelig også har haft stor indflydelse på min interesse. ”Hvor tit fisker du?” Bliver han spurgt, og svarer: ” Lige så tit jeg kan komme til det. Jeg glæder mig til at mine børn er store nok til at tage med på fisketure. Jeg regner med at min datter om et par år er klar på at springe i våddragten og dykke afsted med mig.” 8

”Hvilken fisk/fiskeart er din yndlings?” ” Jeg har skrevet mit speciale på Københavns Universitet om fiskearten tobis. Det er en fascinerende lille fisk. De smager fantastisk. Der er ikke så mange, der kender arten, men den er faktisk helt almindelig.” Så fik vi os en indsigt i Thomas Warnars forkærlighed for fisk.

HTG’S DIGTKONKURRENCE I ren forårskådhed har vi i redaktionen kastet os ud i en digtkonkurrence. Der kom mange bud, men redaktionen har udvalgt en vinder. Karoline, Cæcilie, Sara og Julie fra 2x kan glæde sig til at shoppe på amazon for præmien, og vi andre kan nyde godt af deres galla-poesi. Tillykke – og her har I vinderdigtet:

Galla Galla, det bliver en fed fest Forventningerne sættes høje HTG når det er allerbedst I morgen er vi alle sløje Kyssede jeg med ham i går eller ej? Hvis ja, blev det så hot? Jeg håber virkelig at han var en steg Vi delte et vodkashot Jeg husker det, som om det snurrede rundt Natten føltes som en uge på Ibiza Det kan vist ikke være sundt Fuck det, jeg bestiller en pizza Af Karoline, Cæcilie, Sara og Julie 2x

GALLA 2017 - ET PAR FOTOS

FUN FACTS OM SKOLENS ANSATTE AMA EL-NAZZAL I serien hvor vi går tæt på de lærere, der omgiver vores hverdag, er vi i dette nummer nået til Ama El-Nazzal, der underviser i kemi og matematik. Skrevet af Ivie Emilie Osariemen Erhiamiatoe, 2s Hvordan kan du være så glad og positiv hele tiden? Hvad er din hemmelighed? Hmmm, det er faktisk lidt svært at svare på for jeg føler mig ”normal”. Hvorfor skulle man ikke være positiv? Men nu hvor jeg tænker over spørgsmålet, så er jeg sikker på, at det at være tilfreds med det man er og det man har, giver en del positiv energi. Herudover så elsker jeg at hjælpe andre (f.eks. jer elever) og netop dét gør mig glad. Hvorfor har du valgt at undervise i matematik og kemi? Det blev matematik fordi det var mit yndlingsfag i gymnasiet og dertil var jeg meget glad for min matematiklærer. Valget af kemi var lidt svær at træffe, for jeg vil egentlig gerne have læst fysik, men det krævede fysik på A niveau og jeg havde både fysik og kemi på B niveau i gymnasiet. Jeg har efterfølgende shinet mit kemi over i en fysikretning og har specialiseret mig inden for fysisk kemi.

meget ivrig efter at lære matematik, og det ser ud til at han allerede nu er ved at udvikle et love-forhold til matematik. Svenske Köttbullar - Er den svenske “nationalret” en del af dit liv? De er faktisk lækre, men mine köttbullar bliver ovnbagte. Er AMA margarine fast inventar i jeres køkken? Ha ha .. nej Du hedder egentlig ikke Ama. Hvad er historien bag det? Ej hvor har I hørt det fra?

Det er rigtigt! På min fødselsattest hedder jeg Amal og l’et forsvandt på mystisk vis i det danske personnummerregister, da Børn af musikere har ofte lidt et love/hate jeg kom til Danmark med mine forældre forhold til deres forældres instrument. som 6-årig. Det har aldrig generet mig Hvad er dine børns forhold til kemi og at jeg hedder Ama, for det var med det matematik? navn, jeg bliver kaldt af de fleste i min Det er hverken love eller hate. Jeg har faktisk omgangskreds. For mig er Ama mit aldrig forsøgt at påvirke dem, for jeg mener, at rigtige navn og Amal mit kælenavn  alle fag er lige vigtige. Den yngste på 6 er dog 12

