FAR MED MISBRUG PÅ SAMVITTIGHEDEN John gik fra at være kongen af narkomiljøet til at ramme rendestenen. Men kampen for at blive en god far for sin søn fik ham til at trække sig op ad det dybe hul, han havde gravet sig ned i Af Magnus Laursen ”Jeg lå jeg nede på gulvtæppet og prøvede at finde stumper af gammelt heroin. Alt, hvad der lignede, kogte jeg i en ske og skød ind i mine årer. Det gjorde sindssygt ondt. Bagefter skilte jeg støvsugeren ad for at gennemsøge støvsugerposen. Man kunne jo være heldig.” John havde ramt bunden. Han var i gang med endnu et forsøg på at kvitte stofferne i håb om at kunne være i kontakt med sin dengang 2-årige søn, Lukas. Han levede af kogt vand blandet op med en smule ketchup og brødrester fra bageriets skraldespand, der lå nedenunder. Når han ellers havde kræfter til at bevæge sig nogle steder. Det meste af tiden lå han bare ned. Før misbruget overtog Johns liv, var han en mand, man så op til i narkomiljøet. En overgang tjente han flere 100.000 kroner om ugen på narkohandler, og folk vidste, at han var farlig. Han følte sig som kongen. Men det store pres blev for meget, og hans misbrug af alkohol, hash og kokain eskalerede. Snart begyndte han også på heroin for at dulme nerverne oven på de heftige weekender, der strakte sig længere og længere ind i hverdagene. ”Der var kaos inden i mig. Men heroinen var en mulighed for at trænge ind i en verden, hvor der var mere ro. Hvor man bare kunne ligge og slappe af,” siger han. Misbruger med barn på slæb Johns daværende kæreste, Tina, var også blevet afhængig af heroin. En afhængighed, som John selv føler, han havde et vist ansvar for. ”En dag, Tina var syg, lokkede jeg hende til at ryge heroin for at dulme smerterne. Hun blev hurtigt afhængig,” siger John og fortsætter. ”Jeg må indrømme, at jeg var meget manipulerende. Men jeg mener, at det var hendes eget ansvar at sige fra.” Forholdet mellem John og Tina var ikke godt. Og midt inde i deres usunde forhold befandt deres toårige søn, Lukas, sig. Midtimellem to forældre, der havde for travlt med deres egne abstinenser til at være forældre.
Ingen af dem havde penge, og Tina kunne ikke holde abstinenserne ud. Hun havde ofte Lukas med, når hun var nede at tigge på banegården. Og på trods af sit misbrug, kunne John ikke holde ud at se sin søn på den måde. ”Jeg har stadig indprentet det her billede af, at Lukas ligger i en lænestol. Helt passiv som en hund og uden nogen vilje. Mens fjernsynet bare kørte i baggrunden. Det var fandme uhyggeligt. Og jeg kan huske, at jeg tænkte, at det kan godt være, at jeg dør af det her. Men jeg vil bare ikke være med til det mere. Jeg kunne ikke holde ud at se mit barn på den måde,” fortæller han. Råb om hjælp Lukas kom i familiepleje, og det fik John til igen at søge behandling for sit misbrug i håb om at få mere samvær med sin søn. Men en dag, da John var på vej hjem fra sin behandler, så han en heroinmisbruger på gaden overfor. Han stormede ud ad bussen og gik tankeløst ned mod den nærmeste pusher. ”Jeg fik hurtigt skaffet mig noget heroin og skudt det ind i armen, og først bagefter tænkte jeg: Hvad fanden har jeg gang i? Der gik det op for mig, at det kunne jeg ikke selv finde ud af. Bare synet af en misbruger kunne få mig til at miste al min viljestyrke. Jeg havde brug for hjælp, for jeg kunne ikke håndtere den her trang. Jeg følte mig magtesløs.” Efter at have erkendt at han havde brug for hjælp, meldte John sig til et møde ved anonyme narkomaner. Her betød hans tidligere status inden for narkoverdenen ingenting, og han følte sig meget nøgen og udsat. ”Jeg tænkte, at nu tæller jeg til 10, og så går jeg. Og da jeg så havde talt til 10, begyndte jeg forfra. Det var næsten ulideligt at være der,” siger han. Til mødet var Johns tidligere ven Niels. De havde kendt hinanden, siden de var 14 år, men i mange år havde John set ned på Niels, fordi han var højt oppe i hierarkiet, og Niels havde bevæget sig helt nede på bunden. Men da John var ved at opgive møderne, var det Niels, der hver dag kom forbi og fik ham hevet med. Guddommeligt indgreb Ca. to uger efter Johns første møde i anonyme narkomaner var han på vej hjem i bil med Niels. ”Der fik jeg sådan en oplevelse, hvor alt kaos forsvandt inden i mig, og der kom en varme udefra og sivede ind i hver en celle, hvert et atom af min krop. Jeg kiggede forundret over på Niels, Dr. Hook drønede ud af bilradioens højttalere, han kiggede tilbage, grinede lidt og sagde ”nyd det”.”
John valgte at tolke det som en religiøs oplevelse. Han begyndte at bede hver eneste dag, nogle gange flere gange om dagen. Samtidig begyndte han at løbe og tage armbøjninger. Også selvom det i starten kneb blot at tage nogle få. Efter at være sluppet helt ud af sit misbrug, var John i mange år præget af dårlig samvittighed over for Lukas. Men Lukas kom tidligt i terapi og har i dag tilgivet sin far. Lukas begyndte tidligt at ryge hash, men stoppede fuldstændig for tre år siden og drikker sjældent alkohol. Han er i dag 18 år og er ved at tage en uddannelse. I dag er det ikke nemt at se på John, at han har været ude i et så omfattende misbrug. Han ser sund og veltrænet ud i sin tætsiddende, mørkeblå trøje og sine lårkorte løbetights. Han har været clean i 14 år og er i dag misbrugsvejleder i et fængsel. Her hjælper han folk, der er i en lignende situation, som han selv var. Han bor i et idyllisk kolonihavehus med sin kæreste og deres fælles barn. ”Og i dag sidder jeg jo her.” Et bredt smil breder sig langsomt men saligt på Johns ansigt. ”Med et dejligt barn ude i barnevognen og en fantastisk kvinde i mit liv.” Han holder en kort pause. ”Og jeg er da lykkelig af og til.” John krakelerer og bryder ud i en gennemtrængende, dybfølt latter, der kommer helt inde fra de inderste afkroge af hans hårdt prøvede sjæl.