Sundhedplus september 2017

N R . 0 8 // S E P T E M B E R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

10

øvelser:

STYRK LÆNDEN UNDGÅ SMERTER

SCLEROSE-RAMT:

”Jeg blev træt af at føle mig syg” FLERE SØGER HJÆLP

for at få orgasme

DIN KROP TRÆN DIT DNA TEMA: FERIE

Giv din krop et

U-TURN CECILIE FRØKJÆR & MICHAEL MEYERHEIM:

” En god dialog er

afgørende for sundheden”

Ekstra næring i en nem lille mundfuld

Smager som koldskål og cremet yoghurt!

Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld.

Prøv f.eks. vores helt nye flødedessert med rabarber og et strejf af vanilje. Den er både rig på smag og protein.

Få inspiration til lækre mellemmåltider med Arla Protino® på www.arla.dk/protino

med ein ot vallepr

Arla Protino® forhandles hos udvalgte supermarkeder og online forhandlere.

117930_ARLA_Protino_Annoncer_BtC_210x147mm_ART01_TJ.indd 1

28/02/2017 13.16

DOKUMENTERET E S L E G A T P O G I T R HU I NORDIC HEALTH™ prisbelønnede vitaminsprayer absorberes vitaminerne direkte op via mundslimhinden og kommer hurtigt ud i blodbanerne, som får vitamin niveauerne til at stige.

Jeg føler jeg har mere energi i kroppen, lidt mindre hovedpine og ikke bliver så let svimmel. Det tænkte jeg faktisk allerede efter 3 uger. Om det er sprayen eller noget andet, det kan jeg jo ikke sige med 100% sikkerhed. Men der er ingen tvivl om, at den virker. Det viser mine tal jo, sort på hvidt.

LINE SOFIE GYLDHOLM, MICONFESION.DK

St D-vitamærk inspray DLUX3000 D-VITAMINSPRAY → vores stærkeste D-vitaminspray → 1 spray om dagen indeholder 75 mcg D-vitamin

Egnet for veganere BOOST B12-VITAMINSPRAY → bidrager til at mindske træthed og udmattelse → god for hukommelsen → 1–4 spray om dagen indeholder 300–1200 mcg B12-vitamin

Forhandles hos udvalgte Apoteker samt i helsekostforretninger.

Nordic Health Spray leverer vitamin og magnesium sprayer til de nordiske lande. Hvert eneste parti analyseres, før de sendes på gaden. Analyserne udføres af uafhængige laboratorier for at sikre en høj og ensartet kvalitet, samt for at dobbelttjekke, at emballagen og indholdet svarer til hinanden. Derudover modtager hvert parti et certifikat for renhed – og magnesiumsprayer forsynes med et anti-doping-certifikat.

INDHOLD September 2017

10

8

21

56 44 SUND FAMILIE 10 INTERVIEW For Cecilie Frøkjær og Michael Meyerheim er en god dialog afgørende for et menneskes sundhed og et redskab til at forstå verden.

33 KUNST KØS Museum for kunst i det offentlige rum sætter netop nu fokus på, hvilken indvirkning kunst kan have på patienter.

36 TÆT PÅ Sclerose. Esma Ayaz fik beskeden om, at hun har sclerose. En kronisk sygdom som skulle vise sig at stjæle hendes lykke i flere år, indtil hun blev træt af at føle sig syg.

66 NATUREN KALDER I SEPTEMBER Selvom efteråret banker på, er der rig mulighed for en mangfoldighed af oplevelser i naturen.

68 FAMILIEBREVKASSEN Hvordan håndterer man situationen, når børnene konstant plager?

KROP OG VELVÆRE 8 DET SKER I KROPPEN NÅR...

Det bliver efterår. Meget handler om forberedelse og om at erkende, at sommeren er slut.

20 BAGOM MEDICIN Banebrydende dansk forskning skal forbedre folkesundheden.

30 JOB & SUNDHED Hvis du er mand og har meget gående og stående arbejde, har du øget risiko for at få lyskebrok.

50 DIN KROP Træn dit DNA.

52 DIN SUNDHED 6 pct. af alle kvinder eller mindst 1 ud af 20 kvinder mellem 16 og 95 år oplever manglende evne til at få orgasme.

54 PSYKOLOGI Præsten Leif Ellerbek har mange års erfaring med at møde og hjælpe sørgende.

MEGET MERE SUNDHED

magasinet-sundhed.dk På vores hjemmeside er der mange inspirende artikler om sundhed. Kig endelig ind!

43 42

59 HOS KIROPRAKTOREN Sådan takler du kroniske lændesmerter.

60 ØVELSER Forebyg og afhjælp lændemserter med 10 simple øvelser.

76 SEXOLOGENS KLUMME Om at være jomfru, når man er oppe i 20’erne og føler sig udenfor.

SUND ERNÆRING 34 KOST Kan man spise sig tyndere? Med en blodprøve bliver det muligt for lægerne at fortælle os, hvad vi skal spise for at tabe os.

45 MÅNEDENS GRØNNE Sensommeren og efteråret er blommetid.

Det er her, den nyplukkede, saftige stenfrugt er lige til at spise.

46 OPSKRIFTER Få inspiration til superkost til hjernen, med 4 lækre efterårs-opskrifter.

TEMA: EFTERÅRSFERIE 24 GIV DIN KROP ET U-TURN 26 SÅDAN PAKKER DU TIL DEN PERFEKTE VANDREFERIE 28 BATH - DET HELBRENDE BAD 29 PAS PÅ FORSIKRINGEN

I HVERT NUMMER 6 LEDER 7 MINE SUNDE VALG 16 FIND DET PÅ APOTEKET 32 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 43 SUNDT & GODT 44 SUNDT & GODT 70 NYT FRA DIABETESFORENINGEN 75 BØGER 76 SEXOLOGENS KLUMME 78 NYT FRA REGIONERNE 81 SUND SHOPPING 84 KRYDSORD & SUDOKU

LEDER

DIALOG OG SUNDHED

D

agene er i gang med at blive kortere og koldere, og snuen har sat ind. Den kølige årstid er dog meget mere end mørke, kulde, løbende næser, rusk og regn. Årstiden byder også på brombær og blommer, som vi omtaler i Naturen Kalder og i Månedens Grønne.

Der kommer snart en ny sæson af Spørg Charlie. I dette nummer af Sundhed+ kommer du tæt på Cecilie Frøkjær og Michael Meyerheim fra programmet. De to tv-værter fremhæver værdien af en god samtale. ”Dialog og sundhed hænger sammen”, understreger tv-værterne, og de mener også, at ”Ordene bliver ens vigtigste følgesvend her i livet”.

Sundhed+ sætter fokus på, hvordan samtalen kan hjælpe i forskellige aspekter af livet. Det gælder blandt andet i kommunikationen mellem forældre og børn, og hvorfor børn kan finde på at plage. ”Sæt ord på det, der er godt. Lad være med kun at fokusere på det, der går galt”, fremhæver Familievejlederen.

Evnen til at lytte er en væsentlig del af dialogen. I artiklerne om psykologi kommer en erfaren sjælesørger ind på, hvorfor det er vigtigt for efterladte at udtrykke deres følelser. Det er imidlertid ikke nok at tale med andre.

Den indre kommunikation er også afgørende for et godt velvære.

6

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Korrektur Christina Bjørn Salgschef Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909.

Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00

motion og vitaminer fra kosten kan styrke kroppens immunsystem og frigive serotonin og dopamin, som får kroppen og hjernen til at føle et større velbehag og ser lysere på den mørke tid. Det handler også om den indre dialog og indstillingen til livet og de mørke morgener.

Dette nummer giver dig inspiration til friluftsliv, motion og efterårsopskrifter, som alle kan gøre livet sjovere og mere tilfredsstillende.

Kunst er også et eksempel på en dialog. Vi kommer derfor også rundt om en helt ny udstilling for hospitalskunst, som er iværksat af KØS - Danmarks museum for hospitalskunst. Udstillingen har til formål at skabe debat, om kunsten i sundhedssektoren kun er en Den indre dialog betyder også meget omkostning, eller om det også kan for patienter, og i dette nummer bidrage til helbredelsen af patienmøder vi en skleroseramt kvinde, der ter ved at skabe gode rammer på er et stærkt eksempel på, at indstilsygehusene. lingen til livet og dialogen med sig selv er afgørende for livskvaliteten og Sundhed+ ønsker dig et glædeligt evnen til at overkomme sygdom. Hun efterår! besluttede sig for at bruge sin indre kommunikation til at genfinde glæden ved livet.

God læselyst Mange danskere vil i løbet af de kommende måneder opleve, at den mørkere tid vil påvirke deres humør, men der er mange muligheder for at undgå vinterdepression. Lysenergi,

Sundhed+ Nr. 08, september 2017, 3. årgang ISSN 2445-7604

Nils Sjøberg, Chefredaktør

Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet?

Tlf. 6054 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Forsidefoto Timm Vladimirs Køkken Aps Næste nummer 31 september SUNDHED arbejder sammen med:

M I N E S U N D E VA L G

CHRISTINA MARGRETHE AAES SØRENSEN Alder: 42 år Job: Folkeskolelærer på Hærvejsskolen i Rødekro Bor: Hjordkær, ved Aabenraa i Sønderjylland

Skri redak v til os på ti sinet- on@magas hvis d undhed.dk uv andre il inspirere m Sund ed Dine e Valg .

DET BEDSTE JEG HAR GJORT FOR MIN SUNDHED I DENNE UGE: Jeg er rigtig glad for at bevæge mig.

Jeg holder derfor meget af cykelturen til og fra arbejde, hvor jeg får tænkt en masse tanker igennem. Det nyder jeg rigtig meget. Det er rart, når der er balance mellem hoved og krop.

Tiden sammen med mine børn har også stor betydning for mig. Det er derfor ekstra dejligt, når vi, som i denne uge, har haft mulighed for at puste ud sammen ved køkkenbordet. En kop kaffe og en god samtale med mine tre børn giver mig mere ro - så oplever jeg at have været bare lidt tilstede i en ellers til tider lidt hektisk hverdag.

MINE BEDSTE TIPS OG TRICKS: Det må være at bruge tid på det, som giver dig mere energi. Det betyder ikke så meget, om man går, løber eller cykler, hvis man får rørt sig hver dag.

Hvis løbeturen virker for anstrengende og krævende, så tag gåturen i stedet - og tag gerne børnene, manden og hunden med, hvis det er muligt.

Det er også vigtigt at få talt sammen med andre - og være nærværende sammen med andre, hvis det er muligt.

Det kan være med til at give overskuddet til gå-, løbe- eller cykelturen.

Det har også betydning, at du giver dig selv plads til at fordybe dig. Det kan være i en god bog, en artikel i en avis eller i andet, som du finder af betydning.

Det vigtigste er at give det, der betyder noget i dit liv tid og opmærksomhed.

I DETTE NUMMER AF MAGASINET SUNDHED GLÆDER JEG MIG ISÆR TIL AT LÆSE: Interviewet med Cecilie Frøkjær og Michael Meyerheim om samtalen og dialogens betydning for sundheden.

Om ny forskning i DNA, som jeg synes er rigtig spændende. At få inspiration til nye retter og øvelser. Om nye måder at opleve naturen, inspiration til rejser og i det hele taget at læse artiklerne om ro og velvære.

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

7

DET SKER I KROPPEN

Det sker i kroppen når det bliver

EFTERÅR

Efteråret er snart så småt over os, og man kan hurtigt komme til at savne de varme og lune sommeraftener. Dagene bliver kortere, mørket fylder mere, og stemningen kan blive tung. Hvis det bare var efterårets komme, der var problemet i øjeblikket, havde det været til at overskue, men der er mere end bare det. Meget handler om forberedelse og om at erkende, at sommeren er slut. Lad være med at tænke over, hvad du lige har mistet, men se i stedet fremad og gør sindet og kroppen klar til efteråret.

TEKST NILS SJØBERG FOTOS COLOURBOX

FYLD KROPPEN MED LÆKRE EFTERÅRSBÆR

September er højsæson for brombær. Danske haver og skove er fulde af brombær i disse dage, og der er rigtig god grund til at spise løs af de dejlige bær.

Det stof, der giver brombærrene deres mørke farve, hedder anthocyaniner og er en antioxidant, som har vist sig at forebygge inflammationer og bekæmpe frie radikaler, som ødelægger kroppens celler og fører til bl.a. hjertesygdomme. C-vitaminerne i brombær virker også som antioxidanter.

Kilde Naturstyrelsen.dk

EFTERÅRSHUD

Tør luft, dvs. lav luftfugtighed, som starter i efteråret, kan få din hud til at blive tør og kløende.

Den dalende temperatur og blæsten udenfor virker udtørrende, især på ansigt og hænder, og det samme gør brugen af centralvarme indenfor.

Når vi går ind og ud, skifter vi mellem et varmt, tørt klima og et koldt klima, og vi forstærker derved udtørringen. Fugtighedscreme er en effektiv behandling af tør hud. Vælg en fugtighedscreme med højt fedtindhold (> 20 %), og uden parfume, som du kan reagere allergisk mod.

Kilde sundhed.dk

KØLIGERE VEJR - NEMMERE MOTION

En af fordelene ved efterårets køligere temperaturer er at det er mere oplagt at dyrke motion udendørs. Kom ud i den friske luft, hvor det er lettere og mere behageligt at være aktiv.

Efteråret er perfekt til en gå- eller løbetur i skoven, hvor du samtidig kan nyde det smukke syn af alle de flotte nedfaldne blade. Hvis du ikke er meget for hverken at gå eller løbe, kan du jo snuppe cyklen. De fleste danske skove har skovstier, som gør det nemt at komme rundt på cyklen, men vær opmærksom på mountainbikere.

Hold øje med skilte ude i skoven som indikerer, om du bevæger dig ud på et mountainbikespor, for rytterne kan pludselig dukke op mellem træerne og komme fræsende i fuld fart.

Kilde naturstyrelsen.dk

ØGET SUKKERTRANG

Mens træthed og søvntrang er typiske tegn på efterårstræthed, og energien altså daler i takt med temperaturen, så stiger appetitten til gengæld. Ikke mindst en øget trang til søde sager hører ofte sammen med efterårets mørke. En kold og våd efterårsaften indbyder mere til hygge i sofaen med varm kakao og chokoladekage end til vand, frugt og motion. Det mørke og kolde vinterhalvår får os til at spise mere, fordi det ligger i vores gener at skulle lægge på lager til den kolde vintertid.

Kilde psykiatrifonden

8 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

DET SKER I KROPPEN

VIDSTE DU AT...

5-10 procent af befolkningen lider af tidlig vinterdepression i større eller mindre grad? kilde sundhed.dk

PAS PÅ TIDLIG VINTERDEPRESSION De fleste mennesker påvirkes af skiftende årstider, og alle kan føle sig triste ind imellem. Vinterdepression kaldes også for sæsonafhængig stemningsforstyrrelse og er en psykisk lidelse, som typisk dukker op i mørketiden. På engelsk er tilstanden forkortet til SAD (Seasonal Affective Disorder).

Der findes ikke noget præcist svar på, hvorfor nogle mennesker føler sig ekstra nedtrykte og trætte om efteråret. I efteråret bliver dagene kortere og nætterne længere på den nordlige halvkugle. Man tror, at manglen på dagslys er hovedårsagen til en tidlig vinterdepression. Det lysfølsomme hormon melatonin spiller en vigtig rolle i reguleringen af søvn og døgnrytme. Hjernen udskiller melatonin om natten, og under de lange vinternætter udskilles der ekstra meget melatonin. Øget produktion af melatonin og fraværet af sollys kan udløse depressionslignende symptomer, kan forstyrre døgnrytmen og gøre os mere trætte.

Kilde sundhed.dk

ET GODT RÅD...

Lys betyder rigtig meget for folks humør. Især når det er efterår, og der stadig er stor chance for solrige dage, er det vigtigt at komme ud.

Så drop solbrillerne, når du er ude på en solrig efterårsdag. Du optager lyset gennem øjnene.

Kilde: Henrik Kolstad er professor ved arbejdsmedicinsk klinik i Aarhus

LYSTERAPI

VIDSTE DU AT...

Forskning har vist, at ellaginsyre i brombær og andre bær har anti-kræft egenskaber.

Syren kan få kræftceller til at dø uden at skade raske celler.

Mange bruger først lysterapilampen om vinteren, fordi det først er der, det er rigtigt mørkt. Lad være med at begå den fejl, men begynd allerede at bruge den i slut september, når irritationen over dit liv melder sig. Vinterdepression (SAD) forårsages af mangel på lys og den bedste måde at begrænse eller forhindre det på, er at øge tilskuddet af lys. Den mest effektive ”behandling” er at rejse til et solrigt sted hele vinteren.

Men da de fleste af os ikke har den mulighed, er en mulig løsning at bruge lysterapi.

Lysterapi stabiliserer vores døgnrytme, giver øget energi, og så får den niveauet af serotonin til at stige. Lyset får nemlig en særlig type celler inde i øjet til at give besked til hjernen om, at der skal produceres mere serotonin.

Derfor rådes det til at bruge lysterapi om morgenen. Hvis man tager det om aftenen, risikerer man ikke at kunne sove,« advarer overlæge og ph.d. Klaus Martiny, Psykiatrisk Center København, som har skrevet ph.d. om netop effekten af at behandle deprimerede med lys.

Kilde videnskab.dk

kilde sundhed.dk

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

9

IFN ATNEERBVLIAE D W

1 0 S U N D H E D +   N R . 0 8 / 2 0 17

I N T E RV I E W

Cecilie Frøkjær og Michael Meyerheim

En god dialog er afgørende for sundheden For Cecilie Frøkjær og Michael Meyerheim er en god dialog afgørende for et menneskes sundhed og et redskab til at forstå verden.

”

TEKST NILS SJØBERG FOTOS JOHN EHBRECHT

”

Vi kendte ikke hinanden”. Sådan siger tv-værten Michael Meyerheim om sit første møde med Cecilie Frøkjær på Go’ morgen Danmark for 20 år siden. I disse uger indgår de to tv-værter som faste bestanddele i en helt ny sæson af Spørg Charlie på TV2 CHARLIE onsdag aften. ”Jeg vidste, at jeg skulle være vært på den helt nye TV2-morgenflade, og at jeg skulle finde en kvindelig værtinde, som kunne matche mig”, erindrer Michael Meyerheim. ”Vi havde allerede fundet en anden til jobbet, da Cecilie meldte sig på banen, men Cecilie insisterede på, at vi skulle se det VHS-bånd, som hun havde sendt til os”, fortæller han. ”Jeg kunne virkelig godt lide hendes naturlighed. Der var ikke så meget tvivl. Det var og er helt klart Cecilies særkende”, siger den 68-årige Michael Meyerheim, som var usikker på, om de kunne svinge sammen blandt andet på grund af næsten 20 års aldersforskel. ”Men det viste sig meget hurtigt, at vores kemi var perfekt, og at vores humor bandt os sammen”.

Cecilie Frøkjær tænker tilbage på, hvordan Michael Meyerheim kommenterede og lavede sjov med hendes hår, når de i fællesskab

gennemgik dagens aviser på Go’ morgen Danmark. ”Det er i virkeligheden noget med at kunne vide, hvor langt man kan gå i et makkerskab uden at såre hinanden. Hvordan man kan støtte hinanden og puffe til hinanden, hvis det er nødvendigt”, fortæller Cecilie Frøkjær, der erfarer, at det altid har været usagt. ”Vi har respekt for hinanden”, påpeger Cecilie Frøkjær, som gjorde det klart fra den første dag på Go’ morgen Danmark, at hun ikke ville optræde i rollen som tryllekunstnerens assistent med Michael Meyerheim som kunstneren, der kunne alle numrene.

GOD FYSIK ”Da vi først lærte hinanden at kende, blev aldersforskellen faktisk en ikke-eksisterende faktor for mig. Det holdt op med at være en del af min bevidsthed. Jeg så os som to jævnbyrdige partnere med de samme holdninger og værdier til langt det meste”, siger Michael Meyerheim, mens Cecilie Frøkjær ikke lægger skjul på, at aldersforskellen havde betydning for hende, da hun selv var mere uerfaren. ”Det gav en naturlig respekt, at Michael var den erfarne, og at jeg var den nyuddannede, som først

En god samtale er ligesom at danse. Man får en god følelse. Det er berigende på alle mulige måder. Man vokser som menneske. Man griner, man har det sjovt. Man oplever nye sandheder om sig selv og verdenen.

Og ordene bliver ens vigtigste følgesvend her i livet”.

skulle til at lære gamet”.

Cecilie Frøkjær oplyser, at det stiller både fysiske og mentale krav til sundheden, når en vært skal brænde igennem på skærmen. For hendes vedkommende foregår den fysiske forberedelse ved hjælp af en Crossfitter, som står hjemme i entreen. ”Det er helt perfekt for mig, at jeg kan få både motion og styrketræning S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

11

”

I N T E RV I E W

Der skal mentalt overskud og nysgerrighed til for at være forstående over for hinanden og for at få en vellykket dialog,” siger Michael Meyerheim

”

Mails og sms’er kan være gode til korte beskeder, men de skal ikke bruges til at løse problemer”, mener Cecilie Frøkjær fire gange om ugen uden at skulle ud ad døren”, fortæller den 49-årige tv-vært, der i modsætning til Michael Meyerheim bedst kan lide at dyrke motion alene. ”Hvis jeg skal røre mig i længere tid, skal jeg helst

1 2 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

gøre det med en bold og sammen med andre”, fortæller Michael Meyerheim, der af hensyn til sin ryg har lagt fodboldspillet på hylden og nu spiller golf. ”Det er så svært at spille golf, at jeg må lægge alle mine spekulationer bag mig, når jeg går på golfbanen”, siger Michael Meyerheim og tilføjer, at han desuden laver 5-6 minutters aldersrelevant styrketræning for led, muskler og ryg hver morgen.

EN ÆGTE DIALOG Venskabet mellem Cecilie Frøkjær og Michael Meyerheim tog for alvor form, da de stoppede med

at arbejde sammen. ”Vi sås så tit på arbejdet gennem de ti år, hvor vi begge var ansat på Go’ morgen Danmark, at vi fik afløb for det private på arbejdet”, fortæller Michael Meyerheim.

Det er blevet til mange fortrolige og lange samtaler gennem årene. ”En ægte dialog kræver forståelse for hinanden. Det gælder både på tv, hvor det handler om gæsterne, og i sit private liv”, siger Michael Meyerheim og fastslår, at folk i virkeligheden ikke er særlig gode til at udtrykke sig. ”Derfor optager det mig mere og mere, hvor vigtigt det er at forstå, hvad folk

siger, og hvor svært de kan have ved det.”

Cecilie Frøkjær er enig med Michael Meyerheim.

Hun gør det samtidig klart, at dialogen er afgørende for et menneskes sundhed. ”Der er ikke noget, der er bedre end at have en god samtale med folk. Det er helt vildt vigtigt. Det er også derfor, at de mennesker, der føler sig mest ensomme, er dem, der ikke har nogen at tale med”, mener Cecilie Frøkjær.

Michael Meyerheim påpeger, at det kan føles fysisk ubehageligt at brænde inde med noget, som man meget gerne vil sige til et andet menneske.

MED STORE BOGSTAVER Cecilie Frøkjær sammenligner samtalen mellem to mennesker med en dans. ”En god samtale og en god dans er godt for cellerne. Det giver en god følelse. Det er berigende på alle mulige måder. Man vokser som menneske. Man griner, man har det sjovt.

Man oplever nye sandheder om sig selv og verden.

Ordene bliver ens vigtigste følgesvend her i livet”. ”Jeg er helt enig”, siger Michael Meyerheim og supplerer: ”Jeg tænker på de gange, hvor man er kommet på kant med nogen. Man kan måske gå

I N T E RV I E W

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

13

”

I N T E RV I E W

”Det er tilsyneladende sjovt at høre om de andres problemer.

De er også meget nemmere at løse end ens egne...” påpeger Cecilie Frøkjær

og oparbejde en form for vrede eller raseri over det, som er sket. Man kan være fristet til at sætte sig ned og skrive en lang mail, hvor man giver udtryk for al sin harmdirrende vrede.

Det føles dejligt, og man får afløb for det. Det viser sig bare, at det er langt mere hensigtsmæssigt at få talt om det.”

I en tid, hvor stadig flere modtager mails og sms’er døgnet rundt, er det ofte lettere at sende en digital besked end at kontakte hinanden personligt. ”Mails og sms’er kan være gode til korte beskeder, men de skal ikke bruges til at løse problemer”, mener Cecilie Frøkjær: ”Så skal man altid tage en samtale, også selv om det er besværligt.

Aldrig, aldrig mail. Du kan ikke se i hvilken ånd mailen er sendt eller i hvilken betoning. Du kan ikke høre det, der bløder noget op eller understreger andet.

Der er alt for store muligheder for at misforstå mail.

De bliver også læst i det mood, som modtageren er i, når han modtager det”.

Cecilie Frøkjær nævner en konkret oplevelse som vært på et program med en familieterapeut. ”Han sagde, at hvis du ringer til en person og starter med at sige – DU

1 4 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

MERE OM CECILIE FRØKJÆR Født i 1968 Uddannet journalist Fortrinsvis studievært på TV2, Go’ morgen Danmark, Go’ aften Danmark, talkshow, debat-, bolig- og litteraturprogrammer.

Mor til to - Mikkel på 16 og Sara på 13 Kæreste med tv-vært og forfatter Michael Robak CECILIE FRØKJÆRS TRE SUNDE RÅD: • Start dagen med saften fra en halv citron i 37 grader varmt vand. Det renser tarmen.

• Slut alle bade med et til to minutter iskoldt vand.

Det er godt for blodomløbet. Det strammer alting op.

• Dyrk motion 3-4 gange om ugen. Motion er det mest lykkebringende næst efter kærlighed. gør også sådan, og DU gør også ….Og DU og DU og DU.. Så er det ligesom at høre dut, dut, dut i den anden ende af telefonen.

Så lægger man rent mentalt røret på. Starter man derimod med at lade tvivlen komme den anden til gode, så når man helt andre resultater”.

Cecilie Frøkjær og Michael Meyerheim er enige om at valget af sprog og fremtoning har betydning for menneskers møde med hinanden. Helt konkret husker hun tilbage på et eksempel, hvor der alene blev brugt store bogstaver for overskuelig-

hedens skyld. ”Uanset, hvad der stod, så kom det til at virke, som om den anden råbte. Det stoppede først, da vi blev enige om at tage dialogen på telefon og startede med at sige: “Vi skal nok blive enige”. Det viste sig, at en teknisk detalje og skrift kan være voldsomt uden at det nødvendigvis er meningen”.

TÅLMODIGHED OG TOLERANCE Cecilie Frøkjær og Michael Meyerheim gør opmærksom på, at en dialog kan bevæge sig i mange faser over lang tid.

”Der skal mentalt overskud og nysgerrighed til, for at være forstående over for hinanden og for at få en vellykket dialog”, siger Michael Meyerheim og fastslår: ”Hvis du er ægte nysgerrig over for, hvad den anden har at sige – og hvilke motiver den anden har, så kan man ægte forstå. Så kan man være enig eller uenig, men så kan man i det mindste forstå hinanden”.