HVILKE SERIER SER FOLK PÅ HTG? HTG Update har undersøgt hvilke serier, der er mest populære på skolen. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse med 171 stemmer, har vi fundet de mest populære. Af Lukas Frimer Tholander, 2z 3. pladsen: Friends Den gamle klassiker, der har været populær siden den kom ud i 90’erne, lever åbenbart stadig i bedste velgående. Rachel, Monica, Phoebe, Joey, Chandler og Ross formår i hvert fald stadig at underholde den unge generation. 2. pladsen: Prison Break Andenpladsen er af lidt nyere dato og i en anden genre, men historien om en fejldømt og hans kloge bror tiltrækker også skolens opmærksomhed. Genoplivelsen af serien har siden 4. april rullet over fansenes skærme og er blevet modtaget godt. Og vinderen er…: 13 Reasons Why Den prisbelønnede Netflix-serie, der på dansk går under navnet Døde piger lyver ikke, har gjort HTG-eleverne interesserede i Hannah Bakers valg om at tage sit eget liv. Hovedpersonen, med det danske efternavn, Clay Jensen, prøver at finde ud af, hvad der gjorde, at hans crush endte med at tage sit eget liv. Selvom kassettebånds-teknologien ikke er på mode mere, så er 13 Reasons Why det.

MERE BREVKASSE! huslige tyrkiske Van kat! Den er faktisk kendt for denne egenskab.

Af Kübra Okutan 3b Er du i familie med Hamza Okutan fra 2.b? :)

Hej Brevkassen Det er sådan at jeg lige er blevet forlovet med en her fra skolen. Vi holder det meget hemmeligt, da vi ikke vil være offentlige. Det er nu sådan, at jeg føler at folk ved det, og det vil jeg self ikke have, da der er nogle slanger her på skolen, som op til flere gange har prøvet at skille os ad. Jeg er bange for at folk igen vil skabe splid mellem os, når de finder ud af, at vi er forlovet. Vi er nu også begyndt at ses mindre i frikvartererne og pauserne, da jeg synes folk kigger mærkeligt på os, og det kan jeg ikke tage. Jeg vil bare gerne være ligeglad med alle folk der kigger og snakker, men på den anden side vil jeg gerne beskytte os fra alle øjne. Hvad kan jeg gøre? jeg har virkelig brug for hjælp...

Ja, det er jeg. Det har de fleste nok fundet ud af efterhånden 

Er det af kattes natur at jage fisk, når fisk lever i vandet? Katte kan jo ikke lide at være i vand. Det er faktisk et ret godt spørgsmål, og derfor har jeg undersøgt det for dig  Vilde katte ville ikke spise fisk, ikke engang de store katte som løver og tigere. Når huslige katte er ude at jage, vil de ikke gå i nærheden af fisk, men holde sig til høns eller mus. Derimod, når huslige katte holdes som kæledyr, vil de spise hvad som helst, de bliver tilbudt – så længe de synes, det smager godt. På denne måde har de fundet ud af, at tun, laks og rejer smager godt. Præcis ligesom mennesker, når vi smager noget for første gang og rent faktisk kommer til at kunne lide det. Huslige katte stammer fra den afrikanske vildkat (og altså ikke fra de store katte som løven!). Fisk er ikke en naturlig del af deres føde, altså har de huslige kattes interesse for fisk ikke noget at gøre med vandet. Desuden er det ikke alle katte, der ikke kan lide vand! Tigere og jaguarer kan godt lide vand – og selv den

Jeg kan se, hvorfor du bekymrer dig, og din fortvivlelse er forståelig! Du skal vide, at det I gør, ikke er forkert, og derfor skal I ikke forsøge at ændre jer bare for at andre skal anerkende jer. Hvis I kan lide hinanden, er det det eneste, der tæller, og derfor skal

Jeg forstår, hvad du føler, idet at jeg selv har oplevet noget lignende. Hvad du i hvert fald kan gøre, for ikke at opleve det igen, er at tale ud. Sæt dig en grænse hos dine venner og fortæl dem, hvis der er noget, du ikke vil bryde dig om, at de sagde. Det kan være vanskeligt, hvis det er, at du ikke fortæller dem noget, for de vil fortsætte. Når så du på et tidspunkt ikke kan holde det ud længere, vil de ikke kunne forstå det, da du ikke har sagt noget om det. Selvom det kan være svært at snakke om, er det vigtigt, at de ved, hvordan du føler.

I bare holde jer sammen lige meget hvad de personer, der prøver at skille jer ad, siger... Mennesker vil snakke lige meget hvad man gør; om man gør det, man selv vil, eller om man gør det, de påtvinger os til at gøre. Men jeg forstår derimod godt, at du gerne vil holde det hemmeligt, for at beskytte jeres forhold, derfor synes jeg, at du skal fortsætte med at gøre det, dit hjerte fortæller dig, for det ved, hvad der er det bedste for dig. Snak med din forlovede om det også, så han/hun ved, hvordan du føler, for I har jo hinanden. Du er ikke alene, det skal du vide 

Kære Okutan Kort sagt: Jeg er forelsket i min bedste veninde - hvad skal jeg gøre?! Vi har nu kendt hinanden i rigtig mange år og er også tit sammen, men jeg har stadig ikke haft nosserne til at fortælle hende, hvad jeg virkelig føler for hende + så frygter jeg også vennezonen :O !!

