Det fjärde Stadsrum

Page 29

Kundskabssamfundet og det 4. stadsrum Det nye er, at samfundsudviklingen i kundskabssamfundet, det innovative samfund, sætter fokus på dette overgangs/hybride rum. Det 4. stadsrum drives frem af nye behov i kundskabssamfundet – blandt andet behovet for at skabe relationer. Det 4. stadsrum vil få et nyt samfundsmæssigt grundlag og vil blive ”blæst op”, ekspanderet, forandret og udviklet. The urban big bang! Der består heri en betydelig udviklingsopgave. Det 3. stadsrum – fra oplevelse til erkendelse Det 4. stadsrum adskiller sig fra de 3 andre, ikke mindst fra det 3. stadsrum, det offentlige, det almene stadsrum, som vi kender det. Det 3.stadsrum er ofte veldefineret, det har sin egen historie, det har gennem tiderne haft forskellig udformning, funktioner og anvendelser. Gennem 1900-tallet har dette stadsrum således været gennem betydelige forandringer. Hvor det i første halvdel af århundredet kan siges at have haft primære samfundsmæssige funktioner. Især som en ramme for det offentlige liv, i alle stadslivets sociale og kulturelle former, fik det efter anden verdenskrig og med velfærdsssamfundets, forstadens og bilismens gennemslag en anden og en mindre central betydning.

28

det

4. stadsrum

Det blev ofte og efterhånden overtaget af sekundære samfundsmæssige anvendelser og –kræfter. Stadsrummet blev privatiseret, det blev anvendt til trafikafvikling (opfyldt af bilisme), eller det blev et appendix til supermarkedet. Eller positivt beskrevet blev det et oplevelsesrum domineret af selvspejling, sociologisk iagttagelse eller mere prosaiske formål som indkøb, underholdning og turisme. Et stadsrum med begrænsede primære samfundsmæssige funktioner i forhold til det kulturelle og sociale samvær. Et restrum, en risidual, et mellemrum, et ingenmandsland. Med kundskabssamfundet indvarsles en ny rolle for det 3. stadsrum, stadsrummet, som det offentlige rum, offentlighedens rum, det folkelige stadsrum. Stadsrummet genvinder derved sin oprindelige primære samfondsmessige betydning – som et nødvendigt stadsrum. I stedet for udtrykket oplevelsesstaden – eller oplevelsesøkonomien, kan man anvende det tilsvarende engelske ord: experiens economy. Vi bevæger os da fra oplevelsen til erkendelsen. Til læringsrummet der hvor vi lærer at være borgere, medmennesker, fællesskab og samfund. Det 3. stadsrum bliver det sted, hvor væsentlige samfundsmæssige værdier og funktioner skal finde udtryk. Der er her den værdibaserede stadsudvikling især skal slå igennem.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.