Michael Meyerheim fremhæver det aktuelle Spørg Charlie, som et konge eksempel på, hvad folk bakser med. ”I otte ud af ti spørgsmål handler det om, hvordan vi får tingene sagt til hinanden. Det er åbenbart vores største vanskelighed”, siger Michael Meyerheim: ”Det drejer sig ofte om, hvor langt folk synes, at de bør strække sig. Altså om tålmodighed og tolerance.

Begge dele er vigtige størrelser i omgangen med andre mennesker. Men ingen skal jo være det for enhver pris. Hvis man har ligget søvnløs i en uge, så behøver man nok ikke være tolerant længere”, griner Michael Meyerheim.

Michael Meyerheim fortæller, at rigtig mange skriver til Spørg Charlie for at høre, om de kan være bekendt at holde fast i deres synspunkter, selvom det kan få store konsekvenser. ”Jeg har derfor mest lyst til at sige, at det er en mavefornemmelse. Det er dér, man kan mærke det.

Der bliver simpelthen produceret for meget mavesyre i sådan en situation.”

Målt på seertal er Spørg Charlie, som netop nu er i gang med endnu en stribe af aktuelle programmer, noget af det mest sete tv. ”Det er tilsyneladende sjovt at høre om de andres problemer. De er også meget nemmere at løse end ens egne, når problemerne med naboen eller svigermor

”

Folk er i virkeligheden ikke særligt gode til at udtrykke sig.

Derfor optager det mig mere og mere, hvor vigtigt det er at forstå, hvad folk siger, og hvor svært de kan have ved det” - Michael Meyerheim.

foregår inde i fjernsynet.

Det gør det til et meget inkluderende program”, påpeger Cecilie Frøkjær, der gør opmærksom på, at det også kan være en lettelse at vide, at der er andre, som slås med de samme problemer som en selv.

Cecilie Frøkjær og Michael Meyerheim er enig om, at forståelse og tolerance er nogle af de sværeste dyder at praktisere. Samtidig er begge dele vigtige for vores mentale sundhed og for at al samvær med mennesker kan lykkes.

DET DYREBARESTE Efter en årrække på TV2 opsagde Cecilie Frøkjær sit faste job for 1½ år siden. ”Det var vigtigt for mig selv at kunne bestemme og sige ja og nej til de opgaver, som passede mig bedst. Jeg ville være selvstændig. Samtidig fandt jeg ud af, at det var vigtigt for mig at gøre mine inderste drømme til virkelighed, og at jeg ville kunne tage temperaturen på mit eget liv. Det er egentlig

parforhold, venner, rejser og alderen, som er i centrum. ”Det jeg tænker mest på er mine børn”, siger Cecilie Frøkjær og tilføjer: ”Det definerede ens liv, da de var små, og man ikke fik sin søvn. Da de var syge og ens arme var optaget af hele tiden at tørre snotnæser, skifte ble eller man ønskede, at de kunne sove en time længere”.

MERE OM MICHAEL MEYERHEIM Født 5. september 1949 Uddannet journalist Studievært på TV2 på programmer som Go’ morgen Danmark, Spørg Charlie, Lykkehjulet og talkshows. Tilknyttet Politiken i 15 år som medarbejder for højere uddannelser og lægevidenskab samt korrespondent i Washington og som skribent til satireklummen ‘At tænke sig’. Medstifter af Skandinavisk Film Kompagni.

Far til tre børn – Stephan 44, Tanja, 40, og Nicolaj, 24.

Gift med Gitte Nyrop Meyerheim MICHAEL MEYERHEIMS TRE SUNDE RÅD: • Prøv at finde noget at grine af hver dag.

• Spis hjemmebagt rugbrød. Der er noget meditativt over at bage.

• Tænk på andre, ikke på dig selv.

meget lavpraktisk. Hvis jeg nu faldt død om i morgen, havde jeg så nået det, jeg gerne ville”.

Som et led i at gøre sine drømme til virkelighed er Cecilie Frøkjær netop gået i gang med en stribe podcasts med forfattere.

Programmerne bringes på Jyllands-Postens hjemmeside. ”Jeg elsker alle slags bøger. De er en fantastisk måde at gå igennem en dør og ind i et andet univers. De kan få mig til at falde alt for sent i søvn,

til at glemme tid og sted og til at gå tidligere i seng end jeg ellers ville have gjort”. ”Jeg er begyndt at holde øje med mit liv hele tiden.

Får jeg set mine venner nok. Får jeg brugt mit liv på den rigtige måde. Får ungerne og jeg rejst nok”.

Michael Meyerheim indskyder, at det er noget stort, som Cecilie Frøkjær har gjort. ”Vi har brugt en del frokoster på at diskutere det – og nu gør hun det. Det er al ære og respekt værd.”

Det er livet med børn,

Michael Meyerheim er enig med Cecilie Frøkjær: ”Ens børn rummer hele essensen af ens værdier. Derefter kommer alt andet. En amerikaner sagde engang, at du aldrig er lykkeligere end det barn, som er mest trist.

For mit tilfælde og for min kones så er vores børns forhold definerende for alt, hvad der handler om at være sund. Det er bestemmende for, hvordan vi har det”.

Cecilie Frøkjær bekræfter, at vores børn er det dyrebareste vi har.

ET GODT PARFORHOLD Cecilie Frøkjær og Michael Meyerheim, der begge har oplevet kærlighed, ægteskab og brud, kommer i løbet af samtalen også ind på parforholdets betydning for den mentale sundhed.

De er enige om, at det gode forhold skaber lykke, tryghed og glæde. ”Et parforhold er som at få en dobbeltbund at stå på. Det er en tryghed, det er en sikkerhed, det er en glæde, en lykke. Man føler sig forankret i verdenen, og man er for alvor på hold med et andet menneske”, siger Cecilie Frøkjær, der danner par med tv-vært og forfatter Michael Robak.

Michael Meyerheim, der er gift for tredje gang, er enig med Cecilie Frøkjær og supplerer: ”Et godt parforhold indeholder mange værdier, det er helt afsindig vigtigt for, hvordan man har det. Jeg kan sige med en vis erfaring, at når man først er i det rigtige parforhold, så er det lykkebringende og giver energi.”

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

15

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket Lækre hudplejeprodukter med Spirulina og nærende ekstrakter – som beskytter din hud mod herpes og vorter!

Nu kan du pleje og beskytte din hud med nærende ingredienser – og sige nej tak til både herpes og vorter.

Nu er der to naturlige cremer på markedet, der begge indeholder det patenterede ekstrakt Spiralin® fra mikroalgen Spirulina Platensis. Men ikke nok med det – ekstraktet er også dokumenteret og har vist sig at have et effektivt forsvar mod angreb fra virus, bakterier og svampe.

Spirulina® HS indeholder solfaktor 15, da solen kan være en trigger i forbindelse med herpesudbrud, og beskytter herpesfølsomme læber mod herpes (forkølelsessår), Spirulina® VS indeholder naturlig salicylsyre fra ekstrakt af birkebark og beskytter vortefølsom hud mod vorter og sårdannelse.

Mange af de plejende ekstrakter og olier er fra certificeret økologisk landbrug.

Fås på udvalgte apoteker og helsekostbutikker.

Forbrugerinformation: Tlf: 39 617 618 og www.pharmovital.dk

SLIP AF MED IRRITERENDE BUMSER

Bumser er vildt irriterende, og de små ømme knopper dukker altid op på de helt forkerte tidspunkter. De opstår, når der produceres meget hudfedt, som bliver inficeret med hudbakterien Propionebacterium acnes. Heldigvis behøver du ikke finde dig i de irriterende bumser.

Der findes flere behandlinger mod problemet, men de fleste er skrappe og virker udtørrende på huden. Prinoc produkterne mod uren hud er helt anderledes blide og udtørrer ikke huden. Prinoc Ansigts- og Body Vask rengør huden effektivt og virker antibakteriel. Prinoc Frisk Gel virker ved at dræbe Propionebacterium acnes med et biologisk system, som svarer til vores eget immunforsvar. Det er naturens egen måde at bekæmpe infektioner på. De fleste ser synlig virkning allerede efter en uge.

Prinoc-produkterne kan anvendes over hele kroppen og misfarver ikke tøjet.. Læs mere på www.prinoc.dk

ak NYHED - K

Køb på biodanepharma.com i

SylliFlor ® er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Prinoc Ansigts- og Body Vask, 200 ml: vejledende udsalgspris Kr 39,95 Prinoc Frisk Gel, 30 ml: vejledende udsalgspris Kr 49,50

Medela brystpumper efterligner barnets sugerytme

Følg Medela Danmark på sociale medier

1 6 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

ao

DRILLER MAVEN?

A DV E RTO R I A L

i say: Oppustet

Luft i maven, oppustet – kender du følelsen? i say: Oppustet – hjælper dig af med luften!

Behandler og forebygger på oppustethed samt lindrer ubehag og/eller smerter forårsaget af indespærret luft i maven og tarmene.

Behandler og forebygger også luftrelaterede symptomer ved Irritabel Tyktarm (IBS). i say: Oppustet – giver hurtig lindring!

30 stk. hurtigt virkende kapsler baseret på LICAPSTM teknologi, der giver hurtig lindring af oppustet følelse og smerter som følge af luft i maven og tarmene.

Kan købes på apoteket og hos Matas til vejl. udsalgspris kr. 99,-.

CRESCINA - EFFEKTIVT PRODUKT MOD HÅRTAB Kæmper du ligesom 1,5 millioner andre danskere med hårtab, er der nu hjælp at hente. Forskere fra Schweiz har udviklet et produkt, der kan være afgørende i kampen mod hårtab. Produktet hedder CRESCINA og er tilgængelig online på crescina.dk, Matas og landets apoteker.

En undersøgelse, offentliggjort af NCBI, konkluderer at CRESCINA fremmer hårvæksten og justerer aktiviteten af hårsækkene.

Forsøgene bag blev udført over en fire måneders periode, hvor man målte hårvæksten og hårets modstand mod udtrækning.

Efter fire måneder var hårvæksten I gennemsnit steget med 10,7% og hårets modstand mod udtrækning forøget med 29,6%, svarende til +404% nye hår ift. placebo eller i alt 6,300 nye hår.

Produktet har stor succes i udlandet, hvor CRESCINA i Italien er blevet det største mærke på området.

CRESCINA virker på alle slags hårtab så længe hårsækkene er i live. CRESCINA findes i varianter til mænd og kvinder, i prisklassen kr. 731-1.477,-. For yderligere information henvises til crescina.dk eller kundeservice på 7070 7337.

VERDENSNYHED

FANTASTISK LYDKVALITET

Kom ind og prøv det revolutionerende nye høreapparat - ReSound LiNX 3D - fra danske GN Hearing

Med ReSound LiNX 3D kan du forstå 40% mere tale i støj og høre 80% mere af de lyde, der er omkring dig sammenlignet med andre high-end apparater*.

FÅ FINJUSTERET DINE HØREAPPARATER, UANSET HVOR DU ER Med ReSound LiNX 3D behøver du ikke komme ind til os for at få finjusteret dine høre-apparater, hvis du har en travl hverdag. Det kan vi klare uanset hvor du befinder dig, så du kan fortsætte med at gøre alt det, som giver dit liv værdi, - fritidsaktiviteter, middag med familien, rejser mm. Du er naturligvis også altid velkommen i klinikken for personlig betjening! *Jespersen et al. (2016)

RING PÅ 3940 1050 ELLER SE MERE PÅ AUDIOVOX.DK - MOBILE HØRECENTRE I HELE DANMARK

Ballerup Hørecenter WTC 3.20-1 Bagsværd Hørecenter Charlottenlund Hørecenter

Frederiksberg Hørecenter Greve Hørecenter Herlev Hørecenter

Odense Hørecenter Solrød Hørecenter Østerbro Hørecenter

LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGEN

DANSKERNE DELER GERNE DERES SUNDHEDSDATA De fleste danskere vil gerne dele deres sundhedsdata, når det drejer sig om udvikling af nye lægemidler. Og det giver nye og mere sikre lægemidler.

TEKST METTE SCHMIDT, LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGEN FOTO IJEAB - FREEPIK.COM 64 pct. Så stor en andel af danskerne mener, at det er i orden, at personlige data bliver brugt til at udvikle nye lægemidler. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Lægemiddelindustriforeningen, Lif. ”Det er godt nyt”, påpeger chefkonsulent i Lif, Jakob Bjerg Larsen. ”Sundhedsdata er et ekstremt vigtigt værktøj, når forskere fra universiteter, hospitaler og lægemiddelvirksomheder ønsker at skabe bedre behandlinger og udvikle nye og mere sikre lægemidler,” forklarer han.

Danske registre har bidraget til kortlægning af arveligheden af en lang række sygdomme, herunder brystkræft, leukæmi og skizofreni. Den viden kan forskerne bruge som afsæt til at udvikle mere effektive behandlinger. ØGER SIKKERHEDEN Efter ansøgning hos Sundhedsdatastyrelsen kan forskerne få adgang til data fra over 40 forskellige sundhedsregistre og sammenkoble dem på kryds og tværs. Registerforskning bliver blandt andet brugt til at undersøge, om nye lægemidler og andre behandlingsformer er sikre for børn og gravide.

I 2002 kunne forskere ved hjælp af registerforskningen f.eks. dokumentere, at MFR-vaccinen ikke øger risikoen for autisme. Det betød, at flere børn igen blev vaccineret mod de alvorlige børnesygdomme mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Det var også registerforskning, der i 2011 viste, at to nye typer p-piller øgede risikoen for blodpropper. Siden da

1 8 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

er retningslinjerne ændret, så lægerne i stedet anbefaler andre typer p-piller.

BRUGER IKKE CPR-NUMMER ”Desværre er ikke alle danskere helt trygge ved, at deres sundhedsdata bliver behandlet sikkert, viser undersøgelsen”, siger Jakob Bjerg Larsen, der understreger, at forskerne ikke har brug for CPR-numre og andre private oplysninger, når de udvikler nye lægemidler. ”Forskerne har ikke brug for CPR-numre, navne og andre personhenførbare oplysninger. Borgernes personnumre er erstattet med en kode, så forskerne kan sammenkoble forskellige sundhedsdata uden at kunne se, hvilke patienter de kommer fra,” pointerer Jakob Bjerg Larsen.

Sundhedsdatastyrelsen arbejder på at øge sikkerheden omkring data. Det betyder blandt andet, at der fra januar 2018 sker en udfasning af forskernes mulighed for at få udleveret data på et USB-stik. Fremover får forskerne online adgang til data i et lukket miljø, som kan overvåges af Sundhedsdatastyrelsen.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med lægemiddelindustriforeningen også bedre kendt som LIF. Deres formål er at fremme lægemiddelindustriens interesser såvel i Danmark

som internationalt. Hovedområderne er forskning og udvikling, produktion, afsætning samt retlig beskyttelse af virksomhedernes præparater.

BIOFREEZE ® EFFEKTIV SMERTELINDRING GRATIS PRØVE

CE-mærket Medical Device

Ring 8654 0058

Koldterapi til lindring af fysiske smerter

Ømme muskler Overbelastede muskler ¬ Ondt i ryggen ¬ Smerter i benene ¬ Ledsmerter ¬ Forstrækninger ¬ Forstuvninger T: 8654 0058 info@yourcare.dk ¬ Sportsskader yourcare.dk ¬

KØB PRODUKTERNE PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING 2017-109_Magasinet Sundhed_180x65_Biofreeze.indd 1

Har du født ved kejsersnit, eller ved du, at du skal?

Så er du en af de 20 % af landets fødende, som vi kalder

KEJSERINDER Vi har hjulpet flere hundrede kejserinder stærkt tilbage efter fødslen, og vi vil elske også at hjælpe dig. www.kejserinderne.dk

12/01/17 12.14

BAG O M M E D I C I N E N

SKRÆDDERSYET MEDICIN PÅ VEJ Banebrydende dansk forskning skal forbedre folkesundheden, forhøje den gennemsnitlige levealder og forøge livskvaliteten.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX

”I dag er meget af den medicin, som danskerne tager, i bedste fald virkningsløs.” Med dette klare budskab præsenterer Peter Høngaard Andersen, direktør for Innovationsfonden, de foreløbige resultater af en kortlægning af danskernes arvemasse.

Peter Høngaard Andersen er uddannet cand. scient i biokemi, dr.med., har været vicekoncerndirektør og forskningschef på Lundbeck A/S. ”Den stadigt voksende viden om de menneskelige gener vil på sigt vende op og ned på den måde, som vi tænker sundhed på”, siger Peter Høngaard Andersen med henvisning til det danske forskningssamarbejde som involverer over 50 forskere. ”Perspektiverne for det enkelte mennesker og samfundet er enormt”, påpeger direktør for Innovationsfonden om forskningsresultaterne, som netop er offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature Communications. Nature omtaler resultaterne, som de hidtil bedste på internationalt plan.

LÆNGERE LEVETID Kortlægningen af arvemassen med stor-skala DNA-analyse og brug af supercomputere til bioinformatisk tolkning giver en detaljeret analyse af danskernes individuelle genetiske forskelligheder. Det giver desuden et godt udgangspunkt for fremtidens individuelle behandling af patienter. ”Livsstilssygdomme med anlæg i genmassen vil kunne identificeres, før de kommer til udtryk, og med en personlig medicin-tilgang vil både forebyggelse og behandling tage afsæt i det enkelte menneskers genom og dermed blive den nye standard. Det vil ikke bare spare penge i sundhedssystemet og forbedre folkesundheden, men også forhøje den gennemsnitlige levealder og forøge livskvaliteten”, fortæller Peter Høngaard Andersen.

FÆLLES ARVEMASSE Vi ved i dag, at folkesygdomme som hjertekar-, allergiske- og psykiatriske sygdomme er forårsaget af et komplekst

2 0 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

samspil af miljøfaktorer og den enkeltes arvemasse.

Risikoen for at udvikle disse sygdomme ser ud til at skyldes mutationer, der globalt set er sjældne, men som er unikke for bestemte befolkningsgrupper. ”Mennesker er forskellige. Arv og miljø er ikke kun med til at definere, hvem vi er som personer, men bestemmer også, hvordan vores krop er skruet sammen - helt ned til mindste detalje.

Derfor er medicin heller ikke universel, og dét, der virker for den éne, virker måske ikke for den anden”, siger Peter Høngaard Andersen.

Når genetiske variationer hos en patient skal identificeres og analyseres, er det nødvendigt at have en referenceramme. Det er dette referencegenom, som de danske forskere har identificeret. Med andre ord har forskerne defineret ”danskernes fælles nationale arvemasse”.

PERSONLIG MEDICIN Innovationsfonden så tidligt potentialet i kortlægningen af danskernes arvemasse og personlig medicin, og GenomeDenmark kunne derfor begynde deres forskningssamarbejde med fondens hidtil største investering på 86 mio. kr. i ryggen.

Referencegenomet er konstrueret på baggrund af arvean-

TILPASNING AF BEHANDLINGER “I vores studie har vi afkodet det menneskelige genom hos 150 sunde danskere i en hidtil uset skala, hvilket giver os mulighed for at identificere genetiske variationer, som vi aldrig tidligere har kendt til. Dette er et vigtigt skridt for at kunne forstå, hvad det er, der gør os til mennesker, forskellene mellem os og for at forbedre vores forståelse af sygdomsgenetik. Derudover er det også et vigtigt skridt i forhold til at kunne tilpasse behandlingerne på landets sygehuse til den enkelte patient.”

Simon Rasmussen, lektor ved DTU Bioinformatik.

BAG O M M E D I C I N E N læggene fra 50 danske familier, der alle har sagt ja til at donere deres blod og dermed DNA til projektet. Fra hver familie deltager mor, far og barn, og familiesammenhængen giver de genetiske analyser ekstra styrke.

Det danske studie har som noget nyt også grundigt kortlagt, hvor stor den komplekse genetiske variation er mellem mennesker. Viden om denne variation øger vores forståelse for, hvordan genetiske forskelle påvirker enkelte menneskers sundhed og sygdom – og er selve grundlaget for implementering af personlig medicin i Danmark. ”Med den nye kortlægning af danskernes genmasse, bliver det nu lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, og vejen mod skræddersyet medicin til danskerne er blevet væsentligt kortere”, fastslår Peter Høngaard Andersen.

DET DANSKE REFERENCEGENOM 50 danske familier med far, mor og ét barn har frivilligt doneret blod til forskerne bag Det Danske Referencegenom. Referencegenomet afslører detaljeret viden om genetiske variationer og afvigelser, som er særligt knyttet til den danske befolkning.

Selvom referencegenomet er knyttet til den danske arvemasse, har denne viden international interesse, da den kan øge forståelsen af arvelige sygdomme og fremme udviklingen af personaliseret medicin.

DRILLER MAVEN?

GENOMEDENMARK Det er det nationale initiativ GenomeDenmark, med støtte fra Innovationsfonden, som står bag det omfattende projekt, der nu offentliggør de første resultater i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature Communications.

Artiklen kan læses på: http://www.nature.com/nature/journal/vaop/ncurrent/full/nature23264.html?foxtrotcallback=true

OM EKSPERTEN Peter Høngaard Andersen er uddannet cand.scient i biokemi (Københavns Universitet 1983), dr.med. (Københavns Universitet, 1994). Har været vicekoncerndirektør i Lundbeck A/S, administrerende direktør og forskningschef i Acadia Pharmaceuticals. Er adjungeret professor på CBS og direktør for Innovationsfonden.

o a k a K YHED -

N

ww n på w Fås ku

Bestil gratis vareprøver: biodanepharma.com tlf. 75 555 777 Køb hos: biodanepharma.com, apoteket, matas, helsekostbutikker.

i SylliFlor® er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse

nepha .bioda

rma.co

m

Lad naturen pleje og beskytte læber og hud Spirulina er en 3,6 mia. år gammel mikroalge, som er ekspert i at overleve virus, svamp og bakterier.

ct of the year du

 ch

nt 2015

ie

is

Active ingredie

013

og

lo

t

d ermato

he

tic

Produkt 2

gy

t

he

013

Äst

aes





Pr

Product 2

des Jahr es ukt od

13 20



13 20

Pr o

Det patenterede ekstrakt Spiralin® herfra, er den aktive ingrediens i Spirularin® HS og VS.

e D er m ato

l

Spirularin® VS plejer og beskytter vorte følsom hud Kemi-fri behandling af vorteangreb på hænder og fødder. Styrker hudens genopbygning. Dokumenteret effektiv og skånsom.

Spirularin® HS plejer og beskytter herpes sårbare læber Forkorter udbrud, plejer læberne og beskytter med solfaktor 15. Styrker hudens genopbygning. Usynlig lipcare.

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på Pharmovital.dk Har du spørgsmål, kontakt Pharmovital på tlf. 39 617 618 16/05/17 14:39

Aarhus

Pris pr. p er dbl.-være s. i lse fra

Hobro

Pris pr. p er dbl.-være s. i lse fra

Pris pr. p er dbl.-være s. i lse fra

1248,-

999,SPAR 10

895,-

SPAR 30

%

Kerteminde

SPAR 70

%

,-

4-stjernet hotel tæt på Aarhus

Bliv forkælet ved Mariager Fjord

Kerteminde for naturelskere

MONTRA ODDER PARKHOTEL

HOTEL AMERIKA

TORNØES HOTEL

Hotellet leverer service af en høj kvalitet – ”hjerte og holdning” er hotellets nøgleord. Inklusiv i tilbuddet er en entrebillet til Moesgaard Museum, som hele året rundt har mange spændene udstillinger.

I vælger selvfølgelig selv hvilken dag I ønsker at besøge museet.

Hotel Amerika er placeret naturskønt i Østerskoven, som støder ned til Mariager Fjord. Der går små grusstier gennem skoven ned til fjorden.

Hotellets køkken er fransk inspireret. Der er 3 pragtfulde golfbaner inden for kort køreafstand, ligeledes er resterne af vikingeborgen Fyrkat.

Fjord & Bælt er for alle aldre. Her er en unik mulighed for at komme helt tæt på havets dyr. Dyk ned under havets overflade og gå på havbunden med stenrev, tangplanter og muslingebanker. Gennem vinduerne i tunnelen ud til havnebassinet kan du se søstjerner, hundestejler og andre fisk.

Tilbuddet indeholder: • 1 x entre til Moesgård Museum • 1 x 3-retters menu • 2 x overnatning • 2 x morgenbuffet

Tilbuddet indeholder: • 1 x halv flaske mousserende vin, chokolade og frisk frugt pr. værelse • 2 x overnatning • 2 x stor morgenbuffet • 1 x 2 retters hverdagsmenu • 1 x 4 retters gourmetmiddag

Tilbuddet indeholder: • 1 x overnatning • 1 x 3-retters menu • 1 x morgenbuffet • 1 x dagsbillet til Fjord & Bælt

Ankomst mandag til fredag i hele 2017.

Ankomst søndag - torsdag frem til den 20. 12.2017.

Ankomst alle dage i 2017.

Priskode: L210a

Priskode: L244k

Priskode: L240j

Rabatkode: 4430

Rabatkode: 4430

Rabatkode: 4430

Kan bestilles på telefon 7080 6506 eller www.smalldanishhotels.dk/sundhed

Ingen ekspeditions- og afbestillingsgebyr. Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Begrænset antal værelser til rådighed. Alle priser er oplyst pr. pers. i delt dbl.værelse.

Ann_helse-spirularin_180x115.indd 1

TEMA E F T E R Å R S F E R I E

EFTERÅRSFERIE det er nu, den skal planlægges I DETTE TEMA KAN DU LÆSE OM: 22. GIV DIN KROP ET U-TURN

Yoga, meditation og udrensning af kroppen. Det er tre centrale elementer i stadig flere vesteuropæeres forsøg på at helbrede sig selv og søge værktøjer til en sundere livsstil. Journalist Linda Danielsen Røygaard har været med på et power retreat på Sri Lanka.

24. SÅDAN PAKKER DU TIL DEN PERFEKTE VANDREFERIE

Rygsækken skal pakkes, ruten planlægges og ubehagelige overraskelser forebygges, inden du kan nyde roen og solen fra en skyfri himmel i de schweiziske alper. Her finder du de bedste og vigtigste tips og råd..

26. BATH – DET HELBREDENDE BAD

Termiske bade, helbredende vand og wellness har altid haft en central plads i den mentale og fysiske sundhed. I årtusinder er vandet blevet brugt til at styrke sundheden. Bliv inspireret!

27. PAS PÅ FORSIKRINGEN

Dækker familiens afbestillingsforsikring psykisk sygdom? Eller er stress, depression og øvrige sindslidelser undtaget?

SU N DH E D+ N R. 08 7 / 2 0 17 2 3

TEMA E F T E R Å R S F E R I E

Giv din krop et U-TURN Yoga, meditation og udrensning af kroppen. Det er tre centrale elementer i stadig flere vesteuropæeres forsøg på at helbrede sig selv og søge værktøjer til en sundere livsstil. Journalist Linda Danielsen Røygaard har været med på et power retreat på Sri Lanka.

TEKST & FOTO LINDA DANIELSEN RØYGAARD ifølge den indiske lægevidenskab Ayurveda. Herefter ordiPia Madsen fra Hobro er på Sri Lanka for andet år i nerer lægerne den enkeltes medicin af planteekstrakter og træk. Otte dage med daglig oliemassage, morgenyoga, skræddersyr massagebehandlinger og ayurvedisk terapi tropiske dage, lune nætter og mad, som er anlagt efter den enkeltes kropstype. Det er målet, at deltagerne opnår for krop, sind og kost til den enkelte deltager.