Kære Brevkasse I den tidligere udgave af Updaten blev der skrevet i brevkassen af der ” ikke som sådan eksisterer diskrimination af seksualitet, race eller religiøse overbevisninger”, og selvom der ikke findes et reelt had over for mennesker af anden race/religion/seksualitet, oplever jeg en del ’casual rascism’ her på skolen. Selvom det ofte bliver sagt halvt i spøg, kan det have en negativ effekt på folk; det har det i hvert fald gjort på mig. Jeg tror vi som fælleskab skal være mere opmærksom på om de ting, vi siger, i virkeligheden er diskriminerende.

Det kan være svært at fortælle, men ikke umuligt. Hvis du virkelig føler, at hun burde vide det, så go for it! Husk at frygt er midlertidigt, men det er fortrydelse ikke. Det følger dig hele livet. Hvem ved? Måske føler hun det samme for dig? Og jeg er sikker på, at du vil fortryde det endnu mere, hvis du en dag finder ud af, at hun muligvis også gør. Du skal vide, at frygt har to typer; den ene frygter du og

løber din vej, og den anden frygter du igen, men står stadig modigt ansigt til ansigt med det hele. Det er op til dig. At frygte for vennezonen skal du ikke, for det nok ikke så slemt som det lyder. Hvis I er så gode venner som du siger, vil hun ikke gøre det problematisk for dig, men forstå. Held og lykke!  Hej Brevkasse Jeg går i 1.g og jeg undrer mig lidt over noget, men som også stresser mig. Jeg får tit at vide at der er en masse AT- forløb, man skal igennem, og at der kommer diverse store opgaver, som man skal igennem. Hver gang jeg tænker på alt det, jeg skal igennem på gymnasiet, (altså store opgaver osv.) så bliver jeg stresset og ked af det. Jeg tænker også lidt på, om jeg overhovedet er egnet til at gå i gymnasiet, hvis jeg ikke kan klare det. Men én ting ved jeg: Lige så snart en opgave er overstået, så tænker jeg, at det ikke var slemt at lave. Det kan jo sagtens være at jeg tænker sådan når jeg f.eks. er færdig med DHO, som jeg snart skal i gang med. Jeg vil bare høre om det er meget normalt at være så stresset, når man går i gymnasiet? For det oplever jeg en del.

også følt i 1.g. AT-forløbene er der i alt 9 af i hele gymnasietiden, men bare rolig, der er store mellemrum mellem forløbene. Hvert forløb får man op til en uge til at lave – i grupper. Den sidste AT får man en måned til, hvor du enten kan lave synopsen alene eller i grupper. Denne AT skal du op til eksamen i alene. Det er helt normalt, at du begynder at stresse over det, men som du selv også siger, er det blot midlertidigt og ikke så slemt, så snart du er færdig. Det hele synes meget overvældende, da det stadig er nyt for dig, og jeg kan forsikre dig, at det hele bliver nemmere at overskue, når du starter i 2. og 3.g. Ikke at opgaverne bliver nemmere, men du får mere styr på tingene og kan gøre det nemmere for dig selv. SRO (2.g) og SRP (3.g) er de andre store opgaver som DHO. Fagene og emnet i SRO, vælges for dig ud fra dine studieretningsfag, så du skal ikke bekymre dig over, at det bliver fag, som ikke er inden for det område, du er god til. SRP derimod vælger du helt selv! det skal selvfølgelig være noget, der passer til det års overemne. Denne opgave synes jeg er meget spændende, for her kan du vælge noget, som du selv er interesseret i  Jeg håber det var beroligende nok og held og lykke fremover!

Hej med dig! jeg forstår dig rigtig godt, for sådan har jeg og nok de fleste af os

