Sundhedplus november 2016

Page 32

BAG O M M E D I C I N

P-PILLER ER EN LANGSIGTET BESLUTNING Den beskytter ikke imod kønssygdomme, men er effektiv imod graviditet. Og de gamle mærker lader til at være bedre for sundheden end de nye. Her får du de vigtigste fakta om den lille pille med det store ry. TEKST TOVE HOLM-LARSEN FOTO DESIGNED BY CREATIVEART - FREEPIK.COM

P-piller efterligner kroppens naturlige kønshormoner og undertrykker på den måde kroppens egen produktion. Det betyder, at din krop har færre, ikke flere hormoner, end den ellers ville have i modsætning til hormonbehandling i overgangsalderen, hvor der bliver tilført ekstra hormon. LILLE MEN MARKANT FORHØJET RISIKO P-pillen blev opfundet i 1960’erne, og vi har derfor rigtig megen viden om, hvordan den virker. Den gode nyhed er, at p-piller på langt sigt beskytter mod bl.a. æggestok- og tarmkræft. Faktisk lever kvinder, der har taget p-piller, en anelse længere end kvinder, der aldrig har. Der er størst sundhedsrisiko ved p-piller det første halve år, man tager dem. Her er risikoen for blodpropper øget 3,5 gange. Det lyder voldsomt, men der er tale om meget små tal. Til sammenligning forøger en graviditet faktisk blodprop-risikoen endnu mere: 4-6 gange. Nu er blodpropper ret sjældne blandt kvinder i den fødedygtige alder, så måske giver det mere mening at sige, at hvis 10.000 kvinder begynder at spise p-piller samme dag, vil seks af dem statistisk set indenfor seks måneder få en blodprop pga. p-pillerne. Herefter falder risikoen til et meget lavt niveau. Men de første seks måneder er risikoen altså forhøjet for alle. Også for helt unge kvinder/piger. NY FORHØJET RISIKO EFTER P-PILLEPAUSE Med mindre du ønsker at blive gravid eller går i livslangt cølibat, er det sjældent en god idé at holde p-pille-pause. For hver gang, du begynder forfra, er risikoen for blodpropper forhøjet i et halvt år. Sundhedsmæssigt er p-piller langt bedre end abort. Men der er også forskel på p-piller. Risikoen for blodpropper er fx højere blandt kvinder, der tager de senest udviklede 3. og 4. generations p-piller. Man har forsøgt at forbedre disse p-piller ved at bruge andre typer af hormonet gestagen end hidtil. Især hvad angår 3. generations p-piller, har det imidlertid ført til en øget risiko for blodpropper. Hvis du tager 2. generations p-piller såsom Anastrella, Cilest og Malonetta uden særlige gener, er det derfor en rigtig god ide at holde fast ved dem.

3 4 S U N D H E D +  N R . 10 / 2 0 16

P-PILLER OG DEPRESSION Der er netop offentliggjort et nyt stort dansk studie om sammenhængen mellem brugen af p-piller og depression. Studiet viser, at p-piller forøger risiko for depression med 80 pct for teenagepiger og 20 pct for kvinder fra 25-34 år. Det betyder ikke, at der er 80 pct risiko for at få en depression, hvis man bruger p-piller, men at den relative risiko er forøget en del, især hos unge piger. Den eneste form for prævention, som er uden bivirkninger er kondom. Men hvis du ikke synes, at kondom er en mulighed, så er der fire ting, du skal overveje: TYPE: P-piller giver mindre risiko for depression end andre typer hormonel prævention, så du skal ikke skifte til mini-piller eller hormonspiral, hvis du er teenager. GENERATION: 2. generations p-piller giver markant lavere risiko for blodpropper end 3. eller 4. generation. PAUSER: Hvis du er begyndt at spise p-piller og er godt tilfreds, så forbliv stabilt på den prævention. Pauser forøger risikoen for blodpropper. TID: Vær ekstra forsigtig de første 6 måneder med p-piller. Risikoen for blodpropper og depression er øget, så gå til lægen, hvis dit humør ændrer sig eller du oplever en skarp, pludseligt opstået smerte. ALDER: For teenagere er risikoen for blodprop meget lille, men risikoen for depression noget større. Derfor anbefales kondom, kobberspiral, eller 2. generations p-piller. Vær opmærksom på humørudsving. Blandt kvinder over 30 er risikoen for blodprop lidt højere, mens risikoen for depression er lidt lavere. Derfor anbefales hormonspiral eller kobberspiral.

OM EKSPERTEN Biolog og ph.d. i sundhedsøkonomisk evidens Tove Holm-Larsen er fast klummeskribent i Magasinet Sundhed og desuden professionel rådgiver indenfor medicinsk evidens og sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.