“Mange af de sygdomme, som jeg ser hos personer fra en udrensning og skræddersyet vegetarmad, daglig yoga, Skandinavien, er stress, hormonforstyrrelser og hudproDe 5 Tibetaner-øvelser og ayurvediske behandlinger. blemer på grund af dårlig Forløbet indgår i et power livsstil”, siger Dr. Dinesh og retreat, som er blevet poputilføjer: lært blandt vesteuropæere i FAKTA OM SRI LANKA ”Et godt helbred fås ved løbet af de seneste år. at kombinere ayurvedisk kost ”Jeg får langsomt enerSri Lanka ligger som en dråbeformet perle i Det med mental balance gennem gien tilbage”, fortæller Pia Indiske Ocean syd for Indien. Kystbyen Negombo yoga og meditation.”

Madsen, der finder opholdet i det vestlige Sri Lanka er én af Sri Lankas første Udover yoga og meditanødvendigt i en travl hverdag feriebyer, og byen er omkranset af en lagune. Det tion som lægger vægt på som selvstændig og mor til to. er den største fiskerby på Sri Lanka. åndedrætsøvelser opfordres Pia Madsen og de øvrige deltagerne til at kickstarte deltagere er fløjet til Sri dagen med et glas varmt Lanka, da det tropiske klima vand med presset citronskulle være særligt gunstigt eller limesaft og en teskefuld honning. Citrusfrugten skal for virkningen af ayurvediske behandlinger. Dr. Dinesh rense, honningen skal give kroppen energi, og det varme og hans team af læger begynder power retreatet med vand skal sætte gang i kroppens indre organer. Målet pulsmålinger, som fastslår den enkelte deltagers kropstype

24 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

TEMA E F T E R Å R S F E R I E med at kombinere yoga og meditation er at stimulere det inderste væsen, styrke intuition, kreativitet og bevidsthed.

SPIS SUNDT OG DRIK VAND Deltagerne bliver anbefalet at erstatte alle former for kaffe, sukker, alkohol, cigaretter, hvede (brød og pasta), kød og komælksprodukter med grøntsager, fisk, brune ris, bønner, linser, kikærter, quinoa, frugt, æg, glutenfri pasta og honning m.m. ”Vi drikker 2-3 liter rent postevand dagligt for at optimere vores krop til at slippe affaldsstoffer, syre og væske-

ophobninger. Det skal gøre kroppen klar til at få mest muligt ud af opholdet på Sri Lanka. Opholdet skal give os en helt ny viden om vores kroppe. Vi har allerede fået en pænere hud og glød i ansigtet, mere energi og føler os afslappede med et mentalt og fysisk overskud”, fortæller Pia Madsen.

Retreatet ender med, at deltagerne skal prøve at lave ayurvedisk fisk i karry, gurkemeje og Kurakkan Roti, som er små fladbrød af det proteinrige kurakkan mel, friskrevet kokosmel, olivenolie og kokosvand.

AYURVEDA OG KROPSTYPER Ayurveda er videnskaben (Veda) om et langt, sundt, og lykkeligt liv (Ayur) og et 5.000 år gammelt holistisk sundhedssystem fra Indien. Ayurveda fokuserer på forebyggelse og behandler ubalancer i krop og sind før, at de manifesterer sig til egentlige sygdomme.

Diagnose, forebyggelse og behandling af sygdomme i ayurvedisk lægekunst er baseret på de individuelle kropstyper (doshas): Vata, Pitta og Kapha. De fleste personer er en kombination af to kropstyper.

Vata består af rum- og luftelementerne, som er nært knyttet til høre- og følesansen. Vata oplever derfor hovedsageligt verden gennem disse sanser og bliver særlig følsom overfor lyd og berøring.

Pitta består hovedsageligt af ildelementet og får derfor kendetegn som varme, skarphed og energi. Ild har forbindelse til synssansen, og pitta oplever overvejende verden gennem denne sans. Pitta ser detaljer, som ingen andre ser og er særlig følsom overfor synsindtryk.

TIPS TIL SUND KOST

Kapha består af vand- og jordelementerne, som er nært knyttet til smags- og lugtesansen. Kapha oplever derfor hovedsageligt verden gennem disse sanser.

Sundhedsstyrelsen anbefaler 600 g frugt og grønt om dagen. Ved at presse og juice grøntsagerne kommer vitaminer, næringsstoffer og mineraler hurtigt ud i blodet.

OPSKRIFT PÅ KURAKKAN ROTI

Kurakkan Roti er små fladbrød, som er lavet af kurakkan mel, revet kokosmel, olivenolie og kokosvand, som æltes sammen og steges på begge sider 10 minutter på panden. En sund erstatning for flutes.

DET SKAL DU BRUGE 200 g Kurakkan mel eller rugmel 200 g revet kokosmel direkte fra kokosnød eller fra pose 20 ml olivenolie 100 ml kokosvand Lidt salt SÅDAN GØR DU: Kom kokosmel i en stor skål og tilsæt Kurakkan mel, salt og bland det sammen i ca. et minut. Bruger du kokosmel fra pose, så tilsæt 1/4 kop vand og varm det i en mikroovn ca. 30 sekunder før, at de andre ingredienser bliver tilsat. Tilsæt derefter olivenolie. Tilsæt vand lidt efter lidt og bland ingredienserne til en hel dej.

Form dejen til små kugler (ca. 2 cm i diameter) og tryk dem flade på en plade eller et bord. Varm brødene på en nonstick, tør og opvarmet pande i 2-3 minutter på hver side indtil, at de er gyldenbrune. Server dem lune til måltider.

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 2 5

TEMA E F T E R Å R S F E R I E

26 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

TEMA E F T E R Å R S F E R I E

Sådan pakker du til den perfekte vandreferie Rygsækken skal pakkes, ruten planlægges og ubehagelige overraskelser forebygges, inden du kan nyde roen og solen fra en skyfri himmel i de schweiziske alper.

Her finder du de bedste og vigtigste tips og råd til din næste challenge.

TEKST KRISTIAN GOSVIG/ TRAVELBIRD.DK FOTO CHRISTOPHER BURNS ON UNSPLASH Selvom rygsækken er rummelig nok til alt, hvad du gerne vil have med, kan det godt betale sig at tænke lidt over, hvad der skal være let at få fat på, og hvad det måske slet ikke kan betale sig at slæbe med.

En struktureret, effektiv og gennemtænkt pakning opnår du ved at samle alt, der skal med, og lægge det ud på gulvet sammen med tasken. Allerede her bliver det klart, hvornår på turen hver genstand skal findes frem. Nogle ting skal være lette at komme til og ligge øverst eller i yderlommer, andre kan måske pakkes helt ned i bunden

af tasken.

6.000 danskere tager hvert år på vandreferie og det tal er stigende. Måske skal du bestille teltplads i god tid.

Med til planlægning af ruten hører i hvert fald booking af overnatninger.

På travelbird.dk finder du flere konkrete tips til planlægning af ruter. Du kan også hente inspiration til destinationer på Homeandaway.dk.

HOLD ALTING VANDTÆT Din pakkeliste afhænger selvfølgelig meget af, hvor du skal hen. Men udover vandrestøvler, rygsæk med overtræk, telt, liggeunderlag og sovepose, er det som regel oplagt at medbringe: • Bestik • Lighter/tændstikker i (tæt!)plastlomme • ID/pas i plastlomme • Gryde/køkkengrej • Tøj til (vejr-)forholdene • Plastposer i forskellige størrelser, som kan bruges til alt fra affald til at holde dine ting tørre. Vælg gennemsigtige poser, så du kan oveskue rygsækkens indhold, hvis du åbner i regnvejr.

• (Pap)tallerkner • Vandflasker • Telefon og lader • Regntøj • Solcreme og solbriller

TOPPRIORITETERNE • 1. En ting som skal have topprioritet er vandrestøvlerne. Ingen vandretur uden godt fodtøj. Det er ikke sikkert, de dyreste vandrestøvler er de bedste, men det er med garanti et sted, du kommer til at fortryde, hvis du sparer. Tænk grundigt over temperaturer, det sted du skal vandre, om støvlerne skal være vandtætte, og hvad du skal vandre på. Vabler kan trække det gode humør ud af enhver eventyrer, så hav plaster med og brug kun fodtøj, der passer.

2. Næste topprioritet er rygsækken. Udover at kunne rumme alle dine ting, er det vigtigt, at rygsækken er behagelig at have på. Komfort er et vigtigt parameter.

Et rygsækovertræk holder dine ting tørre i vådt vejr.

3. Liggeunderlag, sovepose, og telt er også topprioriteter. Du kan f.eks. finde inspiration til indkøb af overnatningsudstyr på eventyrsport.dk.

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 2 7

TEMA E F T E R Å R S F E R I E

BATH Det helbredende bad Termiske bade, helbredende vand og wellness har altid haft en central plads i den mentale og fysiske sundhed. I årtusinder er vandet blevet brugt til at styrke sundheden TEKST BIRTE JØRGENSEN FOTO SZÉCHENYI TERMISK BAD I BUDAPEST - PIXABAY Lang tid før Brexit blev en del af europæernes begrebsverden, valfartede mennesker fra det europæiske kontinent til de britiske øer for at nyde de helbredende vande i byen Bath i England. Målet var Aquae Sulis “vandfald”, som den blev kaldt dengang.

De termiske bade i det idylliske sydvestlige England er for længst lukket. Alligevel kan man stadig forestille sig, hvor unikke de må have været, da romerne har haft mange andre muligheder for at benytte sig af termiske bade. Mange steder, hvor der var helsegivende kilder, opførte romerne således kurbade for at slappe af og få energi gennem vandets mange egenskaber.

Dengang som nu er det gældende for de termiske bade, at de både er helbredende og forebyggende. Vandet er typisk acrato-termisk med en temperatur på ca. 36 °C og rigt på calcium, magnesium og kulsyre.

Blod- og lymfecirkulationen bliver forbedret på grund af det hydrostatiske tryk. Den termiske effekt gavner hele kroppen. Kredsløbet bliver forbedret, når der sker en stigning i temperaturen i vævene. Vandet medvirker også til smertelindring, reduktion af muskelspændinger og en øget aktivitet i metabolismen. Hudens ekstravaskulære væske og celler bliver aktiveret, og kroppen kommer til at slappe af.

FOREBYGGENDE Mineralerne og temperaturen i det termiske vand får kroppen til at slappe af. Det fungerer derfor også forebyggende og lindrende.

Det vidste romerne. I dag bliver Bath besøgt af mere end en halv million turister hvert år, men det bliver ikke brugt som kurbad. Det er muligt at smage på vandet, som efter sigende både har helbredt og forebygget en række sygdomme. Vandet indeholder natrium, calcium, klor og svovl, og det kommer fra Mendip Hills, hvor det falder som regn og trænger ned gennem kalksten til en dybde på mellem

2 8 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

2.700 og 4.300 meter. Varmen fra jordens indre hæver vandtemperaturen til 69-96 °C, før det under tryk stiger til overfladen langs sprækker i kalkstenene.

Vil man opleve og nyde de termiske bade, kan det anbefales at se på mulighederne på nettet, hvor der findes forskellige destinationer i forskellige prisklasser. En god oplevelse hænger også sammen med omgivelserne, og her er der mulighed for mange forskellige aktiviteter i hele verden.

FAKTA TERMISKE BADE Termiske bade med den ioniske sammensætning og vandets temperatur er gavnlige til behandling og rehabilitering af: • Inflammatorisk og degenerativ gigt.

• Skader og følgevirkninger efter kirurgiske indgreb.

• Gynækologiske sygdomme og eftervirkninger efter gynækologiske kirurgiske indgreb.

• Neurologiske sygdomme f.eks. eftervirkninger efter slagtilfælde og andre neurologiske tilstande, som kræver genoptræning.

• Postoperativ rehabilitering af traumer.

3 FORSLAG TIL AT DESTINATIONER HVOR MAN KAN OPLEVE DE TERMISKE BADE: • Széchenyi termisk bad i Budapest, Ungarn • Hotel Vejlefjord • Terme di Saturnia i byen Saturnia, Italien

TEMA E F T E R Å R S F E R I E

PAS PÅ FORSIKRINGEN Dækker familiens afbestillingsforsikring psykisk sygdom? Eller er stress, depression og øvrige sindslidelser undtaget?

TEKST BIRTE JØRGENSEN FOTO COLOURBOX Kufferten er pakket, passene er fundet frem og hunden Brancheorganisationen Forsikring og Pension oplyser i den forbindelse, at det er op til hvert enkelt forsikringsselskab at er sat i pleje. Alt er klart til rejsen, men så sker det. En af fastlægge vilkårene for at tegne forsikring. Det gælder som deltagerne rammes af stress eller depression. Turen må udgangspunkt i forhold til alle personer, der ønsker at købe aflyses. Afbestillingsforsikringen er betalt, hvis der skulle ske noget, men kan den bruges en forsikring. Det er således op til ved stress, depression og psykisk det enkelte selskab på baggrund af statistisk materiale og konkresygdom?

FAKTA te forhold hos de rejsende, om ”Det er langt fra sikkert”, oply28. juli skrev JyskeVestkysten, at danskerne forsikringsselskabet vil tilbyde en ser praktiserende læge Chrisnu ser psykisk sygdom som det største tian Nielsen, der har kontaktet forsikring på almindelige vilkår med sundhedsproblem. Svaret ligger i tråd Magasinet Sundhed i forbindelse klausuler eller forbehold, eller om med en rapport fra WHO, som også det vil afvise at tegne en forsikring. med, at han oplever stadig flere opfatter psykisk sygdom som den vestlig Forsikring og Pension oplyser defrustrerede patienter, som dukker verdens største sundhedsproblem. suden, at hvis selskabet afvi-ser at op hos ham, når de ikke kan få tegne forsikringen, skal det beudbetalt deres afbestillingsforsikring hos deres forsikringsselskab. grundes efter anmodning. ”Mine patienter bliver frustrere“Psykisk sygdom dækker - også i forsikringsmæssig sammenhæng - over en meget sammensat de, når de oplever, at afbestillingsforsikringen ikke gælder stress, depression og øvrige sindslidelser”, fortæller den gruppe af perso- ner, og derfor kan man ikke skære alle over én kam. Der er forskel på personer, sygdommene og den praktiserende læge.

Christian Nielsen opfordrer derfor alle til at være særlig forsikrings- mæssige risiko, som den enkelte sygdom udgør”, opmærksomme på at tjekke afbestillingsforsikringen. uddyber organisationen.

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 2 9

JOB & SUNDHED

LYSKEBROK KAN VÆRE EN ARBEJDSSKADE Hvis du er mand og har meget gående og stående arbejde, har du øget risiko for at få lyskebrok. Det viser ny undersøgelse, der også peger på, at risikoen kan nedbringes.

TEKST SMETHA LOUMAN, MAGASINET-ARBEJDSMILJØ FOTO COLOURBOX

Operation for lyskebrok er et af de mest almindelige kirurgiske indgreb blandt danske mænd i den erhvervsaktive alder. Nogle af disse operationer kunne måske være undgået, skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

Forskere ved de arbejdsmedicinske klinikker i Herning og Aarhus og Gastroenheden Herlev Hospital har nemlig fundet en sammenhæng mellem stående/gående arbejde mindst seks timer om dagen og operation for en bestemt type lyskebrok.

De næsten 18.000 mænd, der indgår i studiet, har mange forskellige typer arbejde, men på tværs af fag gælder det, at hvis mændene står og går mindst seks timer om dagen, har de ca. 30 procent højere risiko for at blive opereret for lyskebrok. Endvidere kan forskerne se, at de samme mænd også bliver opereret 6-7 år tidligere end andre med mindre belastende arbejde.

30 PROCENT MINDRE RISIKO Marie Vestergaard Vad, læge og ph.d.-studerende, står bag undersøgelsen, der netop er publiceret i ”Occupational and Environmental Medicine”. Hun mener, der er grund til at sætte forebyggende ind på arbejdspladserne: “Vores undersøgelse peger på, at mænd, der står og går mindst seks timer om dagen på arbejdet, kan nedsætte deres risiko for lyskebrokoperation med 30 pct., hvis de kan komme ned på mindre end fire timers stående/gående arbejde om dagen,” fortæller Marie Vestergaard Vad til Magasinet Arbejdsmiljø.

På baggrund af spørgeskemasvar fra Den Muskeloskeletale Forskningsdatabase ved Dansk Ramazzini Center og Dansk Hernie Database fulgte forskerne 17.967 mænd.

Forskerne kortlagde mændenes arbejdsbelastning med hensyn til antal timer pr. dag med stående/gående arbejde, hvor mange kg de løftede pr. dag, og antal løft over 20 kg pr. dag.

I perioden 1993-2008 fik 696 mænd en operation for lyskebrok. Blandt mænd, der arbejdede stående/gående mindst seks timer om dagen, tydede resultaterne på, at 30 pct. af operationerne kunne være undgået, hvis tiden

3 0 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

med stående/gående arbejde kunne nedsættes til mindre end fire timer om dagen.

“Hvis vi skal nedbringe risikoen for operation, kræver det, at arbejdet bliver indrettet mere fleksibelt, så mændene ikke står og går så mange timer,” siger Marie Vestergaard Vad.

HVAD ER BROK • Brok er en udposning gennem bugvæggen • Brok udvikles især i lyskenområdet og omkring navlen • Symptomerne er udover udbulingen vage, men der kan være svie eller trykken i området • Brok behandles ofte med operation, hvor man lukker det svage sted i bugvæggen, oftest med indsættelse af et kunststofnet

SÅDAN FOREBYGGES LYSKEBROK Af forebyggende tiltag mod lyskebrok kan nævnes: • Opretholdelse af en sund kropsvægt • En fiberrig kost • Stop med at ryge • Undgå tunge løft og løft forsigtigt.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Magasinet Arbejdsmiljø, et månedsblad, som primært henvender sig til arbejdsmiljø-ansvarlige i offent-

lige og private virksomheder.

JOB & SUNDHED

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

31

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

KRÆFTENS BEKÆMPELSES HÆDERSPRIS 2018 Ny forskning dokumenterer, at depression hos pårørende til kræftpatienter og følgesygdomme af kræft tidligere i livet er almindeligt. Uden undersøgelserne var det vanskeligt at tage fat om udfordringerne. Du kan nu være med til at vælge den person, som du mener, har gjort en særlig indsats for kræftpatienter.

TEKST MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

PARTNERE TIL BRYSTKRÆFT-RAMTE HAR STØRRE RISIKO FOR DEPRESSION

Kræft rammer ikke kun den enkelte kræftpatient, men har også store konsekvenser for de pårørende.

Og nu sætter en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse for første gang tal på, hvor stor belastningen er for de mandlige partnere til kvinder, der rammes af brystkræft, ved at måle, hvor mange af mændene der for første gang får udskrevet antidepressiv medicin mod depression.

Undersøgelsen viser, at der blandt brystkræftramtes mænd er otte pct. flere, der efterfølgende har fået antidepressiv medicin, end blandt mandlige partnere til raske kvinder. Risikoen stiger, hvis den mandlige partner er ældre, har en kort uddannelse eller selv lider af kroniske sygdomme som for eksempel diabetes, lungesygdommen KOL eller hjertekarsygdom.

Den nye undersøgelse er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Psycho-Oncology.

Modtageren af Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2017 professor, overlæge Inge Marie Svane (i midten) sammen med Kræftens Bekæmpelses formand Dorthe Crüger og HKH Kronprinsesse Mary.

Foto: Tomas Bertelsen

INDSTIL DIN KANDIDAT TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSES HÆDERSPRIS 2018 Hvert år den 4. februar markerer Kræftens Bekæmpelse den internationale ‘World Cancer Day’ ved at uddele en hæderspris på 50.000 kroner til en person eller gruppe, som har gjort en særlig indsats for kræftpatienter. I 2018 er det ottende gang, at Kræftens Bekæmpelse uddeler sin Hæderspris - men hvem skal have den? Det kan du være med til at bestemme.

Indsend dit forslag og en begrundelse senest mandag den 18. september 2017. Se hvordan du gør på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside www.cancer.dk Hædersprisen overrækkes i Det Kongelige Teaters Skuespilhus søndag den 4. februar 2018 om eftermiddagen.

Link til indstilling til Kræftens Bekæmpelses Hæderspris: https://www.cancer.dk/ om-os/haederspris

HOLD ØJE MED SENFØLGER EFTER BØRNEKRÆFT

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever

kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

3 2 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

I dag overlever fire ud af fem børn med kræft. Men da kræft hos børn ofte kræver en meget intensiv behandling, oplever en del børnekræftoverlevere desværre, at de senere i livet kan få følgesygdomme på grund af selve kræftbehandlingen. En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at knap halvdelen af børnekræftoverleverne senere i livet bliver indlagt med sygdomme i et af kroppens organsystemer, herunder sygdomme i nervesystemet og det hormonelle system – som f.eks. epilepsi og sygdomme i stofskiftet. Forskeren bag den nye undersøgelse, Sofie de Fine Licht, håber, at den nye viden bliver brugt, så både børnekræftoverleverne og deres læger er opmærksomme på, hvilke sygdomme og symptomer de skal holde ekstra øje med.

Den nye undersøgelse er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PLOS Medicine.

KUNST

KUNST TIL MILLIARDER KØS Museum for kunst i det offentlige rum sætter netop nu fokus på, hvilken indvirkning kunst kan have på patienter, pårørende og personale på landets sygehuse. Det sker i forbindelse med, at der bliver bygget og renoveret hospitaler for omkring 42 mia. kroner.

TEKST NILS SJØBERG

”Vi vil undersøge, om kunsten kan være helende og trøstende, men også om den f.eks. kan udfordre på eksistentielle spørgsmål som f.eks. liv og død”, siger direktør Ulrikke Neergaard fra KØS Museum for kunst i det offentlige rum.

På udstillingen bliver de besøgende bl.a. præsenteret for Kirstine Roespstorffs værk Gong. En enorm klokke der aktiveres af nybagte forældre på Aarhus Universitetshospital som en markering af, at en ny verdensborger har set dagens lys. Et andet kunstværk kommer fra den hollandske kunstnerduo Yvonne Dröge Wendel og Lino Helling. Sammen har de to kunstnere lavet installationen De Coupé – en ”togkupe”, som oprindeligt var lavet til et plejecenter.

Værket inviterer til en meditativ rejse langt væk fra en hverdag præget af sygdom og begrænsninger. ”Kan kunsten, farverne og indretningen have en beroligende og positiv effekt, ligesom ro og mad betyder noget for patienten”, spørger Ulrikke Neergaard, der gør opmærksom på, at der bliver produceret kunst som aldrig før til landets hospitaler og de nye supersygehuse. ”Vi ved fra forskning, at beroligende musik, fredsfyldt natur og varme farver har en beroligende og berigende effekt på menneskers psyke, men kan kunsten også bidrage til at tage følsomme emner op, og kan den tematisere på sårbare emner?”

NYE INDTRYK På udstillingen i Køge fremvises 23 danske og internationale kunstprojekter. Her i blandt Ane Mette Ruges Karyatiders mandshøje, mangfoldige portrætter, der pryder Sygehus Sønderjyllands hovedindgang. Et andet kunstprojekt er en fuldt rekonstrueret dobbeltsengestue til Herlev Hospital, som er farvesat af Poul Gernes – en pioner indenfor feltet. Man kan også fordybe sig i et tv-drama af den hollandske kunstner Jeanne van Heeswijk. Tv-dramaet blev optaget på Stavanger Universitetshospital i et tæt samarbejde med personalet, som var castet til at spille hovedrollerne i en utraditionel soap. De kunstneriske udtryk er mangfoldige. ”Kunsten bidrager til hospitalernes helhedsindtryk”, siger Ulrikke Neergaard.

Sammen med de øvrige folk bag udstillingen ”Hvad gør kunst på hospitaler?” håber Ulrikke Neergaard på at kunne bidrage til en debat om, hvilke hospitaler vi gerne vil have, og på hvilken måde kunsten kan medvirke til at nå dette mål? Hvilken forskel kan kunst gøre på hospitalerne? Hvor mangfoldig skal den udfolde sig? Hvilke forventninger er der til kunsten, og hvilke oplevelser har patienterne med kunsten?

Der skal blive stillet skarpt på debatten om kunsten, og sociolog Anette Stenslund giver et indblik i den foreløbige viden om brugernes oplevelser med kunsten.

Omkring 600 danske patienter, pårørende og personale er

blevet interviewet om deres oplevelse med kunstprojekter på fem danske hospitaler. Et dokumentarfilmhold er fulgt i undersøgelsens fodspor og har dokumenteret nogle af stemmerne. I de fem film, som blev resultatet, kan udstillingens publikum opleve begejstrede og refleksive såvel som kritiske personlige fortællinger om mødet med kunsten. ”En af kunstens opgaver er at bringe os nye indtryk”, siger direktør Ulrikke Neergaard fra KØS Museum for kunst i det offentlige rum.

Vi ved fra tidligere forskning, at beroligende musik, fredsfyldt natur og varme farver har en positiv betydning for menneskers psyke. Nu bliver det spændende at se, hvad kunsten på hospitalerne betyder for omgivelserne.

Hold øje med koes.dk for yderligere info.

FAKTA Deltagende kunstnere: Ane Mette Ruge, Alexander Tovborg, Ella Doran, Eva Koch, Henriette Borg, Jeanne van Heeswijk, Julian Opie, Julie Nord, Kirstine Roepstorff, Malene Landgreen, Poul Gernes, Randi & Katrine, Roger Hiorns, Ruth Campau, Simon Starling, Spencer Finch, SUPERFLEX, Søren Martinsen, Ultra Grøn, Ursula Andkjær Olsen, Yvonne Dröge Wendel og Lino Hellings HVAD GØR KUNST PÅ HOSPITALER? KØS – Danmarks museum for kunst i det offentlige rum Nørregade 29, Køge 9. september 2017 – 1. april 2018 Tirsdag - søndag 11-17 Torsdag 11-21 Mandag lukket 1. søndag i måneden har gratis entré

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 3 3

E KST RA K RY D S O R D HVAD FREMSTILLER WIDEX OG OTICON?

BIDET DRAGE SAMME

GJALDET

BEHANDHAVE- SVØM- NABOLER DER ANVENDER PLANTE MEFUGL LAG GREB PÅ | RYGSØJLEN

SMAL

|

SLAP FORNEMMELSE

FØR I

SLIDSTÆRKE

STIFT LUMSK

2 ENS

DANS DERSOM ÆGTESKABSTILBUD

ÆRLIG BENE

TAL KATEGORIER

Find 12 frugter

ABRIKOS ANANAS

3 4 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

FUGL BAD

OVERKOMME

GIVE PRYGL

S A O L L S Y A D V U J P

SIGTE

MIS

PREBEN

V P S O L B Æ R Ø V S F B

FINDELT

MAD KAGEMASSER

REDSKABER

Y I O Å Ø H V A R O T Å Æ

NEDBØR

SAGNFIGUR

TRÆ

STAT I USA BIBELNAVN

T P K B E E L C V O K D Æ

D A I J R P S U I U K D A

O Y R S G J P J N T E Ø J

GRÅPÆRE MARACUJA

LÆKKER

SLIDE

FORSTANDER APERITIFFER

SKIBSDEL

N V R V N F I M I H L V R

MUND VENTE

PART

PR STK

SIDEN

FISK

ÿ

FÅ TIL AT SMELTE FLODMUNDING

FRISTED

EFTERSKRIFT

TÅGE MANDSKABSKAHYT

STIRRE

OVEN I KØBET

HID OG -?