REKTORS KLUMME

TRO PÅ JER SELV

– OG FÆLLESSKABET. I disse dage hører vi – igen og igen - 3 g.’erne og 2. HF’erne synge om, at De kun har få dage tilbage før gymnasiet er slut, eksamenen begynder. Og så Fremtiden. Det er fornøjeligt at høre den glæde, der vises og synges om. Arbejdet er slut, og nu venter eksamenen og resultatet af 2 til 3 års gymnasieslid. Her skal jeg ikke begynde at problematisere jeres slid. Måske I kunne have givet det faglige noget mere? Måske I har haft for meget fravær? Måske? Om lidt er der mange; eksperter, politikere, forældre, gamle rektorer, og mange andre (tidligere studenter), der vil sætte jeres uddannelse i perspektiv og komme med vurderinger og karakteristikker af jer og jeres årgang. Hvilken generation er I: De forkælede? Narcissister, eller noget helt andet? Det kor vil jeg ikke blande mig I lige nu. I stedet vil jeg ønske jer alle god eksamen og god vind fremover. Husk blandt meget andet i har lært: Tro på jer selv – Og tro på fællesskabet. Det er fællesskabet, der betyder det hele for jeres personlige udvikling. Mogens Andersen, rektor

HTGPOSTEN

De har længe huseret online og på sociale medier – de fiktive nyheder der bringer en satirisk vinkel på hverdagens mere eller mindre ægte nyheder. Nu giver vi jer jeres helt egen udgave: HTGposten.

Høje Taastrup Kommune har løsningen for ghettogymnasiet HTG

meningen at jeg skulle lave noget på mit arbejde. Det er jeg jo slet ikke vant til. Men nu har jeg heldigvis fundet en løsning.”

Lige ved Høje Taastrup station har der længe stået en prestigiøs bygning, lavet af en af Danmarks mest kendte og elskede arkitekter, Henning Larsen. Dette er Høje Taastrup Gymnasium. En højt skattet institution i kommunen. Det skabte således noget panik i byrådet, da mange aviser lige pludselig begyndte at rapportere om den hæderkronede institution som et ghettogymnasium. Det fortalte borgmester Michael Ziegler (K) på et pressemøde i søndags:

På et pressemøde, som HTGposten har overværet, annoncerede Michael Ziegler den såkaldte ”Endelige Ghettoløsning”, som efter sigende skulle være en perfekt og velovervejet måde at genoprette gymnasiets ry på. ”Der var en af de der journalister, der spurgte mig hvordan det kunne være, at der var så mange flere af anden etnisk baggrund på gymnasiet end i resten af kommunen, og så tænkte jeg over det om aftenen. Svaret kom som et lyn fra en klar himmel: Hvorfor ikke bare fjerne alle de der mennesker, som ødelægger tallene?”

”Altså, det var meget stressende. Der kom mennesker, der spurgte om jeg ikke ville gøre noget, og så så de på mig som om at det var

Sådan lyder argumentationen bag byrådets nye plan, hvori man vil tilpasse demografien i kommunen efter gymnasiets elevsammensætning: ”Altså, hvis man forsøger at ændre på gymnasiets elevsammensætning, er det jo lidt ligesom at give op, og det kan man ikke bare i politik. Så vi har valgt den anden løsning, så gymnasiet bliver den nye standard for kommunens demografi.”

De sidste 200 sider indeholder en plan B, hvori der er mere fokuserede forslag for at løse problematikken. ”Vi har set lidt på nogle forskellige muligheder, og vi planlægger en kombination af at betale folk for at flytte væk og organiseret chikane for kommunens finanser.” HTG Update har også talt med 1. viceborgmester Lars Prier (DF).

HTG Update har gennemlæst kommunens ”Vi har fået det igennem, at der ikke importeres 600-siders rapport, hvori de første 400 sider nye indvandrere, så vi er egentlig meget tilfredse med dette forslag. Det er selvfølgelig synd for taler om skattelettelser: dem, som skal flytte eller lide konsekvenserne hvis skattelettelserne fejler, men vi har aftalt ”Det er sådan noget vi lærer på de med borgmesteren, at vi starter med at gå efter konservative landsmøder. Hvis man venstreorienterede, så vi mener ikke at noget af har et problem, så laver man bare nogle værdi vil gå tabt.” skattelettelser.” (satire)

vær med i redaktionen - der er plads til dig!

SAGT PÅ HTG

”Hvor gammel er man, når man er 90?” ”Du ligner resultatet af et sygt samleje mellem Gollum og Birte Kjær!” ”Ret ryggen, du ligner en militærnægter.” ”Pøbelen tager altid fejl. Det ved alle! De elsker Peter Mygind - og ostepops. Folket må aldrig komme til orde!” ”Dialog er den allersidste mulige udvej, når samtlige voldelige metoder er udtømte.” ”Er der ikke 250 dage på et år?” «Næsten alle mine brødre er drenge» ”Der er to køer i kantinen.” “Ej, det kunne være fedt, hvis det var mavesår.” Efter gallafesten tog vi ud og skulle drive ind ved Mac Donald›s. Da vi endelig bestilte to mcflurries sagde manden at det blev 50 kr, så råbte en af os «tak og iligemåde!