VRIDE

BILMÆRKE

IDEOLOGI

STRAMME FORTRIN

DET 16.

BOGSTAV

EVNE TIL NÆRVÆR OG FULD OPMÆRKSOMHED

DØDE SPEJDE

HÆLDE SOLGUD

2 ENS VASKEMIDDEL

LAG ÿ

HJEMLIGT

LEXI.DK

D A B Ø E B R A S Æ R J I

O J A Å U Æ U B D L M O A

H T Y T T E B Æ R O E D N

V E I J M V F L U F L H A

Y Å G R Å P Æ R E A O B Y

SOLBÆR SPISEÆBLE

R E S K J O M A N A N A S

FIND 12 FRUGTER ABRIKOS ANANAS BLODAPPELSIN CITRON GRÅPÆRE MARACUJA PAPAYA RØDVINSDRUE SOLBÆR SPISEÆBLE SUKKERMELON TYTTEBÆR

E KST RA K RY D S O R D Ånds- ï fraværende

1 Græsk tegn

Spil ï Tusinde

Defekte Kårede

2

Som

4 Jomfruer

Før i 1

meget

Fure

Mønt

Kontra

2 Sverige

Løv- Voldsom træer vrede

Drik

Efterskrift

Dam 6

Tilberedt

Damp I luften

Blom- Gjort ster- nemstand mere

Ringe Efter j TemmeSluge lig

3

Er vi med i

Pigenavn 4

3 2 ens

80

2 ens 5

Struds 7

1) Hvilken alvorlig sygdom beskytter HPV-vaccine imod?

2) Hvad kalder man farlige bakterier som fx MRSA? 3) Hvad er den medicinske betegnelse for ordblindhed?

4) D-vitamin kan sammen med kalk virke forebyggende på hvilken sygdom?

5) Hvad kalder man læren om alderdommens sygdomme?

6) Hvad siger man, at lægen i gamle dage smagte på for at diagnosticere sukkersyge/diabetes?

5

Tiltaleform Umoderne Jysk by

8

9

Aluminium

Beten

Moderne

6 stedord undertrykker

Derfor Sammenføje

Dans 10

Skibsbro Malplaceret

Bange Havnebassin

11

Fugl

Strøm Før z Kærtegn

12 LEXI.DK

KONKURRENCE Vind Electroluxs nye opvaskemaskine ComfortLift, som har en løftemekanisme til nederste kurv. Det gør, at du kun behøver at bukke dig én gang, når kurven skal fyldes og tømmes.

Se hvordan du kan deltage i konkurrencen ved at gå ind på vores hjemmeside: Magasinet-Sundhed.dk under konkurrencer.

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 3 5

TÆ T P Å

36 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

TÆ T P Å

JEG BLEV TRÆT AF AT FØLE MIG SYG Det er seks år siden, at Esma Ayaz fik beskeden om, at hun har sclerose.

En kronisk sygdom, som skulle vise sig at stjæle hendes lykke i flere år for senere at lære hende, hvordan man finder tilbage igen og forener sig med sclerose.

TEKST SARA BANGSBO, SCLEROSEFORENINGEN FOTO HANNE LOOP

”Jeg brød mig ikke om at se mig selv i spejlet, for når jeg gjorde, var det som at se en krop uden sjæl.”

Ordene kommer fra 40-årige Esma Ayaz. For seks år siden blev hendes verden vendt på hovedet, da hun efter flere dages konstant hovedpine pludselig en aften mistede synet. ”Jeg ringede til akuttelefonen og fortalte dem, at jeg var blevet blind. Fra det ene sekund til det andet. Men det var som om, at de ikke rigtig tog det seriøst. Samme aften fløj min mand og jeg til Istanbul, hvor jeg besøgte en læge. Han fortalte mig, at jeg var syg. Tuberkulose, kræft eller sclerose,” fortæller Esma Ayaz.

Hun blev i Istanbul halvanden dag, og da hun kom hjem til Danmark igen, blev hun indlagt på Rigshospitalet og behandlet med binyrebarkhormon, som gav hende det meste af synet tilbage. Derefter startede en lang udredning.

viklede sig til flere tusinde. ”Jeg nåede til et punkt, hvor jeg blev rigtig træt af min situation. Træt af at være syg og have det som jeg havde, for jeg var jo endt et sted, hvor jeg slet ikke var lykkelig.” ”Det der for alvor fik mig ud over kanten, var en veninde, der en dag sagde til mig: Find dig selv igen Esma! Find det, som du er god til og som repræsenterer, hvem du er.”

ALT DET DER VAR MISTET Så Esma begyndte at plukke. Plukke alle de små glæder i hverdagen, som hun følte, at hun havde sluppet grebet på. ”Jeg havde mistet min kreativitet. Den var væk. Jeg havde mistet min humor. Min latter. Men jeg elskede jo at grine. Alt det var noget, jeg begyndte at arbejde med igen,” fortæller Esma Ayaz.

Så begyndte hun at gå. Hun gik og gik, og mens hun gik, delte hun det hele på snapchat. Tanker, følelser og sygdomssymptomernes op- og nedture. ”Når jeg optog de små videoer på Snapchat i løbet af mine gåture, var det som om, at jeg kiggede i et spejl og snakkede med mig selv. Jeg tænkte slet ikke på, hvem jeg havde af venner og familie, som rent faktisk så mine videoer,” fortæller hun og fortsætter:

”Jeg fangede mig selv i, at jeg hele tiden forklarede folk, hvor syg jeg var. Jeg fokuserede kun på det negative, og det ødelagde også forholdet til min mand...”

SYGDOMMEN DER IKKE FORSVINDER Det var attakvis sclerose. En gren af den kroniske sygdom, der angriber centralnervesystemet, og som er så uforudsigelig, at det er umuligt at sige, om den rammer kroppen fysisk, mentalt eller om den forbliver i dvale helt uden symptomer.

Det var den uvished og frygt, der i første omgang sendte Esma Ayaz ud i en choktilstand, som efterfølgende udviklede sig til tre depressive år, hvor fokusset på den kroniske sygdom fik lov at tage over. ”Jeg fangede mig selv i, at jeg hele tiden forklarede folk, hvor syg jeg var. Jeg fokuserede kun på det negative, og det ødelagde også forholdet til min mand. Jeg ynkede så meget, at han til sidst ikke vidste, om det var falsk eller oprigtigt,” forklarer hun.

På det tidspunkt var hun midt i trediverne med mand og tre børn. Det var også på samme tidspunkt, hun følte, at hendes spejlbillede reflekterede en krop, der havde mistet sin sjæl.

UD OVER KANTEN OG VIDERE Men så vendte livet. Først med få skridt, der senere ud-

”Lige pludselig begyndte jeg at få en masse positiv feedback fra forskellige venner, der fulgte mine videoer, og der var flere, som jeg slet ikke kendte, der begyndte at følge min snapchat.”

DET ER FILTERLØST OG HUDÆRLIGT Det er ærligheden, humoren og de gode råd, som de er vilde med. Følgerne. Det inspirerer dem, fortæller Esma Ayaz.

For hun fortæller om hverdagen, kostomlægningen, der har gjort hende 30 kilo lettere og om livet med en kronisk sygdom, som uforudsigeligt kan blusse op. ”Jeg taber sommetider ting. Hovedpinen dukker op. Mit syn kan blive sløret, og så begynder mit ene øje nogle

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 3 7

TÆ T P Å

”Jeg er nået dertil i mit liv, hvor jeg føler, at det meste går i den rigtige retning, fordi jeg har lært, at ens indstilling til livet er altafgørende...” gange at vibrere meget. Men det sker oftest, når jeg er nået derhen, hvor jeg har stresset mig selv for meget.” ”Sygdommen har taget virkelig meget af mig, men den har til gengæld også givet mig rigtig meget. Jeg har fået en helt anden indstilling til livet, og sammenligner det i dag med en sommerfugls. Den holder små pauser, og så flyver den videre ud i livet. Det samme gør jeg. Jeg holder de her små pauser, når jeg får et attak fra sclerose, og så flyver jeg videre igen,” fortæller Esma og gør klart, hvad hun mener, der er vigtigt at huske på, hvis man skal få livet med sclerose til at gå op.

ET LIV MED SCLEROSE ”Jeg tror på medicinens virkning, selvom jeg kun har reageret dårligt på alt det, som jeg har fået. Jeg tror, at det allervigtigste er, at du lærer at få kontrol over din egen krop og finde ro i sjælen. Hvis sjælen er sund, så skal kroppen nok følge med,” forklarer hun.

Det er ifølge Esma Ayaz sjælen, som hun har fokuseret på, siden hun, efter tre hårde år med sclerose, igen valgte, at livet skulle fyldes med glæde og mening. ”Jeg er nået dertil i mit liv, hvor jeg føler, at det meste går i den rigtige retning, fordi jeg har lært, at ens indstilling til livet er altafgørende. Det har givet mig overskud til en meget sundere livsstil, som hjælper mod min sclerose, til at finde glæde ved livet og til at inspirere andre.”

3 8 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

VIDEOBLOGGER OG AMBASSADØR En inspiration som Esma Ayaz skaber igennem sin snapchat-blog og som ambassadør for Gigtforeningens og Scleroseforeningens husstandsindsamling, hvor hun står op for den forskning, der skal gøre livet med sclerose mere overkommeligt. ”Selvfølgelig er det hårdt at få en diagnose som sclerose. Det har jeg jo selv prøvet. Jeg håber, at sygdommen i fremtiden bliver lettere at leve med, hvis der bliver forsket mere i den. Og så tror jeg, at mange lader sygdom fylde for meget i deres liv. Vi glemmer at fokusere på alt det, som vi stadig kan, fordi det negative får lov at tage over.

Det bør man arbejde på at ændre.”

OM MULTIPLE SCLEROSE: • Multiple sclerose er en kronisk sygdom, der rammer centralnervesystemet (hjernen og rygmarven).

• I Danmark har ca. 15.000 mennesker multiple sclerose og ca. 600 får diagnosen hvert år.

• Et samspil mellem genetiske og miljøbetingede faktorer kan udløse multiple sclerose.

• Multiple sclerose rammer meget forskelligt fra person til person, da det både kan ramme fysisk og kognitivt.

• Der findes endnu intet, der kan kurere sclerose, men nogle patienter kan forsinke udbrud og symptomer med forebyggende behandling.

• Multiple sclerose er ikke en dødelig sygdom, men bliver fejlagtigt ofte sammenlignet med sygdommen ALS.

HJÆLP VED FORKØLELSE OG BIHULESBETÆNDELSE Har dit barn problemer med allergi, forkølelse eller bihule/pandehulebebtændelse, så er Rhino Horn Junior en effektiv hjælp. Rhino Horn Junior, der også bliver kaldt Næsehorn, hjælper dit barn, så det undgår en penicillinkur ved bihule- og pandehulebetændelse.

Rhino Horn Junior skyller også slim væk ved forkølelse og pollen væk ved allergi. Har dit 4-12 årige barn derfor udfordringer med luftvejene, så gør som 23.000 andre forældre gør i år. Køb Rhino Horn på apoteket.

Næsehornet er udviklet over 25 år.

Det er miljøgodkendt og testet gennem en omfattende REACH-analyse (defineret af EU’s program for at opdage og registrere farlige kemikalier).

Rhino Horn Junior fås på apoteket.

Syg, udmattet eller bare oppe i årene?

TROLLE CARE

Omsorg og tryghed gennem hele livet Læs mere på trollecare.dk Telefon 20 54 20 34

DIN KROP

SCLEROSE ER EN GÅDE

Hvorfor får nogle sclerose? Hvorfor går andre fri for sclerose? Kan man forebygge eller i det mindste forsinke og begrænset udbruddet af sclerose?

TEKST GITTE RUDBECK, SCLEROSEFORENINGEN FOTO CREATIVEART - FREEPIK.COM

Selv om forskerne endnu ikke har knækket koden til den gådefulde sygdom, bliver stadig flere risikofaktorer identificeret. ”Verden er fuld af uligheder, og fordelingen af sklerose er en af dem. Med omkring 15.000 tilfælde af sklerose er Danmark sammen med Norge og Sverige, England og Skotland - blandt de lande, der har verdens højeste forekomst af sclerose pr. indbygger”, siger Melinda Magyari, der er overlæge på Rigshospitalets scleroseklinik og leder af Det Danske Scleroseregister.

SOLLYS BESKYTTER Fælles for de lande, hvor forekomsten af sclerose er højest, er, at de ligger langt fra Ækvator. Det betyder, at forskerne er enige om, at der er en sammenhæng mellem breddegrader og risikoen for at få sclerose. ”Mængden af sollys - og dermed mængden af D-vitamin - ser altså ud til at have en beskyttende virkning mod udviklingen af den gådefulde sygdom”, fortæller Melinda Magyari.

Hun oplyser, at personer, der kommer fra lande, hvor sclerose ikke er lige så almindeligt som i Danmark, har en øget risiko for at udvikle sclerose, hvis de flytter til Danmark før 12-årsalderen.

ARV OG MILJØ Til trods for sammenhængen mellem breddegrader og risiko for udvikling af sclerose er der etniske grupper, der så godt som går fri af sygdommen, selv om de lever i højrisikoområder. Det gælder inuitter, romaer, samer i Lapland, aboriginals i Australien og maorier i New Zealand. ”Hvorfor der gør sig sådanne forskelle gældende, er endnu

4 0 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

ikke fuldt kortlagt. Men det er forskelle, der peger på, at årsagen til sclerose er kompleks og beror på et samspil af både genetiske faktorer og klima- og miljøbetingede faktorer”, siger overlægen på Rigshospitalets scleroseklinik og leder af Det Danske Scleroseregister.

STIGNING BLANDT UNGE 600 danskere får hvert år diagnosen sclerose. Af dem er hovedparten unge kvinder i alderen 20-40 år. Sådan har det ikke altid været. Op til 70’erne ramte sygdommen lige mange mænd og kvinder. ”Siden har sygdommen været i stor stigning blandt kvinder, og i dag rammer den mellem to og tre gange så mange kvinder som mænd. Hvorfor ved forskerne ikke, men pilen peger på miljøfaktorer, da generne ikke har ændret sig så meget i løbet af knap 50 år”, siger Melinda Magyari.

CIGARETTER, FEDME, FÆRRE FØDSLER Rygning, fedme i teenageårene og sene og færre børnefødsler er andre af de meget forskelligartede risikofaktorer, som forskerne har forsket frem gennem de senere år, og som hver især og sammen peger på, at sclerose med forskernes ord er en kompleks sygdom. Sclerose bliver udløst i et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer, som kan variere mellem individer. ”Flere undersøgelser har peget på, at rygning ikke bare øger risikoen for udviklingen af sclerose, men den forværrer også sygdomsforløbet, hvis man først har fået sclerose. Andre un-

DIN KROP dersøgelser har vist, at fedme i teenageårene øger risikoen for senere at udvikle sclerose, og at graviditeter omvendt beskytter mod det”, oplyser overlægen.

SÅRBAR PRÆPUBERTET ”Der må være noget, som gør præpuberteten til en følsom alder, og derfor kan vi ikke udelukke, at det kan være en virusinfektion omkring præpuberteten, som kan have medindflydelse på udviklingen af sclerose,” siger Melinda Magyari. Hun fastslår, at sklerose er en sygdom, som ikke fremkaldes af én faktor, men det er et komplekst samspil af flere faktorer, som spænder fra genetiske til miljø- og livsstilsbetingede faktorer.

Teorien om, at præpuberteten er en periode, hvor man er særlig sårbar for omstændigheder, som senere kan være med til at udløse sklerose, understøtter også en anden kendsgerning. Mens kønsfordelingen er ligelig før puberteten blandt de drenge og piger, der bliver ramt af sklerose, så gør der sig en stadig mere skæv fordeling gældende efter puberteten, hvor sygdommen rammer to-tre kvinder for hver mand.

NY UNDERSØGELSE ”Et canadisk studie har vist, at indvandrere har en højere risiko end lokalbefolkningen også selv om, at tilflytterne først kommer

FACTS OM SCLEROSEFORENINGEN

Scleroseforeningens mål er at udrydde sclerose, at sikre mennesker med sclerose og deres pårørende de bedst mulige livsvilkår og et optimalt socialt sikkerhedsnet og at øge kendskabet til sygdommen.

Sclerose er en kronisk sygdom. Den angriber centralnervesystemet. Ca. 15.000 danskere har i dag sclerose, ca. 600 mennesker får hvert år stillet diagnosen, og to ud af tre er kvinder.

efter puberteten. Her er det igen vigtigt at understrege, at sklerose ér en multifaktoriel sygdom, hvor mange andre faktorer som for eksempel en lang række livsstilsbetingede faktorer spiller ind.” ”Jeg kunne godt forestille mig, at sklerose kan skyldes forskellige faktorer, der ikke kan trigge sygdommen enkeltvist, men som risikerer at gøre det, når de virker sammen og sammen giver en øget risiko. Det behøver ikke at være de samme faktorer fra person til person. Det kan være et unikt sammenfald af tilpas mange risikofaktorer, som under nogle omstændigheder vil kunne udløse sygdommen,” siger Melinda Magyari og tilføjer: ”Flig for flig bliver vi stadig klogere på sygdommen. Derfor er det så vigtigt, at vi får mulighed for at forske videre.”

Scleroseforeningens mål er at støtte forskningen i den frygtede sygdom, og derfor samler foreningen ind den 10. september ved en stor husstandsindsamling.

Læs mere om sygdommen og dens gådefulde natur på www.scleroseforeningen.dk.

SYMPTOMER

Sclerose kan vise sig ved træthed eller mathed i kroppen, usikker gang og dårlig balance, nedsat kraft i arme og ben, føleforstyrrelser eller prikken i dele af kroppen.

Mange oplever også problemer med synet, for eksempel i form af tågesyn, dobbeltsyn eller nedsat syn, som kan vise sig at være det første tegn på sclerose.

Symptomerne kan være forskellige fra person til person og optræde på forskellige tidspunkter, hvilket er karakteristisk for sclerose.

SÅDAN SES DET

Sygdommen viser sig forskelligt afhængigt af, hvilken type af sclerose man rammes af. Nogle får sygdomsangreb i form af såkaldte attakker med symptomer som føleforstyrrelser, synsproblemer eller lammelser. Andre oplever ikke deciderede attakker, men en gradvis forværring af forskellige symptomer.

Nogle vil kun opleve lidt sygdomsaktivitet, og vil derfor kunne leve et stort set almindeligt liv. Andre kan blive stærkt invaliderede i løbet af en årrække.

DIAGNOSE

Der findes ikke en enkelt undersøgelse, der med 100 procents sikkerhed kan be- eller afkræfte, om en person har sclerose, men lægerne er i de senere år blevet langt bedre til at stille sikre diagnoser på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet.

Nogle gange er det indlysende for neurologerne, at det er sclerose, der er tale om, men der kan gå op til flere måneder - i værste fald længere tid.

HVAD ER SCLEROSE

Multipel sclerose (MS) - også kaldet dissemineret sclerose - er en kronisk neurologisk autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret går til angreb på nervecellerne i centralnervesystemet.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Scleroseforeningen, der er en omfattende organisation, der støttes af omkring 55.000 medlemmer og bidragydere. Scleroseforeningen har eksisteret siden 1957 og er en privat sygdomsbekæm-

pende forening, der som sit hovedformål har at støtte danskere med sygdommen sclerose og lette vilkårene for de mange danske familier, der har sygdommen inde på livet.

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

41

&

Vitaminer Mineraler

Energi giver overskud m. 4 velkendte adaptogene urter, L-Carnitin og vitaminer & mineraler

Muskelfunktion, mindsker træthed og udmattelse

Ny forbedret Krill.

Normal hjertefunktion leverfunktion, homocystein. Omsætning af fedtstoffer

Sig farvel til uren hud og bumser!

Vil du af med uren hud og bumser, så er der

Led & bevægelighed

hjælp at hente. Prinoc er danmarks eneste patenterede hudpleje sytem med dokumenteret effekt mod bumser og uren hud. Prinoc udtørrer ikke huden og smitter ikke af på tøjet.

Prinoc Frisk Gel dræber effektivt bakterier der er årsag til bumser og akne

Ren aktivt Curcumin hjælper med at holde dine led smidige.

CurcuminGold er en høj biologisk tilgængelig form af curcumin

Prinoc Ansigts & Body Vask Afspændende, afstressende.

Leddenes bevægelighed.

Afhjælper morgenstivhed

rengør i dybden og forbereder Djævleklo øger leddenes bevægelighed & flexibilitet

– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker

huden til behandling med gel

Pedersen Medical

se mere på www.prinoc.dk Solaray 25 år med kvalitetsprodukter i kapsler

www.naturenergi.dk

SUNDT & GODT

KULTUR STYRKER SUNDHEDEN

I en ny rapport samler Nordjysk Center for Kultur og Sundhed en række internationale forskningsresultater om effekten af at bruge kunst og kulturaktiviteter i sundhedssammenhænge. Det viser, at tilbud om kunst og kulturaktiviteter bl.a. giver patienter øget livskvalitet, mindre træthed samt reducerer angst, stress og smerter.

Kunst, kultur og kreative aktiviteter kan have en positiv effekt på både den psykiske og fysiske sundhed. En ny rapporten peger i den forbindelse på en række overordnede positive psykologiske og somatiske ændringer som f.eks. forbedret fysisk tilstand, positiv terapeutisk virkning på mental sundhed, forbedret arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen for sundhedsfagligt personale og styrkelse af positive relationer mellem patienter og sundhedsfagligt personale.

I rapporten præsenteres resultater fra Europa, USA og Australien.

De dækker over forsøg med at tilbyde kunst og kulturaktiviteter til meget forskellige målgrupper som bl.a. børn, ældre, krigsveteraner og sundhedspersonale. Derudover har forskningen været målrettet patienter med forskellige sygdomme som f.eks. kræft, hjertekarsygdomme, Parkinson, PTSD, skizofreni og depression.

Resultaterne viser i den forbindelse, at kultur giver forbedret mental sundhed på forskellige niveauer bl.a. i form af bedre coping, færre negative følelser, øget livskvalitet, reduktion i angst, bedre kropsforståelse, reduceret agitation, forbedret social interaktion, reduktion af stress og lavere depressionsniveau. Samtidig ses en række fysiske forbedringer som mindre træthed, øget aktivitetsniveau og reducerede smerter.

Rapporten peger på, at der er områder, hvor det er nødvendigt med yderligere forskning. Der er således endnu ikke tilstrækkelig forskning på området til at kunne konkludere, at det er muligt at spare penge i sundhedsvæsenet ved at tilbyde kunst og kulturaktiviteter til borgerne. ©Bedneyimages - Freepik.com

LÆKKER MAD, TAK

Et nyt forskningsprojekt skal gøre madoplevelsen bedre for ældre, der får maden leveret i eget hjem.

Med udgangspunkt i klassisk porcelænsdesign skal madforskere fra Aalborg Universitet (AAU) sammen med Lolland og Guldborgsund kommuner udarbejde en emballage med fokus på æstetik, teknologi og bæredygtighed. Med en bevilling på 11,5 millioner kroner i ryggen, skal forskere fra Center for Food, Design & Experience på Institut for Byggeri & Anlæg ved AAU udvikle en ny type emballage, der skal stimulere ældre til at spise mere og bedre.

Udover at se mere indbydende ud, skal ny teknologi også gøre emballagen i stand til at holde rå grøntsager friske. Samtidig skal indpakningen være let at åbne, smart at anrette forskellige portionstyper i, hygiejnisk, bæredygtig og komposterbar efter brug. Målet er at udvikle en løsning, der kan bruges over hele landet. ”Jeg ser meget frem til samarbejdet med kommunerne og Fælleskøkkenet,” siger Anna Marie Fisker, der er leder af Center for Food, Design & Experience ved AAU. ”Der er tale om avanceret forskning i design og teknologi, som her bliver forankret i dagligdagen i et projekt, der kommer både samfundet og den enkelte ældre til gode.”

Hver dag bliver der serveret omkring 400.000 offentlige måltider til ældre i Danmark, og antallet er stigende. I 2044 vil antallet af danskere over 65 være steget fra en til halvanden million mennesker.

Photo by Hermes Rivera on Unsplash

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 4 3

SUNDT & GODT

HJÆLP TIL TURNER

Forebyggelse af hjertesygdom og mulighederne for graviditet bliver nu bedre for kvinder med Turner syndrom. Det er resultatet af et dansk arbejde med nye fælles retningslinjer for behandling Turner syndrom, som de internationale selskaber for hjertelæger, endokrinologer, børnelæger og fertilitetslæger i USA og Europa netop har udgivet i fællesskab. ”Mange patienter med sjældne sygdomme får ikke den optimale behandling, fordi de er tilknyttet en læge eller en afdeling, som ikke har ekspertisen”, siger professor Claus Gravholt.

Claus Gravholt er overlæge og professor på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Han har stået i spidsen for arbejdet sammen med hjerte-overlæge Niels Holmark Andersen og overlæge Kirstine Stochholm på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling og Center for Sjældne Sygdomme ved Aarhus Universitetshospital. ”Nu bliver det forhåbentligt bedre for piger og kvinder med Turner syndrom, fordi de nye retningslinjer sætter en international standard for behandlingen, og patienterne kan med henvisning til retningslinjerne stille krav til deres læge eller hospital” påpeger professor Claus Gravholt.

Turner syndrom ses kun hos piger og kvinder. Syndromet medfører, at de helt eller delvist mangler det ene X-kromosom. I Danmark er der 1.400 piger og kvinder med Turner syndrom. Oftest producerer æggestokkene hos piger og kvinder med Turner syndrom hverken hormoner eller æg, og de bliver som regel ikke så høje. De fleste kan ikke få børn på naturlig vis. Desuden har de en øget forekomst af misdannelser, bl.a. i hjertet, og de kan have en række andre symptomer, hvoraf de fleste kan forebygges eller behandles.

KILDE: AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL © 4045 - Freepik.com

STRESS ØGER MAVESÅR

Mennesker med stress har mere end tre gang så stor risiko for at få mavesår. Det viser en undersøgelse, som forskere på Aalborg Universitet har gennemført blandt 20.000 nordjyder. Deltagerne er blevet bedt om at svare på en lang række spørgsmål om deres helbred. ”Selv hvis vi tager højde for faktorer som overvægt, kost, andre sygdomme, manglende motion, rygning og så videre, har de 20 procent mest stressede stadig over dobbelt så høj risiko for at blive ramt af mavesår.

Så vi er nødt til at konkludere, at der er en sammenhæng mellem stress og mavesår”, slår studerende i Folkesundhedsvidenskab Ulrik Deding fast.

KAN VI BLIVE ÆLDRE?

Stigningen i menneskets levealder tiltrækker stor samfundsmæssig interesse. Flere og flere mennesker lever meget længe, og i 2016 havde vi i Danmark 1.143 borgere i en alder på 100 eller derover. Flere forskere hævder, at denne stigning i levealderen ikke vil fortsætte, og at vi nu er tæt på den øvre grænse for, hvor gamle mennesker kan blive.

Samtidig vurderer forskere fra Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet i en kommentar bragt i det videnskabelige tidsskrift Nature, at den menneskelige levealder vil fortsætte med at stige.

I kommentaren ”Is there evidence for a limit to human lifespan?” 29. juni 2017 skriver forskerne: ”Vi kan ikke forudsige en grænse for menneskelige præstationer ved brug af data fra fortiden, hverken i forhold til sportspræstationer eller i forhold til levealder. Mennesker er bygget for at holde, vores levevilkår er blevet markant forbedret, dødeligheden falder for alle aldersgrupper, og vi vil i fremtiden se, at de nuværende rekorder for levealder bliver brudt”, siger professor Rudi Westendorp fra Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab. ©Photo by Cristian Newman on Unsplash

4 4 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

KILDE: CENTER FOR SUND ALDRING

MÅNEDENS GRØNNE

BLOMME-TID

De danske blommer er blandt verdens fineste, pga. det skiftende klima. Sensommeren og efteråret er blommetid. Det er her den nyplukkede, saftige stenfrugt er lige til at spise – hvad enten den er blåviolet, gul eller grøn. Blommen er den næstmest dyrkede frugt i verden.

TEKST KATRI FRACK JENSEN, SÆSON FOTO COLOURBOX

OPRINDELSE

Blommen stammer oprindeligt fra Asien.

Det er en saftig stenfrugt, der kan være blåviolet, gul eller grøn, og som findes i forskellige størrelser. Blommen er den næstmest dyrkede frugt i verden, hvor æblet tager førstepladsen. Den vokser desuden vildt mange steder i naturen.

TILBEREDNING OG SMAG

De kan bruges rå i salater eller som en saftig snack. De er desuden meget velegnede i desserter, hvor de specielt gør sig godt i tærter og pies. Hvis du vil gøre blommer mere langtidsholdbare, kan du bruge dem i grød, marmelade, saft eller du kan sylte dem.

Blommer giver mange gode tilberedningsmuligheder i både det søde og det salte køkken. Du kan f.eks. forsøge dig med en blommechutney, der er skønt tilbehør til ost, fisk eller til kødretter. Husk altid at skylle frugt og grønt inden du spiser det råt eller bruger det i madlavning.

SÆSON OG OPBEVARING

Blommesæsonen ligger i august og september.

Du kan opbevare dem i køleskabet, hvor de kan holde sig i 4-6 dage. Husk at opbevare dem adskilt fra andet frugt, da de producerer meget ethylen, som påvirker smagen i frugt og grønt som opbevares tæt på.

Udstenede blommer kan sagtens fryses, men bliver bløde ved optøning og egner sig derfor kun til at blive tilberedt efter frysning.

VIDSTE DU...

At svesker er tørrede blommer, og at der findes virkelig mange forskellige sorter af blommer. Du kan læse mere om nogle af sorterne på sæson.dk

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt.

Læs mere på www.sæson.dk.

17 4455 SSUUNNDDHHEEDD++NNRR. .0088/ /220017

OPSKRIFTER

SUPERKOST TIL HJERNEN

Det er nødvendigt at gøre noget aktivt for at tilføre god næring, frem for at dræne systemet eller ligefrem give hjernen vanskeligere vilkår med uhensigtsmæssige og nedbrydende madvalg. Kosten skal være hjernevenlig. Den skal dæmpe inflammation, dæmpe produktionen af de skadelige frie radikaler, holde blodsukkeret stabilt, tilføre gode næringsstoffer og støtte fordøjelsen.

TEKST & FOTO CHARLOTTE LILLEGAARD PETERSEN & SABINE MURATI

MANGOIS PÅ 5 MINUTTER 2 personer

DET SKAL DU BRUGE 400 g frossen mango i tern 1-2 dl kokosmælk (start ud med 1 dl) saften af 1 lime vaniljepulver og ahornsirup evt. tørret mango og frysetørrede hindbær til pynt SÅDAN GØR DU Kom mango, 1 dl kokosmælk, limesaft, lidt vaniljepulver og et par spsk. ahornsirup i en foodprocessor eller blender.

Blend til en cremet og klumpefri is.

Tilsæt mere kokosmælk, hvis isen ikke er cremet nok, eller hvis blenderen har svært ved at trække massen.

Anret isen i to fine skåle og drys med strimler af tørret mango og lidt frysetørrede hindbær. Nyd straks.

46 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

OPSKRIFTER : TIP ede porrem toden c g med de er p o T l vnin erul restu ldte fisk thaky n matf ys med fi ervér S r og d iander. er til r fl o ket k gte karto de ko retten.

TOMATFYLDTE FISKERULLER PÅ GURKEMEJESTUVET PORRE 2 personer OBS! Kokosmælken skal på køl i 8 timer før tilberedelse.

DET SKAL DU BRUGE 400 g søtungefileter, rødspættefileter eller anden fladfisk uden skind og ben 1 citron 50 g soltørret tomat olivenolie chiliflager havsalt og sort peber 400 g små kartofler Gurkemejestuvet porre 1 ds kokosmælk à 400 ml – brug kun den fede kokosfløde 3 porrer olivenolie 1½-3 tsk gurkemejepesto (se opskrift side 72) saft af ½-1 citron havsalt og sort peber ½ lille potte frisk koriander SÅDAN GØR DU Tomatfyldte fiskeruller Skær skrællen af citronen og skær den ud i fileter. Skær de soltørrede tomater i strimler.

Læg fiskefileterne fladt på et skærebræt eller en tallerken.

Læg lidt citron og soltørret tomat på hver af dem. Dryp olivenolie for enden

af hver fiskefilet (på det bredeste stykke) og rul fileterne sammen. Fileterne kan eventuelt fæstnes med en tandstik.

Læg fileterne i et smurt ovnfast fad og krydr dem med salt, peber og chiliflager.

Bag rullerne i en forvarmet ovn på 175 °C i ca. 15-30 minutter, afhængigt af hvor tilberedt du ønsker fisken.

Kartofler Skrub kartoflerne og kog dem i ca.

15 minutter, afhængigt af kartoflernes størrelse.

Gurkemejestuvet porre For at få delt kokosmælken i fed fløde og vand stilles kokosmælken på køl i min. 8 timer. Vælg en kokosmælk uden diverse stabilisatorer, så vil den dele sig i en fast og en vandet del, når den bliver kold. I denne opskrift skal du kun bruge den faste del.

Rens porrerne.

Halvér dem på langs og skær dem i ca. ½ cm tykke skiver.

Svits porreskiverne af i olivenolie og lad dem stege let bløde.

De må ikke blive brune.

Tilsæt den fede kokosfløde. Lad kokosmælken simre tyk, fed og cremet.

Når porrerne er bløde og cremede, smages de til med gurkemejepesto, havsalt, sort peber og masser af citronsaft.

Hak korianderen fint.

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 47

F ORPAS KFROI D F TT EE R RAPEUTEN

TIP Anr med et supp : en de reje hvidlø og top finth r sam gssteg te te akk et ko t drys rian der.

LINSESUPPE MED REJER 2 personer DET SKAL DU BRUGE 2 mellemstore løg 2 fed hvidløg 1 mellemstor sødkartoffel 2 store gulerødder 150 g røde linser 1½ l kyllingefond eller grøntsagsbouillon 2 spsk. mild olivenolie 1-2 tsk. stødt spidskommen saften af ½ citron chiliflager havsalt og sort peber Rejer 400 g rejer – gerne rå og med skal.

Alternativt kan du bruge pillede, forkogte rejer, der er klar til brug 4 fed hvidløg 1 lille potte frisk koriander olivenolie til stegning chiliflager havsalt og sort peber saften af ¼-½ citron SÅDAN GØR DU Suppe Pil løgene og skær dem i grove tern.

Pil hvidløgsfeddene.

Skræl kartoflen og skær den i grove tern.

Skræl gulerødderne og skær dem i grove tern.

Kom løg, hvidløg, sødkartoffel, gulerødder og røde linser i en gryde og hæld kyllingefonden ved. Bring gryden i kog og skru ned.

Lad grøntsager og linser simre i 30-40 minutter under et tippet låg, eller indtil alt er mørt.

Blend suppen med en stavblender og rør olivenolien ud i suppen. Smag til med krydderier og citronsaft.

Rejer Pil hvidløgsfeddene og hak dem fint.

Hak korianderen fint. Gem et drys koriander til servering.

Svits hvidløg og koriander af på en pande.

Tilsæt rejerne og steg dem under omrøring, til de er lyserøde og gennemstegte. Hvis du bruger forkogte rejer, skal de blot lige varmes igennem.

Smag rejerne til med havsalt, sort peber, chili og citronsaft.

48 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

H O S F O D TOEPRSAKPREIUF TT EE N R

CREMET CHOKOLADEMOUSSE MED AVOCADO 2 personer DET SKAL DU BRUGE 2 modne avocadoer 2 spsk. kakaopulver 3 spsk. ahornsirup 1 tsk. vaniljepulver 2 knsp. havsalt 2 spsk. frysetørret jordbær 2 spsk. kakaonibs SÅDAN GØR DU Halvér avocadoerne, fjern stenen og skrab kødet ud.

Blend avocadokødet med ca. 2 spsk. kakaopulver, ca. 3 spsk. ahornsirup, 1 tsk. vaniljepulver og 2 knsp. havsalt.

Når moussen er blendet, cremet og glat, smages den endeligt til med kakaopulver og ahornsirup. Blend moussen en sidste gang.

Anret moussen i små glas og drys med stykker af frysetørrede jordbær og kakaonibs.

Vind

!

Se h på vorda side n 82

VIND BOGEN

Opskrifterne her stammer fra bogen ”SUPERKOST TIL HJERNERYSTELSER”, som er udgivet af forlaget Muusmann. Hvis du løser kryds og tværsen bagerst i magasinet har du mulighed for at vinde bogen. Vi stiller fem eksemplarer på højkant.

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 4 9

DIN KROP

TRÆN DIT DNA

Måske har du overvejet at tage ud og cykle eller løbe en tur?

Inspiration var der nok af, når man tilbage i juli så Tour de France i fjernsynet eller hørte, at naboen i sommerhuset var begyndt at træne til en marathon i efteråret. Han ville høre, om det ikke også var noget for dig.

For de fleste er det svært at finde en motivation for at træne, når man altså ikke lige er blevet udfordret af naboen eller skal lidt i form til den årlige ”sportsdag” med arbejdet. Hvis du mest har været aktiv foran fjernsynet og også har tjekket tekst-tv, så så du måske denne nyhed: Motion forebygger kræft! Umiddelbart kan det være lidt svært at se sammenhængen, men den er god nok! Måske er det den motivation du leder efter – spørgsmålet er så, hvordan du skal træne for at opnå den positive effekt? Svaret kommer her.

TEKST PREBEN CHRISTENSEN FOTO VILMOSVARGA - FREEPIK.COM De seneste 10 år er der blevet sat mere og mere fokus på de mange livsstilssygdomme, som rammer flere og flere og desuden er en stor sundhedsøkonomisk udfordring.

For 10 år siden kørte den store KRAM-undersøgelse, hvor danskernes livsstil og sundhed blev kortlagt.

KRAM er som bekendt forkortelsen for Kost Alkohol Rygning og Motion. Der er ingen tvivl om at en alsidig og varieret kost er vigtigt for sundheden. Det er også vigtigt for sundheden, at indtagelse af alkohol er begrænset til nogle få genstande om ugen. Den skadelige effekt af rygning er heller ikke til at komme uden om.

Det havde vi fokus på i juli/august-udgaven af SUNDHED. Motionen har vi længe haft et mere afslappet forhold til. Den almindelige opfattelse har været, at så længe kosten var god og i tilpas mængde, så var motion af mindre betydning – specielt hvis man ikke var overvægtig.

Men nu viser helt nye forskningsresultater, at dette ikke er rigtigt! Motion har 5 0 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

sin helt særlige positive effekt på sundheden, og dette gælder uanset, at man er ikke-ryger, drikker alkohol i moderat mængde og spiser en alsidig og varieret kost!

MOTION FOREBYGGER KRÆFT Man har længe vidst, at moderat motion har en positiv effekt med hensyn til forebyggelse af mange forskellige sygdomme, i særlig grad sygdomme i hjerte og kredsløb. Flere mindre studier har antydet, at den forebyggende effekt også omfatter visse kræftsygdomme.

Dette førte til, at der i 2015 blev gennemført en større data-analyse af resultater fra 12 store amerikanske og europæiske studier, som blev gennemført fra 1987 til 2004. I disse studier havde deltagerne indrapporteret hvor meget motion de dyrkede samt type og intensiteten. Den store analyse er baseret på i alt 1,44 millioner voksne og sammenhængen til 26 forskellige typer af kræft blev undersøgt. Deltagerens alder var i gennemsnit 59 år (variation 19 til 98 år) og i alt 186.932 tilfælde af kræft blev indrapporteret. Resultatet af data-analysen viser, at der for 13 forskellige typer af kræft er en statistisk sikker effekt af motionen, som reducerer kræftrisikoen. Blandt de kræftformer, hvor der ikke sås en forbedring var lungekræft – her sås en meget markant negativ effekt af rygning. En særlig form for hudkræft (melanom) sås mere hyppigt med øget motion og kan formentlig skyldes at motion, som oftest dyrkes udendørs, også skal kombineres med brug af solcreme. Forskernes samlede anbefaling var, at inaktive voksne – uanset deres livsstil og eventuel overvægt – kan opnå den positive effekt af træningen.

Artiklen er publiceret i 2016 i det ansete tidsskrift JAMA Internal Medicine.

MOTION OG INSULIN-RESISTENS Spørgsmålet er nu, hvordan den positive effekt af træningen opstår?

En nærliggende tanke er, at energiomsætningen i musklerne

DIN KROP

fører til, at de optager mere sukker fra blodet og dermed sænker blodsukkeret. Denne problemstilling var vi inde på i maj-udgaven af Sundhed, hvor det blev beskrevet, hvordan øget indtagelse af sukker kan føre til, at kroppen bruger for meget insulin til at holde et normalt blodsukker. Tilstanden er et forstadie til diabetes type 2 og ledsages blandt andet af for højt blodtryk, og kan også føre til andre sygdomme, eksempelvis kræft.

Der er ingen tvivl om, at du efter en løbetur, med god samvittighed kan tage et ekstra glas saftevand eller spise et stykke chokolade. Energiforbruget i musklerne og optagelse af sukker fra blodet gør, at du ikke behøver at tænke på risikoen for insulinresistens.

Forskerne er enige om, at den forebyggende effekt med hensyn til kræft, skyldes at kroppens evne til at modstå oxidativt stress øges. Dette sker i særlig grad, når du dyrker konditionstræning (eller aerob træning), hvor du bliver forpustet og får sved på panden. Ved den aerobe træning benytter muskelcellerne en øget mængde ilt til at producere energi til bevægelsen. Dette medfører et øget oxidativt stress. Derfor burde man forvente en øget skadelig effekt på cellerne og deres DNA. Der er imidlertid en overraskende forklaring på at dette netop ikke sker. ØGER BESKYTTELSEN AF DNA’ET Det oxidative stress kan påvirke en celle på mange måder.

Blandt andet kan fedtsyrer i membranerne blive oxideret, og dette kan føre til, at en muskelcelle dør. Det oxidative stress kan også medføre beskadigelse af DNA’et, som er afgørende for cellens funktioner. Cellerne har heldigvis enzymer til at reparere skader på DNA’et – disse reparationer sker helt naturligt mange millioner gange om dagen i vores krop.

Nogle gange er reparationen af DNA’et ikke helt perfekt, og der opstår en ”stavefejl”, som i fagsproget kaldes en mutationen. Nogle mutationer kan resultere i, at en celle mister evnen til at kontrollere sin vækst. Cellen begynder derfor at vokse og deler sig uhæmmet. Det er det, vi kender som kræft.

For at beskytte cellens membraner, DNA’et og andre strukturer mod det oxidative stress, indeholder cellerne en række enzymer med antioxidant effekt. De mest kendte er glutation peroxidase og superoxid dismutase. Disse enzymer findes i særlig grad i musklerne.

Forskerne har for nyligt undersøgt, hvordan træningen påvirker mængden af disse enzymer. Da øget mængde af træning er ensbetydende med øget oxidativt stress, burde det også forventes, at mængden af disse enzymer øges. Artiklen, som er

publiceret i det ansete tidsskrift Journal of Exercise Science and Fitness viser, at det faktisk også er det, der sker. I forbindelse med den aerobe træning øges mængden af de beskyttende enzymer. Enzymerne øges også i forbindelse med andre træningsformer som styrketræning og yoga, men i mindre grad.

Det er med andre ord nødvendigt at få sved på panden og blive forpustet – til gengæld er der ikke behov for at træningen er særligt anstrengende. Moderat intensitet, hvor hjertefrekvensen når op på cirka 80% af det maximale, er tilstrækkelig for at opnå en markant stigning i enzymerne.

BEDRE FERTILITET Som nævnt i maj-udgaven af SUNDHED, er sædceller en god markør for DNA’et sundhed. Dette skyldes at sædcellerne, i modsætning til kroppens andre celler, ikke kan reparere skaderne. Et helt nyt studium udført på mænd med nedsat fertilitet har belyst effekten af moderat aerob træning. Studiet viste, at beskadigelse af sædcellernes DNA blev mindsket, når mændene blev sat til at udføre konditionstræning. Samtidig sås der en stigning i de antioxidative enzymer. Dette studium er meget interessant, da flere tidligere studier har vist en sammenhæng mellem træning og sædkvalitet. Desuden har tidligere studier vist, at mænd med nedsat fertilitet også har en øget risiko for senere at få forskellige typer af kræft. De nye forskningsresultater peger på, at motionen kan være vigtig både med henblik på at forbedre fertiliteten, men også for at undgå senere at blive ramt af kræft.

ALT MED MÅDE Inden du bliver alt for forpustet af at læse denne historie, må vi hellere kigge nærmere på de klare pointer, den seneste forskning giver: Du behøver ikke deltage i Tour de France eller løbe marathon med naboen for at opnå den positive effekt!

De nye forskningsresultater er baseret på træning med MODERAT intensitet og Sundhedsstyrelsens anbefaling på 30 minutters motion om dagen holder stadig.

Hvis du ikke har trænet regelmæssigt i længere tid, er der god grund til at gå langsomt til værks. En tur på cyklen er en god start eller en kort løbetur. Hvis du synes, at du bliver for forpustet, er det fordi, du skal sætte tempoet ned eller tage en pause, hvor du går lidt. Med hensyn til motionen er det således, at alt tæller og alt skal gøres med måde. Husk at tage trapperne, tag cyklen og lad bilen stå, tag kæresten med ud og gå en tur eller danse.

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

51

DIN SUNDHED

FLERE SØGER LÆGEHJÆLP FOR ORGASME-PROBLEMER Over 100.000 danske kvinder har orgasmeproblemer. Et nyt tv-program har øget fokus på den manglende orgasme, som i en del tilfælde kan afhjælpes med knibeøvelser.

TEKST NILS SJØBERG FOTO VILMOSVARGA - FREEPIK.COM 6 pct. af alle kvinder eller mindst 1 ud af 20 kvinder mellem 16 og 95 år oplever manglende evne til at få orgasme som et stort problem. Det belaster dem selv, selvværdet og parforholdet. Samtidig har 63 pct. af alle kvinder oplevet episoder med manglende orgasme i løbet af de sidste 12 måneder.

Alligevel er antallet af kvinder, som søger faglig rådgivning og hjælp kun knapt det halve af det antal kvinder, som reelt har problemet, siger overlæge Astrid Højgaard, der er ledede overlæge ved Sexologisk Center i Aalborg Universitetshospital og klinisk lektor inden for området.

SEX PÅ RECEPT Astrid Højgaard glæder sig dermed over, at tv-programmet, ’Sex på recept’, som blev bragt på DR3 i foråret tilsyneladende har gjort det mere acceptabelt at tale om den manglende orgasme.

I programmet kom seerne på besøg hos os på Sexologisk Center og hørte, som fluen på væggen, om ellers tabuiserede emner som vaginisme, rejsningsproblemer, overforbrug af porno og manglende orgasme, fortæller overlægen.

Astrid Højgaard gør opmærksom på, at kvinder med manglende orgasme generelt er underrepræsenteret blandt brugerne af Sexologisk Center, og stiller selv spørgsmålet om, hvad det skyldes.

Er det fordi, at kvinder kun kan finde ud af at søge hjælp for smerter og andet ubehag, men ikke for manglende nydelse? Er det fordi, at kvinder ikke har lyst til at fortælle

ASTRID HØJGAARDS GODE RÅD: ∙ Accepter at klitorisorgasme er ligeså fin og i orden som en vaginalorgasme. ∙ Undgå at jage orgasmen, hvis man fokuserer for meget på det, har det det med at forsvinde. ∙ Brug tid på at finde ud af, hvad der føles godt – udforsk det evt. alene, så du bedre kan give udtryk for dine egne behov. ∙ Undersøg, hvad der tænder dig – hvis du ikke er ophidset, er det svært at få orgasme. Det er i orden at inddrage fantasier, drømme og erindringer.

Pornografi, erotiske tekster kan hjælpe nogle. Det er ikke sikkert, at du og din kæreste tænder på det samme. ∙ Husk, at det somme tider tager tid at bygge en ophidselse op. ∙ Hvis din partner har et problem, kan det være vigtigt at få hjælp til at få det løst, f.eks. for tidlig udløsning eller rejsningsbesvær, hvis det er en mand.

5 2 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

deres praktiserende læge om problemet? Eller er det fordi, det er et for tabuiseret emne at tage fat i, spørger Astrid Højgaard og giver selv svar.

Kvinders oplevelse af manglende evne til at få orgasme er meget tabubelagt. Det er de færreste, som vil stå ved problemet – måske fordi de ikke vil såre deres partner.

Alligevel har programmet ’Sex på recept’ givet en markant stigning i henvendelser fra danskere i hele landet.

De har fået mod og lyst til at henvende sig til egen læge, siger Astrid Højgaard, der fortæller, at hun og kollegerne havde mange overvejelser om, hvordan man rent etisk kunne forsvare at deltage i programserien.

Det, der gjorde udslaget, var, at jeg tænkte, at det kunne have et vigtigt folkeoplysende aspekt. Det viste sig at holde stik. Patienterne siger til os, at de først ved at se tv-serien har opdaget, hvor mange behandlingsmuligheder, vi har, siger overlægen.

SEXOLOGENS KOMMENTARER TIL ORGASME: Magasinet Sundheds sexolog og perterapeut, Marianne Egense, oplyser: De fleste kvinder har lettest ved at få en klitorisorgasme, når de onanerer. Mange kvinder har også lettest ved at få en klitorisorgasme (ved f.eks. oralsex) med en partner og lærer så senere at få en skedeorgasme alene eller med en partner.

VIGTIGT FOR AT KUNNE FÅ EN ORGASME Vær tilstede/vær i nuet - sluk for tankerne og skru op for nærværet. Mærk din krop. Lyt til dine behov - sæt ord på. Giv slip, giv dig hen og nyd. Du kan da prøve. Øvelse gør mester.

Mange mænd har det svært med ikke at kunne give deres partner/kvinde en orgasme - det går ud over deres maskulinitet/selvbillede. (”De plejer da altid at ligge oppe under loftet og hvine - der må være noget i vejen med hende”).

OM EKSPERTEN Astrid Højgaard, speciallæge i gynækologi og obstetrik, ansat som ledende overlæge ved Sexologisk Center Aalborg.

Hun er uddannet sexolog med nordisk autorisation og er bl.a. medlem af bestyrelsen for Dansk Forening for Klinisk Sexologi.

ADVERTORIAL

FÅR DU JERN NOK? ”Jeg er bleg, jeg bliver let svimmel og er ofte træt og mat”.... kan du genkende dette? Så er der sansynlighed for at du har jernunderskud.

FÅR DU FOR LIDT? SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DU ER EN AF DEM, DER KENDER PROBLEMET, ER RET STOR. AT VÆRE I UNDERSKUD AF JERN KAN GIVE FORSKELLIGE SYMPTOMER - LIGE FRA TRÆTHED, MANGLENDE OVERSKUD OG SVIMMELHED TIL SKØRE NEGLE OG BLEGHED - SELV PÅ EN SOMMERDAG….

Tag et letoptageligt jerntilskud f.eks.

Floradix® Kräuterblut®.

”Nu kan jeg igen se frem til, at succesen fra sidste års kvindeløb kan gentages.

Frisk, glad og fuld af energi! ” - Lene, 34 år

Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktion, så forstår man bedre, hvorfor det er så vigtigt, at kroppen er velforsynet med jern.

De røde blodlegemer er livsvigtige Jern har stor betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten rundt i kroppen. Men ud over det har jern også særlig stor indvirkning på andre dele af kroppens funktioner - bl.a. evnen til at lære, huske og forstå - den såkaldte kognitive funktion - særligt hos børn og unge i voksealderen. Jern er ligeledes vigtig for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så vi føler os godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet.

Hvorfor Floradix® Kräuterblut®?

Floradix® Kräuterblut® er en urte-jerneliksir, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud

i Danmark. Ofte stifter kvinder bekendtskab med Floradix® Kräuterblut® i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter tit med produktet som kur et par gange om året. Årsagen til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, samt urter, der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en letoptagelig flydende form.

Den naturlige og behagelige smag kommer udelukkende fra de naturlige ingredienser fra bl.a. blomster, frugter og bær.

✔ ✔ ✔ ✔

Jeg fik energien tilbage ”Jeg var uden energi og overskud! Og når min arbejdsdag var slut, så var jeg flad… helt flad, og kunne kun tænke på “min sofa”. Jeg kender Floradix® Kräuterblut® fra mine graviditeter og tænkte, at det måske kunne hjælpe mig på vej igen. Selvfølgelig levede det fuldt ud op til min forventninger!

Allerede efter få dage begyndte energien så småt at vende tilbage igen - og med ny energi kom overskuddet og lysten til også at være aktiv i fritiden” fortæller Lene.

Mindsker træthed Mindsker udmattelse Normal dannelse af røde blodlegemer Immunforsvarets normale funktion

Prøv Floradix® Kräuterblut®

Du kan købe Floradix® Kräuterblut® i Matas, på apoteket, i helsekostforretninger, Bilka og Føtex samt på www.mezina.dk.

SØNDERGADE 16 – HERNING – TLF.97220795

P SY KO LO G I

54 S U N D H E D +   N R . 0 8 / 2 0 17

P SY KO LO G I

Sorgen dor aldrig helt

Præsten Leif Ellerbek har mange års erfaring med at møde og hjælpe sørgende. På tomandshånd og når han har sorggrupper i Solrød Strandkirke. Han lytter til de sørgende og tager dem gerne med på en kajaktur.

TEKST TINA VARDE, FORFATTER TIL BOGEN ”SORGENS HJERTE, LIVETS PULS” FOTO COLOURBOX

”Min tilgang til sorg er som mennesket Leif. Man skal være i øjenhøjde med den sørgende uden for mange kloge ord være magtesløs til stede”, siger Leif Ellerbek, der er præst ved Solrød Strandkirke.

Han gør opmærksom på, at det moderne menneske helst vil kunne løse og finde svar på alt i tilværelsen. ”Det gør sorg til en vanskelig størrelse, og jeg kan ikke vække de døde til live. Jeg kan derimod turde være til stede uden at tale for meget. Uden at sige ”hvad kan jeg gøre?” Uden at tilbyde piller, terapi eller gode råd”, siger han og fortæller, at folk er så gode til at komme med råd og forslag. ”Vi vil så gerne reparere og handle os ud af sorg, også andres. Så gerne, at det kan komme til at blokere for, at den sørgende bliver ”dus med sin sorg” og magtesløsheden, som er et livsvilkår, der må sluttes fred med”.

Leif Ellerbek lægger ikke skjul på, at sorg er en individuel proces, og at det er meget vigtigt at være opmærksomt til stede og fange den andens signaler. I det accepterende nærvær, præsten taler om. Det giver den sorgramte mulighed for i eget tempo at mærke og lukke op for at tale om sorgens svære følelser, der er helt naturlige. En god lytter, der ikke forsøger at ”fikse sorgen” og kontrollere samtalen, er helbredende.

HÅRDT ARBEJDE Samtaler om sorg kan være tidskrævende. Det er hårdt arbejde og er ofte udmattende for alle parter, men den sørgende skal efter Leif Ellerbeks overbevisning have lov til og mulighed for i passende doser at mærke og udtrykke sorgens følelser – i stedet for altid at flygte fra dem ved at dulme med piller, tv, arbejde, mad, indkøb. Nogle – f.eks. forfattere, bearbejder bedst sorg ved at skrive sig igennem det. ”Styrket af det stille nærvær med et medfølende medmenneske, der anser og forstår, at selv stærke følelsesmæssige udbrud er naturlige i sorgprocessen, kan man lettere få hul på de svære følelser – og græde eller hulke forløsende, være vred, fortvivlet … i en stund… Uden at der er nogen, der straks afbryder med gode råd, der får en til at bevæge sig ”op i hovedet” eller væk fra sorgens følelser - i stedet for at være i de følelser, der må mærkes for at kunne rummes”, siger han.

En trøstende arm eller et medfølende blik kan erstatte mange ord. ”Sorg er en zappen – man går ind og ud af den. Jeg er til stede, når den sørgende går ind i sorgen. De store begiven-

”Døden kan hugge menneskers selvtillid. Tilliden til dig selv, til livet og til, at du kan blive lykkelig igen...”

EN GOD LYTTER Præsten fra Københavns sydlige forstæder har mange års erfaring med at møde og hjælpe sørgende både på tomandshånd, og når han har sorggrupper. ”Når vi afbryder eller på andre måder distraherer sørgende, der har brug for at lægge ord på noget svært, så forhindrer vi dem i at komme i kontakt med de svære følelser og få lettet hjertet”. ”Det er en kunst at fornemme, hvor dybt og hvornår man må gå ind i sorgen med et andet menneske. Nogle gange skal der ikke spørges ind til noget… før den sørgende selv åbner døren”, siger han.

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 5 5

P SY KO LO G I

Præsten Leif Ellerbek hjælper mennesker tilbage til livet efter tab - i sorggrupper og til sorg-kajak.

”...vi skal opleve, at vi passer på hinanden og betyder noget for hinanden. Bliver lagt mærke til.

Når livsgnisten er taget fra folk, må den gives tilbage.” heder – julen f.eks., kan vække ting, så man kigger tilbage og igen rammes af sorgen over at have mistet”, påpeger præsten.

FÆLLESSKAB OG TILLID At vide at man ikke er den eneste med svære følelser, som til tider er ”langt ude i tovene” kan også lindre. ”Det er rart, når ens følelser normaliseres, fordi man møder genkendelse hos andre, der har forståelse for, at man f.eks. sagtens i en periode kan være vred på den, man har mistet. Og at det også er ok”, fortæller Leif Ellerbek og tilføjer: ”Der opstår ofte stor indbyrdes forståelse og venskab mellem mennesker, der deler livserfaringer i sorggrupper. Derfor har mange gavn af at komme med i en”.

Præsten nøjes ikke med at lytte. Han roer også i kajak med sørgende. En fysisk aktivitet for folk, som har været med i sorggruppe og bagefter får mulighed for at ro i kajak sammen. ”Vi vil gerne give de sørgende en række sejre under trygge forhold, da sorgen over tabet af f.eks. en ægtefælle kan vælte omkuld”. ”Døden kan hugge menneskers selvtillid. Tilliden til dig selv, til livet og til, at du kan blive lykkelig igen. Man kan miste troen på, at det nok skal blive godt. Sorgen berøver os både noget af vores selvtillid og tillid. Så en sorgproces handler derfor også både om at genopbygge os selv og tilliden til livet… til, at der ikke nødvendigvis sker noget skidt i morgen”.

SORG OG STRESS Som kajak-instruktør begynder Leif Ellerbek med at lære de sorgramte at vælte ud af kajakken, for man dør, hvis man ikke kan komme ud af en kajak, der vælter rundt. ”Du skal lære at sejle og styre og blive kaptajn på eget skib.

Det er en sejr, når du kan få den derhen, hvor du vil. Du kan vinde over nogle bølger! Du kan måske stadig ikke sove om natten og få weekenden til at hænge sammen endnu, men…”. ”Man skal passe på med at presse folk i sorg. Døden har presset dem nok i forvejen Ryger de ned i vandet tyve gange, så har man sat overliggeren for højt. Derfor starter vi med en rundspørge: Hvad er dit niveau i dag - fysisk og psykisk - på en skala fra et til fem? Så alle får en fornemmelse for hinanden – af, hvordan den enkelte har det”, forklarer han.

Det respekteres, når nogle har en dårlig dag. Man kan melde sig til roture på to eller 15 km. Og der er spisning og kaffe med, når gruppen mødes. Det sociale, nærværet, betyder meget. ”Det handler om tryghed og om at komme ud af ensomhed,

56 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

Tina Varde er forfatter til en ny lille poetisk bog om sorg i kølvandet på en lille piges kræftsygdom og død; ”Sorgens Hjerte, Livets Puls”, som blev starten på et arbejdsliv med fokus på dybde – følelser og tro. hvis man f.eks. har mistet ægtefællen - så man ikke begynder at tænke ”det er ligegyldigt, om jeg overlever”, fordi man er blevet alene. Vi skal opleve, at vi passer på hinanden og betyder noget for hinanden. Bliver lagt mærke til. Når livsgnisten er taget fra folk, må den gives tilbage”, understreger Leif Ellerbek.

Det er vigtigt at få rørt sig, selvom man har det dårligt. Er man ikke til kajak, er f.eks. traveture en god kombination med sorg. ”Som en psykiater engang sagde til mig: ”Man kan ikke lave noget psykofarmaka, der er stærkere end, når kroppen bevæger sig”. Sorg er stress, og derfor er en god gåtur for det meste bedre end at løbe. Så man ikke fodrer sin stress med flere endorfiner. Det er stress nok - udmattende nok, at være i sorg”.

BØRN OVERRASKER Børn, der har mistet, svinger typisk automatisk mellem konfrontation og undgåelse af sorgen, de kan både være i kontakt med de smertefulde følelser og holde fri fra sorgen.

Omgivelsernes udfordring: For de voksne omkring et sørgende barn gælder det om at støtte barnet, hvor han eller hun er. Der skal både være tid til at mindes og tid til at holde fri fra sorgen, så barnet kan bære tabet med sig videre i livet som en naturlig del af sig selv.

VOKSNE HAR EN BALLAST De fleste voksne oplever at miste forældre, nogle mister en partner eller nære venner og få oplever det største skrækscenarie: At miste et barn. For at komme igennem sorgprocessen er det vigtigt, at den voksne kender og forstår sig selv.

Omgivelsernes udfordring: Det kan være svært, både for de sørgende selv og andre at acceptere, at mennesker sørger forskelligt. F.eks. vil forældre til et dødt barn ofte reagere forskelligt på sorgen, og det kan belaste parrets relation. ÆLDRE OPLEVER FLEST TAB Nogle tror, at tab i alderdommen rammer mindre hårdt end tab tidligere i livet. Men at miste sin ægtefælle gennem et langt liv kan være meget smertefuldt. Især blandt de efterladte mænd ses en forhøjet dødelighed 3-6 måneder efter hustruens død. Mange af dem dør af hjerte- karsygdomme.

Omgivelsernes udfordring: Savnet af den døde partner belaster den efterladte hver dag, så selv om de fleste ældre lever med tabet og sorgen, må omgivelserne være opmærksomme: En del udvikler depression og traumatisering (PTSD).

KILDE: SDU, Videnscenter for psykotraumatologi

KOMPLETSYN

KUN HOS LOUIS NIELSEN

Udmåling af styrker Test for bygningsfejl Trykmåling af øjnene Digitalt farvebillede af nethinden Digital opmåling af brilleglas Synsfeltscreening

Lærke Tornby Colding Thaysen havde haft hovedpine og sløret syn et halvt års tid uden at finde årsagen.

Hun gik derfor til Louis Nielsen i den tro, at det kunne være synet, det var galt med. Men en synstest med sundhedstjek viste tegn på noget langt mere alvorligt, og den efterfølgende undersøgelse hos øjenlægen viste en cyste i hjernen, som hun inden for få dage blev opereret for. ”Jeg knækkede fuldstændig sammen, da jeg fik at vide, at jeg havde en cyste i hjernen. Jeg ved ikke, hvad det var endt med, hvis jeg ikke var blevet opereret.

Det var heldigt, at jeg selv valgte at gå til optikeren, når ingen andre havde lagt to og to sammen og overvejet, om der kunne være en sammenhæng mellem mine symptomer og en cyste i hjernen”

LÆRKE TORNBY COLDING THAYSEN AALBORG

”Synstest med sundhedstjek reddede mig” Ekstra tryghed for dit syn og dine øjnes sundhed At have sunde og raske øjne handler om mere end et godt syn. Hos Louis Nielsen tilbyder vi derfor en synstest med sundhedstjek til kun 195 kr. Vi kalder testen KompletSyn, fordi det er en omfattende undersøgelse med vores avancerede teknologiske udstyr, hvor vi kommer rundt om synet og øjnenes sundhed.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Vores optikere stiller ingen diagnose ved KompletSyn. Det kan kun en læge eller øjenlæge gøre.

Har du hjerteflimmer?

LĂŚs mere pĂĽ hjerteflimmer.dk

HOS KIROPRAKTOREN

SÅDAN TACKLER DU KRONISKE LÆNDERYGSMERTER Omkring 800.000 danskere oplever hvert år rygsmerter. Det har stor indvirkning på deres daglige liv. Lændesmerterne kan forebygges og helbredes.

TEKST METTE JENSEN STOCKENDAHL, KIROPRAKTOR OG SENIORFORSKER, NORDISK INSTITUT FOR KIROPRAKTIK OG KLINISK BIOMEKANIK FOTO COLOURBOX

Trækker du med smerter i lænden, så er du ikke alene. En del ender med at få kroniske rygsmerter, især i lænden. Ofte er der ingen klar lægelig forklaring på, at ryggen gør invaliderende ondt.

For at alle patienter med rygsmerter i hele Danmark kan få ens hjælp, har Sundhedsstyrelsen netop udgivet anbefalinger for, hvordan læger, kiropraktorer og fysioterapeuter bedst kan hjælpe patienter med kroniske lænderygsmerter.

Deres vigtigste opgave er at hjælpe dig med at forstå din smerte og mestre din sygdom, og derigennem at blive ved med at have et godt liv.

VÆR SOCIAL At mestre sin sygdom vil sige at få hjælp til selvhjælp: At lære hvordan du bedst lever livet trods smerte. Det bør foregå ved at få mere viden om ondt i ryggen og identificere den bedste måde at leve på trods smerter, for kroniske rygsmerter går desværre ikke væk igen.

Det vigtigste råd er at være både fysisk aktiv og være sammen med andre mennesker. Når du bruger din krop aktivt, hæmmes oplevelsen af smerter, du får bedre funktion, og vægten kan holdes nede. Når du er social, hæmmes oplevelsen af smerter også, og funktionen bliver bedre.

NYE HJÆLPEMIDLER Fysisk træning har vist sig at have en god effekt på kronisk smerte og hjælper dig til at fungere bedre i hverdagen. Din kiropraktor eller fysioterapeut kan hjælpe dig med at vælge den rigtige træning. For ældre mennesker

er træning i hverdagsaktiviteter vigtig, så du fortsat selv kan gøre rent og deltage i sociale aktiviteter.

For dig, der er på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at du får hjælp til fortsat at kunne klare dit arbejde bedst muligt. Måske skal der blot justeringer til på arbejdsmængde, antallet af pauser, arbejdsprocedurer eller din arbejdspladsindretning. Måske skal du have nye hjælpemidler eller personlig assistance.

FÅ HJÆLP Foruden træning kan du overveje en kortvarig periode med manuel behandling af ryggens led og muskler hos din kiropraktor, når smerterne i en periode blusser op.

Hos nogle mennesker hjælper denne type behandling til at forbedre bevægelse og funktion af led og muskler samt lindre dine smerter i en periode.

Hvis sygdomsmestring, fysisk aktivitet og manuel behandling ikke virker nok, kan du sammen med din behandler overveje andre behandlingstiltag såsom medicin eller operation.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor­forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiro-

praktik på danskkiropraktor­ forening.dk og nikkb.dk

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 5 9

F AVNE EL B Ø SE LA RD

STYRK LÆNDEN - UNDGÅ SMERTER Alle er disponerede for lændesmerter. Et uforudsigeligt løft eller en uhensigtsmæssig bevægelse kan være nok. Men lændesmerter kan både forebygges og afhjælpes med en række lette øvelser. De kan alle foretages uden særlige hjælpemidler i hjemmet.

TEKST KIROPRAKTORFORENINGEN FOTO NILS SJØBERG MODEL RIKKE ASMUSSEN INSTRUKTØR LOOP FITNESS, KOLDING

6 0 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

ØVELSER

Lændesmerter skyldes oftest en påvirkning af discus, hvor det geleagtige materiale (nucleus) i midten presses ud mod yderkanten.

I en normal discus er dette en del af støddæmpningen og bevægeligheden. Opstår der en lille revne inde i discussen, kan nucleus komme ud i den yderste kant, hvor der er nerver, der kan registrere smerter. Der vil opstå stivhed samt smerter i lænden evt. med udstråling til benet.

HVORFOR OPSTÅR LÆNDESMERTER? Lændesmerter kan f.eks opstå ved tunge løft, men kan også komme ved en lille skæv bevægelse i ryggen. Ofte kommer smerten uden en egentlig årsag og mærkes om morgenen, når man skal til at stå op. Skaden er som regel ufarlig. Man kan selv gøre noget for at afhjælpe den.

DE TRE PRIMÆRE ÅRSAGER TIL LÆNDESMERTER ER: • For dårlig og hængende holdning, især når man sidder.

• Mange uhensigtsmæssige og tunge løft.

• Manglende bevægelighed i lænden.

TYPISKE SYMPTOMER VED DISCUS-SKADE I LÆNDEN: • Smerter i lænden (den ene eller begge sider) evt. med udstråling til benet. Der kan også være udstråling til begge ben, hvilket dog ikke sker lige så ofte.

• Smerterne er værst om morgenen.

• Det gør ondt at bøje forover, eller at sidde og ”hænge”, eks. i sofaen.

• Det gør ondt at rejse sig.

• Det gør ondt at hoste eller nyse.

• Nedsat bevægelighed i lænden.

ALVORLIG SKADE – KONTAKT LÆGEN: • Hvis evnen til at kontrollere muskler i det ene eller begge ben forsvinder.

• Hvis det er vanskeligt at løfte foden.

• Hvis indersiden af låret opleves som følelsesløs.

• Hvis det er svært at holde på, eller komme af med urin eller afføring.

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

61

ØVELSER

OPVARMNING TIL RYGØVELSER

Det er vigtigt at varme de led og muskler op, som du skal træne. Opvarmningsøvelserne er samtidig med til at træne bevægeligheden i ryggen.

1

KRUM OG BØJ LÆNDEN (FLEKSION/EKSTENSION) • • • •

Stil dig med let spredte ben og let bøjede knæ.

Bøj din krop lidt forover.

Nu skal du skiftevis krumme og bøje lænden.

Gentag øvelsen 8-10 gange.

2

SIDEBØJNING (LATERAL FLEKSION)

• Stående med lidt afstand mellem fødderne.

• Lav en sidebøjning lige til siden.

• Gentag øvelsen 8-10 gange til hver side.

ROTATION

3

• Stå med en lille afstand mellem fødderne.

• Sving armene til siden og bagud samtidig med at du roterer overkroppen.

• Kig efter armene, så hele rygsøjlen roterer.

• Træk to gange til hver side.

• Gentag øvelsen 8-10 gange til hver side.

6 2 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

ØVELSER

BEVÆGELIGHED I RYGGEN

Øvelserne nedenfor er udspændingsøvelser af to muskelgrupper (hasemuskler og hoftebøjere), der indirekte påvirker ryggens holdning. Netop disse muskler vil ofte være stramme hos mennesker med lænderygbesvær.

Husk at opvarmningsøvelserne også er bevægelighedsøvelser.

UDSPÆNDING AF HASERNE

4

• Stil dig med en ene fod på en taburet eller et trappetrin og den anden fod på gulvet.

• Udspænd ryggen ved at lade overkroppen falde fremad.

5

UDSPÆNDING AF HOFTEBØJER

Udspænding af hoftens bøjemuskler - disse er ofte stramme, hvis du har dårlig ryg.

• Stå med den ene fod foran den anden.

• Læg vægten frem på de forreste ben, så det strækker på forsiden af det bageste ben.

• Hold strækket ca. 30 sek. mens du roligt trækker vejret.

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 6 3

ØVELSER

STYRKE I RYGGEN

Øvelserne styrker de muskelgrupper, der på forskellig vis er med til at holde og bevæge din ryg. Gentag øvelserne cirka 10 gange.

Når du synes, at du kan klare dette uden besvær (for eksempel efter fire uger), kan du intensivere træningen ved at køre styrkeprogrammet igennem to gange og senere tre gange.

Hold en lille pause mellem hver seance.

STYRKELSE AF DEN DIAGONALE RYGMUSKULATUR Del 1.

• Spænd mavemusklerne ved at “suge” navlen ind.

• Hold spændingen i 5-10 sekunder og sænk langsomt ned.

• Gentag øvelsen 5-10 gange.

• Hold evt. en pause, inden du fortsætter øvelsen, som den ser ud på billedet.

Del 2.

• Løft højre arm og venstre ben op til vandret.

• Hold stillingen ca. 10 sek. og prøv at holde kroppen stille.

• Lav så øvelsen med modsatte arm og ben.

• Gentag denne del af øvelsen 8-10 gange.

Hvis du har svært ved at stå på knæene/hænderne, kan du ligge på maven i stedet for: • Læg en pude under din mave og løft skiftevis højre arm/ venstre ben og venstre arm/højre ben.

7

STYRKELSE AF RYGGENS NEDERSTE DEL

• Du skal ligge med overkroppen på et bord og en pude under maven.

• Løft langsomt begge ben samtidig op til vandret, hold stillingen et øjeblik, og sænk benene langsomt ned.

• Gentag øvelsen 8-10 gange.

6 4 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

6

Du b øvelse ør ikke lav rne, h e vis d Mo osteop rbus Becht u har e o eller u rose, discu rew, dstrå s lende prolaps benen s e et sær . Så har du merter i ligt øv b e lsespr rug for Øvels ogram e rne provo . kere s må ikke merte følefo r eller rstyrr e i bene lser ned ne.

8

ØVELSER

UDSPÆNDING AF SÆDEMUSKLEN • Læg dig på ryggen med begge ben bøjede.

• Før din ene ankel over, så den ligger på det modsatte knæ.

• Tag fat med hænderne omkring det bøjede knæ/knæhasen på det andet ben.

• Træk med hænderne knæet op mod brystet, indtil det spænder i den modsatte sædemuskel.

• Pas på, at dit hoved ikke bøjer bagover.

STYRKELSE AF RYGGENS ØVERSTE DEL

• Lig på maven med en pude under maven.

• Løft hoved og skuldre op mod loftet, hold stillingen ca. 5 sek. og sænk langsomt.

• Gentag øvelsen 8-10 gange.

• Du kan gøre øvelsen sværere ved at folde hænderne under panden eller bag nakken, mens du løfter overkroppen.

9 10

STYRKELSE AF MAVEMUSKLERNE • Lig på ryggen med benene bøjede og fødderne i gulvet.

• Spænd mavemusklerne og løft hoved og skuldre op fra gulvet.

• Sænk dem langsomt.

• Øvelsen udføres skiftevis til højre, lige op og til venstre, så du skiftevis træner de lige og skrå mavemuskler.

• Gentag øvelsen 8-10 gange (8-10 gange lige op samt 8-10 gange til henholdsvis højre og venstre).

• Du kan gøre øvelsen lettere ved at holde hænderne på lårene, og du kan gøre den sværere ved at folde hænderne bag nakken, mens du løfter overkroppen.

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 6 5

N AT U R E N K A L D E R I S E P T E M B E R

MANGFOLDIGE NATUROPLEVELSER September er årets første efterårsmåned, men selvom efteråret banker på, er der rig mulighed for en mangfoldighed af oplevelser i naturen. Lige nu kan du bl.a. plukke modne tyttebær, hyldebær og hyben og samle spiselige rørhatte i skoven, men du kan også opleve kronhjorten i brunst.

TEKST RIKKE LAUSTSEN, NATURVEJLEDER, NATURVEJLEDERFORENINGEN FOTOS PETER EMIL JENSEN, NATURENS DAG OG PIXABAY

De lune septemberdage byder på et mylder af liv; trækfuglene flokkes og danner fantastiske formationer på himlen, skovens konge, kronhjorten, går i brunst og brøler højlydt i skoven, mens korsedderkoppens dugvåde spind glimter på hvert et strå. I september byder naturen fortsat på masser af mad fra naturens spisekammer, som kan samles og tages med hjem i køkkenet.

VIDUNDERLIGE VANDRETURE Drømmer du om stille naturoplevelser, alene eller sammen med andre, er september en god måned for kortere eller længere vandreture under åben himmel; vejret er ofte mildt og temperaturen perfekt i forhold til fysisk aktivitet ude.

Det gode ved vandring er at alle kan være med – det kræver intet særligt udstyr og man kan gå i sit helt eget tempo.

Det at vandre, er noget af det sundeste og mest stressforebyggende vi kan gøre. En tur ud i det blå med vandrestøvlerne på, kan booste vores velbefindende – både fysisk og mentalt. Jævnlige vandreture er den sikre vej til gode naturoplevelser på alle årstider, en krop uden sygdom og stress og en hjerne med overskud.

Det at færdes i naturen giver os i det hele taget ro og tid til at reflektere.

Det er ikke uden grund

at læger er begyndt at ordinere natur på recept!

Som sidegevinst til den sundhedsfremmende effekt ved at vandre, kan nævnes alle de mange oplevelser man får med på vejen, når man færdes ude; duften af sensommer, det bløde sollys der kaster sit gullige skær over landet, rådyret der lister stille over stien et par meter forude, bladene der begynder at falme og skaber et spektakulært ”flammehav” og fisken der hopper og danner ringe i vandet. Små oplevelser der kan berige vores hverdag og minde os om, at mangfoldighed i naturen er vigtigt – ikke kun for planter og dyr, men også for os mennesker.

I de seneste år er der, rundt om i landet, blevet etableret et væld af nye vandreruter og –stier, der byder på prægtig naturoplevelser og masser af frisk luft. Danmark byder faktisk på mere end 7.000 km vandreruter!

Så hvad venter du på? Find vandrestøvlerne frem og tag ud på vandretur! Du finder massevis af turforslag på Dansk Vandrelaugs hjemmeside www.dvl.dk

SÅ SUNDE ER DINE SKRIDT

• Gang slanker mere end løb • Styrker musklerne og giver flotte balder og ben • Den billigste og enkleste træningsform • Ingen skader, med mindre du snubler...

• Beskytter mod sukkersyge, blodprop, kræft, demens og meget andet • Styrker knogler, led og sener • Dæmper gigtsmerter • Fremmer glæde og modvirker depression • Forbedrer hukommelsen og forebygger demens • Huden producerer gavnlig D-vitamin, når du er ude • Forlænger livet (Kilde: Gå dig sund, Dansk Vandrelaug)

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

6 6 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

N AT U R E N K A L D E R I S E P T E M B E R

OPLEV NATURENS DAG Naturens mangfoldighed er i år temaet og omdrejningspunktet for naturens mærkedag - Naturens Dag. Naturen er mangfoldig på grund af det mylder af liv, som findes overalt i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt andet levende. Det kaldes biodiversitet. Men naturen er også mangfoldig, fordi mange forskellige mennesker bruger den, lever i den og lever af den. Naturen er noget, vi alle har tilfælles, og som binder os sammen.

På Naturens Dag kan du, dine børn og børnebørn, være med til at fejrer naturen - snuse til planterne, opleve myldret af dyreliv og mærke vinden i håret. Naturens Dag er et landsdækkende arrangement der hvert år afholdes den anden søndag i september – i år søndag d. 10. september. Hele Danmark; børn, voksne og familier, inviteres den dag ud i naturen. Det er natur, det er frisk luft, det er skønne naturoplevelser og så er det er gratis! Landets naturvejledere, kommuner, foreninger og andre initiativtagere afholder den dag åbne arrangementer i hele landet.

Brug lejligheden til at hjælpe jeres børn og børnebørn ind i naturens verden og giv dem viden, nærhed og et sundt forhold til vores naturlige omgivelser.

Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets årlige mærkedag for naturoplevelser.

På Naturens Dag opfordres børn og voksne til at skifte sofaen og iPad‘en ud med natur, vind i håret og røde kinder.

Formålet med dagen er at genåbne naturen for børn og voksne med en travl hverdag, der ofte præges af mange skemalagte aktiviteter og flittig brug af elektroniske medier.

Læs mere om Naturens Dag og find et arrangement tæt på dig på: www.naturensdag.dk.

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 67

FA M I L I E B R E V KA S S E N

HVAD SKAL VI GØRE? Svaret synes let, men så let er det heller ikke at magte situationen, når et barn plager. Familierådgiver Inger Temple kommer her med sit bud på, hvordan forældre kan magte situationen.

TEKST INGE TEMPLE ILLUSTRATION CREATED BY ALEKKSALL-FREEPIK.COM, REDESIGNET AF DANIELLE BLOCH

Spørgsmål 1: ”Kære brevkasse, måske du kan hjælpe os? Vi er en familie med plagende børn. De plager faktisk næsten livet af os – hvis vi er i butikker, bliver de ved med at plage, og de skyr ingen midler. Vi taler gråd, hævede stemmer og børn der ikke giver sig … måske fordi de ved, hvad vi gør, når vi ikke orker mere. Vi har nærmest vænnet os til det, men nu har flere af vores venner og familiemedlemmer pointeret over for os, at det altså ikke er ”normalt”.

Det er ikke, fordi vi ikke ved, at vi skal holde fast, men det er bare så svært nogle gange. Har du nogle gode råd til os?”

Hilsen Forældre til plagende børn Spørgsmål 2: ”Hej Inge, hvad skal jeg gøre, når mine børn plager? Det åbenlyse svar kender jeg jo godt, men jeg er bare nødt til at sige, at jeg nogle gange giver efter, fordi jeg ikke orker at høre på plageriet. Har jeg helt ødelagt dem, når jeg en gang i mellem giver efter?”

Hilsen Ingrid Jensen

6 8 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

Svar: Kære forældre til ”plageånder”. Først og fremmest tak for jeres spørgsmål, som jeg har kortet ned.

Børn tester vores grænser på mange forskellige måder. Det gør de ikke for at genere os, men fordi de afprøver deres verden for at finde ud af, hvad der sker. Jesper Juul, forfatter til bl.a. ”Dit Kompetente Barn” har sagt: ”Børn larmer FOR sig selv og ikke IMOD os”.

Vedholdende plagende børn bliver ofte ved længere, fordi de allerede har fundet ud af, hvad der sker; nemlig at mor og far giver efter, hvis bare de plager længe nok.

De ved at en større indsats giver pote til sidst. Det er et træls mønster, der kan brydes, hvis I ønsker det, også hvis det egentlig blot handler om opmærksomhed. Jeg kommer med nogle gode råd til hvordan her på siden.

Børn kan også have svært ved at udsætte egne behov og i at udøve selvkontrol. Det er blandt andet det, der er på spil, når børn plager.

Der er forsket i behovsudsættelse og resultaterne fortæller, at evnen til at udsætte egne behov, med andre ord til at udøve selvkontrol, er en mere præcis indikator f.eks. for børns uddannelsesresultater end eksempelvis IQ, familiebaggrund m.m.

Børn der er gode til at udøve selvkontrol er også

FA M I L I E B R E V KA S S E N generelt gladere, har bedre helbred og er mere socialt kompetente. I en artikel på NOPA om emnet siger Sofie Münster, forfatter til bogen ”Klog er noget man øver sig på” Politikens Forlag: ”Og her er den mest markante opdagelse til dato: Selvkontrol ser ud til at betyde lige så meget for vores børns kommende voksenliv som deres sociale arv” Børn vil faktisk gerne kunne ”styre sig selv” – men nogle gange har de brug for ekstra hjælp til at lære det. Når vi lærer vores børn selvkontrol og at udsætte deres egne behov, når det er nødvendigt, så får de adgang til at træffe egne og kloge valg.

I den førnævnte artikel, nævner Sofie Münster tre ting, som I kan gøre derhjemme for at hjælpe jeres børn på vej: Gør jeres forventninger tydelige – hvis ikke børnene kender spillereglerne, kan de ikke overholde dem. Fortæl dem tydeligt og kærligt, hvad det er, I gerne vil have, at de gør. Fortæl dem f.eks. at I gerne vil kunne gå i butikker med dem, og at I forventer at kunne gøre det, uden at de plager. Vær specifik på hvad det vil sige at plage. F.eks. kan det være OK at spørge, om de må få en is, men hvis svaret er nej, så er det nej.

Tal situationen igennem før I står i den - det er en god idé på forhånd at tale om, hvad der skal ske, hvad der måske kan være svært, og hvad I forventer af børnene.

Mange børn finder det støttende på forhånd at have en plan for, hvad de kan gøre, hvis det er for svært at træffe det kloge valg. Husk at gøre plads til en fejlmargin! F.eks. kan I aftale, at når I kommer hen til butikken, så vil der være ting, som de gerne vil have, men at I den dag f.eks. blot skal hente en gave til en ven og ikke vil købe noget til dem. Hvis de kan mærke, at det er svært at lade være med TIP – til de mindre børn kan det være effektivt at opfylde deres ønsker i fantasien. Hvis dit barn siger, at hun VIL have den bamse NU, så hop med på ønsket og sig: ”Jeg ville ønske, jeg kunne give dig to bamser … eller måske 10 bamser! Så kunne de holde hinanden med selskab” Barnet vil ofte finde glæde i at føle, at du forstår ønsket og gerne vil ”lege med”.

@

Det kan også hjælpe at lave en fysisk ønskeliste, hvor du med det samme skriver den ting op, som dit barn gerne vil have. På den måde ser hun, at du tager hendes ønske alvorligt.

at plage, kan I f.eks. aftale, at de gerne må vente udenfor butikken, indtil du er færdig.

Husk at anerkende indsatsen – sæt ord på det der er gået godt i situationen, og lad være med kun at fokusere på det, der gik galt. Også selvom der måske gik lidt plageri i det, er det vigtigt at fremhæve det, der gik godt. F.eks. at der gik længere tid end normalt, inden de begyndte at plage.

Kh. Inge Temple

6 gode råd til når NEJ fremover betyder NEJ

Hvis du er kommet til at vænne dine børn til, at det at plage betaler sig, så er det aldrig for sent at ændre kurs.

• Tal med børnene om at du har sendt blandede signaler til dem, og at du godt kan forstå, at det har været svært at aflæse. Med andre ord, skal du som den voksne tage ansvaret for, hvordan mønstret er blevet skabt.

• Fortæl dem at du har besluttet, at det fremover skal foregå på en anden måde. Vær tydelig og specifik når du fortæller dem, hvordan du fremover vil gribe det an, når de plager.

• Du kan vælge at lave et belønningssystem: f.eks. at de får noget ekstra, når de ikke har plaget x antal gange I har været i butikker.

• Sæt evt. sammen med børnene regler op for, hvad der skal ske, hvis de ikke overholder aftalerne: f.eks. at turen slutter tidligere end forventet, eller at de ikke kan komme med næste gang. Husk at gøre plads til fejl! Du skal gøre det tydeligt, hvilken adfærd vil udløse disse regler.

• Børn forventer ofte en forklaring på dit nej, så giv dem gerne dine argumenter. Det betyder ikke, at der lægges op til debat.

• Hold fast i din beslutning om at ændre mønstret – det kan tage tid.

God fornøjelse!

Skriv til

INGE TEMPLE

Har du selv et spørgsmål om børn og unges mentale og sociale udvikling samt om familielivet generelt, kan du skrive ind til Inge Temple på redaktion@magasinet-sundhed.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er Coach, trivselskonsulent og kreativ proces-facilitator. Hun har specialiseret sig inden for arbejde med børn, unge og familier, og hun holder oplæg og foredrag rundt omkring i landet om trivsel, mobning og mental robusthed. Derudover er hun forfatter til undervisningsmaterialet LIVSPARAT til de 13-20-årige som anvendes i grundskoler, efterskoler og på ungdomsuddannelser.

Hun er mor til Molly på otte år og Samuel på 13 år og driver firmaet HERO Coaching. www.herocoaching.dk

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 6 9

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

FÅ HJÆLP OG STØTTE TIL DIABETES OG PSYKEN Psyken og en kronisk sygdom som diabetes hænger uløseligt sammen. Derfor er der brug for meget mere fokus på det psykiske, mener Diabetesforeningen. Med et nyt og udvidet afsnit på diabetes.dk sætter Diabetesforeningen nu langt mere fokus på diabetes og psykiske problemstillinger.

TEKST MICHAEL KORSGÆK, DIABETESFORENINGEN FOTO IJEAB - FREEPIK.COM

Næsten halvdelen af alle med diabetes rammes på et tidspunkt af diabetes-stress. Diabetes forøger risikoen for at blive ramt af angst og depression. Det er blot nogle af de sammenhænge mellem diabetes og psykiske problemstillinger, man kender til.

Diabetesforeningen har modtaget en bevilling på godt en halv million kroner fra TrygFonden til at sætte fokus på emnet. Det kan man bl.a. se på diabetes.dk, hvor der er kommet ekstra fokus på emnet. ”Det er rigtig godt, at vi med det nye område på diabetes.dk kan give psyken og diabetes en langt mere grundig behandling. Det fortjener emnet, for mange ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen

arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes.

Se mere på diabetes.dk.

oplever desværre, at emnet er skjult i den almindelige opfattelse af diabetes. Det vil vi gerne gøre op med, for man skal tage det alvorligt, hvis man er på vej imod for eksempel diabetes-stress eller depression”, forklarer rådgivningskonsulent Tina Linaa fra Diabetesforeningen.

Hun har været med til at udarbejde området på diabetes.dk, der blandt andet omhandler diabetes-stress, depression, spiseforstyrrelser og angst. Området behandler hvert enkelt emne grundigt både med risikofaktorer, symptomer, gode råd om hvad man selv kan gøre, samt de muligheder den enkelte har for at få hjælp. ”Det psykiske hænger meget tæt sammen med den fysiske del af diabetessygdommen, og det skal man gøre sig klart. Vi håber, at vi med det nye område på diabetes.dk kan være med til at hjælpe og inspirere mennesker, der har brug for det. Det er vigtigt, at folk ikke tænker, at de bare skal tage sig sammen. Psykiske problemstillinger er for mange en følgesygdom til deres diabetes. Og der kan gøres noget ved det”, siger Tina Linaa.

Læs mere her: https://diabetes.dk/psyken.aspx

7 0 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

OPPUSTET KENDER DU FØLELSEN?

i say:

NYHED

i say: OPPUSTET - HJÆLPER DIG AF MED LUFTEN

i say: Oppustet er nye og hurtigtvirkende kapsler baseret på LICAPSTM teknologi. De giver hurtig lindring af oppustet følelse og smerter som følge af luft i maven og tarmene. Kapslerne kan også tages forebyggende mod luft i maven og tarmene. Kapslerne indeholder 125 mg Simeticon og 1 mg pebermynte olie.

i say: OPPUSTET • Behandler og forebygger oppustethed.

• Lindrer ubehag og/eller

smerter forårsaget af indespærret luft i maven og tarmene.

• Behandler og forebygger

luft relaterede symptomer ved Irritabel Tyktarm (IBS).

0481 Medicinsk udstyr til selvbehandling

i say: Oppustet kan købes hos Mere info på pharmaforce.dk · tlf.: 70 27 27 47

isaymedical.dk

FR K OAS TF O & DDT IEARBAEPTEEUST E N

SPIS DIG TYNDERE Ny forskning gør det nu muligt at forebygge fedme. Med en blodprøve bliver det også muligt for lægerne at fortælle os, hvad vi skal spise for at tabe os.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX

En blodprøve kan afgøre, hvilken type kost man skal spise, hvis man ønsker at tabe sig eller at holde vægten stabil f.eks. efter et vægttab. Det viser en helt ny undersøgelse udarbejdet af forskere fra Københavns Universitet. Resultaterne er netop blevet præsenteret på The American Diabetes Associations årlige konference i San Diego.

“Mange af de mennesker, der forsøger at tabe sig, spiser en kost, så de ligefrem risikerer at tage på i vægt. Dem kan vi nu omdirigere til en strategi, som vi ved, kan hjælpe dem med at tabe sig”, siger professor dr. med. Arne Astrup, institutleder ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet og tilføjer: ”For mange mennesker kan den rigtige brug af disse blodprøver føre til et vægttab, der er 6 – 7 gange større, end hvis de spiser efter den forkerte kosttype.”

BLODSUKKER KAN AFGØRE KOSTTYPE Hidtil har en blodprøve og en analyse af blodsukkeret først og fremmest kunne vise, om man har udviklet diabetes eller har et forstadie til diabetes. Som noget helt nyt kan man nu også bruge niveauet af blodsukker til at afgøre, hvilken kosttype man skal spise, hvis man ønsker at tabe sig eller vedligeholde et vægttab. ”Dermed kan vi rådgive langt mere målrettet i forhold til vægttab end hidtil”, fortæller Arne Astrup.

SPIS NØDDER OG AVOCADO I undersøgelsen har forskerne evalueret seks store kostforsøg, hvor forsøgspersoner spiste efter vidt forskellige, sunde kosttyper. Når man efterfølgende gik i dybden med kostforsøgene viste det sig, at niveauet af blodsukker var udslagsgivende for, hvilken kosttype, der førte til et vægttab. ”For de fleste mennesker med et forholdsvist højt blodsukker vil en fiberrig kost - uden begrænsning på antallet af kalorier - være effektiv i forhold til at opnå et vægttab”, siger adjunkt Mads Fiil Hjorth, Institut for Idræt og Ernæring, ved Københavns Universitet og forfatter på den videnskabelige artikel, der udkommer i forlængelse af studiet. ”Hvis man yderligere regulerer indholdet af kulhydrater og fedtstoffer på baggrund af insulinniveauet i blodet, bliver vægten optimeret yderligere, og risikoen for diabetes bliver nedsat”, påpeger Mads Fiil Hjorth. ”For personer med et højt blodsukker og som typisk allerede har udviklet type 2-diabetes vil en kost med mange sunde, plantebaserede fedtstoffer som f.eks. olivenolie, nødder og avocadoer være god til at opnå eller vedligeholde et vægttab.”

FÅ RÅD OM VÆGTTAB Resultaterne viser, at biodmarkører analyseret fra f.eks. blodprøver siger noget om vores helbredstilstand og bør spille en langt større rolle i forhold til rådgivning om ernæring. De giver lægerne mulighed for at tilpasse rådgivningen til den enkelte patient.

7 2 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

”Dette er et stort skridt fremad i arbejdet med at målrette ernæringen til det enkelte individ”, siger professor Arne Astrup og tilføjer: ”Disse fund er specielt vigtige, da de gør det muligt for os at give mennesker med forstadier til diabetes en strategi for vægttab, som på sigt kan hindre eller forsinke udviklingen af type 2-diabetes. En rådgivning baseret på en blodprøve vil med al sandsynlighed være mere effektiv end den ernæringsrådgivning, som vi har i dag”.

OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsens resultater udgives i artiklen Personalized dietary management of overweight and obesity based on measures of insulin and glucose i et af verdens førende ernæringstidsskrifter American Journal of Clinical Nutrition.

Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem forskere fra Københavns Universitet og forskere fra University of Colorado, Tufts University, Centro de Investigación Biomédica en Red de Fisiopatología de la Obesidad y Nutrición (OBN CIBER) og Gelesis, Inc

OM FEDME OG DIABETES Den globale stigning i forekomsten af fedme har stor betydning for sundhedssystemer i hele verden.

I Danmark er omkring 15 pct. af den voksne befolkning svært overvægtig (svarende til et BMI på 30 eller mere). I USA er ca. 35 pct. af den voksne befolkning - svarende til næsten 79 mio. voksne svært overvægtige.

Diabetesforeningen opgør, at mere end 320.000 danskere har diabetes og omkring 750.000 har et forstadie til diabetes. Antallet er fordoblet på 10 år. I USA har 29 mio. personer diabetes ifølge The American Diabetes Association - og hvert år får 1,4 mio. flere personer i USA diagnosen diabetes.

86 mio. personer - svarende til en ud af tre har forstadie til diabetes. Da diabetes kan medføre en lang række følgesygdomme vil en forebyggende indsats have en stor effekt.

Erfaringen viser, at cirka 30 pct. af alle personer med et forstadie til diabetes kommer til at udvikle type 2-diabetes over en 3-årig periode. Undersøgelser viser fortsat, at livsstilsændringer og vægttab kan forhindre eller forsinke udviklingen af type 2-diabetes blandt patienterne.

H O S TA N D L Æ G E N

DIABETES OG PARADENTOSE GÅR OFTE HÅND I HÅND Vær opmærksom. Mange med diabetes rammes også af parodontitis, og det kan have alvorlige konsekvenser.

TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO BEARFOTOS - FREEPIK.COM

Over 300.000 danskere har fået konstateret diabetes, og ca. 200.000 går rundt med sygdommen uden at vide det. Udover en række andre følgesygdomme er personer med diabetes mere disponerede for parodontitis, især hvis sygdommen er dårligt reguleret. Parodontitis er tandkødsbetændelse, der har spredt sig til de dybereliggende væv omkring tandrødderne. Hvis man ikke får behandlet sygdommen, bliver tænderne løse og kan i værste fald falde ud. For personer med diabetes kan parodontitis få endnu større konsekvenser, da den typisk er sværere at behandle og kan forværre diabetes.

LIV KAN REDDES Behandling af parodontitis kan redde liv. En ny undersøgelse peger på, at der er endnu en sammenhæng mellem diabetes og parodontitis. Undersøgelsen viser, at behandling for parodontitis hos diabetespatienter kan mindske blodsukkerniveauet betydeligt - mellem 0,31 og 0,65 %.

Og et nyere britisk studie viser, at hvis blodsukkeret falder med 0,2 %, reduceres dødeligheden med hele 10 %. Der kan derfor reddes liv med behandling af parodontitis. Det forklarer Palle Holmstrup, professor på Tandlægeskolen i København, som er medforfatter til en artikel i Tandlægebladet om den nyeste forskning på området. Palle Holmstrup efterlyser flere undersøgelser, som kan påvise sam-

menhængen, men siger samtidig, at det af etiske grunde er svært at lave den slags undersøgelser.

GÅ TIL TANDLÆGE Parodontitis giver sjældent symptomer, før sygdommen er alvorlig, og det er derfor ekstra vigtigt, at man forebygger og behandler parodontitis hos personer med diabetes. ”Gå regelmæssigt til tandlæge, så tandlægen kan holde øje med din tandstatus og eventuelt igangsætte behandling og fortæl tandlægen om din diabetes,” råder Allan Flyvbjerg, professor og centerdirektør for Steno Diabetes Center Copenhagen.

ET PAR RÅD

Hvad kan du selv gøre, hvis du har diabetes?

• Fortæl din tandlæge, hvis du har fået stillet diagnosen diabetes • Fortæl din tandlæge, om din diabetes er velreguleret, eller om den er vanskelig at regulere • Børst grundigt tænder morgen og aften i to minutter hver gang • Brug en blød tandbørste og fluortandpasta

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

Læs mere på tand­laegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

• Brug evt. supplerende hjælpemidler, f.eks. tandtråd eller tandstikkere, til at holde rent mellem tænderne. Spørg din tandlæge til råds.

• Gå til tandlæge så ofte, som din tandlæge anbefaler.

HAR DU DIABETES? Læs mere om diabetes og tag evt. en diabetestest på Diabetesforeningens hjemmeside, Diabetes.dk.

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 7 3

ANNONCE

Afhjælper hede- og svedeture Menoflora indeholder bl.a. rødkløver, der bidrager til at opretholde en rolig og behagelig overgangsalder og afhjælper gener i forbindelse med overgangsalderen, f.eks. hedeture, svedeture, rastløshed og irritabilitet. Menoflora indeholder desuden salvie, der har en sveddæmpende effekt.

Også for dine knoglers skyld Menoflora indeholder også D-vitamin, der støtter vedligeholdelsen af knogler.

Dette er specielt vigtigt for kvinder i overgangsalderen, fordi kvinder i netop denne periode mister meget knoglemasse.

Joan Ørting: Kom lettere gennem overgangsalderen Med ingredienserne i Menoflora får du en effektiv hjælp mod hede- og svedeture. Effekten mærkes normalt i løbet af de første 4-6 uger.

Menoflora indeholder ekstrakter fra en række virksomme planter, der helt naturligt hjælper dig lettere gennem overgangsalderen.

Slut med hedeog svedeture Kender du følelsen? Plejer det at være så varmt og så fugtigt? Kroppen føles varm, du sveder og hjertet banker.

Måske er du i overgangsalderen.

Hvad er overgangsalderen?

Som kvinde fødes du med et begrænset antal af æg og der produceres ikke flere. Antallet falder igennem livet. Fra du begynder at menstruere forbruges mindst et æg pr. måned. Det totale antal æg er dog langt højere end antallet af blødninger gennem et helt liv.

Når reserven af æg er brugt op, falder østrogenniveauet og overgangsalderen indtræder. I Danmark indtræffer sidste blødning gennemsnitligt ved 51,6 år. Man kommer således typisk i overgangsalderen mellem det 45. og 56. leveår.

Gener i overgangsalderen Overgangsalderen medfører en række gener i de år, hvor klimakteriet, som tilstanden også kaldes, står på. Problemerne varierer fra kvinde til kvinde og kan bl.a. være: • hedeture/svedeture • humørsvingninger • træthed • hovedpine/migræne • hud- og slimhindeproblemer • nedsat sexlyst • knogleskørhed Der har i de seneste år været en stærkt stigende interesse blandt kvinder i overgangsalderen for at bruge naturpræparater som hjælp til at komme lettere igennem denne periode af livet.

Hvad indeholder Menoflora?

Menoflora indeholder ekstrakter fra en række virksomme planter, der helt naturligt hjælper dig lettere gennem overgangsalderen: Rødkløver indvirker på gener i forbindelse med overgangsalderen, f.eks. hedeture, svedeture, rastløshed og irritabilitet.

Salvie er en gammelkendt plante med en sveddæmpende effekt. Salvie bidrager til velbefindendet under overgangsalderen.

D-vitamin, der støtter opbygningen af knogler. Dette er specielt vigtigt, fordi kvinder i overgangsalderen mister meget knoglemasse.

B6-Vitamin understøtter en naturlig hormonbalance og bidrager til at regulere hormonaktiviteten.

PRØV MENOFLORA TIL HALV PRIS • Til dig, som gerne vil slippe for gener som hede- og svedeture og komme lettere gennem overgangsalderen.

• Menoflora kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Kun kr. 99,- for 45 dages forbrug.

• Menoflora kan købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller på tlf.: 82 30 30 40 – hverdage kl. 8-16.

BØGER

SUND LÆSNING

Ændring af livsstil, gennemføre mål, og spørgsmålet om det er arv eller miljø, som er skyld i menneskers adfærd, er de centrale temaer i septembers udvalgte bøger.

TEKST BIRTE JØRGENSEN

DIN SUNDE PLAN

”Det kan virke uoverskueligt at ændre livsstil, men det behøver ikke at være så svært”. Sådan siger Marie Louise Cramer. Forfatteren bag den helt nye bog ”Din Sunde Plan”, som netop er udkommet hos Gyldendal. I bogen giver kostvejlederen en guide til en personlig vej mod sundhed, via søvn, væske, træning og kost. Bogen indeholder ikke noget nyt. Den samler derimod 25 sunde og enkle opskrifter til dagens måltider, en række øvelser og inspirerer til en personlig plan for god søvn og væskebalance, som ifølge Louise Cramer er afgørende for en sund krop – og et sundt indre.

DEN USYNLIGE MIL

Det handler ikke om at nå mål, men om at gennemføre. Det handler om et opgør med en smertefuld fortid, der ikke vil slippe sit tag. Det handler om et kærlighedsforhold, om at ville være sig selv, at udgive sig for at være en anden – og om at ville være sig selv bevidst. Den new zealandske forfatter David Coventrys bog ”Den usynlige mil” er udkommet på dansk. Det er en kraftfuld roman om udholdenhed, krig og kærlighed – om en ung mands kamp med sine indre dæmoner i skyggen af Første Verdenskrig. Høj på kokain og opium, sejre og nederlag konfronterer han sig selv med fortidens spøgelser.

Bogens omdrejningspunkt er Tour de France 1928, hvor han kommer gennem det krigshærgede land. ”Den usynlige mil”, David Coventry, 320 s., kr. 299,95, Rosinante.

Din Sunde Plan, Marie Louise Cramer, 224 s., kr. 199,95, Gyldendal.

AT STUDERE SYGEPLEJE

DIAGNOSE ELLER OPDRAGELSE?

Det er en rigtig god ide at stille spørgsmålet: Hvornår skal der stilles en diagnose – og hvornår skal man tilskrive en persons opførsel dets opdragelse eller mangel på samme. Hvornår er det med andre ord arv eller miljø, som er skyld i menneskers adfærd? Er barnet, som ikke kan finde ud af at afkode signaler en umoden 5-årig uden opdragelse eller et barn med Aspergers Syndrom? Er 7.-klasses-eleven, som lige har raseret klasseværelset, et ADHD-barn?

Ann Elisabeth Knudsens bog ”Diagnose eller Opdragelse?” rejser en central og spændende problemstilling. Bogen giver imidlertid ikke læseren svar på spørgsmålet, om det er diagnose eller opdragelse. Den giver derimod læseren en indsigt i barnets normale udvikling – og synes at konkludere: Det er svært at skelne. ”Diagnose eller Opdragelse?”, Ann Elisabeth Knudsens, 224 s., kr. 249,95, Gyldendal.

Det er lidt utraditionelt, at vi omtaler studiebøger på dette sted. Men ingen regel uden undtagelser, da en stor del af Sundhed+ læsere er fagfolk med beskæftigelse tilknyttet sundhedssektoren. Bogen ”At Studere Sygepleje – find din vej gennem sygeplejerskeuddannelsen” er netop udkommet i 2. udgave og indeholder opdateringer i forhold til bekendtgørelsen fra 2016. Den primære målgruppe er studerende på første år, men bogen kan også finde anvendelse hos studerende som er længere i uddannelsen, til inspiration for deres undervisere og andre, som arbejder sammen med sygeplejestuderende. Bogen indeholder således en række praktiske råd til studie- og eksamensteknik, forberedelse til rollen som sygeplejerske i klinisk praksis mv. ”At Studere Sygepleje – find din vej gennem sygeplejerskeuddannelsen” 2. udgave, 208 s., kr. 199,00, Eva Hoffmann og Kit Vestergaard (red.), Gads Forlag..

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 75

S EXO LO G E N S K LU M M E

SEX

TIDENS TABU? Seksualitet er en vigtig del af vores identitet. Derfor er det svært at være jomfru, når man er oppe i 20’erne og oplever, at alle andre har haft sex masser af gange. Man føler sig udenfor.

TEKST MARIANNE EGENSE FOTO LUIS_MOLINERO - FREEPIK.COM

Ordet tabu betyder: ”Område eller emne som man i en kultur ikke beskæftiger sig med, fordi det vækker stærke følelser, f.eks. af skam eller blufærdighed”. Tabu i religiøs betydning: ”Forbud mod at omtale eller have kontakt med bestemte personer, dyr eller fænomener som i visse kulturer menes at besidde særlig stor kraft eller være urene”.

VI KENDER ALLE TIL TABUER Går vi blot nogle år tilbage, var dét at lide af en psykisk sygdom tabu. Alkoholisme var ligeledes noget, man ikke talte om, anoreksi var/er heller ikke noget, man taler højt om, før det er ”tydeligt”, og homoseksualitet har været et af vor tids store tabuer.

Disse ”emner” er stadig noget, mange har svært ved at tale om, men i takt med vor tids oplysning, indsigt, udvikling og/eller behandlingstilbud, ændres dette. Tabuer ”flytter sig”/aftabuiseres og nye kommer til.

SVÆRT VED AT TALE OM SEX Vi lever i et seksualiseret samfund. Der har fokus på sex på mange forskellige platforme. Det er lige fra billeder af bare bryster på busserne til accepten af datingsider, hvor man kan få sig et knald/en sexpartner.

Der er blevet skruet op for seksualundervisning i skolerne, det er blevet lidt lettere at tale om f.eks. a-seksualitet, homoseksualitet, transseksualitet og biseksualitet i den offentlige debat. På de sociale medier er sex blandt de unge og de ikke så unge en meget vigtig og synlig del.

Og så har vi selvfølgelig pornografien. Men selv om vi er så åbne alle vegne, så har mange unge alligevel svært ved at tale om sex og den seksuelle debut, hvis de stadig er jomfru.

STÆRKE UNGE MENNESKER For nylig henvendte to journalistelever sig til mig. De var i gang med at lave research til en artikel om det tabubelagte i at være ung – især i 20’erne - og endnu ikke have haft sex.

Min erfaring

76 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

fra foredrag for unge, seksualundervisning, brevkasse og terapi er helt klart den samme – det er svært at være jomfru, når man er omkring 20 år og oppe i 20’erne, når man oplever, at alle andre har haft sex masser af gange.

I alle sociale sammenhænge med vennerne bliver der talt om sex. Seksualitet er en vigtig del af vores identitet, så når man endnu ikke har haft sin seksuelle debut, føler man sig udenfor, genert og akavet i de situationer med vennerne, hvor der tales om og prales med sex, hvor fedt det er og hvor mange og meget, de har prøvet.

Det er vigtigt for de fleste, især i teenageårene, hvor vi er identitetssøgende, at være i ”normalitets-kassen”. Jeg oplever, at de, der har valgt at vente med deres seksuelle debut, er stærke unge mennesker med et godt selvværd – de har været inde og mærke efter og har derefter valgt, at de ikke er parate endnu.

TAG DET ROLIGT De to journalistelever fandt bl.a. ud af, at det er presset udefra – vennerne og samfundet – den manglende respekt for og accept af, at de ikke er seksuelt aktive, der er det sværeste at tackle. Og så er det svært at være uden for fællesskabet – ikke at kunne tale med.

Selvfølgelig er der nogle, der kommer lidt senere i gang med det seksuelle på grund af f.eks. generthed, hvis de har dyrket meget sport, er blevet mobbet, har kæmpet med vægten eller angsten for ikke at slå til seksuelt. Her drejer det sig om selvvalgte jomfruer.

Ifølge en forskningsrapport fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet er det ikke fordi de unge ærgrer sig over, at de ikke har haft sex endnu.

Undersøgelsen viser, at 67,8 pct. af de unge, der endnu ikke har haft deres seksuelle debut, faktisk ikke bekymrer sig om det.

Tag det roligt, I skal nok nå det. Stå ved jer selv og vent til I er parate!

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops.

Se mere på 6ogsamliv.nu

Personer med bipolar sygdom (depression og mani) og førstegradsslægtninge til personer med bipolar sygdom søges til ny undersøgelse om EPO-behandling for hukommelses- og koncentrationsbesvær Du kan deltage, hvis du: • Er mellem 18 og 60 år • Er diagnosticeret med bipolar sygdom (depression og mani) eller er rask (aldrig har haft diagnosticeret psykisk sygdom) og har en førstegradsslægtning (søskende, forældre eller barn) med bipolar sygdom • Har danskkundskaber på modersmålniveau • Har hukommelses- og koncentrationsproblemer Hvad indebærer undersøgelsen?

• Et 12 ugers behandlingsforløb med ugentlige EPO (erythropoietin)- eller saltvandsindsprøjtninger • Ugentlig blodprøvetagning og lægeundersøgelser • Neuropsykologiske undersøgelser og MR-skanning af hjernen

FÅ SUNDHED DIREKTE I DIN INBOX Ønsker du at modtage et uddrag af nogle af de spændende artikler, nyheder, konkurrencer­og opskrifter fra magasinet direkte til din e-mail?

Så tilmed dig til vores nyhedsbrev. Det koster selvfølgelig ingenting, og du kan altid framelde det igen.

Undersøgelsen foregår på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet.

MELD DIG TIL PÅ MAGASINET-SUNDHED.DK

Kontakt psykolog, ph.d.-stud. Jeff Zarp Petersen på telefon +45 2194 7368 / jeff.zarp.petersen@regionh.dk for mere information.

TÆT PÅ SUNDHED OG DIABETES

SUND LIVSSTIL MED FOKUS PÅ MOTION, KOST OG PSYKOLOGI Vi har 10 års erfaring Livsstilshøjskolen Gudum

Vi har succes med motion, sund kost, trivsel, stresshåndtering, øget selvværd, vanebrydning og livssglæde. Vi har livsstilskurser af forskellig varighed og med flere linjer.

2 ugers kursus i Sund livsstil

2 ugers kursus, med fokus på sund livsstil og god trivsel. Du får her mulighed for at snuse til højskolelivet og arbejde med din livsstil uden at skulle hive mange uger ud af kalenderen.

Holdstart 24. september.

Balance i livet

Lange højskoleophold

tæt på diabetes

Ophold på 6 - 44 uger, med fokus på kost, motion, trivsel og psykologi.

Individuelle kostsamtaler, træningsfaciliteter, personlig træningsrådgivning, tilbud om ugentlig vejning og øreakupunktur til alle kursister.

Livsstilshøjskolen tilbyder en linje, som går tæt på præ diabetes og type 2 diabetes. Det er en linje, som er oplysende og støttende og kan derfor være nyttig for alle uanset om man har fået konstateret type 2 diabetes, er i risikogruppen eller blot gerne vil vide mere om, hvordan en sund livsstil kan afhjælpe og forebygge.

Lær bl.a. om at: - finde motionsglæde - håndtere stress - finde livsglæde - opnå god trivsel - opnå vægttab ved behov Holdstart 24. september og 5. november. Kontakt skolen, hvis der er et andet tidspunkt, der passer dig bedre.

”Her på Højskolen er alle former for motion en fest ” Zanne, skolens fitness-guru

Linjen Tæt på diabetes er på 12 uger. Den er en del af vores Livsstilskursus, og har derudover to særligt tilrettelagte fag på linjen om ugen.

Holdstart 24. september.

Højbjergvej 2 / 7620 Lemvig / Tlf.: 97 88 83 00 info@livsstilshojskolen.dk / livsstilshojskolen.dk

LIVSSTILS

HØJSKOLEN

NYT FRA REGIONERNE

PÅ RETTE VEJ Flere danskere overlever kræft. Nyt speciale i akutmedicin.

Danskerne er klar til mere forebyggelse.

TEKST JOHAN SUNEKÆR NIELSE, DANSKE REGIONER

DANMARK FÅR ENDELIG ET SPECIALE I AKUTMEDICIN

©colourbox

Mere end én million gange besøgte patienter sidste år landets 21 akutmodtagelser. Nu kommer der et nyt speciale for landets læger, som har fokus på netop akutte patienter. Hvor det i dag er speciallæger fra andre områder, som står i spidsen for danske akutafdelinger, vil danske læger snart kunne specialisere sig i akutmedicin. En speciallæge i akutmedicin er en generalist med en bred kompetenceprofil, der kan håndtere de fleste typer af akutte patienter selv eller sende dem korrekt videre, hvis det er nødvendigt. Sundhedsstyrelsen forventer at kunne godkende det nye speciale omkring årsskiftet.

Kilde: Danske Regioner

FLERE DANSKERE OVERLEVER KRÆFT

Flere danske patienter lever i dag længere med deres kræftsygdom, end de gjorde for bare få år siden. Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. 81 pct. af kvindelige patienter og 79 pct. af mandlige er i dag i live et år efter, at de har fået deres diagnose. Samlet set er der sket en stigning på 3 procentpoint i étårsoverlevelsen sammenlignet med tidligere perioder. For femårsoverlevelsen er der en stigning på 1 og 2 procentpoint for henholdsvis mænd og kvinder.

Udviklingen er størst hos patienter med lungekræft og tyk- og endetarmskræft. Her er overlevelsen steget med 5 procentpoint for mænd og 6 procentpoint for kvinder.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen

DANSKE REGIONER VIL HAVE EN RØGFRI FREMTID I 2030

78 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

En ny rapport fra tænketanken Mandag Morgen og Trygfonden har undersøgt danskernes holdning til forebyggelse. Over 5.000 danskere er blevet spurgt om, hvem de mener har ansvaret for danskernes sundhed, hvordan de oplever sundhedsdebatten og hvor åbne de er for politisk regulering for at sikre bedre velfærd. Undersøgelsen viser, at danskere på tværs af politiske skel er klar til at tage flere redskaber i brug for at fremme sundheden bredt. Derudover viser undersøgelsen, at danskerne mener, at et sundt liv handler om mere end at spise sundt, det handler også om at have det godt - og det er fortrinsvis den enkeltes eget ansvar at leve et sundt liv.

Kilde: Mandag Morgen og Trygfonden

Hvert år dør 13.600 mennesker på grund af rygning. Det er den livsstilsfaktor, der har størst negativ indflydelse på vores sundhed og er medvirkende årsag til belastende sygdom og død. Beregninger foretaget af Statens Institut for Folkesundhed viser, at der er en mulig årlig besparelse på 30 milliarder kroner, hvis ingen danskere røg. Som partner i projektet ”Røgfri Fremtid” bakker Danske Regioner op om et røgfrit Danmark. Projektet ”Røgfri Fremtid” er startet af Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse. Flere regioner afprøver i samarbejde med kommuner og almen praksis effektive metoder for at tilbyde rygestop.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

VI ER KLAR TIL MERE FOREBYGGELSE

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt.

Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk © Created by Freepik

NYT FRA REGIONERNE LUFTENS AMBULANCER RYKKER UD TIL FLERE OG FLERE AKUTTE PATIENTER

Regionernes akutlægehelikoptere rykker ud til patienter, der har behov for akut hjælp. Helikopterne rykker især ud til livstruende ulykker og i sager med hjertestop eller blodpropper. Sidste år var 40 pct. af patienterne hjerte-/kar-patienter. I 2016 fløj regionernes akutlægehelikoptere ud til borgerne flere end 3.500 gange. Det er 40 pct. flere gange end året før. Helikopterne flyver fra baserne i Skive, Billund og Ringsted og kan bruges af landets fem alarmcentraler. De tre akuthelikoptere drives i fællesskab af de fem regioner.

Kilde: Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning

NATIONALE MÅL: DET GÅR FREM FOR TO TREDJEDELE AF MÅLEPUNKTERNE

Flere overlever kræft, færre får infektioner på sygehusene, og flere patienter er tilfredse og føler sig inddraget. Det viser den første årlige statusrapport på de nationale mål for sundhedsvæsenet. De nationale kvalitetsmål består af otte kvalitetsmål, som Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Sundheds- og Ældreministeriet er blevet enige om at offentliggøre og holde snor i. For hvert af de otte kvalitetsmål er der en række underpunkter, som rapporten måler på. Det er her, der er 19 ud af 28 punkter, hvor der er positiv udvikling. De otte nationale mål bruges til at sørge for, at alle sundhedsvæsenets aktører arbejder i en tydelig, ambitiøs og fælles retning mod højere kvalitet.

Kilde: Danske Regioner

Kosttilskud af hvidløg ...

KYOLIC FÅS SOM TABLET, KAPSEL OG I FLYDENDE FORM PÅ APOTEK, HOS MATAS OG I HELSEKOSTBUTIKKER

Kyolic er det naturlige kosttilskud som holder dig på toppen. Kyolic har mange gode fysiologiske egenskaber. Særligt opretholder Kyolic et normalt kolesterolniveau og bidrager til et normalt kredsløb. Derfor er Kyolic en naturlig del af en sund livsstil. Kyolic er lagret hvidløgs ekstrakt af meget høj kvalitet. Helt fri for sprøjtemidler og uden lugt og smag.

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17 MaxiPharma · Se meget mere på www.maxipharma.dk

79

Normalpris:

kr. 695,-

SLAP AF VED LILLEBÆLT

pr. person

Tilbud til Sundhed’s-læsere, kun:

Tag en pause fra hverdagen på et af de smukkeste steder i Danmark.

Nyd at blive serviceret og forkælet. Du har fortjent det.

Et Lillebæltsophold er forkælelse, hvor der er tænkt på det meste: Dejligt, stort værelse, tre-retters middag, stor morgenmadsbuffet med friskbagt brød fra eget bageri.

Trinity ligger i første parket til en af de smukkeste pletter i Danmark. Vi har udsigt over Lillebælt, der indbyder til marsvin-hvalsafari og dejlige sejlture. En kort gå- eller cykeltur over

kr.

den gamle bro bringer dig til den flotte dyrepark Hindsgavl Dyrehave med et væld af rådyr.

ALT DETTE FÅR DU • Overnatning i stort, lyst dobbeltværelse • 3-retters menu med årstidens bedste råvarer • Stor morgenbuffet med brød fra eget bageri • Gratis fitness, wifi og parkering

BOOK PÅ: 82 27 17 17 ELLER REC@TRINITY.DK

595,pr. person.

DET MED SMÅT * Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse * Værelses check in kl. 14.00 – check ud kl. 10.00 * Enkeltværelsestillæg kr. 200,- pr. nat * Børn under 12 år halv pris (max 2 børn pr. værelse)

OPLYS ”SUNDHED” VED RESERVATIONEN

CONFERENCE HOTEL CELEBRATIONS EVENTS GL. FÆRGEVEJ 30 · SNOGHØJ · DK-7000 FREDERICIA

TRINITY.DK

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

- Snorker du?

- Er du træt og uoplagt?

- Snorker din partner?

En bedre tur…

uden køresyge og uden brug af medicin Glade børn er altid at foretrække på rejsen.

Sea-Band virker allerede efter få minutter og er derfor det første valg mod transportsyge og kvalme - en hjælp familien ikke vil undvære.

Bliv tilfreds med dit Sea-Band eller få pengene tilbage.

KLINISK TESTET

voksne på Sea-Band fås til børn og i Helsam og tas Ma hos t Apoteke .seaband.dk www på il best r Læs mere elle

SnorBan - en effektiv løsning på din snorken - klinisk testet.

Køb den i dag på www.snorban.dk Løs dine snorkeproblemer med en SnorBan anti-snorkeskinne.

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

Fremstillet under EU-kvalitetskontrol

Garanteret effekt eller pengene retur!

Godkendt af e-handelsfonden SnorBan.dk Dalgas Avenue 40, 8000 Aarhus C Tlf. 50 56 42 12

A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop i september NOVA TTO SÆBE FRIVASK

Sæbefri vask med 5% Tea Tree Oil. Forfriskende vask, som effektivt fjerner overskydende fedt og snavs samt overførte bakterier. Vasken er fri for sulfater og skummer derfor ikke som almindelig sæbe. Udtørrer ikke huden.

Kan anvendes flere gange dagligt.

Kontakt Novasel EU ApS Skårup Tværvej 11, DK-5881 Skårup Fyn Danmark +45 6323 0002

BLIV GLAD IGEN MED SAFROSAN

Safrosan er et nyt produkt, der er baseret på humørstimulerende stoffer udvundet af safran.

Safran kan nemlig give et mere positivt udsyn i livets problemfyldte perioder.

Safrosan indeholder udover safran desuden riboflavin, niacin, magnesium samt biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion og til følelsesmæssig balance.

SHIATSU MASSAGE MED INFRARØD VARME TIL HELE KROPPEN

Den originale Optimus massage slynge fra Tyske Munich Spring. Denne geniale massagepude kan benyttes over hele kroppen – blot ved selv at flytte massagepuden hen til det område du ønsker massagen.

Den infrarøde varme, som varmer dine muskler op indefra, både sætter gang i hele blod omløbet, blødgør muskulaturen samt hjælper til at rense affaldsstoffer ud af kroppen.

Optimus massagepude fås i 2 modeller.

Oprtimus – hvor massage puden skal være tilsluttet strøm Optimus Plus – hvor der også er indbygget et genopladeligt Litium batteri, som gør at man kan tage puden ud af strømstikket og benytte den til ca. 60 mimutters massage Derudover medfølger til begge modeller: 220 volt kabel, 12 V Stik til bilen Beskyttelsesovertræk som kan vaskes For yderligere information kontakt: Fit & Fun Mellemvang 3 4300 Holbæk Tlf. 20 62 33 99 Mail: info@softub.dk www.softub.dk

Læs mere på www.wellvita.dk

ANTI-AGE SERIE BASERET PÅ TEMPEL SLANGENS GIFT!

Synes du livets glæder og sorger har sat lige lovlig mange spor i dit ansigt, så findes der nu en anti-age-serie, der glatter bekymringsrynkerne ud. LIFT4SKIN kombinerer den nyeste viden om Tempelslangens gift med innovative kosmetiske produkter - reducerer og forebygger rynker og giver et øjeblikkeligt boost til hudens udstråling og spændstighed.

Effekten kommer fra et peptid kaldet SYN®-AKE, som replikerer slangegiftens lammende effekt til at hæmme og regulere dine muskel- og ansigtssammentrækninger. Aktiviteten i SYN®-AKE er dæmpet i forhold til den virkelige slangegift og grundigt testet.

Kliniske test, med påføring to gange dagligt, i 28 dage viser at LIFT4SKIN Snake Serum; * Reducerer rynker i panden med op til 41% * Reducerer kragetæer med op til 24% * Reducerer muskelsammentræknings-rynker med op til 82% LIFT4SKIN Snake Serum kan anvendes alene - men det optimale resultat opnås i kombination med de øvrige LIFT4SKIN produkter; – øjne-, dag- og natcreme.

Produkterne kan købes online hos matas.dk, apotekeren.dk og webapoteket.dk.

Pris: 349-495 kr. Få mere info på lift4skin.dk eller 7070 7337.

S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

81

Magnetbandager Fremmer helingsprocesser, forbedrer kredsløb og virker forebyggende

Køb dine vare direkte på www.magnocare.dk Nemt og sikkert

GOD CIRKULATION - MINDRE SMERTER Døjer man med muskelinfiltrationer, spændinger og andre gener, kan pH-værdien i kroppen falde, og et fald i pH betyder mere syre i kroppen. En lavere pH-værdi svækker iltmolekylernes evne til at transportere ilt rundt i kroppen, og det forstærker cellernes forfald og dermed problemet. Her kan magnetterapi have en positiv virkning, da det kan påvirke transporten af vigtige stoffer til og fra cellerne. Magneterne påvirker ionerne.

Skulderbandage

Knæbandage

Håndledsbandage

Indeholder 4 magneter med 780 Gauss hver.

Indeholder 4 magneter med 780 Gauss hver.

Indeholder 3 magneter med 780 Gauss hver.

FØR kr. 838,NU KUN 599,SPAR 239,-

FØR kr. 698,NU KUN 499,SPAR 199,-

Nakkebandage

Ankelbandage

Lændebandage

Indeholder 8 magneter med 780 Gauss hver.

Indeholder 3 magneter med 780 Gauss hver.

Indeholder 2 magneter med 780 Gauss hver.

FØR kr. 978,NU KUN 699,SPAR 279,-

FØR kr. 838,NU KUN 599,SPAR 239,-

FØR kr. 1.118,NU KUN 799,SPAR 319,-

Til ledgigt, sportsskader, forstuvninger, hævelser.

FØR kr. 978,NU KUN 699,SPAR 279,-

Til muskelspændinger, migræne, hovedpine.

>>>

Ring og bestil NU Vi sidder klar til at modtage, din bestilling på telefon 8882 0637

Til smerter, spændinger og skader i knæet.

Til kolde fødder, ømme og stive led mm.

Til smerter, skader omkring håndleddet.

Til stivhed i ryggens og lændens led og muskler.

Magnet-bandagerne virker først og fremmest ved, at de forbedrer blodcirkulationen og blodets evne til at transportere ilt. Dette vil vil kunne mærkes ved, at området omkring bandagen bliver behagelig varm, og en let prikkende/snurrende fornemmelse kan forekomme i starten.

Bestil din magnet-topmadras eller bandager

Få et bedre kredsløb med

MAGNOFLEX®

magnettopmadrassen

- mod smerter, stivhed og søvnløshed teret Dokumen

effekt

!

Medicinsk godkendt

Ring og bestil NU Vi sidder klar til at modtage, din bestilling på telefon 8882 0637

Kæmpe rabatter på alle topmadrasser, magnetpuder samt magnetbandager.

Gå ikke glip af vores super billige tilbud.

Spar masser af penge – KØB NU! Magnocare by MAGNOFLEX® magnet-topmadras

Den eneste ægte type top-madras med bipolare-veksel-magneter og patenteret sølvunderside, som dræber husstøvmider og sengelus 100%.

Få en sund og forbedret søvn med magnet-topmadrassen!

Grundlæggende drejer magnetfeltterapi sig om, at kroppen tilføres mere energi. Behandling med magnetfelter kan blandt andet medvirke til at forbedre kroppens iltoptagelse, øge blodcirkulationen, forbedre kredsløbshastigheden, opløse smerteblokader og minimere muskelspændinger.

Magnetfelterne reparerer ikke, men understøtter derimod menneskets selvlægende kræfter.

TOPMADRASSER: Mål: 90 x 200 cm Før kr. 4.193,-

Køb dine vare direkte på www.magnocare.dk Nemt og sikkert

Mål: 180 x 200 cm Før kr. 6.993,-

NU 2.995,- Spar1.198,NU 3.995,- Spar 1.598,NU 4.995,- Spar 1.998,-

PUDE: Mål: 80 x 40 cm Før kr. 1.393,-

NU 995,-

Mål: 140 x 200 cm Før kr. 5.593,-

Spar

398,-

Magnet pude

Puden med magneter er til dig der ønsker afspændning i skuldre, nakke og hoved.

Puden indeholder magnetterapi, der påvirker dit blod mest muligt og derved giver et bedre velbefindende.

HVAD KAN MAGNETTERAPI HJÆLPE MOD? • • • • •

Tunge og trætte ben Dårlig nattesøvn Kolde hænder og fødder Muskel- og ledsmerter Rygproblemer

• • • • •

Kramper om natten Spændingshovedpine Lav energi Ømme og stive led Muskelspændinger

på tlf. 8882 0637 eller www.magnocare.dk

K RY D S O R D O G S U D O KU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Muusmann’s forlag har stillet fem eksemplarer af bogen SUPERKOST TIL HJERNERYSTELSER af Charlotte Lillegaard Petersen som er Naturopath og foredragsholder. Bogen vejleder i kostens betydning efter en hjernerystelse. Mange kender til, at man kan få en hjernerystelse, og at det kræver ro og hensyn at komme sig. De færreste ved, at man kan hjælpe og støtte sin hjerne via sin kost. Fem læsere af Magasinet Sundheds krydsordsopgave. Bogen koster normalt 149,95 kr..

NR

6 . 0

U // J

MO

NI

TI O

20

3 9,

17

MA

GA

KO N /

ST

95

KR

SIN

/ VE

ON

ER

ET

LVÆ

RE

NR. 0 7 // J ULI

6

& AU GU

M OT I O

N / KO ST

er: vels T :D Ø GLA LIDGIG

S A S I NBYG EET FO R

MAG

ST 20 17

3 9, 9 5

KRON

ER

rm kta m el ty gdo tab lkesy Irrer en fo A: -e TEM re

/ V E LVÆ

RE

te ånd at h Lær

rise livsk din

SUDOKU LET SVÆR

ve at le ligt øgersom mu fors ”Jeg ormalt t” så n slidgig Ne mme øv med els

6

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 25. september i 2017.

Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor).

På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonus-inspiration til en sundere hverdag.

Løsning på juli/august måneds krydsordsopgave var SOMMERUDFLUGTER 8 4 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 17

ÅRD NDG S BU LAU &K FALS RTE O D

af kan ikk 200 e

GLUT tåle EN

N R . 0 8 // S E P T E M B E R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

DET SK ER

ANGST

KAN FO REBYGG ES

I

når du soKROPPEN lbader

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

TE

Tobaks MA: rygn

ing Fars ry skader gning barnet

TIMM VL ADIMIR, VÆRT PÅ DEN STO RE

” Oplev elser og nydelse er min vej til

BAGEDY ST:

sundhed ”

10

11 gange om t i din åreU-TURN r for at få orgasmepostkasse fo øvelser:

STYRK LÆNDEN UNDGÅ SMERTER

SCLEROSE-RAMT:

”Jeg blev træt af at føle mig syg”

SÅDAN DELTAGER DU

N LSE POU

selv ” e os fejr dder til l a k SLIP FOR Vi s gulerø ”er:DP HOVE pINisE e 1 ud og s

RUP I AST HEID

DIN KROP TRÆN DIT DNA TEMA: FERIE

Giv din krop et

FLERE SØGER HJÆLP

399

CECILIE FRØKJÆR & MICHAEL MEYERHEIM:

-

” En god dialog KerR,

afgørende for sundheden”

+

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

Sund og effektiv detox PSO til hår og hårbund PROBLEM Eksempler på brugernes anvendelse og erfaring med PSO Kur-Shampoo No 4 plus + og PSO Shampoo No 4

LØSER SERIEN

“De er guld værd når man har psoriasis i hovedbunden” by_sachse via Instagram "Jeg blev anbefalet PSO Kur-Shampoo No 4 plus + af min søster, som også har psoriasis i hovedbunden.

Hun fortalte, at PSO Kur-Shampoo No 4 plus + havde hjulpet hende, men man skulle have tålmodighed. Min hovedbund var meget angrebet med store plamager og skorper. Jeg startede kuren og vaskede ca. 14 dage med PSO Kur-Shampoo No 4 plus +.

Efterhånden kunne jeg mærke en forandring. Plamager og skorper blev mindre og tørheden/skæl blevet forbedret.

Min datter er frisør, og hun undersøgte gerne min hovedbund.

Hun kunne efter de 14 dage se en tydelig forbedring. Jeg købte nu PSO Shampoo No 4 og vaskede derefter hver anden dag med PSO Kur-Shampoo No 4 plus +. Nu er det blevet så meget bedre, at PSO Kur-Shampoo No 4 plus + kun bliver brugt, når jeg kan mærke, at der er gang i psoriasissen."

Ulla Hasselby ”Har haft problemer med min hovedbund. Sår og kløe i flere år, men efter jeg nu kun bruger denne shampoo, er der aldrig problemer.

Verdens bedste shampoo. Kunne ikke finde bedre til min meget sarte hovedbund. Og jeg har absolut prøvet meget forskelligt.”

C. Jensen via Instagram

PSO Kur-Shampoo No4 plus+

Anvendes som kur og særlig rensning efter behov ved ARP, KRAFTIG SKÆL eller SKORPEDANNELSE i hårbunden.

PSO-serien fremstilles med udgangspunkt i Jørgen Juhldals originale recepter, hvor de vigtigste ingredienser udgør:

PSO Shampoo No4

Til daglig brug for opretholdelse af hårbundens naturlige balance.

Fås i både 200 ml og 100 ml praktisk rejsestørrelse.

BROMELIN Naturligt enzymkompleks, der udvindes fra ananas. Opbygger og normaliserer hårbundens biologiske systemer.

GENTIAN Anti-inflammatorisk, antibakteriel og helende.

YUCCA Ekstrakt fra palmeliljen Yucca, der er usædvanligt rig på saponier – naturens egen sæbe.

ROSMARIN Frisker op, stimulerer og opliver hår og hårbund. Let duftende. Antioxidant.

LÆGEKULSUKKER Sårhelende, regenererende og anti-inflammatorisk. Indeholder allantoin (stimulerer væksten af nye hudceller) og vitamin B12.

TIMIAN Antibakteriel - øger og forbedrer blodcirkulationen.

GLAT BURRE Hæmmer talgproduktion. Lindrer, genopbygger og styrker huden (håret).

LAKRIDSROD Anti-inflammatorisk og helende. Lindrer hudirritation.

Juhldal.dk

Lad dit smukke jeg komme til udtryk Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De syet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrata-klinik.

Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStratas professionelle peelingbehandling...

Giver øget fyldighed og fasthed.

Giver en jævnere hudtone.

Minimerer rynker og fine linjer.

Eksfolierer og minimerer urenheder.

Normaliserer cellefornyelsen.

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

NeoStrata – udviklet af læger, til læger og til din hud.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.

www.neostrata.dk